Kendelse af 13-03-2017 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2010

141.600 kr.

0 kr.

141.600 kr.

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomståret 2011

120.000 kr.

0 kr.

120.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2010 og 2011 virksomheden [virksomhed1] v/[person1], cvr-nr. [...1], med branchekode 477610 ”Blomsterforretninger”, med opstart den 1. juni 2010 (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Det fremgår af virksomhedens regnskab, at virksomheden i indkomstårene 2010 og 2011 havde en samlet omsætning på henholdsvis 95.420,56 kr. og 331.665,24 kr. (indsæt oplysning om omsætning) og et underskud før renter på henholdsvis 31.782,90 kr. og 9.028,56 kr.

Herudover havde klageren en udlejningsvirksomhed, som i indkomstårene 2010 og 2011 gav et overskud før renter på henholdsvis 15.578,00 kr. og 15.445,00 kr.

Det samlede selvangivne overskud af virksomheden for indkomstårene 2010 og 2010 udgjorde herefter henholdsvis -16.204,90 kr. og 6.416,44 kr.

I indkomstårene 2010 og 2011 bestod klagerens husstand af klageren og hans samlever. SKAT har ved beregning af privatforbruget for klageren for de pågældende indkomstår, beregnet det alene ud fra klagerens indkomst- og formueforhold, som var han enlig.

SKAT har opgjort klagerens privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 til henholdsvis -117.898 kr. og -91.205 kr. ud fra følgende beregning:

Formue

2009

2010

2011

Bankindestående

46.669

Bankgæld

-166.747

Ejendom

520.000

Prioritetsgæld kurs 100

-615.599

Egenkapital virksomhed

-35.496

-126.106

Formue

-215.677

-35.496

-126.106

Privatforbrug

2010

2011

Samlet formue 01.01.

-215.677

-35.496

Samlet formue 31.12.

-35.496

-126.106

Opsparing (negativ)/formueforbrug

-180.181

90.610

Samlet indkomst

87.915

-41.260

Beskæftigelsesfradrag

4.931

273

Indeholdt A-skat

-32.951

Overskydende skat

2.388

16.247

Kapitalpension indbetaling

-46.000

Køb af ny bil

-108.580

Værdi ophævet pension

505

Beregnet privatforbrug brutto

-117.898

-88.205

Anvendelse

Telefon

3.000

I alt

0

3.000

Beregnet privatforbrug brutto

-117.898

-88.205

Rest til øvrige privatforbrug

-117.898

-91.205

Som følge af det negative privatforbrug har SKAT indkaldt oplysninger omkring klagerens virksomheds regnskabsmateriale samt bankkontiudskrifter.

Klageren har til SKAT indsendt virksomhedens årsregnskab for indkomstårene 2010 og 2011, bankkontoudskrifter fra [finans1], kontonr. [...32], samt en salgsslutseddel fra Hyundai for køb af en bil, mærket Hyundai I30.

Af salgsslutsedlen fra Hyundai dateret den 6. november 2011 fremgår det, at klageren har købt en Hyundai I30 til 168.580 kr. Ved betalingen er der samtidig foretaget et bytte af en Hyundai Gezt til en værdi af 45.000 kr., således at klageren alene skulle betale 123.580 kr. for bilkøbet. Herudover er der med håndskrift noteret en Fiat til 20.000 kr. under afsnittet ”Øvrige aftaler”. Salgsslutsedlen er alene underskrevet af sælgeren, hvis navn ikke fremgår af dokumentet.

I årsregnskabet 2010 fremgår det, at der under driftsmidler har været en tilgang på 40.920 kr. I årsregnskabet 2011 er driftsmiddelsaldoen på 0 kr., mens der i stedet indgår en værdi af bil til blandet drift på 50.000 kr. Ifølge systemoplysninger, biloplysninger vedrørende virksomhedens cvr-nr. er der tilgået en Fiat Doblo Van 1. reg. 8/11/2001, med tilgang den 17. september 2010 og afgang den 30. december 2011. Klageren har på mødet med Skatteankestyrelsen den 21. juni 2016 oplyst, at Fiat Doblo blev solgt for 20.000 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt en afviklingsrapport fra [finans2] for købet af bilen, Hyundai I30, hvoraf det fremgår, at udbetalingsdatoen var den 16. november 2011, hovedstolen var på 125.736 kr., og at der hver den 1. i måneden blev betalt af på købet med start den 1. januar 2012.

Det fremgår af bankkontoudskrifterne fra [finans1], at der er sket en overførsel til klageren på 6.751 kr. hver måned i indkomstårene 2010 og 2011. Det fremgår ikke af overførslerne, hvor beløbene er overført fra, samt hvorfor der er sket overførsler.

Klageren har oplyst over for SKAT, at beløbet på 6.751 kr. er et af banken fastsat beløb, som månedligt er blevet overført mellem to af klagerens bankkonti til sikring af gennemførelse af budgetbetalinger, og at det samtidig var banken, der i sin tid foranledigede oprettelse af kontiene.

Klageren har overfor SKAT forklaret følgende vedrørende overførslerne mellem klagerens bankkonti:

”(...)

”Ang. Mine kontoudskrifter, så bliver der trukket 2000 fra min gevinst opsparing, og resten kommer fra løn konto.

I bund og grund, så bliver der overført fra mine kontoer så de ikke står i minus.

Det kan man også se i de kontoudskrifter hun har modtaget.

(...)”

I indsigelse af 8. juli 2013 har klagerens repræsentant oplyst følgende:

”(...)

Desuden har Skatteyderen ved begyndelsen af perioden været i besiddelse af kontante pengereserver hidrørende fra salg af ejendom i [by1] samt fra en løbende kontant opsparing fra sine 13 år i en vellønnet stilling, i alt et beløb af kr. 370000, som er indgået i privatforbrug.

Der vil kunne fremskaffes dokumentation for provenuet i ejendomssalget, og fra stillingen er allerede sket løbende indberetning for indtægterne.”

I sin afgørelse af 18. juli 2013 har SKAT skønsmæssigt forhøjet klagerens privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 177.000 kr. og 150.000 kr. som yderligere omsætning i klagerens virksomhed. Som følge heraf skal der for indkomstårene 2010 og 2011 henføres henholdsvis 141.600 kr. og 120.000 kr. til klagerens skattepligtige indkomst, mens 35.400 kr. og 30.000 kr. skal henføres som yderligere momstilsvar i klagerens virksomhed for afgiftsperioderne 2010 og 2011.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren desuden fremlagt kontoudskrift fra sin konto [...42], gevinstopsparing, og konto [...25], grundkonto med kredit, i [finans1], hvoraf det fremgår, at der løbende i perioden januar-december 2010 har været hævet eller overført 2.000 kr. til forskellige konti.

Klageren har samtidig indsendt dokumentation for sin ejendom beliggende i [by2], hvoraf det fremgår, at klageren i indkomstårene 2001 og 2002 har haft lejligheden til salg til en pris på 775.000 kr. og efterfølgende har fået den solgt til en pris på 819.602 kr. i indkomståret 2002.

Af Danmarks Statistik fremgår det, at det gennemsnitlige privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis 148.638 kr. og 147.347 kr. for én person med en indkomst under 150.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 med henholdsvis 141.600 kr. og 120.000 kr. som overskud af virksomhed.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

SKAT har ikke modtaget yderligere regnskabsmateriale end selve regnskaberne og bankkontoudskrifter og har derfor kun benyttet disse til at foretage en beregning af dine privatforbrug. Når SKAT medtager egenkapitalen i virksomheden og køb af privat bil i 2011, fremkommer de negative privatforbrug. Vi vurderer, at der må have været en yderligere omsætning i din virksomhed og beskatter derfor det skønnede beløb, som overskud af virksomhed jf. statsskattelovens § 4. SKAT kan foretage skønsmæssige ansættelser jf. skattekontrollovens § 5 stk. 3 jf. § 3 stk. 4.

De samlede forhøjelser medfører, at der levnes plads til et privatforbrug for dig på ca. 60.000 kr. for hvert år (177.000 kr.- 117.898 kr. og 150.000 kr. -91.205 kr.). Dette beløb betragter SKAT som værende et minimumsforbrug, når vi tager højde for bopælsforhold, husstands sammensætning og øvrige oplysninger fra dine bankkonti (biludgifter, tlf, forsikringer m.v.)

Det bemærkes, at SKAT har konstateret, at der på din ene bankkonto, hver måned overføres et beløb på 6.751 kr., som indsættes på din konto med nr. [...32]. Vi kan ikke se, hvilken konto beløbet bliver overført fra, da der ikke sker en tilsvarende hævning på en af dine andre konti. Vi har spurgt ind til dette flere gange og udelukkende fået en forklaring på, at beløbet, indsættes for at dække dine betalinger og så kontoen ikke står i minus.

SKAT har ikke på baggrund af ovenstående tilsidesat regnskaberne, da SKAT ikke har tilstrækkeligt regnskabsmateriale til at kunne vurdere regnskabsgrundlaget. SKAT kan dog godt foretage en skønsmæssig forhøjelse uden at tilsidesætte regnskaberne, når privatforbruget er meget lavt eller endda negativt jf. SKM2002.70.HR samt Højesteretsdom af 21. juni 1967 (UfR 1967.635H).

Vi har valgt ikke at indkalde yderligere materiale, da du eller din rådgiver alligevel ikke har besvaret vores sidste henvendelse sendt pr. mail d. 13.02.2013 og rykker d. 19.02.2013 i forbindelse med manglende svar på overførsel til din konto og SKAT har derfor valgt at lave et forslag til en ændring på baggrund af sagens nuværende oplysninger.

(...)

SKAT mener, at der er ført bevis for udeholdt omsætning i virksomheden på baggrund af de negative privatforbrugsberegninger og træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Der er ikke tidligere fremlagt oplysninger eller dokumentation for at der har været en kontant formue på 370.000 kr. primo 2010 på trods af, at der har været opgjort en formue til brug for privatforbrugsberegningerne og du tidligere har kommenteret beregningerne.

Dernæst er der ikke fremlagt dokumentation for, at der er sandsynlighed for at denne formue har eksisteret primo 2010 og strakt sig ind i 2011. Du nævner at formuen stammer fra bl.a. salg af ejendom i [by1] og almindelig opsparing.

SKAT kan se, at du har ejet en ejendom på [adresse1], som er solgt i 2002. Vi har ikke kendskab til den eksakte gevinst ved salget men finder det usandsynligt, at du har opbevaret en eventuel fortjeneste uden for dine bankkonti i alle de år, da vi bl.a. kan se, at du i 2002, hvor salget er sket, har en gæld ultimo på 35.372 kr. og et indestående på 132.903 kr. Gælden stiger til 143.356 kr. i 2003 og dit indestående falder til 21.864 kr. det virker derfor ikke sandsynligt, at du har gemt en eventuel fortjeneste fra salget i 8 år.”

Efter udsendt sagsfremstilling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

”(...)

SKAT har ved afgørelsen den 16. juli 2013 beregnet klagers privatforbrug negativt for begge indkomstår med -117.898 kr. i 2010 og -91.205 kr. i 2011. I forbindelse med denne udtalelse til Skatteankestyrelsen har vi korrigeret privatforbruget til -87.125 kr. i 2011, se vedlagte beregning.

Den væsentligste ændring i forhold til Skatteankestyrelsens beregning er, at SKAT ikke mener, at klager har dokumenteret at have fået 20.000 kr. for den Fiat, der i 2011 afmeldes og som i regnskabet for 2010 er opført med en værdi på 40.920 kr. Vi lægger her vægt på, at handelen er påskrevet med håndskrift på den salgsslutseddel, der er indgået om en Hyundai i 2011, og at beløbet på 20.000 kr. ikke indgår i beregningen af klagers betaling, jf. salgsslutsedlens pkt. 5. Hertil kommer, at der er anført et andet registreringsnummer (VD 96 698) på bilen benævnt Fiat, end det registreringsnummer klagers Fiat har (VP 89 698).

Da klager har negativt privatforbrug i både 2010 og 2011 har SKAT været berettiget til at foretage et skøn over klagers manglende indtægt. SKATs skøn betyder, at klagers privatforbrug i 2010 og 2011 udgør omkring 60.000 kr., hvilket svarer til 5.000 kr. pr. måned, der skal dække alle fornødenheder, herunder bopæl og fødevarer. Skønnet må betegnes som meget forsigtigt.

Det udøvede skøn bringer i øvrigt klagers omsætning og momskoefficient (forskellen mellem købs- og salgsmoms i procent af salgsmomsen) på niveau med efterfølgende indkomstår:

2010

2011

2012

2013

Omsætning

406.313 kr. 1)

451.664 kr.

401.412 kr.

448.804 kr.

Momskoefficient

50,3 %

52 %

47,5 %

50 %

SKATs forhøjelse

141.600 kr.

120.000 kr.

1) Beregnet helårlig omsætning. Virksomheden er startet 1. juni 2010 og omsætningen efter SKATs forhøjelse udgør for de 7 måneder 237.016 kr.

SKAT er derfor enig i Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse af SKATs afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens indkomst for indkomstårene 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 141.600 kr. og 120.000 kr. (indsæt klageren påstand/påstande i rækkefølge – eks. ”klageren har principalt nedlagt påstand om xxxx, subsidiært om at xxxx…)

Klagerens repræsentant har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Skatteyderen fastholder de selvangivne indkomstbeløb, idet der ikke er ført noget bevis for, at der er sket udeholdt omsætning.

Virksomheden har været i en opstartsperiode, hvor der efter ombygning af lokaler m.v. har skullet gå tid forinden tilfredsstillende omsætning har kunnet opnås.

Privatforbrugsrådighedsbeløbet som det er beregnet af Skat, fremstår meget lavt, fordi Skat ikke har villet godkende skatteyderens pengereserver hidrørende fra ejendomssalg og 13 års opsparing fra et vellønnet job i en IT virksomhed.

Skat anfører, at det er usandsynligt, at pengereserverne har været til stede, fordi de ikke har været indsat i bank.

Skatteyderen gør gældende, at dette synspunkt ikke kan være et bevis for omsætningsudeholdelse og et for privatforbrug, idet det i Danmark er lovligt for ham, at vælge opbevaring af en kontant pengebeholdning, hvilket i øvrigt er almindeligt i hans oprindelige hjemland.

Skats afgørelse i sagen vil medføre dobbeltbeskatning af skatteyderen, idet hans allerede tidligere beskattede lønindkomst på ny kræves beskattet, hvilket han finder er stridende mod retssikkerheden.

(...)”

På mødet mellem klageren, hans repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler, forklarede klageren, at han i indkomståret 2011 købte en ny bil, og at en del af betalingen skete med to byttebiler, henholdsvis en Hyundai og en Fiat til en pris på henholdsvis 45.000 kr. og 20.000 kr. Der blev ved handlen indgået aftale om, at det resterende beløb på 108.850 kr. skulle afdrages med 2.000 kr. pr. måned.

Repræsentanten anførte, at SKAT ikke har bevist, at der har været udeholdt omsætning i virksomheden, blot fordi det af SKATs privatforbrugsberegninger fremgår, at klageren har haft et negativt privatforbrug i indkomstårene 2010 og 2011, og at SKAT har tilsidesat klagerens forklaring om, at klageren havde pengereserver liggende med henvisning til SKATs afgørelse af 16. juli 2016, hvoraf det fremgår, at det er usandsynligt, at dette var tilfældet.

Klageren forklarede i den forbindelse, at han har haft kontante pengereserver liggende derhjemme, hvilket han har været vant til fra sit hjemland. Pengereserverne stammede fra hans tidligere job og fra salg af ejendom. Klageren oplyste hertil, at han ikke kunne fremlægge dokumentation for de kontante pengereserver.

Repræsentanten anførte desuden, at der er tale om et retssikkerhedsmæssigt problem. Det er ikke normalt med store kontante pengereserver i Danmark, men dette er ikke ensbetydende med, at klageren ikke har haft det. Repræsentanten påpegede, at der ikke længere er pligt i Danmark til at deklarere de kontanter, man har liggende.

Ligeledes undrede repræsentanten sig over, at SKAT har ansat forhøjelsen som udeholdt omsætning i virksomheden, idet pengene ligeledes kunne stamme fra gave, spil eller lignende. Klageren har dog ikke haft en yderligere indtægt, som ikke er oplyst til SKAT.

Klageren forklarede desuden, at de månedlige indsætninger på 6.751 kr. på klagerens konto blev overført fra en anden af hans konti, og at det var banken, der havde bedt ham gøre dette. En del af pengene er gået til opsparing, mens den anden del er gået til afbetaling på en forældrekøbslejlighed. Indsætningerne er derfor ikke udtryk for, at klageren har haft en yderligere indtægt.

Herudover anførte repræsentanten, at skattesagen har haft alvorlige konsekvenser for klageren, idet han i forbindelse med sagen blev alvorligt syg og efterfølgende har været nødsaget til at lukke sin virksomhed.

Efter udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Klageren har i videst muligt omfang – til nu uden held – redegjort for de tilvejebragte midler til sit privatforbrug i de omhandlede indkomstår.

De af Klageren forklarede og tilvejebragte midler er tilstrækkelige til at dække et af Skat forventet og tilstrækkeligt privatforbrug.

Det er derfor særdeles alvorligt for ham, at hans redegørelse ikke tages til følge.

Klageren finder ikke, at det af ham såvel skriftligt som ved fremmøde i Skatteankestyrelsen fremførte er blevet realitetsbehandlet.

Klageren har for længe siden påklaget og betalt for påklage til Skatteankenævnet.

Desuagtet er sagen ikke blevet behandlet i Skatteankenævnet, men Klageren er i stedet af Skatteankestyrelsen blevet oplyst om, at sagen vil være at foretage i Landsskatteretten.

For klageren har sagen haft alvorlige konsekvenser, idet han på grund af sagens pres har pådraget sig hjerneblødninger med deraf følgende førlighedsvanskeligheder.

Han har derfor måttet opgive sin blomsterforretning.

(...)”

Klagerens repræsentant er fremkommet med følgende bemærkninger til SKAT reviderede privatforbrug for indkomståret 2011:

”(...)

Formue ultimo ses anført som negativ med kr. 52.527, men har i tidligere opgørelser været anført som negativ med kr. 126.107.

Denne forskel giver en forøgelser af privatforbrugsrådighedsbeløbet med kr. 73.580.

Denne seneste privatforbrugsopgørelse ses i øvrigt stadig ikke at have indregnet den af klageren oplyste beholdning af private midler.

Det kan udledes af skrivelsen fra Skat, at klageren burde have løftet bevisbyrden for privatbeholdningens tilstedeværelse, - altså omvendt bevisbyrde -, hvilket i sagens natur må anses for urealistisk.”

På retsmøde i Landsskatteretten forklarede klagerens repræsentant, at der var tale om en sag, som aldrig burde være startet, da der ikke var belæg for SKATs forhøjelse. Klageren havde således ikke gjort noget ulovligt.

Repræsentanten fremhævede desuden, at der ikke var bevis for, at der var sket udeholdt salg. Til støtte for dette anførte han blandt andet, at der i dag stort set ikke længere sker kontantsalg, og at salg på betalingskort slås direkte ind på kassen. Det var derfor ikke korrekt, når SKAT henførte forhøjelsen til yderligere omsætning inkl. moms.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Det fremgår af SKATs privatforbrugsopgørelse, at klagerens privatforbrug i indkomstårene 2010 og 2011 udgjorde henholdsvis -117.898 kr. og -91.205 kr.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at han har haft en indkomst, der stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede, og som kunne dække privatforbruget.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for, at han har haft en yderligere formue på ca. 370.000 kr. liggende i kontante pengereserver i hjemmet, samt at disse skulle stamme fra klagerens tidligere ansættelse, løbende opsparing samt ejendomssalg i indkomståret 2002.

Da klagerens privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 herefter ikke giver mulighed for, at klageren klageren/klagerens husstand kan have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Den skønsmæssige forhøjelse som følge af det negative privatforbrug for indkomstårene 2010 og 2011 er på henholdsvis 177.000 kr. og 150.000 kr.

Efter den skønsmæssige forhøjelse af skattepligtig indkomst på henholdsvis 141.600 kr. og 120.000 kr. og momstilsvar på henholdsvis 35.400 kr. og 30.000 kr. i indkomstårene 2010 og 2011 ligger privatforbruget på henholdsvis 59.102 kr. og 58.795 kr., hvilket må anses for passende, når klagerens forhold, herunder løbende udgifter, tages i betragtning.

Selv efter en konkret regulering i forhold til de foretagne bilhandler udgør privatforbruget for indkomstårene 2010 og 2011 følgende:

2010

2011

Rest til øvrige privatforbrug

-117.898

-91.205

Køb af ny bil (tilbageført)

108.580

Privat andel af ny bil (168.580 kr.-50.000 kr. (medtaget i virksomhed))

-118.580

Samlevers andel i ny bil (samlevers bil indgået i bilkøb)

45.000

Tab, salg af Fiat Doblo Van (40.920 kr.-20.000 kr.)

-20.920

-117.898

-77.125

Skønsmæssig forhøjelse inkl. moms

177.000

150.000

privatforbrug

59.102

72.875

Ifølge Danmarks Statistik udgør privatforbruget for indkomstårene 2010 og 2011 henholdsvis 148.638 kr. og 147.347 kr. for én person med en indkomst under 150.000 kr.

Ud fra ovenstående er der ikke grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst, og afgørelsen stadfæstes derfor.