Kendelse af 29-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 06-02-2015

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Østre Landsret den 3. marts 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Helsingør den 29. juni 2016. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009: Anden kapitalindkomst

360.000 kr.

0 kr.

324.717 kr.

2010: Anden kapitalindkomst

540.000 kr.

0 kr.

508.416 kr.

2011: Anden kapitalindkomst

506.250 kr.

0 kr.

492.543 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har ved købsaftale underskrevet den 24. juni 2009 købt en fordring af [virksomhed1] Ltd, der er beliggende på British Virgin Island. Aftalen er gældende fra den 1. april 2009. Fordringen er oprettet den 21. februar 2001 mellem [virksomhed1] Ltd og [virksomhed2] Ltd og ændret henholdsvis den 20. december 2006 og 31. marts 2009. Fordringen havde en nominel værdi på 30.837.322,89 kr. den 31. marts 2009. Fordringen er på [virksomhed2] Ltd Om afviklingen er oplyst, at der afdrages 10.000 kr. pr. måned.

Klageren købte med virkning fra den 1. april 2009 fordringen af [virksomhed1] Ltd for 400.000 EUR. Ifølge kontoudtog overførte klageren den 4. maj 2009 og 18. juni 2009 henholdsvis 1.864.775 kr. og 1.118.200 kr., eller i alt 2.982.975 kr., til dækning af købet.

Ifølge udateret ”Amendment dated 1st April 2009” indgik klageren en aftale med [virksomhed2] Ltd om en tredeling af lånet, som skulle afvikles forskelligt. Første del (tranche 1) er på 1.718.439,80 kr., som bliver afviklet med 50.000 kr. pr. måned og forrentet med 3 % p.a. Anden del (tranche 2) er på 9.449.228,88 kr. Der sker ikke afvikling eller forrentning de første 3 år af denne del. Herefter sker der afvikling med 125.000 kr. pr. måned med en forrentning på 3 % p.a. Tredje del (tranche 3) er på 19.669.654,21 kr. Der sker ikke afvikling eller forrentning de første 10 år. Herefter bliver tredje del afviklet med 200.000 kr. pr. måned og forrentet med 3 % p.a.

Det er oplyst, at [virksomhed3] A/S’s aktier i [virksomhed2] Ltd blev pantsat til [virksomhed1], der var medaktionær i [virksomhed2] LtdPantsætningen skete til sikkerhed for den fordring, som [virksomhed1] havde mod [virksomhed2] LtdPantsætningen kunne realiseres af [virksomhed1], såfremt [virksomhed2] Ltd ikke overholdt den aftalte afdragsordning med [virksomhed1], der indebar, at [virksomhed2] Ltd som minimum skulle afdrage 10.000 EUR om måneden på gælden til [virksomhed1].

Det er oplyst, at der i 2009, 2010 og 2011 er betalt ydelser på henholdsvis 400.000 kr., 600.000 kr. og 562.500 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for at være hovedaktionær i [virksomhed2] Ltd Ifølge selskabsoplysninger ejer klageren [virksomhed4] A/S, som ejer 100 % af [virksomhed3] A/S, som ejer 94 % af [virksomhed2] Ltd Via klagerens selskaber er han hovedaktionær i [virksomhed2] Ltd, idet han ejer 25 % eller mere af aktierne.

Klagerens rådgiver har anført, at klageren ikke har reel indflydelse på [virksomhed2] Ltd på det tidspunkt, hvor han erhverver fordringen mod [virksomhed2] Ltd

Ifølge den aftale som SKAT har modtaget, har [virksomhed3] A/S stillet sine aktier som sikkerhed. SKAT har ikke anset ejendomsretten til aktierne for overdraget vedsikkerhedsstillelsen, jf. SKM2002.520.VLR. SKAT har fortsat anset klageren for at være hovedaktionær i [virksomhed2] Ltd

SKAT har opgjort kursgevinsten således, idet det er lagt til grund, at klageren har erhvervet fordringen til kurs 10:

Kursgevinst 2009

Afdrag 400.000 kr. x 90 % =

360.000 kr.

Kursgevinst 2010

Afdrag 600.000 kr. x 90 % =

540.000 kr.

Kursgevinst 2011

Afdrag 562.500 kr. x 90 % =

506.250 kr.

Klagerens rådgiver har anført, at kursgevinsten skal opgøres i forhold til de kurser, der er fastsat ved tredelingen af lånet.

SKAT har – da tredelingen af lånet er sket efter overdragelsen – taget udgangspunkt i overdragelsen mellem [virksomhed1] Ltd og klageren og ikke aftalen mellem klageren og [virksomhed2] Ltd

SKAT har anført, at hvis der ikke er tale om kursgevinst som følge af hovedaktionærrelationen, anser SKAT tredelingen af lånet, hvormed en del af lånet bliver rente- og afdragsfrit i en længere periode, for væsentlige ændringer, og dermed foreligger der indfrielse, jf. kursgevinstlovens § 1 sammenholdt med § 25, og stiftelse af et nyt lån. Kursværdien på det nye lån, som er tredelt, ansættes til anskaffelsesprisen. SKAT har ikke anset forrentningen af det nye lån for at være større end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 2. pkt., hvorfor klageren bliver skattepligtig af kursgevinsten. Beskatningen bliver den samme som ovenfor beregnet.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har principalt påstået SKATs forhøjelser nedsat til 0 kr. i de påklagede indkomstår. Subsidiært er nedlagt påstand om, at den skattepligtige indkomst i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 nedsættes med henholdsvis 122.934 kr., 170.530 kr. og 83.225 kr.

Om de faktiske forhold har repræsentanten anført, at klageren i en længere årrække har arbejdet med salg, markedsføring og produktion af genanvendelig emballage. Emballagen er patenteret og forhandles under navnet “[x1]”. Klageren var oprindelig forhandler af produktet på det skandinaviske marked.

“[x1]” blev oprindeligt forhandlet ud af en række lande, herunder USA, Skandinavien og Holland. Patentet til “[x1]” er ejet af [virksomhed2] Ltd, der er indregistreret på British Virgin Islands, og dette selskab modtager royalty baseret på salget af “[x1]”. [virksomhed2] Ltd var oprindeligt kontrolleret af [virksomhed1] Ltd, der ligeledes er hjemmehørende på British Virgin Islands. Selskabet er kontrolleret af [virksomhed1], der er en investeringsfond hjemmehørende i Schweiz.

[virksomhed2] Ltd blev oprindeligt finansieret med blandt andet et lån fra [virksomhed1] Ltd, jf. låneaftale af 21. februar 2001.

[virksomhed2] Ltd var indtil 1. januar 2006 ejet af [virksomhed1] Ltd med 94 % og med 6 % af andre aktionærer.

Koncernen havde op mod 2005-2006 økonomiske problemer. Klageren vurderede på daværende tidspunkt, at han havde mulighed for at drive koncernen videre, men kun gennem et aktivt ejerskab.

Den 1. januar 2006 erhvervede [virksomhed3] A/S, der er 100 % ejet af [virksomhed4] A/S, der igen var kontrolleret af klageren, 80 % af [virksomhed1] Ltd’s aktiebesiddelse i [virksomhed2] Ltd, svarende til ca. 75 % af den samlede aktiekapital i [virksomhed2] Ltd

Købesummen for aktierne var aftalt til 1 EUR, da det på daværende tidspunkt blev vurderet, at det var markedsværdien af aktierne i selskabet.

Fordringen havde pr. 31. december 2005 en nominel værdi inklusive renter på ca. 3.800.000 EUR.

Samtidig indgik [virksomhed1] Ltd og [virksomhed3] A/S en aktionæroverenskomst, gældende fra 1. januar 2006.

Klageren og [virksomhed1] Ltd indgik ligeledes med virkning fra den 1. januar 2006 en købsoption vedrørende fordringen mod [virksomhed2] Ltd

Ifølge optionen kunne klageren i perioden 1. januar 2006 - 31. januar 2006 (ved en skrivefejl står der 2016 i aftalen) erhverve fordringen fra [virksomhed1] Ltd mod [virksomhed2] Ltd for 360.000 EUR. Den lave kursværdi på fordringen skyldes som nævnt, at koncernen var i økonomiske vanskeligheder på daværende tidspunkt.

Den 1. januar 2006 indgik [virksomhed1] Ltd og [virksomhed2] Ltd det første tillæg til den oprindelige låneaftale, hvorefter [virksomhed2] Ltd var forpligtiget til at afdrage minimum 10.000 EUR pr. måned på gælden til [virksomhed1] Ltd Samtidig blev lånets valuta ændret fra EUR til danske kroner. Tillægget blev underskrevet 7. juli 2006.

Den 20. december 2006 pantsatte [virksomhed3] A/S aktierne i [virksomhed2] Ltd til sikkerhed for den fordring, som [virksomhed1] Ltd havde mod [virksomhed2] Ltd, jf. fremlagte pantsætningsaftale. Det fremgik af pantsætningsaftalen, at [virksomhed1] Ltd kunne realisere pantsætningen, såfremt [virksomhed2] Ltd ikke overholdt den aftalte afdragsordning, der indebar, at [virksomhed2] Ltd som minimum skulle afdrage 10.000 EUR om måneden på gælden til [virksomhed1] Ltd

I marts 2009 tilbød klageren at erhverve fordringen mod [virksomhed2] Ltd fra [virksomhed1] Ltd

Ved købsaftale dateret den 1. april 2009 erhvervede klageren fordringen mod [virksomhed2] Ltd fra [virksomhed1] Ltd til kurs 10 for 400.000 EUR. Købsaftalen blev underskrevet den 24. juni 2009. Fordringens nominelle værdi var 30.837.322,89 kr. pr. 31. marts 2009. Betalingen herfor på i alt 2.982.975 kr. blev betalt i to rater, henholdsvis den 5. maj 2009 med 1.864.775 kr. og den 18. juni 2009 med 1.118.200 kr.

Samtidig indgik klageren og [virksomhed2] Ltd et tillæg til låneaftalen, der var begrundet i [virksomhed2] Ltd’s økonomiske vanskeligheder. I henhold til tillægget skulle lånet afvikles i tre dele efter en fastsat afviklingsplan. Første del af lånet på i alt 1.718.439,80 kr. skulle afdrages over 3 år begyndende den 1. april 2009 med 50.000 kr. pr. måned. Anden del af lånet på i alt 9.449.228,88 kr. skulle afdrages over 7 år, begyndende den 1. april 2012 med 125.000 kr. pr. måned. Tredje del af lånet på i alt 19.669.654,21 kr. afdrages over 9 år og 6 måneder, begyndende den 1. april 2019 med 200.000 kr. pr. måned. På anden og tredje del af lånet tilskrives renter fra det tidspunkt, hvor [virksomhed2] Ltd ifølge tillægsaftalen skal begynde at afdrage.

Ligeledes den 1. april 2009 erhvervede [virksomhed3] A/S de resterende aktier i [virksomhed2] Ltd fra [virksomhed1], således at [virksomhed3] A/S pr. 1. april 2009 ejede 94 % af aktierne i [virksomhed2] Ltd

I årene 2009-2011 modtog klageren afdrag fra [virksomhed2] Ltd på i alt 1.562.500 kr., fordelt med 400.000 kr. i 2009, 600.000 kr. i 2010 og 562.500 kr. i 2011.

Principal påstand

Repræsentanten har principalt påstået, at bestemmelsen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, der blev indsat ved L199 06/07, ikke finder anvendelse på klageren for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, da klageren ikke kan anses for hovedaktionær i [virksomhed2] Ltd

Hjemlen til beskatning af klageren udgør efter SKATs opfattelse den dagældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 14, stk. 2. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 577 af 6. juni 2007 (Lovforslag 199) og finder efter lovens § 17 anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages, den 1. juli 2007 eller senere.

Den dagældende bestemmelse i kursgevinstlovens § 14, stk. 2 - der i øvrigt er ændret væsentligt ved L 112 09/10 - havde følgende ordlyd:

”§ 14. Stk. 2. Gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 38 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4. Den pålydende rente opgøres på grundlag af den højeste tilsagte indfrielsessum. 1. pkt. finder dog anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

....”

Det fremgår af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, at det er som en undtagelse, at der kan ske beskatning af kreditor - selvom mindsterentereglen i øvrigt er opfyldt - når kreditor er hovedaktionær i debitor. Der er her henvist til hovedaktionærdefinitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Hovedaktionærer er her defineret som:

”§ 4. Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien.”

Efter aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, fremgår endvidere, hvilke aktier, som kan medregnes, når det afgøres om “..den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi..”

Det fremgår således klart af ordlyden af aktieavancebeskatningslovens § 4, at hovedaktionærdefinitionen alene er relevant, når den skattepligtige ejer aktier i et selskab.

Dette skyldes, at bestemmelsen om hovedaktionærer i aktieavancebeskatningsloven regulerer beskatningen af aktieavancer, og naturligvis kun kommer i anvendelse, når en aktionær direkte afstår aktier i et selskab. Hovedaktionærer har været og er omfattet af særlige bestemmelser i aktieavancebeskatningsloven, og definitionen af hovedaktionærer i lovens § 4 tilsigter netop en særlig beskatning af en på forhånd defineret persongruppe.

Bestemmelsen i § 4 rummer ikke efter sin ordlyd mulighed for, at en person kan være omfattet af hovedaktionærdefinitionen, såfremt personen ikke direkte ejer aktier i et selskab.

Henvisningen i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, til hovedaktionærdefinitionen i aktieavancebeskatningslovens § 4 må fortolkes efter sin ordlyd og omfatter således alene situationer, hvor en person direkte ejer aktier i det selskab.

Da klageren ikke på noget tidspunkt har ejet aktier i [virksomhed2] Ltd, er han ikke hovedaktionær i dette selskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4.

Allerede af denne grund kan der ikke ske beskatning af klageren for de pågældende indkomstår.

Det skal understreges, at det er lovgiver, der bærer ansvaret for formuleringen af skattelovgivningen.

Såfremt der i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, havde været henvist til ligningslovens § 2 i stedet for aktieavancebeskatningslovens § 4, så havde nærværende situation været omfattet af lovens ordlyd. I 2007 havde ligningslovens § 2 eksisteret i 10 år og kunne nemt have været anvendt af lovgiver, såfremt dette havde været lovgivers ønske.

Lovgiver har imidlertid truffet et andet valg ved ændringen af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, og forarbejderne til bestemmelsen viser klart, at der ikke er noget grundlag for at indlægge en anden fortolkning i bestemmelsen.

Forarbejderne til kursgevinstlovens § 14, stk. 2

Lovforslaget om ændringen af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, indgik som en lille del af det samlede lovforslag L 199 06/07, hvor formålet ifølge forarbejderne var “at ændre lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og lov om et skibsfinansieringsinstitut er at indføre mulighed for, at pengeinstitutter kan udstede særligt dækkede obligationer, og at realkreditinstitutter og skibsfinansieringsinstituttet kan fortsætte med at udstede særligt dækkede obligationer.

Forslaget vil give en øget konkurrence mellem de udstedende institutter og derved forbedre danske låntageres mulighed for flere nye produkter og billig finansiering. Forslaget giver endvidere de danske institutter større mulighed for at kunne konkurrere med andre europæiske kreditinstitutter om udstedelse af særligt dækkede obligationer.”

Sigtet med lovforslaget var således primært en regulering af forhold for den finansielle sektor.

Lovforslaget medtog også enkelte ændringer af kursgevinstloven, herunder blev bestemmelsen i kursgevinstlovens § 7, stk. 3 og 4, ændret. Ændringen af kursgevinstlovens § 7, stk. 3 og 4, hang sammen med ændringen af kursgevinstlovens § 14, stk. 2.

Der fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget (L 199) til de foreslåede ændringer af kursgevinstlovens § 7, stk. 3 og 4, der i særlige tilfælde indførte hjemmel til fradrag for selskabers kurstab på gæld:

“Til nr. 1

Efter de gældende regler i kursgevinstloven skal selskaber som udgangspunkt medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. lovens §§ 3 og 6.

Selskaber kan dog ikke fradrage kurstab på gæld, hvis gælden skal indfries til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt. Dette gælder dog kun, hvis gældens pålydende rente på stiftelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet og gælden er i danske kroner, jf. lovens § 7, stk. 2.

Formålet med bestemmelsen er, jf. bemærkningerne til § 7 i forslag til lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), fremsat den 13. marts 1997, (L 194, folketingsåret 1996-97), at modvirke den asymmetri, der opstår, hvis obligationsudstederen (debitor) kan fradrage kurstab på gæld, hvor den tilsvarende kursgevinst hos obligationskøberen (kreditor) er skattefri. Mindsterentereglen, jf. § 14, stk. 2, indebærer, at gevinster på obligationer i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet, som udgangspunkt er skattefri for personer, der ikke er næringsskattepligtige. Som konsekvens heraf har obligationsudstederen ikke fradragsret for kurstab på sådanne obligationer.

Efter de gældende regler i kursgevinstlovens § 9 skal realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, medregne gevinst og tab på fordringer og gæld ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter lovens almindelige regler, bortset fra § 7, stk. 2.

Undtagelsen fra kursgevinstlovens § 7, stk. 2, er, jf. bemærkningerne til § 9 i L 194, folketingsåret 1996-97, begrundet med, at realkreditinstitutterne uden undtagelsen vil blive udsat for en asymmetrisk beskatning, uanset at der er symmetri i betalingerne. At der er symmetri i betalingerne hænger sammen med, at de pågældende institutters udlånsvirksomhed er reguleret af eller de facto opfylder et såkaldt balanceprincip.

...

I de foreslåede nye bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, foreslås, at selskaber skal have fradrag for tab på lån, der optages med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land indenfor EU eller EØS, og på obligationer, som udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land indenfor EU eller EØS.

Forslaget omfatter alle selskaber, herunder realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark, aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, og pengeinstitutter, der er omfattet af lov om fïnansiel virksomhed.

Forslaget omfatter lån, der optages med sikkerhed i fast ejendom, skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land indenfor EU eller EØS.

Der er ikke fradrag for tab på lån optaget med sikkerhed i andre aktiver. Det vil sige, at der på det tidspunkt, hvor lånet optages, skal være fuld sikkerhed i de nævnte aktiver.

Det er uden betydning for fradraget, at der på et senere tidspunkt stilles yderligere sikkerhed som følge af, at pantet er faldet i værdi.

Forslaget omfatter endvidere obligationer eller værdipapirer, der udstedes til finansiering af lån ydet med sikkerhed i fast ejendom eller skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land indenfor EU eller EØS.

...

Forslaget indebærer, at den gældende adgang for realkreditinstitutter m.v. til generelt at fradrage kurstab på gæld i danske kroner ikke videreføres. Efter forslaget er der alene fradrag for kurstab på gæld, der relaterer til udlånsvirksomheden.

En ordning, der generelt giver låntagere/obligationsudstedere (debitor) fradrag for kurstab uden at beskatte långivere/ obligationskøbere (kreditor) af kursgevinst vil kunne give anledning til udnyttelse af den asymmetri, der opstår, hvis debitor kan fradrage kurstab på gæld, mens den tilsvarende kursgevinst hos kreditor er skattefri, jf. ovenfor om baggrunden for § 7, stk. 2. Forslaget om at knytte tabsfradraget til fast ejendom eller skibe eller garanti fra centralregeringer, centralbanker, offentlige enheder, regionale eller lokale myndigheder i et land indenfor EU eller EØS, begrænser denne mulighed for udnyttelse. Der skal være en fast ejendom eller et skib at stille som sikkerhed, og der er kun én (ejeren), der kan stille ejendommen eller skibet som sikkerhed, eller der skal være en garanti fra en stat, en region, en kommune etc. inden for EU eller EØS.”

Der fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget til den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 14:

“Til nr. 4

Kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 1. pkt., indeholder den såkaldte mindsterenteregel. Efter bestemmelsen skal gevinst på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 15 og 16, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medmindre fordringen forrentes med en pålydende rente, der er lig med eller højere end mindsterenten efter § 8 på tidspunktet for debitors påtagelse af forpligtelsen, jf. stk. 3 og 4.

§§ 15 og 16 omhandler fordringer erhvervet for lånte midler og fordringer i fremmed valuta.

Det foreslås rent redaktionelt at opdele § 14, stk. 2, 1. pkt., i to punktummer. Efter det nye 1. pkt. skal gevinst på fordringer, der ikke er omfattet af §§ 15 og 16, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 2. pkt. indeholder mindsterentereglen om skattefrihed for fordringer i danske kroner, der overholder mindsterentekravet.

Det foreslås herudover, at det nye 1. pkt. skal finde anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor. Det vil sige, at mindsterentereglen i det nye 2. pkt. ikke finder anvendelse i disse situationer, og at der i disse situationer altid vil være skattepligt af kursgevinsten.

Bestemmelsen skal hindre skattespekulation ved, at et selskab med en hovedaktionær udsteder obligationer med pant i fast ejendom eller skibe og sælger disse til hovedaktionæren. Uden bestemmelsen vil selskabet få fradrag for kurstab i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 4, og aktionæren vil kunne være skattefri af kursgevinsten i medfør af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 2.”

Det er således klart efter lovforarbejderne, at den ændrede bestemmelse i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, alene tager sigte på at hindre misbrug, hvor et selskab forsøger at udnytte den ved samme lovforslag indførte fradragsregel i kursgevinstlovens § 7, stk. 3 og 4. Det er således klart, at bestemmelsen tilsigter at have et snævert anvendelsesområde.

Der er intet nævnt i bemærkningerne til lovforslaget om den allerede på daværende tidspunkt eksisterende praksis, hvorefter en aktionær med bestemmende indflydelse under visse betingelser kunne beskattes af et udbytte, når aktionæren samtidig med køb af aktier i et selskab også købte en fordring mod selskabet.

Den gældende praksis var særligt rettet mod situationer, hvor en aktionær med bestemmende indflydelse erhvervede aktier og fordringer fra tredjemand til en meget lav kurs og efterfølgende lagde overskudsgivende aktivitet ind i selskabet. Kursgevinster blev i sådanne situationer beskattet som udbytte efter ligningslovens § 16 A, jf. f.eks. Højesterets dom i TfS 1999, 346.

Hvis det havde været lovgivers intention, at ændringerne med L199 skulle erstatte den gældende praksis, burde dette være anført i forarbejderne, og da der ved vedtagelsen af L199 ingen steder i forarbejderne er refereret til ovenstående praksis, eller at ændringerne skulle erstatte den eksisterende praksis, og henset til at formålet med lovforslaget var et helt andet, er det repræsentantens opfattelse, at det ikke har været lovgivers intention at ændre gældende praksis ved vedtagelsen af L199.

Da forarbejderne således heller ikke støtter nogen udvidelse af hovedaktionærdefinitionen, eller at ændringen af bestemmelsen i 2007 tilsigtede at ramme en situation som den foreliggende, kan forarbejderne heller ikke anvendes til støtte for, at klageren skal beskattes af en kursgevinst med hjemmel i kursgevinstlovens § 14, stk. 2.

Også af denne grund må klagerens skatteansættelse for disse år nedsættes som principalt påstået.

Bestemmende indflydelse

Det skal understreges, at klageren før erhvervelsen af fordringen i 2009 i realiteten havde en meget begrænset indflydelse på [virksomhed2] Ltd som følge af [virksomhed3] A/S’s pantsætning af aktierne til [virksomhed1] Ltd, jf. pantsætningsaftale af 20. december 2006.

[virksomhed3] A/S’s fortsatte ejerskab til aktierne i perioden 2006 - 2009 var betinget af, at [virksomhed2] Ltd overholdt den aftalte afdragsordning overfor [virksomhed1] Ltd, og da selskabet var i økonomiske vanskeligheder i disse år, var selskabets likviditet meget begrænset og reelt bundet op på afdragsordningen med [virksomhed1] Ltd

Subsidiær påstand

Skulle Landsskatteretten mod forventning være af den opfattelse, at der er hjemmel i kursgevinstlovens § 14, stk. 2, til at beskatte klageren, så har repræsentanten gjort gældende, at kursgevinsten ikke er korrekt opgjort.

Der er således ikke taget højde for de renteindtægter, som ydelserne på gældsbrevet også dækker, og som er indtægtsført hos klageren.

Kursgevinsterne er opgjort således:

2009

2010

2011

Modtaget ydelse på gældsbrev

400.000 kr.

600.000 kr.

562.500 kr.

Heri indeholdt renter

-35.283 kr.

-31.584 kr.

-13.707 kr.

Afdrag

364.717 kr.

568.416 kr.

548.793 kr.

Kursgevinst, 90 %

328.245 kr.

511.574 kr.

493.814 kr.

Særlige bemærkninger til SKATs afgørelse

I forlængelse af afgørelsen af 12. juni 2013 bemærker SKAT, at hvis kursgevinsten ikke er skattepligtig, fordi klageren anses for at være hovedaktionær i [virksomhed2] Ltd, anser SKAT lånet for indfriet som en konsekvens af tredelingen, der blev aftalt med tillægget til låneaftalen af 1. april 2009. SKAT anser ikke lånet for at være forrentet med en rente minimum svarende til mindsterenten efter tredelingen, hvorfor SKAT anser kursgevinsten for at være skattepligtig.

Repræsentanten har hertil gjort gældende, at tredelingen af lånet ikke udgør realisation.

Det fremgår af Ligningsvejledningen fra 2009, afsnit A.D.2.14, at “hvorvidt en renteændring medfører, at der må anses at foreligge afståelse og stiftelse af en ny fordring, må bero på en konkret vurdering ud fra et væsentlighedskriterium”.

Det fremgår ikke nærmere af Ligningsvejledningen, hvilke ændringer i de aftalte vilkår der konstituerer et nyt låneforhold. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at ændringer til låneaftalen generelt må underlægges en væsentlighedsvurdering tilsvarende den for renteændringer.

Den ændrede afdragsplan for lånet, der medfører en tredeling af lånet, er forretningsmæssigt begrundet, idet [virksomhed2] Ltd havde økonomiske vanskeligheder som en konsekvens af færre ordrer end forventet samt den økonomiske krise. Det blev således skønnet, at dispositionen var nødvendig for at sikre, at [virksomhed2] Ltd havde de nødvendige økonomiske ressourcer til at klare sig igennem den økonomiske krise. De ændringer, der følger af tredelingen af lånet, vurderes ikke at være så væsentlige, at der bliver tale om en ny fordring, og at den oprindelige fordring dermed anses for at være indfriet i kursgevinstlovens forstand.

Tredelingen af lånet i 2009 er ikke et udtryk for, at lånet realiseres, men derimod at afviklingen af lånet tilpasses selskabets aktuelle finansielle forhold, og derved forbedrer muligheden for, at selskabet vil være i stand til at indfri lånet. Der er således alene tale om en aftale, der tilpasser den hidtidige låneaftale til det aktuelle marked, hvor selskabet har økonomiske udfordringer. Henset til den økonomiske situation hos [virksomhed2] Ltd på tidspunktet for tredelingen af lånet i 2009, anser repræsentanten det for særdeles sandsynligt, at uafhængige parter ville kunne indgå en tilsvarende aftale, da det vil øge muligheden for, at lånet som helhed indfries i et marked i økonomisk krise.

Der er ikke givet nedslag på gælden, men alene ydet henstand med renter og afdrag til selskabet til et senere tidspunkt, hvor det forventes, at selskabets økonomiske situation er forbedret. Afdragsordningen er tilpasset markedets økonomiske krise, således at afdragene bliver forøget, jo længere væk fra den økonomiske krise, selskabet forventes at være og dermed formodentlig have en væsentlig bedre likviditet til betaling af afdrag.

Det er på den baggrund repræsentantens opfattelse, at tilpasningen af afdragsplanen er forretningsmæssigt velbegrundet og ikke kan anses for at være væsentlig, og dermed at der fortsat er tale om det samme låneforhold, hvorfor lånet ikke anses for indfriet.

Det følger i øvrigt af praksis, at SKAT ved kontrollerede transaktioner alene accepterer aftaler om rentehenstand, når det godtgøres, at debitorselskabet er insolvent, jf. f.eks. Byrettens dom i TfS 2009, 774. Følges denne praksis, er det ikke muligt på den ene side at påstå, at lånevilkår er væsentligt ændrede, når kreditor samtidig beskattes af renteindtægten, som om lånet fortsætter på uændrede vilkår.

Repræsentanten mener derfor ikke, at der er nogen form for grundlag for at anse opdelingen af lånet for en indfrielse af det eksisterende lån og etablering af et nyt lån.

Konklusion

Der er ikke hjemmel til at beskatte klageren af en kursgevinst for årene 2009-2011, idet han ikke kan anses for hovedaktionær i [virksomhed2] Ltd, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 4 og derfor ikke falder ind under anvendelsesområdet for § 14, stk. 2 i den dagældende kursgevinstlov.

Desuden er et forretningsmæssigt begrundet moratorium ikke at sidestille med en indfrielse af det eksisterende lån og etablering af et nyt lån, hvorfor SKAT heller ikke efter dette synspunkt har mulighed for at forhøje klagerens indkomst for 2009 - 2011.

Yderligere udtalelser

SKAT har godkendt repræsentantens beregning for så vidt angår regulering med renteindtægter, der i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 udgør henholdsvis 31.755 kr., 28.426 kr. og 12.517 kr., således at der sker nedsættelse med disse beløb.

Repræsentanten har yderligere udtalt, at i forbindelse med tredelingen af fordringen foretog klageren i samarbejde med sin revisor en vurdering af markedsværdien af de tre trancher, baseret på de forventede muligheder for at få dækning for fordringen.

På tidspunktet for tredelingen var markedet usikkert, og [virksomhed2] Ltd var i økonomiske vanskeligheder, og det er derfor vurderet, at de ydelser, der forfaldt længere ude i fremtiden var forbundet med en større grad af usikkerhed, set i forhold til de ydelser, der forfaldt i umiddelbar forlængelse af tredelingen, dvs. ydelserne på 1. tranche, der skulle afdrages over 3 år fra april 2009. Ydelserne på 2. og 3. tranche var bestemt til først at forfalde fra henholdsvis 2012 og 2019 og frem.

På den baggrund blev det vurderet, at de tre trancher ikke kunne anses for anskaffet til samme kurs, da der var betydelig forskel i forventningerne til den fremtidige, mulige dækning af fordringen. Det blev derfor skønnet, at 1. tranche var anskaffet til kurs 35, 2. tranche til kurs 20 og 3. tranche til kurs 2,48.

Anskaffelsessummen kan herefter opgøres således:

Tranche

Anskaffelseskurs

Oprindelig saldo – 31.3.2009

Anskaffelsessum

1

35,00

1.718.439,80

601.453,93

2

20,00

9.449.228,88

1.889.845,78

3

2,48

19.669.654,21

486.900,29

I 2009 modtog klageren en ydelse på 400.000 kr. på 1. tranche. Ydelsen bestod af renter på 35.282,90 kr. og et afdrag på 364.171,10 kr. Da fordringen var anskaffet til kurs 35, 35 % af afdraget henføres til anskaffelsessummen, og kursgevinsten for 2009 udgør herefter 237.066,12 kr.

Kursgevinsterne for 2010 og 2011 kan tilsvarende opgøres til henholdsvis 369.470,40 kr. og 356.715,43 kr.

Herudover afstod klageren 15 % af fordringen i 2011. Den afståede del af fordringen bestod af 15 % af saldoen for hver af de tre trancher pr. 31. juli 2011. Anskaffelsessummen for de afståede del af fordringen er opgjort som en andel af den afståede del af fordringen, svarende til anskaffelsessummen på de enkelte trancher:

Saldo pr. 31.7.2011

15 % heraf afstået

Anskaffelsessum for afstået del

1. tranche

444.541,50

66.681,23

23.338,43

2. tranche

9.449.228,88

1.417.384,33

283.476,87

3. tranche

19.669.654,21

2.950.448,13

73.035,04

Total

29.563.424,59

4.434.513,69

379.850,34

Ved afståelsen opnåede klageren en kursgevinst på 66.309,66 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, at som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af den skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år har ejet 25 % eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over mere end 50 % af stemmeværdien.

Af kursgevinstlovens § 14, stk. 2, 1. pkt., fremgår, at gevinst på fordringer, der ikke omfattes af §§ 15 og 16, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Endvidere fremgår bl.a., at 1. pkt. finder anvendelse, hvis kreditor er hovedaktionær i debitor, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4.

Landsskatteretten finder i medfør af aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, at klageren er at anse for hovedaktionær i [virksomhed2] Ltd, idet klageren ejer [virksomhed4], som ejer 100 % af [virksomhed3] A/S, som ejer 94 % af [virksomhed2] Ltd At [virksomhed3] A/S har stillet aktierne i [virksomhed2] Ltd som sikkerhed for fordringen har ingen betydning i denne henseende.

Retten finder herefter, at klageren som hovedaktionær i [virksomhed2] Ltd er omfattet af kursgevinstlovens § 14, hvorfor han er skattepligtig af gevinst på fordringer.

Vedrørende opgørelse af kursgevinsterne har SKAT godkendt, at der gives fradrag i de opgjorte kursgevinster med et beløb, der svarer til andelen af renteindtægterne. SKAT har opgjort renteindtægterne til kurs 90 på tilsvarende vis som for så vidt angår kursgevinsterne.

Retten finder, at der ikke skal ske kursomregning af renteindtægterne, idet det lægges til grund, at klageren er beskattet af samtlige renteindtægter. Renteindtægterne må derfor opgøres i overensstemmelse med repræsentantens opgørelse heraf i 2009, 2010 og 2011 til henholdsvis 35.283 kr., 31.584 kr. og 13.707 kr.

Vedrørende det nu af repræsentanten anførte om, at der skal ske en differentiering af anskaffelseskursen for de tre trancher, bemærker retten, at kursberegningen må foretages på det tidspunkt, hvor klageren erhvervede fordringen, hvilket er sket den 24. juni 2009 med virkning pr. 1. april 2009. Aftalen om tredelingen af lånet er udateret, og må antages at være sket efter klagerens erhvervelse af fordringen. Endvidere henses til, at repræsentanten tidligere over for styrelsen har lagt til grund, at anskaffelsessummen svarede til 10 % af fordringen, ligesom det ikke er dokumenteret, at anskaffelsessummen nu skulle kursansættes til henholdsvis 35 %, 20 % og 2,48 % for de tre lån.

Repræsentanten har tillige nu gjort gældende, at klageren afstået 15 % af fordringen i 2011, hvilket ikke tidligere er anført.

Retten finder herefter, at anskaffelsessummen må fastsættes til 10 % af fordringen, således som lagt til grund af SKAT og tidligere af repræsentanten, samt at det ikke kan tillægges betydning ved kursfastsættelsen, at klageren har afstået 15 % af fordringen i 2011, idet dette ikke er dokumenteret.

Retten fastsætter derfor kursgevinsterne i 2009, 2010 og 2011 til henholdsvis 360.000 kr., 540.000 kr. og 506.250 kr. med fradrag for renteindtægter på henholdsvis 35.283 kr., 31.584 kr. og 13.707 kr., idet der ikke skal fastsættes en kursværdi af renteindtægterne. Det forudsættes, at klageren i indkomståret 2010 er beskattet af renteindtægten.

Den påklagede afgørelse nedsættes derfor i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis 35.283 kr., 31.584 kr. og 13.707 kr., eller til 324.717 kr., 508.416 kr. og 492.543 kr.