Kendelse af 14-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Journalnr. 13-4682059

Klagepunkt

SKATs

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009

Rejse- og kørselsgodtgørelse ændret med

35.600 kr.

0 kr.

35.600 kr.

2010

Fratrædelsesgodtgørelse ændret med

8.000 kr.

0 kr.

8.000 kr.

2011

Lønindkomst ændret med

82.773 kr.

2.437 kr.

82.773 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har været ansat i selskabet [virksomhed1] S.M.B.A. i perioden 1. december 2009 - 30. juni 2010.

Selskabets adresse [adresse1], [by1] var sammenfaldende med klagerens søns daværende adresse.

Selskabet, der markedsførte og solgte spillet ”[x1]”, var ejet af hendes mand [person1] og hendes søn [person2]. Der er afsagt konkursdekret den 18. oktober 2010 af Sø- og Handelsretten Skifteretten.

Selskabet [virksomhed1] S.M.B.A. er stiftet den 18. juni med klagerens søn [person2] som direktør. Selskabets adresse var [adresse1], [by1] sammenfaldende med klagerens søns daværende adresse.

Modtaget kørselsgodtgørelse

Klageren har i 2009 modtaget 35.600 kr. i trækfri kørselsgodtgørelse fra sin arbejdsgiver.

På forespørgsel har klageren ikke kunnet fremvise rejseafregninger eller regnskab fra sin arbejdsgiver, hvorfor SKAT har beskattet klageren af det modtagne beløb.

Ifølge SKATs kontroloplysninger (R 75) har klageren kun fået udbetalt 267 kr. i løn i 2009.

I 2010 har klageren fået udbetalt 105.257 kr. i løn for perioden 1. januar – 30. juni 2010.

Klageren har i de påklagede år været fuldtids ansat hos Kriminalforsorgen.

Klageren har ifølge Centralregistret for Motorkøretøjer været ejer af en KIA PICANTO med registreringstir. [reg.nr.1] i perioden 4. april 2007 - 23. marts 2011, hvor den er udskiftet med en fabriksny Mitsubishi Colt med registreringsnummer. [reg.nr.2].

Klageren har siden 1999 ejet ejendommen [adresse2], [by2], der er et enfamiliehus på 179 m2.

opført i 1970. Af sagen fremgår, at klageren har udlejet en del af ejendommen til [virksomhed1] S.M.B.A.

Det udlejede lokale er identisk med den tilbygning, der blev opført i 1975. Af byggetilladelsen fremgår, at der er tale om en tilbygning på 42 m2 bestående af to lokaler benævnt pejsestue og hobbyrum og at anvendelsen er beboelse. Tilbygningen er en integreret del af den samlede ejendom.

Klageren har dog ikke selvangivet nogen indkomst for de udlejede lokaler i 2009 og 2010.

Fratrædelsesgodtgørelse

Klageren har i 2010 modtaget 8.000 kr., der er indberettet til SKAT som fratrædelsesgodtgørelse. Der er i alt indberettet 112.000 som jubilæumsgodtgørelse – fratrædelsesgodtgørelse for 14 medarbejdere.

SKAT har den 4. juni 2013 fra kurator modtaget:

Kopi af lønseddel for juni måned 2010 vedrørende klagerens ægtefælle, hvoraf fremgår,

at der er tale om jubilæumsgratiale.

E-mail dateret den 24. maj 2010 til samtlige ansatte om indgåelse af loyalitetsaftale.
Kopi af lokalaftale i forbindelse med betalingsstandsning indgået den 1. juli 2010 mellem

[virksomhed1] S.M.B.A. og personalet repræsenteret ved klagerens ægtefælle.

Af e-mailen dateret den 24. maj 2010 fremgår:

”Loyalitetsaftale:

Der er mellem medarbejdergruppen i [virksomhed1] S.m.b.a. cvr [...1] og arbejdsgiver, indgået følgende lokalaftale, som er tiltrådt af samtlige fastansatte medarbejdere.

Grundet den svære situation firmaet er i for tiden, udbetales der et individuelt forhandlet tillæg, der står i forhold til den enkeltes løn. Tillægget udbetales som en engangsbetaling, og er dækkende i hele perioden aftalen løber. Tillægget kaldes et loyalitetstillæg, og dækker følgende:

Arbejdstager forpligter sig til:

At afstå krav om overtidsbetaling i aftalens løbetid.
Ikke at begære firmaet konkurs, som konsekvens af den manglende lønudbetaling for marts måned.
At arbejde loyalt og effektivt igennem hele perioden.
At tage hensyn til omkostningsudviklingen i firmaet, og udvise ekstraordinær forståelse for eventuelle besparelser, eller særlige procedurer der indføres, som konsekvens af situationen firmaet er i.
At omtale firmaet loyalt og fremstå som en loyal og imødekommende repræsentant for firmaet.
At henvise alle udtalelser omkring firmaets situation, grundet tilsyn fra Sø og handelsretten, til direktøren.
At begrænse henvendelsen til tilsynet til det absolut nødvendige, så omkostningerne hertil ikke løber løbsk.
At informere ledelsen om faktorer der har betydning for firmaets overlevelse, i forbindelse med den situation firmaet er i.

Arbejdsgiver forpligter sig til:

At varetage de ansattes interesser på bedst mulige måde, med særlig opmærksomhed på information.
At prioritere problematikker omkring løn m.v. højt.
At være tilgængelig udover alm. arbejdstid.
At være lydhør, og afhjælpende i forbindelse med ekstra særlige problemer eller papirbøvl og særlige processer, der er en konsekvens af den svære situation, firmaet er i.

Aftalen dækker hele den periode, hvor firmaet er under tilsyn af Sø og Handelsretten.

Kan du ikke tilslutte dig aftalen, nu hvor den konkrete ordlyd er skrevet ned, bedes du straks kontakte undertegnede telefonisk eller via SMS på mobil xx.”

Afholdte udgifter betalt af selskabet

Ved gennemgang af regnskabet for [virksomhed1] S.M.B.A. har SKAT konstateret, at selskabet i december måned 2011 har betalt for foretaget ombygning i 2010 af klagerens private ejendom samt serviceeftersyn på klagerens privatejede personbil, som følger:

Bilag

Leverandør

Leverance

Beløb

534

[virksomhed2] A/S

20.000 km Service Mitsubishi Colt

2.437 kr.

636

[virksomhed3]

Velux vinduer, hæve/skydedør og loft

80.336 kr.

I alt

82.773 kr.

Klageren har vedrørende de afholdte ombygningsudgifter anført:

”I forbindelse med udlejning af erhvervslokaler var det for at give de bedste arbejdsforhold nødvendigt at skabe mere lys. Efter aftale med daglig leder [person2] ville de betale for ombygningen, såfremt jeg lagde pengene ud. Derfor betalte jeg af egne beskattede midler den 3. maj 2010 80.336 kr.”

SKAT har anset de afholdte udgifter for en privat udgift for klageren og har forhøjet hendes personlige indkomst med 82.773 kr. i 2011.

Selskabet har den 20. december 2011 bogført de afholdte udgifter som mindre småanskaffeler over 11.000 kr. og samtidig afløftet momsen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst i 2009 med 35.600 kr., i 2010 med 8.000 kr. og i 2011 med 82.773 kr.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”(...)

Skattefri kørselsgodtgørelse

Det er SKATS vurdering, at der i selskabet [virksomhed1] S.M.B.A. systematisk er sket en “konvertering” af almindelig løn til “skattefri kørselsgodtgørelser m.v.” Denne konvertering har ikke kunnet finde sted uden aktiv medvirken fra selskabets ansatte, hvilket korrespondancen i selskabet underbygger.

Udbetalingerne af kørselsgodtgørelse opfylder ikke betingelserne i ligningslovens § 9B for at kunne foretages skattefrit, hvorfor beløbene bliver fuldt skattepligtige ifølge statsskattelovens § 4.

I vurderingen indgår:

At der ikke af regnskabsmaterialet i konkursboet [virksomhed1] S.M.B.A. fremgår kørselsafregninger, som opfylder betingelserne for, at der kan udbetales skattefri godtgørelse.
At det af personalehåndbogen fremgår, at selskabet dækker dine omkostninger ved kørsel for
selskabet - jf. afsnit om benzinkort.
At det af personalehåndbogen fremgår, at selskabet ikke stiller de krav, der er nødvendige for,
at beløb kan udbetales skattefrit, jf. ligningslovens § 9B.
(...)
At du ikke har fremlagt kørselsregnskab.
At du i 2009 fra selskabet [virksomhed1] S.M.B.A. har fået udbetalt en A-indkomst på 267 kr. Dette beløb skal sammenholdes med, at der samtidig er udbetalt 35.600 kr. i skattefri kørselsgodtgørelse.

Reglerne står i ligningslovens § 9, stk. 4. § 9A og § 98. Se også Den juridiske vejledning 2012, af snittene C.A.7.2 og C.A.4.3.3.3.2.

Endvidere kræver udbetaling af skattefri godtgørelser, at reglerne jf. bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 er overholdt. Ingen af disse betingelser er opfyldt.

Jubilæumsgratiale

Da hverken du og/eller selskabet har 25 års jubilæum kan beløbet ikke udbetales skattefrit.

Tilsvarende er det et krav for fratrædelsesgodtgørelse, at dette er aftalt/fastlagt på forhånd.

Du har ikke fremlagt fratrædelsesaftale, hvorfor udbetalingen ikke er omfattet af reglerne i LL § 7U men fuldt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Af lokalaftalen fremgår ikke, at der skulle være tale om “fratrædelsesgodtgørelse”. Endvidere er beløbet udbetalt før virksomhedens ophør/din fratræden.

Da du ikke har ønsket at fremlægge dine egne lønsedler, anser SKAT udbetalingen til dig at være sket på tilsvarende vilkår, som sket til din mand - dvs. der er tale om udbetaling af beløb benævnt “jubilæumsgratiale” og ikke fratrædelsesgodtgørelse.

Din indkomst for 2010 forhøjes med det udbetalt beløb, idet beløbet ikke har kunnet udbetales skattefrit iht. LL § 7U.

Private omkostninger betalt af [virksomhed1] SMBA

Ved gennemgang af regnskabet for selskabet [virksomhed1] SMBA er det konstateret, at selskabet har betalt private omkostninger for dig.

Selskabet har 1. december 2011 kontant udbetalt til dig til dækning af:

Bilag

Leverandør

Leverance

Beløb

534

[virksomhed2] A/S

20.000 km Service Mitsubishi Colt

2.436 kr.

636

[virksomhed3]

Velux vinduer, hæve/skydedør og loft

80.336 kr.

I alt

82.772 kr.

Afholdelse af private omkostninger for dig er jf. statsskattelovens § 4 skattepligtigt. (...)

Regnskabet i [virksomhed1] SMBA føres af din mand [person1].

Din indkomst for 2011 forhøjes med den modtagne betaling på 82.773 kr.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser i indkomståret 2009 nedsættes med 35.600 kr., i indkomståret 2010 nedsættes med 8.000 kr. og i indkomståret 2011 nedsættes med 80.336 kr.

Det er til støtte for påstandene anført:

”Indkomståret 2009 - Rejse- og kørselsgodtgørelse

SKAT mener ikke, at [person3] opfylder betingelserne for at kunne få kørselsgodtgørelse skattefrit, hvorfor de forhøjer hendes skattepligtige indkomst med 35.600 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 4. SKAT begrunder forhøjelsen med, at [person3] ikke har fremvist rejseafregninger, og at der ikke findes dokumentation for de udbetalte beløb i selskabets regnskab.

(...)

I afgørelsen anfører SKAT, at [person3] ikke har fremlagt sine specifikke lønsedler, hvilket er korrekt. Der skal her gøres opmærksom på, at [person3] har

afleveret alt dokumentation til selskabet i forbindelse med afregning af rejse- og kørselsgodtgørelse. Al dokumentation er afleveret i original form. Virksomheden må derfor være i besiddelse af det efterspurgte materiale. Det skal her nævnes, at SKAT har fået fuldmagt til at få al materiale udleveret fra konkursboet. [person3] kan dog oplyse, at der af hendes lønseddel fra perioden 01.12. - 31.12.2009 fremgår, at [person3] har fået udbetalt rejsegodtgørelse på 35.600 kr. år til dato. [person3] er desværre ikke i besiddelse af en kopi af den indleverede dokumentation. [person3] og [person1]s bolig blev natten mellem den 19. og 20. juni 2013 (Kl. 02.20) ramt af et lynnedslag. Lynnedslaget medførte desværre, at parrets private computer blev ødelagt. Computeren ville ikke starte, og al data forsvandt.

Efter lynnedslaget afleverede parret den ødelagte computer hos en IT-kyndig i [by1], som desværre ikke var i stand til at redde dataene. Endvidere mente den IT-kyndige heller ikke, at andre IT-kyndige ville kunne redde dataene. Parret har fortsat den ødelagte computer, såfremt denne skal bruges som bevis. Endvidere har parret modtaget erstatning fra forsikringen. På baggrund af ovenstående er [person3] ikke i besiddelse af rejseafregninger, hvorfor disse ikke kan forelægges SKAT.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at [person3] er berettiget til den udbetalte rejse- og kørselsgodtgørelse, hvorfor [person3]s skattepligtige indkomst ikke skal forhøjes med 35.600 kr.

Indkomståret 2010 - Fratrædelsesgodtgørelse

[person3] har fået udbetalt fratrædelsesgodtgørelse fra [virksomhed1] S.M.B.A. i

indkomståret 2010. SKAT mener ikke, at [person3] overholder betingelserne i ligningslovens § 7U, hvorfor de forhøjer hendes skattepligtige indkomst med det udbetalte beløb på 8.000 kr.. SKAT begrunder forhøjelsen med, at der ikke er tale om et 25 års jubilæum, og at der ikke er fremlagt en fratrædelsesaftale.

(...)

På baggrund af ordlyden i ligningslovens § 7 U kan det konkluderes, at en lønmodtager er berettiget til en skattefri fratrædelsesgodtgørelse på under 8.000 kr., såfremt denne ophører med at være ansat i den pågældende virksomhed, og hvis godtgørelsen udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. [person3] overholder alle disse betingelser.

[person3] fik udbetalt fratrædelsesgodtgørelsen på baggrund af en mundtlig aftale, hvorfor der ikke foreligger en skriftlig fratrædelsesaftale. Idet en mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig aftale, er [person3] berettiget til den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse. Vi er derfor uforstående overfor, at SKAT vælger ikke at godkende den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse som skattefri på grund af en manglende fratrædelsesaftale. Der skal her gøres opmærksom på, at der intet sted i ligningslovens § 7 U, stk. 1 og stk. 2 står anført, at der skal foreligge en skriftlig fratrædelsesaftale.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at [person3] er berettiget til den udbetalte fratrædelsesgodtgørelse, hvorfor [person3] ikke er skattepligtig heraf. [person3]s skattepligtige indkomst skal derfor nedsættes med 8.000. kr.

Indkomståret 2011 - Forbedringer af erhvervslokale

[virksomhed1] S.M.B.A. har betalt for udskiftning af Velux vinduer samt øvrige forbedringer på adressen [adresse2], [by2]. SKAT mener, at der er tale om forbedringer af privat karakter, hvorfor [person3] er skattepligtig af 80.336 kr. efter statsskattelovens § 4, stk. 1, c. Vi er ikke enige med SKAT heri.

Som det fremgår af tidligere indsendt materiale, er forbedringerne foretaget i boligens erhvervslokale med henblik på at opnå bedre arbejdsvilkår.

Erhvervslokalet havde før de omhandlende forbedringer et mørkt træloft og tykke sorte bærende bjælker. Endvidere havde erhvervslokalet nogle meget små faste ruder, der ikke kunne åbnes, samt en dør med glasrude.

Erhvervslokalet var meget mørkt, der var ikke mulighed for udluftning, og døren kunne ikke aflåses for uvedkommende. Erhvervslokalet fungerede altså ikke optimalt, hvorfor nedenstående forbedringer blev foretaget:

• De små faste ruder blev udskiftet med et stort vinduesparti med stor skydedør (Velux vinduer).

• Det mørke træloft blev udskiftet med et nyt af lyst træ.

• Der blev lavet to ovenlysruder.

• Den gamle dør med glasrude blev udskiftet med en ny dør med kodelås.

Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at der alene var tale om erhvervsmæssige forbedringer og ikke forbedringer af privat karakter. På baggrund af ovenstående er vi uforstående overfor SKATs afgørelse, idet vi mener, at der foreligger helt klare beviser herpå. Idet der er tale om erhvervsmæssige forbedringer, er det kun naturligt, at udgifterne afholdes af selskabet.

SKAT har i deres afgørelse lagt vægt på, at [virksomhed3] har leveret Velux vinduer til [person3]s private bolig. Idet [person3] og [person1] udlejer lokaler i deres private bolig til selskabet [virksomhed1] S.M.B.A. til erhvervsmæssig brug, er der et naturligt sammenfald heri. Hertil skal det kraftigt understreges, at forbedringerne alene er foretaget i de erhvervsmæssige lokaler og ikke i den private del af boligen.

Endvidere har SKAT lagt vægt på, at [person3] har betalt fakturaen fra [virksomhed3] fra parrets fælles konto den 3.5.2010. I forbindelse med forbedringerne blev det aftalt, at [person3] i første omgang skulle betale fakturaen af egne midler, hvorefter selskabet ville overføre pengene. Der var således tale om et udlæg. At selskabet efterfølgende har indbetalt pengene på parrets fælleskonto, fremgår ligeledes af SKATs afgørelse. Da der er tale om en erhvervsmæssig udgift, skal denne selvfølgelig betales af selskabet, hvorfor vi er uforstående overfor SKATs forhøjelse.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der er tale om en erhvervsmæssig forbedring betalt af selskabet, hvorfor [person3] ikke er skattepligtig heraf. [person3]s skattepligtige indkomst skal derfor nedsættes med 80.336 kr.”

Klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Vedrørende Rejse- og kørselsgodtgørelse

Skatteankestyrelsen udtaler i deres forslag til afgørelse, at betingelserne i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse — og befordringsgodtgørelse — heraf dennes § 2 stk. i og 2 ikke er opfyldt i forbindelse med udbetaling af befordringsgodtgørelse til Vor klient.

Vi er ikke enige med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse heri. Vi skal fortsat bemærke, at Vor klients har afleveret alt dokumentation i forbindelse med afregning af rejse- og kørselsgodtgørelse til sin arbejdsplads. Al dokumentation er afleveret i original form. Vi er stadig af den opfattelse, at virksomheden må være i besiddelse af det efterspurgte materiale. Vor klient er ikke i besiddelse af en kopi af den indleverede dokumentation, da Vor klients bolig natten mellem den 19. og 20. juni 2013 (Kl. 02.20) blev ramt af et lynnedslag. Lynnedslaget medførte, at parrets private computer blev ødelagt. Computeren ville ikke starte, og al data forsvandt. Computeren er efterfølgende blevet inspiceret af en IT-kyndig i [by1], som desværre ikke var i stand til at redde dataene.

På baggrund af ovenstående er Vor klient ikke i besiddelse af rejseaftegninger, hvorfor disse ikke kan forelægges Landsskatteretten.

Hertil skal vi bemærke, at Vor klient har haft et særligt arbejdsmønster med flere jobs. Vor klients familie har drevet virksomheden, og hun har været interesseret i at hjælpe dem så godt som muligt.Det er derfor vores klare opfattelse, at Vor klients lønudbetaling på 267 kr. fra arbejdsgiveren ikke kan bruges som et argument for, at den skattefri kørselsgodtgørelse ikke er korrekt.

Vi mener derfor fortsat, at det udarbejdede kørselsregnskab kan og skal ligges til grund i forbindelse med Vor klient befordring og at Vor klient er berettiget til den udbetalte rejse- og kørselsgodtgørelse, hvorfor Vor klient skattepligtige indkomst ikke skal forhøjes med kr. 35.600 i indkomståret 2009.

Forbedringer af erhvervslokale

[virksomhed1] S.M.B.A. har betalt for udskiftning af Velux vinduer samt øvrige forbedringer på adressen [adresse2], [by2]. SKAT mener, at der er tale om forbedringer af privat karakter, hvorfor [person3] er skattepligtig af kr. 80.336,25 efter statsskattelovens § 4, stk. 1, c. Vi er ikke enige med Skatteankestyrelsen heri.

Som det fremgår af tidligere indsendt materiale, er forbedringerne foretaget i boligens erhvervslokale med henblik på at opnå bedre arbejdsvilkår.

Ud fra de i klagen anførte punkter kan lokalet ikke anvendes til privat beboelse. Det kunne ligeledes ikke anvendes som arbejdsplads, indtil forbedringerne af lokalet blev færdiggjort. Omkostningerne til forbedringer har derfor været med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten for virksomheden. Derfor har virksomheden afholdt omkostningerne til disse udbedrelser. Vor klient kan derfor ikke beskattes af de nævnte midler, da der ikke er sket en formueforøgelse.

Betingelserne for at beskatte Vor klient efter Statsskattelovens § 4 er derfor ikke opfyldt. Det skal i den forbindelse bemærkes, at lokalet ikke er en del af vor klients private beboelse.

Det kan ikke ses som et argument, at Vor klient har afholdt omkostningerne da lokalet blev udbedret og [virksomhed1] S.M.B.A. senere har kompenseret hende. Det kan stadig ikke ses som en indtægt, da der ikke har været tale om en reel indkomst for hende.”

Landsskatterettens afgørelse

Rejse- og befordringsgodtgørelse

Det følger af ligningslovens § 9, Stk. 4, at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. (...)

Da klageren alene har modtaget 267 kr. i løn i 2009, anses hun ikke for have indtægtsgivende arbejde for [virksomhed1] SMBA og kan derfor ikke anses som lønmodtager, hvorfor hun ikke er omfattet af skattefritagelsesreglen i ligningslovens § 9, stk. 4, 2. pkt. Af praksis kan henvises til SKM2011.502 der kan findes på www.SKAT.dk.

Klageren er derfor skattepligtig af den modtagne rejse- og befordringsgodtgørelse, jf. statsskattelovens § 4.

Det bemærkes, at klageren i øvrigt ikke har fremlagt kørsels/rejseafregninger, som opfylder betingelserne for, at der kan udbetales skattefri godtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Jubilæumsgratiale/fratrædelsesgodtgørelse

Det følger af ligningslovens § 7 U, at gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen.

Reglen i 1. pkt., gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.

Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at

1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at

2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Landsskatteretten bemærker, at hverken klageren eller selskabet har 25 års jubilæum, hvorfor beløbet ikke kan anses for jubilæumsgratiale. Retten finder ligeledes ikke, at det modtagne beløb kan anses for fratrædelsesgodtgørelse, idet der dels ikke er fremlagt en fratrædelsesaftale og dels fordi det af loyalitetsaftalen fremgår, at der som kompensation for indgåelse af aftalen udbetales et engangsvederlag, der står i forhold til den enkeltes løn.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Ombygningsudgifter betalt af [virksomhed1] SMBA

Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst omfatter den skattepligtigessamlede årsindtægter,hvad enten de hidrører her fra landeteller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

De af [virksomhed1] S.M.B.A. afholdte ombygningsudgifter på klagerens ejendom, anses alene for betalt af selskabet som følge af, at der er tale om nærtstående parter.

Det bemærkes, at klageren personligt har betalt beløbet i maj måned 2010, samt at selskabet først har refunderet beløbet den 1. december 2011.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.