Kendelse af 09-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 09-06-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomstårene 2009 og 2010 haft flere lægevikariater i Norge. Han har i disse år haft bopæl på adressen [adresse1], [by1].

Klageren har modtaget løn som lægevikar i de norske kommuner [by2], [by3], [by4], [by5], [by6], [by7], [by8] og [by9] og fra Universitetssykehuset [by10] i indkomståret 2009 og i [by3], [by11], [by7], [by12] og [by13] i indkomståret 2010. Klageren har haft indtægt fra [virksomhed1] på 249.114 NOK (212.709 DKK) i indkomståret 2009 og 294.286 NOK (273.732 DKK) i indkomståret 2010 som personlig indkomst.

I Norge betaler patienter et beløb for at gå til lægen, lægevagt m.v. Der er en beløbsgrænse for egenbetaling for den enkelte patient pr. år, hvorfor der efter det oplyste er flere egenbetalinger i starten af året. Når patienterne har betalt en nærmere fastsat andel selv, får patienterne et frikort gældende for resten af kalenderåret.

Der er efter det oplyste to frikortsordninger, hvoraf den mest almindelige frikortsordning har en egenbetalingsgrænse på 1.980 NOK. [virksomhed1] betaler, hvad der overstiger patientens egenbetalingsgrænse i det pågældende år. Klageren har ikke selvangivet indkomsten fra patienternes egenbetaling i Norge.

SKAT har den 12. december 2011 bedt klageren om at indsende indtægtsoplysninger for arbejde udført i Norge for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Klageren har den 13. maj 2013 indsendt materiale. I det fremsendte materiale var der ingen oplysninger om, hvad patienternes egenbetaling udgjorde i indkomstårene 2009 og 2010. Den 1. marts 2013 bad SKAT klageren om at indsende dokumentation for hans indtjening af patienternes egenbetaling i indkomstårene 2009 og 2010.

Klagers repræsentant har den 7. maj 2013 indsendt klagerens egen opgørelse over patienternes egenbetaling. Klageren har i opgørelsen angivet patienternes egenbetaling til at være 14.500 NOK i indkomståret 2009 og 16.000 NOK i indkomståret 2010.

SKAT fandt ikke, at det indsendte materiale var fyldestgørende. SKAT har herefter skønsmæssigt ansat klagerens indkomst fra patienternes egenbetaling til et beløb beregnet som 50 pct. af den samlede udbetaling fra [virksomhed1].

I brev af 19. december 2017 har [virksomhed1] i Norge oplyst Skatteankestyrelsen, at patienternes egenbetaling i 2016 gennemsnitligt udgjorde 26,92 % af den udbetalte refusion for lægebehandling til fastlæger og lægevagtslæger.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst fra patienters egenbetaling skønsmæssigt for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 108.280 kr. og 147.328 kr.

Som begrundelse for ændringerne har SKAT anført følgende:

”(...)

Patienternes egenbetaling

Din repræsentant har 7. maj 2013 sendt indvending mod de påtænkte ændringer for så vidt angår patienters egenbetaling. Bemærkningerne fremgår af afsnittet ”dine bemærkninger”.

Det gøres gældende, at de påtænkte ændringer på dette punkt skal udgøre 14.500 NOK og 16.000 NOK for 2009 og 2010.

Endvidere henviser din repræsentant til, at han aldrig har mødt en sag, hvor egenbetaling var over 10 %, ligesom han henviser til problemerne med ikke betalte regninger.

Der er ikke indsendt nogen dokumentation for, hvor store egenbetalinger, der er modtaget, alene en oplysning fra dig om, at de samlede summer udgør de ovenfor nævnte beløb.

SKAT har 1. marts bedt dig om at sende os dokumentation for indtjening i form af patienters egenbetaling i 2009 og 2010. Vi har oplyst, at dokumentationen kunne være samlelister fra kommune eller trygden over egenbetalinger.

Da du ikke har fremsendt nogen dokumentation for de modtagne egenbetalinger fra patienter, og da vi ikke har oplysninger der svarer til din repræsentants oplysninger om, at patienters egenbetalinger aldrig er over 10 %, fastholder vi de skønsmæssige fastsættelser af dine indkomster ved patienters egenbetalinger.

----------------------------------------------------------------

Du har ifølge SKATs oplysninger haft indkomst ved ansættelse som lægevikar i de norske kommuner [by2], [by3], [by4], [by5], [by6], [by7], [by8] og [by9] i 2009 og i de norske kommuner [by3], [by11], [by7], [by12] og [by13] i 2010. Du har i disse perioder haft indkomst fra [virksomhed1] jf. ovenstående. Du har ikke indsendt oplysninger om patienters egenbetaling. Patienters egenbetaling udgør ofte en væsentlig betaling ved siden af de nævnte betalinger fra kommunen og [virksomhed1].

Da du ikke har indsendt dokumentation for størrelsen af din indkomst fra patienters egenbetalinger fastsætter SKAT denne efter et skøn.

Du har i 2009 efter de indsendte vedtak haft 2 udbetalinger fra [virksomhed2] i januar 2009, 2 i juli 2009 samt 2 i august 2009. De indsendte vedtak dækker ikke alt dit arbejde i Norge.

Ved skønnet er der taget hensyn til, at patienterne har størst egenbetalinger i starten af året, at du har arbejdet i Norge i hvert fald i januar, april, juli og august 2009 samt i januar, april august og december 2010 samt at din indkomst fra [virksomhed1] har været 253.624 NOK i 2009 og 316.780 NOK i 2010.

SKAT skønner efter en konkret vurdering af ovenstående din indkomst fra patienternes egenbetalinger til at være 50 % af indkomsten fra [virksomhed1], det vil sige 126.812 NOK i 2009.

SKAT omregner beløbet efter nationalbankens årsgennemsnitskurs 85,3862 til 108.280 kr.

SKAT skønner efter en konkret vurdering af ovenstående din indkomst fra patienternes egenbetalinger til at være 50 % af indkomsten fra [virksomhed1], det vil sige 158.390 NOK i 2010.

SKAT omregner beløbet efter nationalbankens årsgennemsnitskurs 93,0159 til 147.328 kr.

Den indkomst, du har tjent som lægevikar i Norge, er skattepligtig personlig indkomst. Reglerne står i statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og personskatteloven § 3, stk. 1.

Hvis du skal betale skat af en udenlandsk indkomst i både Danmark og i det land, hvor indkomsten er optjent, kan der forekomme dobbeltbeskatning. Hvis du ikke betaler skat i hverken Danmark eller det land, hvor indkomsten er optjent, forekommer der dobbelt ikke-beskatning. For at undgå disse situationer har Danmark indgået en række overenskomster med fremmede lande. Der er blandt andet indgået en overenskomst med Norge i Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem de nordiske lande (den nordiske DBO).

Landsskatteretten siger i afgørelsen SKM 2004.443 LSR, at en læges indtægt fra patienternes egenbetaling ved arbejde som lægevikar i Norge var anden indtægt omfattet af reglerne i Den nordiske DBO artikel 22.

I den nordiske DBO artikel 22, stk.1 står der, at det kun er Danmark, der kan beskatte denne indkomst i de tilfælde, hvor du er hjemmehørende i Danmark.

Du er fuldt skattepligtigt til Danmark, fordi du har fast bolig til rådighed her i landet. Da du samtidig ikke er fuldt skattepligtig til Norge, er du hjemmehørende i Danmark. Det står i reglerne i Den nordiske DBO artikel 4, stk. 1.

Konklusion

Indkomst fra patienternes egenbetaling er omfattet af reglerne i Den nordiske DBO artikel 22. Da du er hjemmehørende i Danmark betyder det, at du skal betale skat af indkomsten fra patienternes egenbetaling til Danmark. Det følger af reglerne i kildeskatteloven § 1, stk.1, nr.1, statsskatteloven § 4, litra c, Den nordiske DBO artikel 22 og SKM 2004.443 LSR.

Du skal betale skat af din indkomst fra patienternes egenbetaling 108.280 kr. i 2009 og på 147.328 kr. i 2010 som personlig indkomst.

(...)”.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst nedsættes til henholdsvis 12.381 kr. for indkomståret 2009 og 14.883 kr. for indkomståret 2010.

Som begrundelse for påstanden har repræsentanten anført følgende:

”[virksomhed3] skal herved påklage størrelsen af egenbetalingen for de to indkomstår.

Ved afgørelsen af 10/6-2013 (vedlagt) har man skønnet egenbetalingerne til 50 % af indkomsten. For indkomståret 2009 er der tale om 108.280 kr. og for indkomståret 2010 er der tale om 147.328 kr.

Skatteyder har selv opgjort beløbene til 14.500 NOK og 16.000 NOK eller i danske kroner 12.381 kr. og 14.883 kr.

Man har åbenbart indført et 50 % skræmmebeløb uden hensyn til, hvor, hvornår og under hvilke omstændigheder beløbene skulle være udbetalt.

Der er stor forskel på lokalitetens betalingsvillighed, der er næsten ingen egenbetalinger i sidste halvår (pga. loftet) og nærværende læge har haft kort tids vikariater, hvor det er helt naturligt at man kun går til vikarerne, hvis det er alvorligt. Man er heller ikke opmærksom på det forhold at der udløses offentlige penge, hvis konsultationen tidsmæssigt trækker ud.

SKAT kan ikke skønsmæssigt forhøje uden bund i virkeligheden lige som man ikke kan skønsmæssigt forhøje for fremkaldelse af selvangivelse.

Afslutningsvis skal bemærkes, at der ikke er egenbetaling for personer under 16 år og heller ikke for kroniske syge.

Endvidere skal bemærkes, at rykningsproceduren reelt ikke eksisterer for kort tids vikarer, da computersystemet, der er obligatorisk for rykkeudsendelser, ikke kan anvendes fra Danmark.

Vi vil selvfølgelig prøve at få flere relevante oplysninger fra nogle af de mange konkrete lægehuse, hvis det er muligt. ”

Klagerens repræsentant har ved brev af 11. februar 2014 fremkommet med supplerende bemærkninger til sagen.

”I anledning af SKATs udtalelse af 2. december 2013 kan bemærkes, at man åbenbart ikke har skaffet sig holdepunkter for skønnet.

Man har heller ikke søgt information om egenbetalingerne, da man ikke kan logge på ”rykningssystemet” medmindre man fysisk befinder sig i Norge.

Nærværende skatteyder har haft kortvarige vikariater og derfor de facto været afskåret fra en rimelig inddrivelse af beløbene.

Utilfredsheden med systemet har bevirket, at man har overgået til offentlig inddrivelse.

Vores påstand er således, at skønnet over egenbetalingerne skal reduceres til noget der kan forsvares ud fra de konkrete omstændigheder. ”

s afgørelse og begrundelse

Det er uomtvistet, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B.

Det fremgår af skattekontrollovens § 5, stk. 3, at hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt.

Klageren har ikke selvangivet indtægter fra patienters egenbetaling i Norge og har trods opfordringer fra SKAT ikke fremlagt fyldestgørende dokumentation herfor. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Det er blevet oplyst af [virksomhed2] i Norge, at patienternes egenbetaling i indkomståret 2016 gennemsnitligt udgjorde 26,92 % af den udbetalte refusion for lægebehandling til fastlæger og lægevagtslæger. Med afsæt i oplysningerne fra [virksomhed1] for dette senere indkomstår, nedsætter Landsskatteretten den skønsmæssige forhøjelse til at udgøre 25 % af klagerens samlede indkomst fra [virksomhed1] indkomstårene 2009 og 2010.

Der lægges vægt på, at patienterne har størst egenbetaling i starten af året og at en del af patientgruppen er dækket af sygeforsikringen, idet der ikke er egenbetaling for børn under 16 år, gravide og kronisk syge. Klagerens vikariater er udført i januar, april, juli og august i indkomståret 2009 og i januar, april, august og december i indkomståret 2010.

Landsskatteretten omregner beløbet 249.114 NOK i indkomståret 2009 efter Nationalbankens årsgennemsnitskurs 85,3862 til 212.709 DKK således, at 25 % af beløbet udgør 53.177 kr., som nedrundes til 53.000 kr.

Landsskatteretten omregner beløbet 294.286 NOK i indkomståret 2010 efter Nationalbankens årsgennemsnitskurs 93,0159 til 273.733 DKK således, at 25 % af beløbet udgør 68.433 kr., som nedrundes til 68.000 kr.