Kendelse af 12-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Klagepunkt

Skatteankenævn

Aalborgs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009

Yderligere løn

32.000 kr.

0 kr.

32.000 kr.

2010

Yderligere løn

94.000 kr.

24.000 kr.

94.000 kr.

2011

Yderligere løn

20.000 kr.

0 kr.

20.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren er formand for boligkomplekset [x1], [adresse1], [by1]. Boligkomplekset har 108 lejligheder.

Klageren har forklaret, at han deltager i Organisationen i væsentligt omfang, da-kassereren er knapt 90 år gammel. Overordnet hjælper han alle de ansatte i Organisationen, hvis de har brug for hjælp i f.eks. ferieperioder.

Derudover har klageren beføjelse til egenrådig at fordele en given lønpulje indenfor hvert arbejdsområde. Han hjælper ligeledes med at indberette løn elektronisk, opfølgning på betaling af fællesudgifter fra lejlighederne m.v., da-kassereren ikke har computer. Lønudbetalinger sker via checks.

I 2009, 2010 og 2011 har klagerens 2 døtre samt ægtefælle været ansat på skift i Organisationen. Deres arbejde har været benævnt medhjælper/havedame. Begge døtre har været 15 år, da de påbegynder arbejdet. Der foreligger ingen ansættelseskontrakter, arbejdsbeskrivelser, dokumentation for antal timer, arbejdets karakter eller lignende.

Klagerens døtre har i indkomståret 2009 fået 32.000 kr., i 2010 40.000 kr. og i 2011 fået udbetalt 20.000 kr. eller i alt 92.000 kr. i løn.

De to døtre har modtaget 4.000 kr. pr. måned. Da klagerens ægtefælle har overtaget jobbet falder lønnen for det samme arbejde til 1.500 kr. pr. måned. Fra det tidspunkt stiger klagerens løn med 1.500 kr. pr. måned, fra 2.500 kr. til 4.000 kr.

Begge døtre har haft frikort i 2009, 2010 og 2011, og har kun betalt AM-bidrag, da frikortets grænse ikke er opnået. Dog med undtagelse af 2010, hvor begge døtre har haft arbejde ved siden af.

Lønudbetalingerne er sket på checks. Klageren har forklaret, at så vidt han huskede det, så blev der ikke udbetalt en check til hver af ham, ægtefælle og børn. Checkene blev for det meste slået sammen til et beløb, som blev indsat på en fælleskonto, der var registreret i den ene datter og hans navn.

SKAT er af den opfattelse, at døtrene ikke har foretaget det anførte havearbejde, hvorfor beløbet er overført til klageren, da han anses for at være rette indkomstmodtager.

I 2010 har klageren modtaget 24.000 kr. i honorar for at holde opsyn med renovering af boligkomplekset. Beløbet er indberettet som løn til en af hans døtre. Klageren har været af den opfattelse, at han godt måtte overføre beløbet som løn til sin datter. Han har nu accepteret, at beløbet skal medregnes hos ham, da han er den rette indkomstmodtager til beløbet.

Endelig har klageren i 2010 fået udbetalt 30.000 kr. kontant i forbindelse med en trappereparation, hvoraf de 20.500 kr. udgør udgifter til materialer, levering og bortkørsel, og de 9.500 kr. udgør arbejdsløn. SKAT har dog ikke modtaget dokumentation for udgifterne. De 30.000 kr. er udgiftsført i Organisationens regnskab.

Da SKAT ikke har modtaget dokumentation for, at der har været afholdt udgifter på 30.000 kr., er beløbet overført som indkomst til klageren.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens personlige indkomst med 32.000 kr. i 2009, med 94.000 kr. i 2010 og 20.000 kr. i 2011.

Ankenævnet har som begrundelse herfor anført:

”Klager har beføjelse til egenrådig at fordele en given lønpulje. Klager har til SKAT oplyst, at der ikke blev udbetalt en check til hver af ham, ægtefælle og børn. Checkene blev for det meste slået sammen til et beløb, som blev sat ind på en fælleskonto. Denne fælleskonto ses anvendt til familiens almindelige forekommende husholdningsudgifter. Der er herefter overført beløb til datters konto herfra.

Lønnen skal stå i et rimeligt forhold til den præstation, børnene kan forventes at yde. Børnenes løn overstiger i væsentlig omfang ægtefælles løn for det samme arbejde, ligesom lønnen væsentlig overstiger, hvad børnene ville kunne få for et tilsvarende arbejde hos 3. mand. Ved maks. 8 timers arbejde pr. uge bliver der tale om en timeløn på ca. 125 kr., hvilket et 15 års barn normalt ikke vil kunne tjene.

Skatteankenævnet er derfor enig med SKAT i, at klager er den rette indkomstmodtager. Han er skattepligtig af indkomsten efter Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.

Skatteankenævnet er enig med SKAT i, at ansættelsen kan ændres i 2009, da ansættelsen er foretaget indenfor den ordinære ansættelsesfrist i Skatteforvaltningslovens § 26.

Endelig er nævnet enig med SKAT i, at klager er skattepligtig af de 30.000 kr. som han har fået udbetalt i 2010. Det indsendte bilag 4 ændrer ikke ved den foretagne ansættelse, da beløbene til materialekøb fortsat ikke er dokumenteret med faktura fra leverandøren, som opfylder fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 40.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at hans personlige indkomst nedsættes med 32.000 kr. i 2009, med 70.000 kr. i 2010 og 20.000 kr. i 2011.

Det er til støtte for påstandene anført:

”at der ikke skal ske beskatning af yderligere løn hos klager, idet beløbet skal beskattes hos andre personer.
at det ikke er ulovligt eller dokumenteret, at der skulle være foregået noget strafbart ved, at der er 2 kontohavere på [person1]s konto sammen med klager,
at det ikke har nogen skattemæssig betydning, hvordan klager har indrettet sig privat med en fælleskonto sammen med sin datter, herunder hvilke beløb, der bliver hævet fra kontoen og til hvilken anvendelse.

Klager skal endvidere gøre gældende,

at der således også er blevet overført et kontantbeløb til [person1]s konto,
at Skat sammenblander aktuelle forhold i nærværende klagesag, idet det er sagen uvedkommende, hvorvidt en tidligere ansat, [person2], får mindre i løn end en anden ansat, [person1], og ikke juridisk kan anvendes til at pålægge klager en højere indkomst for selvstændigt udført arbejde fra [person1],
at der ikke her er et lovkrav i henhold til arbejdsgiverens pligt til at under rette lønmodtagerens vilkår for ansættelsesforholdet, at der skal være en ansættelsesaftale, idet den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikkeoversteg 8 timer, hvorfor Skats bemærkninger derom er irrelevante,
at der ej heller er lovkrav om, at der skal foreligge en arbejdsbeskrivelse, hvilket også virker bemærkelsesværdigt, at der skulle foreligge en skriftlig arbejdsbeskrivelse i forbindelse med havearbejde med få gennemsnitlige ugentlige arbejdstider,
at der er en skriftlig erklæring fra [x1] ved kasserer [person3], som skriftligt bekræfter, at henholdsvis [person1] og [person4] har været ansat til det omtalte arbejde, hvilket skal ses i forhold til ovennævnte. Se bilag 1,
at der er sket korrekt udbetaling af løn til såvel [person1] som [person4] ved check, der er underskrevet af henholdsvis klager som formand samt Boligforeningens kasserer, se bilag 2,
at fra [x1]s side er der sket korrekt indberetning af lønindkomst for henholdsvis [person1] og [person4]. Se bilag 3,
at med henvisning til bilag 2 og 3 er der sket korrekt indberetning samt checkudstedelse til [person1] og [person4], som ville det være sket til 3. mand, hvorfor klager skal bestride det af Skat anførte, at der her skulle have været tale om usædvanlige forhold under hensyntagen til, at medarbejderne [person1] og [person4] er i familie med klager, som formand for [x1],
at Skats anbringende om at det er påfaldende, at [person1] og [person4]s indtægter ikke overstiger frikortets grænse, dog undtaget 2010, findes bemærkelsesværdigt og ikke juridisk relevant i forbindelse med en skattesag,
at Skat i forbindelse med, at [person2] havde udført havearbejde i 2008, er der sket beskatning af [person2] særskilt og på sædvanlig vis, desuagtet at [person2]s løn var indgået på en fælleskonto med klager, hvorfor Skats anbringende vedrørende fælleskonto findes bemærkelsesværdig.
Klager skal henvise til bilag 1, hvoraf det klart fremgår, at [x1], som er arbejdsgiver for såvel klager som henholdsvis [person4] og [person1], klart bekræfter at der er udført arbejde, som der er betalt for samt, at der på ingen måde er dokumentation for, at [person4] og [person1] ikke har udført det omtalte havearbejde, ej heller i den anonyme anmeldelse til Skat, jf. Skats skrivelse af d. 16. februar 2012,

Klager skal på baggrund af det ovennævnte derfor fastholde, at der ikke skal ske beskatning af løn til klager for arbejde udført af henholdsvis Heidi og [person4].

Klager skal endvidere gøre gældende,

at Skat ikke kan påberåbe sig skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, vedrørende suspension af forældelsesfrist under hensyntagen til ovennævnte for indkomståret 2009, idet der efter klagers opfattelse ikke er tale om ansvarspådragende forhold, hvorfor der ikke kan ske en beskatning af klager for indkomståret 2009.

Yderligere løn for 2011 — trappereparation:

Klager skal gøre gældende,

at denne ikke kan acceptere, at skal beskattes af yderligere løn for 2011 pålydende kr. 30.000,00 for trappereparation,
at [x1]s kasserer, [person3], har bekræftet overfor Skat, at de kr. 30.000,00 der er udbetalt til klager udgør kr. 20.500,00, herunder udgifter til materialer, levering og bortkørsel. De resterende kr. 9.500,00 udgør arbejdsløn, herunder har [person3] endvidere bekræftet, at de kr. 30.000,00 er udgiftsført i [x1]s regnskab,
at der ikke her er nogle interesseforbundne parter, hvorfor [person3]s bekræftelse, som kasserer, kan lægges til grund som dokumentation for det anførte,

Klager skal fremlægge bilag 4 som dokumentation for klagers påstand, hvor der skriftligt er afgivet forklaring fra [person5] fra [virksomhed1], som bekræfter, at der er anvendt materialer m.v. for kr. 20.975,00, som er en professionel udøver, herunder at der er foretaget besigtigelse.

Klager skal endvidere gøre gældende,

at de kr. 9.500,00, der var aftalt til at være arbejdsløn, skulle være nettoudbetaling til klager, således at [x1] som normalt skulle indeholde/indbetale b-skat af dette beløb til Skat,
at det er klager uvedkommende, hvorvidt dennes arbejdsgiver har indbetalt/indeholdt B-skat for klager.

Skatteankenævnets begrundelse:

Skatteankenævnets begrundelse, som alene er baseret på skønsmæssige betragtninger, giver ikke anledning til juridiske bemærkninger.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Told- og skatteforvaltningen afsende varsel om ændring af en skatteansættelse til og med den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal endvidere foretages inden den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I visse tilfælde gælder en kortere frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., samt bekendtgørelse nr. 1243 af 23-10-2007, men fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt. gælder dog, når en ændring af en skatteansættelse er begrundet i et forhold, og et helt tilsvarende forhold begrunder genoptagelse af en skatteansættelse for et tidligere indkomstår. Fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., gælder i så fald for ændringen af skatteansættelsen for det tidligere indkomstår, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4.

SKAT varslede ændringen af klagerens ansættelse for 2009, 2010 og 2011 den 2. juli 2012 og traf afgørelse om ændringen den 14. august 2012, hvilket er inden for de i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, anførte frister. SKATs afgørelse er derfor gyldigt foretaget.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4 og indkomst, som opgjort efter statsskattelovens § 4, skal henføres til beskatning hos den, som anses for at have oppebåret indkomsten.

Klagerens døtre kan på det foreliggende grundlag ikke anses for rette indkomstmodtager af de omhandlede beløb. Der er herved henset til, at der ikke foreligger nogen ansættelseskontrakter, arbejdsbeskrivelse, dokumentation for antal timer, arbejdets karakter m.v., hvorfor Landsskatteretten finder, at klageren ikke har dokumenteret eller på tilstrækkelig vis sandsynliggjort, at hans døtre har udført et reelt selv-stændigt arbejde for [x1] i indkomstårene 2009, 2010 og 2011, der berettiger til aflønning herfor. Retten finder, at rette indkomstmodtager må være klageren.

Trappereparation

Da klageren ikke har fremlagt nogen dokumentation eller på tilstrækkelig vis har sandsynliggjort, at der er afholdt udgifter til reparation af trappe, finder landsskatteretten, at det er med rette, at klagerens indkomst i 2010 er forhøjet med beløbet på 30.000 kr.

Landskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.