Kendelse af 17-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 08-06-2018

*⁾ Klageren mener, at alle hans virksomhedsaktiviteter skal anses for én virksomhed, hvor der skal opgøres et samlet resultat, og at han skal have fradrag for virksomhedens underskud for indkomstårene 2009 og 2010.

Faktiske oplysninger

Klageren driver virksomheden [virksomhed1], cvr-nr. [...1], i personligt regi. Virksomheden blev startet den 1. februar 2001. Virksomheden har indtil 2008 været drevet i [by1]. Herefter flyttede klageren og hans ægtefælle til [ø1], hvor de købte en ejendom [adresse1] med overtagelse pr. 1. oktober 2007, og smedjevirksomheden flyttede derfor også til [ø1].

Udover smedjevirksomheden har klageren haft virksomhedsaktiviteter med rengøring, udlejning af lokaler og bortforpagtning af 1,8 hektar jord. I 2010 har virksomhedsaktiviteterne endvidere omfattet vindmølledrift, og klageren startede i 2010 også op med salg af materiel til biavlere.

Klageren har fra 2010 også haft et solvarmeanlæg. SKAT har anset solvarmeanlægget for privat, hvilket der ikke er klaget over.

Virksomhedsresultater

Klageren har opgjort ét samlet resultat for alle virksomhedsaktiviteterne. Af regnskaberne for indkomstårene 2009 og 2010 fremgår følgende resultater:

SKAT har anset klageren for at drive fire forskellige virksomheder i 2009 og fem forskellige virksomheder i 2010-2012. SKAT har fordelt virksomhedsindtægter og -udgifter, og har opgjort resultater af virksomhederne for 2009, 2010 og 2012 - der henvises til afsnittet ”SKATs afgørelse” nedenfor.

Ifølge regnskaberne har der i årene 2011-2016 været følgende indtægter (i kr.) for de indtægtsarter, som SKAT i deres afgørelse og udtalelse har henført til smedjevirksomheden:

Advokatudgifter

Under ”Andre eksterne udgifter” på 136.359 kr. i regnskabet for indkomståret 2009 er ”Advokat” medregnet med 71.965 kr. Advokatudgifterne er ifølge SKAT sammensat som følger:

Det fremgår ikke af sagen, hvad differencen mellem de 74.200 kr. og det i regnskabet fratrukne beløb på 71.965 kr. skyldes. Differencen udgør 2.235 kr.

For Landsskatteretten er der kun uenighed om bilag 111 af 8. maj 2008 på 14.000 kr. og bilag 219 af 29. august 2007 på 10.268 kr.

Bortforpagtning af jord

Klageren har bortforpagtet 1,8 hektar af jorden på ejendommen [adresse1], [ø1].

For indkomståret 2010 har klageren ikke selvangivet indtægter ved bortforpagtning af jord.

Klageren har oplyst, at han ikke opkrævede eller afregnede forpagtningsafgift i 2010 på grund af omlægning af betaling fra forudbetalt leje til bagudbetalt leje.

For indkomståret 2009 har klageren indtægtsført indtægter ved bortforpagtning med 6.885 kr.

SKATs afgørelse

For indkomståret 2009 har SKAT ikke godkendt fradrag for virksomhedsunderskud på 187.501 kr., som består dels af ikke godkendt fradrag for advokatudgifter med i alt 56.087 kr. og ikke godkendt fradrag for det af SKAT opgjorte underskud af smedjevirksomheden på 131.414 kr.

For indkomståret 2010 har SKAT ikke godkendt fradrag for det selvangivne virksomhedsunderskud. SKAT har ikke godkendt fradrag for det af SKAT opgjorte underskud af smedjevirksomheden på 77.941 kr. og for det af SKAT opgjorte underskud af virksomhed med biavlermateriel på 6.317 kr., mens SKAT har fastsat skattepligtigt overskud ved udlejning af jord til 6.885 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”1. Udlejning af 1,8 Ha jord

(...)

1.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Iflg. Statsskattelovens § 4 b skal indkomst ved bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt

og urørligt gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige gods skattepligtig.

Indkomsten skal medregnes på det tidspunkt, hvor den er regningsmoden - uanset om den er betalt. I Juridisk Vejledning afsnit C.C.2.5.3.2.1. fremgår følgende om retserhvervelsesprincippet.

(...)

I mail af 10/6 2013 fra [person2] fremgår det, at jorden ikke har været udlejet i 2010.

I de bemærkninger du selv har indsendt i mail af 13/3 2013 fremgår, at der er skiftet fra forudbetalt til bagudbetalt jordleje, og at dette efterlader et hul i lejen for 2010.

Og i din mail af 9/4 2013 skriver du, at der ikke er opkrævet og betalt for forpagtning grundet betalingsomlægning.

SKAT har således modtaget modstridende oplysninger om hvorvidt jorden er udlejet i 2010 eller ej, træffer SKAT afgørelse ud fra de oplysninger, der nu foreligger.

SKAT anser jorden for udlejet i 2010.

Da du ikke har medregnet indkomsten ved udlejning af 1,8 Ha jord i indkomsten

for indkomståret 2010 forhøjes din indkomst med den faktiske leje på 6.885

Beløbet anses for hævet i virksomhedsordningen.

(...)

6. Udgifter, der ikke er dokumenterede eller ikke vedrører indkomståret

(...)

6.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Iflg. Statsskattelovens § 6 a er der skattemæssigt fradrag for de udgifter, der er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Ligeledes er der fradrag for en del af den indgående afgift af udgifter, der vedrører både afgiftspligtige og ikke afgiftspligtige aktiviteter.

For at SKAT kan vurdere rigtigheden af de udgifter, der er fratrukket, skal udgiften kunne dokumenteres.

Det følger af de under pkt. 2.3 nævnte henvisninger, at enhver registrering i regnskabet skal dokumenteres ved bilag, at regnskabsmaterialerne skal opbevares i 5 år, og at regnskabsmaterialerne skal indsendes til SKAT på SKATs forlangende.

(...)

Ved SKATs gennemgang af regnskabsmaterialet er det fundet, bilag vedr. udgifter til advokat i 2009 på 71.965 kr. mangler.

Der skal foreligge specificerede bilag, som opfylder fakturabetingelserne, for alle posteringer i regnskabet.

De bilag, du nu har fremlagt viser, at udgiften tillige indeholder tab på debitorer.

I regnskabet udgør tilgodehavende fra salg af tjenesteydelser 71.965 kr. pr. 1/1 2009, hvilket er identisk med det beløb, der fratrækkes som tab på debitorer i indkomståret 2009.

De bilag og de forklaringer du nu har indsendt, kan imidlertid ikke afstemmes til det beløb, der tages fradrag for, idet du har indsendt følgende:

som du ikke har redegjort for.

I brev af 10/6 2013 fra [person2] fremgår, at du ikke har kunnet finde fuld dokumentation for advokatudgifterne, og han foreslår, at SKAT forhøjer indkomsten med de ikke dokumenterede udgifter på 13.000 kr. og 21.054 kr.

Indtægter skal som hovedregel henføres til den periode (det indkomstår), de vedrører - se herom under pkt. 1.4 ovenfor. Det samme er gældende for udgifter.

Tab på tilgodehavender fra salg af tjenesteydelser, dvs. debitorer, kan fratrækkes jf. Kursgevinstlovens § 17, som henviser videre til Statsskattelovens § 6.

Tabet skal trækkes fra i det indkomstår, hvor tabet er realiseret, dvs. at det er konstateret og kan gøres endeligt op. Se Kursgevinstlovens§ 25, stk. 1. Du kan læse mere herom i Juridisk Vejledning afsnit D.A.8.1. 1.6.4 og C.B.1.7.5.

Da udgiften på 71.965 kr. ikke kan identificeres/specificeres, og heller ikke kan dokumenteres, er

SKAT som udgangspunkt af den opfattelse, at beløbet ikke er fradragsberettiget jf. Statsskattelovens§ 6.

SKAT har dog vurderet, at de af dig indsendte bilag og forklaringer bør lægges til grund for vurderingen af, om der kan godkendes fradrag for en del af beløbet.

SKAT har vurderet de enkelte poster således:

Beløbet anses for hævet i virksomhedsordningen.

SKAT beder dig sørge for, at alle bilag fremover forefindes i regnskabsmaterialet.

(...)

7. Opdeling af virksomhedens resultat i flere driftsgrene

7.1. De faktiske forhold

Virksomhedens resultat omfatter resultaterne af flere aktiviteter, nemlig:

(...)

7. 4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Praksis har vist, at en virksomheds samlede resultat kan opdeles i flere driftsgrene, og at resultaterne herefter kan bedømmes og beskattes individuelt.

Som eksempel herpå kan nævnes SKM2011.30.VLR, hvor sekundære indtægter fra udlejning ikke kunne anses som en integreret del af landbrugsbedriften.

SKAT har foretaget fordelingen af driftsresultaterne for din virksomhed, således at resultaterne er fordelt på følgende særskilte driftsgrene: [virksomhed1], Rengøring, Bimateriel, Udlejning af lokaler, Udlejning af jordarealer, Vindmølle.

Du og SKAT er enige om, at vindmøllen skal betragtes som en særskilt virksomhed.

Du og SKAT er også enige om, at sol varmeanlægget er en privat investering, der ikke skal betragtes som en virksomhed.

Du skriver i mailen af 9/4 2013, at biavlen er privat, og at udstyr er købt privat eller er købt ud af firmaet.

Iflg. regnskabet og bogføringen for indkomståret 2010 er varesalg registreret med 13.564 kr., og varekøb med 18.882 kr. Beløbene indgår i dit regnskab. Iflg. de indsendte kontokort er der ikke bogført udtagning af indkøbte materialer, og der er ikke bogført fakturering til privat.

I brev af 10/6 2013 fra [person2] er anført, at der ikke er tale om biavl, men om køb og salg af bimateriel.

SKAT erkender, at der i 2010 er tale om køb og salg af bimateriel. Da du har oplyst, at du også har biavl, er den del af dine aktiviteter nu benævnt "Bimateriel".

Dette ændrer imidlertid ikke på den kendsgerning, at aktiviteten er underskudsgivende, og at du har undladt at bogføre de materialer, der er udtaget til privat.

Det er SKA Ts opfattelse, at det er med rette, at Bimateriel anses for en særskilt virksomhed.

Du skriver i mailen af 9/4 2013, at virksomheden [virksomhed1] tillige skal omfatte bimateriel samt rengøring/opsyn med sommerhus. Du har ikke afgivet bemærkninger til placering af udlejning af lokaler og udlejning af jordarealer.

Bimateriel skal anses for en særskilt virksomhed jf. ovenfor.

Udlejning af lokaler og udlejning af jordarealer anses fortsat af SKAT for to virksomheder, hvis resultater skal bedømmes hver fur sig, idet de to udlejninger sker uafhængigt af hinanden.

Det er også SKA Ts opfattelse, at [virksomhed1] og rengøring/opsyn med sommerhus fortsat skal anses for to virksomheder, hvis resultater skal bedømmes hver for sig, idet aktiviteterne i de to virksomheder er vidt forskellige.

(...)

SKAT fastholder derfor den opdeling, der fremgår af det bilag, der er sendt med forslaget af 4/1 2013.

Bilaget er nu korrigeret med de indkomstmæssige virkninger af punkterne 1-6 overfor, og vedlægges i korrigeret udgave.

I brev af 10/6 2013 fra [person2] fremgår, at SKAT har undladt at fordele lokaleomkostninger, Administrationsomkostninger, bildrift og afskrivninger.

Dette er ikke korrekt, idet der i næstsidste linje i de medsendte opdelinger af virksomhedens resultat i flere driftsgrene skønsmæssigt er overført en andel af fællesudgifterne til de øvrige driftsgrene.

I forslaget af 4/1 2013 har vi skrevet således herom:

"En andel af fællesomkostningerne er overført fra [virksomhed1] til de øvrige driftsgrene. Andelen er fastsat skønsmæssigt og dækker bl.a. kontorholdsudgifter og revisorudgifter."

At der ikke er overført en andel til "Bimateriel" i 2009, "Udlejning af arealer" i 2009 og 2010,

og "Vindmølle" i 2009 skyldes, at der enten ikke har været aktiviteter vedr. denne driftsgren i de pågældende indkomstår, eller at SKAT har skønnet, at der ikke skal henføres en andel af disse udgifter til den pågældende driftsgren.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger, der giver SKAT anledning til at foretage en ændret fordeling. SKAT fastholder derfor den foreslåede fordeling af fællesudgifter.

(...)

8. Resultatet af [virksomhed1]

(...)

8.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

I henhold til Statsskattelovens § 6 a er der kun fradrag for underskud, såfremt virksomheden kan anses for erhvervsmæssigt drevet.

Ved vurderingen af om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet eller ej, tages der udgangspunkt i følgende problemstillinger:

Ingen af kriterierne er i sig selv afgørende for vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig eller ej, men praksis viser, at der lægges megen vægt på rentabiliteten og intensiteten.

I din beskrivelse af havnesmediens 70-årige historie og udfordringer er der ikke fremkommet oplysninger, der medfører, at SKAT kan anses virksomheden for erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Det er SKATs opfattelse, at du udfører arbejde i et ikke uvæsentligt omfang.

En af betingelserne for at en virksomhed kan betegnes som værende rentabel er, at der skal være udsigt til en rimelig aflønning for den arbejdsindsats, der udføres i virksomheden.

I årene 2001-2005 har de selvangivne overskud vedr. alle dine aktiviteter ligget på mellem 0 kr. og 30.000 kr. årligt, mens underskuddene i årene 2006-2011 ligget mellem 15.000 kr. og 140.000 kr. SKAT kender ikke fordelingen mellem de forskellige virksomheder for andre år end 2009 og 2010. Samlet set har du selvangivet resultat af virksomhed med i alt -418.309 kr. i årene 2001-2011, hvilket ikke går i forhold til den arbejdsindsats, der er ydet.

Virksomheden flyttes til [ø1] i 2008.

Selv om en virksomhed er drevet professionelt og med de faglige forudsætninger, der dette ikke nok til at virksomheden kan anses som erhvervsmæssig i skattemæssig henseende.

Virksomheden har kun kunnet videreføres, da husstanden har haft anden indtægt til udligning af underskud og til dækning af private udgifter i øvrigt.

SKAT mener ikke, at de udbetalte dagpenge fra [ø1] Kommune og udbetalingerne vedr. nedsat erhvervsevne fra [virksomhed4] skal tages i betragtning, når virksomhedens resultat skal vurderes.

Udbetalingen fra [virksomhed4] er udbetalt til dig, da din erhvervsevne blev vurderet til at være nedsat med 2/3-dele eller mere - der er således ikke tale om en udbetaling, der hidrører fra en driftstabsforsikring, men en udbetaling, der har baggrund i personlige forhold.

I SKM2003.416.ØLR udtaler Østre Landsret, at udbetalte sygedagpenge er personlig indkomst, hvoraf der ikke skal betales AM-bidrag.

Efter Østre Landsrets dom udgives TSS-cirkulære nr. 2004-23, som er et genoptagelsescirkulære.

Cirkulæret indeholder en beskrivelse af dommens konsekvenser i punkt 6. Iflg. dette punkt har dommen også betydning for andre lignende overførselsindkomster.

Senest har Landsskatteretten i kendelse af 8/2 2013 - SKM2013.23 8.LSR udtalt således:

"Landsskatteretten finder, at sygedagpenge modtaget af en selvstændig erhvervsdrivende, uanset om virksomheden i skattemæssig henseende må anses for at være erhvervsmæssigt drevet eller hobbyvirksomhed, ikke kan anses for at indgå i virksomhedens indtægter, men er personlig indkomst udenfor virksomheden. Der er herved henset til resultatet i Landsretsdommen SKM2003.416.ØLR og TSS-cirkulære 2004-23 af 5. oktober 2004."

Endelig kan der henvises til Juridisk Vejledning afsnit D.B.4.2.4, hvoraf følgende fremgår:

"Når der udbetales sygedagpenge m.v. til indehaveren af en enkeltmandsvirksomhed, er det ikke en virksomhedsindkomst, og indtægten skal derfor ikke indgå i lønsumsafgiftsgrundlaget. Begrundelsen er, at der er tale om en ydelse, der udbetales på baggrund af personlige forhold, der ikke vedkommer virksomheden. Se SKM2003.416.ØLR. "

Ud fra ovenstående har SKAT ikke anset de driftsgrene af din virksomhed, som udgør "

[virksomhed1]" og "Bimateriel", som erhvervsmæssig virksomhed for indkomstårene 2009 og frem.

Din indkomst forhøjes med de beregnede underskud vedr. [virksomhed1] således:

Ovenstående er ikke ensbetydende, med, at du ikke må fortsætte med havnesmedien, da aktiviteterne if. dine oplysninger betyder meget for dig og for [ø1]. Det betyder blot, at der ikke vil være skattemæssigt fradrag for underskud, og at aktiviteterne ikke kan indgå i virksomhedsordningen.

Driftsgrenen "Vindmølle" er ikke overskudsgivende, men kan if. Ligningslovens§ 8 P, stk. 5 anses som en erhvervsmæssig virksomhed. Du har ved udarbejdelse af regnskab og indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2010 valgt at benytte denne bestemmelse.”

SKATs talmæssige opgørelse fremgår af et bilag med SKATs opdeling af virksomhedens resultater for indkomstårene 2009 og 2010 på flere driftsgrene. Af bilaget fremgår følgende opdelinger:

SKATs opdeling for indkomståret 2010

SKATs udtalelse om klagen

SKAT har anført følgende i sin udtalelse om klagen:

”Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:

Vedr. pkt. 1: Der er ikke fremkommet nye oplysninger, og SKAT har derfor ikke bemærkninger, der ikke fremgår af sagsfremstillingen.

Vedr. pkt. 6: SKAT kan ikke godkende fradrag for bilag 111 og 219 – dels vedrører bilagene ikke det indkomstår, hvori de er fratrukket – og dels har den i regnskabet opførte debitorpost på 71.965 kr. ikke med sikkerhed kunnet specificeres/identificeres.

Vedr. pkt. 7: Der er ikke fremkommet nye oplysninger, der kan ændre SKATs opfattelse.

Klager mener, at kørsel i forbindelse med rengøring af sommerhus er erhvervsmæssig – SKAT anser i princippet kørslen for at være kørsel mellem hjem og arbejde.

Klager mener, at der til driftsgrenen udlejning af lokaler, burde henføres en andel af lokaleomkostningerne. SKAT er enig i, at såfremt der faktisk er afholdt omkostninger på de udlejede lokaler, så skal de henføres, men det kræver, at klager oplyser nærmere herom.

Klager mener, at det af SKAT overførte beløb på 1.000 kr. til de øvrige driftsgrene er for lavt, men fremkommer ikke med et forslag til, hvor stort beløbet skulle være. SKAT kan derfor ikke forholde sig til indsigelsen, men blot oplyse, at SKAT ved skønnet har henset til bilagsmængden i de pågældende driftsgrene.

Vedr. pkt. 8: SKAT skal til det i indsigelsen nævnte bemærke følgende:

Vedr. resultatet af [virksomhed1] ^{, så er det fortsat SKATs opfattelse, at der, ud fra en samlet vurdering af alle forholdene for indkomstårene 2009 og 2010, er tale om, at virksomheden ikke kan anses for erhvervsmæssigt drevet.}

SKAT er i gang med en opfølgning for indkomstårene 2011 og 2012. I den forbindelse har klager på nuværende tidspunkt indsendt regnskaber og kontokort for 2012, men ikke for 2011. På grundlag af regnskabsmaterialerne for 2012 har SKAT foretaget en fordeling på driftsgrenene som for årene 2009 og 2010. Denne viser, at der for driftsgrenen [virksomhed1] ^{er tale om et overskud før afskrivning på bygninger og før driftsherreløn.}

Ejendommen [adresse1] er med virkning fra 1/10 2009 blevet omvurderet, så den nu er vurderet som en blandet beboelses- og erhvervsejendom. Dette giver klager adgang til at foretage skattemæssige afskrivninger på de bygninger, der anvendes erhvervsmæssigt. Derfor skal der ved vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig eller ej, tages højde for de driftsøkonomiske afskrivninger på de pågældende bygninger. Klager har overtaget ejendommen [adresse1] den 1/10 2007. Iflg. skødet er købesummen på 2.650.000 kr. for ejendom og 3,2120 Ha jord fordelt således:

Ejendommens beboelse med tilhørende jord1.290.000

Driftsbygninger960.000

Landbrugsjord 400.000

I alt2.650.000

De driftsøkonomiske afskrivninger på alle driftsbygninger kan beregnes til 4 % af 960.000 kr. = 38.400 kr., som skal fordeles efter den faktiske anvendelse, som er havnesmedien, udlejning og måske en del privat. SKAT er ikke bekendt med fordelingen.

Desuden er det SKATs opfattelse, at der ved vurderingen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, tillige skal henses til, om virksomhedens resultat levner plads til en driftsherreløn, der står i rimeligt forhold til den anvendte tid, og der skal være plads til forrentning af den investerede kapital.

På baggrund af omsætningen i 2012 kan det konstateres, at der udføres arbejde i et ikke uvæsentligt omfang.

(...)

Til Landsskatterettens orientering kan oplyses, at klager har haft andre indkomster for årene 2000-2012 således:

Den bidragsfrie a-indkomst for årene 2010-2012 er udbetaling fra [virksomhed4] for tab af erhvervsevne.

Vedr. bimaterielvirksomhed:

Klager har ikke tidligere overfor SKAT givet oplysninger om, at der er optalt og medregnet varelager for denne virksomhed. I klagen til Landsskatteretten har klager heller ikke oplyst nærmere herom.

På grundlag af den forklaring SKAT har modtaget for indkomståret 2010 fastholdes, at der for dette indkomstår er tale om en ikke erhvervsmæssig virksomhed.”

SKATs fordeling af resultatet for indkomståret 2012

I bilag til SKATs udtalelse har SKAT opdelt resultatet ifølge regnskabet for 2012 således på de forskellige aktiviteter:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har overordnet fremsat påstand om, at klageren er berettiget til fradrag for virksomhedsunderskud som selvangivet.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”Begrundelse.

Pkt 1 Udlejning jord.

Vi fastholder stadig at det er korrekt at der ikke indtægtsføres forpagtningsindtægt i 2010, idet man ændrer praksis for forudbetaling til bagudbetaling af jordlejen. Hvis Skat fastholder afgørelsen skal indtægten i 2012 ændres til 0 idet de selvangivne indtægter så skal ændres fra beskatning i 2011 og 2012 til beskatning i 2010 og 2011.

Pkt 6. Udgifter ikke vedrørende indkomståret.

Bilag 111 og 219 i alt 24.268 kr.er af Skat ikke anerkendt som fradrag i 2009 men henvises til 2008 og 2007.

Bilagene er af ikke kendte årsager ikke medtaget at den daværende revisor i faktureringsåret, men da Skat har anerkendt beløbene som fradragsberettiget udgifter anmoder vi om at udgifterne medtages i indkomståret 2009.

Pkt 7. Opdeling af virksomhedens resultat i flere virksomheder.

Vi er stadig af den opfattelse at en fordeling og opsplitning af virksomheden i 6 enheder ikke er korrekt. Den skal efter vores vurdering højst opdeles i 3 virksomheder: Smedie, jordforpagtning og vindmølle.

Med udgangspunkt i skats fordeling er der følgende bemærkninger: jeg skrev i mine bemærkninger til Skat at der manglede en fordeling af udgifterne, idet en fordeling med 1.000 kr.til hver driftsgren anså jeg for fejlagtig. Rengøring af sommerhuse kan ikke ske på adressen [adresse1], men ude i det pågældende sommerhus, dette giver udgift til kørsel så der burde være afsat en del af autodriften til denne driftsgren. Udlejning af lokaler, her burde der være overført en andel af lokaleomkostningerne idet de i lighed med de lokaler smeden selv bruger også skal vedligeholdes m.v. Driftsgrene kræver også udfakturering og anden administration så 1.000 kr.af de samlede omkostninger dækker slet ikke forbruget.

Pkt. 8 Resultat af [virksomhed1].

Skat mener ikke at virksomhederne er erhvervsmæssige.

På side 23 i afgørelsen opremser Skat kriterierne for vurderingen - den er vi ikke uenige i, men Skat har ikke taget hensyn til de opremsede punkter.

1. Rentabilitet er der udsigt til overskud og er underskuddet forbigående. Ja der er udsigt til overskud idet virksomheden har givet overskud i 2012. Man må også når man ser på underskuddene betragte virksomheden som nystartet i 2007 hvor man flytter til [ø1] og får en helt ny kundekreds og denne skal opbygges samtidig med der skal indrettes nyt værksted. Så det er naturligt at det som mange andre virksomheder ikke er overskud i etableringsårene. Efterfølgende må man også tage højde for at [person4] har været sygemeldt i en periode og derfor ikke har kunnet arbejde på fuld tid så det mangler omsætning i 2009 og 2010 (2011). Skat har (punkt 8.2 - 8.3) tilsyneladende misforstået min skrivelse af 10/6 2013 hvor jeg som bevis for at [person4] manglede evne til indtjening har anført at han har fået sygedage i en periode, jeg har på ingen måde indikeret at de skulle medregnes i omsætningen.

2. Har ejeren den fornødne faglige forudsætning. [person4] er oprindelig uddannet smede og maskinarbejder, derefter uddannet maskinmester og elinstallatør. Så dette punkt må også anses for opfyldt.

3. Intensitet, seriøsitet og omfang. [virksomhed1] er medlem af [...] og som bilag vedlægges mail fra DS konsulent [person5], der har besigtiget smedeværkstedet og oplyst at Smediens faciliteter er som mange andre smedeværksteder. Endvidere oplyser han, at det er en forudsætning for medlemskab i [forening1] at virksomheden drives som hovedbeskæftigelse og har CVR nr. [person4] sad i en årrække i bestyrelsen i foreningen lokalafdeling i Nordsjælland. Så disse punkter anses også for opfyldt.

4. Vil virksomheden i givet fald kunne sælges til tredjemand, dvs. om den trods hidtidigt underskud i tredjemands øjne måtte have potentiel indtjeningsværdi, eller om den slet ikke kunne tænkes drevet løsrevet fra den ejendom, person eller det regi, hvor den hidtil har været drevet. Der er ingen ting der taler for at virksomheden ikke vil kunne drives af en anden smed på en anden lokalitet i lokalområdet. Kundekredsen er nu på et omfang så virksomheden har givet overskud i 2012, så kriterierne må være opfyldt.

5. Ligger der andre formål - mere private formål - bag opstarten. Med henvisning til ovenstående beskrivelser kan jeg ikke se at virksomheden er oprettet med andre private formål end drift af en selvstændig virksomhed med overskud for øje.

SKAT skriver i sine bemærkninger at man ikke kan tage hensyn til udbetalingen af sygedagpenge og PFA forsikringen da det ikke er en driftstabsforsikring men en personlig erstatning for tab af erhvervsevne. Her glemmer SKAT at det drejer sig om en enkeltmandsvirksomhed der netop er afhængig af at ejeren kan udføre et arbejde for at få indtjening så denne forklaring indikerer ikke at det er en hobbyvirksomhed.

Det er derfor vores opfattelse at det drejer sig om en erhvervsvirksomhed og underskuddene i 2009 og 2010 skal godkendes.

Bimaterielvirksomhed.

Virksomheden er nystartet i 2010 og beskæftiger sig med køb og salg af bimateriel og bifoder og har ikke noget med biavl at gøre. Virksomheden er startet med baggrund i at der i 2010 er opstartet en del hobbybiavlere på [ø1] efter der har været afholdt kursus i biavl af [by2] biavlsforening på øen. Der er ikke andre materielforhandlere på [ø1] så man har vurderet at der fremover vil være grundlag på at drive se sådan forretning på øen. SKAT er nået frem til at der er et underskud i første driftsår på 6.317 kr, man har her ikke taget højde for varebeholdninger ultimo (hele varelageret i virksomhederne er medtaget i et beløb) Man må også anerkende at der i denne virksomhed kan være underskud i opstartsfasen.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for advokatudgifter (indkomståret 2009)

Af de advokatudgifter, som SKAT ikke har godkendt fradrag for, er der for Landsskatteretten kun uenighed om to bilag på henholdsvis 14.000 kr. og 10.268 kr. Bilagene er dateret den 8. maj 2008 og 29. august 2007.

Da udgifterne ved de omhandlede to bilag ikke er afholdt i 2009, er det med rette, at der ikke er godkendt fradrag for udgifterne i indkomståret 2009 efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. At udgifterne ikke er medtaget i indkomstårene 2007 og 2008 af den daværende revisor, berettiger ikke klageren til at fratrække udgifterne indkomståret 2009.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette klagepunkt.

Indtægter ved udlejning af jord (indkomståret 2010)

Ifølge statsskattelovens § 4, litra b skal indtægter ved bortforpagtning og udlejning medregnes til den skattepligtige indkomst.

Klageren har udlejet 1,8 ha jord tilhørende ejendommen [adresse1], [ø1]. For indkomståret 2010 har klageren ikke indtægtsført nogen lejeindtægt. Ifølge klageren skyldes det, at han har skiftet princip fra forudbetalt leje til bagudbetalt leje, og at han af denne grund ikke har opkrævet leje for 2010.

Lejeindtægter skal skattemæssigt periodiseres til den periode, som lejen vedrører. Der henvises til Retten i [by3]' dom af 21. december 2010, offentliggjort i SKM2011.38.BR.

Det må lægges til grund, at det omtalte stykke jord har været udlejet i 2010. Uanset om klageren har sendt opkrævning for betaling af leje eller ej, skal han derfor beskattes i indkomståret 2010 af leje, der må henføres til udlejning i 2010. Derfor er det med rette, at klageren er beskattet af indtægter ved bortforpagtning af jorden i indkomståret 2010, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette klagepunkt.

Fradrag for underskud af virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

En virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR.

Landsskatteretten mener, at klagerens virksomhedsaktiviteter med rette er opdelt i flere virksomheder.

Retten er enig i den af SKAT foretagne opdeling, hvor bl.a. smedjevirksomheden og virksomheden med bimateriel er anset for særskilte virksomheder. Der er lagt vægt på, at der ikke er nogen driftsmæssig sammenhæng mellem disse to virksomhedsaktiviteter, ligesom ingen af de to aktiviteter kan anses at have nogen driftsmæssig sammenhæng med klagerens øvrige virksomhedsaktiviteter, herunder aktiviteterne med rengøring og udlejning af lokaler.

Smedjevirksomheden og virksomheden med bimateriel skal således bedømmes hver for sig, når der skal tages stilling til, om den enkelte virksomhed blev drevet erhvervsmæssig eller ej.

I sine regnskaber har klageren opgjort ét samlet resultat for alle de forskellige virksomhedsaktiviteter.

SKAT har foretaget en fordeling af indtægter og udgifter og opgjort resultater for de forskellige virksomheder. Klageren er ikke enig i SKATs fordeling af visse af udgifterne, men klageren har ikke oplyst, hvordan han mener, udgifterne skal fordeles.

Landsskatteretten tiltræder de resultater for virksomhederne, som SKAT har opgjort. Disse resultater lægges derfor til grund ved bedømmelsen af, om de to virksomheder er drevet erhvervsmæssigt.

Underskud af smedjevirksomheden (indkomstårene 2009 og 2010)

Som også anført ovenfor lægges der vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase.

I 2007/2008 flyttede klageren smedjevirksomheden til [ø1]. Klageren har oplyst, at virksomheden skulle opbygges, og der skulle skabes en helt ny kundekreds, ligesom der skulle indrettes et nyt værksted.

Landsskatteretten er enig med klageren i, at de påklagede år 2009 og 2010 ikke kan anses for ordinære driftsår for havnesmedjen pga. flytningen af virksomheden. Dette understøttes af, at indtægterne er steget betydeligt i de efterfølgende år. I de påklagede år 2009 og 2010 var der således indtægterne på cirka 57.000 kr. og 75.000 kr. I 2011 steg indtægterne til 153.509 kr., og i 2012-2016 har indtægterne ligget mellem 206.185 kr. og 286.221 kr.

Idet der ikke er tale om ordinære driftsår, kan der ikke lægges afgørende vægt på underskuddene for 2009 og 2010, som SKAT har opgjort til 131.414 kr. og 77.941 kr. efter skattemæssige afskrivninger.

SKAT har opgjort et overskud af smedjevirksomheden for 2012 på 71.269 kr. efter skattemæssige afskrivninger. Henset til de stigende indtægter i årene efter 2009 og 2010 samt overskuddet for 2012 finder Landsskatteretten ikke, at der er grundlag for at konkludere, at der i 2009 og 2010 ikke var udsigt til, at havnesmedjen ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital.

Det bemærkes, at der ikke er grundlag for at antage, at de driftsøkonomiske afskrivninger, herunder afskrivninger på lokaler der blev benyttet til smedjevirksomheden, skulle være markant større end de skattemæssige afskrivninger.

Havnesmedjen må derfor anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2009 og 2010, hvorfor klageren kan fratrække underskud af smedjevirksomheden for disse år. Som anført ovenfor kan Landsskatteretten tiltræde de af SKAT opgjorte resultater for smedjevirksomheden.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse og godkender fradrag for underskud af smedjevirksomheden med 131.414 kr. for indkomståret 2009 og 77.941 kr. for indkomståret 2010.

Underskud af virksomhed med biavlermateriel (indkomståret 2010)

Virksomheden med salg af biavlermateriel blev startet i 2010. SKAT har således nægtet fradrag for underskud allerede for opstartsåret.

Som anført ovenfor kan der ikke lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, når virksomheden var i en start-/indkøringsfase.

I sin afgørelse har SKAT henvist til det samlede selvangivne virksomhedsresultat for 2011, men resultaterne for de enkelte virksomheder er ikke opgjort for 2011. I sin vurdering af om virksomheden med biavlermateriel var erhvervsmæssig i 2010, har SKAT således ved sin afgørelse kun inddraget virksomhedens resultat for 2010, som SKAT har opgjort til et underskud på 6.317 kr.

Retten finder, at SKAT ikke har haft grundlag for at konkludere, alene på baggrund af underskuddet i opstartsåret 2010, at der i 2010 ikke var udsigt til, at virksomheden kunne komme til at blive rentabel inden for en kortere årrække. SKAT har således ikke haft tilstrækkeligt grundlag for at anse virksomheden med biavlermateriel for ikke-erhvervsmæssig i indkomståret 2010.

Som anført ovenfor kan Landsskatteretten tiltræde det af SKAT opgjorte resultat for virksomheden.

Landsskatteretten ændrer derfor SKATs afgørelse og godkender fradrag for underskud af virksomheden med biavlermateriel med 6.317 kr. i indkomståret 2010.

Landsskatteretten gør opmærksom på, at retten ikke har taget stilling til, om virksomhederne kan anses for erhvervsmæssigt drevet i årene efter de påklagede indkomstår.