Kendelse af 04-01-2017 - indlagt i TaxCons database den 25-03-2017

Klagepunkt

Skønsmæssig forhøjelse på grund af negativt privatforbrug

[skatteankenævn1] afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2008

470.000 kr.

0 kr.

470.000 kr.

2009

595.000 kr.

0 kr.

559.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren drev i 2008 og 2009 en selvstændig virksomhed med navnet [virksomhed1] v/[person1] under CVR-nr. [...1], branchen var køreskoler, med start den 13. juli 2000, ophør den 31. marts 2012.

Landsskatteretten har tidligere ved afgørelse af den 19. januar 2016 stadfæstet et skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed for klageren på 610.000 kr. for indkomståret 2011. Det blev ved afgørelsen lagt til grund, at husstandens havde haft et negativt privatforbrug for indkomståret 2011 på 250.921 kr. Afgørelsen er indbragt for Retten i [by1].

Klageren har selvangivet følgende resultater fra virksomheden:

2006 underskud155.374 kr.

2007 underskud110.500 kr.

2008 underskud157.693 kr.

Der er ikke selvangivet for 2009.

I det efterfølgende indkomstår 2010 startes 1. juli 2010 yderligere [virksomhed2] v/[person1] under CVR-nr. [...2] med branchen var autoreparationsværksteder m.v. Virksomheden ophører 25. oktober 2011.

Klageren har siden 2003 været gift og parret har to børn født henholdsvis i 2003 og 2008. Familien har siden 2005 været registreret på adressen [adresse1], [by2].

Ægtefællerne købte i 2007 ejendommen [adresse1], [by2] til 2.300.000 kr. med 50 % til hver. Ejendommen er et parcelhus med grund på 1.087 m2. Ejendomsvurderingen udgør 2.550.000 kr. pr. 1. oktober 2007.

På ejendommen startes en byggesag i juli 2008, med byggetilladelse i september 2008. Det bebyggede areal ønskes udvidet med cirka 42 %. Google Street View – juni 2009 viser et billede af ejendommen, hvor huset står som en rå skal. Et fundament med betonmure, uden ydermur, døre, vinduer eller tag.

Byggesagen blev afsluttet 26. september 2012, hvor efter ejendomsværdien blev forhøjet fra 2.000.000 kr. i 2011 til 2.900.000 kr. i 2012.

4. oktober 2007 stiftede klagerens ægtefælle sammen med [person2] to anpartsselskaber, [virksomhed3] ApS, CVR [...3] og [virksomhed4] ApS, CVR [...4]. Anpartskapitalen er på 125.000 kr. i begge selskaber. Klagerens ægtefælle er registreret som udtrådt af direktionen i begge selskaber den 5/5 2010, hvor begge selskaber tages under opløsning samme dag. [virksomhed4] ApS er opløst 8. december 2014. [virksomhed3] ApS er tvangsopløst 15. juli 2015.

SKAT har ved afgørelse af 5. september 2011 forhøjet klageren indkomst for 2008 og 2009 med henholdsvis 470.000 kr. og 595.000 kr. på grund af negativt privatforbrug.

[skatteankenævn1] stadfæster den 4. juni 2013 SKATs afgørelse for 2008 og 2009 af 5. september 2011, herunder SKATs opgørelse af privatforbrug.

SKAT har opgjort formue, indkomst og privatforbrug til:

FORMUE, klageren

2006

2007

2008

2009

Bankindestående og bankgæld

[...17]

-9.366

-126.574

7.449

340

[...92] (CVR [...1])

17

38

[...77]

-38.170

-124.801

-116.430

-111.250

[...33]

-68.578

-77.455

0

-

[...30]

-9.357

0

-

-

[...20]

-

-

-14.387

-5.693

[...71]

-

-

-80

0

[...14]

-

-

-920.000

-920.000

[...22]

-

-

-806.310

-797.294

Anden gæld

[virksomhed5] – [...]

-962

-294

0

-

Pantebreve, [...24]

-

-964.000

0

-

Pantebreve, 7681 [...82]4

-

-339.150

0

-

Ejendom, 50 % af [adresse1], [by3]

0

1.275.000

1.275.000

875.000

Formue – klageren

-126.433

-357.274

-574.741

-958.859

Formue – ægtefælle

2006

2007

2008

2009

Bankindestående og bankgæld

[...77]

-38.170

-124.801

-116.430

-111.250

[...92]

-604

-37.185

-4.421

-20.561

[...33]

-

-246.690

0

-

[...20]

-

-

-14.387

-5.693

[...71]

-

-

-80

0

[...14]

-

-

-920.000

-920.000

[...22]

-

-

-806.310

-797.294

Anden gæld

Pantebreve, [...24]

-

-964.000

0

-

Pantebreve, [...82]4

-

-339.150

0

-

Ejendom

Ejendom, 50 % af [adresse1], [by3]

0

1.275.000

1.275.000

875.000

APS

[virksomhed3] ApS, CVR-nr. [...3]

-

62.500

62.500

62.500

[virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...4]

-

62.500

62.500

62.500

Formue – ægtefælle

-38.774

-311.826

-461.628

-854.798

Samlet formue

-165.207

-669.100

-1.036.369

-1.813.657

INDKOMST – klageren

2007

2008

2009

Anden personlig indkomst

111.996

109.086

Renteindtægt bank

120

188

48

Renteudgift bank m.v.

-49.065

-174.141

-103.516

Renteudgift i øvrigt

-66.328

Fagligt kontingent & A-kasse

-13.105

-9.936

-2.547

Andet ligningsmæssigt fradrag, gaver

-5.125

-900

Kontanthjælp tilbagebetalt

-11.397

Resultat af virksomhed

-110.500

-157.693

Renteudgift virksomhed

-2.548

-303

Indkomst – klageren

-252.823

-235.014

2.171

Indkomst – ægtefælle

2007

2008

2009

Anden personlig indkomst

96.777

Renteindtægt bank

67

32

31

Renteudgift bank m.v.

-48.258

-186.464

-105.633

Fagligt kontingent & A-kasse

-4.416

-4.448

-3.499

Underholdsbidrag, tidl. Ægtef./børneb.

-5.358

Andet ligningsmæssigt fradrag - Gaver

-1.535

-1.135

Indkomst

38.812

-192.415

-110.236

Samlet indkomst

-214.011

-427.429

-108.065

PRIVATFORBRUG

2007

2008

2009

Samlet formue 01.01.

-165.207

-669.100

-1.036.369

Samlet formue 31.12.

-669.100

-1.036.369

-1.813.657

Opsparing (negativ)/formueforbrug

503.893

367.269

777.288

Samlet indkomst

-214.011

-427.429

-108.065

Indeholdt A-skat ægtefælle

-26.183

Overskydende skat

58.495

43.827

Overskydende skat ægtefælle

33.024

22.220

Indbetalinger i øvrig - [person1]

-37.256

-9.314

Indbetalinger iøvrig - [person3]

-91.777

Betalte morarenter

-2.072

-927

Ændring i ejendomsværdi

0

-800.000

Regulering fra ejd.værdi til købesum

250.000

Ejendomsskat

-9.323

-19.558

-20.478

Børnefamilieydelse

12.552

24.409

29.432

Boligsikring

10.428

17.977

17.700

Kapitalpension, ægtefælle, ikke fradrag

-12.180

Ophævet kapitalordning, ægtefælle

10.924

LL § 8A, ikke fradrag andel gave

-500

-500

LL § 8A, ikke fradrag andel gave, ægtef.

-500

-500

Børnebidrag uden fradrag ægtefælle

-690

Beregnet privatforbrug brutto

487.080

17.474

-106.379

Anvendelse

2007

2008

2009

Forsikringer

10.000

10.000

10.000

Privat andel af biludgifter

10.000

10.000

10.000

Privat andel af telefon

3.000

3.000

3.000

Varme, el m.v.

15.000

15.000

15.000

I alt

38.000

38.000

38.000

Rest til øvrige privatforbrug

449.080

-20.526

-144.379

Herudover er klageren og ægtefællen registreret som ejere af følgende biler:

Biler – registreret under klageren

2006

2007

2008

2009

[reg.nr.1], Toyota Corolla personbil 1. reg. 07/1991, tilg. 12/2005, afg. 07/2010

værdi ?

værdi ?

værdi ?

værdi ?

[reg.nr.2], Mazda 323 personbil 1. reg. 01/2000, tilg. 07/2006, afg. 03/2008

værdi ?

værdi ?

solgt

[reg.nr.3], SUZUKI GSX motorcykel 1. reg. 03/1989, tilg. 07/2007, afg. 07/2008

værdi ?

solgt

[reg.nr.4], Ford Transit varebil, gods 1.reg. 10/1992, tilg. 08/2007, afg. 02/2010

værdi ?

værdi ?

værdi ?

[reg.nr.5], Peugeot 306 personbil 1. reg. 04/1996, tilg. 11/2008, afg. 02/2010

værdi ?

værdi ?

[reg.nr.6], BMW 5'ER, personbil, 1. reg. 11/1996, tilg. 04/2008, afg. 03/2010

værdi ?

værdi ?

Bil – registreret under ægtefælle

[reg.nr.7], BMW 850 personbil, 1. reg. 01/1991, tilg. 04/2008, afg. 06-2009

værdi ?

solgt

I klagen har repræsentanten fremsat påstand om, at privatforbruget for 2007, 2008 og 2009 henholdsvis udgjorde 208.172 kr., 225.632 kr. og 369.296 kr.. Klagen er vedlagt repræsentantens opgørelse af privatforbrug for 2007, 2008 og 2009.

Klagerens repræsentant har vedlagt klagen følgende yderligere bilag:

Bilag 3: Regnskab for indkomståret

Regnskab 2008 for [virksomhed1] hvor resultatopgørelsen dækker fra 1.1.2008 til 1.2.2008 med et driftsresultat før renter på -73.913 kr.

Aktiver udgør pr. 31.12.2007 materielle anlægsaktiver, andre anlæg, biler mm. 68.880 kr. og andre tilgodehavender 9.473 kr., i alt 78.353 kr.

Passiver udgør pr. 31.12.2007 egenkapital 69.858 kr. og leverandørgæld 8.495 kr. i alt 78.353 kr.

Bilag 5: Gældsbevis mellem [person1] og [person4]

Gældsbevis udstedt 3. januar 2012 med teksten:

”Gældsbevis.

Undertegnet har lånt [person1], cpr. Nr. [...], 10.000 kr. hver måned i årene 2007, 2008 og 2009. Dette lån skal tilbage betales, når ovenståendes hus, der er under renovering, stå færdigt og stå indflytningsklar.

Derefter bliver der nærmere aftalt, hvordan gælden skal afvikles. Enten vil der blive afdraget med t månedligt beløb eller der vil blive udviklet et pantebrev.

Lånet ser således ud:

År 2007, kr. 120.000,00

År 2008, kr. 120.000,00

År 2009 kr. 120.000,00

og i udover disse beløb, blev der lånt ca. kr. 120.000,00 i år 2009

I alt: kr. 480.000,00

Venlig hilsen ’

(underskrift)

[person4]

Cpr. Nr. [...]

[adresse2]

[by4]”

Gældsbrevet er ikke understøttet af bankoverførsler m.v. Se repræsentants bilag 13 og 14, hvor hævninger på långiverens konto forevises.

Gældsbrevet foreligger også i en anden af klagerens sag for 2011, hvor der ikke er underskrift på gældsbrevet.

Bilag 6; Slutseddel

”[by2] d. 3. maj 2008

SLUTSEDDEL

D.d. har jeg, [person1], solgt en motorcykel. I mærket Suzuki GSX, 750 cmm.

Den har kørt 39.000 km. Sælges som beset og uden garanti og restgæld.

Til en værdi a kr. 37.000 kr.

Sælger:Køber:

(underskrift)(underskrift)

[person1] [person5]

[adresse1] [adresse3]

[by2] [by4]”

Salget er ikke understøttet af bankindsætning m.v.

Slutsedlen foreligger i også i en anden af klagerens sag for 2011, hvor der ikke er underskrift på slutsedlen.

Bilag 7: Kontoudtog vedr. salg af bil kr. 60.000

Kontoudtog fra [finans1] pr. 31. marts 2008, reg.nr. konto [...33] erhvervskonto udskrift nr. 13 side 2 af 2. Indsætning 27.03.2008 60.000 kr. fra [person6], c/o [person7], [adresse4], [by5]. Kontoens gæld udgør herefter 9.698.95 kr.

Bilag 9: Afregningsbilag for salg af guld

Tre afregningsbilag fra [virksomhed6] af 6. juli 2009, 16. september 2009 og 21. december 2009 med fakturanumrene [...]314, [...]519, [...]915 og vedrører salg af guld med henholdsvis 7.034,05 kr., 15.672,06 kr. og 13.442,82 kr. Fakturaerne er påført klagerens CPR-nr.., ifølge fakturanumrene [...]314, [...]519 er beløbet indsat på klagerens konto [...21] i [finans1], fakturanr. [...]915 er udbetalt på checknr. [...]01.

Bilag 10: Kvittering for solgt bil

Håndskrevet dokument med følgende tekst:

”[by4] d. 15/5-09

Jeg, d.d, har solgt et stk.

BMW 850, til en værdi a

140.000 kr. kontant.

Bilen er købt og beset. Uden

restgæld og garanti.

Sælger:[person3]

[person3][...]

[adresse1]

[by2]

(underskrift)”

Salget er ikke understøttet af bankindsætning m.v.

I anden af klagerens sag for 2011, foreligger registreringsattest vedrørende ejerskiftet og et andet håndskrevet dokument for handlen hvor køber også er anført, dette dokument har ingen underskrifter.

Bilag 11: Kontoudtog vedr. kapitalpensionsudbetaling

Brev af 4. september 2009 fra [finans1] vedrørende heludbetaling fra kapitalpension, saldo pr. opgørelsesdag 27.067,31 kr., statsafgift af det udbetalte beløb 16.380 kr., til udbetaling 10.924,76 kr.

Bilag 12: Kontoudtog vedr. salg af bil (kr. 125.000)

Danske Bank-kontoudtog af 31. december 2007 vedrørende [virksomhed3] ApS, [person3] og [person2], [adresse5], [by2], kontotype [...], udskrift nr. 1.

Kontoudtoget viser opstart 4. oktober 2007 med saldo 0 kr. og har følgende større poster:

1. 4. oktober 2007 indsættes 125.000 kr. med tekst ”Indskud [person3]”
2. 18. oktober 2007 indsættes 125.000 kr. med tekst ”overførsel giro [...]41, [virksomhed3], [adresse6], [by2]”
3. 18. oktober 2007 hæves 258.212,50 kr. med tekst ”[virksomhed4]/[...]”
4. 7. oktober 2007 indsættes 8.000 kr. fra [virksomhed1], [person1], [adresse7]
5. 3. december 2007 indsættes 11.000 kr. med tekst ”overf. [virksomhed4], Giro [...]41, [virksomhed4], [person3] & [person2], [adresse6], [by2]”

Bilag 13: [person4] kontoudtog for 2008

[finans1] kontoudtog fra 1. januar 2008 til 31. december 2008, kontoejer er [person3], [adresse2] [by4]. Kontoen har regelmæssige indsætninger af lønoverførsler, børnefamilieydelse og en del checks bl.a. på 43.487 kr. den 18. september 2008 og 65.974 kr. den 27. oktober 2008. Kontoen har indsætninger for omkring 376.000 kr. Primosaldo er negativ med 3.290 kr. og ultimosaldo er negativ med 10.349 kr. Alle hævninger er kontante udbetalinger, forholdsvis via automatudbetalinger.

Bilag 14: [person4] kontoudtog for 2009

[finans1] kontoudtog fra 1. januar 2009 til 31. december 2009, kontoejer er [person3], [adresse2] [by4]. Kontoen har regelmæssige indsætninger af lønoverførsler, børnefamilieydelse SP-særudbetaling og en del checks m.v. Kontoen har indsætninger for omkring 302.000 kr. Primosaldo er negativ med 10.349 kr. og ultimosaldo er negativ med 4.709 kr. De fleste hævninger er kontante udbetalinger, forholdsvis via automatudbetalinger, dog også nu småbetalinger i butikker.

[person4]

[person4] har siden 1994 været gift med [person3], parret har tre børn fra 1996, 1999 og 2007. Ægteparret har haft fælles adresse siden januar 1995.

Køb af BMW 540 (5’ER)

I anden af klagerens sag for 2011 foreligger slutseddel ([virksomhed7]) sælger er [person8], [adresse8], [by6]. Bilen er en BMW 540i fra 7. november 1996, købesum 145.000 kr. Køber er ikke anført og dokumentet er ikke underskrevet.

Differencer mellem repræsentantens privatforbrugsopgørelse og SKAT opgørelse kan afstemmes således:

Pkt.

2007

2008

2009

Privatforbrug ifølge repræsentant

208.172

225.632

369.296

Formue primo 2007

1

N - Gæld [virksomhed5] (mangler)

-962

2

Z - Tilgodehavende [virksomhed3]

-75.000

3

Z - Værdi BMW 525

-135.000

Formue ultimo 2007 - primo 2008

4

N - forskel mellem kursværdi og nominel værdi, pantebreve

79.443

-79.443

5

Z - forskel mellem kursværdi og nominel værdi, pantebreve

79.443

-79.443

6

N - Værdi bil (Mazda) og værdi motorcykel (Suzuki)

97.000

-97.000

7

N - Gæld storebror

-120.000

120.000

8

Z - Tilgodehavende [virksomhed3]

250.000

-250.000

Formue ultimo 2008 - primo 2009

9

N - Gæld storebror

-240.000

240.000

10

N - Værdi BMW 850

108.000

-108.000

11

N - Værdi Peugeot 306

25.000

-25.000

12

Z - Tilgodehavende [virksomhed3]

220.000

-220.000

Formue ultimo 2009

13

N - Gæld storebror

-480.000

14

N - (ægtefælles anparter [virksomhed4])

125.000

15

Z - Tilgodehavende [virksomhed3]

47.000

Privatforbrug

16

N - Overskydende skat

58.495

43.827

0

17

Z - Overskydende skat

33.024

0

0

18

N - Morarenter

-2.072

-927

0

19

Ejendomsskat

-9.323

-19.558

-20.478

20

Børnefamilieydelse

12.552

24.409

29.432

21

Boligsikring

10.428

17.977

17.700

22

Z - børne/hustru -bidrag uden fradrag

-690

0

0

23

Z - avance BMW 525

-45.000

0

0

24

N - Am-bidrag

12.420

0

0

25

N - Skat

34.150

0

0

26

Ikke fradragsberettiget del gaver 2*500 kr.

0

-1.000

-1.000

27

Z - Indskud kapitalpension ikke fradragsberettiget

0

0

-12.180

28

Z - Avance BMW 850

0

0

-32.000

29

N - Salg guld

0

0

-36.149

487.080

17.474

-106.379

Bemærkninger til differencer:

Punkt 1, 4, 5, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22, 26 og 27 fremgår af indberettede oplysninger i skattemappen for 2006, 2007, 2008 og 2009. Punkterne er ikke medtaget i klagerens repræsentants privatforbrugsopgørelse.

Punkt 24 og 25 Det fremgår ikke af skattemappen 2007, at klageren har betalt 34.150 kr. i B-skat, eller 12.420 kr. i AM-bidrag. (pålignet)

Punkt 2, 8, 12 og 15 vedrører ægtefællens tilgodehavende i [virksomhed3]. Der er ikke fremlagt dokumentation for tilgodehavendet.

Punkt 3 og 23 Værdi af BMW 525 og avance ved salg i 2007. Klagerens ægtefælle er registreret som ”primær bruger, ej ejer”.

Punkt 6 Værdi af bil (Mazda) og værdi af motorcykel (Suzuki). Salg af Mazda er dokumenteret ved indsætning på [virksomhed1]s bankkonto. En værdi på 68.880 kr. pr. 31. december 2007 fremgår af [virksomhed1]s regnskab under materielle anlægsaktiver. Købesum og afståelsessum af motorcykel er ikke dokumenteret ved bankoverførsel m.v.

Punkt 7, 9 og 13 vedrører løbende lån hos ægtefælles bror, dokumenteret ved gældsbrev (ovenstående bilag 5). Lån er foretaget ved kontante betalinger, ikke understøttet af bankoverførsler m.v.

Punkt 10 og 28 Værdi af BMW 850 i 2008 og avance ved salg i 2009. Købesum og afståelsessum er ikke dokumenteret ved bankoverførsel m.v. Køberen er ikke oplyst.

Punkt 11 Værdi af Peugeot 306, Købesum ikke dokumenteret ved bankoverførsel m.v.

Punkt 14 Anparter [virksomhed4] er medregnet hos klageren 125.000 kr. Ægtefællen har siden 4. oktober 2007 ejet 50 % af anpartskapitalen i [virksomhed3] og i [virksomhed4]. 125.000 kr. er allerede medregnet hos ægtefællen. Det er ikke dokumenteret at ægtefællen ejer anparterne 100 % i hvert selskab.

Punkt 29 Salg af guld, dokumenteret ved notaer fra køber.

[skatteankenævn1] afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet forhøjelsen af skatteansættelsen for 2008 med 470.000 kr. og skatteansættelsen for 2009 med 595.000 kr. på grund af negativt privatforbrug.

Skatteankenævnet har begrundet afgørelsen af 4. juni 2013 således:

”På grundlag af en anonym anmeldelse om byggeri på klagers ejendom beliggende [adresse1], [by2] har SKAT foretaget en kontrol af klagers virksomhed, bogføring og regnskaber for indkomstårene 2008 og 2009.

Ved kontrollen konstaterer SKAT, at klagers og ægtefællens selvangivne skattepligtige indkomster ikke giver plads til et antageligt privatforbrug i 2008 og 2009. SKAT har derfor indkaldt regnskaber, regnskabsgrundlaget i form af bilag, afslutningsark m.v., samlede formue-opgørelser primo og ultimo 2008 og 2009 samt kapitalforklaringer og tilhørende dokumentationer.

Både klager og ægtefællen har kun fremsendt en del af de ønskede dokumentationer m.v. I brev af 22/7 2011 oplyser klagers repræsentant, at hans klient ikke har yderligere materiale at fremsende til SKAT og anmoder SKAT om at træffe afgørelse for indkomstårene 2007, 2008 og 2009.

SKAT træffer derefter afgørelse den 5/9 2011 for 2008 og 2009 således:

2008 2009

Kontant privatforbrug ifølge selvangivelse -20.526 -144.379

Skønsmæssig forhøjelse+470.000+595.000

Reguleret kontant privatforbrug 449.474 450.621

SKAT har beregnet privatforbruget for indkomståret 2007 til 449.080 kr.

På grundlag af alle i sagen foreliggende oplysninger er skatteankenævnet enig med SKAT i, at klager ikke har dokumenteret, at virksomhedens bogføring og regnskabsgrundlag for 2008 og 2009 opfylder bestemmelserne i bogføringslovens § 7 stk. 3 og bestemmelserne i bek. nr. 594 af 12/12 2006. (Mindstekravsbestemmelsen). Klager har ligeledes ikke opfyldt de i skattekontrollovens § 6 og § 6B stillede krav til fremsendelse af regnskabsmateriale m.v. samt øvrig dokumentation, som krævet af SKAT.

Skatteankenævnet er derfor enig med SKAT i, at indkomsterne for 2008 og 2009 kan ansættes skønsmæssigt i henhold til skattekontrollovens § 3 stk. 4 og § 5 stk. 3.

Det er påstanden i klagen, at de skønsmæssige forhøjelser for 2008 og 2009 skal bortfalde i sin helhed. Det er klagers repræsentants opfattelse, at SKAT ikke har opgjort privatforbrugene korrekt, idet alle oplysninger ikke er medtaget. Ligeledes anføres det, at det af SKAT sammenlignede privatforbrug for 2007 heller ikke er korrekt opgjort.

I klagen oplyses bl.a., at der i 2008 og 2009 er optaget private lån fra familien, at der er solgt en motorcykel, 2 biler og guld, der er udbetalt en pension til ægtefællen, og ægtefællen modtager tilbagebetalinger af et udlån i 2007 til selskabet [virksomhed3] ApS samt, at klager har været på barsel og på sygedagpenge.

I en supplerende klage har repræsentanten fremsendt formueopgørelser for klager og klagers ægtefælle primo og ultimo 2007, 2008 og 2009 samt kapitalforklaringer for disse 3 år. Heraf fremgår beregnede mulige privatforbrug for 2007 på 208.172 kr. for 2008 på 225.632 og for 2009 på 369.296 kr.

Forannævnte formueopgørelser samt kapitalforklaringer har været sendt til udtalelse i SKAT, da disse oplysninger og beregninger ikke tidligere er forelagt SKAT.

SKAT udtaler den 14/1 2013, at de fremsendte opgørelser og beregninger er fejlbehæftede og mangelfulde, idet følgende er konstateret ved at sammenholde SKATs privatforbrugsberegninger og formueopgørelser med repræsentantens opgørelser:

revisor har i privatforbrugsopgørelserne konsekvent ikke indarbejdet følgende: betaling af ejendomsskatter, sociale ydelser, overskydende skatter, ikke fradragsberettigede gaveandele, ikke fradragsberettiget børnebidrag og morarenter ifølge foreliggende kontroloplysninger,
derimod har revisor i privatforbrugsopgørelserne medregnet salg af guld i 2009 og avance ved bilsalg i 2007 og 2009 og salg af motorcykel i 2008. Der henvises i den forbindelse til SKATs tidligere udtalelse af d. 20/12 2011 hvor netop disse forhold blev omtalt,
revisor har i formueopgørelserne indarbejdet private lån, tilgodehavender, og kun delvist værdi af biler/motorcykel. Der henvises endnu engang til SKATs tidligere udtalelse af d. 20/12 2011 hvor private lån og delvis salg af et antal biler/motorcykel også blev omtalt.

Revisors tillægsposteringer er, efter SKATs opfattelse, uden undtagelse alle udokumenterede og kan derfor ikke indgå i de af SKAT udarbejdede indkomst-, formue- og privatforbrugsopgørelser for husstanden for indkomstårene 2007 – 2009.

Med den supplerende klage er alene indsendt et gældsbevis dateret d. 3/1 2012 og en under-skreven slutseddel i forbindelse med salg af motorcykel i 2008. Hertil har SKAT følgende bemærkninger:

Det indsendte gældsbevis er dateret d. 3/1 2012 og er noget vævende omkring tilbagebetalingsvilkårene. Långiver er [person4], som er svoger til [person1] og bror til [person1]’s mand - [person3].

Det er SKATs opfattelse, at de af revisor anførte private lån ikke kan indarbejdes i formue- og privatforbrugsopgørelserne. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på, at gældsbeviset er udarbejdet efter skattesagens opståen og långiver er i nær familie med [person1].

Endvidere fremgår det af praksis på området, at der stilles følgende krav til godkendelse af private lån:

3.Der skal foreligge lånedokumenter som skal være udfærdiget på lånetidspunktet og

4.modtagelsen af lånebeløbet skal kunne dokumenteres ved pengeoverførsel.

Af praksis kan bl.a. henvises til Østre Landsrets Dom af 30. maj 1996 – gengivet i TfS 1996.501 samt Byrettens dom SKM 2007.875.

Vedrørende fremsendt slutseddel af 3/5 2008 for salg af motorcykel bemærker SKAT at der fortsat mangler dokumentation for køb af samme motorcykel året før den 30/7 2007.

Efter SKATs opfattelse er der ikke sammen med den supplerende klage kommet sådanne nye oplysninger eller dokumentationer, som kan begrunde en ændring af SKATs skønsmæssige ansættelser.

Skatteankenævnet kan i det hele tilslutte sig SKATs forannævnte konklusioner i relation til de nu fremsendte formueopgørelser og kapitalklaringer.

Skatteankenævnet bemærker tillige, at der i årene 2006-2009 er foretaget adskillige bilhandler som, uanset om de er solgt med fortjeneste eller tab, kan have væsentlig indflydelse på privat-forbrugsopgørelserne. Der er ligeledes ingen dokumentation for omfanget af klagers ægtefælles involvering i anpartsselskaberne [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

Ligeledes bemærker nævnet, at klager i 2010 påbegynder virksomheden ”[virksomhed2]” omfattende autoreparationsværksted m.v. Det kan ikke udelukkes, når der henses til de mange bilhandler i tidligere år, at denne virksomhed reelt er startet før 2010, og at resultatet heraf har bidraget til privatforbruget uanset, at et sådant resultat ikke er selvangivet som skattepligtig indkomst.

I repræsentantens privatforbrugsberegninger fremgår tillige ingen udgifter til afholdte byggeudgifter i klageårene.

Sammenfattende er det skatteankenævnets opfattelse, at der mangler dokumentationer i relation til både regnskabsgrundlaget, formueopgørelserne og kapitalforklaringerne i et sådant omfang, at skatteansættelserne kan ansættes skønsmæssigt i henhold til statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 5 stk. 3 med hjemmel alene i de dokumentationer, som ikke er fremsendt i henhold til skattekontrollovens § 6 og § 6B sammenholdt med de negativt beregnede privatforbrug.

De af SKAT beregnede negative privatforbrug fremkommer på grundlag af de hos SKAT foreliggende oplysninger og dokumentationer og udgør så væsentlige negative beløb, at det ikke har afgørende betydning for de skønsmæssige forhøjelser, hvorvidt klager har været på henholdsvis barsel og sygedagpenge i 2008 og 2009. Det er helt åbenbart, at de selvangivne skattepligtige indkomster, sammenholdt med de i SKAT foreliggende oplysninger, ikke giver plads til et antageligt privatforbrug i 2008 og 2009. Der kan henvises til SKATs ligningsvej-ledning afsnit E.B.1.4, Vestre Landsrets afgørelser TFS 1995 524, TFS 2006. 472, og Byrets afgørelse SKM 2008.122,

Der er ikke hverken med klagen, den supplerende klage eller på mødet med ankenævnet fremkommet sådanne oplysninger eller dokumentationer, som giver skatteankenævnet grundlag for at ændre SKATs skønsmæssige ansættelser for 2008 og 2009 på henholdsvis 470.000 kr. og 595.000 kr. eller de herved fremkomne mulige privatforbrug på henholdsvis 449.474 kr. og 450.621 kr.

Skatteankenævnet afgør, at SKATs afgørelse af 5/9 2011 for indkomstårene 2008 og 2009 skal fastholdes.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at de skønsmæssige forhøjelser på 470.000 kr. og 595.000 kr. henholdsvis af indkomstårene 2008 og 2009 skal nedsættes til 0 kr. for begge indkomstår.

Repræsentanten har i klagen af 4. september 2013 fremført følgende:

”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at den af [skatteankenævn2] foretagne forhøjelse af skattegrundlaget for indkomstårene 2008 og 2009 ikke er korrekt. Det gøres endvidere gældende, at de skønsmæssige forhøjelser af skattegrundlaget må anses for åbenbar urimelige. På denne baggrund påklages afgørelsen af den 4. juni 2013 "Skatteankenævnet har afgjort din klage" så skatteansættelsen bliver nedsat som anført under vor påstand.

Skattemyndigheden har forhøjet [person1]'s skatteansættelse uretmæssigt. Forhøjelsen er sket efter en skønsmæssig vurdering. En skønsmæssig forhøjelse af skatteansættelsen kan kun ske såfremt indkomstopgørelsen kan siges at være så mangelfuld, at denne ikke alene kan danne baggrund for skatteansættelsen. Normalt er det en forudsætning for en skønsmæssig forhøjelse, at der kan sandsynliggøres et højere privatforbrug end det privatforbrug, som selvangivelsen og foreliggende oplysninger, herunder formueoplysninger og andre oplysninger, giver plads til. Skattemyndigheden har imidlertid ikke opgjort [person1]'s privatforbrugsopgørelse korrekt, idet alle oplysninger ikke har været medtaget.

Privatforbrugsopgørelse

Vi er ikke enige med den af skattemyndigheden udarbejdede privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2007, 2008 og 2009. Vi er derfor heller ikke enige med skatteankenævnets fastholdelse heraf.

Vi vil det følgende redegøre for vores uenigheder samt fremlægge korrekte privatforbrugsopgørelser for de pågældende indkomstår.

Særligt vedr. indkomståret 2007

Skattemyndigheden har beregnet husstandens privatforbrug for indkomståret 2007, og anvendt dette som sammenligningsgrundlag til udarbejdelse af privatforbrugsopgørelse for 2008 og 2009. Skatteankenævnet stadfæster skattemyndighedens afgørelse.

Vi er ikke enige med skattemyndigheden eller skatteankenævnet, idet skattemyndighedens beregnede privatforbrug for indkomståret 2007 er fejlagtigt.

Skattemyndigheden har beregnet et privatforbrug på kr. 449.080 for 2007, hvilket ikke er korrekt. Dette skyldes, at skattemyndigheden ikke har medtaget private lån, salg af bil m.v.

Vedlagt denne skrivelse er en korrigeret privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2007, jf. bilag 2. Det fremgår heraf, at husstanden i indkomståret 2007 havde et privatforbrug på kr. 208.172. Til brug for beregningen af privatforbruget er blandt andet medtaget salg af bil, køb af anparter m.v.

Skattemyndighedens privatforbrugsopgørelse:kr.449.080

Korrigeret privatforbrugsopgørelse: kr. 208.172

Forskel:kr.240.908

Det beregnede privatforbrug afviger væsentligt fra det af skattemyndigheden beregnede privatforbrug, idet forskellen udgør kr. 240.908. Et privatforbrug svarende til kr. 208.172 giver et månedligt rådighedsbeløb på kr. 17.348 efter betaling af renter, a-kasse m.v., hvilket anses at være ganske normalt. På denne baggrund anses det for åbenbar urimelig, at skattemyndigheden ligger et privatforbrug, der er væsentlig højere, til grund for de skønsmæssige ansættelser for de efterfølgende indkomstår.

Særligt vedr. indkomståret 2008

Skattemyndigheden har forhøjet skattegrundlaget for indkomståret 2008 med kr. 470.000, hvilket medfører et kontant privatforbrug på kr. 449.474 i indkomståret 2008. Af regnskabet 2008 fremgår det, at virksomheden havde et stort underskud, jf. bilag 3. Idet der er udarbejdet et regnskab for 2008 bør dette danne grundlag for skatteansættelsen for indkomståret 2008. Baggrunden for virksomhedens underskud skyldes, at virksomheden ikke havde nogen omsætning i indkomståret 2008.

Endvidere er vi ikke enige med skattemyndighedens privatforbrugsberegning for indkomståret 2008, idet skattemyndigheden ikke har taget højde for privat lån, salg af motorcykel og for salg af bil.

Vi har på baggrund heraf udarbejdet en korrekt privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2008, jf. bilag 4. Med henvisning til den vedlagte privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2008 fremkommer en væsentlig forskel i forhold til skattemyndighedens opgørelse af privatforbruget for indkomståret 2008. Det fremgår af den vedlagte privatforbrugsopgørelse, at husstandens privatforbrug i indkomståret 2008, ud fra de indberettede oplysninger m.v., er kr. 225.632, hvilket giver et månedligt rådighedsbeløb på kr. 18.803. Dette rådighedsbeløb må anses for ganske almindeligt.

Der er ved beregningen af privatforbruget for indkomståret 2008, udover det indberettede tage højde for følgende:

1.

Privat lån

kr. 120.000

2.

Salg af motorcykel

kr. 37.000

3.

Salg af bil til [person6]

kr. 60.000

Hvis skattemyndigheden forhøjer den skattepligtige indkomst med kr. 470.000 for indkomståret 2008 i henhold til afgørelsen, vil husstandens privatforbrug for indkomståret 2008 herefter udgøre kr. 695.632. Et privatforbrug på kr. 695.632 giver et månedlig rådighedsbeløb på kr. 57.969, hvilket må anses at være helt urealistisk. Det er på denne baggrund helt urimeligt at fastholde den skønsmæssige forhøjelse.

Særligt vedr. private lån:

[person1] har lånt kr. 10.000 hver måned i indkomståret 2008 af [person4], se hertil vedlagt gældsbevis, jf. bilag 5. Det private lån for indkomståret 2008 udgør i alt kr. 120.000, hvilket er en væsentlig post i privatforbrugsberegningerne.

Hertil skal der gøres opmærksom på, at [person4] boede hos sin mor i indkomståret 2008, hvorfor han ikke have udgifter til husleje, mad osv. [person4] skulle derfor kun betale for fagforening, børnenes institution, private forsikringer og lignende. [person4] havde på baggrund heraf råd til at låne [person1] penge.

Særligt vedr. salg af motorcykel:

Endvidere er der ikke taget højde for privat salg af motorcykel, på trods af at der er fremsendt slutseddel af den 3. maj 2008, se hertil slutseddel i bilag 6. Skatteankenævnet vælger at se bort fra denne, idet der ikke er indsendt dokumentation for køb af motorcyklen året før den 30. juli 2007. Vi er ikke enige med skatteankenævnet heri. Købet af motorcyklen er sket i indkomståret 2007, hvorfor dette ikke påvirker privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2008. På baggrund heraf mener vi, at salget af motorcyklen skal indgå i privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2008.

Særligt vedr. salg af bil:

Herudover er der i indkomståret 2008 blevet solgt en Mazda til en værdi af kr. 60.000, se hertil kontoudtog i bilag 7. Af kontoudtoget fremgår det, at bilen er solgt til [person6] c/o [person7], [adresse4], [by5].

På baggrund heraf mener vi, at salget af Mazda'en skal indgå privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2008.

Særligt vedr. barsel:

[person1] har endvidere været på barsel indkomståret 2008, hvilket har medført en lavere indtjening og dermed et lavere privatforbrug.

Særligt vedr. indkomståret 2009

Skattemyndigheden har skønsmæssigt forhøjet den skattepligtige indkomst med kr. 595.000 for indkomståret 2009. Forhøjelsen medfører et kontant privatforbrug på kr. 450.621. [virksomhed1] har ikke haft nogen erhvervsmæssige aktiviteter i 2009, hvorfor der ikke er udarbejdet et regnskab. Eftersom virksomheden ikke har haft nogen erhvervsmæssig drift i 2009 foreligger der ikke noget bogføringsmateriale. På den baggrund er det helt urimeligt at skønsmæssigt fastsætte et overskud på kr. 595.000 for indkomståret 2009.

Vi er ikke enige med skattemyndighedens privatforbrugsberegning for indkomståret 2009, idet skattemyndigheden ikke har taget højde for privat lån, salg af guld, salg af bil, udbetaling af kapitalpension samt tilbagebetaling af lån.

Vi har på baggrund heraf udarbejdet en korrekt privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2009, jf. bilag 8. Den vedlagte privatforbrugsopgørelse for indkomståret 2009 viser et privatforbrug på kr. 369.296, hvilket giver et månedligt rådighedsbeløb på kr. 30.775. Rådighedsbeløbet er således højere end hvad der anses for at være almindeligt, hvorfor der ikke er belæg for at antage en højere indkomst end den der fremgår af privatforbrugsopgørelsen. Der er ved beregningen af privatforbruget for indkomståret 2009 tage højde for følgende, udover de indberettede oplysninger:

1.

Privat lån

kr. 240.000

2.

Salg af guld

kr. 36.149

3.

Salg af BMW

kr. 140.000

4.

Erstatning vedr. Peugeot 306

kr. 25.000

5.

Udbetaling af kapitalpension

kr. 10.924

6.

Tilbagebetaling af lån

kr. 173.000

Hvis den skattepligtige indkomst forhøjes med kr. 595.000 vil dette medfører et privatforbrug på kr. 964.296 i indkomståret 2009. Et årligt privatforbrug på kr. 964.296 giver et månedligt forbrug på kr. 80.358, hvilket vil være urealistisk højt. Der er således ikke grundlag for at forhøje skattegrundlaget for indkomståret 2009 med kr. 595.000.

Særligt vedr. private lån:

[person1] har lånt kr. 10.000 hver måned i indkomståret 2009 af [person4], se hertil vedlagt gældsbevis i bilag 5. Herudover har hun i indkomståret 2009 lånt yderligere kr. 120.000. Det private lån for indkomståret 2009 udgør derfor i alt kr. 240.000, hvilket er en væsentlig post i privatforbrugsberegningerne.

Hertil skal der igen gøres opmærksom på, at [person4] boede hos sin mor i indkomståret 2009, hvorfor han ikke have udgifter til husleje, mad osv. [person4] skulle derfor kun betale for fagforening, børnenes institution, private forsikringer og lignende. [person4] havde på baggrund heraf råd til at låne [person1] penge.

Særligt vedr. salg af guld:

Der er ikke taget højde for privat salg af guld. [person1] har i indkomståret 2009 solgt guld for i alt kr. 36.149, se hertil afregningsbilag i bilag 9. Der er derfor ikke tale om et udokumenterede salg.

På baggrund af ovenstående mener vi, at salget af guld indkomståret 2009 skal indgå privatforbrugsopgørelsen.

Særligt vedr. salg af biler:

Endvidere har [person3] i indkomståret 2009 solgt en BMW 850 til kr. 140.000, se hertil vedlagte salgsnotat i bilag 10. Der er derfor ikke tale om et udokumenterede salg.

På baggrund af ovenstående mener vi, at salget af BMW' en i indkomståret 2009 skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Udbetalt pension:

[person3] har i indkomståret 2009 fået udbetalt sin kapitalpension på kr. 10.924,76, se hertil vedlagte opgørelse fra [finans1] i bilag 11. Den udbetalte kapitalpension skal derfor medregnes i privatforbrugsopgørelsen for indkomståret 2009.

Mellemregning:

[person3] har udlånt penge til selskabet [virksomhed3] ApS i forbindelse med opstart i indkomståret 2007. Tilbagebetaling af lånene er ikke medtaget i skattemyndighedens privatforbrugsopgørelse, hvilket er en fejl. Se hertil indbetaling af kr. 125.000,00 den 18. oktober 2007, jf. bilag 12.

Sygedagpenge:

Der er endvidere ved privatforbrugsopgørelsen ikke taget højde for, at [person1] i indkomståret 2009 har været på sygedagpenge og at der ikke har været nogen erhvervsmæssig drift i virksomheden. Eftersom der har været en lav indtjening i indkomståret 2009 er det helt urimeligt at fastsætte et privatforbrug på kr. 450.621.

På baggrund af ovenstående bør skatteankenævnet ikke lægge vægt på de af skattemyndigheden opgjorte privatforbrugsopgørelser, idet der ved opgørelserne ikke er taget højde for salg af guld, salg af biler, private lån m.v. Endvidere er skattemyndighedens privatforbrug beregnet ud fra et fejlagtigt grundlag, idet skattemyndigheden sammenligner med indkomståret 2007, hvor der var erhvervsmæssig drift i virksomheden. Skattemyndigheden har således fastsat et urimeligt højt privatforbrug, der ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold.

Øvrige bemærkninger til privatforbruget

Det skal afslutningsvis gøres gældende, at det er helt urimeligt at skønsmæssigt forhøje den skattepligtige indkomst, idet privatforbruget for husstanden ifølge vores beregninger udgør følgende:

Før SKAT's forhøjelse

Efter SKAT's forhøjelse

Husstandens privatforbrug 2007:

208.172 kr.

Husstandens privatforbrug 2008:

225.632 kr.

695.632 kr.

Husstandens privatforbrug 2009:

369.296 kr.

964.296 kr.

Der er således en væsentlig forskel fra ovennævnte privatforbrug og det af skattemyndigheden beregnede privatforbrug.

Endvidere skal det bemærkes, at følgende skatteretlige grundregel gør sig gældende ved skattemæssige skøn: Et skøn skal være realistisk og må ikke være ansat for højt. Der henvises til taksationscirkulæret fra Skattedirektoratet fra 1988, cirkulære nr. 8 af 13. januar 1988 samt SKAT's procesvejledning P.1.9. om skønsmæssige ansættelser. Der fremgår endvidere af SKAT's ligningsvejledning 2011 E.B.1. om krav til bogføring og regnskaber, at det i almindelighed er en forudsætning for en skønsmæssig forhøjelse, at der kan påvises eller sandsynliggøres et højere privatforbrug end selvangivelsen og foreliggende oplysninger, såvel formueoplysninger som andre oplysninger, giver plads til. I nærværende sag er der tale om væsentlige forhøjelser af den skattepligtige indkomst, som er foretaget skønsmæssigt. De skønsmæssige forhøjelser medfører endvidere et urealistisk højt privatforbrug, som udgør kr. 449.474 i indkomståret 2008 og kr. 450.621 i indkomståret 2009. Hvis vor klient [person1] havde haft en skattepligtig indkomst svarende til de skønsmæssige ansatte beløb og havde haft et privatforbrug svarende til det af skattemyndigheden beregnede privatforbrug, ville dette fremgå af saldoen på bankkonti, tilføjelse af aktiver i form af ny bil eller ny ejendom m.v.

[virksomhed2]

Skatteankenævnet anfører i afgørelse af den 4. juli 2013, at fordi [person1] i indkomståret 2010 påbegyndte virksomheden "[virksomhed2]", mener de, at det ikke kan udelukkes, at virksomheden reelt er startet før 2010, og at virksomhedens resultat har bidraget til [person1]'s privatforbrug. Heraf må det tolkes som at skatteankenævnet ved afgørelsen har lagt vægt på, hvad der udelukkende er en formodning. Idet der alene er tale om en formodning, og idet skatteankenævnet ikke har fremlagt beviser for at virksomheden skulle have drevet uregistreret virksomhed, mener vi, at det er dybt urimeligt, såfremt skatteankenævnets formodning tillægges nogen vægt ved Landsskatterettens afgørelse. Vi skal derfor bede Landskatteretten om at se bort fra skatteankenævnets formodning.

Gældsbrev

Skatteankenævnet lægger vægt på, at gældsbeviset er noget vævende omkring tilbagebetalingsvilkårene, at gældsbeviset er udarbejdet efter skattesagens opståen og at lånebeløbet ikke er dokumenteret ved en pengeoverførsel.

Særligt vedr. tilbagebetalingsvilkårene

Skatteankenævnet anfører i afgørelse af den 4. juli 2013, at gældsbeviset er noget vævende omkring tilbagebetalingsvilkårene. Vi er ikke enige med skatteankenævnet heri. Af gældsbeviset fremgår det tydeligt, at [person1] skal begynde at tilbagebetale lånet så snart hendes hus står færdigt og er indflytningsklar. Der hersker derfor hverken tvivl om, hvornår lånet skal tilbagebetales eller hvornår tilbagebetalingen af lånet skal finde sted. Dette er udtrykkeligt fastsat i gældsbeviset.

Endvidere aftales der i gældsbeviset at tilbagebetalingen kan ske i form af et månedligt beløb eller i form af et pantebrev, men at dette aftales præcis når [person1]'s hus står klar og er indflytningsklar. Der skal hertil gøres opmærksom på, at et gældsbevis alene er långivers bevis på et tilgodehavende, men ikke nogen sikkerhed for betalingen.

Særligt vedr. gældbrevets udstedelsestidspunkt

Skatteankenævnet anfører i afgørelse af den 4. juli 2013, at gældsbeviset først er udarbejdet og underskrevet efter skattesagens opståen. Vi ser ikke noget problem heri.

Når man indgår en aftale, kan man gøre det enten mundtligt eller skriftligt. En mundtlig aftale er lige så bindende som en skriftlig, men det kan være meget svært senere at bevise, hvad aftalen præcis gik ud på. Det er derfor alene en fordel, at aftaler er skriftlige, så der ikke senere opstår tvivl, men ikke et krav.

[person1] og [person4] havde indgået en mundtlig aftale og havde derfor intet behov for at nedfærdige denne på skrift. Dette medfører dog ikke, at gældsbeviset er ugyldigt og ikke kan lægges til grund.

Særligt vedr. dokumentation for pengeoverførsel

Som dokumentation for pengeoverførsel fremsender vi kontoudtog for indkomståret 2008 og kontoudtog for indkomståret 2009, jf. bilag 13 og bilag 14.

[person4] har i indkomståret 2008 sammenlagt hævet kr. 369.253 kontant i banker og bankautomater, se hertil nedenstående oversigt samt kontoudtog i bilag 13. [person4] har derfor, uden tvivl, haft råd til at låne [person1] kr. 120.000 i indkomståret 2008.

Endvidere har [person4] i indkomståret 2009 sammenlagt hævet kr. 277.900 kontant i banker og bankautomater, se hertil nedenstående oversigt samt kontoudtog i bilag 16. [person4] har derfor, uden tvivl, haft råd til at låne [person1] kr. 240.000 i indkomståret 2009.

At pengene er hævet kontant og ikke overført elektronisk gør ikke lånet ugyldigt eller mindre korrekt.

Indkomståret 2008:

Indkomståret 2009

Dato

Hævet

Dato

Hævet

02.01.08

2000

20.01.09

3.900

02.01.08

2.000

30.01.09

9.500

07.01.08

200

30.01.09

8.300

18.01.08

4.200

02.02.09

5.200

31.01.08

9.500

06.02.09

100

01.02.08

5.500

06.02.09

13.100

08.02.08

5.000

09.02.09

1.700

03.03.08

2.000

27.02.09

100

03.03.08

1.800

27.02.09

14.800

03.03.08

253

12.03.09

1.000

03.03.08

2.000

31.03.09

3.000

03.03.08

5.500

31.03.09

5.000

17.03.08

1.600

31.03.09

7.800

31.03.08

9.500

20.04.09

8.800

31.03.08

1.000

30.04.09

10.000

02.04.08

4.900

30.04.09

9.200

17.04.08

7.000

29.05.09

10.000

21.04.08

100

29.05.09

10.700

30.04.08

9.500

11.06.09

1.600

30.04.08

7.700

23.06.09

4.000

30.05.08

9.500

23.06.09

1.700

09.06.08

2.000

25.06.09

1.500

10.06.08

3.000

25.06.09

2.000

16.06.08

3.000

29.06.09

2.000

24.06.08

17.000

30.06.09

9.500

30.06.08

17.800

30.06.09

500

18.07.08

1.000

01.07.09

1.000

18.07.08

8.000

06.07.09

2.000

31.07.08

9.700

03.07.09

2.000

25.08.08

3.500

09.07.09

2.700

29.08.08

14.400

09.07.09

100

19.09.08

300

20.07.09

7.100

22.09.08

4.000

21.01.09

2.000

25.09.08

40.000

31.07.09

4.000

30.09.08

8.300

31.07.09

10.000

01.10.08

10.700

31.07.09

1.600

10.10.08

1.600

03.08.09

3.000

20.10.08

6.000

04.08.09

500

21.10.08

3.100

05.08.09

900

24.10.08

5.000

31.08.09

15.000

30.10.08

60.000

01.09.09

1.600

30.10.08

6.000

01.09.09

2.000

31.10.08

9.500

30.09.09

9.500

03.11.08

6.000

01.10.09

2.000

03.11.08

1.400

01.10.09

2.000

28.11.08

15.000

01.10.09

2.000

01.12.08

1.700

05.10.09

3.000

30.12.08

15.000

20.10.09

9.000

30.12.08

5.500

29.10.09

2.000

I alt

369.253

29.10.09

100

29.10.09

4.000

30.10.09

9.500

02.11.09

2.300

03.11.09

2.000

03.11.09

2.000

04.11.09

2.000

27.11.09

1.000

30.11.09

9.500

21.12.09

6.000

30.12.09

9.500

I alt

277.900

På baggrund af ovenstående mener vi, at der er fremsat tilstrækkelig dokumentation for at lånet ikke er fiktivt, men rent faktisk har fundet sted. Endvidere mener vi, at lånet skal indgå i privatforbrugsopgørelsen.

Afsluttende

På baggrund af ovenstående anses privatforbruget og de deraf afledte forhøjelser for forkerte og det vil derfor være urimeligt at fastholde de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 2008 og 2009.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det således afslutningsvis gældende, at:

De fremlagte privatforbrugsopgørelser skal lægges til grund, idet den skønsmæssige forhøjelse af skatteansættelsen er åbenbar urimelig som følge af de fremlagte korrektioner. Såfremt Landsskatteretten ikke kan tiltræde vores begrundelse fuldt ud, nedlægges påstand om, at skatteansættelsen nedsættes med det, der svarer til den korrigerede andel.”

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af statsskattelovens § 1 og § 6 B.

Klageren drev i 2008 og 2009 selvstændig virksomhed med [virksomhed1] v/[person1], hvorfor klageren har pligt til at føre regnskab. Klageren har for 2008 selvangivet et underskud af virksomhed på 157.693 kr., men der er alene fremlagt et regnskab som omfatter januar og februar 2008 med et driftsresultat på -73.913 kr. Der er ikke selvangivet for 2009. Der er således ikke fremlagt fyldestgørende regnskaber for virksomheden for 2008 og 2009. Klagerens regnskabsgrundlag kan derfor tilsidesættes ved indkomstansættelsen. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. Klagerens ægtefælle har for indkomståret 2008 og 2009 ikke selvangivet nogen indkomst. SKAT har opgjort husstands privatforbrug for 2007 2008 og 2009 til henholdsvis 449.080 kr., -20.526 kr. og -144.379 kr. De opgjorte privatforbrug er efter, at 38.000 kr. er afsat til faste udgifter for hvert af de tre år. SKAT har på denne baggrund haft fornødent grundlag for at foretage skønsmæssige forhøjelser på henholdsvis 470.000 kr. og 595.000 kr. for indkomstårene 2008 og 2009, hvorved der er forudsat privatforbrug for 2008 og 2009 på 449.474 kr. og 450.621 kr.

Klagerens repræsentant har fremlagt opgørelser af hustandens privatforbrug for 2007, 2008 og 2009, her er privatforbruget beregnet til positive og på henholdsvis 208.172 kr., 225.632 kr. og 369.296 kr.

Hertil har repræsentanten fremlagt følgende dokumenter:

1. Gældsbrev på lån i 2007, 2008 og 2009 i alt 480.000 kr. mellem klageren og [person4]
2. Salg af motorcykel til 37.000 kr. i maj 2008
3. Kontoudtog vedrørende salg af bil i 2008 til 60.000 kr.
4. Afregningsbilag for salg af guld i 2009, i alt 36.148,93 kr.
5. Salg af BMW 850I 140.000 kr. i maj 2009
6. Udbetaling af ægtefælles kapitalpension efter afgift i alt 10.924,76 kr. i 2009
7. Bankkontoudtog tilhørende [virksomhed3] ApS, erhvervskonto ved opstart i 2007, med som dokumentation for anpartskapital i henholdsvis [virksomhed3] og [virksomhed4]
8. Bakkontoudskrifter [finans1] for 2008 og 2009, vedrørende kontoejer [person3], som dokumentation for at [person4] lån til klageren.

Fælles for posterne 1, 2 og 5 er, at pengestrømmene ikke er dokumenterede.

Differencen mellem SKATs opgørelse og repræsentantens opgørelse af privatforbruget består af følgende indberettede oplysninger, som repræsentanten ikke har medtaget:

2007, Gæld [virksomhed5], klageren

2007, 2008 Overskydende skat, begge ægtefæller

2007, 2008 Morarenter, klageren

2007, 2008, 2009 Ejendomsskat, begge ægtefæller

2007, 2008, 2009 Børnefamilieydelse, klageren

2007, 2008, 2009 Boligsikring, ægtefælle

2007 Børne-/hustrubidrag uden fradrag, ægtefælle.

2008, 2009 ikke fradragsberettiget del af gaver

2009 ægtefælles indskud på kapitalpension

Herudover har repræsentanten for begge ægtefæller medtaget kursværdien på midlertidige pantebreve ultimo 2007 og primo 2008 i stedet for den nominelle værdi.

Repræsentanten har for 2007 medregnet betalt AM-bidrag på 12.420 kr. og B-skat på 34.150 kr. for klageren. Disse beløb fremgår ikke af skattemappen.

I formuen for 2007, 2008 og 2009 har repræsentanten medregnet ægtefællens tilgodehavende [virksomhed3] primo/ultimo på henholdsvis 75.000 kr., 250.000 kr., 220.000 kr. og 47.000 kr. hvor der ikke er fremlagt dokumentation på tilgodehavendet.

Herefter er i formuen for 2007, 2008 og 2009 medregnet gæld til ægtefælles storebror på henholdsvis 120.000 kr., 240.000 kr. og 480.000 kr.

Repræsentanten har ligeledes medregnet:

Værdi af BMW 525 primo 2007 med 135.000 kr. og en avance i 2007 på 45.000 kr. vedrørende klagerens ægtefælle. Ægtefællerne er ikke ejer af denne bil.
Værdi af Mazda og motorcykel i 2007 og 2008 i alt 97.000 kr.
Værdi af BMW 850 i 2008 og 2009 med 108.000 og avance i 2009 på 32.000 kr.
Værdi af Peugeot 306 i 2008 og 2009 med 25.000 kr.
Værdi af ægtefælles anparter [virksomhed4] i 2009 til 125.000 kr.
Salg af guld i 2009 til 36.149 kr.

Landskatteretten har gennemgået husstandens formue, indkomst og privatforbrug for 2007, 2008 og 2009 og er enig med SKAT i deres opgørelse, for så vidt angår indberettede oplysninger, gæld medregnet til nominel værdi og at klageren ikke har betalt pålignet AM-bidrag og B-skat i 2007.

Klageren har gjort gældende, at hun har løbende i 2007, 2008 og 2009 har lånt penge kontant af ægtefællens bror. Der er fremlagt et gældsbevis udstedt 3. januar 2012 samt udskrifter af broderens ægtefælles bankkonto for 2008 og 2009, som dokumentation på de kontante hævninger i broderens husstand. Lånet er ikke understøttet af bankkontooverførsler m.v.

Der påhviler klageren en skærpet bevisbyrde for, at hun har optaget private lån, jf. Højesterets dom af 27. november 2009 offentliggjort som SKM2009.37.HD. Det er ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har optaget private lån, der kunne dække privatforbruget. Lånene er således ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger eller andet, der kan lægges til grund for, at der er tilgået klageren penge som hævdet.

Det er fremsat påstand om, at klagerens ægtefælle har haft et løbende tilgodehavende i [virksomhed3] i de berørte år. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor. Det er ligeledes ikke dokumenteret, at klagerens ægtefælle er ejer af mere end 50 % af anpartskapitalen i [virksomhed3] og [virksomhed4]. Der ses derfor bort fra disse punkter.

Retten finder ikke grundlag for at korrigere SKATs formue- og privatforbrugsopgørelser for 2008 og 2009 for så vidt angår de af familien ejede kørertøjer biler, som er købt og/eller solgt i de berørte år: Der er herved henset til, at salgs-/købesummerne for bilerne generelt ikke er dokumenterede ved bankoverførsler, bortset fra salget af Mazda 323. Der foreligger endvidere usikkerhed omkring de oplyste købesummer, hvorfor der ikke foreligger der ikke tilstrækkelig grundlag for at antage, at der er opnået avancer, som repræsentanten har påstået.

Retten finder derimod, at klagerens salg af guld i 2009 er tilstrækkeligt sandsynliggjort og derfor skal medregnes i opgørelsen. SKATs opgørelse af privatforbruget for 2009 på -144.379 reguleres derfor med 36.149 kr. til -108.230 kr.

Landsskatteretten har tidligere ved afgørelse af den 19. januar 2016 stadfæstet et skønsmæssigt ansat overskud af virksomhed for klageren på 610.000 kr. for indkomståret 2011, hvilket muliggjorde et privatforbrug på godt 360.000 kr.

Ifølge Danmarks Statistik udgør det gennemsnitlige forbrug for en familie bestående af 2 voksne med børn 433.000 kr. for årene 2008 – 2010. Ved vurderingen af privatforbruget, skal der henses til at familien i årene fra 2008 til 2012 har finansieret en større om- og tilbygning af boligen, uden at der kan konstateres væsentlig optagelse af gæld.

Landskatteretten stadfæster på den baggrund SKATs afgørelse for indkomståret 2008, der muliggør et privatforbrug på 449.474 kr. Den skønsmæssige forhøjelse for indkomståret 2009 på 595.000 kr. nedsættes med 36.000 kr. til 559.000 kr., hvilket muliggør et privatforbrug på 450.770 kr.