Kendelse af 12-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Klagepunkt

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010

A-indkomst nedsat med

40.000 kr.

0 kr.

40.000 kr.

2011

A-indkomst nedsat med

20.000 kr.

0 kr.

20.000 kr.

Faktiske oplysninger

Klager selvangav i 2010 en A-indkomst på 42.306 kr. Indkomsten består af en A-indkomst på 40.000 kr. fra [virksomhed1] samt en A-indkomst på 2.306 kr. fra [virksomhed2] ApS.

De 40.000 kr. består af en månedsløn på 4.000 kr. fra 1/9 – 31/12 2010, i alt 16.000 kr. og 24.000 kr. i

honorarer, som klagerens far har forklaret tilhører ham, hvorfor han ikke har påklaget forhøjelsen af hans indkomst med beløbet på 24.000 kr.

Klageren har i 2011 selvangivet en A-indkomst på 20.000 kr., der er indberettet af [virksomhed1]. Der er tale om en månedsløn på 4.000 kr. i perioden 1. januar – 31. maj 2011.

Klagerens far er ansat som formand for [virksomhed1]. Klageren er ansat af formanden og foreningens kasserer i fællesskab.

Der foreligger ingen ansættelseskontrakt, arbejdsbeskrivelse, dokumentation for antal timer, arbejdets karakter eller lignende.

Lønudbetalingerne er sket på checks. De checks, der er udstedt til familien, er i enkelte tilfælde kun underskrevet af formanden, (klagerens far). De øvrige checks er underskrevet af formanden og kassereren.

Klageren har i bemærkninger af 8. august 2012 til SKATs forslag til afgørelse af 2. juli 2012 bl.a. anført:

”Jeg har været ansat og udført havearbejde i [virksomhed1].

Det er bl.a. kasserer [person1], der har været med til at ansætte mig.”

Klagerens far har forklaret, at så vidt han huskede det, så er der ikke blevet udstedt en check til ham hans ægtefælle eller børn. Checkene er for det meste blevet slået sammen til et beløb, som er blevet indsat på fælleskonto.

Af klagen fremgår, at den ugentlige arbejdstid ikke har oversteget 8 timer.

Skatteankenævnets afgørelse

[Skatteankenævnet] har ved afgørelse af 19. juni 2013 nedsat klagerens A-indkomst med 40.000 kr. i 2010 og 20.000 kr. i 2011.

Skatteankenævnet har som begrundelse herfor anført:

”Klagers arbejde er ikke dokumenteret/sandsynliggjort i tilstrækkeligt omfang. Det virker usandsynligt, at der fra [virksomhed1]s side udbetales 4.000 kr. uden nogen form for registrering af fremmøde og timetal.

Ved maks. 8 timers arbejde pr. uge bliver der tale om en timeløn på ca. 125 kr., hvilket ca. er det dobbelte af normal tarif for 15-16 årige.

Ud fra oplysning om, at lønnen for klager, klagers søster og far udbetales på en samlet check, der indsættes på en fælleskonto, hvorpå familiens almindelige husholdningsudgifter hæves, er skatteankenævnet enig med SKAT i, at lønnen skal medregnes hos klagers far efter Statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c.. Klagers far anses for at være rette indkomstmodtager.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at A-indkomsten for 2010 og 2011 ansættes til de selvangivne beløb.

Til støtte herfor er anført:

at det fremgår af en skriftlig erklæring ved bilag 1 fra [virksomhed1]s kasserer, [person1], at [person2] har udført arbejde for [virksomhed1], hvilket efter klagers opfattelse skal lægges til grund, idet der ikke her er tale om interesseforbundne parter.
At der ikke her er et lovkrav i henhold til arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtagerens vilkår for ansættelsesforholdet,
at der skal være en ansættelsesaftale, idet den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ikke oversteg 8 timer, hvorfor Skats bemærkninger derom er irrelevante,
at der på ingen måde foreligger dokumentation fra hverken Skats eller andens side, at der ikke er blevet foretaget de omtalte havearbejder af klager selv,
at der er sket betaling af skat i de indkomstår, hvor klager har tjent over frikortgrænsen.

Skatteankenævnets begrundelse:

for så vidt angår Skatteankenævnets begrundelse om, at det ikke er sandsynligt, at klager skulle have udført det omtalte arbejde, skal jeg på samme juridiske måde fremhæve, at det virker usandsynligt, at en stor Andelsboligforening ville udbetale løn til en medarbejder, der ikke udførte et arbejde.”

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, kan Told- og skatteforvaltningen afsende varsel om ændring af en skatteansættelse til og med den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal endvidere foretages inden den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

I visse tilfælde gælder en kortere frist, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 5. pkt., samt bekendtgørelse nr. 1243 af 23-10-2007, men da SKAT nedsætter klagerens indkomst, er hun ikke omfattet af denne kortere frist, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 3.

SKAT varslede ændringen af klagerens ansættelse for 2009 og 2010 den 2. juli 2012 og traf afgørelse om ændringen den 14. august 2012, hvilket er inden for de i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, anførte frister. SKATs afgørelse er derfor gyldigt foretaget.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold.

Børn ansættes selvstændigt til skat. Det fremgår af kildeskattelovens § 5, stk. 1. Børn skal derfor som udgangspunkt beskattes af deres indtægter. Det gælder uanset deres alder, og uanset, om de er hjem-meboende eller ej.

Da der ikke foreligger nogen ansættelseskontrakt, arbejdsbeskrivelse, dokumentation for antal timer, arbejdets karakter m.v., finder Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret eller på tilstrækkelig vis sandsynliggjort, at klageren har udført et reelt selvstændigt arbejde for [virksomhed1] i indkomstårene 2010 og 2011, der berettiger til aflønning herfor. Retten finder, at rette indkomstmodtager må være klagerens far.

Landskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.