Kendelse af 15-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-10-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009

Maskeret udlodning

126.720 kr.

0 kr.

36.234 kr.

Indsætninger på bankkonto

39.563 kr.

0 kr.

39.563 kr.

Indkomståret 2010

Indsætninger på bankkonto

98.700 kr.

0 kr.

98.700 kr.

Lejeindtægter

91.000 kr.

0 kr.

91.000 kr.

Indkomståret 2011

Indsætninger på bankkonto

190.000 kr.

0 kr.

190.000 kr.

Lejeindtægter

91.000 kr.

0 kr.

91.000 kr.

Generelle oplysninger

Klageren stiftede selskabet [virksomhed1] ApS den 29. marts 2005. Ved stiftelsen overførte klageren 387.706 kr. til selskabet. Heraf blev 125.000 kr. henført til selskabskapitalen. Det resterende beløb på 262.706 kr. blev henført til selskabets mellemregningskonto med klageren. Ifølge anpartshaverfortegnelsen er klageren eneejer af [virksomhed1] ApS.

Ifølge selskabets vedtægter er selskabets formål at drive handel, service og udvikling af transportmateriel.

Klageren blev ifølge ansættelseskontrakt af 1. maj 2005 ansat hos [virksomhed1] ApS med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Det fremgår af R 75 for indkomstårene 2005 – 2010, at klageren har modtaget løn fra [virksomhed1] ApS.

I [virksomhed1] ApS’ regnskaber er følgende beløb opgjort på selskabets mellemregningskonto med klageren:

30. juni 2008

Selskabet har til gode

104.134 kr.

30. juni 2009

Selskabet skylder

1.663.129 kr.

30. juni 2010

Selskabet skylder

1.638.011 kr.

30. juni 2011

Selskabet skylder

981.314 kr.

Klageren købte den 15. oktober 2005 ejendommen [adresse1], [by1]. I 2006 købte hun 50 % af andelslejligheden [adresse2], [by1]. De øvrige 50 % ejes af [person1]. Klageren og [person1] boede på adressen i perioden 2. oktober 2006 til den 21. august 2008, hvor [person1] fraflyttede adressen. Klageren boede i lejligheden til den 23. februar 2010, hvor hun flyttede til [adresse1].

Politiet fandt ved en ransagning den 16. januar 2012 en lejekontrakt mellem klageren og klagerens fader vedrørende [adresse2]. Ifølge kontrakten skulle klagerens fader betale en månedlig leje på 4.085 kr. fra den 1. januar 2008. Det fremgår ikke af kontrakten, hvortil betalingen skulle ske. SKAT har gennemgået klagerens kontoudtog for 2009, 2010 og 2011, men har ikke fundet overførelser vedrørende udlejning af [adresse2].

Klagerens fader har været tilmeldt adressen [adresse2] i perioden 1. september 2007 til 11. maj 2012.

Ifølge Folkeregistret har følgende personer været tilmeldt og er stadig tilmeldt adressen [adresse1]:

[person2] (klagerens moder)

Fra 24. marts 2006

[person3] (klagerens broder)

Fra 24. marts 2006

Klageren

Fra 23. februar 2010

Ejendommen har ifølge CPR-registret stået tom i perioden 15. oktober 2005 til 24. marts 2006.

Indsætninger på bankkonto

Faktiske oplysninger

SKAT har gennemgået klagerens kontoudtog for 2009. Det er herved konstateret, at der er indsat beløb, som ikke er selvangivet. Det drejer sig om følgende beløb:

Dato

Tekst

Beløb

6. januar

[person4]

7.463,85 kr.

3. februar

[person4]

14.100,00 kr.

20. juli

Indbetalt kontant

9.000,00 kr.

7. august

Indbetalt kontant

9.000,00 kr.

I alt

39.563,85 kr.

Klagerens rådighedsbeløb til privatforbrug i 2009 er opgjort til 53.961 kr. Uden overførelserne på bankkontoen ville klageren have haft et privatforbrug i 2009 på 14.398 kr.

Klageren har oplyst over for SKAT, at de to indsættelser i januar og februar er beløb overført fra klagerens konto i [finans1], da banken på daværende tidspunkt skulle overtages af [finans2]. De to indbetalinger på 9.000 kr. er foretaget af klagerens broder i forbindelse med, at klageren skulle rejse til USA. Tilbagebetalingen af beløbene er sket ved, at klagerens broder i perioder boede hos klageren. Klagerens broder var på daværende tidspunkt 15 år gammel.

Indkomståret 2010

SKAT har ved gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret, at der er indsat følgende beløb på klagerens konto i [finans2], som ikke er selvangivet:

Dato

Tekst

Beløb

19. juli

Aftale [person5]

22.000 kr.

4. august

Prov. [person5]

22.000 kr.

8. september

Udlæg [person5]

12.700 kr.

1. oktober

Overførsel [person5]

14.000 kr.

29. oktober

Aftale [person5]

14.000 kr.

1. december

Udlæg [person5]

14.000 kr.

I alt

98.700 kr.

Der er fremlagt et gældsbrev, der er underskrevet den 5. juni 2010 af klageren og hendes fader, [person5]:

”Gældsbrev vedr. rentefrit familielån

Undertegnede

[person4]...

Erkender herved at skylde

[person5]...

Er beløb stort. 265.000 kr. hvilken hidrører fra et lån, som udbetales løbende fra den. 1 juli 2010

1.1. Lånet er rente- og afdragsfrit
1.2. Lånet er rentefrit og afdrages med kr. 26.500 årligt hver d. 30 i måneden, første gang den 30.01.2012.

2.1 Långiver kan til enhver tid opsige lånet til hel eller delvis indfrielse uden varsel.

2.2Lånet forfalder til fuld indfrielse ved lånegivers død.

2.3Lånet kan fra låntagers side til enhver tid indfries helt eller delvist.

3.1Dette gældsbrev kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse, jf. Retsplejelovens § 478, stk. 1 nr. 5

4. Parterne er bekendt med, at gælden forældes på 10 år, medmindre låntager forinden har erkendt gælden, eller långiver forinden har fortaget retlige skrift til inddrivelse af gælden...”

Der er indsendt en specifikation vedrørende udbetalinger til klageren fra hendes fader. Heraf fremgår, at der er overført i alt 288.700 kr.:

Løbende udbetalinger:

19. juli 2010

22.000 kr.

4. august 2010

22.000 kr.

8. september 2010

12.700 kr.

1. oktober 2010

14.000 kr.

29. oktober 2010

14.000 kr.

1.december 2010

14.000 kr.

3. januar 2011

14.000 kr.

31. januar 2011

14.000 kr.

1. marts 2011

14.000 kr.

31. marts 2011

14.000 kr.

3. maj 2011

14.000 kr.

31. maj 2011

14.000 kr.

30. juni 2011

14.000 kr.

29. juli 2011

14.000 kr.

30. august 2011

14.000 kr.

30. september 2011

16.000 kr.

31. oktober 2011

16.000 kr.

1.december 2011

16.000 kr.

30. december 2011

16.000 kr.

288.700 kr.

Indkomståret 2011

SKAT har ved gennemgang af klagerens kontoudtog konstateret, at der er indsat følgende beløb på klagerens konto i [finans2], som ikke er selvangivet:

Dato

Tekst

Beløb

3. januar

GP [person5]

14.000 kr.

31. januar

GP [person5]

14.000 kr.

1. marts

GP [person5]

14.000 kr.

31. marts

GP [person5]

14.000 kr.

3.maj

GP [person5]

14.000 kr.

31. maj

Lon [person5]

14.000 kr.

30. juni

Udlæg [person5]

14.000 kr.

29. juli

Udlæg [person5]

14.000 kr.

30. august

Bgs lon

14.000 kr.

30. september

Udlag [person5]

16.000 kr.

31. oktober

Udlag [person5]

16.000 kr.

1.december

Udlag [person5]

16.000 kr.

30. december

Udlmg [person5]

16.000 kr.

I alt

190.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har anset de indsatte beløb på klagerens konto med henholdsvis 39.563 kr. i 2009, 98.700 kr. i 2010 og 190.000 kr. i 2011 for skattepligtig indkomst.

Det er SKATs opfattelse, at den udfærdigede lejekontrakt ikke kan tillægges skattemæssig betydning. På baggrund af det af politiet konstaterede ved en ransagning den 16. januar 2012 har SKAT derfor anset klageren for at bo på [adresse2]. [person5] er anset at bo på [adresse1].

Udgangspunktet er, at ethvert beløb, der modtages, er skattepligtig indkomst, medmindre det modsatte dokumenteres.

Ved en gennemgang af klagerens materiale er der ikke fremkommet dokumentation for, at de indsatte beløb kan anses for skattefrie.

Vedrørende overførslerne i 2009 er det bl.a. oplyst, at tilbagebetaling af et lån er sket ved, at klagerens broder har boet hos klageren i en periode. Klagerens broder var 15 år, da lånet skulle være givet. Ifølge SKATs oplysninger om broderens indkomst- og formueforhold, har han ikke været i stand til at udlåne 18.000 kr.

SKAT har anset beløbene for skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

Ifølge klageren vedrører overførslerne til hendes bankkonto i 2010 og 2011 et familielån. Det er SKATs opfattelse, at der er indsat 6 måneders løn med 12.699,56 kr. pr. måned på klagerens bankkonto. Indsætninger den 19. juli 2010 og den 4. august 2010 svarer til den kontante månedsløn, som klageren har modtaget de første 6 måneder inden skattetræk.

Indsætningerne fra 8. september 2010 og frem er anset at svare til de beløb, som klageren har fået udbetalt efter A-skat og AM-bidrag de første 6 måneder.

SKAT har konstateret, at beløbene kommer fra [person5]s konto.

Det er SKATs opfattelse, at aktiviteten i [virksomhed1] ApS over sommeren 2010 delvist bliver drevet i [person5]s personlige virksomhed, [virksomhed2]. Klageren anses at have fortsat sin ansættelse i [virksomhed2], hvilket er årsagen til, at der månedligt overføres et beløb til klageren.

Da der er tale om løbende indbetalinger, kan indsætningerne ikke anses for værende omfattet af gaveafgiftsreglerne, selvom [person5] er klagerens fader. Dette skal sammenholdes med, at beløbene anses for at være aflønning.

SKAT har derfor antaget, at de udbetalinger, der er foretaget, er sket som bruttoudbetalinger uden tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag på trods af, at udbetalingerne kan anses for omfattet af kildeskattelovens § 43.

SKAT har bemærket, at hverken det indsendte gældsbrev eller specifikationen over de udbetalte beløb blev fundet ved politiets ransagning den 16. januar 2012. Det er SKATs opfattelse, at gældsbrevet ikke dækker over et reelt gældsforhold mellem klageren og [person5].

SKAT har desuden ikke tillagt de indsendte kontoudtog betydning, da de er gjort anonyme.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af indsætninger på klagerens bankkonto i indkomstårene 2009 og 2010.

De to indsætninger i januar og februar 2009 på klagerens konto i [finans2] er beløb, der er overført fra klagerens konto i [finans1], da [finans1] i 2009 måtte overdrage sine aktiviteter til Finansiel Stabilitet. Det er ikke muligt at indhente dokumentation vedrørende indsætningerne, da banken ikke eksisterer længere.

De to indsætninger i 2009 på 9.000 kr. er beløb, som klageren har lånt af sin broder i forbindelse med en rejse til USA for at besøge sin kæreste. Der foreligger ikke noget lånedokument.

Der er således ikke tale om skattepligtig indkomst for så vidt angår de 4 indsættelser på klagerens konto i [finans2] i 2009. Der er alene tale om overførsel af beløb mellem konti og et lån.

Ligeledes er indsættelserne i 2010 på klagerens bankkonto lån. Der er tale om et lån fra klagerens fader. Der foreligger et gældsbrev vedrørende lånet underskrevet den 5. juni 2010.

Det fremgår klart af gældsbrevet samt specifikationen af udbetalingerne til klageren, at de 6 indsættelser på klagerens konto er lån fra klagerens fader, som bl.a. er ydet som følge af, at klageren stod uden arbejde i forbindelse med [virksomhed1] ApS’ konkurs.

Det er dokumenteret, at de 6 indsættelser på klagerens konto i [finans2] i 2010 ikke er indkomst, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Ligeledes er de 13 indsætninger på klagerens konto i 2011 relatereret til lånet, der er dokumenteret ved det fremlagte gældsbrev. De 13 indsættelser på klagerens konto i [finans2] i 2011 er således heller ikke indkomst, der er skattepligtig efter statsskattelovens § 4.

Landsskatterettens afgørelse

Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det er således klageren, der skal kunne dokumentere, at der ikke er tale om en skattepligtig indtægt.

Klageren har ikke vedrørende indsætninger i 2009 dokumenteret, at der er tale om egne indsætninger fra hendes konto i [finans1], ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren har lånt 18.000 kr. af sin broder. Det bemærkes, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klagerens broder, som på tidspunktet var 15 år gammel, havde en formue eller en indkomst, der muliggjorde, at han kunne yde lånet til klageren. Derudover bemærkes det, at klagerens rådighedsbeløb til privatforbrug inkl. indsætningerne er opgjort til 53.961 kr., og uden indsætningerne ville udgøre 14.398 kr.

For så vidt angår indsætninger i 2010 og 2011 fra klagerens fader anses det ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, at der er tale om et lån fra klagerens fader. Det bemærkes, at der ikke er sket overførsel i faste rater, at det samlede overførte beløb ikke svarer til det i gældsbrevet anførte, samt at det ikke er dokumenteret, at klageren har tilbagebetalt lånet fra 2012. Det bemærkes desuden, at der ved overførslerne den 31. maj og 30. august 2011 er anført ”lon” i forbindelse med overførslerne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.

Maskeret udlodning

Faktiske oplysninger

Den 14. april 2009 afgav [virksomhed3] ApS et tilbud vedrørende renovering af badeværelse og udskiftning af vinduer på [adresse1]. Den samlede pris ifølge tilbuddet udgør 55.000 kr. Der blev den samme dag søgt om tilskud fra renoveringspuljen af klagerens moder, [person2], [adresse1], [by1], hos Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Det fremgår endvidere af korrespondance med [by1] Kommune, at der er foretaget en ombygning af [adresse1]. [by1] Kommune har ved brev af 5. maj 2009 påbudt, at byggearbejdet skulle indstilles, indtil der forelå en tilladelse.

Den 12. maj 2009 indsendte klageren en ”ansøgning om byggetilladelse” til [by1] Kommune. Ifølge ansøgningen skulle der bygges kvist på huset og foretages ekstra isolering. Der blev vedlagt en tegning over projektet. [by1] Kommune gav tilladelse til byggeriet den 26. maj 2009. Tilladelsen er stilet til klageren. Gebyret for byggesagen på. 1.500 kr. er betalt af selskabet den 14. juli 2009 ifølge kontoudtog for en konto tilhørende [virksomhed1] ApS.

Der blev den 18. maj 2009 a conto betalt 25.000 kr. Beløbet blev hævet på [person5]s konto. Den 8. juni 2009 blev der yderligere betalt a conto 13.000 kr. Betalingen blev hævet på [virksomhed1] ApS’ konto.

Den 10. juni 2009 har [virksomhed3] ApS faktureret [virksomhed1] ApS 103.487,50 kr. inkl. moms. På fakturaen er angivet ”Renovering af værksted og toilet [adresse3]” som varebetegnelsen.

Det fremgår af et foto fra [by1] Kommune, at der er bygget kvist på ejendommen [adresse1].

Ved brev af 16. juli 2009 er der fra [virksomhed1] ApS sendt et brev til [virksomhed3] ApS:

Hermed fremsendes rest kr. 20.000 i henhold til opgørelse nr. 1, som du har lovet at udfærdige tilbud til brug for vedlagte...”

Der foreligger en kopi af check på 20.000 kr., dateret den 16. juli 2009, til [virksomhed3] ApS. Checken er underskrevet af [person5] på vegne af [virksomhed1] ApS og er tilknyttet selskabets driftskonto. Det fremgår dog ikke af udskrift fra selskabet driftskonto, at checken er indløst.

Den 3. august 2009 modtog klageren en rykker fra [virksomhed3] ApS, da der manglede en betaling af restbeløbet på faktura af 10. juni 2009. Den manglende betaling udgjorde 65.487 kr. + 100 kr. i gebyr, i alt 65.587,50 kr.

Efterfølgende har der været følgende e-mailkorrespondance mellem klagerens fader, [person5], og [person6] fra [virksomhed3]:

From: [person6]

To: [person5]

Sent: Wednesday, August 26, 2009 10:18 AM

Subject: vs: [adresse1]

Hej

Giv mig venligst en tilbagemelding vdr. [adresse1]

Med venlig hilsen

[person6]

...

Fra: [person6] [mailto:[virksomhed3]@mail.dkj

Sendt: 18. august 2009 14:58

Til: ‘[...]’

Emne: SV: [adresse1]

Hej

Iflg aftale fremsendes nyt tilbud der skal bruges til opdatering af jeres ansøgning,

I står til at få et tilskud på 18.000 kr. Jeg har derfor fratrukket 18.000 kr.fra jeres gæld,

Så den nu er på 47.587,50 kr.

Jeg skal derfor lave en ny fakt som jeg skal sende ind til Byggestyrelsen, der skal jeg Dokumentere at I har betalt jeres del, så for at I kan få tilskudet er det en Forudsætning at I omgående betaler 47.587,50 kr.ind på min konto [...]

Efter I har betalt og opdateret jeres ansøgning vil I modtage tilsagn om tilskud,

Dette skal I vidersende til mig så jeg kan ansøge om at få de 18.000 kr.udbetalt.

Med venlig hilsen

[person6]

...

Fra: [...] [mailto:[...]@mail.dk]

Sendt: 17. august 2009 13:20

Til: [virksomhed3]@mail.dk

Emne: [adresse1]

Hej,

Hermed fremsendes en rykker d.d. fra Erhvers-og Byggestyrelsen.

Såfremt vi skal komme videre må du straks få div oplysninger bragt i orden.

Med venlig hilsen

[person5]”

Det nye tilbud, som er fremsendt ved mail af 18. august 2009, vedrører renovering af badeværelse samt udskiftning af vinduer på [adresse1]. Prisen er angivet til 55.000 kr., hvoraf 17.000 kr. er materialeudgifter og 38.000 kr. arbejdsløn. Det er angivet, at 15.000 kr. af materialeudgifterne vedrører energibesparende materialer, som er specificeret som værende 3 vinduer og 1 terrassedør.

[virksomhed4] sendte den 3. september 2009 en rykker med trussel om inkasso til [virksomhed1] ApS vedrørende selskabets gæld til [virksomhed3] ApS. Klageren og [person2] modtog også brevet. Det er i brevet angivet, at gælden vedrører renovering af værksted og toilet på [adresse3]. Det skyldige beløb er opgjort til i alt 66.436,25 kr. svarende til en hovedstol på 103.487,50 kr. fratrukket et indbetalt beløb på 38.000 kr. samt procesrenter med 948,75 kr. Det fremgår desuden af brevet, at kravet også var rettet mod klageren og [person2], idet arbejdet blev bestilt i fællesskab.

Ved brev af 8. september 2009 anmodede [person2] Trolle Advokatfirma om bistand i tvisten med [virksomhed3] ApS vedrørende den manglende betaling. Følgende fremgår af brevet:

”Vedrørende [virksomhed3] ApS, tilbygning kvist.

Sagen er total kørt ud på et sidespor, hvor vi må søge assistance ved jeres hjælp.

1. 14/4-2009 Tilbud total 55.000,00 kr.
2. Indbetalt a/c 18/5-2009 minus 25.000,00 kr.

Indbetalt a/c 5/6-2009 minus 13.000,00 kr.

3. Indkøbt og afhentet hos [virksomhed5] for ca. minus 33.000,00 kr.

(Dokumentation kan indhentes) Betalt i alt 71.000,00 kr. inkl. moms

Os til gode 16.000 kr.

4. Skulle være behjælpelig med renoveringspuljen - se vedlagte.

Dette er endnu ikke lykkedes da oplysningerne fra var med fejl fik arbejdet under forudsætning af, at han sørgede for dette.

5. Ligeledes under forudsætning at kvisten overholder byggeloven, se vedlagte.
6. Den 5/5-2009 fik vi et byggeforbehold, se vedlagte. Vi forelagde [virksomhed3] sagen for ham og hans svar var at det vedkom ikke ham.

Efterfølgende har vi selv ansøgt om tilladelse, se vedlagte. Sagen er endnu ikke afgjort

7. Så sagen står i dag sådan, at vi tager forbehold for de total indbetalte 71.000,00 kr. Endvidere forbehold såfremt vi ikke får den forventede tilladelse på, at byggeriet bliver lovliggjort.

...”

Den 28. september 2009 sendte [virksomhed6] et brev til [virksomhed4], hvoraf følgende fremgår:

”[person2] har overbragt mig Deres rykkerskrivelse af 3. september d.s. til besvarelse.

Ifølge min klient har Deres klient givet tilbud på renovering af badeværelse inkl. opbygning at kvist på badeværelset, tilbuddet lød på kr. 55.000, inkl. materialer og arbejdsløn. Kopi at tilbud er vedlagt.

Arbejdet er udført, og min klient har i alt betalt kr. 71.000 for dette arbejde, hhv. ved kontant indbetaling til Deres klient på 38.000 samt betaling af materialer direkte til [virksomhed5] for i alt ca. kr. 33.000,00. Min klient har således betalt kr. 16.000,- mere end det aftalte beløb, hvorfor min klient ikke er Deres klient noget beløb skyldigt.

...”

Klagerens repræsentant har oplyst over for Skatteankestyrelsen, at der ikke er betalt yderligere til [virksomhed3] ApS, og at korrespondancen er ophørt. Ifølge repræsentanten er de beløb, der er indbetalt til [virksomhed3] ApS til fuld og endelig afgørelse, og der er sidenhen ikke hørt fra selskabet eller dets advokat.

Erhvervs- og Byggestyrelsen gav ved brev af 10. november 2009 tilsagn til [person2] om tilskud til arbejder og materiale leveret til [person2] på [adresse1], [by1]. Der blev givet tilsagn til følgende:

”Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas”

”Reparation eller fornyelse af køkken eller bad”

Det fremgår af tilsagnet, at arbejderne skulle udføres af [virksomhed3] ApS.

Ved SKATs gennemgang af klagerens bankkonto for 2009 har det ikke kunne konstateres, at klageren selv har betalt udgifter vedrørende ombygningen af [adresse1].

Det fremgår af faktura fra [virksomhed7] af 19. maj 2009 til [virksomhed3] ApS, at levering sker til [adresse1]. På faktura fra [virksomhed8] af 27. maj 2009 er der både anført [virksomhed3] ApS og [person5], [adresse1], [by1].

Ved en gennemgang af [virksomhed1] ApS’ konto er det konstateret, at der er hævet følgende beløb til betaling af [virksomhed5]:

Dato

Konto

Tilhører

Tekst

Beløb

09-01-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

1.722,20

19-01-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

195,46

02-02-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

1.328,75

23-02-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

515,46

06-03-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

101,15

07-04-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

152,89

16-04-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

107,91

15-05-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

1.246,80

08-06-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

1.552,86

10-06-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

771,28

10-06-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

343,13

11-06-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

1.356,26

01-07-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

1.451,99

06-07-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

3.026,45

10-07-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

2.926,06

24-07-2009

[...21]

[virksomhed1] ApS

Bgs [virksomhed5]

4.935,22

I alt

21.733,87

Derudover har der været betaling til [virksomhed5] fra selskabets konto i 2008.

SKATs afgørelse

SKAT har anset ombygningsudgifter på 126.720 kr. for maskeret udlodning til klageren.

Selskabets betaling for ombygning af [adresse1] kan opgøres således:

Faktura fra af 10. juni 2009

103.487 kr.

Byggesagsgebyr [by1] Kommune

1.500 kr.

Betalt [virksomhed5]

21.733 kr.

I alt

126.720 kr.

[virksomhed1] ApS blev ved faktura af 10. juni 2009 faktureret for en ombygning af [adresse1]. Heraf fremgår, at ombygningen er en renovering af værksted og toilet, [adresse3], hvilket er adressen, hvor selskabet på daværende tidspunkt havde sin aktivitet. Det fremgår af korrespondancen vedrørende den manglende betaling, at selskabet var beliggende på [adresse3].

Selskabet anses at have betalt ombygningen på klagerens private ejendom [adresse1], [by1]. Det skal sammenholdes med, at der ikke er hævet midler på klagerens private konti, som kunne dække udgiften til ombygningen.

Ifølge klagerens privatforbrugsopgørelse har klageren ikke haft mulighed for at afholde udgifter til ombygning. Uden ombygning er privatforbruget opgjort til 53.961 kr. i 2009. Udviklingen i selskabets mellemregningskonto anses ikke at have påvirket klagerens økonomi.

Der er ikke fremlagt materiale eller korrespondance til underbyggelse af det af klageren anførte.

Såfremt der ved opgørelsen af klagerens skattepligtige indkomst skal tages udgangspunkt i, at der kun er betalt 58.000 kr. til [virksomhed3] ApS, skal der fremlægges dokumentation for, at tvisten er afsluttet.

Den af selskabet afholdte udgift anses for maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A og personskattelovens § 4 A.

SKAT har efterfølgende overfor Skatteankestyrelsen subsidiært gjort gældende, at hvis klageren ikke skal beskattes af 126.720 kr., skal klageren som minimum beskattes af følgende beløb:

Betalt til [virksomhed3] ApS

55.000 kr.

Byggesagsgebyr [by1] Kommune

1.500 kr.

Betalt til [virksomhed5]

21.733 kr.

I alt

78.233 kr.

Klagerens bemærkninger

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af maskeret udlodning.

SKAT bygger antagelsen om, at der er tale om en maskeret udlodning, på diverse materiale fundet i forbindelse med en ransagning den 16. januar 2012. Disse er stykket sammen til, at der samlet set er afholdt udgifter på i alt 126.720 kr. vedrørende ombygning af [adresse1].

Alt materiale er i forbindelse med politiets ransagning konfiskeret, og klageren er derfor ikke i besiddelse af nogen form for materiale vedrørende de nævnte udgifter. Som det fremgår af det materiale, som SKAT har udvalgt til dette punkt og vedlagt kendelsen, har der været en langvarig tvist med [virksomhed3] ApS om udgifternes størrelse, samt om hvilke arbejder og hvor de egentlig er udført.

Af det udvalgte materiale, som SKAT har vedlagt kendelsen, fremgår det, at [virksomhed3] ApS har afgivet et tilbud vedrørende [adresse1] på renovering af badeværelse samt udskiftning af vinduer på samlet 55.000 kr.

Endvidere fremgår det klart af [virksomhed3] ApS’ faktura af 10. juni 2009 til [virksomhed1] ApS, at der er tale om renovering af værksted og toilet på [adresse3]. Det fremgår også af brev af 3. september 2009 fra [virksomhed4] og Horn Andersen til [person2], at der er et resttilgodehavende vedrørende renovering af værksted og toilet på [adresse3].

Det fremgår af dokumentationen, at der er givet et tilbud på ombygning af [adresse1] for 55.000 kr. Af fakturaen af 10. juni 2009 og af brev fra advokaten fremgår, at det drejer sig om renovering af værksted og toilet på [adresse3], hvilket er selskabet adresse.

Tvisten med [virksomhed3] ApS er endt med, at de beløb, der er indbetalt til [virksomhed3] ApS, er til fuld og endelige afgørelse, og der er sidenhen ikke hørt mere fra vedkommende og dennes advokat.

I SKATs opgørelse af beløbet på 126.720 kr. indgår betalinger til [virksomhed5] på i alt 21.733,87 kr. SKAT bygger alene deres forhøjelse med disse udgifter på en antagelse om, at udgifterne nok vedrører ombygning af [adresse1].

Det fremgår ingen steder af de af SKAT vedlagte fakturaer, at der er tale om udgifter, der relaterer sig til en ombygning af [adresse1]. [virksomhed1] ApS har i mange år haft en konto hos [virksomhed5], som relaterer sig til selskabets drift og varekøb. De anførte betalinger til [virksomhed5] har derfor ikke noget med ombygning af [adresse1] at gøre.

Der mangler herefter dokumentation for SKATs forhøjelse.

Landsskatterettens afgørelse

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes som udgangspunkt alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2.

[virksomhed3] ApS har den 10. juni 2009 faktureret [virksomhed1] ApS 103.487,50 kr.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har den 10. november 2009 givet tilsagn om tilskud til arbejder på [adresse1], som skulle udføres af [virksomhed3] ApS.

rykkede [virksomhed1] ApS den 3. august 2009 for betaling af 65.487,50 kr. samt rykkergebyr, svarende til det i faktura af 10. juni 2009 fakturerede beløb på 103.487,50 kr. fratrukket de 38.000 kr., som blev betalt til [virksomhed3] ApS ved bankoverførelserne pr. 8. juni 2009 og 18. maj 2009. Af [person6]s mail af 18. august 2009 til klagerens fader, [person7], fremgår, at [person6] har anset, at der efter byggetilskud på 18.000 kr. er en restgæld på 47.585,50 kr. Det svarer til, at gælden før fradrag af byggetilskud udgjorde 65.587,50 kr., hvilket er det beløb, der er rykket for i skrivelse af 3. august 2009.

[virksomhed4] har den 3. september 2009 rykket for betaling af 66.436,25 kr., som er opgjort ud fra en hovedstol på 103.487,50 kr. fratrukket a conto-betalinger på 38.000 kr. og tillagt procesrenter med 948,75 kr. Det er angivet, at gælden vedrører ”renovering af værksted og toilet på [adresse3]”. I klagerens moders, [person2]s, brev af 8. september 2008 er der henvist til, at der kun skal betales 55.000 kr. i henhold til tilbud af 14. april 2009, som vedrører [adresse1]. Der er også henvist til et tilbud lydende på 55.000 kr. i brev af 28. september 2009 fra [virksomhed6] til [virksomhed4] vedrørende rykkerskrivelse af 3. september 2009.

Det fremgår således, at den foreliggende korrespondance vedrører [virksomhed3] ApS’ faktura af 10. juni 2009. Det fremgår også af korrespondancen, at tilskuddet fra renoveringspuljen, som vedrører [adresse1], skal anses for delvis betaling af denne faktura. Ligeledes fremgår der, at fakturaen vedrører det samme arbejde, som [virksomhed3] ApS’ tilbud af 14. april 2009. Dette tilbud vedrører [adresse1]. Herefter anses fakturaen fra [virksomhed3] ApS af 10. juni 2009 reelt at vedrøre klagerens private ejendom [adresse1].

Af kontoudtog for [virksomhed1] ApS’ bankkonto fremgår, at selskabet i 2009 har afholdt udgifter hos [virksomhed5] med i alt 21.733,87 kr.

Da klageren har ladet [virksomhed3] ApS fakturere [virksomhed1] ApS for arbejderne på [adresse1] med en forkert beskrivelse af ydelsen, antages det, at klageren har haft til hensigt at lade [virksomhed1] ApS afholde udgifter vedrørende arbejderne på [adresse1]. Ifølge [person2]s brev af 8. september 2009 til [virksomhed6] er der indkøbt materialer for 33.000 kr. hos [virksomhed5]., som vedrører arbejdet på [adresse1]. SKAT har ikke ved en gennemgang af kontoudtog for klagerens bankkonto kunnet konstatere betalinger til [virksomhed5]. Endvidere er klagerens rådighedsbeløb til privatforbrug i 2009 opgjort til 53.961 kr., uden at udgifter til ombygning er medtaget. Det er således ikke sandsynliggjort, at klageren selv har afholdt udgifter til materialer til arbejdet på [adresse1].

Det anses herefter tilstrækkeligt dokumenteret, at de af selskabet afholdte udgifter på 21.733,87 kr. til materialekøb hos [virksomhed5] vedrører arbejdet på [adresse1]. Klageren skal derfor beskattes af maskeret udlodning med 1.500 kr. for udgiften til byggetilladelse, 13.000 kr. for udgiften til [virksomhed3] ApS og 21.733,87 kr. vedrørende udgifterne til materialer hos [virksomhed5], i alt 36.234 kr. De 25.000 kr., der blev overført fra [person5]s konto som a conto betaling anses ikke at være en maskeret udbetaling, da beløbet ikke er overført fra [virksomhed1] ApS’ konto, og da det ikke fremgår af sagen, at [virksomhed1] ApS har tilbagebetalt [person5].

Der foreligger en check på 20.000 kr. udstedt af [virksomhed1] ApS til [virksomhed3] ApS den 16. juli 2009. Det fremgår ikke af [virksomhed1] ApS’ driftskonto, at beløbet er hævet. Det lægges derfor til grund, at [virksomhed3] ApS ikke har indløst checken.

Det kan herefter fastslås, at klageren skal beskattes som maskeret udlodning af i alt 36.234 kr. Klageren er forhøjet med 126.720 kr.

Landsskatteretten nedsætter derfor klagerens skatteansættelse med 90.486 kr. (126.720 kr.- 36.234 kr.).

Lejeindtægter

Faktiske oplysninger

Ved en gennemgang af klagerens bankkonto er det konstateret, at der ikke i 2009-2011 er hævet betalinger til [finans3], hvor klageren har et kreditforeningslån. Ifølge [finans3] er lånet optaget i forbindelse med, at klageren købte ejendommen [adresse1] i 2005. Der er ikke foretaget en låneomlægning indtil 20. november 2012. Der skal betales af på lånet 4 gange årligt.

Ud fra de foreliggende oplysninger fra [finans3] kan de betalte renter og afdrag opgøres således:

31. december

2008

2009

2010

2011

Restgæld

1.361.119 kr.

1.332.086 kr.

1.301.874 kr.

1.270.435 kr.

Renter

62.867 kr.

63.412 kr.

60.751 kr.

60.565 kr.

Afdrag i året

29.033 kr.

30.212 kr.

31.439 kr.

Betalt i alt (afdrag + renter)

92.445 kr.

90.963 kr.

92.004 kr.

Det kan konstateres, at der er hævet følgende betalinger til [finans3] fra [person5]s konto:

2. april 2009

23.381,38

1. juli 2009

22.959,35

28. oktober 2009

22.949,18

18. marts 2010

22.611,83

6. juli 2010

22.601,49

28. oktober 2010

22.724,39

24. januar 2011

23.125,91

5. maj 2011

23.116,06

2. august 2011

23.106,10

28. oktober 2011

23.096,07

De manglende terminer ses ikke hævet på klagerens bankkonto. Det fremgår desuden ikke af klagerens kontoudtog, at klageren har betalt for udgifter for [adresse1]. Til gengæld kan det konstateres ved en gennemgang af det materiale, som politiet fandt under ransagningen, at der er bilag, som direkte knytter [person2] og [person5] til adressen.

Der foreligger en faktura af 24. februar 2011 fra [virksomhed9], hvoraf det fremgår, at kunden er [person2] & [person5], [adresse1]. Derudover foreligger der breve fra [virksomhed10] af 18. september 2011 og af 4. november 2011, som er sendt til [person5], [adresse1].

Der er ikke fremlagt en lejekontrakt vedrørende [adresse1]. Klageren har i indkomstårene 2007-2009 selvangivet et overskud af virksomhed/udlejningsvirksomhed.

Der er beregnet ejendomsværdiskat for indkomstårene 2010 og 2011.

Af politiets rapport om bopælsoplysninger fremgår følgende om de to adresser ved ransagningen den 16. januar 2012:

”I rækkehuset [adresse2] var der et soveværelse, hvilket blev benyttet af [person4] idet hun ved ransagningen sagde: ”jeg har ikke fået redt min seng”. Klædeskabet i soveværelset var fyldt med kvindetøj. I en kurv indeholdende tøj og tasker blev [person4]’s bærbare computer fundet tændt.

På badeværelset var der alene ting hidrørende fra en kvinde, bl.a. hygiejne bind.

På gæsteværelset var der flere flyttekasser indeholdende kvindetøj. Personlige papirer tilhørende [person4], samt kvindetasker.

I entreen/bryggers var der 2 par kvindesko.

[person4] blev forespurgt om, hvem der boede på stedet. Hun forklarede, at for det meste var det hende, men hun boede også på [adresse1]. Hendes far boede nogle gange på adressen [adresse2].

I huset [adresse1] var der et soveværelse, som bar præg af at blive brugt af 2 personer. Der var 2 store klædeskabe indeholdende store mængder herretøj samt kvindetøj. I klædeskabene var der også en del herresko. På 1. sal var der et værelse, som bar præg af at være benyttet af en dreng idet der var en masse computerdele og adskilte fjernstyrede biler.

[person4] oplyste, at værelset blev benyttet af hendes bror. [person4] blev spurgt om, hvor hun boede, hvorefter hun svarede: ”jeg bor herinde på gæsteværelset”. I pågældende værelse var ingen former for personlige genstande, foreholdt dette forklarede [person4], at hun sov der engang imellem.”

Det fremgår endvidere af politiets ransagningsrapport over [adresse1], at der på gæsteværelset blev fundet et løst liggende haglgevær. Klageren oplyste, at det tilhørte [person5].

Af politiets ransagningsrapport for [adresse2] fremgår, at politiet ikke fandt noget som tilhørte [person5] under ransagningen, selvom han stod tilmeldt på adressen.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for skattepligtig af indtægt ved udlejning med 91.000 kr. i henholdsvis 2010 og 2011.

Indtægt ved udlejning af [adresse1] er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. Dette gælder også, hvor ejendommen [adresse1] stilles til fri disposition for familie eller andre med nær tilknytning til klageren. I sådanne situationer tages der udgangspunkt i den objektive udlejningsværdi for ejendommen.

Klageren får en formuefordel ved, at [person5] betaler ydelserne på kreditforeningslånet, som klageren er skattepligtig af. Klageren får også fradrag for renter på lånet, uden at klageren har betalt de pågældende renter.

Da det kan konstateres, at [person5] har betalt de faktiske terminsopkrævninger til [finans3], har SKAT anset betalingen for at svare til ejendommens udlejningsværdi i handel og vandel/den objektive udlejningsværdi, jf. SKM2012.716.SR.

SKAT har ved vurderingen henset til, at lejer har betalt de øvrige udgifter på ejendommen.

Henset til politiets observationer den 16. januar 2012 på [adresse2] og [adresse1] har SKAT anset klageren for at bo alene på [adresse2], og [person5] er anset for at bo på [adresse1] sammen med [person2] og [person3]. SKAT har ikke anset registreringerne i CPR-registreret for i overensstemmelse med de faktiske forhold.

[adresse1] er således anset for udlejet af [person5], og betalinger fra [person5]s konto er anset at udgøre en lejeindtægt for klageren, som hun er skattepligtig af, jf. statsskattelovens § 4.

Da [adresse1] var udlejet i 2010 og 2011, skal der ikke betales ejendomsværdiskat, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1. Den beregnede ejendomsværdiskat udgør 11.938 kr. i 2010 og 14.000 kr. i 2011.

Klagerens bemærkninger

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der ikke foreligger indtægter ved udlejning, hvorfor klageren ikke er skattepligtig heraf.

Klagerens økonomi var i 2010 og 2011 presset bl.a. som følge af, at klageren havde udgifter både til huset på [adresse1] samt andelslejligheden på [adresse2]. Klageren lånte derfor penge af sine forældre til hjælp til betaling af terminsopkrævninger på huset. Det er derfor, at betalingerne er foretaget af klagerens fader, [person5]. Det har intet med betaling af leje at gøre. Klageren forsøgte bl.a. i den pågældende periode at afhænde andelslejligheden. Der er indsendt mailkorrespondance med mulige købere og annoncering til SKAT.

Andelsboligen blev solgt i maj 2012. Klagerens fader har boet hos klageren på adressen [adresse2]. Klageren har forklaret under politiets ransagning, at hun boede 80 % af tiden på [adresse1]. Dette skyldes personlige årsager. Denne vigtige oplysning er udeladt af politiets rapport.

Fælles for alle betalingerne er, at der er tale om et rentefrit familielån til brug for betaling af kreditforeningen samt gaver givet indenfor bundfradraget ved gaveafgift til børn. Der er derfor ikke tale om indtægt ved udlejning, hvorfor klageren ikke er skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4b.

Landsskatterettens afgørelse

Lejeindtægter er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Ud fra de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at klagerens fader, [person5], reelt har opholdt sig hovedsagligt på [adresse1] sammen med klagerens moder, [person2], og klagerens broder, [person3], uanset [person5]s tilmelding på adressen [adresse2] i Folkeregistret. Derudover er det ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at klageren ligeledes hovedsagligt har opholdt sig på [adresse1]. Der er særligt henset til de foreliggende oplysninger i ransagningsrapporten vedrørende forholdene på henholdsvis [adresse1] og [adresse2].

Det anses desuden ikke på det foreliggende grundlag at være tilstrækkeligt dokumenteret, at der er et låneforhold mellem klageren og hendes fader. Derudover anses det ikke på det foreliggende grundlag dokumenteret, at en andel af de overførte beløb udgør en gave.

Det er klageren, der er forpligtet til at betale afdrag og renter vedrørende kreditforeningslånet. Som udgangspunkt er det desuden klageren, der som ejer af ejendommen, skal afholde udgifterne hertil. Det bemærkes, at der ikke er fremlagt en lejekontrakt vedrørende [adresse1], ligesom der ikke forekommer at være betalt en leje af klagerens forældre til klageren vedrørende leje af ejendommen.

Ud fra en samlet vurdering, hvor der er henset til klagerens forældres tilknytning til ejendommen [adresse1], samt til de foreliggende oplysninger om ejendommen i ransagningsrapporten, at der ikke foreligger en lejekontrakt eller lejebetalinger, samt at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foreligger et låneforhold, eller at der ved overførslerne er tale om en gave, anses terminsbetalingerne, der er afholdt af klagerens fader, der også er lejer, at kunne sidestilles med betaling af husleje. Klageren er skattepligtig heraf, jf. statsskattelovens § 4b.

Som anført af SKAT, skal klageren ikke betale ejendomsværdiskat for ejendommen [adresse1] i 2010 og 2011 som følge, at ejendommen er udlejet, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår dette klagepunkt.