Kendelse af 19-12-2017 - indlagt i TaxCons database den 20-01-2018

Generelt

Faktiske oplysninger

Klageren drev i 2010 tre virksomheder under følgende cvr-numre:

[...1] - Matr. nr. [...] [...], branche ”Udlejning af erhvervsejendomme”,

[...2] - [virksomhed1] v/Advokat [person1], branche ”Avl af heste og dyr af hestefamilien” og

[...3] - Advokat [person1], branche ”Juridisk bistand”

Klageren har selvangivet overskud af virksomhederne med samlet 1.365.860 kr., heraf ifølge indsendte regnskaber overskud fra ”Advokat [person1], [adresse1], [by1]” på 1.945.153 kr. og et underskud fra ”[virksomhed1]” på 367.148 kr.

Advokatvirksomheden drives fra adressen [adresse1], [by1].

SKAT har ændret på virksomhedens overskud, og da klageren anvender virksomhedsordningen, har SKAT som følge heraf foretaget de nødvendige reguleringer af virksomhedens overskud og opsparet overskud mm.

Skatteankenævnet og Landsskatteretten har tidligere behandlet klager over SKATs afgørelser for indkomstårene 2004-2007 vedrørende i vidt omfang tilsvarende forhold. Klageren er således bl.a. tidligere nægtet fradrag for underskud på stutteridrift, ligesom klagerens overskud ved udlejning tidligere er forhøjet.

[virksomhed1] og udlejning af boliger og stald

Faktiske oplysninger

Klageren drev i det påklagede indkomstår i fællesskab med sin samleverske [virksomhed1] beliggende [adresse2], [...], [by2]. Virksomheden har udlejet anneks og portnerbolig samt 30.-40.000 kvm. til rideheste fra 1. juni 2010.

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen har indberettet skattepligtigt offentligt tilskud på 35.572 kr. udbetalt af FødevareErhverv. Det anvendte CVR-nr. er [...3] (advokatvirksomheden).

[virksomhed1]s selvangivne skattepligtige resultater før skattemæssige afskrivninger og renter, der indeholder samlede resultater fra stutteriet og for udlejningen, var i indkomstårene 1997-2010 følgende:

Akkumulerede underskud i perioden 1997 – 2009 var således 8.802.985 kr.

Klagerens ejendom omfatter [adresse3], [adresse4] og [adresse2]. [adresse3] er vurderet for sig selv og består ifølge det oplyste af et skur, et sommerhus og en grund på 447 m². På [adresse4] er et hovedhus og et anneks, og på [adresse2] er et maskinhus, hingstestald, gl. stald, ny stald, værksted samt en portnerbolig og 380.575 m² grund.

[adresse4] og [adresse2] blev pr. 1. oktober 2010 vurderet samlet til 21.100.000 kr. Grundværdien for [adresse4] og [adresse2] udgjorde 3.225.700 kr. i 2010. Ejendomsskatten udgjorde ifølge indberettede oplysninger 21.148 kr. for ejendommen [adresse4] og [adresse2].

Annekset er vurderet som en separat bygning til beboelse. Af vurderingen fremgår, at ”bygning nr. 3” (annekset) er et fritliggende enfamiliehus på 105 m², stuehuset/hovedhuset er på 495 m², med et bebygget areal på 295 m² og tagetage på 200 m². Annekset og hovedhuset har et samlet bebygget areal på 400 m^2.. Beboet areal udgør 600 m² (hovedhus 495 m² og bygning nr. 3 105 m²).

Ifølge en lejekontrakt underskrevet af klageren og hans broder den 18. december 2009 udgør lejemålet landbrugsstuehuset [adresse4], [by2], der betegnes som ”annekset”. Lejemålet blev ifølge kontrakten påbegyndt 1. oktober 2003. Klagerens broder har været tilmeldt adressen siden 1. oktober 2000.

Indtil den 1. juni 2004 omfattede lejemålet den del af stueetagen, der ikke indeholder garager, 72 m² areal. I stueetagen er der et køkken, et toilet, en stue, en spisestue, et kammer. Der er ikke bad. Fra den 1. juni 2004 blev lejemålet udvidet med loftet, svarende til 22 m². Derudover har lejeren ifølge kontrakten mulighed for at bruge en af ejendommens to garagepladser, indtil denne skal bruges af udlejer. Lejeren betaler selv el og varme, mens vand er inkluderet i lejen.

I forbindelse med SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2006 oplyste klageren til SKAT, at udgift til vand og varme i annekset ikke var afholdt af klageren, samt at der var en separat elmåler. Klageren oplyste ikke et elmålernr. til SKAT.

Det fremgår endvidere af lejekontrakten, at lejemålet blev overtaget som beset af lejer, dvs. uden istandsættelse. Der medfulgte ingen hårde hvidevarer. Det er ifølge lejekontrakten desuden aftalt, at lejer havde ret til selv at installere køkken, etablere nye gulve, vinduer, døre, varmeanlæg m.v., dvs. en modernisering af lejemålet. Lejeren stod desuden for den fulde indvendige vedligeholdelse samt vedligeholdelsen af de grønne arealer omkring ejendommen. Ifølge klageren stod hans broder selv for indretningen af boligen og udvidelsen af denne.

I lejeaftalens § 4 er lejen pr. måned fastsat til 4.200 kr., og til 4.700 kr. efter inddragelse af loft.

Klageren har indsendt en allonge til lejeaftalen af 10. februar 2011, hvoraf det fremgår, at der som følge af modtagelsen af skønserklæring af 4. februar 2011 om lejeniveau for lejemålet, er enighed om, at lejen pr. 1. januar 2004 og fremefter fastsættes til 4.000 kr. pr. måned.

Klageren har oplyst, at [person2], der er ansat som vicevært på ejendommen, bor vederlagsfrit på 1. salen af portnerboligen på [adresse2].Der er ikke udfærdiget en lejekontrakt.

Klagerens husstand bestod i 2010 af klageren, klagerens samlever og deres to fællesbørn fra marts 1997 og oktober 1998.

Klageren har selvangivet overskud af virksomhed med 1.365.860 kr. hvori der indgår et underskud af virksomhed fra ”[virksomhed1]” på 367.148 kr.

Det selvangivne driftsresultat af Stutteri/[virksomhed1] for 2010 er således:

SKAT har ikke godkendt fradrag for underskud ved stutterivirksomhed, da det var SKATs opfattelse, at stutteriet ikke blev drevet erhvervsmæssigt med overskud for øje. SKAT har endvidere foretaget en opdeling af regnskaberne, således at indtægterne fra udlejningsvirksomheden er adskilt fra stutterivirksomheden.

SKAT har opgjort klagerens udlejningsindtægter ved udlejning af portnerboligen, annekset og to ride folde således:

SKAT har anerkendt fradrag for følgende udgifter:

Klagen er vedlagt et nyt redigeret regnskab for ejendommen [adresse4]-[adresse2] for 2010.

Udgifter ifølge kontospecifikationer for [virksomhed1] er følgende:

Konto 2012 El12.229,16 kr.

Konto 2103 Vand24.380,45 kr.

Konto 2105 Renovation 8.468,53 kr.

Konto 2017 Ejendomsskat, (to rater) 22.355,86 kr.

Konto 2201 Landbrugsforsikring12.568,00 kr.

Konto 3710 Udgifter portn.bolig47.394,45 kr.

Under konto 2017 Ejendomsskat er beløbet angivet før andel til hovedhus, portnerbolig mm.

Under konto 3710 ”udgifter portn.bolig” er bogført udgifter til fyringsolie med 45.498 kr., et hovedeftersyn med 1.255 kr. samt andel af ejendomsskat på 641 kr.

Der har været foretaget syn og skøn vedrørende driften for 2004 og 2005 af stutteri [virksomhed1]. Syns- og Skønsforretningen blev afsluttet ved erklæring af 7. december 2009, hvor det blev vurderet, at der ikke er udsigt til, at klager på sigt vil kunne opnå et driftsmæssigt resultat over eller 0 kr. efter driftsmæssige af- og nedskrivninger og før renter og driftsherreløn.

Der har også været foretaget syn og skøn, for så vidt angår lejen ved udlejning af [adresse4] og [adresse2] i 2004 og 2005. Syns- og Skønsforretningen blev afsluttet ved erklæring af 4. februar 2011. I skønserklæringen blev den årlige leje for portnerboligens 1. sal fastsat til 18.000 kr. ekskl. vand, el og varme, og den årlige leje for annekset blev fastsat til 48.000 kr.

Af skønserklæringen fremgår det, at det er klagerens broder, som har bragt annekset i dets stand. Derudover er det oplyst, at bygningerne indtil 2003 var opvarmet ved fælles centralvarmeanlæg fra hovedhuset, havde fælles vandforsyning fra hovedhuset og havde fælles elmåler placeret i hovedhuset.

Syns- og skønsmanden fastsatte den årlige leje for annekset til 48.000 kr. ekskl. el, vand og varme, som blev betalt efter forbrug.

Leje for portnerboligens 1. sal blev fastsat til 18.000 kr. årligt ekskl. el, vand og varme. Syns- og skønsmanden bemærkede i skønserklæringen, at der nærmere var tale om udlejning af værelse med adgang til badeværelse end af udlejning af lejlighed.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med samlet 578.963 kr. Heraf udgør ikke anerkendt underskud af stutteri/landbrug [virksomhed1] 367.148 kr. og ansættelse af overskud af udlejning udgør 81.592 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

1. Stutterivirksomheden [virksomhed1]

SKAT godkender ikke det selvangivne underskud af din virksomhed stutteri [virksomhed1], da SKAT i lighed med tidligere indkomstår ikke anser denne virksomhed drevet med skattemæssigt overskud for øje eller med et resultat på mindst 0 kr. Der henvises tillige til syn- og skønsrapport i 2009 samt skatteankenævn [by3]s afgørelse af 18. og 19. januar 2012 for tidligere indkomstår.

Forhøjelse af din indkomst med resultatet af stutteri [virksomhed1] efter skattemæssige afskrivninger, men før renter 367.148 kr.

...

1.4. SKATs bemærkninger

Med hensyn til genoptagelse af det selvangivne resultat vedrørende [virksomhed1] har Skatteankenævn [by3] afsluttet din henvendelse ved kendelse af 26. oktober 2012 med følgende begrundelse:

Citat: "mener endvidere ikke, at anmodningen om genoptagelse indeholder nye oplysninger, som ikke tidligere har været fremlagt, og nævnet mener ikke, at det forhold, at dine reviderede regnskaber har udeladt alt vedrørende egne heste og stutteridrift, kan begrunde en genoptagelse af nævnets afgørelse". SKAT følger denne afgørelse videre til nærværende indkomstår og tager derfor ikke udgangspunkt i nævnte regnskab i dette forslag. Endvidere skal henvises til skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 med hensyn til genoptagelse af en skatteansættelse.

Oplistning af underskud i tidligere indkomstår vedrørende [virksomhed1]

Oversigt af [virksomhed1] selvangivne skattepligtige resultater før skattemæssige afskrivninger og renter:

1997 - 255.144 kr.

1998 - 498.668 kr.

1999 - 724.346 kr.

2000 - 904.012 kr.

2001 -1.029.465 kr.

2002 - 395.257 kr.

2003 - 940.473 kr.

2004 - 975.447 kr.

2005 - 878.890 kr.

2006 - 694.451 kr.

2007 - 601.904 kr.

2008 - 565.643 kr.

2009 - 339.285 kr.

2010 - 158.333 kr.

Dækningsbidrag - 2010

Udbytteværdi af heste 129.800 kr.

Regulering besætningsværdi 41.500 kr.

- kostpris solgte heste - 0 kr.

- foder- 116.469 kr.

- dyrlæge - 99.091 kr.

Dækningsbidrag (negativt) - 44.260 kr.

På grundlag af ovenstående skattepligtige resultater af [virksomhed1] mener SKAT ikke, at du skatteretligt har haft til hensigt at drive selvstændig virksomhed; med overskud for øje eller et resultat lig med mindst 0 kr.

SKAT har udskilt dine indtægter og udgifter vedrørende udlejning af portnerbolig, anneks samt 2 hestefolde jævnfør nedenstående af stutteriet's indtægter og udgifter, da disse indtægter - udgifter vedrørende udlejning skal selvangives jævnfør statsskattelovens § 4 b:

2. [virksomhed1] -Udlejning af portnerbolig og anneks samt 2 ridefolde

Skattepligtigt tilskud 35.572 kr.

Husleje for udlejning stuenetagen i portnerbolig 12 mdr. a 4.000 kr. 48.000 kr.

Husleje for 1.sal i portnerbolig 18.000 kr.

Betaling for el og varme 12 mdr. a 1.100 kr. vedrørende portnerbolig – stueetagen 13.200 kr.

Udlejning af anneks til broder 48.000 kr.

Indtægter ved udlejning af 30-40.000 kvm. til 2 hestefolde 19.838 kr.

Samlede indtægter ved udlejning på [virksomhed1] 182.610 kr.

Udgifter:

El og varme -konto 2102 12.229 kr.

Vand - konto 2103 24.380 kr.

Renovation – konto 2105 8.469 kr.

Ejendomsskat – anneks betragtes som driftsbygning – skøn 100 kr.

Forsikring – konto 2201 – 50 % til portnerbolig og anneks jf. bilag 201 12.568 kr 6.284 kr.

Konto 3710 – udgifter til portnerbolig (olie og ejendomsskat) 47.394 kr.

Andel af ejendomsskat (ridefolde) 20.570 kr. x ca. 40.000 kvm./380.575 kvm. 2.162 kr.

Udgifter i alt101.018 kr.

Resultat af udlejning 18.610 kr. – 101.018 kr. 81.592 kr.

...

2.4. SKATs bemærkninger

Som følge af at SKAT ikke godkender underskuddet i [virksomhed1], hvor udlejning af boliger og udlejning af 2 hestefolde er en integreret af det skattemæssige resultat, har SKAT valgt at udskille udlejningen af regnskabet fra stutteri [virksomhed1] (landbruget [virksomhed1]) og har derfor beregnet ovenstående resultat af udlejning, der skal indtægtsføres.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen nedsættes til 0 kr., og at han gives fradrag for underskud i overensstemmelse med det angivne i det redigerede regnskab.

Klageren har i klagen af 2. september 2013 fremført følgende:

”...

1. Stutterivirksomheden [virksomhed1]

...

1.5. Mine kommentarer i denne klage til dette punkt:

Det er noteret at Skat ikke har bemærkninger til det nye regnskab for 2010 for udlejningsvirksomheden [adresse4]-107. Vedlagt. Stutteriet er som erhvervsvirksomhed ophørt, og det har Skatteankenævnet selv bekræftet i de af Skat nævnte afgørelser. Der er derfor lavet det nye regnskab for 2010, uden stutterivirksomhed, men med de øvrige - formentlig skattepligtige - aktiviteter på ejendommen.

Det er en misforståelse hvis Skat mener, at Skatteankenævnets afslag på genoptagelse af sagen er et afslag på at lave korrekte regnskaber uden stutterivirksomhed.

Det er Skat selv, der har ”åbnet” for genoptagelse af skatteansættelsen for 2010, så jeg ved ikke præcis hvad skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 har af betydning i den konkrete sag. Vejledning imødeses venligst.

Det gøres gældende at skatteansættelses for 2010 – på dette punkt - skal ske ud fra det fremsendte regnskab 2010 for udlejningsvirksomheden [adresse4]-[adresse2], som er renset for alle hobby- udgifter vedrørende hestehold.

Opsummering:

I henhold til det nye regnskab er resultatet efter afskrivninger og rente kr. – 841.610,49. Da der var selvangivet (i første omgang) et skattemæssigt resultat efter afskrivninger og renter på kr. – 1.046.442, skal skattepligtig indkomst vedrørende denne ejendom forhøjes med kr. 204.831,51.

Der er i ovenstående indregnet udlejning af den faste ejendom, jf. nedenfor pkt. 2.

2. [virksomhed1] - Udlejning af portnerbolig og anneks samt 2 ridefolde

...

2.5. Mine kommentarer i denne klage til dette punkt:

Der er taget højde for de forhold Skat anker over i det fremsendte ”nye” regnskab for udlejningsvirksomheden [adresse4]-[adresse2].

...”

Landsskatterettens afgørelse

Klageren driver ”[virksomhed1]”, der omfatter en stutterivirksomhed og en udlejningsvirksomhed.

Landsskatteretten anser disse virksomheder for selvstændige og adskilte virksomheder, således at der skal foretages en særskilt indkomstopgørelse for hver enkelt virksomhed i forbindelse med vurderingen. Herved har Landsskatteretten henset til, at der ikke består en sådan sammenhæng mellem driften i de to virksomheder, at virksomhederne bør anses for én virksomhed.

Stutterivirksomheden

Selvstændige erhvervsdrivende kan ved opgørelsen af den personlige indkomst foretage fradrag for udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Underskud fra en ikke-erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget, såfremt driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfagligt målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig, samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. Dette gælder dog ikke, hvis det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke vil kunne blive overskudsgivende, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a og Højesterets dom af 15. april 1994, gengivet i TfS 1994.364.

Ved bedømmelsen af om en virksomhed har udsigt til at give et resultat på 0 kr. eller derover, er det principielt resultatet efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter, der må tages i betragtning, jf. Landsskatterettens kendelse gengivet i TfS 1999.48, Vestre Landsrets dom gengivet i TfS 2004.788 og Højesterets dom gengivet i SKM2009.24.HR.

Vurderingen af, om en landbrugsvirksomhed har været erhvervsmæssigt drevet, skal endvidere foretages på baggrund af driften og driftsformen de omhandlende indkomstår, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder eller af, at virksomheden var i en start-/indkøringsfase.

Landsskatteretten anser udlejning af folde og tilskud for en integreret del af stutterivirksomheden, hvorfor indtægter herfra henføres til denne virksomhed.

Ifølge det redigerede regnskab for 2010 havde stutterivirksomheden indtægter i form af en beregning af egen brug af stalde til 15.000 kr., en udlejning af arealer på 16.000 kr. og et skattepligtigt tilskud på 35.572 kr. Det følger derudover af det oprindelige regnskab for 2010 sammenholdt med det redigerede regnskab for 2010, at stutterivirksomhedens udgifter langt overstiger indkomsten.

Landsskatteretten lægger til grund, at stutterivirksomheden ikke var erhvervsmæssig i indkomståret 2010. Landsskatteretten har herved henset til, at virksomheden over en årrække har været underskudsgivende, at virksomheden ifølge klagerens oplysninger var under afvikling, og at klageren selv angiver, at udgifterne til hestehold kan anses for ”hobby-udgifter”. Der kan som følge heraf ikke foretages fradrag for underskud vedrørende stutterivirksomheden i anden indkomst.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Udlejningsvirksomheden

Indkomstopgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, at lejeindtægter er skattepligtig indkomst.

Klageren har udlejet portnerboligens kælder, stueetage og 1. sal, [adresse2], samt annekset, Der foreligger ikke en lejekontrakt vedrørende portnerboligens 1. sal, heller ikke for stueetagen eller kælderen. Der foreligger en lejekontrakt vedrørende annekset underskrevet 18. december 2009, som er indgået med klagerens bror med tilbagevirkende kraft. Ifølge kontrakten er lejemålet påbegyndt 1. oktober 2003, dog har broderen været tilmeldt adressen siden 1. oktober 2000.

Der har været afholdt syn og skøn vedrørende lejen ved udlejning af [adresse4] og [adresse2] for 2004 og 2005. I erklæringen af 4. februar 2011 blev den årlige leje for portnerboligens 1. sal fastsat til 18.000 kr. ekskl. vand, el og varme og for annekset til 48.000 kr. årligt ekskl. vand, el og varme. Det er Landsskatteretten opfattelse, at disse beløb udgør klagerens årlige lejeindtægter for portnerboligens 1. sal og annekset. Herudover har klageren i nyt redigeret regnskab medregnet lejeindtægter for portnerboligens stueetage med 48.000 kr.

De samlede lejeindtægter vedrørende boligudlejning udgør herefter:

Anneks 48.000 kr.

Portnerbolig, 1. sal 18.000 kr.

Portnerbolig, stueetage 48.000 kr.

I alt114.000 kr.

Fradragsberettigede udgifter

Udgifter afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 6, litra a. Det er nødvendigt, at udgiften har en specifik sammenhæng med indkomsten og at regnskabet opdeles i, hvad der vedrører landbrugsvirksomheden og udlejningsvirksomheden, idet udgifter vedrørende landbrugsvirksomheden ikke er fradragsberettigede i anden indkomst.

Klageren opgør i det redigerede regnskab et underskud af virksomhed efter afskrivninger og før renter på 162.316 kr.

SKAT har anerkendt fradrag for konto 2102 el 12.229 kr., konto 2103 vand 24.380 kr., konto 2105 renovation 8.469 kr., konto 3710 udgifter portnerbolig (varme, kun olieudgifter) 47.394 kr., en andel af konto 2201 forsikring på 6.284 kr. og en andel af ejendomsskat på 2.262 kr. (100 kr. + 2.162 kr.), i alt 101.018 kr.

Varme, el og vand

De medregnede lejeindtægter vedrørende anneks og portnerboligens 1. sal er ekskl. varme, vand og el i overensstemmelse med det tidligere foretagne syn og skøn. Vedrørende lejeindtægten for portnerboligens stueetage på i alt 48.000 kr., lægges det til grund, at samme forhold gør sig gældende her. Dette understøttes af, at der foretages aconto indbetalinger på disse poster, og at det sædvanligvis er således, at lejeren selv afholder udgifter til el, vand og varme blandt andet via aconto indbetalinger, opgørelser, og efter- eller tilbagebetaling af henholdsvist skyldigt beløb eller tilgodehavende. Udgifter til varme, el og vand anses således for udlejningsregnskabet uvedkommende og anses for at indgå i separate/specifikke opgørelser/afregninger mellem klageren og lejerne. Det er derfor ikke dokumenteret, at klageren endeligt har afholdt udgifter hertil, ligesom det ikke er dokumenteret, at udgifter ud over de refunderede beløb vedrører udlejningen.

Renovation

Ifølge bogføring er oplyst udgifter til renovation på 8.469 kr. Der er ikke foretaget en konkret opdeling af udgifterne på henholdsvis boliger og stalde. Landsskatteretten lægger som følge heraf til grund, at 25 % af udgiften kan henføres til de udlejede bygninger, således at de resterende 75 % henføres til hovedbygning og stutterivirksomheden. De udlejede boligers andel af udgiften udgør herefter 2.117 kr.

Ejendomsskatter

Landsskatteretten har i en lignende afgørelse for klageren for 2007, der omfatter samme forhold, beregnet annekset og portnerboligens andel af ejendomsskatterne til 8 %. Landsskatteretten finder der rimeligt at anvende samme % sats for 2010, da der ikke er ændringer på ejendommen.

Ejendomsskat er oplyst i kontospecifikation til 22.355,86 kr. inkl. hovedhus. 8 % heraf udgør kr. 1.788 kr. Der anerkendes fradrag for 1.788 kr.

Forsikring

Arbejdsskadeforsikring og landbrugsforsikring anses ikke for udgifter som vedrører udlejningsvirksomheden, hvorfor der ikke godkendes fradrag herfor, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Udgift til bygningsforsikring, som indgår i landbrugsforsikringen, kan godkendes fratrukket med den andel, der vedrører annekset samt portnerboligen. I forbindelse med indkomståret 2007, har klageren oplyst, at 58 % af forsikringen vedrører stuehuset, anneks, portnerbolig samt hytte. Portnerboligen udgør 29 % heraf, mens 55 % vedrører stuehus og anneks. Herefter kan den andel af udgift til byggeforsikring, der vedrører henholdsvis annekset og portnerboligen opgøres således:

I kontospecifikation, konto 2201 er fratrukket udgift til Landbrugsforsikring med 12.568 kr.

58 % (svarende til andelen for stuehus, anneks, portnerbolig og hytte) heraf udgør 7.289 kr.

55 % (svarende til stuehus og anneks) af 7.289 kr. udgør 4.009 kr.

Ved opgørelsen af anneksets andel heraf tages udgangspunkt i en forholdsmæssig fordeling baseret på m2, idet anneksets beboelsesareal udgør 105 m2, og stuehus og anneks har et samlet beboelsesareal på 400 m2.

Anneksets andel udgør: 105/400 x 4.009 kr. = 1.052 kr.

Portnerboligens andel udgør: 29 % af 7.289 kr. = 2.114 kr.

Vedligehold stalde og bygninger

Klageren har fratrukket udgifter vedrørende vedligehold af stalde og bygninger. Der er ikke foretaget en konkret opdeling af udgifterne på henholdsvis boliger og stalde. På dette grundlag er det ikke muligt at konstatere, hvilke udgifter der vedrører de boliger, som indgår i udlejningsvirksomheden, hvorefter fradrag herfor ikke anerkendes på det foreliggende grundlag.

Udlejningsregnskabet kan herefter opgøres til:

Klageren anses herefter for skattepligtig af 106.929 kr. vedrørende udlejning af boliger. Klagerens skatteansættelse forhøjes herefter med yderligere 25.337 kr.

Landsskatteretten skærper SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Advokatvirksomhed [person1]

Faktiske oplysninger

Klagerens advokatvirksomhed, [virksomhed2], [adresse1], [by1] beskæftiger sig primært med ejendomsadministration.

Ifølge SKAT oplysninger udlejes der endvidere følgende ejendomme og ejerlejligheder:

[adresse5], lejlighed 3, [adresse5], lejlighed 203, [adresse5], lejlighed 204, [adresse6] 40 C, st.th., [adresse7], [by4] samt [adresse8] (andel på 20 %).

Herudover er klageren kommanditist i [virksomhed3] K/S og K/S [virksomhed4] samt hovedanpartshaver i [virksomhed5] ApS.

Gebyr kassekredit, konto 430

Klageren har fratrukket et beløb vedrørende Bilag 1547, stiftelsesprovision, på 5.000 kr. Beløbet er fratrukket på konto [...17] og dateret den 7. december 2010.

Klageren har i mail af 12. oktober 2012 forklaret følgende:

”Der er tale om kontorets kassekredit, dvs. at der kan opsiges med 14 dages varsel. Der er ikke fastsat løbetid. Kreditten blev etablere for 35 år siden og stiftelsesdokumentet er ikke længere til stede på kontoret. Provisionen er for en forhøjelse af kreditmaksimum.”

Aviser, abonnementer, konto 405

Under andre omkostninger fratrækkes faglitteratur, aviser m.v. for et beløb på 24.232 kr., heraf udgør konto 405 Aviser abb uden moms 10.557,40 kr. Beløbet kan specificeres således:

SKAT har ikke anerkendt for følgende udgifter:

Bilag 127[avis1] 493 kr.

Bilag 960[avis1] 493 kr.

Bilag 1247[avis2]4.498 kr.

Bilag 1536[avis3]3.645 kr.

Bilag 1109[...]i 789 kr.

I alt9.918 kr.

Telefon m.m., konto 407

Ifølge regnskabet for ”Advokat [person1]” fratrækkes under andre omkostninger telefon og porto med 78.504 kr., heraf udgør konto 407 Telefon, telefax 53.288,52 kr. Udgiften vedrører telefonerne [...], samt taletidskort [person3], [...] mobil. Udgifterne er ikke specificeret pr. telefon i regnskabet.

Der er ikke fremsendt bilagsdokumentation for 2010.

Ifølge klagerens oplysninger for 2009 er brugerne følgende:

[...1]: Kontorets fax. [person1] er bruger.

[...2]: Fastnettelefon i hjemmet. [person1] er bruger.

[...3]: Søns gl. mobil. Det er en fejl at telefonen er med i kontorbogføringen.

[...4]: Kontorets gl. mobil. [person1] er bruger.

[...5]: Mobiltelefon i hjemmet. [person1] er bruger.

[...6]: Internetlinje hjemme. [person1] er bruger.

[...7]: Kontoret ny mobil. [person1] er bruger.

[...8]: Søns nye mobil. Det er en fejl at telefonen er med i kontorbogføringen.

Herudover er fratrukket udgifter vedrørende [...9] (samlevers telefon), [...10] (kontorets fastnettelefon) og [...11] (ukendt bruger) med 3.811 kr. fordelt på to bogføringer 20. maj og 18. august 2010.

På telefonnummer [...5] (mobiltelefon i hjemmet) er fratrukket et beløb på 4.691 kr. fordelt på to bogføringer 24. februar og 1. december 2010

SKAT har ikke godkendt fradrag for 26.780 kr. for telefoner, som SKAT har anset for ikke at vedrøre advokatvirksomheden. De nægtede fradrag kan specificeres således:

Ved opslag på Krak.dk den 16. januar 2017 vedrører [...2] [virksomhed1] og [...5] [person4] (klagerens samlever). I forbindelse med behandlingen af skattesagen for indkomståret 2009 har SKAT endvidere oplyst, at telefonnummer [...5] ifølge De Gule Sider var registreret til [virksomhed1].

På SKATs spørgsmål om anskaffelse af ny pc, har klageren forklaret følgende:

”Ingen af kontorets computere benyttes privat. Jeg har 2 bærbare computere der benyttes, en har jeg hjemme, idet jeg er i kontakt med kontoret via denne, ligesom jeg har en bærbar på kontoret, som medtages til møderm.v. Den fra 2010 er på kontoret. Faktura vedlægges.”

Bildrift – konto 601 benzin

Klageren var i 2010 primær ejer og bruger af 5 indregistrerede biler, alle registreret som personbil, privat personkørsel:

Klageren anvendte Suzuki Grand Vitara som firmabil, og bilen er medregnet i virksomheden. Klageren beskattes med fri bil heraf. Der er ikke medtaget andre biler i virksomheden.

Autodrift benzin, olie mm. fratrækkes i virksomheden med et beløb på141.441,61kr.:

Nettoudgift til benzin udgør 135.167 kr.

Klageren har ifølge SKAT oplyst, at klageren har to benzinkort til [virksomhed6], at det ene ligger i Mercedes Benz, og at det andet kort ligger i firmabilen. Klageren har ligeledes oplyst, at han kører ca. 70.000 km pr. år inklusive transport til og fra arbejde, samt at der alene fratrækkes benzin til Mercedes Benz i det omfang, den anvendes til brug for kørsel til arbejdspladser, kørsel i Porche fratrækkes ikke.

SKAT har oplyst, at ifølge Trafikstyrelsen, har firmabilen Suzuki Grand Vitara ved bilsyn den 10. februar 2010 kørt 159.000 km, og ved bilsyn den 23. januar 2012 har den kørt 240.000 km. SKAT har beregnet en kørsel i 23,5 måned på 81.000 km, hvoraf en årlig kørsel udgør 41.361 km.

SKAT har beregnet benzinforbruget for Suzuki Grand Vitara til:

41.361 km.af 9,8 km. pr. liter udgør = 4.221 liter benzin

Benzin a kr. 11,05 kr. pr. liter benzin 46.642 kr.

Fratrukket 135.167 kr.

Der godkendes ikke fradrag for 88.525 kr.

Ifølge SKAT har klagerens Suzuki Grand Vitara en gennemsnitlig kørsel pr. liter på 9,8 km.

Ifølge eof.dk priser og forbrug, benzin-udvikling, var den gennemsnitlige benzinpris 11,05 kr. i 2010.

Klageren ønsker beskatning af fri bil vedrørende Mercedes Benz. Der er ifølge det af klageren oplyste alene brugt benzin til Suzuki og Mercedes.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 578.963 kr., heraf udgør ikke anerkendt fradrag for diverse udgifter i [virksomhed2] 130.223 kr., specificeret således:

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”...

3. Advokatvirksomheden – Diverse konto 430

...

3.4 SKATs bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 8, stk. 3, litra c at løbetiden skal være aftalt til under 2 år i aftaledokumentet. Det fremgår ligeledes af TfS 1986.138 at stiftelsesprovision for forhøjelse af kassekredit ikke kan fratrækkes, da der ikke forelå en konkret afviklingsaftale, hvor løbetiden er under 2 år, og hvor standardbestemmelsen at aftalen kan opsiges af parterne med 14 dages varsel. Dette er analogt med dine oplysninger om din aftale med banken vedrørende din kassekredit.

4. Advokatvirksomheden – Aviser, abb. – konto 405

...

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

SKAT godkender ikke fradrag for dine udgifter til avisabonnementer, da din advokatvirksomhed fortrinsvis består i administration af ejendomme.

SKAT mener, at udgiften er afholdt af privat interesse og ikke af erhvervsmæssig interesse. SKAT har ikke kendskab til, at der derudover holdes privat avis eller om aviserne leveres på kontoret i [adresse1] eller på privatbopælen. Aviserne er tillige at betragte som almene dagligdags aviser ikke rettet fagspecifikt på din virksomhed, uanset om de leveres på advokatkontoret eller privatboligen.

5. Telefon m.m. din konto 407

...

SKATs bemærkninger

SKAT godkender ikke udgifter til telefon og Internet på din private bopæl fratrukket i din advokatvirksomhed, der har adresse [adresse1] i [by1]. Mobiltelefoner, som du benytter, anses af SKAT for at skulle beskattes efter reglerne om multimedie, da SKAT mener, at de også er til rådighed for din private benyttelse.

Din søns og din samlever [person4]s telefoner kan ikke fratrækkes i advokatvirksomheden eller i andre af dine virksomheder.

NB. SKAT har brugt dine oplysninger om telefonerne for 2009 jævnfør din mail af 12. oktober 2012.

6 Bildrift - konto 601 Benzin

...

6.4. SKATs bemærkninger

SKAT har skriftligt anmodet dig om redegørelse for dine udgifter til bildrift i advokatvirksomheden for 2009 og SKAT anvender din redegørelse tillige for nærværende indkomstår. SKAT har tillige anmodet om dokumentation for udgifterne -bilag -hvilket vi ikke har modtaget. Ifølge SKATs oplysninger kører samtlige af familiens biler på benzin inklusive VW Golf og Porsche.

SKAT beregner din årlige kørsel i Suzuki Grand Vitara efter kilometertællerregistrering som fremgår hos trafikstyrelsen under fanen bilsyn.

23. januar 2012 kilometertæller ca. 240.000 km.

10. februar 2010 do 159.000 km.

Kørsel i 23,5 måned er således 81.000 km.

Gennemsnitlig årlig kørsel 41.361 km.

Bilen kører gennemsnitlig 9,8 km. pr. liter benzin jf. SKATs oplysninger ved registrering af bilen hvilket svarer til et årligt forbrug af benzin på 4.221 liter benzin. Den gennemsnitlige benzinpris er ca. 11,05 kr. pr. liter jf. FDM og www.eof.dk, hvorfor benzinudgiften beløber sig til 46.642 kr.

Der godkendes derfor ikke fratrukket udgifter til benzin med 135.167 kr. - 46.642 kr. = 88.525 kr.

Beregning af årlig kørsel i kilometer

Der fratrækkes til benzin 135.167 kr.

Heraf udgift til Suzuki Grand Vitara- 46.642 kr.

Mercedes Benz -bilerne -udgift herefter til benzin 88.525 kr.

Beregnet antal årlige kilometer for Mercedes Benz’erne 88.525 kr.: 11,05 kr. pr.

liter 8.011 liter x 7, 5 km.pr. liter benzin = I alt beregnet årlig kørsel 60.085 km.

Årlig kørsel jf. ovenstående i Suzuki Grand Vitara 41.361 km.

Beregnet årlig kørsel for Mercedes -bilerne101.446 km.

Du oplyser, at du kører årligt i Suzuki Grand Vitara og Mercedes-bilerne 70.000 km.

Det fratrækkes derfor udgifter i virksomheden som ikke vedrører denne 31.446 km.

Der er således belæg for, at det ikke stemmer med det oplyste, at der kun fratrækkes erhvervsmæssige udgifter til Suzuki Grand Vitara og Mercedes Benz. SKAT godkender derfor kun udgifter til Suzuki'en, der er firmabil og som du beskattes med værdi af fri bil.

SKAT har forudsat ved ovenstående ændring af dine benzinudgifter, at din konto 602 Autodrift/reparationer samt din konto 603 Vægtafgift og forsikring vedrører firmabilen Suzuki Grand Vitara, hvorfor der ikke er ændringer til disse udgifter. Der kan således ikke fratrækkes udgifter på nævnte konti, der ikke vedrører firmabilen.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at resultatet af advokatvirksomheden alene skal forhøjes med værdi af fri bil Mercedes 30.000 kr., multimedieafgift 3.000 kr. og andre familiemedlemmers private mobiler 1.938 kr., i alt 34.938 kr.

Klageren har i klagen af 2. september 2013 fremført følgende:

”...

3. Advokatvirksomheden -Diverse- konto 430

...

3.5. Mine kommentarer i denne klage til dette punkt:

Det fastholdes at der er fradrag for betalt provision på en kassekredit når lånet kan forlanges indfriet med 14 dages varsel.

4. Advokatvirksomheden - Aviser, abb. -konto 405

...

4.5. Mine kommentarer i denne klage til dette punkt:

Jeg gør gældende at ingen andre i min husstand læser aviserne og bladene. Jeg læser og holder personligt flere andre aviser og bla- de. "[...]" holdes for at holde mig ajour inden for edb til dit kontor. [avis1], [avis2], [...]i holdes for at holde min viden ajour inden for politik, økonomi og jura og er nødvendig for at bevare og sikre min indtjening på advokatkontoret.

5. Telefon m.m. din konto 407

...

5.5. Mine kommentarer i denne klage til dette punkt:

Jeg gør gældende at jeg har ret til ”arbejdsgiver” betalt telefon i min bolig, og hvis jeg ikke har fået opført gebyr herfor på min selvangivelse for 2010, må dette rettes. Telefonen er nødvendig for at kunne udføre mit advokat- og administrationsarbejde, og når der medtages gebyr for fri telefon, er det lovligt at fratrække de faktiske telefonudgifter og Internetudgifter.

Dette gælder telefonerne [...2] som er den faste telefon i mit hjem samt telefon [...5] som er den mobile telefon i mit hjem. Vore hjem er en gård med navnet ”[virksomhed1]” og telefonen har intet med hestedrift at gøre. Stutterivirksomheden er ophørt, jf. tidligere. Jeg er ked af hvis der på de gule sider står det samme telefonnummer under [virksomhed1], og jeg skal sørge for at de gule sider får ændret dette.

6 Bildrift – konto 601 Benzin

...

6.5. Mine kommentarer i denne klage til dette punkt:

Jeg beder om at sættes i skat af fri bil for Mercedes–Benz 280 SE årgang 1998, købt 01.06.2010 for kr. 107.000, bilag vedlægges. 25 % er kr. 26.750,00, men der er vist en minimumsgrænse på kr. 30.000,00. Når det således formelt er en firmabil, skal jeg også kunne fratække forsikring, vægtafgift, reparationer m.v., og jeg anmoder venligst om tid til at fremfinde dokumentation for udgifterne.

Jeg har ikke mine synsattester for de biler – uden plader m.v. – som jeg ellers har haft i år 2010, men hvis Skat også indhenter disse papirer, vil det kunne ses, at de ikke kørt. Jeg har altså alene brugt benzin i Suzuki og Mercedes.

Mine kommentarer, opsummering:

Alle anførte udgifter, med undtagelse af nedenfor anførte er driftsudgifter for advokatvirksomheden. Der anerkendes kun forhøjelse for følgende:

Værdi af fri bil, Mercedes30.000,00

Multimedieafgift 3.000,00

Telefonudgifter, andre familiemedlemmers private mobiler 1.938,00

I alt 34.938,00”

Landsskatterettens afgørelse

En virksomhed kan fratrække sine dokumenterede udgifter, i det omfang det er godtgjort eller sandsynliggjort, at udgifterne er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, ligesom det kræves, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, og at udgiften ikke kan karakteriseres som en anlægs-, etablerings- eller privatudgift, jf. statsskattelovens § 6, sidste led.

Bevisbyrden herfor påhviler som udgangspunkt virksomheden, og bevisbyrden skærpes bl.a. i det tilfælde, hvor udgifterne har privat karakter.

Gebyr

Klageren har fratrukket 5.000 kr. vedrørende stiftelsesprovision for forhøjelse af kontorets kassekredit. Klageren har oplyst, at der ikke er en fastsat løbetid for kassekreditten, og at kreditten er etableret for 35 år siden, men at den kan opsiges med 14 dages varsel.

Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån kan fradrages, såfremt løbetiden er mindre end 2 år. Det fremgår af ligningsloven § 8, stk. 3, litra c.

Da der efter det oplyste er tale om stiftelsesprovision for forhøjelse af kassekredit, som blev etableret for 35 år siden, hvor der ikke foreligger en konkret afviklingsaftale, kan lånets løbetid ikke anses for at være mindre end 2 år, selv om kreditten kan opsiges med 14 dages varsel. Der er derfor ikke fradrag for udgiften til udvidelsen af kontorets kassekredit.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Aviser

Klageren har fratrukket 24.232 kr. til faglitteratur og aviser, heraf udgør udgiften til aviser 10.557 kr. SKAT har nægtet fradrag for et beløb på 9.918 kr. vedrørende abonnement på [avis1], [avis2], [...] og [avis3]. Klagerens advokatvirksomhed beskæftiger sig hovedsagelig med ejendomsadministration.

Udgiften til avishold generelt anses for et led i almen orientering. Der er således som udgangspunkt tale om ikke-fradragsberettigede private udgifter, jf. Landsskatterettens afgørelse af 18. marts 1998, offentliggjort i TfS1988,419 og Højesterets dom af 15. februar 1989, offentliggjort i U.1989.408H.

For at få fradrag for avishold, skal påvises en direkte og umiddelbar naturlig forbindelse med virksomhedens drift.

Landsskatteretten finder ikke, at fradrag for abonnement på [avis1], [avis2], [...] og [avis3] kan godkendes, idet der er tale om en privatudgifter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende. Herved har Landsskatteretten henset til, at abonnement på [avis1], [avis2], [...] og [avis3] ikke har været nødvendige, for at klageren kan drive virksomhed som advokat eller med ejendomsadministration.

I SKATs opgørelse er udgiften vedrørende bilag 1247 [avis2] medtaget med et beløb på 4.498 kr. Ifølge bogføringen er beløbet dog alene fratrukket med 4.298 kr. Forhøjelsen vedrørende denne post kan som følge heraf alene opgøres til 4.298 kr.

Landsskatteretten nedsætter SKATs forhøjelse vedrørende dette punkt med 200 kr.

Telefon og internet

Med virkning fra 1. januar 2010 blev indført en beskatning af en arbejdsgivers betaling for multimedier, som står til rådighed for privat brug. Dette fremgår af ligningsloven § 16, stk. 12. Det betyder, at der foretages en samlet beskatning af fri telefon, pc og internetforbindelse. Rådighed over sådanne multimedier værdiansættes til 3.000 kr. pr. år, uanset om skatteyderen får stillet et eller flere af de nævnte goder til rådighed for privat brug.

Ifølge ligningsloven § 16, stk. 13, finder stk. 12 tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende for så vidt angår multimedier, som indgår i erhvervsmæssig virksomhed og er stillet til rådighed for private benyttelse. Virksomheden har fradrag for udgifterne til de pågældende multimedier. Anvendes virksomhedsordningen kan disse multimedier indgå i virksomhedsordningen. Dette fremgår af virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt. Klageren anvender virksomhedsordningen.

Multimediebeskatning betales for den private anvendelse af virksomhedens telefon, driftsmidler og dertil hørende internetforbindelse. Den omfatter dog ikke alle telefoner i husstanden. Betingelsen for, at beskatningen kan omfatte flere telefoner, er, at der skal være en reel erhvervsmæssig og driftsmæssig begrundelse for alle telefonerne, for eksempel ved at virksomhedsejeren råder over flere boliger (bolig og sommerhus).

Klageren driver advokatvirksomhed med primært ejendomsadministration. Virksomheden drives fra lokaler i [by1].

Landsskatteretten finder, at klageren skal multimediebeskattes af et beløb på 3.000 kr. for brug af kontorets mobiltelefon (ny som gammel, [...4] og [...7]), for pc og for internetforbindelsen i hjemmet. Herved har Landsskatteretten henset til, at der ikke foreligger dokumentation for, at dette ikke har stået til klagerens private rådighed.

Landsskatteretten anser telefonerne på privatadressen for private udgifter, da telefonerne på privatadressen anses for anvendt henholdsvis i den ikke-erhvervsmæssige virksomhed og af husstandens medlemmer. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at telefonnummer [...5] var registreret som tilhørende [virksomhed1] (og nu klagerens samlever), at telefonnumrene [...3] og [...8] er tilknyttet klagerens søns mobiltelefon, at telefonnummer [...9] er tilknyttet klagerens samlever, at telefonnummer [...11] er tilknyttet en ukendt bruger, og at telefonnummer [...2] er tilknyttet privatboligens fastnettelefon. Endvidere har Landsskatteretten lagt vægt på, at klageren har haft adgang til at anvende advokatkontorets mobiltelefon (ny som gammel, [...4] og [...7]) på privatadressen i forbindelse med driften af advokatvirksomheden, og at der ikke foreligger dokumentation for, at der er foretaget erhvervsmæssige opkald fra fastnettelefonen eller de øvrige telefoner på privatadressen.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for følgende telefoner:

Klagerens skatteansættelse forhøjes herefter yderligere med 3.862 kr. til 30.642 kr.

Landsskatteretten skærper SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Fri bil

Klageren har ønsket at blive beskattet af fri bil, og derved opnå fradrag for udgifter til den privatejede Mercedes-Benz.

Ifølge virksomhedsskatteloven § 1, stk. 3, kan biler, som benyttes både erhvervsmæssigt og privat indgå i virksomheden. I så fald anvendes ligningsloven § 16 til fastsættelse af værdien af fri bil. Overførsel af biler, der benyttes både til erhvervsmæssige og private formål, skal bogføres med virkning fra starten af indkomståret, jf. virksomhedsskatteloven § 2, stk. 5. I klagerens virksomhed indgik efter det oplyste alene en Suzuki Grand Vitara.

Klageren ønsker at blive beskattet af fri bil vedrørende den privatejede Mercedes-Benz. SKAT har ikke behandlet dette spørgsmål i den påklagede afgørelse. Ifølge skatteforvaltningsloven § 11 behandler Landsskatteretten klager over SKATs afgørelser. Da spørgsmålet ikke er behandlet i SKATs afgørelse, kan Landsskatteretten derfor ikke tage stilling til spørgsmålet.

Landsskatteretten afviser at behandle spørgsmålet om, hvorvidt klageren kan blive beskattet af fri bil vedrørende den privatejede Mercedes Benz.

Bil - Benzin

Klageren har fratrukket udgifter til benzin med 135.167 kr. SKAT har via oplysninger fra Trafikstyrelsen fået oplyst, at virksomhedens Suzuki mellem to bilsyn i 2010 og 2012 har kørt 81.000 km i 23,5 måned.

Virksomhedens Suzuki har dermed gennemsnitligt kørt 41.361 km om året. SKAT har foretaget en beregning af Suzuki’ens benzinforbrug sammenholdt med de forventede udgifter hertil og har beregnet og anerkendt fradrag på 46.642 kr. for benzin til virksomhedens bil. Klageren har erkendt, at der er fratrukket udgifter til mere end en bil i virksomheden, da klageren har oplyst, at han har haft to [...]-kort, og at det ene af kortene har ligget i Mercedes-Benz’en, der er en af de privatejede biler.

Klageren har ønsket beskatning af fri bil vedrørende privatejet Mercedes-Benz. Der henvises til ovenstående vedrørende dette synspunkt.

Landsskatteretten kan tilslutte sig SKATs beregning af firmabilens forbrug, kørsel pr. liter og benzinpriser, og at forskellen mellem de fratrukne udgifter på 135.167 kr. og de anerkendte udgifter på 46.642 kr. udgør en forhøjelse på 88.525 kr.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Virksomhedsordningen

Klageren har ikke specifikt fremført nogen klage vedrørende SKATs opgørelse af virksomhedens opsparede overskud m.v. Det overlades herefter til SKAT at foretage de nødvendige reguleringer som følge af Landsskatterettens afgørelse.