Kendelse af 11-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 04-05-2023

Journalnr. 13-3030690

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2009

606.720 kr.

Nedsættelse

606.720 kr.

Forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2010

223.357 kr.

Nedsættelse

223.357 kr.

Faktiske oplysninger

Klagen skyldes, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har foretage en forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2009 og 2010. Forhøjelserne skyldes, at SKAT har nægtet fradrag for driftsudgifter vedrørende fakturaer fra to underleverandører.

SKAT har i samme afgørelse forhøjet momstilsvaret for klagerens enkeltmandsvirksomhed for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010. Denne del af SKATs afgørelse er også påklaget, og behandles i en særskilt, men sammenholdt sag med sagsnr.: 22-0098640.

Klageren har ifølge oplysninger i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) i perioden 1. august 2008 til 31. oktober 2011 drevet virksomheden [virksomhed1] v/[person1], CVR.NR. [...1]. Virksomheden var registreret under branchekode ”532000 Andre post- og kurertjenester”.

Virksomheden har i den omhandlede periode forestået pakkekørsel for [virksomhed2] A/S. I den forbindelse har virksomheden blandt andre anvendt [virksomhed3] v/[person2], CVR.NR. [...2], og [virksomhed4] v/[person3], CVR.NR. [...3], som underleverandører.

For indkomståret 2009 har virksomheden ifølge det fremlagte regnskabsmateriale bogført fremmed arbejde med 5.356.473 kr. ekskl. moms svarende til 6.695.591 inkl. moms.

For indkomståret 2010 har virksomheden ifølge det fremlagte regnskabsmateriale bogført fremmed arbejde med 6.056.978 kr. ekskl. moms svarende til 7.571.223 kr. inkl. moms.

Det fremgår af SKATs oplysninger, at virksomheden i det væsentligste har betalt underleverandører via bankoverførsler, men at fakturaerne til [virksomhed3] og [virksomhed4] blev betalt kontant.

Ifølge virksomhedens kontospecifikation for indkomståret 2009 er fakturaerne til [virksomhed3] bogført som debiteret på konto 1100 fremmed arbejder og krediteret på kontor 1831 årets private hævninger, mens momsbeløbene er debiteret på kontor 1851 indgående afgift.

Ifølge virksomhedens kontospecifikation for indkomståret 2010 er fakturaerne til [virksomhed4] bogført som debiteret på konto 1100 fremmed arbejder og krediteret på konto 1805 skyldige omkostninger, mens momsbeløbene er debiteret på konto 1851 indgående moms.

Som dokumentation for de fratrukne udgifter har klageren fremlagt fakturaer fra [virksomhed3] og [virksomhed4]. Af fakturaerne fremgår, at der er tale om betaling for kørsel, ligesom der er anført en timepris samt medgået tid.

I indkomståret 2009 har SKAT nægtet virksomheden fradrag for følgende fakturaer udstedt af [virksomhed3] v/[person2]:

Dato

Fak. Nr.

Tekst

Beløb m/moms

Moms

Beløb u/moms

15-02-2009

42

[virksomhed3]

34.200,00

6.840,00

27.360,00

28-02-2009

43

[virksomhed3]

34.500,00

6.900,00

27.600,00

15-03-2009

39

[virksomhed3]

35.700,00

7.140,00

28.560,00

31-03-2009

44

[virksomhed3]

33.000,00

6.600,00

26.400,00

15-04-2009

48

[virksomhed3]

33.600,00

6.720,00

26.880,00

30-04-2009

53

[virksomhed3]

33.900,00

6.780,00

27.120,00

15-05-2009

56

[virksomhed3]

35.100,00

7.020,00

28.080,00

31-05-2009

61

[virksomhed3]

33.000,00

6.600,00

26.400,00

15-06-2009

64

[virksomhed3]

36.600,00

7.320,00

29.280,00

30-06-2009

67

[virksomhed3]

33.600,00

6.720,00

26.880,00

15-07-2009

69

[virksomhed3]

33.000,00

6.600,00

26.400,00

31-07-2009

72

[virksomhed3]

33.300,00

6.660,00

26.640,00

15-08-2009

76

[virksomhed3]

33.000,00

6.600,00

26.400,00

31-08-2009

76

[virksomhed3]

36.300,00

7.260,00

29.040,00

15-09-2009

79

[virksomhed3]

34.500,00

6.900,00

27.600,00

30-09-2009

83

[virksomhed3]

36.900,00

7.380,00

29.520,00

15-10-2009

86

[virksomhed3]

34.200,00

6.840,00

27.360,00

30-10-2009

89

[virksomhed3]

36.600,00

7.320,00

29.280,00

15-11-2009

92

[virksomhed3]

33.900,00

6.780,00

27.120,00

30-11-2009

96

[virksomhed3]

34.800,00

6.960,00

27.840,00

15-12-2009

99

[virksomhed3]

33.000,00

6.600,00

26.400,00

30-12-2009

103

[virksomhed3]

35.700,00

7.140,00

28.560,00

Total

758.400,00

151.680,00

606.720,00

I indkomståret 2010 har SKAT nægtet virksomheden fradrag for følgende fakturaer udstedt af [virksomhed4] v/[person3]:

Dato

Fak. Nr.

Tekst

Beløb m/moms

Moms

Beløb u/moms

31-08-2010

29

[virksomhed4]

140.906,25

28.181,25

112.725,00

30-09-2010

34

[virksomhed4]

138.290,63

27.658,13

110.632,50

Total

279.196,88

55.839,38

223.357,50

[by1] Byret har den 18. april 2018 afsagt dom i en straffesag mod klageren. I straffesagen blev klageren dømt for moms- og skatteunddragelse vedrørende de i denne sag omhandlede fakturaer.

I afgørelsen har byretten anført følgende begrundelse:

”(...)

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes egen forklaring, lægges til grund, at han siden 2003 har drevet transportfirmaet [virksomhed1], og at firmaet benyttede sig af underleverandører, der alle, bortset fra [virksomhed3] og [virksomhed4], blev betalt via bankoverførsler.

Retten finder, at tiltaltes forklaring om, at fakturaerne fra [virksomhed3] og [virksomhed4] blev afleveret personligt under møder med en person fra de pågældende firmaer på en cafe, en parkeringsplads eller på tiltaltes bopæl, hvorefter der skete kontantbetaling, ofte afdragsvis, må tilsidesættes som utroværdig, og at fakturaerne således ikke dækker over noget reelt mellemværende med de pågældende virksomheder. Retten har herved særligt lagt vægt på, at tiltalte ikke har kunnet fremlægge kvitteringer eller anden dokumentation for betalingerne, at fakturaerne fra [virksomhed3] for februar 2009 har højere fakturanumre end fakturaen dateret den 15. marts 2009, og at fakturaerne fra [virksomhed3] og [virksomhed4] er opgjort på baggrund af en fast timepris, mens der ubestridt hos de øvrige underleverandører er opgjort indkørt omsætning, reduceret med udgifter i forbindelse med udlæg opgjort af [virksomhed2]. Herefter, og idet hverken [virksomhed3] eller [virksomhed4] har indsendt momsangivelser, finder retten det udenfor enhver rimelig tvivl bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

(...)”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter til [virksomhed3] og [virksomhed4] på henholdsvis 606.720 kr. og 223.357 kr. i indkomstårene 2009 og 2010.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

1.2. SKATs bemærkninger

SKAT nægter fradrag vedrørende fakturaer udstedt af [virksomhed3] og [virksomhed4], idet SKAT anser fakturaerne for at være uden reelt indhold. SKAT har ud fra det således foreliggende lagt vægt på følgende:

  1. [virksomhed3] er stiftet den 3. februar 2009 af [person2], som efterfølgende udrejser af Danmark den 9. maj 2009.
  2. Fakturaerne for februar måned ses at have højere fakturanumre fakturaerne i marts
  3. Fakturaernes pålydende er opgjort på baggrund i en fast timepris ganget med et antal timer, hvorimod der hos de andre underleverandører er opgjort indkørt omsætning, reduceret med udgifter i forbindelse med udlæg opgjort af [virksomhed2]
  4. [virksomhed3] ses ikke at have indsendt momsangivelser
  5. [virksomhed3] ses ikke at være registreret på nogen ruter hos [virksomhed2]
  6. Fakturaerne ikke betalt via bankoverførsel ligesom de øvrige underleverandører.

(...)

SKAT nægter fradrag for fakturaerne skattemæssigt jf. statsskattelovens§ 6, litra a, idet SKAT anser fakturaerne for at være uden reelt indhold alene udstedt for at mindske moms og skattebetalinger.

(...)

For 2010 nægter SKAT fradrag for udgifter vedrørende [virksomhed4], idet SKAT anser fakturaerne for at være uden reelt indhold. SKAT har ud fra det således foreliggende lagt vægt på følgende:

  1. Fakturaernes pålydende er opgjort på baggrund i en fast timepris ganget med et antal timer, hvorimod der hos de andre underleverandører er opgjort indkørt omsætning, reduceret med udgifter i forbindelse med udlæg opgjort af [virksomhed2]
  2. Udgifterne til underleverandører ses at overstige omsætningen for august og september måned, hvor der er bogført fakturaer fra [virksomhed4]
  3. [virksomhed4] ses ikke at have indsendt momsangivelser
  4. [virksomhed4]ses ikke at være registreret på nogen ruter hos [virksomhed2]
  5. Fakturaerne er ikke betalt via bankoverførsel ligesom de øvrige underleverandører

(...)

SKAT nægter fradrag for fakturaerne skattemæssigt jf. statsskattelovens § 6, litra a, idet SKAT anser fakturaerne for at være uden reelt indhold alene udstedt for at mindske moms og skattebetalinger.

(...)

1.3. Retsregler og praksis

Statsskattelovens§ 6, litra a Skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32, stk. 2

Momslovens §§ 37 og 56

(...)

1.5. Afgørelse

SKAT har ikke hørt fra dig. SKAT træffer derfor afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag af 25. april 2013.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har i klagen anført følgende:

”(...)

Jeg vil klager over skattevæsnet afgørelse om forhøjelse af min indkomst for 2009 og 2010, dvs. skat, ambidrag og momsen, idet jeg har dokumentationer nok til at bevise at min indkomst for 2009 og 2010 var mindre end skattevæsnet har bergnet.

Dokumentation, regnskab, kan fremsendes.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, der er offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Det følger af arbejdsmarkedsbidragslovens § 4 (lov 2009-06-12 nr. 471), at grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag for selvstændigt erhvervsdrivende, som ikke anvender virksomhedsordningen i virksomhedsskattelovens afsnit I, udgør den personlige indkomst ved selvstændig virksomhed. Forhøjelsen af klagerens arbejdsmarkedsbidrag er således en konsekvens af SKAT’s forhøjelse af klagerens overskud af virksomhed.

Klageren har for indkomståret 2009 fratrukket udgifter til [virksomhed3] v/[person2] på i alt 606.720 kr. ekskl. moms, mens der for indkomståret 2010 er fratrukket udgifter til [virksomhed4] v/[person3] på 223.357 kr. ekskl. moms.

Som dokumentation har klageren fremlagt fakturaer, der efter det oplyste er betalt kontant. Der er imidlertid ikke fremlagt betalingskvitteringer, underleverandørkontrakter, arbejds- eller timesedler eller lignende, der kan henføres til de konkrete fakturaer.

Landsskatteretten finder med udgangspunkt i byrettens dom af 18. april 2018 i straffesagen vedrørende de i denne sag omhandlede fakturaer, at de fremlagte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Der er henset til, at klageren ikke har kunnet fremlægge kvitteringer eller anden dokumentation for betalingerne, og at fakturaerne fra [virksomhed3] for februar 2009 har højere fakturanumre end fakturaen dateret den 15. marts 2009, og at fakturaerne fra [virksomhed3] og [virksomhed4] er opgjort på baggrund af en fast timepris, mens der ubestridt hos de øvrige underleverandører er opgjort indkørt omsætning reduceret med udgifter i forbindelse med udlæg opgjort af [virksomhed2].

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, hvorefter klagerens overskud af virksomhed forhøjes med 606.720 kr. for indkomståret 2009 og med 223.357 kr. for indkomståret 2010.