Kendelse af 27-09-2018 - indlagt i TaxCons database den 26-10-2018

Faktiske oplysninger

Klageren har i indkomståret 2010 drevet virksomhed med salg af møbler m.v. under navnet [virksomhed1] uden at være momsregistreret og uden at selvangive resultat af virksomheden.

SKAT har indhentet kontoudtog fra klagerens pengeinstitut samt kontroloplysninger for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010. Det fremgår heraf, at klageren har solgt møbler m.v. for i alt 1.034.762 kr. til virksomhederne [virksomhed2], [virksomhed3], [virksomhed4] ApS m.v.

Klageren har fremlagt købsbilag på 9 handler ud af 73 salgsbilag, hvoraf det ene vedrører et køb i indkomståret 2005 af en anden part. Klageren har til SKAT oplyst, at 9 af salgene er knyttet til uberettigede erhvervelser ved hæleri, som han er dømt for i januar 2011. Derudover har han noteret, at 6 af salgene er private salg.

Klageren kan efter det oplyste ikke huske, hos hvem han har købt møblerne m.v., eller hvor de fysisk er hentet.

Efter det oplyste er klageren i en dom afsagt den 27. januar 2011 dømt for hæleri. Han er dømt for at have skaffet sig uberettiget vinding ved videresalg af købte møbler, m.v. til en samlet vurderingspris eksklusiv salær og hammerslagsgebyr på op til ca. 300.000 kr. Købene skulle ifølge SKAT være foretaget i perioden mellem den 1. august 2010 og den 12. november 2010 på hjem-adressen.

Klageren har oplyst, at avancen på møblerne ligger på ca. 5-10 %. Han har oplyst til SKAT, at kontanter ved salg af møbler m.v. til [virksomhed3] og [virksomhed4] ApS, til dels er blevet brugt til nye køb. Køb vil derfor ikke fremstå som en hævning på kontoudtog fra pengeinstitut.

Det fremgår af salgsbilag vedrørende salg til [virksomhed3], som er fremlagt i sagen blandt andet, at varerne er gældfri og fremskaffet på ærlig vis. Der fremgår ikke moms af bilag til [virksomhed3].

Det fremgår af salgsbilag vedrørende salg til [virksomhed4] ApS blandt andet, at klageren forpligter sig til at tilbagebetale beløbet, såfremt der skulle fremkomme tvivl om varernes herkomst. Der fremgår ikke oplysninger om moms på bilag vedrørende salg til [virksomhed4] ApS.

SKAT har oprindeligt ved en afgørelse den 7. februar 2012 forhøjet klagerens omsætning med 258.691 kr.

Klagerens repræsentant har efterfølgende anmodet om genoptagelse af denne ansættelse, hvilket SKAT har imødekommet. SKAT har oprindeligt ændret ansættelsen således:

Omsætning:

Fradrag:

SKATs genoptagelse i nærværende sag har afstedkommet en nedsættelse af virksomhedens resultat med 233.133 kr. til 25.558 kr., jf. nedenstående talmæssige opgørelse:

Omsætning:

Fradrag:

SKAT har indrømmet skønsmæssigt fradrag for udgifter til kørsel med 10.000 kr., da der i forbindelse med sagens behandling ved SKAT blev udarbejdet et rekonstrueret kørselsregnskab med angivelse af dato for kørsel, destination samt kørte kilometer.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse for indkomståret 2010, hvor SKAT har nedsat klagerens indkomst med 233.133 kr., men ikke har godkendt fradrag for yderligere nedsættelse med 244.500 kr.

Skatteankenævnet har anført følgende:

”Kogle 60 og 2 wegner Ox

Når klager påstår, at en Kogle 60 og 2 Wegner Ox er private ejendele, som ikke skal medregnes i omsætningen, påhviler det klager at godtgøre, at disse genstande er anskaffet til privat brug og har indgået i privatsfæren indtil salget, jf. herved praksis beskrevet i Den juridiske vejledning A.B.5.3.

Nævnet hæfter sig ved, at klagers påstand om, at de 2 designer møbelgenstande er købt før han påbegyndte virksomhed og, at de ikke er overført fra privatsfæren til virksomheden, ikke er tilstrækkeligt godtgjort ved bilag eller lignende. Når klager ikke har kunnet fremlægge dokumentation for, hvornår Kogle 60 og 2 Wegner Ox er anskaffet og det tilsvarende gælder for en del af de genstande, som er anskaffet og solgt i virksomheden, finder nævnet ikke, at klager har sandsynliggjort, at der er tale om private ejendele, som kan udeholdes fra virksomhedsdriften. Nævnet har videre lagt vægt på, at der er tale om designer møbler, som er den type møbler, som virksomheden handler med. Det har derfor også formodningen for sig, at de særlige designermøbler er overgået til virksomheden. Nævnet bemærker herved, at SKAT har accepteret at salg af møbler for 34.000 kr. anses for salg af privat indbo, jf. SKATs afgørelse af 9. august 2012.

Bruttoavance

For så vidt angår den skønsmæssige ansættelse af bruttoavancen, som er afledt af det faktum, at der ikke foreligger dokumentation for anskaffelsesudgifter finder nævnet, at der ikke er belæg for at tilsidesætte SKATs skøn. Nævnet har lagt vægt på, at der ikke foreligger behørig dokumentation for anskaffelsesudgifter og, at der i det hele taget ikke foreligger et fyldestgørende regnskabsmateriale. Der har været tale om uregistreret virksomhed. Nævnet har også lagt vægt på, at indkøb af møbler er sket fra privat personer uden, at der foreligger behørig dokumentation for købet og en del af møblerne har vist sig at være hælervarer, hvor købspris er ukendt. Nævnet finder derfor, at der ikke er belæg for at sammenligne med efterfølgende års regnskabsresultater, hvor virksomheden er drevet i registreret form. Af samme grund mener nævnet heller ikke, at der kan sammenlignes med branchetal. Nævnet bemærker i øvrigt, at SKAT i sin afgørelse har nedsat omsætningen med 48.000 kr., som har været omsætning af hælervarer, hvor handlen er annulleret, jf. SKATs afgørelse af 9. august 2012.

Kørselsudgifter

Hvad angår fradrag for kørselsudgifter følger det af statsskattelovens § 6, at driftsudgifter kan fratrækkes. Efter praksis kan erhvervsdrivende opgøre deres kørselsudgifter enten efter egentlig dokumentation eller beregningsmæssigt, jf. ligningsvejledningen 2010 A.F.3.4. Når der er tale om et blandet driftsmiddel, skal der foreligge et kørselsregnskab, som viser fordeling af kørsel mellem privat og erhverv.

Det af klageren afleverede kørselsregnskab er efterkonstrueret og er samtidig alene en opregning af den påståede erhvervsmæssige kørsel uden, at denne er yderligere godtgjort. Det lever således ikke op til kravene til et egentligt kørselsregnskab.

Det forhold, at kørslen i de efterfølgende år er større indebærer ikke, at der er belæg for at ændre skønnet for 2010.

Nævnet stadfæster således i det hele SKATs afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at resultatet af virksomheden for indkomståret 2010 skal nedsættes med 244.500 kr.

Han har til støtte for sin påstand anført følgende:

”Nærværende sag drejer sig helt overordnet om opgørelse af omsætningen, bruttoavancen og kørselsudgifterne i [klagerens] personlige virksomhed, [virksomhed1], der handler med brugte designmøbler.

Afgørende for sagen er, hvorvidt virksomhedens bruttoavance skønsmæssigt skal ansættes til 30 % eller 10 % i indkomståret 2010, samt hvorvidt [klageren] har godtgjort, at der indgår private aktiver i den af SKAT opgjorte omsætning. Endelig vedrører sagen spørgsmålet om hvor store kørselsudgifter, der skal godkendes ved opgørelse af virksomhedens resultat i indkomståret 2010.

(...)

Påstanden svarer til en nedsættelse af virksomhedens omsætning med avancen ved salg af en kogle og en Wegner Ox kr. 44.500, samt at bruttoavancen i virksomheden ansættes til 10 %, hvilket medfører en nedsættelse af virksomhedens overskud med kr. 190.000. Endelig indgår ved opgørelse af påstanden fradrag for yderligere kørselsudgifter med kr. 10.000.

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at bruttoavancen i 2010 skal nedsættes til 10 %.

Videre gøres det gældende, at det er godtgjort, at [klageren] i 2010 har solgt private aktiver samt haft kørselsudgifter i virksomheden svarende til kr. 20.000.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det helt overordnet gældende, at det af SKAT udøvede skøn svarende til en bruttoavance på 30 % reelt er fuldstændig ubegrundet.

SKAT har ved udøvelsen af skønnet ikke henset til de af [klageren] udarbejdede regnskaber for de efterfølgende indkomstår, ligesom udtalelser fra lignende virksomheder i branchen er siddet overhørig. I bedste fald har SKAT ved skønnet henset til en foreløbig udprintet saldobalance, der ikke på nogen måde var retvisende, hvilket blev fremhævet over for SKAT i forbindelse med møder og udlevering af saldobalancen.

Der er de facto ingen forskel mellem driften i de efterfølgende indkomstår, hvor regnskaberne viser en bruttoavance på 10,37 % og 12,23 %, og driften i indkomståret 2010, hvor SKAT har skønnet en bruttoavance på 30 %.

Det gøres gældende, at SKATs skøn er udøvet på et utilstrækkeligt og forkert grundlag. Skønnet skal ændres således, at bruttoavancen fastsættes til mellem 10 og 15 % og dermed fastsættes i overensstemmelse med regnskaberne for de efterfølgende indkomstår.”

Repræsentanten har efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler indsendt yderligere redegørelse:

”Nærmere om bogføringsfejlen og baggrunden herfor

Det forholder sig som drøftet på vores behagelige kontormøde således, at [klagerens] overgang fra "interesseret samler" til "erhvervsdrivende" i firmaet [virksomhed1] foregik løbende i 2011 og ikke kan stadfæstes til en præcis dato.

Ved udarbejdelsen af regnskabet for 2011 tog dette således udgangspunkt i alle tilgængelige oplysninger, der dog til dels ikke var fuldt ud dokumenterbare. Revisor og dennes medarbejder udarbejdede et regnskab for virksomheden [virksomhed1] og fremsendte dette til SKAT uden nærmere drøftelser med [klageren] om det præcise indhold, den gennemførte bogføring m.v. Det viste sig efterfølgende, at der var en række problemstillinger i relation til den bearbejdelse, der havde fundet sted af regnskabsmaterialet, idet revisors medarbejder havde medtaget en række salg af møbler uden samtidig at tage højde for købet af disse i virksomheden.

Dette førte til, at der efterfølgende blev foretaget en række rettelser af det materiale, der var udarbejdet og indsendt til SKAT. De nærmere rettelser er beskrevet i revisors erklæring af den 17. september 2014 til [klageren], der er vedhæftet nærværende e-mail til venlig orientering.

Det forholder sig således, at SKAT efter modtagelse af de nye yderligere oplysninger i relation til opgørelsen af resultatet af [virksomhed1] i 2011 nægtede at forholde sig hertil. SKAT benyttede således det oprindelige fejlbehæftede regnskab til brug for vurdering af sagen, hvilket reelt er baggrunden for denne.

Hvis ovenstående på nogen måde er uklart eller giver anledning til yderligere spørgsmål eller bemærkninger, hører jeg meget gerne fra dig.

Billeddokumentation

Billeder af de i sagen omhandlede Ox chairs og en kogle i stål er vedhæftet nærværende e-mail til venlig orientering. Billederne er taget på [klagerens] private bopæl, hvor møblerne har indgået i den almindelige møblering i en længere periode. Det har imidlertid ikke været muligt at finde billeder, hvor møblerne fremgår i mere "dagligdagssituationer". Det samme gør sig gældende for det omhandlede litografi af Hornsleth.

Det bemærkes for god ordens skyld, at billeder af de omhandlede møbler allerede er udleveret til SKAT, hvorfor de omhandlede billeder eller nogenlunde tilsvarende billeder burde indgå i det foreliggende sagsmateriale.

Nærmere om den skønnede bruttoavance

Jeg forstår din seneste mail således, at SKAT ikke har yderligere materiale i relation til begrundelsen for fastsættelse af en avance på 30 %.

Det fastholdes, at SKATs begrundelse for at fastsætte bruttoavancen til 30 % reelt er ubegrundet. SKAT henviser til, at avance ved salg af møbler, der knytter sig til køb af hælervarer, skal ansættes højere og udgøre 50 %. Imidlertid er det – så vidt vi forstår – ubestridt, at der er gjort op med de hælervarer, der måtte være indgået i virksomheden, idet alle avancer er beslaglagt, og [klageren] i øvrigt har måttet betale erstatning til de kunder, der havde købt varer, der viste sig at være stjålne. I den forbindelse skal jeg i hele henvise til vores drøftelse herom på det behagelige kontormøde.

Det forholder sig derimod således, at SKAT og Skatteankenævnet har set bort fra en erklæring fra [virksomhed4], der oplyser, at bruttoavancen ligger mellem 15-20 %. Der er ligeledes set bort fra, at det korrekte regnskab for [virksomhed1] for 2011 viser en bruttoavance på 10,37 %, samt at regnskabstallene for 2012 viste en bruttoavance på 12,23 %. Der er således milevidt fra den skønnede bruttoavance i indkomståret 2011 til de reelle bruttoavancer såvel generelt i branchen som konkret realiseret af [virksomhed1], der drives af [klageren].”

Ved retsmødet i Landsskatteretten har klagerens repræsentant blandt andet anført, at der er fremlagt erklæringer fra samhandelspartnere, som har erklæret, at avancen kun udgør 10-15 pct. Klageren har efter bedste evne udarbejdet dokumentation til SKAT og samarbejdet med myndighederne, ligesom han har fremlagt al dokumentation, som har haft, for SKAT.

SKAT har indrømmet skønsmæssigt fradrag for kørsel med 10.000 kr., men klageren har opgjort beløbet til 20.000 kr. ved et udarbejdet regnskab. Sammenhængen mellem den opnåede omsætning og kørslen har bevirket, at der må være kørt mere, end hvad SKAT har skønnet. Der er desuden påvist væsentlig mere kørsel i efterfølgende år, sammenholdt med SKATs skøn for nærværende år.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4. Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive sin indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Det fremgår af statsskattelovens § 5, litra a, at salg af privat indbo ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen.

Virksomhedens regnskabsmateriale, herunder købs- og salgsbilagene, er bortkommet eller forefindes ikke. Klageren kan derfor ikke dokumentere eller i tilstrækkelig grad sandsynliggøre, at der er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Selvstændige erhvervsdrivende og andre med indtægtsgivende arbejde, der ikke er lønmodtagere, kan foretage fradrag for udgifter til erhvervsmæssig befordring efter ligningslovens § 9B, stk. 1, som omfatter:

Det er en betingelse for fradrag, at der er afholdt udgifter, og at befordringen er erhvervsmæssig efter ligningslovens § 9B. Fradraget foretages i den personlige indkomst.

Selvstændige erhvervsdrivende kan vælge mellem at foretage fradrag enten for den andel af de faktiske kørselsudgifter, der vedrører den erhvervsmæssige kørsel, eller fradrag efter Skatterådets kilometersatser for godtgørelse af erhvervsmæssig befordring. Det fremgår af SKATs Den juridiske vejledning 2016-1, afsnit C.A.4.3.3.3.3.3.

Hvis transport af varer er hovedformålet med kørslen, kan der opnås fradrag for transportudgifterne efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, selvom kørslen ikke er erhvervsmæssig bedømt ud fra ligningslovens § 9B, stk. 1. Der henvises til Højesterets dom af 29. august 1996, offentliggjort i TfS 1996,663.

Hvis et kørselsregnskab skal danne grundlag ved opgørelsen af fradrag for erhvervsmæssig kørsel, skal det opfylde følgende formkrav:

Hvis der ikke foreligger et egentlig kørselsregnskab eller kørselsregnskabet er mangelfuldt, er skattemyndighederne berettiget til at fastsætte fordelingen af den private og erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 30. juni 2009, offentliggjort i SKM2009.477.VLR.

Bruttoavance

Klagerens repræsentant har anført, at 10-15 pct. i bruttoavance er passende for virksomheden ud fra en erklæring fra [virksomhed4], som er en af virksomhedens samarbejdspartnere. Desuden har et udkast til regnskab for virksomheden i det efterfølgende år, 2011, efter det oplyste vist en avance på 23 pct., og selve regnskabet viser efter det oplyste en bruttoavance på 10,4 pct. For år 2012 har [virksomhed5] opgjort avancen til 12,23 pct. ud fra den foreliggende bogføring. Der er ikke fremlagt reviderede regnskaber som grundlag for disse tal, ligesom der ikke er fremlagt bilagsdokumentation.

Klageren har ikke udarbejdet regnskab for virksomheden for indkomståret 2010, og SKAT har på den baggrund været berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, jf. praksis i blandt andet SKM2014.448.BR, som ligeledes vedrører en virksomhed, som handler med brugte designmøbler.

Der er ikke indsendt bilagsmateriale vedrørende virksomhedens samlede køb og salg af møbler m.v., og SKAT har derfor foretaget en skønsmæssig ansættelse af virksomhedens resultat med udgangspunkt i en skønnet bruttoavance på 30 pct.

Opslag på Danmarks Statistik, nr. 464700 ”Engroshandel med møbler, tæpper og belysningsartikler” viser, at firmaers køb og salg afstedkommer en gennemsnitlig bruttoavance i år 2010 på i alt 31,8 pct. og i 2011 på i alt 29,4 pct. SKATs ansættelse af bruttoavancen til 30 pct. anses på den baggrund for at være rimelig, idet der ikke er belæg for at antage, at den gennemsnitlige procentuelle fortjeneste skulle være mindre ved salg af disse genstande som brugte.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende den opgjorte bruttoavance.

Salg af privat indbo

Det påhviler virksomhedens indehaver at godtgøre, at Kogle 60 og 2 stk. Wegner Ox stole er indkøbt til privat brug og herefter videresolgt, og at den opnåede salgssum dermed ikke skal indgå i opgørelsen af virksomhedens omsætning. Indehaveren har ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort dette ved at fremlægge fotos af en Kogle 60 lampe og 2 Wegner Ox stole. Der er ikke fremlagt yderligere dokumentation herfor, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Udgifter til kørsel

Klagerens fremlagte kørselsregnskab viser den erhvervsmæssige kørsel og den akkumulerede erhvervsmæssige kørsel. Kørselsregnskabet opfylder ikke betingelserne for et sådant, idet det blandt andet ikke viser, hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning, ligesom den daglige kørsels fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel ikke fremgår. Der er desuden ikke fremlagt dokumentation for køb af varer, således at det kan kontrolleres, hvorvidt der er foretaget erhvervsmæssig kørsel i henhold til destinationerne på kørselsregnskabet.

Kørselsregnskabet kan dermed ikke lægges til grund for en korrekt opgørelse af klagerens kørsel, og det er derfor med rette, at SKAT har fastsat den erhvervsmæssige kørsel skønsmæssigt.

I SKATs oprindelige afgørelse af 7. februar 2012 godkendte SKAT udgifter til varekøb og andre udgifter, herunder kørsel med 50 pct. af omsætningen. Ved den efterfølgende genoptagelsessag har SKAT indrømmet yderligere fradrag for kørselsudgifter med 10.000 kr.

Klageren har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for påvisning af yderligere kørselsudgifter.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.