Kendelse af 28-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 22-06-2018

Indkomståret 2008

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for driftsudgifter med 73.036 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2009

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for driftsudgifter med 64.057 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Indkomståret 2010

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for driftsudgifter med 65.240 kr.

Landsskatteretten stadfæster denne afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev virksomheden [virksomhed1]/[projekt1] med CVR nr. [...1]. Branchekoden er 466100 – engroshandel med landbrugsmaskiner, udstyr og tilbehør hertil. Virksomheden er drevet siden 1985, og er ophørt den 31. december 2016.

Klageren drev en konsulent og agent virksomhed, som vedrørte opbygning og drift af kyllingeproduktion. Virksomheden opererede dog på flere forskellige områder, og ifølge klagerens repræsentant var fællesnævneren et ønske om økonomisk udbytte. Der var henholdsvis tale om engroshandel med landbrugsmaskiner, salgsagentur (handels- og konsulentvirksomhed indenfor opbygning og drift af kyllingeproduktion), bygge- og konstruktionsvirksomhed, generel entreprenørvirksomhed, salg og investering i ejendomme, samt håndværk og installation.

Repræsentanten har anført, at klageren i de påklagede år havde koncentreret sig om at finde nogle faste kunder. Dette havde dog ikke afledt indtægter. Hans opsøgende arbejde samt vedligeholdelse af kontakter havde bl.a. bestået i at deltage i diverse messer.

Repræsentanten har endvidere anført, at klagerens branche var hårdt ramt af både Muhammedkrisen og finanskrisen. Klageren forklarer, at det var umuligt at drive forretning i Mellemøsten efter Muhammedkrisen, hvilket resulterede i annullerede ordrer. Det var dog stadig nødvendigt at vedligeholde forbindelserne relateret til de andre dele af virksomheden.

Klageren har yderligere i mange år været hovedbestyrelsesmedlem og medlem af forretningsudvalget i [Forening1] samt kredsformand for [by1] kolonihaveforening.

I indkomstårene 2008 og 2009 har klageren haft en indtægt fra [Forening1], da han blev hyret til at opbygge et kolonihavehus.

Klageren har modtaget løn og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for sit bestyrelsesarbejde for [Forening1] i Danmark.

Ifølge klageren arbejdede han, hvad der svarer til fuldtid i virksomheden, og har siden 2003 modtaget flexydelse fra [by1] Kommune som følge af arbejde i selvstændig virksomhed. Virksomheden blev drevet fra klagerens bopæl, og var klagerens hovederhverv.

Ultimo 2007 fik klageren en arbejdsskade og var uarbejdsdygtig i 30 måneder.

Klageren har en håndværks- og ingeniøruddannelse og en uddannelse inden for forretningsledelse.

I maj 2011 indgik klageren en ”Agreement” med [virksomhed2] Ltd. [by2], Cypern, om at klageren skulle udføre inspektion af deres installerede udstyr og instruere det lokale personale i vedligeholdelse og drift af udstyret, i håndtering af kyllingerne samt føre tilsyn med den første rengøring af husene. Klageren skulle i alt have fire besøg/ophold i [by3], og selskabet sørgede for flybilletter, visa, lokal transport, kost og logi, internet, mobiltelefon og forsikring. Klageren blev betalt månedsvis med 6 betalinger a 5.000 euro. Ved udførelsen af arbejdet var klageren hverken ansvarlig for skade eller tab i forbindelse hermed.

Resultater

Følgende fremgår af virksomhedens indsendte regnskaber for de påklagede år 2008-2010 samt det efterfølgende år 2011:

I resultatet for indkomstårene 2008 og 2009 indgår aconto indtægter på 106.520 kr. pr. år. Indtægten hidrører fra klagerens opførelse af et kolonihavehus i [by1]. Der har ikke været yderligere omsætning i virksomheden.

Der ses ikke at være beregnet skattemæssige eller driftsøkonomiske afskrivninger.

Ifølge SKAT har klageren selvangivet følgende resultater for indkomstårene 2011 – 2016:

Klagerens repræsentant oplyser tillige, at klagerens seneste årsregnskaber viser, at klageren har haft underskud i sin virksomhed.

SKATs afgørelse

Ifølge skatteankenævnets sagsfremstilling godkendte SKAT ikke fradrag for de driftsudgifter, som var afholdt i forbindelse med klagerens konsulent og agent virksomhed, da der i de påklagede år ikke havde været indtægter i virksomheden. SKAT fandt ikke, at der var en direkte sammenhæng mellem de afholdte udgifter og indkomsterhvervelsen, som er en betingelse for at kunne fradrage driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. SKAT godkendte dog fradrag for en række udgifter, som måtte henføres til opbygning og drift af kyllingeproduktion som f.eks. køb af kontorinventar og -artikler, telefonudgifter, porto, pasfoto, avis, mobiltelefon og software. Udgifter til telefon blev tillige godkendt, men reduceret med en private andel.

SKAT godkendte således ikke udgifter til uspecificerede pengeoverførsler ([finans1]), rejseudgifter, kørsels- og telefonudgifter.

SKAT godkendte dog, at klageren kunne fradrage de kørselsudgifter, han havde haft til opførsel af kolonihavehuset.

SKAT nægtede tillige klageren fradrag for udgifter til huslejen, da klagerens kontor var en del af dennes privatbeboelse. SKAT godkendte et skønsmæssigt fradrag for udgifter til lys og varme m.v.

Det var tillige SKATs opfattelse, at der ikke var en sammenhæng mellem afholdelse af driftsudgifter og den indgåede ”Agreement” i maj 2011. SKAT anså dette forhold for at være et lønmodtagerforhold, da [virksomhed2] betalte for klagerens udgifter i forbindelse med besøgene, samt denne modtog en fast månedsløn.

Samlet nægtede SKAT klageren fradrag for driftsudgifter på 73.036 kr. i indkomståret 2008, på 64.057 kr. i indkomståret 2009, og 65.240 kr. i indkomståret 2010.

Samlet medførte dette, at SKAT godkendt fradrag for underskud af virksomheden i 2008 med 57.767 kr., at klageren i 2009 som følge af SKATs forhøjelser havde et overskud på 23.441 kr., og at klageren fik godkendt et fradrag for underskud på 39.701 kr. i 2010.

[Skatteankenævnet]s afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for driftsudgifter med 73.036 kr., 64.057 kr. og 65.240 kr. for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Nævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”Ved beregningen af den skattepligtige indkomst kan fradrages driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1. litra a. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelse af indkomsten.

Bevisbyrden for, at der foreligger en fradragsberettiget driftsomkostning, påhviler som udgangspunkt skatteyderen.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen efter nettoindkomstprincippet. Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst, jf. hertil Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.

Skatteankenævnet bemærker, at klager ikke i de påklagede indkomstår har haft nogen omsætning i sin virksomhed som konsulent/agent ved opbygning og drift af kyllingeproduktion. At der har været indtægt i virksomheden i 2008 og 2009 skyldes således alene, at klager har selvangivet a conto-indtægt ved byggeri af et kolonihavehus. En opgave, som klager har påtaget sig i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i [forening1].

Der er selvangivet underskud af virksomhed på 131.001 kr. i 2008, 39.589 kr. i 2009 og 105.535 kr. i 2010.

Det har således været en forudsætning for drift af virksomheden, at klager har haft indtægter fra anden siden for at neutralisere underskuddet.

SKAT har ved sin afgørelse dog godkendt fradrag for den del af klagers kørsel/rejser, som antages at have relation til klagers byggeri af kolonihavehuset og for værktøj m.v., som direkte kan relateres til byggeriet.

Der er herudover tillige godkendt fradrag for en række udgifter, som nærmere må henføres til virksomhed som konsulent/agent indenfor opbygning og drift af kyllingeproduktion, herunder køb af kontorinventar- og artikler, telefonudgifter og porto, pasfoto, avis, mobiltelefon og software, ligesom der er godkendt fradrag for arbejdsværelse i hjemmet, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.C.2.2.2.13. Der er endvidere godkendt fradrag for udgifter til telefon, fratrukket privat andel heraf, jf. Ligningsvejledningen fra 2009, afsnit E.B.2.1.

Henset til den manglende rentabilitet i virksomheden og den lave intensitet i øvrigt, finder nævnet ikke grundlag for at godkende fradrag for yderligere udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at klager i 2011 har indgået en aftale med [virksomhed2] om konsulentarbejde i Saudi Arabien. Forholdet findes, efter aftalens ordlyd, at måtte anses for et lønmodtagerforhold i skattemæssig henseende.

Agentaftale indgået i 2012 kan heller ikke føre til yderligere fradrag for udgifter afholdt i 2008, 2009 og 2010.

Der er ikke fremkommet nye oplysninger frem i bemærkninger af 6. juni 2013 eller på mødet med nævnet den 19. juni 2013, som kan føre til et andet resultat. ”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren skal have fradrag for de selvangivne driftsudgifter for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Det er til støtte herfor anført:

”Vi skal herved indgive klage over den af [Skatteankenævnet] trufne afgørelse i skattesagen for 2008, 2009 og 2010.

Vi skal henvise til den vedlagte afgørelse af 25. juni 2013.

Som det fremgår af vort notat til mødet med skatteankenævnet, bilag 3 til afgørelsen, opfordrede vi skatteankenævnet til at lade en sagsbehandler gennemgå sagens indhold og bilag med skatteyder og/eller rådgiver, som først er indtrådt i sagen efter modtagelsen af skatteankenævnets forslag til afgørelse, så de misforståelser, som der måtte være, til udgifterne eller andre forhold i sagen, kunne blive ryddet af vejen inden afgørelsen.

Skatteankenævnet traf sin afgørelse umiddelbart efter mødet, altså uden af følge vores opfordring.

Skatteankenævnets begrundelse for afgørelsen fremgår af siderne 14 og 15 i afgørelsen.

Efter vores opfattelse har skatteyder gjort nok for at undgå eller minimere underskud, og vi mener derfor ikke, at man alene kan tage nogle års underskud, som grundlag for, om der er tale om en ikke erhvervsmæssig virksomhed,

Skatteyders virksomhed blev stiftet den 1.4. 1985, altså for 28 år siden. Så virksomheden er ikke ubekendt med, at der er både gode og dårlige indkomstår, især under finanskriser.

Forretningerne i Mellemøsten gik helt i stå efter Mohammed krisen, hvor skatteyder fik annulleret fem ordrer, heraf to fodermøller til en dansk virksomhed til en samlet værdi af ca. kr. 18 mio..

Årene før, 2002-2007 var rimelige, med salg og indkøring af tre gødningsfrabrikker i Dubai, en del maskinsalg til Tyskland samt opførelse af et hus for [Fond1] til kolonihaveformål. Vi skal anmode om gennemgang af skattesagen ved et kontormøde med Landsskatterettens sagsbehandler, så sagens indhold og forhold bliver belyst fuldt ud, før Landsskatteretten træffer en afgørelse. ”

Klagerens nye repræsentant er fremkommet med uddybende klage af 22. maj 2014 som følger:

”I forlængelse af klage af 22. august 2013 indgivet til Landsskatteretten over [Skatteankenævnet] s afgørelse af 25. juni 2013, skal jeg hermed komme med uddybende klage.

Jeg anmoder venligst om retsmøde i sagen.

Påstand

SKAT tilpligtes at anerkende, min klients fradrag for driftsudgifter i erhvervsvirksomhed for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 jf. det selvangivne.

Faktum

Min klient driver virksomheden [virksomhed1]/[projekt1].

Virksomheden blev etableret i 1985.

Virksomhedens aktiviteter er meget forskelligartede. Indbyrdes har aktiviteterne samlet ikke noget med hinanden at gøre. Fællesnævneren for alle aktiviteterne i virksomheden er økonomisk udbytte.

[person1] beskæftiger sig med følgende i sin virksomhed:

[person1] har haft virksomheden som sit hovederhverv i samtlige af de år virksomheden har eksisteret.

Før dette har [person1] været selvstændig erhvervsdrivende med to selskaber, som han solgte for at investere i ejendomme, blandt andet i Mellemøsten.

[person1] arbejder hvad der svarer til fuldtid i virksomheden, idet han oppebærer flextjobydelse fra [by1] Kommunen baseret på arbejde i selvstændig virksomhed. Det har han gjort siden 2003.

[person1] har en håndværks – og ingeniøruddannelse samt uddannelse inden for forretningsledelse (CV bilagt).

[person1] har beskæftiget sig med udstyr til landbrug, fjerkræ i særdeleshed i 40 år og desuden arbejdet på avlshønseri. Derudover har han i en årrække lavet ”turnkey” bygninger til hønserier.

På baggrund af sin erfaring og uddannelse, er [person1] blevet benyttet som ”overall” konsulent, idet han både kan rådgive om bygninger, maskine og dyr.

Af nuværende aktiviteter i virksomheden kan nævnes agentur for [virksomhed3], hvor [person1] skal formidle og sælge gødningsbehandlingsanlæg (agenturaftale bilagt) og salgsagentur og konsulentopgaver for [virksomhed2], hvor [person1] skal stå for opbygning og drift af kyllingeproduktion. (kontrakt bilagt). Derudover konsulentaftale med [virksomhed4], som består af renovering af 600- 900 huse til kyllinger, hvor det var planlagt at lave 180 huse per år i fem år. Hvert hus har plads til 90.000-135.000 kyllinger. Der er foreløbigt afsat 1.000.000.000 US$ til projektet (kontrakt bilagt). Endvidere har [person1] agenturer for flere firmaer i blandt andet Tyskland og Danmark.

[person1] har desuden indgået forhandlinger om tilsvarende aftaler med omkring 3-4 firmaer inden for kyllingeproduktion i Saudi Arabien.

Konsulentaftalerne går ud på, at [person1] altid skal være til rådighed (på mail og telefon).

Derudover skal han rejse til de pågældende kylligeproduktionsbedrifter i det omfang det skønnes nødvendigt. Der Honoreres med et rådighedstillæg per måned (3-5000 € per kunde) og 5-700 € per rejsedag samt alle rejseomkostninger refunderet. Alle andre omkostninger som forsikringer, kontorhold og lignende skal [person1] selv dække.

Det anslås, at [person1] ville kunne opnå en årsindtægt på 100.000 € plus 100 rejsedage årligt til 50.000 €. Hertil kommer henvisningsprovisioner, når [person1] formidler maskinel til kyllingeproduktionsfarme.

Herudover har [person1] indgået aftale med [Fond1]/[Forening1] om etablering af [x1] i [område1]. Det vil sige opførsel af 26 huse til brug for kolonihaver. Der er udsigt til etableringen af flere lignende projekter i såkaldte daghaver i hovedstadsområdet (faktura 13041 bilagt).

I samtlige indkomstår virksomheden har eksisteret pånær indkomstårene 2008-2010, har den givet overskud.

Fra 1987 og indtil Golfkrigen i 2003 gav virksomheden et stort overskud med aktiviteter primært i Mellemøsten.

Fra 2003 og indtil Mohammedkrisen i 2008 var det vanskeligere for [person1] at drive forretning i Mellemøsten, og han måtte derfor afhænde sine ejendomme, blandt andet en ejendom med 18 lejemål som følge af krigen. Indtil 2006 var aktiviteterne og overskuddet i virksomheden dog rimeligt med salg, opstilling og indkøring af tre gødningsfabrikker i Dubai samt en del maskinsalg til Tyskland.

Mohammedkrisen i 2008 gjorde, at det blev fuldstændig umuligt at drive forretning i Mellemøsten. [person1] fik som følge deraf annulleret fem ordrer på i alt 60 mio. kr., heraf to fodermøller fra en dansk virksomhed til en samlet værdi af ca. 18 mio. kr.

I indkomstårene 2008, 2009, 2010 har [person1] haft et underskud i sin virksomhed.

Det manglende overskud i det pågældende indkomstår, skyldtes udefrakommende faktorer - først og fremmest at størstedelen af virksomhedens aktiviteter i daværende år var centreret i Mellemøsten, hvorfor Mohammedkrisen var skyld i at virksomheden mistede ordrer og ikke havde mulighed for at opnå nye i Mellemøsten. Dernæst skyldtes det manglende overskud i virksomheden dårlige konjukturer, idet finanskrisen var på sit højeste i disse år, hvorfor det i det hele taget var svært at hjemtage nye ordrer og indgå nye forretningsaftaler. Derudover fik [person1] en arbejdsskade ultimo 2007 – et sygdomsforløb der strakte sig over 30 måneder.

[person1] indgik i 2008 en aftale med [Fond1] om opførsel af kolonihavehus, som gav virksomheden en indtægt i 2008 og 2009 (faktura/tilbud bilagt).

Derudover har han i de pågældende underskudsgivende indtægtsår udfoldet intense bestræbelser på at skaffe ordrer og samarbejdsaftaler, følge op på gamle kontrakter, vedligeholdelse af gamle kontakter og opnåelse af nye kontrakter.

[person1] har således haft udgifter i virksomheden til rejser til messer, møder, udstillinger etc. Alt sammen nødvendige omkostninger for at sikre driften af virksomheden.

Tilliden efter Mohammedkrisen var brudt, og det har derfor taget tid for [person1] at komme tilbage i varmen hos gamle og nye samarbejdspartnere i Mellemøsten. En del af de kyllingeproduktionsfarme/maskinleverandører han efterfølgende har indgået aftale med er således bekendtskaber der går 20 år tilbage, som han via sit opsøgende arbejde på messer og udstillinger har genetableret kontakten og tilliden til.

Endvidere er markedet i Mellemøsten således, at når der indgås en agenturaftale, går der typisk ca. 5 år før aftalens materielle indhold bliver effektueret.

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at min klients virksomhed er blevet erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, hvorfor min klient kan fradrage sine driftsomkostninger i de pågældende indkomstår.

Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter som i årenes løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgifterne og erhvervelsen af indkomsten i virksomheden, ligesom der har foreligget en aktuel driftsmæssig begrundelse for afholdelsen af udgiften.

Det følger endvidere af ligningslovens § 8, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår.

Det ligger naturligt inden for virksomhedens struktur at afholde de pågældende udgifter.

Der er en direkte sammenhæng mellem udgifterne og de indtægter virksomheden har fået i de efterfølgende indkomstår - og har udsigt til at få, i det udgifterne forbundet med rejser til messer, udstillinger og møder således har udmøntet sig i aftaler med flere store virksomheder blandt andet [virksomhed2] i maj 2011 samt aftale med [virksomhed4] i juli 2012. Ligesom der har været forhandlinger om yderligere 3-4 aftaler med tilsvarende virksomheder. Derudover er der indtægter i form af anvisningsprovision samt aftale om opførsel af kolonihavehuse i [område1] med mulighed for opførsel af flere kolonihavehuse i [...].

Udgifterne har således været med til at opretholde en løbende drift i virksomheden.

Det fremgår af Ligningsvejledningen afsnit E.A.1.2:

Rentabilitetskriteriet udelukker ikke, at virksomheden kan være erhvervsmæssig, selvom den giver underskud i en periode. En virksomhed kan dermed anses for erhvervsmæssig uanset at den f.eks i opstartsfasen eller i en forbigående periode på grund af dårlige konjunkturer er underskudsgivende, herunder at der i disse perioder ikke er mulighed for forrentning af fremmed – og/eller egenkapital eller for en driftsherreløn, når blot der er udsigt til, at virksomheden kan blive rentabel over en lidt længere periode.

Virksomheden har blandt andet været ramt af Mohammedkrise og dårlige konjunkturer. Disse forhold skal tages i betragtning, når det vurderes om virksomheden på sigt kan blive overskudsgivende.

Med de kontrakter og samarbejdsaftaler der er indgået efterfølgende, er der således grund til at antage at virksomheden på sigt vil kunne blive rentabel.

Virksomhedens underskud har vist sig at være forbigående i de pågældende indkomstår, hvorefter virksomheden efterfølgende viser sig at kunne generere et overskud. Dette bestyrkes af de indgåede kontrakter i 2011, 2012 og 2013. Det kommercielle potentiale er således blevet effektueret.

Det følger af SKM.2008.641.BR jf. LSR2010.10-01932 at de traditionelle rentabilitetsbetragtninger må tillægges mindre betydning, når skatteyders udviklingsaktiviteter havde haft en erhvervsmæssig motivation, uanset at der ikke blev opnået overskud i virksomheden.

En rentabilitetsbetragtning kan således ikke stå alene, men der må i højere grad henses til, om der har foreligget en professionel og seriøs målrettet virksomhed med et klart kommercielt sigte.

Virksomheden er utvivlsomt blevet udøvet med henblik på rentabel drift. Alle de bestræbelser [person1] har gjort for at skaffe kontrakter/samarbejdsaftaler har haft et klart kommercielt sigte, ligesom han har udfoldet intense bestræbelser på at skaffe kontrakter/samarbejdsaftaler med henblik på at få overskud i sin virksomhed, hvorfor rentabilitetsbetragtningerne i de pågældende år må have mindre betydning.

[person1] har drevet sin virksomhed professionelt, været momsregistreret, haft en bogholder og revisor til at lave regnskab og desuden holdt virksomhedens økonomi adskilt fra sin private økonomi.

[person1] har ikke – og har aldrig haft andet erhverv ved siden af virksomheden.

Virksomheden har i alle årene været [person1] s levebrød, hvilken kendsgerning skatteankenævnet helt synes at ignorere i deres vurdering af, at virksomheden ikke er erhvervsmæssigt drevet.

Når [person1] nægtes fradrag i sin virksomhed fordi skatteankenævnet ikke vurderer, at den er erhvervsmæssigt drevet, fratager man ham også muligheden for at drive sit erhverv og dermed fratager man ham sit levebrød.

Virksomheden adskiller sig i høj grad fra de virksomheder, der normalt karakteriseres som hobbyvirksomheder. Det primære formål med hobbyvirksomhed er ikke at opnå en indtægtserhvervelse, men i stedet at tilgodese skatteyderens personligt betonede interesser, typisk af beskedent omfang.

De kriterier der normalt lægges vægt på ved afgørelsen af om der er tale om en erhvervsmæssig drevet virksomhed er følgende:

Rentabilitetskravet – Virksomheden er drevet med udsigt til at opnå fortjeneste, og forbigående underskud ændrer ikke på at virksomheden er erhvervsmæssigt drevet, når der er udsigt til, at der kan opnås fortjeneste, og når skatteyder, som i [person1] s tilfælde i de underskudsgivende år har arbejdet intens på at optimere virksomheden med henblik på rentabel drift.

Virksomhedens professionelle tilsnit – virksomheden er drevet teknisk og driftsmæssigt forsvarligt for pågældende branche. [person1] har drevet virksomhed stort set hele sit arbejdsliv og har dermed stor erfaring, faglige forudsætninger og indgående kendskab til branchen.

Intensitetskravet – der er og har været en stor volumen i virksomheden.

[person1] har i de underskudsgivende indkomstår båret sig erhvervsmæssigt forsvarligt an, både med opførelse af kolonihavehuse og arbejde med at få kontrakter/aftaler i hus.

Desuden har virksomheden vist sig lønsom i de resterende år den har eksisteret, virksomheden er udelukkende båret af erhvervsmæssige formål og udelukkende motiveret af ønsket om økonomisk udbytte, ejer er afskåret fra at bruge virksomhedens aktiver til privatbrug, og virksomheden vil kunne sælges til tredjemand.

Reglerne om hobbyvirksomhed er lavet for at sortere de mest hobbybetonede virksomheder fra, hvor det ikke ud fra en samfundsmæssig økonomisk betragtning giver mening, at give de virksomheder som ikke har økonomisk vinding som formål fradrag for underskud.

Hvorfor det heller ikke giver nogen mening, at karakterisere [person1]s virksomhed som hobbyvirksomhed.

Indtægterne i virksomheden i de pågældende indtægtsår relaterer sig til opførelse af kolonihavehus for [Fond1]. Aftalen og opførelsen af kolonihavehus er sket mellem [Fond1] og [virksomhed1] (tilbud bilagt). Det er en professionel entreprise, som desuden har resulteret i aftale om opførelse af 24 nye kolonihavehuse i [område1].

Opførelsen af kolonihavehuset er således ikke noget [person1] har påtaget sig i sin egenskab af bestyrelsesmedlem i koloniforbundet og derfor adskilt fra sin virksomhed, som anført af skatteankenævnet.

Skatteankenævnet argumenterer for, hvorfor man ikke mener, at der er udsigt til overskud på sigt, i det skatteankenævnet anfører, at den indgåede aftale med [virksomhed2] om konsulentarbejde i Saudi Arabien må anses for at være et lønmodtagerforhold i skatteretlig henseende.

Aftalen mellem [virksomhed2] og [person1] er ikke et lønmodtagerforhold (kontrakt bilagt).

Selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed er kendetegnet ved: For egen regning og risiko at der udøves virksomhed. Virksomheden udøves nogenlunde regelmæssigt og gennem en ikke helt kort periode.

Hovedkriterium for lønmodtagerstatus er, at der er et tjenesteforhold til hvervgiver (DL 3-19-2), at der er en instruktionsbeføjelse – således at arbejdet tilrettelægges, lede, fordele, og at der føres tilsyn med arbejdet. Som oftest er der en enkel hvervgiver, en løbende arbejdsydelse, ferieløn, opsigelsesvarsel m.v.

[person1] har indgået kontrakten i sin egenskab af selvstændigt erhvervsdrivende.

Kontrakten er en helt normal kontrakt indgået af to ligeværdige kontraktparter, som to selvstændigt virkende tredjemænd.

Kontraktklausulen om ansvarsfraskrivelse er helt kutymemæssig i forretningsforhold, da man netop ønsker at begrænse sit ansvar.

Hvis der var tale om et lønmodtagerforhold, var der netop ikke noget behov for ansvarsfraskrivelse.

[person1] udfører stadig arbejdet for egen regning og risiko, hvis eksempelvis projektet var kuldsejlet eller gået konkurs, så havde [person1] ikke modtaget nogen betaling.

Der er ingen instruktionsbeføjelse eller aftale om løbende arbejde mellem parterne, Der er ingen fast løn, men aftalt terminer, hvor betalingen skal erlægges. [person1] er fritstillet i forhold til at indgå lignende aftaler med andre samarbejdsparter. [person1] er heller ikke lønmodtager ifølge lov, optjener feriepenge, har opsigelsesvarsel og lignende.

[virksomhed2]s forpligtelse over for [person1] er begrænset til det pågældende kontraktforhold.

At [virksomhed2] betaler alle omkostninger er udslag af almindelig forhandling mellem parterne, i det [person1] ved kontraktens indgåelse ikke ved hvor mange gange, han vil skulle rejse til Saudi Arabien, hvorfor han har forsøgt at eliminere uforudsete omkostninger.

Det må således lægges til grund, at min klient har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Klagerens repræsentant fremkom den juni 2014 med følgende yderligere bemærkninger:

”På vegne af min klient, [person1], skal jeg hermed komme med yderligere bemærkninger til sagen.

Som nævnt i min uddybende klageskrivelse af 22. maj d.å., indgik [person1] i 2012 aftale med [Fond1]/[Forening1] og [by4]s Kommune om opførelse af kolonihavehuse i [by4].

Opførelsen af kolonihaverne skulle være sket i 2013 i [område1] på [ø1]. På grund af protest fra beboere i bygningskomplekset [x2], valgte [by4]s Kommune dog at droppe planerne om [område1].

Projektet venter nu på en egnet grund, og pt undersøges det om en grund beliggende ved [adresse1] kan bruges til formålet.

[person1] udskrev i forbindelse med ordre om opførelse af kolonihavehuse foreløbig faktura på kr. 316.290 (faktura er bilagt).

Beløbet blev indbetalt til [person1] den 3. maj 2013.

Da ordren blev annulleret, modregnede [person1] sine allerede afholdte udgifter som udgjorde kr.136.650 i det indbetalte beløb, og tilbageførte således det resterende beløb til [Forening1] (faktura er bilagt).

[person1] har således i indkomståret 2013 oppebåret en indtjening på kr. 136.650 i forbindelse med ordre om opførelse af kolonihavehuse.

Ordren er indgået på baggrund af den entreprise om opførsel af kolonihavehus for [Fond1] [person1] udførte i indkomstårene 2008-2009.

Projektet er ikke skrinlagt, men blot midlertidigt udsat indtil [by4]s Kommune har fundet en egnet grund, hvorfor [person1] har udsigt til yderligere indtjening på projektet. ”

Klagerens repræsentant har den 6. juni 2014 fremsat følgende bemærkninger i forlængelse af kontormøde den 22. maj 2014:

”Nedenstående viser udsnit af kontrakter indgået i årene før - og efter de underskudsgivende indtægtsår, der tjener til illustration af, at virksomheden var – og er i fortsat drift og med et positivt indtjeningspotentiale. (Hver kontrakt er vedhæftet som bilag)

· 30.09.2004 [...].

Renoveringsopgave i [by5] (UAE) der var udbudt i licitation (derfor et lokalt firma indblandet).

Tilbuddet blev afgivet i 2004, men forhandlingerne stod på til 2009, hvor [person1] meddelte, at han ikke længere ville deltage. Så vidt vides er renoveringen ikke påbegyndt. Det fortæller lidt om tidshorisonterne der arbejdes med. Ca 4 mill US$. [person1] lavede mange af den slags opgaver fra 1991 og frem til 2000.

· 4.12.2006 [person2] 6x8

[virksomhed5] er en meget stor spiller på markedet i Mellemøsten og en af dem [person1] har forhandlet konsulentaftale med. Dette tilbud andrager ca. 12 mill €

· 10.05.2007 [person2]

Samme kunde til en samlet pris af ca. 25 mill €. Dette projekt er stadig under behandling, og [person1] har et tilsvarende men dobbelt så stort projekt i forhandling med [virksomhed6].

· 01.06.2007 Quote GIEX IV

[virksomhed7] ejes af [virksomhed8] i Dubai, som [person1] har arbejdet med siden 1995 og leveret tre gødningsfabrikker til fra [virksomhed3] i Japan (2001-2005-2006). I forbindelse med udvidelse af produktionen, afgav [person1] tilbud om levering af et nyt anlæg. Værdi ca. 5 mill dkr. [person1] skulle have mødtes med ejeren i [by6] Holland til en udstilling den 21.maj 2014 og drøftet ordren, men valgte ikke at tage derned, da SKAT ikke mener, at han kan fratrække sinde rejseudgifter.

· 18.03.2009 [by5] offer updated.

I forbindelse med ovennævnte (30.09.2004) afgives tilbud på en gødningsfabrik fra [virksomhed3] i Japan til en samlet værdi af ca. 5 mill dkr. [person3] har nogle meget indviklede ejerforhold der vanskeliggør beslutningsprocesserne. [person1] er stadig i kontakt med dem. (Han leverede til dem første gang før 1990).

· 10.09.2009 Estimate KSA.

Tilbud via [virksomhed2],Cyprus til farm i KSA. Gødningsbehandlingsanlæg fra [virksomhed9] i [by7] til ca. 17 mill dkr. inklusive serviceydelser.

· 10.06.2010 fil 63-647-2212.

[...] proforma Invoice ca. 51/2 mill dkr. Dette er et fornyet forsøg på at få ordren igennem, idet den første indgåede aftale blev annulleret i forbindelse med Mohammedkrisen (to fodermøller fra en dansk virksomhed til en værdi af 18 mio. kr.). Der blev lavet yderligere to identiske tilbud til andre Sheiker i UAE bl. andre [person4] (alle medlem af kongefamilien).

Herefter følger 4 tilbud fra [virksomhed10] på buranlæg til høns (ægproduktion), afgivet til firmaer i Saudi Arabien med [person1]s mellemkomst. Hans anvisningsprovision på sådanne ordrer er 21/2 % som absolut minimum (netto).

· 25.09.2012 [virksomhed10] tilbud 23901

[person5] er en personlig ven af [person1]. Tilbud på et hus som danner grundlag for udarbejdelse af Feasibility Study. Værdi ca. 200.000 €

· 27.09.2012 [virksomhed10]n tilbud 23902

[virksomhed11] er et handelsfirma i KSA som køber ind på vegne af ”stormænd” der ikke selv vil tale med de vantro. Tilbud ca. 1,3 mill €

Den 3. juni 2014 har kontrakten med [virksomhed12] indgået 10. juli 2012 (bilagt) resulteret i den første ordre om levering af en maskine til [virksomhed13]. [person1] får 5 % i provision af første ordre. Dette beløber sig til ca. 50.000 kr. [virksomhed4] forventer at skulle bruge adskillelige af disse vaskemaskiner til buranlæg (5-10 stk.) [person1] får provision af alle fremtidige ordrer – også af - hvad der anses for sandsynligt - gødningsbehandlingsanlæg der sælges fra [virksomhed12] til [virksomhed4].

Ordren har endvidere resulteret i, at [person1] nu forhandler med [virksomhed12] om agentur for alle GCC lande.”

Klagerens repræsentant har i indlæg af 12. marts 2015 anført følgende:

”På vegne af min klient, [person1], skal jeg hermed vende tilbage i sagen.

Min klient har i efteråret forhandlet med det japanske firma [virksomhed12], Ltd., hvilket har resulteret i tilbud om indgåelse af agenturaftale mellem parterne således, at min klient vil repræsentere [virksomhed12], Ltd. i Egypten, Jordan, Irak, Iran, Kuwait, Saudi Arabien, Oman, Yemen, Bahrain, Qatar samt De Forenede Arabiske Emirater.

Herudover har parterne indgået aftale om, at min klient skal have provision af salg til de specifikke kunder, hvor der allerede foreligger leveringsaftaler via mellemhandlere, det vil sige leverandører af Turnkey projekter.

Agenturaftalen vil træde i kraft, når min klient underskriver kontrakten.

Imidlertid agter min klient ikke at tiltræde agenturaftalen, før der foreligger en afgørelse fra Skatteankestyrelsen i hans sag, hvor han gives medhold i, at han driver erhvervsmæssig virksomhed, da min klient ikke mener, at han kan drive virksomhed på de foreliggende vilkår.

Nedenfor følger kopi af e-mail fra [virksomhed12], Ltd., hvor grundlaget for parternes endelige agenturaftale fremgår. Heraf fremgår endvidere parternes prisaftale for de væsentligste produkter.

Bemærk venligst følgende:

Ad 1) Der sælges som regel 10 Slat Cleaners, som fordeles til flere kunder i et område.

Ad 2) [virksomhed14] er pt de førende på markedet, da man sætter broilers i bure. Min klient har solgt en [virksomhed14] til [virksomhed4].

Ad 3) Min klient har arbejdet med Manure Handling i 20 år og tidligere haft agenturet for produktet i en konkurrerende virksomhed. Med nærværende agenturaftale, vil min klient genindtage markedet i Mellemøsten.

(...)

Der er desuden vedhæftet tre bilag fra [virksomhed12], Ltd. med parternes aftaler.

Ovenstående agenturaftale mellem [virksomhed12], Ltd. og min klient samt tidligere fremsendte materiale til Skatteankestyrelsen sandsynliggør, at min klients virksomhed vil opnå acceptable driftsresultater således, at virksomheden i skatteretlig henseende må betegnes som erhvervsmæssigt drevet.

Det skal endnu engang betones, at formen under hvilken min klient driver virksomhed, herunder karakteren af min klients samarbejdspartnere samt - af parternes kontrakter vidner om et professionelt tilsnit.

Ligeledes er ønsket om økonomisk udbytte fra driften af virksomheden den eneste motivationsfaktor for min klient.”

Klagerens repræsentant har den 7. juli 2016 indsendt følgende:

”Spørgsmålet om hvorvidt der er tale om drift af erhvervsmæssig virksomhed eller ej, er faslagt gennem en betydelig retspraksis.

Nedenfor gennemgås derfor en række afgørelser og domme, der har til hensigt at illustrere, at min klient har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

LSR2009.08-02213

Sagens omhandler fradrag for underskud ved kunstnerisk virksomhed i årerne 2004 og 2005.

Skatteyderen var færdiguddannet fra Kunstakademiet i [by4] i 1970, og skatteyderen havde modtaget en række stipendier og udmærkelser, samt haft sine værker udstillet i Danmark og i udlandet. Virksomheden havde i dens levetid fra 1990-2005 haft underskud af forskellige størrelse i spillerummet 4.000 kr. og op til 71.000 kr. hvert år bortset fra et enkelt år (2001), hvor overskuddet udgjorde 16.788 kr. Skatteyderen modtog i perioden 1994-2005 social pension.

Landsskatteretten godkendte skatteyderens virksomhed som erhvervsmæssigt drevet.

Landsskatteretten havde i denne sag lagt vægt på skatteyderens uddannelse og anerkendelse, at han drev virksomheden professionelt trods underskud, og at han i de efterfølgende år havde opnået en betydelig omsætning.

Sammenholdt med min klients sag

Min klient har med sin uddannelse inden for håndværks – og ingeniørvirksomhed ligesom skatteyderen i denne sag haft en uddannelsesmæssig baggrund, der er relevant i forhold til aktiviteterne i virksomheden.

Min klient har ikke haft et årelangt underskud i hele virksomhedens levetid, som der er tale om i denne sag, men et forbigående underskud i betydeligt færre år, der kan henføres til finanskrisen og Mohammedkrisen. Derimod har min klients virksomhed genereret en betydelig omsætning og væsentlig større overskud i hele virksomhedens levetid siden etableringen i 1985.

Yderligere har min klient ikke haft anden indkomst, som tilfældet er i denne sag, hvor skatteyder modtager social pension.

TfS 2008, 1338 – DEP2008.2007-78-07-0799 – SKM2008.854.DEP

Sagen vedrørte retten til fradrag for udgifter i 2003 i forbindelse med en virksomhed, der udviklede produkter indenfor belysning. Hensigten med udviklingsarbejdet var at opnå indtjening via licensaftaler med samarbejdspartnere. Virksomheden blev momsregisteret i 2002, hvor skatteyderen i det - og det efterfølgende år udviklede på sit produkt sideløbende med sit ansættelsesforhold. Efter opnåelse af patentbeskyttelse af en lampe i 2003 begyndte skatteyderen markedsføring af produktet på hjemmeside, ved deltagelse i messer i både Danmark og udlandet, og ved direkte kontakt til potentielle investorer.

Byretten anerkendte fradrag i 2003 og vurderede at virksomheden var erhvervsmæssigt drevet.

Byretten lagde i afgørelsen vægt på skatteyderens uddannelse og hans intense og seriøse bestræbelser på at sælge sit produkt. Byretten tillagde den traditionelle rentabilitetsbetragtning mindre betydning på baggrund af de før nævnte grunde.

Sammenholdt med min klients sag.

Min klient har ligeledes arbejdet ihærdigt og seriøst ved blandt andet deltagelse i messer i Danmark og udlandet for at sælge sit produkt, knytte aftaler med nye og gamle samarbejdspartnere og få optioner på kontrakter med det formål at øge indtægten i sin virksomhed. Modsat denne sags faktum har min klient ikke på noget tidspunkt haft andet erhverv og dermed ikke andre indtægtsmuligheder.

U.1976.68 H

Sagens omhandler en skatteyder, der havde købt en mindre landejendom i 1963-64, som han drev erhvervsmæssigt. I 1967 ændrede han driften fra griseavl og markbrug til markbrug og avl af sportsheste. Spørgsmålet var derefter, hvorvidt skiftet i driften medførte, at driften ikke længere kunne kategoriseres som erhvervsmæssig, og om skatteyderen derfor var berettiget til fradrag for driftsunderskuddet i 1970.

Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, og anerkendte dermed at ejendommen ikke mistede sin erhvervsmæssige karakter ved skiftet, hvorved skatteyder var berettiget til at fradrage sit underskud.

I Landsrettens dom er der lagt vægt på skatteyderens hensigt, nødvendige faglige forudsætninger, rimelige driftsresultat trods det, at skatteyderen ikke var fuldtidsbeskæftiget og at underskuddet siden

1964 kunne ikke bevirke at den erhvervsmæssige karakter bortfaldt, da underskuddet skyldes jordens og maskinernes dårlige tilstand ved overtagelse.

Sammenholdt med min klients sag.

I min klient sag gør de samme forhold sig gældende, herunder min klients hensigt om at drive virksomheden erhvervsmæssigt, faglige forudsætninger m.v. Min klient havde i en årrække haft et solidt overskud, hvilket må karakteriseres som et rimeligt driftsresultat, og han havde ikke noget andet erhverv. Min klients underskud skyldtes ligeledes udefrakommende faktorer.

TfS 2000, 875

Sagens overordnede spørgsmål omhandlede en skatteyders mulighed for fradrag for driftsudgifter i 1995 og 1996 i sin virksomhed, der producerede software. Skatteyderens var forsker ved universitetet og påbegyndte selvstændig virksomhed i 1995. I virksomheden havde skatteyderen ansat en medarbejder og opnået støtte fra Erhvervsfremmestyrelsen.

Landsretten fandt, at skatteyderen havde mulig for fradrag i de to pågældende år, og at virksomheden skulle anses for erhvervsmæssigt drevet.

Der blev i Landsrettens dom lagt vægt på, at skatteyderen havde uddannelse og mangeårige erfaring inden for området, at skatteyderens havde kendskab til hvor produktet skulle/kunne sælges, den rådgivning som skatteyderen havde fået i forbindelse med etableringen af virksomheden, omkostningernes karakter, og at forventningerne til salg ikke byggede på urealistiske budgetter.

Sammenholdt med min klients sag.

Skatteyderen i denne sag og min klient har det til fælles, at de har haft virksomhed inden for et område, hvor de har en uddannelsesmæssig baggrund og stor erfaring. Begge har haft kendskab til markedsområdet, hvortil deres produkter kunne afsættes. Yderligere har skatteyderen i denne sag og min klient også begge haft realistiske forventninger til, hvad deres virksomhed kunne indbringe og forholdt sig til disse omstændigheder.

TfS 1991, 566 – VL1991.B-2895-87

Sagen omhandler skatteyderens mulighed for driftsunderskud ved landbrug og hestestutteri i 1984 og 1985. Skatteyderen havde indtægt fra bedækning, salg af dyr og salg af afgrøder og skatteyderen havde yderligere indtægt fra et job som kontorassistent og ved rideundervisning på en nærliggende rideskole. Indtægterne fra landbruget var ikke nok til at oparbejde et overskud i 1984 og 1985, men der var overskud i de følgende år.

Vestre Landsret anerkender at landbruget/stutteriet i 1984 og 1985 var drevet som erhvervsmæssig virksomhed.

Sammenholdt med min klients sag.

Skatteyderen havde i denne sag anden indtægt, hvilket ikke var tilfældet hos min klient. Derudover har båden skatteyderen i denne sag og min klient haft efterfølgende overskud henholdsvis udsigt til overskud. (Min klients potentielle omsætning og indtjening i virksomheden ville være langt større end tilfældet var i denne sag, såfremt min klient havde accepteret de aftaler/kontrakter, han i de senere år er blevet tilbudt). (Se herom i tidligere fremsendte skrivelser til Skatteankestyrelsen).

SKM 2004.244.LSR – LSR2004.2-5-1870-0921 – TfS 2004, 501

Sagen angik overordnet spørgsmål om hvorvidt en virksomhed var erhvervsmæssigt drevet i 1999 og 2000. Skatteyderen drev en virksomhed, som bestod af virksomhedsrådgivning. Virksomheden gav underskud i de to påklagede år, men havde en omsætningen på henholdsvis 24.492 og 32.216 kr.

Landsskatteretten fandt, at skatteyderens virksomhed var erhvervsmæssigt drevet.

Der blev lagt vægt på, at skatteyderen havde haft de fornødne faglige forudsætninger for at drive virksomheden, skatteyderen havde lavet undersøgelser af markedet og udarbejdet budgetter for virksomhedens drift. Endvidere blev der lagt vægt på, at omsætningen steg fra 1999 til år 2000.

Sammenholdt med min klients sag.

I min klients sag havde min klient ikke blot undersøgt markedet og udarbejdet budgetter for virksomheden, som skatteyderen i denne sag, men min klient havde yderligere også gennem et langvarigt virke haft særdeles profitable aftaler og kontrakter, der har genereret en større omsætning i virksomheden.

SKM2011.812.BR – B2011.BS 1-1906/2009 – TfS 2012, 66

Sagen angår en billedhuggers mulighed for fradrage underskud i indkomstårene 2005 og 2006 ved sin selvstændig virksomhed, som blev drevet fra hjemmet. Skatteyderen var uddannet inden for det kunstneriske felt, og han arbejdede sideløbende som lærer på en kunstskole. Virksomhedens resultat var negativt fra 2001 til 2009, bortset fra et beskedent overskud i 2006. Der var ikke lagt budgetter, idet fremtidsmulighederne for kunstnere er usikre, og det var forventeligt, at der kunne gå mindst 10 år, inden skatteyderen kunne leve af virksomheden.

Byretten fandt, at skatteyderens virksomhed ikke var erhvervsmæssigt drevet.

Der blev lagt vægt på, at virksomheden skal være ”etableret med udsigt til at opnå en fortjeneste, der står i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats”, skatteyderens ansættelse på kunstskolen samt arbejdsopgavernes svingende omfang, hvilket medførte manglende mulighed for budgetlægning.

Sammenholdt med min klients sag.

Modsat denne sag, så har min klient en virksomhed, der har bestået i en årrække og har haft en fornuftig økonomi i langt de fleste år. Derudover har min klients arbejdsopgaver været konsistente og regelmæssige, og han har heller ikke haft nogen anden indkomst end sin virksomhed, hvor fremtidsperspektiverne var lovende for et fremtidigt overskud.

Konklusion

Ved gennemgangen af ovenstående retspraksis inden for området, kan man udlede nogle momenter, der må tillægges betydning i sondringen, om hvornår der er tale om erhvervsmæssigt drevet virksomhed eller hobbyvirksomhed i skatteretlig henseende.

Det må således tillægges betydning, at min klient har haft en virksomhed, der har eksisteret i en årrække med et fornuftigt økonomisk overskud, der tilmed har været hans eneste indtægtskilde, og hvad der har brødfødet ham.

Yderligere må det tillægges betydning, at min klients virksomhed potentielt har udsigt til overskud af en vis størrelse.

I flere af sagerne har retten i deres begrundelse tillagt det vægt, at skatteyderen har haft erfaring og uddannelse inden for virksomhedens brancheområde. Dette er især tilfældet i min klients sag, eftersom han har drevet virksomheden siden 1985.

Endvidere tillægges det i retspraksis betydning, at virksomheden er drevet med et vist incitament. Min klient har ikke haft nogen anden indkomst, hvorfor der er lagt kræfter og arbejdstimer i virksomhedens drift herunder udfoldet seriøse og intense bestræbelser på at lave aftaler/indgå kontrakter med kunder.

Det tillægges også betydning om underskuddet skyldes udefrakommende faktorer. I min klients tilfælde kan underskudende henføres direkte til manglende fald i ordrer på grund af Mohammedkrisen og finanskrisen.

Sammenfattende må det derfor konkluderes, at min klients virksomhed på baggrund af retspraksis bør anerkendes som erhvervsmæssigt drevet. ”

Klagerens repræsentant har den 22. november 2017 fremsendt følgende skrivelse:

”På vegne af min klient, [person1], skal jeg vende tilbage i sagen.

Min klient har de facto stoppet aktiviteterne i sin virksomhed efter SKATs afgørelse om ikke at anerkende virksomheden som erhvervsmæssig. Han kan derfor ikke på baggrund af virksomhedens seneste regnskaber sandsynliggøre, at den har været drevet rentabelt.

Det fremgår af de seneste års regnskaber, at min klient har haft underskud i sin virksomhed.

Underskuddene, der for de fleste års vedkommende er ganske ubetydelige, skyldes primært udgifter til revisor for udarbejdelse af regnskab, da min klient efter råd fra sin revisor valgte at fortsætte virksomheden indtil udgangen af 2016 på trods af, at der ikke længere var nogen aktivitet af betydning i virksomheden.

Såfremt min klient havde valgt at fortsætte driften af virksomheden, ville han sandsynligvis have haft et pænt overskud i de senere indkomstår.

Han har således jf. tidligere fremsendte indlæg til Skatteankestyrelsen redegjort for, at han igen kunne generere overskud i sin virksomhed. Han havde således fået option på en række agenturaftale med udenlandske kunder samt fået tilbudt en række opgaver herunder konsulentaftaler og kolonihaveprojekt.

Min klient valgte ikke at indgå i disse aftaler, da han ville afvente Landsskatterettens afgørelse i sagen.

Da sagsbehandlingen af denne klagesag har været særdeles langvarig (klage blev indgivet 22. august 2013), stoppede min klient for et par år siden med at opsøge samarbejdspartnere/stille sig til rådighed for indgåelse af nye arbejdsopgaver.

Der kan dog ikke være tvivl om, at min klients virksomhed har været erhvervsmæssigt drevet.

Både henset til årene, der ligger forud for de underskudsgivende år (2008, 2009 og 2010), som denne sag handler om, der således siden virksomhedens etablering i 1985 har været særdeles overskudsgivende. Og således også henset til årene, der efterfølger de underskudsgivende år, hvor min klient har sandsynliggjort, at såfremt, han havde valgt at fortsætte driften af virksomheden, ville han have opnået overskud.

Kriteriet om rentabilitet må derfor anses for opfyldt, da det således skyldes udefrakommende faktorer som Mohammedkrisen efterfulgt af finanskrisen, at virksomheden har haft nogle år med underskud.

I denne sag, kan man dog ikke nøjes med kun at se på, hvordan virksomheden fremadrettet vil udvikle sig, men man må også skue bagud i tid, netop fordi min klients virksomhed hverken i omfang, intensitet eller volumen er kendetegnet ved, hvad man normalt forstår ved ”hobbyvirksomhed”.

De virksomheder, som SKAT normalt betegner som ”hobbyvirksomheder” er oftest kendetegnet ved, at den skattepligtige driver virksomheden ved siden af sit normale arbejde, og at den bærer præg af at være hobbybetonet.

Min klients virksomhed har siden etableringen af denne været hans primære erhverv. Og den har i alle årene indtil 2008, 2009 og 2010 givet overskud og haft en volumen og intensitet, man normalt ikke ser ved ”hobbyvirksomheder”. Der har således i en årrække været tale om en rentabel og sund virksomhed, hvilket min klient også har godtgjort ved, at han kunne have fået virksomheden på fode igen, såfremt han havde indgået i de tilbudte kontrakter.

Ud fra en almindelig rimelighedsbetragtning synes det heller ikke ”rimeligt”, når en virksomhed, som har genereret store overskud med deraf afledte skattebetalinger, skal karakteriseres som ”hobbyvirksomhed” på grund af relativt få års underskud i forhold til virksomhedens samlede levetid.

Dette ses heller ikke at være formålet med reglerne, som primært sigter mod, at man ikke skal kunne

”finansiere” sin hobby ved at fradrage virksomhedens underskud i anden indkomst eller at fremføre dette.

Modsætningen til dette er, at når en virksomhed som på ingen måde er hobbybetonet, men som udelukkende drives med indkomsterhvervelse som formål kan fradrage underskud i tabsgivende indkomstår, når disse er forbigående og skyldes udefrakommende faktorer. Når man således har betalt sine skatter i virksomhedens gode år, må man omvendt også indrømmes en ret til at fradrage sine underskud i virksomhedens magre år så længe virksomheden har indkomsterhvervelse som sigte.

Som en opsummering af sagen, gøres det gældende at ved vurderingen af, om min klients virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, skal de seneste års regnskaber ikke lægges til grund, da de udviste underskud ikke er dækkende for, hvorvidt virksomheden kan anses for at være rentabel eller ej. Der skal derimod foretages en helhedsvurdering af virksomheden af den samlede levetid samt henses til potentialet for virksomheden, som min klient ikke har realiseret grundet skattesagen.

Min klient har bedt mig om at videresende nedenstående mail af 19. september d.å. til Skatteankestyrelsen:

Tak for din orientering i dag om at der nu er en ny sagsbehandler på min sag som jo startede i december 2011 med en anonym henvendelse til Skat med en helt ubegrundet beskyldning mod min person. Jeg er nok den eneste der har sendt overskud af virksomhed i UAE hjem til beskatning.

Jeg har flere gange gjort rede for, hvorfor jeg standsede mine aktiviteter og gik i venteposition indtil denne sag var afsluttet.

Man kan ikke sidde i KSA eller Zambia med sådan noget hængende over hovedet og samtidig rådgav min revisor mig til ikke at lukke virksomheden. Nok mest på grund af sit honorar!

Jeg har så vedligeholdt mine kontakter i Danmark og Europa samt per mail og telefon i Mellemøsten og Afrika.

Imidlertid indså jeg i foråret, at det ikke giver nogen mening og derfor frameldte jeg mit CVR nummer per 31.12.2016.

Jeg orker ikke mere og min psykiske tilstand gør at det er umuligt at genoptage virksomheden.

Mit 42 årige ægteskab står sikkert også til at blive afsluttet på grund af det her, så det har kostet mig mit helbred, forretning og ægteskab.

Jeg kan kun beklage at jeg i 2001 ikke indvilgede i, at få invalidepension som var bevilget, men fortsatte med at arbejde.

Resultatet er, at vi i dag sidder i lejet bolig og intet ejer af betydning.

Du må gerne videresende denne mail til rette vedkommende.

Da SKATs afgørelse og den efterfølgende meget langvarige sagsbehandling i det administrative klagesystem har haft væsentlige konsekvenser for min klients arbejdsliv, men også for ham personligt, skal jeg anmode Skatteankestyrelsen om snarest at udarbejde kontorindstilling i sagen. ”

SKATs opfattelse

På retsmøde den 16. maj 2018 anførte SKAT, at de oprindeligt havde nægtet klageren fradrag for forskellige udgifter som følge af manglende bevis for, at der var tale om fradragsberettiget driftsomkostninger. Dette synspunkt fastholdt de.

SKAT anførte dog, at de også kunne tilslutte sig Skatteankestyrelsens indstilling om, at kyllingevirksomheden ikke blev drevet erhvervsmæssigt, hvorfor udgifterne ikke kan fradrages, da virksomheden med kyllingeproduktionen ikke havde nogle indtægter.

SKAT var ligeledes enig med Skatteankestyrelsen i, at klageren drev to forskellige virksomheder.

Landsskatterettens afgørelse

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten, og udgiften skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Der lægges vægt på de konkret opnåede driftsresultater, medmindre disse var præget af ekstraordinære begivenheder, eller af at virksomheden var i en start-/indkøringsfase. Der henvises til Landsskatterettens kendelse af 8. december 2005, offentliggjort i SKM2005.519.LSR. Om virksomheden havde udsigt til senere at give en rimelig fortjeneste skal bedømmes ud fra driftsformen i de påklagede indkomstår. Det følger af Retten i [by1]s dom af 18. november 2009, offentliggjort i SKM2009.747.BR.

Landsskatteretten tiltræder, at der skal ske en opsplitning af virksomhedens aktiviteter. Det følger bl.a. af Vestre Landsrets dom af 19. november 2001, offentliggjort i SKM2002.9.VLR at virksomheder, der har været drevet som selvstændige virksomheder med forskellige aktiviteter, skal bedømmes uafhængigt af hinanden. Dette medfører, at opførelse af bygninger herunder kolonihavehuset og aktiviteterne vedrørende kyllingeproduktionen skal anses for to forskellige virksomhedsgrene, der skal bedømmes særskilt, da der ikke er nogen driftsmæssig sammenhæng mellem de to virksomhedsaktiviteter.

Klageren har oplyst, at han i 2008 og 2009 modtog aconto indtægter på 106.502 kr. til opførelse af kolonihavehuset.

I de påklagede indkomstår 2008, 2009 og 2010 gav klagerens aktivitet vedrørende kyllingeproduktion underskud, og der var ingen indtægter i de påklagede år.

Ud fra en konkret vurdering finder Landsskatteretten, at virksomheden med kyllingeproduktionen må anses for at være igangværende og erhvervsmæssig drevet i de påklagede år. Her er henset til, at klagerens findes at have godtgjort, at underskuddene i 2008-2010 skyldes udefrakommende ekstraordinære begivenheder, idet tre ordrer i Mellemøsten, med indgåede kontrakter til en værdi af mange millioner, blev annulleret direkte som konsekvens af Muhammedkrisen.

Der skal herefter tages stilling til, i hvilket omfang de udgifter, SKAT ikke har godkendt fradrag for, er fradragsberettigede driftsomkostninger.

Det skal bemærkes, at hvis der ønskes fradrag for driftsomkostninger, påhviler det som udgangspunkt den skattepligtige at bevise, at udgiften er fradragsberettiget. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

SKAT har nægtet fradrag for udgifter på henholdsvis 73.036 kr., 64.057 kr. og 65.240 kr. i de påklagede indkomstår 2008-2010. Landsskatteretten finder det ikke bevist af klageren, at de udgifter, han ønsker fradrag for, er driftsomkostninger, som kan fradrages efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

I de påklagede år kan klageren således ikke få fradrag for yderligere driftsudgifter end dem, der allerede er godkendt.

Landsskatteretten stadfæster dermed skatteankenævnets afgørelse om, at klageren ikke har fradrag for udgifter på henholdsvis 73.036 kr., 64.057 kr. og 65.240 kr. i de påklagede indkomstår 2008-2010.