Kendelse af 18-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-07-2016

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2010

Befordringsfradrag

0

18.000

0

2011

Befordringsfradrag

0

24.750

0

Faktiske oplysninger

Ifølge folkeregistret er klageren tilflyttet Danmark fra Polen den 9. november 2010. Hun er fra den 10. oktober 2010 til den 11. november 2012 tilmeldt adressen [adresse1], [by1]. Klageren er fortsat bosat i Danmark.

Det er oplyst, at hun bor med en ven, [person1]. Ifølge klagerens egne oplysninger er de ikke kærester, da klageren siger, hun har en kæreste hjemme i Polen.

Klageren har haft arbejde hos [virksomhed1], [virksomhed2] ApS og [virksomhed3]. Derudover har klageren været på kontanthjælp i en periode.

Ifølge klagerens oplysninger har hun en bopæl i Polen med sin far. Klageren har fremsendt en bopælsattest, hvor det oplyses, at hun siden den 14. december 1992 har haft bopæl på adressen [adresse2], lejlighed 4, [by2].

Der er fremsendt en lejeaftale vedrørende brugen af lejligheden. Denne er dateret den 18. januar 2012. Det oplyses i aftalen, at klager er medlem af boligselskabet, og at klagers far [person2] også tilmeldes adressen.

Derudover er der fremsendt en kontrakt vedrørende elektricitet. Denne er dateret den 13. marts 2013. Der er også fremsendt gasaftale dateret samme dato.

Klageren har oplyst, at hun kører til Polen 8-11 gange om året. Klageren går ifølge egne oplysninger på sprogskole, men hun understreger, at hun kun lærer nok til at kunne arbejde i Danmark.

Det oplyses i klagerens bemærkninger til sagsfremstillingen, at klageren har været ude for en brandulykke. I den forbindelse blev klageren indlagt på [Hospitalet] med ca. 65 % overvejende dermal forbrænding. Ulykken skete på klagerens egen bopæl. Det oplyses i et notat udarbejdet i forbindelse med indlæggelsen, at klageren bor permanent i [by3] med sin forlovede, og at der er planlagt et bryllup i den nærmeste fremtid.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har i deres afgørelse vurderet, at der ikke kan godkendes befordringsfradrag for indkomstårene 2010 og 2011.

Skatteankenævnet har som begrundelse for afgørelsen anført:

”Skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse, idet nævnet finder, at adressen [adresse1], [by1], skal anses for sædvanlig bopæl i de påklagede indkomstår. Da afstanden mellem arbejdspladsen og bopælen er mindre end 12 km, kan der derfor ikke gives fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C.

Afgørelsen af, hvor [person3]s sædvanlig bopæl er beliggende i relation til ligningslovens & 9 C, skal ske efter en samlet vurdering, hvor bl.a. følgende kriterier indgår: rådighed over bolig, centrum for livsinteresser, arbejdsmæssige tilknytning, sædvanligt ophold m.m.

Ud fra de fremlagte dokumenter i sagen, er det ikke dokumenteret, at [person3] i 2010 og 2011 råder over en selvstændig bolig i Polen. Tværtimod fremgår det, at faderen også er tilmeldt adressen, og derfor antagelig har boet i lejligheden frem til sin død. At [person3] fra 1992 (som 5-årig) er registret med fast bopæl på adressen, [adresse2], lejlighed nr. 4, i [by2], dokumenterer ikke en selvstændig rådighed i 2010 og 2011. Det er endvidere ikke usædvanligt, heller ikke efter danske forhold, at børn og unge meget tidligt indmeldes i en boligforening for senere at opnå brugsret til en lejlighed.

Det fremgår af de fremlagte oplysninger, at pligten til at betale husleje i 2012 overgår til

[person3] efter faderens død, og pligten til at betale for gas og el overgår fra 13.03.2013. Det må således også antages, at [person3] ikke tidligere -og dermed heller ikke i de omhandlede klageår - har afholdt disse udgifter.

Der lægges desuden vægt på, at arbejdsmæssige og økonomiske forbindelser til Danmark er stærkere end til Polen. [person3] har venner/bofæller her og opholder sig sædvanligvis i Danmark. Der foreligger ikke bilag, der kan dokumentere hyppige besøg i Polen i 2010- 2011.

Det anses at være uden betydning, om [person3] påtænker måske på længere sigt at vende tilbage til Polen.

Det skal bemærkes, at skatteankenævnet alene har behandlet det påklagede spørgsmål om berettigelse til befordringsfradrag. Nævnet har således ikke taget stilling til de beløbsmæssige opgørelser.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes de selvangivne befordringsfradrag på henholdsvis 18.000 kr. for 2010 og 24.750 kr. for 2011.

Der er til støtte for påstanden anført følgende:

”I want to explain my situation in Danmark on 2010/2011 and now.

3 year ago when I come to Danmark I was live in a rented two room in flat with a friend (Now I change my places on the [by3]). I work in Danmark, so it is logical that I need somewhere to stay (all my friends – the polish, also live like me and take biggest money as me, and don’t have problems with SKAT.

I only work in Danmark, my economic interests are connected with Poland.

I’ve stayed in Danmark when I worked, is logical, as soon as I’m able to drive into Poland.

Befordring to Poland (in 2010: counted 8 times over 3,5 months. In 2011: counted 11 times in 7 months in which I worked). Average trip out once every 2 weeks, sometimes once a week.

In Poland, I have a permanent place of residence, care about this house (when I work in Danmark), my father but 1 months ago he died, and now I must care about house in Poland above.

This is my house and now I driving to Poland sometimes 3-4 times on the month because I must pay everything in Poland and of course in Danmark. This is not a easy to have 2 houses and payed.

In Poland I have the whole family (mom etc.) and boyfriend and this is my permanent residence.

I don’t was go to sprog (language) school, learned only what do I need to work in Danish. My plain to stay in Danmark for a limited time: maybe 2 or 3 years more.

Residence permission (folkeregistret i Danmark) is a need to legally work in Danmark. I work in a factory on the production in Danmark.

Given the above certainly can say that in Danmark I only work and family, love, home and all interest I have in Poland, a few years I intend to return there. In Danmark this situation called grænsegængeregler og begrænset skattepligt.

I’m border commuters (…) grænsegængeregler (prepisy) because I every week now drive to Poland. Two I need have begrænset skattepligt – limited tax (…) this is regulate the legal provisions.

(…)

I have strongest personal and economical interest in Poland and this befordring is for me. First time when I invoiced the, I go to the SKAT in [by3] and ask about: what is for me, and how it is do in Danmark. SKAT in [by3] tell me: it’s of course you can take commuting to Poland and in the first year diet (kost), I working in first year in Danmark only on the season in [virksomhed1] in [by1], and another twice, next job in [virksomhed2] in [by1] but my first job I was have only on the season (…)

Reasume:

When I have closed contract,
Permanent places to life in Poland,
I’m border commutes,
I have limited tax,
I have family, friends and house in Poland.
I have strong connection with Poland.
In Danmark I only work!

I can take with fradrag (…) in Danmark, like all my Polish friends.”

Den 1. april 2016 er der modtaget følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”Jeg vil gerne appellere og give yderligere argumenter om, at pendler jeg hører til den polske pernamentne som min bopæl. I Polen Jeg har en lejlighed, der er lige mig, min far døde, min mor familie osv, venner, Danmark har kun betalt arbejde og lang tid det samme. Over et år siden, også jeg havde ulykken der ændrede mit liv, jeg havde 70% krop brænder 2 og 3 grad. Til denne dag, jeg føler forfærdelige konsekvenser af ulykken, ikke har modtaget nogen kompensation, fordi jeg ikke har forsikring, og behandling er meget dyrt. Yderligere byrde for SKAT for mig er overvældende. Jeg har ikke den sum penge, og nu er hun stadig brug for en masse penge til behandling. Vedlagt alle gebyrer i Polen, dokumenter mv, men efter overvejelse, bedes re-henvisning disse dokumenter. Jeg er en grænse i Danmark, ride oftere end 10.12 gange til polsk. Jeg rider ca. 2 gange om måneden, dvs.. 24 gange om året. Kun en person, afregning mig i årene 2010.2011besluttet, at det er for meget at komme ind i forliget. Jeg har alle de dokumenter og regnskaber mine rejser, og jeg kan dokumentere alt, hvad der er behov for. I Danmark bor jeg alene jeg ikke har venner. I Polen, jeg har alt bare arbejde i Danmark, bedes du give et positivt svar på min appel om nødvendigt sende yderligere dokumenter, denne sag er meget overvældende for mig.”

Landsskatterettens afgørelse

Fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads beregnes med udgangspunkt i den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst, der fastsættes af Skatterådet. Det fremgår af ligningslovens § 9C, stk. 1.

Efter bestemmelsen er der kun én ”sædvanlig bopæl”. Det er ved vurderingen af, hvad der regnes for den sædvanlige bopæl, afgørende, hvor personen har centrum for sine livsinteresser. I tvivlstilfælde skal der foretages en vurdering, hvori flere momenter skal indgå.

I TfS 1999.420 lagde Højesteret bl.a. vægt på den formelle registrering i folkeregistret samt det erhvervsmæssige tilhørsforhold til Danmark.

Endvidere kan der efter praksis lægges vægt på den personlige-, sociale- og boligmæssige tilknytning. Også opholdenes hyppighed og varighed kan have betydning for udfaldet af sagen.

Det forhold at klageren er tilmeldt folkeregistret i Danmark, har boet i Danmark i alle de påklagede indkomstår og fortsat bor i [by3] med sin forlovede indikerer, at der både er en personlig og social tilknytning til Danmark.

Endvidere taler det for, at den sædvanlige bopæl er i Danmark, at klageren har arbejdet på tre forskellige arbejdspladser i Danmark. Det erhvervsmæssige tilknytningsforhold og klagers væsentligste økonomiske interesse er således i Danmark, da det er her, at det indtægtsgivende arbejde er udført.

På den baggrund vurderes det, at den sædvanlige bopæl er i Danmark.

Fradrag sker kun for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 km. Det fremgår af ligningslovens § 9C, stk. 1. Da klager har under 24 km til arbejde, godkendes der således ikke noget befordringsfradrag.

Landsskatteretten stadfæster således nævnets afgørelse.