Kendelse af 15-10-2014 - indlagt i TaxCons database den 02-01-2015

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet indkomsten skønsmæssigt med 300.800 kr.

Landsskatteretten stadfæster forhøjelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2009 boet på adressen [adresse1] sammen med sin ægtefælle, [person1].

Lejligheden er på 73 m2, fordelt på 3 værelser samt køkken og bad.

Han har siden den 10. juni 2003 drevet virksomheden [virksomhed1] med CVR- nr. [...1].

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed, som er registreret med branchekode 812100 – Almindelig rengøring i bygninger.

Virksomheden er beliggende på adressen [adresse1], [by1], hvor klageren også havde privatadresse.

Virksomheden har fra 26. oktober 2005 fjernregistrering på adressen [adresse2], [by2], fra hvilken adresse kiosken [virksomhed2] er drevet. Virksomheden er ikke registreret med ansatte.

SKAT foretog uanmeldt kontrolbesøg i kiosken [virksomhed2] den 23. juni 2011.

I forbindelse med kontrolbesøget konstaterede SKAT, at det var en [person2], som ekspederede i kiosken. Han oplyste at han udførte en vennetjeneste, og det var hans første dag. Der var ikke udarbejdet ansættelseskontrakt.

Der kunne ikke foretages kasseafstemning, da [person2] ikke var bekendt med størrelsen af kassebeholdningen ved dagens begyndelse.

Klageren blev efterfølgende kontaktet, og oplyste, at rengøringsvirksomheden var ophørt i 2011.

Ved brev af 23. juni 2011 har SKAT indkaldt regnskabsgrundlaget for indkomståret 2009. Da materialet ikke blev indsendt, kontaktede SKAT klageren i uge 32, hvor han oplyste, at materialet var på vej til at blive afsendt.

Den 5. september 2011 udsendte SKAT forslag om ændring af indkomstansættelsen for indkomståret 2009.

SKAT modtog herefter materiale fra klageren.

SKAT anmodede om yderligere materiale den 19. oktober 2011.

Den 6. december 2011 mødte klageren personligt op hos SKAT, hvor han afleverede 3 gældsbreve, som var udfærdiget i indkomståret 2009.

Klageren har indsendt privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2008 og 2009, hvor privatforbruget er opgjort til henholdsvis -143.027 kr. for 2008 og til -207.843 kr. for 2009.

Ved gennemgangen af privatforbrugsopgørelserne har SKAT konstateret, at der for indkomståret 2008 ikke er foretaget regulering for beskæftigelsesfradrag med 15.841 kr. Endvidere er formuen ultimo 2008 debiteret, hvor den skal krediteres.

Det betyder at privatforbruget ifølge SKATs opgørelser herefter kan beregnes til 422.039 kr. for indkomståret 2008.

For 2009 har SKAT foretaget følgende korrektioner til klagerens privatforbrugsopgørelse:

Ophævelse af pensionsordning + 1.605 kr.

Ophævelse af ægtefælles pensionsordning + 2.460 kr.

Ikke fradragsberettigede renter og gebyrer - 2.024 kr.

Beskæftigelsesfradrag + 15.617 kr.

Formue ultimo er fejlagtigt debiteret – burde være krediteret + 189.884 kr.

Herefter udgør privatforbruget beregnet af klageren – 81.262 kr.

SKAT har opgjort det kontante privatforbrug for indkomstårene 2007, 2008 og 2009 således:

År

Privatforbrug

2007

42.488 kr.

2008

422.039 kr.

2009

-93.380 kr.

Privatforbruget for indkomståret 2009 er specificeret således:

Privatforbrugsberegning

Nedskrivning

Opskrivning

Formue primo [person3].

274.913 kr.

Formue primo [person1]

163.027 kr.

Skattepligtig indkomst [person3]

21.772 kr.

Skattepligtig indkomst [person1]

271.119 kr.

B-skat [person3]

9.580 kr.

Overskydende skat [person1]

12.013 kr.

A-skat [person1]

110.097 kr.

Ophævet pensionsordning

4.104 kr.

Betalte ikke fradragsberettigede renter og gebyrer

2.024

Beskæftigelsesfradrag

15.617 kr.

Salg af bil – skøn

8.000 kr.

Formue ultimo [person3]

21.942 kr.

Formue ultimo [person1]

131.812 kr.

Eget vareforbrug

16.850 kr.

Privat andel af telefonudgift

3.268 kr.

Muligt privatforbrug

- 93.380 kr.

Sammentælling

579.759 kr.

579.759 kr.

SKAT har modtaget bankkontospecifikationer fra pengeinstitutter m.v.

Det fremgår heraf, at der er afholdt private udgifter med 226.000 kr.

Herudover er der betalt husleje med 56.400 kr., og på dette grundlag har SKAT beregnet, at der er et negativt privatforbrug på 375.780 kr.

Klageren har indsendt kopi af 3 gældsbreve på henholdsvis 48.000 kr., 83.000 kr. og 65.000 kr. eller i alt 196.000 kr. Det fremgår af gældsbrevene, at gælden er stiftet i 2009. Klageren har ikke indsendt dokumentation for overførsel af pengene i form af bankkontoudtog.

SKAT har på det grundlag set bort fra gældsbrevene ved opgørelse af det kontante privatforbrug.

SKAT udsendte et fornyet forslag den 28. februar 2012, hvor indkomsten blev forhøjet med 300.800 kr.

Klageren har fortsat ikke indsendt følgende materiale:

Diverse bilagsmateriale for [virksomhed2]
Pengestrømme for 3 private lån på 196.000 kr.
Dokumentation for gæld til [finans1]
Kopi af varelagerlister primo 2009
Dokumentation for at der er foretaget effektive kasseafstemninger
Kommentarer til Skats bemærkninger til den indsendte privatforbrugsopgørelse.

SKAT udsendte afgørelse den 7. juni 2012.

SKAT har samtidigt foretaget en skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret med 75.200 kr. SKATs forhøjelse af momstilsvaret er tillige påklaget til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse

SKAT har skønsmæssigt forhøjet klagerens personlige indkomst med 300.800 kr.

SKAT har konstateret, at klageren ikke har indsendt bilagsmateriale, kopi af varelagerlister primo 2009, ligesom der ikke er indsendt dokumentation for, at der er foretaget effektive daglige kasseafstemninger.

Ifølge skattekontrollovens § 6, stk. 1, har en erhvervsdrivende pligt til at indsende regnskabsmaterialet til SKAT på opfordring herfra. Såfremt materialet ikke indsendes finder skattekontrollovens § 5, stk. 3 anvendelse, jf. § 6, stk. 6, således at der er mulighed for at foretage en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Er der tale om en erhvervsmæssig virksomhed, må regnskabet for at kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring herunder et ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med lovgivningskrav herom, herunder særligt bogføringsloven samt bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006.

På dette grundlag har SKAT mulighed for at foretage en skønsmæssig ændring af indkomstansættelsen.

Ved udøvelsen af skønnet over ændringen af indkomstansættelsen har SKAT henset til, at SKAT har beregnet privatforbruget til et negativt beløb på 375.780 kr.

Ved beregningen af privatforbruget har SKAT modtaget kontoudskrifter fra pengeinstitutter, hvoraf det fremgår, at private hævninger kan opgøres til 226.000 kr. Herudover har SKAT vurderet, at udgifter til husleje, lys og varme udgør 56.400 kr.

SKAT har ikke fundet, at de indsendte gældsbreve på i alt 196.000 kr. skal indgå i privatforbrugsopgørelsen, idet klageren ikke har indsendt dokumentation for pengestrømme, ligesom ingen af gældsbrevene er underskrevet af kreditor eller vitterlighedsvidner.

SKAT har på dette grundlag forhøjet indkomsten med skønsmæssigt 300.800 kr. Beløbet er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at forhøjelsen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT, da afgørelsen er ugyldig. Subsidiært, at den skønsmæssige forhøjelse skal nedsættes til 0.

Ugyldighed

Repræsentanten har fremført, at begrundelseskravet efter reglerne i forvaltningslovens § 22 og 24 ikke er opfyldt.

Det er ifølge repræsentanten ikke tilstrækkeligt, at henvise til de anvendte retsregler. Det skal også fremgå hvilke hovedhensyn, der er lagt til grund ved skønnets udøvelse. Ud fra en konkret væsentlighedsvurdering er afgørelsen ugyldig.

Skønnets størrelse

Repræsentanten har påpeget, at SKAT ved skønsudøvelsen ikke har taget hensyn til, at der er modtaget 3 lån på henholdsvis 48.000 kr., 83.000 kr. og 65.000 kr. eller i alt 196.000 kr.

Klageren har modtaget lånebeløbene kontant, hvorfor der ikke eksisterer en kopi af bankoverførsler.

SKATS afgørelse er derfor åbenbart urimelig og hviler på et forkert grundlag.

Det gøres gældende, at:

Lånebeløbet blev udbetalt til klageren kontant,
Der er udarbejdet 3 selvstændige gældsbreve for alle 3 lånebeløb,
Gældsbrevene er dateret i indkomståret 2009 og,
Gældsbrevene er underskrevet af både debitor og kreditor
Tilbagebetaling af lånet foretages kontant, da kreditorerne som har lånt beløbet ud kontant, ønsker at modtage det retur kontant.

Klageren har gjort gældende, at dokumentationskravet, jf. SKM2008.611.BR, er opfyldt.

Efter mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har klageren indleveret yderligere dokumentation vedrørende gældsposter, som han ikke mener, er medtaget ved opgørelsen af privatforbruget.

Der er således indleveret dokumentation for følgende:

Frivilligt forlig med [finans1] ApS, hvor klageren fra den 1. juli 2009 skylder 77.704,64 kr., som ikke fremgår af hans regnskaber for indkomstårene 2009 og 2010.

Oplysninger om gæld til [finans2], som pr. 2. maj 2013 udgør 66.130,73 kr. med en hovedstol på 31.999,24 kr.

Kontoudtog fra [virksomhed3] vedrørende el for [virksomhed2] på adressen [adresse3], [by2], hvoraf fremgår, at der skyldes 21.395,17 kr. pr. 1. januar 2010. Primo 2009 udgjorde gælden ifølge kontoudtoget 9.140,58 kr.

Dokumentation fra [finans3] vedrørende klagerens ægtefælle, som pr. 18. april 2013 har en restance til [finans4] A/S (tidligere [finans5]) på 47.584,29 kr.

Kontoudtog fra [virksomhed4], hvoraf fremgår, at der ikke er betalt husleje til tiden i indkomståret 2010.

Indkaldelse til Fogedretten vedrørende anmodning om udlæg fra [virksomhed5] A/S, som havde et tilgodehavende på 19.510,41 kr. pr. 12. oktober 2012.

Gæld til [virksomhed6] A/S, som er tilbagebetalt med mindre beløb i omegnen af 300 kr. – 500 kr. pr. måned.

Registrering i RKI af gæld til [virksomhed7] A/S, som udgjorde 14.712,78 kr. den 21. april 2010. Denne gæld udgør ifølge en opgørelse fra [virksomhed7] i alt 20.433,94 kr. pr. 31. januar 2014.

Klageren har endvidere oplyst, at der har været registreret 3-4 personer på hans private adresse i indkomstårene 2009 og 2010. Disse personer har hver betalt leje mellem 2.000 kr. og 2.500 kr. pr. måned til husstanden. Dette kan ifølge repræsentanten kontrolleres ved et opslag i Folkeregistret, og klageren har forgæves forsøgt at få tilsendt en liste over dette fra Folkeregistret, uden at kunne få udleveret en sådan.

Der er desuden indsendt kopi af en kvittering fra [finans6], hvoraf det fremgår, at der er overført 50.000 kr. til konto [...98] den 9. oktober 2006. Klageren har påstået, at beløbet er tilbagebetalt til ham i indkomståret 2010.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal selvangive deres indkomst til skattemyndighederne. Det fremgår af skattekontrollovens § 1. Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Det er konstateret, at der ikke er foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Det fremgår af forvaltningslovens § 22.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Ugyldighed

Det fremgår af forvaltningslovens §§ 22 – 24, at en afgørelse skal være begrundet. Hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal det fremgå af afgørelsen hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for udøvelsen af skønnet.

Det fremgår af såvel SKATs forslag af 28. februar 2012 og af SKATs afgørelse af 7. juni 2012, på hvilket grundlag udøvelsen af skønnet er sket.

Det fremgår af afgørelsens side 3, at SKAT har beregnet privatforbruget til – 81.262 kr.

Videre fremgår det af afgørelsens side 3, at SKAT har indhentet bankkontoudtog, hvoraf det fremgår, at der er afholdt private udgifter med 226.000 kr. ifølge konto [...46].

Ligeledes fremgår det af afgørelsens side 5, at den private husleje er skønnet til 56.400 kr. og at der er eget vareforbrug i 2009 med 16.850 kr. og privat andel af telefonudgifter med 3.268 kr.

Endvidere er der henset til, at der er solgt en bil i 2009 for 8.000 kr.

Den skønsmæssige forhøjelse af omsætningen inklusiv moms udgør på dette grundlag (81.262 kr. + 226.000 kr. + 56.400 kr. + 16.850 kr. + 3.268 kr. – 8000 kr.) eller i alt 375.680 kr.

Efter fradrag af moms har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten med 300.800 kr.

Landsskatteretten anser på grundlag af ovenstående, at SKAT ved udøvelse af skønnet, har opfyldt kravene om at oplyse om hvilke hovedhensyn der er lagt til grund ved udøvelsen af skønnet, hvorfor afgørelsen ikke er ugyldig.

SKAT har endvidere ved udøvelse af skøn foretaget en konkret vurdering med udgangspunkt i sagens faktiske forhold.

Det forhold, at SKAT har henvist til, at husstandens konstaterede privatforbrug er lavere end det gennemsnitlige privatforbrug, som Danmarks Statistik har opgjort, kan ikke medføre, at afgørelsen er ugyldig.

Tilsidesættelse af regnskabsgrundlag

SKAT har anset, at der er grundlag for at foretage en skønsmæssig ansættelse af klagerens indkomst for 2009, fordi der blandt andet ikke er foretaget daglige effektive kasseafstemninger.

For at et regnskab skal kunne anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og formue, må det som udgangspunkt forudsættes, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab i overensstemmelse med reglerne herom, jf. bogføringslovens kapitel 4 om registreringer og dokumentation.

Efter det oplyste om klagerens regnskabsføring, herunder at det ikke er dokumenteret, at der er foretaget effektive kasseafstemninger, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at regnskabsmaterialet ikke er egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, idet bekendtgørelsens krav til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt.

SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og foretage en skønsmæssig ansættelse.

Yderligere omsætning

På grundlag af klagerens regnskabs- og formueoplysninger samt bankkontospecifikationer har SKAT opgjort privatforbruget til -375.780 kr.

De afgivne forklaringer og erklæringer om at der er optaget lån med 196.000 kr. er ikke bestyrket ved objektive kendsgerninger i form af kontoudskrifter eller andet. Det kan derfor ikke lægges til grund, at der er tilgået klagerens husstand beløb i indkomståret 2009 som hævdet.

Præmisserne i SKM2008.611.HR kan ikke anses som udtryk for, at dokumentationskravet for optagelse af lån er opfyldt uden dokumentation for betalingsstrømme.

Privatforbrug, husleje, gæld m.v.

Der er indsendt kopi af frivilligt forlig med [finans1] ApS, hvor klageren fra den 1. juli 2009 skyldte 77.704,64 kr., som ikke fremgår af dit regnskab for indkomståret 2009. Han har dokumenteret en indbetaling af 500 kr. til [finans7] vedrørende denne gæld, og beløbet skal fragå ved opgørelsen af privatforbruget. Da det ikke fremgår af det indsendte materiale, hvornår gælden er opstået, kan der ikke reguleres med gælden ved opgørelsen af privatforbruget for indkomståret 2009.

Der er indsendt oplysninger om en gæld til [finans2], som pr. 2. maj 2013 udgør 66.130,73 kr. med en hovedstol på 31.999,24 kr. Det fremgår ikke, hvornår gælden er opstået, og det kan dermed ikke lægges til grund, at gælden er opstået i indkomståret 2009.

Oplysninger om gæld til [virksomhed3] for adressen [adresse3] i [by2] viser, at der på kontoudtoget fremgår et skyldigt beløb den 10. december 2009 på 21.395,17 kr. Ifølge virksomhedens bogføring for 2010 udgør gælden til [virksomhed3] primo 2010 i alt 3.344,70 kr., og det må på den baggrund konstateres, at der er indbetalt et beløb i perioden 11. december 2009 – 31. december 2009. Dette er ikke dokumenteret.

Klageren har endvidere indsendt oplysninger fra [virksomhed3] om, at der er en gæld på i alt 29.185,12 kr. pr. 18. marts 2010. Gælden vedrører dog kundenummer [...], som tilhører [person4]. Gælden anses derfor at være klageren uvedkommende, og kan dermed ikke påvirke hans privatforbrugsberegning.

Klageren har indsendt oplysninger fra [finans3] vedrørende hans ægtefælle, som pr. 18. april 2013 har en restance til [finans4] A/S (tidligere [finans5]) på 47.584,29 kr. Oplysningerne viser ikke, hvornår gælden er opstået, og beløbet kan derfor ikke medtages ved beregningen af privatforbruget for indkomståret 2009.

Kontoudtog fra [virksomhed4] viser, at der primo 2010 var skyldig husleje med 6.203 kr. Det beregnede privatforbrug for indkomståret 2009 skal derfor umiddelbart godskrives med denne skyldige leje. Der er dog ikke indsendt dokumentation for øvrige huslejeindbetalinger, og det er således ikke dokumenteret, hvorvidt der tilsvarende primo 2009 var skyldig husleje.

Klageren har indsendt dokumentation for indkaldelse til Fogedretten i [by1] vedrørende anmodning om udlæg fra [virksomhed5] A/S, som havde et tilgodehavende på 19.510,41 kr. pr. 12. oktober 2012. Det fremgår ikke af indkaldelsen, hvornår gælden er opstået, eller hvor meget den i givet fald skulle udgøre i indkomståret 2009. Der er dermed ikke dokumenteret gæld i indkomståret 2009 vedrørende [virksomhed5], og der kan derfor ikke medregnes gæld ved opgørelsen af privatforbruget for dette år.

Klageren har indsendt kopi af bankkontoudskrift for sin ægtefælle for november 2006, hvoraf fremgår, at hun har overført 50.000 kr. via netbank. Det er bekræftet af banken, at beløbet er oversendt til mrs. [person5]. Klageren har påstået, at beløbet er tilbagebetalt i et senere indkomstår, hvilket ikke er dokumenteret. Der kan derfor ikke lægges vægt på dette ved opgørelsen af privatforbruget.

Gælden til [virksomhed6] A/S, som klageren har påbegyndt en afdragsordning af ved betaling af mindre beløb i indkomståret 2009, fremgår af hans virksomheds bogføring for indkomståret 2010. Der er ikke indsendt bogføring for indkomståret 2009, og på den baggrund anses gælden ikke at kunne medregnes yderligere ved opgørelsen af privatforbruget for 2009.

Det fremgår af folkeregisteroplysninger, at 3 personer har været tilmeldt klagerens private adresse i hele indkomståret 2009. Der har således været tilmeldt flere personer, som han har oplyst til Skatteankestyrelsen.

Klageren har oplyst, at disse personer har indbetalt 2.000 kr. – 2.500 kr. pr. måned i husleje. Huslejen er ikke selvangivet.

Klageren og hans ægtefælle har den 2. december 2011 til SKAT afleveret en underskreven erklæring om, at personerne aldrig har boet på adressen, men blot havde postadresse som en vennetjeneste, og ikke har betalt for at bo hos dem.

Der kan derfor heller ikke lægges vægt på oplysningerne om modtagen husleje fra disse personer.

Årsrapporten for indkomståret 2009 viser desuden, at der kan beregnes følgende bruttoavance:

Tekst

Beløb før

ændring

Beløb efter

ændring

Nettoomsætning

801.290 kr.

1.102.090 kr.

Vareforbrug

-717.620 kr.

-717.620 kr.

Bruttoavance

83.670 kr.

384.470 kr.

Bruttoavancepct.

10,4 pct.

34,9 pct.

Bruttoavancen udgør således 34,9 pct. efter SKATs skønsmæssige forhøjelse. Ifølge Danmarks Statistik udgør bruttoavancen for supermarkeder og varehuse 23,7 pct. i gennemsnit. Klagerens [virksomhed2] anses bruttoavancemæssigt at ligge i den øvre ende sammenlignet med de store varehuse i Danmark.

Sammenfattende anser Landsskatteretten herefter ikke, at skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag eller er åbenbart urimeligt. De eventuelle mindre korrektioner vedrørende gæld og betaling af gebyrer m.v. anses at kunne indeholdes i skønnet og afgørelsen stadfæstes derfor.