Kendelse af 20-08-2014 - indlagt i TaxCons database den 27-09-2014

Klageren har bedt om et bindende svar. Der er stillet følgende spørgsmål:Landsskatteretten besvarer spørgsmål 1 og 2 med et ”Nej”.

Faktiske oplysninger

De to ovennævnte spørgsmål har baggrund i klagerens meget betydelige tab på indbetalinger i forbindelse med [virksomhed1] GmbH.

Klagerens repræsentant har oplyst, at der hvor klagerens forhold adskiller sig en del fra en lang række andre, som har lidt tab i forbindelse med [virksomhed1] GmbH er, at klageren fra EdW skriftligt har fået meddelt, på hvilke tidspunkter, dvs. i hvilke år, tab på bestemte beløb vedrørende indbetalte beløb til [virksomhed1] GmbH af EdW anses for endeligt tabt, jf. ”Forderungsberechnung für Forderungsprüfung”.

EdW (den tyske indskydergarantifond) er under tilsyn af BaFin, hvilket svarer til Finanstilsynet i Danmark.

Af brev af 16. januar 2013 fra [virksomhed2] vedrørende størrelsen af det forventede tab fremgår:

“Udfra de foreliggende oplysninger om aktiver, passiver og forventede omkostninger i ovennævnte konkursbo forventer jeg en dividende i boet på mellem 35 og 40 %. Ved beregningen af dividenden opgøres [virksomhed1] investorernes fordringer efter samme metode, som EdW har anvendt.

Tabet vedrørende investorernes investering i [virksomhed3] skyldes for en mindre dels vedkommende tab på terminsforretninger og for størstedelens vedkommende underslæb/mandatsvig begået af den tidligere hovedaktionær og direktør i [virksomhed1] GmbH og den daværende investeringschef i selskabet.

...”.

Følgende er oplyst om det anmeldte krav i konkursboet ved mail af 14. marts 2013:

Af det indbetalte beløb kan faktiske handelstab og agio (kursgevinst) ikke anmeldes i konkursboet. Den del er således 100 % tabt. Det er alene den reducerede fordring - den del der ikke skyldes forretningsmæssige tab men svig/bedrageri - som er anmeldt i konkursboet.

Der er lavet en opgørelse over den del af tabene, som hidrører fra faktiske handelstab (handelsperiode) samt agio. Disse tab kan ikke og har ikke kunnet anmeldes i konkursboet, hvorfor disse tab må kunne fradrages 100 % i de respektive år, hvor de er opstået. For så vidt angår det resterende tab, der kan og er anmeldt i konkursboet, forventes som nævnt ovenfor en dividende på mellem 35 % - 40 %.

Det samlede beløb, der ikke kan anmeldes i konkursboet udgør 6.321,47 EUR.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det følger af statsskattelovens §§ 4 - 6 samt praksis og retspraksis som almindelig regel, at et fradragsberettiget tab kan fradrages i det år, hvori det er endeligt konstateret eller dog sandsynliggjort gennem særlige omstændigheder (f.eks. debitors betalingsstandsning, indtrådte konkurs, akkord eller forsvinden).

Jf. tillige bl.a. Grundlæggende Skatteret, 2010, side 286, Almen Skatteret 2008, side 284, og Ligningsvejledningen 2011, afsnit E.B.2.6.5.

Repræsentanten har endvidere henvist til højesteretsdom refereret i TfS 2004, 135 H.Her ønskede SKAT at anse skatteyders tab på en fordring etableret i 1987 (salg med aftalt levering i 1987) for konstateret den 20. september 1989, hvor skatteyder modtager to meddelelser fra køber om, at denne ikke var i stand til at betale.

SKAT fandt, at skatteyders fordring pr. denne dato måtte anses for uerholdelig og tabet dermed konstateret eller sandsynliggjort, og at skatteyder derfor skattemæssigt kunne fradrage tabet pr. denne dato, da fordringen måtte anses for uerholdelig ved modtagelsen af de to meddelelser pr. denne dato.

Det var på grund af unøjagtigheder i oversættelsen (af de to meddelelser) ikke muligt at konstatere, om køberen på tidspunktet for de to meddelelser var gået konkurs eller bragt på fallittens rand.

Skatteyder ønskede, at tab på fordringen etableret i 1987 ansås for konstateret eller sandsynliggjort den 1. oktober 1989 (eller senere), og at skatteyder først kunne fradrage tabet pr. 1. oktober 1989, da tabet først da var konstateret eller sandsynliggjort.

Først i 1990 fik skatteyder meddelelse om, at en i udlandet anlagt sag til inddrivelse af skatteyders fordring ikke kunne vindes.

Højesteret stadfæstede (og gav dermed SKAT medhold), at skatteyders fordring pr. 20. september 1989 ved modtagelsen af de to meddelelser fra køber om, at denne ikke var i stand til at betale, måtte anses for uerholdelig og tabet dermed konstateret eller sandsynliggjort, og at skatteyder derfor skulle fradrage tabet pr. 20. september 1989, da fordringen måtte anses for uerholdelig ved modtagelsen af de to meddelelser.

Tidspunkter og år for konstaterede tab for klageren

Klageren har modtaget skriftlige meddelelser (fra EdW) om, på hvilke tidspunkter og i hvilke år han har lidt tab samt meddelelse om tabets specifikke beløbsstørrelse på de enkelte tidspunkter og år.

De tab, som klageren har lidt er fuldt ud konstateret og tillige sandsynliggjort.

[virksomhed1] GmbH er gået konkurs i 2005. Det fremgår af Sø- & Handelsrettens dom 0-4-06 af 29. juni 2007, side 5ff, at [virksomhed1] GmbH fra start af havde store tab allerede i 1993. Endvidere fremgår, at der var begået bedrageri samt dokumentfalsk overfor dets investorer, jf. dom af 11. juni 2006 fra Landgericht [...]. Ved denne dom blev chefdealeren idømt 7 år og 4 måneder for bedrageri og dokumentfalsk over for [virksomhed1] GmbH.

Klageren har desværre lidt betydeligt større tab på sine indbetalinger til [virksomhed1] GmbH, end de af EdW meddelte og dermed beløbsmæssigt konstaterede tab.

Så meget desto mere taler for, at i hvert fald disse af EdW meddelte beløbsmæssige størrelser for konstaterede tab anerkendes af SKAT.

Øvrige forhold

Det fremgår endvidere af Ligningsvejledningen 2011, afsnit E.B.2.6.5., at “Det er skattemæssigt ikke en forudsætning for tabsfradrag, at fordringen i enhver henseende uomtvisteligt og endeligt skal være tabt. Nedskrivning kan anerkendes, selvom uerholdeligheden ikke er konstateret ved forgæves udlæg eller andre retsskridt.

SKM2010.144.SR

For god ordens skyld skal nævnes, at klagerens forhold adskiller sig en del fra en lang række andre, som har lidt tab i forbindelse med [virksomhed1] GmbH, idet klageren fra EdW skriftligt har fået meddelt på hvilke tidspunkter, dvs. i hvilke år tab på bestemte beløb vedrørende indbetalte beløb til [virksomhed1] GmbH af EdW anses for endeligt tabt.

Herudover adskiller denne sag sig fra andre ved, at klageren alene ønsker at få bekræftet, at han vedrørende den meget lille del af hans samlede tab på sine indbetalinger til [virksomhed1] GmbH, som rent faktisk og konkret er konstateret tabt, at disse tab er tabt på de konstaterede tidspunkter og år, og han derfor kan fradrage disse tab i de konstaterede år.

Klagerens anmodning om bindende svar vedrører således ikke hans samlede tab på sine indbetalinger til [virksomhed1] GmbH.

SKM2010.144.SR har været venligt ment og ment som en imødekommelse overfor skatteydere, som har indbetalt til [virksomhed1] GmbH, og som ønsker at fradrage tab på alle sine indbetalinger til [virksomhed1] GmbH, dvs. også tab på de indbetalinger, hvor en skatteyder ikke konkret har konstateret tab på specifikke beløbsstørrelser og specifikke tidspunkter.

En skatteyder fik her i et sådant tilfælde bekræftet, at 50 % af alle sine indbetalinger til [virksomhed1] GmbH kunne fradrages, uanset at ikke nødvendigvis alle skatteyderens indbetalinger til [virksomhed1] GmbH konkret og særskilt var konstateret, da disse tab generelt var sandsynliggjort.

SKM2010.l44.SR er efterfølgende fulgt op af styresignal i SKM2010.148.SKAT, hvorefter skatteydere generelt kan fradrage 50 % af alle deres indbetalinger til [virksomhed1] GmbH som tab, men først med virkning for 2009 (indkomstår, der omfatter den 23. oktober 2009), ud fra en generel sandsynliggørelse af tab og baseret på SKM2010.144.SR.

I SKM2010.144.SR henvises til kurators opgørelse af størrelsen på dividende fra konkursboet for [virksomhed1] GmbH. I værste fald vurderer kurator en dividende på knap 26 % af de indbetalte beløb (dvs. mindst 74 % er tabt). Mere sandsynligt vurderer kurator en dividende på knap 38 % (dvs. mindst 62 % er tabt). I bedste fald vurderer kurator en dividende på knap 41 % (dvs. mindst 59 % er tabt).

Den af kurator vurderede dividende på knap 26 % fra konkursboet må i bedste fald siges at være særdeles optimistisk. En tvangsakkord kræver som bekendt kun 25 %, og det kan da undre, hvorfor en sådan ikke er valgt i stedet for en konkurs. Det er vist de færreste i branchen og blandt investorerne/indbetalerne (i bl.a. Danmark, Tyskland, Frankrig) til [virksomhed1] GmbH, der tror eller endda tør håbe på at opnå en dividende på knap 26 % fra konkursboet for [virksomhed1] GmbH.

Ad. Spørgsmål 1:

Repræsentanten har henvist til de 4 nyere domme fra den tyske federale domstol, Bundesgerichthof (Højesteret), hvoraf de tre domme blev afsagt den 20. september 2011 og den fjerde dom blev afsagt den 25. oktober 2011, jf. 20. september 2011 (BGI-I XI ZR 434/10, 435/10, 436/10) og 25. oktober 2011 (BGH XI ZR 67/11).

Af dommene fremgår bl.a., at Bundesgerichthof (Højesteret) har tiltrådt EdW’s opgørelsesmetode, hvor der er foretaget fradrag for andel i faktiske handelstab samt tidspunkt for tabet.

Her blev EdW’s metode til at opgøre investorens såkaldte minimalfordring anerkendt, dog at EdW ikke er berettiget til at fradrage “aftalte” provisioner til [virksomhed1] GmbH vedrørende perioden fra april 1993 til insolvensdagen den 11. marts 2005.

EdW er forpligtet til at erstatte 90 % af tab på såkaldte minimalfordringer, dog maksimalt 20.000 EUR.

EdW’s metode til at opgøre investorens såkaldte minimalfordring er i princippet at opgøre og fratrække investorens tab som skyldes eksempelvis faktiske og reelt opståede handelstab og lignende i perioden før konkursen den 11. marts 2005, således at man kommer frem til en minimalfordring, hvorpå investorens tab skyldes svindel og bedrageri fra [virksomhed1] GmbH. Det er 90 % af tab på disse såkaldte minimalfordringer, dog maksimalt 20.000 EUR, som skyldes svindel og bedrageri, som EdW er forpligtet til at erstatte.

Af EdW’s opgørelse (Forderungsberechnung für Forderungsprüfung) sendt til klageren fremgår hans tab, som skyldes faktiske handelstab, og som skyldes “aftalte” provisioner til [virksomhed1] GmbH i perioden frem til insolvensdagen den 11. marts 2005, jf. at Bundesgerichthof (Højesteret) har tiltrådt EdW’s opgørelsesmetode endeligt ved dommen afsagt 25. oktober 2011 (BGFI XI ZR 67/11).

Tab som skyldes “aftalte” provisioner (“bestandsprovision”) til [virksomhed1] GmbH vedrørende perioden fra april 1993 til insolvensdagen den 11. marts 2005 skal naturligvis ikke medregnes for at komme frem til den såkaldte minimalfordring i relation til EdW, men er tab klageren har lidt og dermed konstateret.

Klagerens tab opstået i perioden frem til insolvensdagen den 11. marts 2005 udgør 28.863,23 EUR svarende til 214.843,45 kr. med dagens valutakurs 1 EUR = 7,4435 kr.

Ad. Spørgsmål 2:

Også spørgsmål 2 bør efter repræsentantens opfattelse besvares med et ja, da det af EdW’s opgørelse (Forderungsberechnung für Forderungsprüfung) fremgår, hvornår (i hvilke indkomstår) den del af hans tab på hans indskudte midler i [virksomhed1] GmbH er opstået, ligesom Bundesgerichthof (Højesteret) har tiltrådt EdW’s opgørelsesmetode, på nær “aftalte” provisioner, jf. dommen afsagt 25. oktober 2011 (BGH XI ZR 67/11).

På samme vis som det sås ved højesteretsdommen refereret i TfS 2004, 135 H, kan en højesteretsdom efterfølgende ved dom endeligt fastslå, hvornår og på hvilket tidligere tidspunkt end domsafsigelsen et tab skal anses for endeligt konstateret og dokumenteret. I TfS 2004, 135 H skulle tabet endeligt anses for konstateret den 20. september 1989.

Repræsentanten har anført, at spørgsmål 1 bør besvares bekræftende. Spørgsmål 2 må, såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende, besvares bekræftende.

Skatterådets afgørelse

SKAT har indstillet følgende:

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at klageren kan foretage fradrag for tab på sit indskud i [virksomhed1] GmbH for så vidt angår den del af tabet, der overstiger den til dags dato maksimale dividende fra boet (med fradrag for eventuelle dækninger fra EdW).

SKAT skal bemærke, at klagerens krav mod [virksomhed1] GmbH vedrører tab i gamle indkomstår. Sagen vedrører tab på fordringer før ophævelsen af reglerne om mindsterenteordningen.

Efter de gamle regler havde personer som hovedregel ikke fradrag for tab på fordringer. Hvis fordringen var i fremmed valuta var der dog fradrag for et tab.

I den konkrete sag er det oplyst, at tabet vedrører EUR. SKAT har derfor lagt til grund for sin besvarelse, at et eventuelt tab er fradragsberettiget efter den dagældende kursgevinstlovs § 16.

Der er henvist til Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.B.1.7.5.

Vedrørende SKM2010.144.SR fandt Skatterådet efter en samlet bedømmelse af de foreliggende oplysninger, at spørgers (selskab) fordring må anses for tabt for 50 % s vedkommende, og at dette tab må anses for konstateret i forbindelse med offentliggørelsen af Nyhedsbrev nr. 15 fra advokat [person1] den 23. oktober 2009.

Klagerens fordring mod [virksomhed1] GmbH er stiftet ved indskud i [virksomhed1] GmbH i 1993, 1994 og 1999. Ved indskuddene har klageren fået et pengekrav i EUR på [virksomhed1] GmbH, der er omfattet af kursgevinstlovens § 1. Der er samlet indbetalt 80.190,49 EUR.

Det er yderligere oplyst, at faktiske handelstab og agio ikke kan anmeldes i konkursboet. Det samlede beløb for disse to er 6.321,47 EUR.

Kravet, der kan anmeldes til konkursboet, kan derfor kun udgøre (80.190,49 - 6.321,47) = 73.869,02 EUR.

En del af kravet mod konkursboet vil blive dækket af EdW (den tyske indskydergarantifond) og denne del vil derfor fragå i kravet mod konkursboet.

Det lægges til grund for nedenstående besvarelse, at der ikke er blevet udbetalt beløb fra [virksomhed1] GmbH til klageren.

Faktiske handelstab og agio

Det er SKATs opfattelse, at hvis en del af en fordring ikke kan anmeldes i et konkursbo (pga. de tyske regler i denne sag), så er denne del af en fordring 100 % tabt. Fradraget for tabet skal ske i det indkomstår, hvor tabet er endeligt konstateret.

I den konkrete sag er tabet endeligt konstateret på det tidspunkt, hvor [virksomhed1] GmbH bliver erklæret konkurs. På dette tidspunkt er der ikke længere et krav mod [virksomhed1] GmbH for den del af fordringen, der vedrører faktiske handelstab og agio.

[virksomhed1] GmbH er i 2005 gået konkurs, og på dette tidspunkt bortfalder kravet vedrørende faktiske handelsomkostninger og agio. Dette ses ved, at denne del fragår i kravet mod konkursboet. På dette tidspunkt er det endeligt konstateret, at dette beløb er endeligt tabt.

Det er SKATs vurdering, at de 6.321,47 EUR, der vedrører faktiske handelsomkostninger og AGIO kan fradrages i 2005.

Klageren kan fradrage 50 % af de 6.321,47 EUR, da kontoen for indskuddene er registreret på to navne.

Det anmeldte krav i konkursboet efter [virksomhed1] GmbH

Klageren ønsker i henhold til spørgsmål 1 fradrag for tab på fordringen for den del af tabet, der ikke er en del af en forventet dividende fra konkursboet eller dækket af EdW.SKAT skal i henhold til praksis fremhæve, at kun under særlige omstændigheder kan det - f.eks. ved hjælp af en erklæring fra en bobestyrer - anses for sandsynliggjort, at en fordring eller en væsentlig del heraf er tabt, før et konkursbo er endeligt gjort op.

I SKM2010.144.SR ville det skønnede provenu til kreditorerne ligge i intervallet 40 -50 % af fordringerne. Skatterådet sagde, at fordringen må anses tabt for 50 %’s vedkommende i forbindelse med offentliggørelsen af Nyhedsbrev nr. 15 fra advokat [person1] den 23. oktober 2009.

Det fremgår af repræsentantens bemærkninger ved mail af 6. februar 2013, hvor der henvises til brev fra [virksomhed2] ved advokat [person1], at der nu forventes en dividende i boet på mellem 35 % og 40 %.

På baggrund af brevet fra [virksomhed2] finder SKAT, at der nu kan gives fradrag for tab på fordringer på yderligere 10 %, dvs. forskellen mellem 40 % og 50 %, med virkning fra brevet af 16. januar 2013 fra advokat [person1].

Fradraget beregnes med udgangspunkt i kravet mod konkursboet, dog efter at kravet er reduceret med eventuelle udbetalinger fra den tyske indskydergarantifond (EdW).

I 2009 er 50 % af fordringen konstateret endeligt tabt ved offentliggørelsen af Nyhedsbrev nr. 15 fra advokat [person1] den 23. oktober 2009.

I 2013 er yderligere 10 % af fordringen konstateret endeligt tabt ved brevet fra [virksomhed2] af 16. januar 2013.

Klagerens og dennes hustrus tab er opgjort samlet, hvorved 50 % af den samlede fordring tilkommer klageren, og 50 % af den samlede fordring tilkommer klagerens hustru. Dette medfører, at de hver især kan fradrage 50 % af tabene på de respektive tidspunkter.

SKAT finder, at spørgsmålet skal besvares med “Nej, se svar”, da der ikke ubetinget kan svares “Ja” til spørgsmål 1.

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at fradrag for ovennævnte tab kan foretages i de år, hvor de er realiseret i henhold til specifikationen som nævnt ovenfor.

Begrundelse

SKAT finder, at der skal svares “Nej” til spørgsmål 2, da fradragstidspunktet er udskudt til det tidspunkt, hvor tabet er konstateret og kan gøres endeligt op, jf. SKATs begrundelse til besvarelse af spørgsmål 1.

Skatterådet har stadfæstes SKATs indstilling.

Klagerens opfattelse

Repræsentanten har vedrørende spørgsmål 1 nedlagt påstand om, at den del af fordringen, som ikke kan anmeldes i [virksomhed1] GmbH’s konkursbo, og dermed fradragsberettiget, udgør 9.110 EUR.

Vedrørende spørgsmål 2 er påstået, at klageren pr. d.d. kan fradrage 65 % af det samlede indskud, som er anmeldt i [virksomhed1] GmbH’s konkursbo med fradrag for eventuelle dækninger fra EdW.

Vedrørende spørgsmål 1 er gjort gældende, at SKAT har godkendt fradrag for handelsomkostninger og agio med 6.321,47 EUR, hvoraf 50 % vedrører klageren for indkomståret 2005.

Beløbet bør udgøre 9.110 EUR. Dette skyldes, at det godkendte tab på 6.321,47 EUR er et nettotab, hvilket vil sige, at tilskrevne gevinster er medregnet. Disse gevinster har imidlertid aldrig været realiseret, hvorfor det er repræsentantens opfattelse, at de skal tilbageføres. Herefter udgør tab, der ikke kan anmeldes i det tyske konkursbo 9.110 EUR.

Der er fremlagt opgørelse over tab (Forderungsberechning für Forderungsprüfung) samt opgørelse over handelstab. Det er oplyst, at ”handelsperiode” og ”agio” er de faktiske handelstab, som ikke kan anmeldes i konkursboet. Dette fremgår ligeledes af de tyske afgørelser gengivet i BGH XI ZR 26/10,. BGH XI ZR 434/10, 436/10 samt BGH XI ZR 567/11.

Vedrørende spørgsmål 2 har repræsentanten gjort gældende, at SKAT har godkendt fradrag for yderligere 10 % af det anmeldte krav i konkursboet for indkomståret 2013 med henvisning til brev af 16. januar 2013 fra [virksomhed2] ved advokat [person1]

Under henvisning til ovnnævnte brev bør der godkendes fradrag for yderligere 5 % af det anmeldte krav i konkursboet for indkomståret 2013 svarende til en dividende på 35 %.

Klagerens repræsentant er efterfølgende anmodet om at oplyse, hvilket beløb, der er anmeldt i konkursboet, samt fremsende dokumentation herfor. Repræsentanten har ikke reageret på anmodningen.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgik af den dagældende kursgevinstlovs § 16, at gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. lovbekendtgørelse nr. 964 af 21. september 2004.

Skatterådet har godkendt, at et beløb på 6.321,47 EUR ikke kan anmeldes i konkursboet, hvorfor der er fradrag for dette beløb med halvdelen til klageren, da der er registreret to navne på indskudskontoen. Klageren har over for Landsskatteretten nedlagt påstand om fradrag for 9.110 EUR.

Skatterådet har i sin afgørelse lagt til grund, at handelstab og agio udgør 6.321.47 EUR. Over for Landsskatteretten påberåbes beløbet nu at udgøre 9.110 EUR. Da påstanden om yderligere beløb ikke er rejst over for Skatterådet, kan Landsskatteretten ikke tage stilling til dette ved prøvelsen af Skatterådets svar.

Landsskatteretten finder, at klageren alene er berettiget til fradrag for halvdelen af 6.321,47 EUR, således som fastsat af Skatterådet. Retten bemærker i øvrigt, at der ikke – på trods af anmodning herom – er fremlagt dokumentation for, hvilket beløb klageren har anmeldt i konkursboet for [virksomhed1] GmbH, hvorfor retten stadfæster Skatterådets afgørelse.

Hvad angår anmodningen om fradrag på 65 % af det samlede indskud, som er anmeldt i konkursboet, finder retten i medfør af skrivelse af 16. januar 2013 fra advokat [person1], [virksomhed2], at SKAT må være berettiget til at udøve et forsigtigt skøn, idet konkursboet endnu ikke er afsluttet og tabet således ikke gjort endeligt op. Dette forsigtighedsprincip svarer i øvrigt til styresignalet som SKM2010.148.SKAT, hvor SKAT anså fordringen for tabt for 50 %’s vedkommende i forbindelse med offentliggørelse af Nyhedsbrev nr. 15 af 23. oktober 2009, hvori var anført, at provenuet til kreditorerne ville ligge i intervallet 40 – 50 % af fordringerne.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor også på dette punkt.