Kendelse af 11-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Journalnr. 13-1618733

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Løn fra [virksomhed1]

157.616

157.616

157.616

Løn fra [virksomhed2] ApS

179.613

0

264.409

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør og bestyrelsesmedlem i selskabet [virksomhed2] ApS, jf. selskabets regnskab for 2011.

Klageren har modtaget nettokontant 179.613 kr. i udbetaling fra [virksomhed2] ApS. Ifølge R75 har [virksomhed2] ApS indberettet indeholdt A-skat med 4.110 kr. og am-bidrag med 1.234 kr. Der er ikke indberettet A-indkomst. Der foreligger lønkvitteringer fra [virksomhed2] ApS, hvor fremgår specifikation af lønnen. Ifølge denne udgør skattefri rejsegodtgørelse 23.910 kr. og skattefri kørselsgodtgørelse 84.704 kr. Der er ikke fremlagt kørselsopgørelser/specifikationer.

Af bankkontoudtog for klageren, [virksomhed2] ApS og lønsedler fremgår:

Uge

AM-indkomst ifølge lønseddel

Skattefri godtgørelse ifølge lønseddel

Udbetalt ifølge lønseddel

Indsat på bankkonto

51-52 2010

10.321

8.424

14.472

14.472

1-2 2011

16.028

10.939

20.259

20.259

3-4

11.652

14.515

22.529

22.529

5-6

11.652

10.243

20.963

20.963

25.03.2011 – [virksomhed2]

20.000

15.04.2011

4.500

33-36

16.573

5.242

16.269

16.269

37

4.725

3.847

7.252

5.000

39-40

14.962

13.067

26.792

22.000

41-42

15.908

13.326

23.707

23.707

43-44

15.435

12.691

22.780

?

08.11.2011 – [virksomhed2]

9.914

46-47

11.655

6.528

17.251

?

48-50

16.380

9.792

24.862

?

I alt

145.291

108.614

217.136

179.613

For indkomståret 2012 har [virksomhed2] ApS foretaget indberetning af A-indkomst, A-skat m.v. og selskabet er ifølge CVR stadig aktivt.

Indeholdt A-skat ifølge lønsedler udgør 37.523 kr. og indeholdt am-bidrag 11.621 kr.

Klageren har fra [virksomhed1] ifølge udbetalingsbilag modtaget nettokontant 157.616 kr. Der foreligger ikke lønkvitteringer, som specificerer nettolønnen.

SKAT har oplyst, at [virksomhed2] ApS ejer 2 varebiler Citröen Evasion 2,0, reg.nr. [reg.nr.2] og Fiat Ducato 15 Van, reg. nr. [reg.nr.1].

SKATs afgørelse

Indkomstansættelsen forhøjes med løn fra [virksomhed1] i henhold til Statsskattelovens § 4 c, da beløbet ikke er medtaget ved indkomstopgørelsen

157.616 kr.

Indkomstansættelsen forhøjes med løn fra [virksomhed2] ApS i henhold til Statsskattelovens § 4 c, da beløbet ikke er medtaget ved indkomstopgørelsen

179.613 kr.

Indkomstforhøjelsen vedrørende [virksomhed2] ApS reduceres i henhold til Ligningslovens § 9 A, stk. 1 med den del af udbetalingerne, der vedrører rejsegodtgørelse

-23.910 kr.

SKAT har begrundet ansættelsen således:

[virksomhed1]

Det er konstateret, at du har modtaget det opgjorte beløb fra [virksomhed1], samt at beløbene ikke er medregnet ved din indkomstopgørelse.

Din indkomst for 2011 forhøjes derfor med det modtagne beløb, i alt kr. 157.616 i henhold til Statsskattelovens § 4 c.

[virksomhed2] ApS

Det er konstateret, at du har hævet penge i selskabet, og at beløbene ikke er medtaget ved opgørelsen af din indkomst for 2011.

Din indkomst for 2011 forhøjes derfor med det modtagne beløb, i alt kr. 179.613 i henhold til Statsskattelovens § 4 c.

Efter at der er udsendt forslag om forhøjelse af indkomsten med de udeholdte lønindtægter, er der anmodet om nedsættelse af indkomsten med udgifter til rejse og befordring. Du har indsendt en opgørelse over den del af udbetalingerne, du mener udgør skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse. Opgørelsen er suppleret med indsendte lønkvitteringer, hvor godtgørelserne er specificeres for hver lønperiode. Anmodningen om indkomstnedsættelse vedrører alene udbetalingerne fra [virksomhed2] ApS.

SKAT kan godkende, at den del af udbetalingerne fra [virksomhed2] ApS, der vedrører rejsegodtgørelse ikke medtages ved indkomstopgørelsen i henhold til Ligningslovens § 9 A, stk. 1, idet det anses for dokumenteret, at du i forbindelse med arbejdet har foretaget rejser i det anførte omfang. Den foreslåede indkomstforhøjelse reduceres derfor med kr. 23.910, svarende til de opgjorte diæter.

SKAT kan derimod ikke godkende, at en del af udbetalingerne skal betragtes som skattefri godtgørelse for kørsel i egen bil efter ligningslovens § 9 B, stk. 4. Begrundelsen for dette er, at SKAT ikke finder det dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har kørt i egen bil til de anførte opgaver. Der er her henset til, at selskabet i 2011 har haft to varebiler, som ifølge synsrapporterne for de pågældende biler har været anvendt til kørsel i betydeligt omfang. Da du samtidig er eneste ansatte i selskabet, finder SKAT det ikke sandsynliggjort, at du skulle have kørt over 22.000 km erhvervsmæssigt i din egen bil udover det, der køres i varevognene. Ifølge synsrapporterne kører din private bil også kun omkring 12.000 km om året.

SKAT har til klagen udtalt:

”Vi har modtaget kopi af klagers indlæg og har følgende bemærkninger:

SKAT har ikke udtalt, at lønnen fra [virksomhed2] ApS er udbetalt sort, men har blot konstateret, at den ikke var medtaget ved indkomstopgørelsen. Hvorfor blanketterne, som jeg får fra [person1] den 14. februar 2013, ikke har været indberettet kan jeg ikke give nogen forklaring på, men blot konstatere, at lønnen ikke har været medregnet ved indkomstopgørelsen, hvorfor der korrigeres herfor.

Uanset årsagen til, at den løbende indberetning ikke har været på plads, er det konstateret at [person1] har modtaget en årsopgørelse, hvor lønnen ikke har været korrekt medregnet. Han reagerer ikke på denne årsopgørelse, hvorfor SKAT har korrigeret forholdet, således at lønnen fra [virksomhed2] ApS ansættes til den løn, der rent faktisk er udbetalt.

Med hensyn til kørselsgodtgørelsen var der tilsvarende problemstilling for 2009 og 2010, hvor ansættelsen ikke blev påklaget.”

-----

”Selskabet har i 2011 stadig haft de to varebiler, som er omtalt i sagen for 2009 og 2010. Ifølge synsrapporterne har disse i alt kørt ca. 15.000 årligt.

[person1] havde i 2011 også stadig sin Audi Cabriolet, som ifølge synsrapporterne i denne periode har kørt ca. 10.000 km årligt.

Da selskabet stadig ikke har andre ansatte end [person1], mener SKAT stadig ikke, at det er dokumenteret at den erhvervsmæssig kørsel skulle være sket i hans private bil, når selskabets biler kører ca. 15.000 årligt.

Med hensyn til det anførte om, at der er tale om gamle varevogne, som [person1] ikke vil køre langt i, kan det bemærkes, at de to varevogne er fra 2000 og 2004, medens personbilen er fra 2003.

Med hensyn til opkrævning af A-skatten hos [person1] af lønnen fra A-profiler, er dette ikke sket, da forholdet først er konstateret efter indkomstårets udløb.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at indkomsten fra [virksomhed2] ApS nedsættes til 0 kr. og, at der sker godskrivning af indeholdt A-skat vedrørende løn fra [virksomhed1]. Derudover påstås, at den modtage skattefrie kørselsgodtgørelse ikke skal beskattes.

Repræsentanten har til støtte for påstandene fremført:

”Det er bemærkelsesværdigt, at SKAT anser lønnen fra [virksomhed2] ApS for værende udbetalt “sort”, når dette sammenholdes med, at der er sket angivelse og betaling heraf.

Dette fremgår ret klart, at de bilag det har været muligt at fremfinde vedr. dette forhold, jf. bilag 1-4.

Som det fremgår af bilagene er de stemplet af SKAT, [Skattecentret]. Det virker i den kontekst helt skudt forbi skiven, at SKAT ikke anderkender angivelse af skat.

Dette skal i øvrigt sammenholdes med, at der forefindes lønkvitteringer fra selskabet jf. sagens bilag 5 — 10. Der vedlægges som bilag 11 oversigt over udbetalingerne og skat/ AM bidrag udarbejdet af selskabets revisor.

Sammenholdes dette med SKATs påstand om, at lønnen er udbetalt sort viser det med al ønskelig tydelighed, at dette ikke er tilfældet, og derimod at [Skattecentret] ikke har formået at kontere og håndtere indbetalingerne korrekt.

Jeg kan kun opfordre til, såfremt det ikke anerkendes, at der er sket indeholdelse og angivelse af SKAT, at der indhentes oplysninger fra SKAT herom, idet det dog bemærkes, at SKAT tilsyneladende benægter at der skulle være sket indeholdelse og angivelse.

Det synes også at følge heraf, at der ikke er sket kontorering m.v., hvilket dog ingensinde kan blive et forhold, der skal komme Klager til skade.

For så vidt angår den talmæssige opgørelse anerkendes det ikke, at Klager ikke er berettiget til at modtage skattefri kørselsgodtgørelse. Dette begrundes med, at Klager, i de tilfælde, hvor Klager har modtaget skattefrie kørselsgodtgørelse har kørt lange distancer, og at Klager i relation hertil naturligvis har valgt sin egen bil, Audi A4.

Det skal i den sammenhæng erindres om, at SKAT anerkender, at der er sket kørsel i det angivne omfang, men alene underkender, at Klager skulle have kørt i sin egen bil.

Selskabets biler er gamle varevogne, som Klager naturligvis ikke har benyttet til at køre lange afstande i, og som alene er anvendt til lokal kørsel, hvor der tillige har været behov for værktøj m.v.

For såvidt angår lønnen fra A-profiler er det korrekt, at der er optjent en løn i det angivne omfang, og, at der er overført løn til Klagers konto i det angivne omfang iht. udbetalingsbilagene fremlagt som sagens bilag 12—15.

SKAT har ikke truffet afgørelse omkring spm. om kildeskattelovens § 68 og spm. om indeholdelse af A skat, men alene truffet afgørelse om forhøjelse af indkomsten iht. statsskattelovens § 4 e.

Det skal i den forbindelse for en god ordens skyld pointeres, at det er Klagers klare opfattelse, at der er sket indeholdelse af A skat, idet Klager alene har fået udbetalt sin nettoløn, og at Klager således ikke hæfter iht. kildeskattelovens § 68.

Det forholdt, at forhøjelsen anerkendes efter statsskattelovens § 4 c relaterer sig således alene til, at den talmæssige del anerkendes, og at det anerkendes, at der er sket udbetaling i henhold hertil.

Det er således påstanden, at forhøjelsen vedr. [virksomhed2] ApS nedsættes til kr. 0, subsidiært nedsættes med den del af udbetalingen, der ikke relaterer sig til kørepenge, der udgør kr. 84.698,25.”

Repræsentanten har i et supplerende indlæg fremført:

”Vi kan i det hele oplyse, at vi er fuldstændig uenig med Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse.

For det første kan vi ikke anerkende, at hele den processuelle risiko for arbejdsgiverens snyd med skatter bliver lønmodtagerens problem. Der er i Dansk ret ikke nogen forpligtelse til at få en lønseddel, der er alene en ret hertil, såfremt arbejdstageren måtte ønske dette.

Nu vil SKAT, akkompagneret af Skatteankestyrelsen, indirekte påføre skatteyderen en forpligtelse til at modtage lønsedler fra sin arbejdsgiver. Dette har hverken SKAT eller skatteankestyrelsen hjemmel til, og hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen kan tillægge dette negativ betydning for skatteyderen, når der ikke er nogen forpligtelse til, hverken i skattelovgivningen eller civilretten til for lønmodtagere at skulle modtage en lønseddel.

Det fremgår tillige af sagen, at Klager har modtaget nettolønnen ved bankoverførelse, i modsætning fra de mange andre ansatte hos [virksomhed1], som ikke har modtaget pengene på en måde, hvor der er opretholdt et transaktionsspor. Måden hvorpå pengene blev udbetalt stemmer også overens med den almindelige måde at gøre sådan noget på, idet enhver almindelig lønmodtager modtager nettolønnen via bankoverførelse.

Klager har således været i god tro om, at den modtagne løn var nettolønnen, i overensstemmelse med det der var aftalt med arbejdsgiver. At arbejdsgiver herefter ikke angiver og betaler den indeholdte skat, som arbejdsgiveren burde have gjort kan ikke komme Klager til skade.

For så vidt angår lønnen fra [virksomhed2] ApS skal det tillige fastholdes, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvilket også fremgår af de fremsendte lønsedler.

Det fremgår også af den fremsendte dokumentation, at der er angivet A-skat og AM-bidrag for perioden.

Det skal derfor i det hele fastholdes, at der ikke er grundlag for den forhøjelse, som SKAT ønsker at gennemføre. Klager har hele tiden handlet i overensstemmelse med, at Klager selvstændigt har modtaget sin nettoløn, og har under hele forløbet handlet i tillid til, at arbejdsgiver [virksomhed1] havde indberettet skat.

I relation til [virksomhed2] kan det tillige fastholdes, at der er fremlagt dokumentation for, at der er indeholdt A-skat og AM-bidrag, og at der er kvitteringer for indbetalingen af en del af disse.”

Landsskatterettens afgørelse

Indkomst fra et ansættelsesforhold er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4c.

[virksomhed1]

Klageren har ubestridt fået udbetalt 157.616 kr. fra [virksomhed1] og, som lønindkomst.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for sin bruttoløn hos [virksomhed1]. Der er således ikke fremlagt lønsedler eller andet som godtgør påstanden om, at der er tale om løn efter indeholdelse af A-skat og der foreligger heller ikke oplysninger fra firmaet. Det bemærkes, at en lønmodtager hæfter for ikke indeholdt A-skat, jf. kildeskattelovens § 68.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.

[virksomhed2]

Lønindkomst

Ifølge lønsedlerne udgør am-indkomsten fra [virksomhed2] ApS 145.291 kr. Ifølge lønsedlerne udgør skattefri godtgørelser 108.614 kr., hvoraf rejsegodtgørelser, som ved ansættelsen er godkendt som diæter, udgør 23.910 kr. Kørselsgodtgørelser udgør således 84.704 kr. Derudover har klageren ifølge bankkontoudtog modtaget 34.414 kr. fra [virksomhed2] ApS, hvor der ikke foreligger lønsedler. Den samlede indkomst udgør således 264.409 kr. inkl. kørselsgodtgørelse.

Indeholdt A-skat ifølge lønsedler udgør 37.523 kr. og indeholdt am-bidrag 11.621 kr.

Der er ikke fuld overensstemmelse mellem den løn, som klageren rent faktisk har fået udbetalt og udbetalingen ifølge lønsedlerne. Der er dog i overvejende grad sammenfald mellem lønsedlerne og de lønudbetalinger, som er indgået på klagerens bankkonto.

Det forhold, at selskabet ikke har opfyldt sin indberetnings- og indbetalingsforpligtelse efter indkomstregisterloven og kildeskattelovens afsnit V ændrer ikke herved. Det er et mellemværende mellem selskabet og SKAT.

Det er rettens opfattelse, at klagerens skattepligtige indkomst fra [virksomhed2] ApS kan ansættes på grundlag af lønsedlerne og, at klageren har erhvervet ret til lønnen i 2011.

Retten forhøjer således den skattepligtige lønindkomst fra [virksomhed2] ApS med 84.796 kr. til 264.409 kr.

Kørselsgodtgørelse

Ifølge ligningslovens § 9, stk. 4 beskattes skattefri befordringsgodtgørelser for befordringsudgifter omfattet af ligningslovens § 9B ikke.

Det forudsætter dog, at arbejdsgiveren kontrollerer om betingelserne for udbetaling er opfyldt jf. bekendtgørelser nr. 173 af 13. marts 2000. Der skal således foreligge bilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel som skal indeholde: 1) modtagerens navn, 2) kørslens erhvervsmæssige formål, 3) dato for kørslen, 4) kørslens mål med eventuelle delmål, 5) angivelse af antal kørte kilometer, 6) de anvendte satser 7) beregning af befordringsgodtgørelsen.

Ifølge lønspecifikationer har klageren modtaget skattefri rejsegodtgørelse med 23.910 kr. og skattefri kørselsgodtgørelse med 84.704 kr. Der foreligger ikke nogen specifikation af kørselsgodtgørelsen og kørslen som godtgør, at betingelserne for skattefri udbetaling er opfyldt..

SKATs afgørelse stadfæstes derfor på dette punkt.