Kendelse af 26-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 08-11-2020

Faktiske oplysninger

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Virksomheden blev startet 1. juni 2002 under branchekoden ”014300 Avl af heste og dyr af hestefamilien” og ophørte 1. december 2015.

Virksomheden var registreret på klagerens private adresse [adresse1], [by1].

Resultater

Virksomheden havde følgende resultater i de påklagede indkomstår:

I indkomståret 2009 var virksomhedens primære indtægtskilde provision for arbejde klageren udførte for virksomheden [virksomhed2], der ifølge regnskabet udgjorde 160.202 kr. Derudover havde virksomheden indtægter fra varesalg på 6.720 kr. og fra EU tilskud på 33.106 kr.

I indkomståret 2010 havde virksomheden udelukkende indtægter fra [virksomhed2], der ifølge regnskabet udgjorde 105.134 kr.

I indkomståret 2011 havde virksomheden indtægt fra varesalg, der ifølge regnskabet udgjorde 400.000 kr. ekskl. moms. Klageren har tidligere forklaret til SKAT, at der var tale om salg af to heste til [virksomhed3] ApS til en samlet pris af 400.000 kr.

Officialprincippet

Ifølge oplysninger fra SKAT havde sagen følgende forløb i forbindelse med sagsbehandlingen:

Ved skrivelse af 10. februar 2012 anmodede SKAT klageren om at indsende:

Henholdsvis den 28. februar og 2. marts 2012 rykkede SKAT for materialet. SKAT modtog herefter købsbilag.

Den 29. marts, 10. april, 13. april og 20. april 2012 rykkede SKAT pr. telefon for salgsbilag. SKAT modtog herefter salgsbilag for indkomstårene 2009 og 2010. SKAT rykkede herefter ad flere omgange for bilagsmateriale for indkomståret 2011, hvorefter klageren fremsendte salgsbilagene for 2011.

SKAT konstaterede, at der ikke var medsendt bilag vedr. [virksomhed2], og anmodede klageren om at fremsende ansættelseskontrakten. Klageren oplyste herefter til SKAT, at han ikke havde kontrakten, da hans pc var i stykker, og at han ikke ønskede at kontakte [virksomhed2]. Klageren opfordrede SKAT til selv at tage kontakt til [virksomhed2].

Provision EU

Ifølge oplysninger fra SKAT var klageren ansat i virksomheden [virksomhed2] fra 1. februar 2009 til december 2010.

Klagerens tidligere repræsentant har fremlagt en aftale af 26. maj 2009 indgået mellem klageren og [virksomhed2], hvoraf der fremgår følgende:

”...

Ifølge de fremlagte regnskaber for klagerens virksomhed har klageren indtægtsført provision på 160.202 kr. og 105.134 i henholdsvis 2009 og 2010.

Ifølge oplysninger fra SKAT kan klagerens modtagne provision i indkomstårene 2009 og 2010 opgøres som følgende:

SKAT har anvendt kursen 0,8298 fundet på www.valutakurser.dk.

Klagerens tidligere repræsentant har gjort gældende, at SKAT anvendte den forkerte kurs, og at kurserne der i stedet skal anvendes ved omregning er Nationalbankens årsgennemsnitskurser, der i de påklagede indkomstår var på henholdsvis 0,7018 og 0,7815, hvilket omregnet giver beløb på henholdsvis 242.666 kr. og 195.781 kr. En difference på henholdsvis -44.260 kr. og +13.929 kr. i forhold til SKATs omregning.

Landsskatteretten finder, at den kurs der korrekt skal anvendes ved omregning er årsgennemsnitskurser fra Nationalbanken, og at klagerens provision fra [virksomhed2] i indkomstårene 2009 og 2010 herefter udgjorde henholdsvis 242.666 kr. og 195.781 kr.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse på dette punkt, idet provisionen for indkomstårene 2009 og 2010 reguleres med henholdsvis -44.206 kr. og +13.929 kr.

Imidlertid har klagerens tidligere repræsentant gjort gældende, at klageren ikke skal beskattes af de fulde provisionsbeløb, men at der skal reguleres for betaling af vareprøver, som ifølge den tidligere repræsentant blev modregnet i klagerens provision, og at klageren således kun skal beskattes af nettobeløbet.

Udgifter til vareprøver kan være fradragsberettigede som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Landsskatteretten er derfor enig med SKAT i, at der for så vidt angår udgifter til vareprøver gælder de almindelige krav til dokumentation af driftsomkostninger, uanset om klageren har betalt for vareprøverne ved modregning i sin provision eller på anden måde.

Klageren er i forbindelse med klagesagens behandling anmodet om at fremsende dokumentation for de afholdte udgifter til vareprøver, herunder f.eks. dokumentation for at udgifterne er modregnet i hans provision. Dokumentationen er ikke fremsendt.

Landsskatteretten finder herefter, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifterne til vareprøver, og at klageren herefter er skattepligtig af de fulde provisionsbeløb jf. ovenstående.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Varekøb

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2009 udgifter til varekøb på i alt 60.783 kr. SKAT har godkendt fradrag heraf på 32.282 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 28.401 kr., hvilket beløb klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med.

Bilag nr. 57, 113, 141, 184, 186, 379, 380, 381 og 382 er ikke udstedt til virksomheden men til klagerens hustru. Landsskatteretten finder herefter ikke, at klageren har dokumenteret, at udgifterne reelt vedrører virksomheden, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Bilag nr. 46, 64, 106, 298, 301 og 378 er ikke udstedt til virksomheden, men enten til klageren selv eller uden navn. Bilagene vedrører primært udgifter til hestefoder m.v. Landsskatteretten finder derfor, at de afholdte udgifter må anses som private for klageren. Der er ved vurderingen desuden lagt vægt på klagerens personlige interesse i heste, og at virksomhedens primære indtægt var provision fra [virksomhed2]. Der kan herefter ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Bilag nr. 225, 226, 227, 247 og 375 er ikke fremlagt. Bogføringslovens krav til dokumentation er herefter ikke opfyldt, og Landsskatteretten finder desuden ikke, at klageren på anden måde har sandsynliggjort afholdelsen af udgifterne og deres erhvervsmæssige tilknytning. Der godkendes ikke fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt, idet der ikke godkendes yderligere fradrag, end det SKAT allerede har godkendt, og klagerens skattepligtige indkomst derfor forhøjes med 28.401 kr.

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2010 udgifter til varekøb på i alt 53.332 kr. SKAT har godkendt fradrag heraf på 32.369 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 20.963 kr., hvilket beløb klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med.

Bilag nr. 259, 260, 261 og 278 er ikke udstedt til virksomheden men til klagerens hustru. Landsskatteretten finder herefter ikke, at klageren har dokumenteret, at udgifterne reelt vedrører virksomheden, hvorfor der ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Bilag nr. 26, 27, 63, 373 og 388 er ikke udstedt til virksomheden, men enten til klageren selv eller uden navn. Bilagene vedrører primært udgifter til hestefoder, rideudstyr m.v. Landsskatteretten finder derfor, at de afholdte udgifter må anses som private for klageren. Der er ved vurderingen desuden lagt vægt på klagerens personlige interesse i heste, og at virksomhedens primære indtægt var provision fra [virksomhed2]. Der kan herefter ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Bilag nr. 184, 195, 197, 221, 282 og 342 viser beløb trukket på klagerens konto. Efter praksis anses kontoudskrifter ikke som tilstrækkelig dokumentation, da der ikke ud fra kontoudskrifterne kan ses, hvad der er købt og hos hvem. Det er herefter ikke muligt at fastslå, om der er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter. Kontoudskrifterne opfylder ikke dokumentationskravene i bogføringsloven, og klageren ses i øvrigt ikke at have tilstrækkeligt sandsynliggjort udgifternes erhvervsmæssige tilknytning.

Bilag nr. 88, 107, 119, 129, 136, 145, 160, 161, 170, 256 og 277 er ikke fremlagt. Bogføringslovens krav til dokumentation er herefter ikke opfyldt, og Landsskatteretten finder desuden ikke, at klageren på anden måde har sandsynliggjort afholdelsen af udgifterne og deres erhvervsmæssige tilknytning. Der godkendes ikke fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt, idet der ikke godkendes yderligere fradrag, end det SKAT allerede har godkendt, og klagerens skattepligtige indkomst derfor forhøjes med 20.963 kr.

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2011 udgifter til varekøb på 20.777 kr. SKAT har godkendt fradrag heraf på 6.553 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 14.244 kr., hvilket beløb klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med.

Bilag nr. 54, 313, 359 og 360 er ikke udstedt til virksomheden, men enten til klageren selv eller uden navn. Bilagene vedrører udgifter til hestefoder, rideudstyr, kattebakker m.v. Landsskatteretten finder derfor, at de afholdte udgifter må anses som private for klageren. Der er ved vurderingen desuden lagt vægt på klagerens personlige interesse i heste, og at det ikke fremgår af de fremlagte bilag, at de vedrører virksomheden.

Bilag nr. 240 viser beløb trukket på klagerens konto. Efter praksis anses kontoudskrifter ikke som tilstrækkelig dokumentation, da der ikke ud fra kontoudskrifterne kan ses, hvad der er købt og hos hvem. Det er herefter ikke muligt at fastslå, om der er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter. Kontoudskrifter opfylder ikke dokumentationskravene i bogføringsloven, og klageren ses i øvrigt ikke at have tilstrækkeligt sandsynliggjort udgifternes erhvervsmæssige tilknytning.

Bilag nr. 138 og 144 er ikke fremlagt. Bogføringslovens krav til dokumentation er herefter ikke opfyldt, og Landsskatteretten finder desuden ikke, at klageren på anden måde har sandsynliggjort afholdelsen af udgifterne og deres erhvervsmæssige tilknytning. Der godkendes ikke fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt, idet der ikke godkendes yderligere fradrag, end det SKAT allerede har godkendt, og klagerens skattepligtige indkomst derfor forhøjes med 14.244 kr.

Vægtafgift

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2009 udgifter til vægtafgift på i alt 10.455 kr. SKAT har godkendt fradrag heraf på 6.478 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 3.977 kr., hvilket beløb klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med.

Bilag nr. 130 og 213 viser beløb trukket på klagerens konto via Betalingsservice. Efter praksis anses kontoudskrifter ikke som tilstrækkelig dokumentation, da der ikke ud fra kontoudskrifterne kan ses, hvad der er købt og hos hvem. Det er herefter ikke muligt at fastslå, om der er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter. Kontoudskrifterne opfylder ikke dokumentationskravene i bogføringsloven, og klageren ses i øvrigt ikke at have tilstrækkeligt sandsynliggjort udgifternes erhvervsmæssige tilknytning. Landsskatteretten har desuden henset til, at det er klageren selv og ikke virksomheden, der er registreret som ejer. Der kan ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt, idet der ikke godkendes yderligere fradrag, end det SKAT allerede har godkendt, og klagerens skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 3.977 kr.

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2010 udgifter til vægtafgift på i alt 7.253 kr. SKAT har godkendt fradrag heraf på 7.036 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 217 kr., hvilket beløb klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med.

Bilag nr. 215 viser beløb trukket på klagerens konto via Betalingsservice. Efter praksis anses kontoudskrifter ikke som tilstrækkelig dokumentation, da der ikke ud fra kontoudskrifterne kan ses, hvad der er købt og hos hvem. Det er herefter ikke muligt at fastslå, om der er tale om erhvervsmæssigt begrundede udgifter. Kontoudskrifterne opfylder ikke dokumentationskravene i bogføringsloven, og klageren ses i øvrigt ikke at have tilstrækkeligt sandsynliggjort udgifternes erhvervsmæssige tilknytning. Landsskatteretten har desuden henset til, at det er klageren selv og ikke virksomheden, der er registreret som ejer. Der kan ikke godkendes fradrag for udgiften.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt, idet der ikke godkendes yderligere fradrag, end det SKAT allerede har godkendt, og klagerens skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 217 kr.

Forsikring af driftsmidler

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2009 udgifter til forsikring af driftsmidler på i alt 15.953 kr. SKAT har godkendt fradrag heraf på 5.739 kr., og har således ikke godkendt fradrag på 10.214 kr., hvilket beløb klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med.

Bilag nr. 173 er en opkrævning til klageren selv vedr. forsikring af motorkøretøj. Opkrævningen er ikke udstedt til virksomheden, og SKAT har desuden oplyst, at det er klageren selv, og ikke virksomheden, der er registreret som ejer af det pågældende køretøj. Landsskatteretten finder det herefter ikke for dokumenteret eller i tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de afholdte udgifter reelt vedrørte virksomheden. Der godkendes ikke fradrag for udgiften.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt, idet der ikke godkendes yderligere fradrag, end det SKAT allerede har godkendt, og klagerens skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 10.214 kr.

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2011 udgifter til forsikring af driftsmidler på i alt 6.951 kr. SKAT har godkendt fradrag heraf på 6.233 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 728 kr., hvilket beløb klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med.

Bilag nr. 375 er et træk via Betalingsservice på klagerens og hans hustrus private konto vedr. en påhængsvognsforsikring. SKAT har desuden oplyst, at det er klageren selv, og ikke virksomheden, der er registreret som ejer af traileren. Landsskatteretten finder det herefter ikke for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den afholdte udgift reelt vedrørte virksomheden. Der godkendes ikke fradrag for udgiften.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt, idet der ikke godkendes yderligere fradrag, end det SKAT allerede har godkendt, og klagerens skattepligtige indkomst forhøjes derfor med 728 kr.

Vedligeholdelse af driftsmidler

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2009 udgifter til vedligeholdelse af driftsmidler på 36.341 kr. SKAT har godkendt fradrag heraf på 30.514 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 5.827 kr., hvilket beløb klagerens skattepligtige indkomst er forhøjet med.

De fremlagte bilag er ikke udstedt til virksomheden, men enten til klageren selv eller uden navn. Bilagene vedrører udgifter til reservedele, syn samt reparation af cykel. Landsskatteretten finder, at de afholdte udgifter må anses som private for klageren. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke er udstedt til virksomheden, og at det ikke anses for sandsynliggjort, at udgifterne vedrørte virksomheden. Der er desuden lagt vægt på, at en del af bilagene vedrører køretøjer, der er indregistreret med klageren som ejer. Udgifterne anses herefter ikke for at vedrøre virksomheden, men klageren privat.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse, idet 30.514 kr. anses for at vedrøre virksomhedens driftsmidler, imens 5.827 kr. anses for virksomheden uvedkommende, hvorfor klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med beløbet.

Autodrift

Ifølge årsregnskaberne for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 har virksomheden i alt afholdt udgifter til autodrift på henholdsvis 98.582 kr., 65.261 kr. og 63.165 kr.

SKAT har i den påklagede afgørelse foretaget ændringer i opgørelsen af udgifter til autodrift, der vedrører virksomhedens driftsmidler. Landsskatteretten har vedr. de påklagede punkter stadfæstet SKATs ændringer, jf. ovenstående. For så vidt angår de punkter i opgørelsen af udgifter til autodrift, der ikke er påklaget, står SKATs ændringer ved magt og indgår i opgørelsen af udgifter til autodrift, der kan relateres til virksomheden.

Landsskatteretten finder herefter, at udgifter til autodriften relateret til virksomheden kan opgøres til henholdsvis 76.319 kr., 49.709 kr. og 52.984 kr. Landsskatteretten stadfæster herefter SKATs afgørelse vedr. 2009 og 2011, men ændrer afgørelsen for 2010 således, at opgørelsen af udgifter til autodrift der kan relateres til virksomheden ændres fra 55.103 kr. til 49.709 kr.

For så vidt angår den private anvendelse af virksomhedens driftsmidler, har SKAT ansat den private anvendelse til en andel på 50 %. Klagerens tidligere repræsentant har anerkendt, at andelen for 2011 kan ansættes til 50 %, men fastholder at andelen for 2009 og 2010 udgjorde 25 %.

Klageren er både i forbindelse med sagens behandling ved SKAT og klagesagens behandling blevet anmodet om at fremlægge kørselsregnskaber fra de påklagede indkomstår, der dokumenterer eller sandsynliggør fordelingen af udgifter til autodrift mellem erhverv og privat.

Da Landsskatteretten anser det som sandsynligt, at klageren også har benyttet virksomhedens driftsmidler til private formål, og da der ikke er fremlagt kørselsregnskaber, der viser fordelingen, er Landsskatteretten enig med SKAT i, at fordelingen skal ansættes efter en skøn.

Landsskatteretten er derudover enig med SKAT i, at den erhvervsmæssige del af udgifterne kan sættes til 50 % af de samlede udgifter, der kan relateres til virksomhedens driftsmidler. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at klageren i de påklagede indkomstår også havde lønmodtagerjob, og at kørsel til og fra arbejde må anses som privat kørsel. At klagerens husstand også har en privat bil kan ikke føre til et andet resultat. Der er her lagt vægt på, at det er klageren, der har bevisbyrden for fradrag, og at det ikke anses for sandsynliggjort, at den private andel har været lavere, end hvad SKAT har skønnet.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse således, at den privat andel for 2009 og 2011 udgør henholdsvis 38.160 kr. og 26.491 kr., således at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med henholdsvis 13.536 kr. og 10.678 kr.

For så vidt angår 2010 har Landsskatteretten, jf. ovenstående, ansat autoudgifterne til at udgøre 49.709 kr., hvoraf den private andel herefter udgør 24.855 kr. Forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst nedsættes herefter fra 11.214 kr. til 8.518 kr.

El, vand og gas

Klagerens virksomhed havde ifølge årsregnskabet for indkomståret 2009 afholdt udgifter til el, vand og gas på 17.447 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifter på i alt 12.401 kr. og har således forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med beløbet.

SKAT har begrundet afgørelsen med at bilag 243 og 350 ikke var fremlagt.

Landsskatteretten bemærker hertil, at bilagene fremgik af det materiale, som SKAT fremsendte i forbindelse med klagesagen, hvorfor Landsskatteretten lægger til grund, at SKAT har været i besiddelse af materialet, ligesom der er fremlagt dokumentation for de øvrige fratrukne udgifter vedr. el, vand og gas.

Efter en samlet vurdering finder Landsskatteretten, at der kan godkendes fradrag for de afholdte udgifter til el, vand og gas på 17.447 kr. i henhold til det selvangivne. Landsskatteretten har ved afgørelsen lagt vægt på, at der er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de afholdte udgifter, at der ses i bogføringen af være reguleret for en privat andel af udgifterne, samt at der ikke ses at være uenighed om opgørelsen af den private andel.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse således, at forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst ændres fra 12.401 kr. til 0 kr. på dette punkt.

Vedligeholdelse af lokaler

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2009 udgifter til vedligeholdelse af lokaler på i alt 22.968 kr.

SKAT har heraf godkendt fradrag på 16.564 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 6.404 kr., hvilket beløb SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med.

Bilag nr. 17, 111, 112, 144, 160, 161, 162, 163, 164, 174, 216, 217 og 304 er alle udstedt til [virksomhed6] ApS og/eller klagerens hustru. Landsskatteretten finder det herefter ikke for dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at de afholdte udgifter vedrørte klagerens virksomhed, og der godkendes derfor ikke fradrag for udgifterne.

Bilag nr. 22 er en kvittering fra [virksomhed7] vedr. køb af plæneriver og løvrive. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvem der har foretaget købet. Landsskatteretten finder herefter, at det ikke er dokumenteret, at udgiften vedrørte klagerens virksomhed, og at den erhvervsmæssige begrundelse for afholdelse af udgiften desuden ikke er tilstrækkeligt sandsynliggjort. Der godkendes ikke fradrag for udgiften.

Bilag nr. 114 er en rykkerskrivelse fra [virksomhed7] udstedt til klageren personligt. Det fremgår ikke af skrivelsen, hvad der er købt, og Landsskatteretten finder herefter ikke den erhvervsmæssige sammenhæng for dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort. Der godkendes ikke fradrag for udgiften.

Bilag nr. 152 er en faktura fra [virksomhed7] vedr. køb af stikprop slagfast udstedt til klageren personligt. Landsskatteretten finder det herefter ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at udgiften vedrørte virksomheden, men anses som en privat udgift for klageren. Der godkendes ikke fradrag for udgiften.

Bilag nr. 274 og 291 viser træk på klagerens konto vedr. køb hos [virksomhed8]. Træk på konto anses efter praksis ikke som tilstrækkelig dokumentation for fradragsberettigede udgifter, da det ikke heraf kan ses, hvad der er købt, og det derfor ikke er muligt at dokumentere, om udgiften har været erhvervsmæssigt begrundet. Landsskatteretten finder det herefter ikke sandsynliggjort, at udgiften er afholdt i erhvervsmæssigt øjemed. Der godkendes herefter ikke fradrag for udgiften.

Landsskatteretten stadfæster samlet set SKATs afgørelse på dette punkt, idet klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med 6.404 kr.

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2010 udgifter til vedligeholdelse af lokaler på i alt 10.625 kr.

SKAT har heraf godkendt fradrag på 3.778 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 6.847 kr., hvilket beløb SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med.

Bilag nr. 40 og 86 er ikke fremlagt. Bogføringslovens krav til dokumentation er herefter ikke opfyldt, og Landsskatteretten finder desuden ikke, at klageren på anden måde har sandsynliggjort afholdelsen af udgifterne og deres erhvervsmæssige tilknytning. Der godkendes ikke fradrag for udgifterne.

Bilag nr. 84 er faktura fra [virksomhed9] vedr. køb af Motorbr. Cyl. Det fremgår ikke, hvem fakturaen er udstedt til. Landsskatteretten finder herefter ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgiften vedrører klagerens virksomhed, men anser udgiften som privat for klageren. Der godkendes ikke fradrag for udgiften.

Bilag nr. 142 viser træk på klagerens konto vedr. køb hos [virksomhed10]. Træk på konto anses efter praksis ikke som tilstrækkelig dokumentation for fradragsberettigede udgifter, da det ikke heraf kan ses, hvad der er købt, og det derfor ikke er muligt at dokumentere, om udgiften har været erhvervsmæssigt begrundet. Landsskatteretten finder det herefter ikke sandsynliggjort, at udgiften er afholdt i erhvervsmæssigt øjemed. Der godkendes herefter ikke fradrag for udgiften.

De resterende bilag er udstedt til [virksomhed6] ApS og klagerens hustru. Landsskatteretten finder det herefter ikke for dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at de afholdte udgifter vedrørte klagerens virksomhed, og der godkendes derfor ikke fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten stadfæster samlet set SKATs afgørelse på dette punkt, således at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med 6.847 kr.

Ifølge årsregnskabet havde virksomheden i indkomståret 2011 udgifter til vedligeholdelse af lokaler på i alt 10.755 kr.

SKAT har heraf godkendt fradrag på 5.592 kr. og har således ikke godkendt fradrag på 5.163 kr., hvilket beløb SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med.

Bilag nr. 142, 161 og 257 er ikke fremlagt. Bogføringslovens krav til dokumentation er herefter ikke opfyldt, og Landsskatteretten finder desuden ikke, at klageren på anden måde har sandsynliggjort afholdelsen af udgifterne og deres erhvervsmæssige tilknytning. Der godkendes ikke fradrag for udgifterne.

Bilag nr. 80, 256, 274, 379, 380 og 381 er udstedt til [virksomhed6] ApS og/eller klagerens hustru. Landsskatteretten finder det herefter ikke for dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at de afholdte udgifter vedrørte klagerens virksomhed, og der godkendes derfor ikke fradrag for udgifterne.

Bilag nr. 120 er en faktura fra [virksomhed10]. Det fremgår ikke hvad der er købt. Landsskatteretten finder herefter ikke, at det er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig begrundet udgift. Der godkendes ikke fradrag for udgiften.

Landsskatteretten stadfæster samlet set SKATs afgørelse på dette punkt, således at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med 5.163 kr.

Kontingenter

Klagerens virksomhed havde ifølge årsregnskaberne for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 udgifter til kontingenter på henholdsvis 3.165 kr., 2.979 kr. og 1.800 kr. SKAT har for de pågældende indkomstår ikke godkendt fradrag for udgifter til kontingenter på henholdsvis 1.730 kr., 1.911 kr. og 1.800 kr. og har dermed forhøjet klagerens skattepligtige indkomst tilsvarende.

Ifølge de fremlagte bilag er der tale om udgifter til familiekontingent til foreningen ”[forening1]”. Landsskatteretten finder, at der ikke er tale om erhvervsmæssige udgifter. Der er ved vurderingen lagt vægt på, at udgifterne ikke ses at have nogen tilknytning til klagerens indkomst i de pågældende indkomstår, hvor klageren bl.a. udførte arbejde for [virksomhed2]. Der er desuden lagt vægt på, at der er tale om et familiekontingent, der må anses som privat for klageren og dennes familie.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på disse punkter, således at klagerens skattepligtige indkomst forhøjes med henholdsvis 1.730 kr., 1.911 kr. og 1.800 kr. for indkomstårene 2009, 2010 og 2011.