Kendelse af 01-11-2017 - indlagt i TaxCons database den 03-12-2017

Faktiske oplysninger

Klageren har siden sidst i 90’erne drevet konsulentvirksomheden [virksomhed1], som arbejder med salg af egenkontrolprogrammer til storkøkkener med efterfølgende fastholdelse og vedligeholdelse på kontrakt.

Det fremgår af CVR registeret, at virksomheden er stiftet i 1979 og er anført som fortsat værende aktiv. Det fremgår endvidere at virksomheden er registreret med CVR. nr. [...1] og branchekoden: 712010: Kontrol af levnedsmidler.

Virksomheden har været underskudsgivende i indkomstårene 2007 -2011.

Klageren har oplyst, at han efter en fejloperation på [sygehus] i 1994 blev erklæret invalid med 2/3 nedsat lungefunktion.

Klageren blev tilkendt tjenestemandspension og førtidspension i 2001.

I indkomstårene 2007 – 2011 har klageren modtaget førtidspension og tjenestemandspension med følgende beløb:

2007:179.199 kr.

2008:192.305 kr.

2009:197.721 kr.

2010:171.421 kr.

2011187.406 kr.

Virksomhedens resultat har været selvangivet med følgende beløb for indkomstårene 2007 – 2011:

2007:- 26.161 kr.

2008:- 21.962 kr.

2009:- 10.541 kr.

2010:- 13.391 kr.

2011:- 22.795 kr.

Virksomhedsordningen har været anvendt frem til 2011, og der er et opsparet overskud fra tidligere indkomstår på 1.152.476 kr. ved udgangen af 2009.

Regnskaberne for indkomstårene 2010 og 2011 viser følgende:

Udgifterne til lokaleomkostninger er beregnet som en andel af udgifterne i egen bolig. SKAT har ikke modtaget specifikation herfor.

For indkomståret 2001 har SKAT godkendt fradrag for lokaleudgifter med 90/238 af udgifterne til egen bolig. Siden 2001 er virksomhedens omsætning faldet væsentligt, og SKAT finder ikke, at der i de seneste år har været brug for 38 m2 til lager og 52 m2 til kontor.

Samlet har udgifterne til lokaler og kørselsgodtgørelse udgjort næsten samme beløb som omsætningen.

SKAT har i november 2010 udsendt et servicebrev til klageren, hvori han blev informeret om sondringen mellem erhvervsmæssig virksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed. I brevet blev klageren også oplyst om, at SKAT løbende ville vurdere typen af hans virksomhed og eventuelt kontrollere den yderligere.

Klageren oplyser, at han har været gennem et længerevarende sygdomsforløb i årene 2006-2011.

I den periode har klageren ikke fysisk haft mulighed for at skabe en større omsætning, men forsøgt at opretholde et vist kundegrundlag.

Klageren har opsagt disse kunder den 1. oktober 2012.

Medio 2011 er klageren påbegyndt driften af en internet virksomhed (i første omgang) med salg af sengetæpper fra Portugal. Virksomhedens resultat var i 2011 2.216 kr.

Omsætningen i virksomheden har i 2012 udgjort 122.000 kr. ekskl. moms.

SKATs afgørelse

Underskud af virksomhed

SKAT har ikke anset virksomheden for erhvervsmæssigt drevet, hvorfor SKAT ikke har godkendt fradrag for underskud af virksomheden for indkomstårene 2010 og 2011 efter reglerne i statsskattelovens §§ 4 - 6.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages.

Erhvervsmæssig virksomhed vil – i modsætning til ikke erhvervsmæssig virksomhed være indrettet på systematisk indtægtserhvervelse, dvs. at det afgørende formål er den fortjeneste der opnås.

De relevante forhold, der har været lagt vægt på i praksis, har bl.a. været om:

Ingen af disse kriterier er i sig selv afgørende for vurderingen af, om virksomheden er erhvervsmæssig. Det afhænger bl.a. af, hvilken type virksomhed, der er tale om, men rentabilitetsbetragtningen har været lagt til grund for mange afgørelser.

SKAT har ud fra en samlet vurdering fundet, at virksomheden ikke er erhvervsmæssig. SKAT har lagt vægt på:

Virksomhedsordning

SKAT har jf. umiddelbart ovenstående ikke anset virksomheden for at være drevet erhvervsmæssigt, hvorfor virksomhedsordningen ikke kan anvendes, jf. virksomhedsskattelovens § 1.

Der skal derfor ske beskatning af tidligere års opsparede overskud.

Beløbet udgør i alt 1.152.452 kr., som beskattes i henhold til virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1.

I indkomståret 2011 er klageren påbegyndt en ny virksomhed med internetsalg. Virksomheden har haft et skattepligtigt overskud i 2011 på 2.216 kr.

Hvis virksomheden med internetsalg fremadrettet giver overskud, vil denne virksomhed kunne betragtes som erhvervsmæssig, og klageren har mulighed for at anvende reglerne i virksomhedsskatteloven for indkomståret 2011 og fremadrettet.

Klagerens opfattelse

Klageren finder ikke, at virksomheden er ophørt. Det forhold, at ikke rentable kunder ikke længere betjenes er et fornuftigt valg.

Begge virksomheder har været drevet parallelt i en periode på 1,5 år, så der har i hele perioden været en virksomhed.

Der skal derfor ikke ske beskatning af tidligere års opsparede overskud.

Konsulentvirksomheden har gennem alle årene været drevet med svingende overskud. På grund af sygdom har klageren ikke kunnet opretholde den samme omsætning som i de indkomstår, hvor virksomheden havde stor aktivitet.

Virksomhedens anvendelse af lokaler er direkte proportional med virksomhedens omsætning. Dette betyder, at lokaleudgiften ikke kan anses for at være for stor. Huslejeandelen er fastsat i samråd med SKAT i 2001.

Kørselsgodtgørelsen er beregnet efter statens satser. De kunder, der har udgjort omsætningen har ligget forholdsvis langt fra virksomhedens adresse, men det bør ikke føre til den konklusion, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Der er således fradrag for underskud ved selvstændig virksomhed, ligesom der ikke skal ske beskatning af tidligere års opsparede overskud i fuldt omfang.

Omsætningen i internetvirksomheden udgjorde 122.000 kr. i 2012 ekskl. moms, hvorfor det må konkluderes, at klageren har drevet erhvervsmæssig virksomhed i hele perioden.

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Der har været udsendt sagsfremstilling til klageren. Klageren er den 15. september 2014 fremkommet med følgende bemærkninger hertil:

” Jeg skal hermed fremkomme med bemærkninger til den udarbejdede sagsfremstilling.

1) Det er forkert, at konsulentvirksomheden [virksomhed1] ophørte i 2012.Det fremgår af side 1/6 i sagsfremstillingen. Virksomheden har kørt med et lavere aktivitetsniveau, men er ikke ophørt. Det lavere aktivitetsniveau har været en følge af [person1]s helbred som er beskrevet i tidligere fremsendt materiale. Aktiviteten er ikke ophørt og virksomheden er ikke afviklet. Der har i hele perioden været drevet virksomhed.

2) Det er ikke korrekt, at virksomheden ikke har været erhvervsmæssigt drevet og det er vores opfattelse, at nedgangen i omsætningen skyldes helbredet. Virksomheden har tidligere givet et stort overskud og der er tale om den samme aktivitet og det er vor opfattelse, at den betragning om, at der ikke har været tale om erhvervsmæssig virskomhed ikke er korrekt. Der bør efter vores opfattelse

3) Af side 6/6 fremgår at konsulentvirksomheden er ophørt i 2009. Det er ikke korrekt.

Vi skal på det grundlag i det hele fastholde de selvangivne indkomster. Der har i hele perioden været drevet erhvervsmæssig virksomhed.”

Landsskatterettens afgørelse

Underskud af virksomhed

Udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk).

Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

I virksomheder, der ikke er erhvervsmæssige, kan der alene foretages fradrag for de udgifter, der har været forbundet med indkomsterhvervelsen (nettoindkomstprincippet). Underskud af ikke erhvervsmæssig virksomhed kan ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvori alle relevante forhold skal inddrages. Efter praksis indgår det med en betydelig vægt, om virksomheden kan anses for etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste, det vil sige er indrettet med henblik på en systematisk indkomsterhvervelse. Dette fremgår af Højesterets dom af 4. november 1999, som er offentliggjort i TfS 1999, 863, og af Højesterets dom af 2. februar 2007, som er offentliggjort i SKM2007.107.HR.

I Højesterets dom af 2. februar 2007 havde der i de foreliggende år været en beskeden omsætning og negative driftsresultater, og da der heller ikke var udsigt til, at virksomheden fremover ville give en rimelig fortjeneste, tiltrådte Højesteret, at virksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet, hvorfor underskuddet ikke var fradragsberettiget.

Virksomheden skal derfor over en længere periode give overskud eller have udsigt til at give overskud på den primære drift, således at der er mulighed for forrentning af fremmedkapital og den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Landsskatteretten finder ikke, at der i de påklagede indkomstår var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel indenfor en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn og forrentning af den investerede kapital. Der er herved henset til, at klageren opsagde eksisterende kunder den 1. oktober 2012, og at virksomheden har været underskudgivende i en årrække forud herfor.

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at virksomhedens resultater har været påvirket af klagerens sygdom. Der henvises i denne forbindelse til Retten i [by1] dom af 17. juli 2017, som er offentliggjort i SKM2017.463.BR.

Virksomhedsordning

Klageren må anses for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgangen af indkomståret 2009, idet klageren har drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed i de påklagede indkomstår 2010 og 2011. Dermed skal klageren ifølge virksomhedsskattelovens § 15, stk. 1 beskattes af hele det opsparede overskud (senest) i indkomståret 2010, der er året efter ophørsåret.

Landsskatteretten finder derfor, det er med rette, at der er sket beskatning af opsparet overskud efter reglerne i virksomhedsskatteloven for indkomståret 2010.

Det forhold, at klageren starter en ny erhvervsmæssig virksomhed i 2011 med internetsalg, kan ikke føre til andet resultat, idet konsulentvirksomheden er ophørt i 2009, og klageren anses ikke for at have drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2010.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKATs afgørelse.