Kendelse af 05-04-2017 - indlagt i TaxCons database den 07-05-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 på baggrund af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Nej

Ja

Nej

Skønsmæssig forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2009 på baggrund af et lavt privatforbrug.

235.000 kr.

0 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2008 og 2009 lønmodtager og havde en lønindtægt på henholdsvis 168.935 kr. og 219.010 kr. I samme indkomstår var klageren registreret som ejer af enkeltvirksomheden [virksomhed1] v/[person1] med CVR-nr. [...1]. Endvidere var klageren hovedanpartshaver i anpartsselskabet [virksomhed2] ApS med CVR-nr. [...2].

Enkeltmandsvirksomheden blev registreret som ophørt den 31. december 2009.

Da klageren ikke har indsendt selvangivelse for indkomstårene 2008 og 2009, fremsendte SKAT et forslag til skatteansættelse henholdsvis den 12. oktober 2009 og den 14. oktober 2010, hvori SKAT bl.a. foreslog at fastsætte overskud af virksomhed til henholdsvis 50.000 kr. og 235.000 kr.

I den forbindelse blev klageren bedt om at indsende sin selvangivelse inden den 4. november 2009 og den 8. november 2010, da skatteansættelsen ellers ville ske i overensstemmelse med forslaget.

Af klagerens årsopgørelse for indkomståret 2008, modtaget i klagerens skattemappe den 11. november 2009 fremgik et overskud af virksomhed/udlejningsejendom på 50.000 kr., og af klagerens årsopgørelse for 2009, som var tilgængelig i skattemappen den 16. november 2010, fremgik et overskud af virksomhed/udlejningsejendom på 235.000 kr.

Den 13. februar 2013 anmodede klageren om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 og ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009, da klageren ikke mente at have haft det påståede overskud af virksomhed. Klageren oplyste overfor SKAT, at klageren havde lukket sin virksomhed og ikke var klar over, at hun skulle indsende selvangivelse herefter.

Den 6. marts 2013 fremsendte SKAT et forslag til en afgørelse af klagerens genoptagelsesanmodning. I forslaget blev klageren nægtet ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, men SKAT genoptog skatteansættelsen i indkomståret 2009, dog uden at ændre på den oprindelige ansættelse af overskud af virksomhed. Klageren blev indrømmet en frist for bemærkninger til den 25. marts 2013.

Den 14. maj 2013 sendte SKAT en afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 6. marts 2013 frem til klageren.

Klageren har i første omgang klaget over SKATs afgørelse af 14. maj 2013 til [Skatteankenævnet] ved klage af 6. august 2013, men har herefter påklaget den omtalte afgørelse til Landsskatteretten under henvisning til skatteforvaltningslovens § 5, stk. 3.

Sideløbende med ovenstående fremgår det af sagen, at klagerens ægtefælle ikke har indsendt selvangivelse for 2008 og 2009. På baggrund af dette fremsendte SKAT forslag til afgørelse henholdsvis den 12. oktober 2009 og den 14. oktober 2010, hvor SKAT fastsatte overskud af virksomhed/udlejningsejendom til henholdsvis 459.000 kr. i 2008 og 500.000 kr. i 2009.

I den forbindelse blev klagerens ægtefælle givet en frist for bemærkninger, og da SKAT ikke hørte yderligere fra klagerens ægtefælle fremsendtes årsopgørelse for 2008, som var tilgængelig i skattemappen den 11. november 2009 og årsopgørelse for 2009, som var tilgængelig i skattemappen den 16. november 2010.

Klagerens ægtefælle har efterfølgende forsøgt at få ændret skatteansættelsen for 2008 og 2009, men SKAT har fastholdt ansættelserne ved afgørelse af 26. marts 2012. Denne afgørelse blev ikke påklaget.

SKAT har beregnet et privatforbrug i 2009 for klagerens husstand på 298.755 kr. efter en forhøjelse af overskud af virksomhed med 235.000 kr.

Af klagerens ægtefælles kontrol- og udsøgningsblanket for 2009 er beregnet et vejledende privatforbrug på 434.076 kr.

Af Danmarks statistik fremgår det, at et gennemsnitligt privatforbrug for en husstand som klagerens udgør samlet 447.813 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt følgende materiale:

Privatforbrugsopgørelse for 2009 for klageren alene, der viser et positivt privatforbrug på 141.872,64 kr. uden den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed.

Årsopgørelse for 2009 for klagerens ægtefælle, hvoraf fremgår et overskud af virksomhed på 500.000 kr.

Privatforbrugsberegning for husstanden 2009, hvor der fremgår et privatforbrug på 547.950 kr.

Anmeldelse om virksomhedsomdannelse til [Skattecentret] af 14. juni 2007.

Sammenskrevet resume fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for [virksomhed1] ApS udskrevet 16.05.2007.

Indkaldelse af materiale fra SKAT til klageren af 19. juni 2007.

Brev til klageren fra Økonomi- og Erhvervsministeriet af 3. juli 2007 om overdragelse af virksomhed.

SKATs forslag til skønsmæssig opgørelse af klagerens skat for 2007 af 19. september 2008 (s. 1 af 2).

SKATs forslag til skønsmæssig fastsættelse af indkomst i 2008 af 12. oktober 2009 (s. 1 af 2).

SKATs afgørelse

SKAT har nægtet ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i 2008 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2, samt genoptaget, men nægtet at ændre skatteansættelsen i indkomståret 2009.

SKAT har anført følgende som begrundelse for sin afgørelse:

”(...)

2008

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 udløb den 1. maj 2012. Fristen er derfor overskredet, og anmodningen skal behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8 åbner mulighed for, at SKAT kan give tilladelse til en ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Du og din revisor har ikke oplyst om forhold som kan betragtes som særlige omstændigheder. Det forhold, at du lukkede din virksomhed og ikke var klar over, at du skulle indsende selvangivelse herefter falder ikke ind under sådanne særlige forhold, som en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, må forudsætte.

Det er desuden SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da SKAT ikke har begået fejl eller der er andre særlige omstændigheder. Efter SKAT's opfattelse kan taksationen ikke betegnes som et åbenbart urimelige skøn og et urealistisk højt resultat af virksomhed med de oplysninger, der forelå på tidspunktet for taksationerne. SKAT har ikke modtaget det aftalte regnskab og kapitalforklaring for 2008. SKAT henviser derfor til, at en privatforbrugsopgørelse for 2008 på det af SKAT beregnede grundlag viser et privatforbrug på kr. - 56.678 kr. SKAT kan derfor ikke imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008, jævnfør skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1.

2009-2011

Anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009-2011 er modtaget inden for fristen for ordinær genoptagelse, jævnfør skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

SKAT nedsætter skatteansættelserne for indkomståret 2010-2011 hvad taksationer af virksomhedsoverskuddene på kr. 50.000 angår til de anmodede ansættelser kr. 0 med begrundelse i, at din virksomhed med cvr-nr. [...1] er afmeldt fra den 1. januar 2010, således at der alene på baggrund af dette afmeldte registeringsforhold ikke er basis for at opretholde taksationen.

2010 Takseret overskud af virksomhed nedsat med -50.000 kr.

2011 Takseret overskud af virksomhed nedsat med -50.000 kr.

SKAT fastholder skatteansættelsen for indkomståret 2009 for så vidt angår taksationen af virksomhedsoverskuddet på kr. 235.000 med begrundelse i:

1. at din virksomhed med cvr-nr. [...1] er igangværende indtil 31. dec. 2009 og, at der alene foreligger et udsagn om "at virksomheden er ophørt" uden angivelse af dokumentation herfor.
2. at den af SKAT beregnede privatforbrugsopgørelse for 2009 for dig og din ægtefælle [person2] på det for SKAT hidtidigt foreliggende grundlag og heri indeholdt det skønsmæssige overskud af virksomhed viser et privatforbrug på kr. 298.755 kr.
3. at der ikke i forbindelse med anmodning foreligger en dokumentation for dig og din families privatforbrug i 2009.
4. at SKAT ikke har modtaget aftalte regnskab og kapitalforklaring for 2009.

SKAT har fremsendt kopi af privatforbrugsopgørelser for 2008 og 2009 den 6. marts 2013.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke med klagen indkommet tilstrækkelige valide oplysninger i forhold til SKATs sagsbehandling. SKAT må bestride at [person1]s privatforbrug og formue skal opgøres isoleret for sig uden hensyntagen til ægtefællens indtægts- og formueforhold. Dette fremgår af bl.a. af SKM2012.589.BR.

De skønsmæssige indkomstansættelser støttes endvidere på det forhold, at [person1]s selvangivelsesforhold ikke levner plads til et antageligt privatforbrug, jf. UfR 1967.635 H og SKM2002.70.HR.

Det gøres gældende, at [person1] og hendes rådgiver hverken godtgør, at den skønsmæssige forhøjelse er åbenbart urimelig, eller at den hviler på et forkert grundlag, jf. SKM2009.37.HR.

Det er derfor forsat SKAT’s synspunkt, at der på grund af usikkerhed omkring den nu udarbejdede og for SKAT forelagte privatforbrugsopgørelse alene for [person1] i 2009, samt henset til afgørelsen fra en tilsvarende sag for [person1]s ægtefælle fortsat er baggrund for at opretholde de skønsmæssige ansættelser af indkomstårene for 2008 og 2009.

(...)”

Efter at sagen har været udsendt til udtalelse er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT kan delvist tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Vi vil gerne bede om retsmøde i sagen.

Ekstraordinær genoptagelse indkomståret 2008

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling, hvorefter SKATs afgørelse stadfæstes.

Klagers skatteansættelse kan ikke genoptages efter reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fordi der ikke foreligger særlige omstændigheder.

SKAT har ikke begået myndighedsfejl, men har foretaget en taksation af klagers indkomst i 2008, der er baseret på de oplysninger, der var tilgængelige på taksationstidspunktet i efteråret 2009.

Således fremgår det af klagers skatteoplysninger, at cvr-nummeret [...1] ikke er ophørt. Cvr-registreringen ophører først 31. december 2009.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at SKAT i forbindelse med en virksomhedsomdannelse af klagers hidtil drevne virksomhed i juni 2007 er orienteret om, at den hidtidige virksomhed indskydes i et selskab, når cvr-nummeret på enkelt- mandsvirksomheden stadig ikke er ophørt to år efter. Det er muligt at fortsætte med aktivitet i en enkeltmandsvirksomhed efter en omdannelse.

Det bemærkes hertil, at SKAT i forbindelse med en stikprøvekontrol af fortoldninger har skrevet til virksomheden i efteråret 2008. Kopi af kvitteringsskrivelse fra kontrollen vedlægges.

Klager har ikke fremlagt oplysninger, som ikke var eller burde være klager bekendt på tidspunktet for udsendelsen af årsopgørelsen for 2008 i november 2009. Klager søger om at få skatteansættelsen for 2008 genoptaget den 12. februar 2013. Fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 om en 6 – måneders reaktionsfrist er derfor ikke overholdt. Der foreligger heller ikke her særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation af fristen.

Fastholdelse af skatteansættelsen for indkomståret 2009

Klager har ikke indsendt dokumentation for størrelsen af sit virksomhedsresultat i 2009 og SKAT har derfor fastholdt taksationen af klagerens skatteansættelse i afgørelsen den 14. maj 2013.

SKAT kan ikke lægge vægt på klagers udokumenterede oplysning om, at virksomhed er ophørt på det foreliggende grundlag.

Det skyldes, at der er registreret et cvr-nummer helt frem til 31. december 2009 og at klager ikke har fremlagt afsluttende årsrapport eller regnskabsmateriale i øvrigt, der dokumenterer, at driftsaktivitet i enkeltmandsvirksomheden er ophørt. Det bemærkes hertil, at er der tilsyneladende stadig i 2008 importeres på cvr-nummeret, jf. vedlagte bilag, og at klager ikke siden 2006 har selvangivet sin indkomst. På det grundlag anses det for berettiget, at SKAT i det år virksomhedens cvr-nummer ophører, har skønnet et resultat på 235.000 kr.

Der kan ikke lægges afgørende vægt på, at klagers repræsentant kan beregne et rigeligt privatforbrug for husstanden. SKAT har ikke foretaget et skøn, der er baseret alene på en privatforbrugsberegning, men derimod på en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger. Det forhold, at SKAT i forbindelse med genoptagelsesanmodningen ikke medregner det skønsmæssige resultat for ægtefællen i 2009 i privatforbrugsberegningen kan ikke føre til, at klagers resultat skal ændres til 0 kr., når der ikke foreligger tilstrækkelig dokumentation for, at virksomhedsdrift i det hele taget er ophørt før 2009.

(...)

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen i indkomståret 2008 skal genoptages under henvisning til bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Klageren har desuden nedlagt påstand om, at den skønsmæssige forhøjelse af overskud af virksomhed i indkomståret 2009 skal nedsættes til 0 kr.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Påstand

Indkomstårene 2008 og 2009 genoptages af SKAT

Sagsfremstilling

Februar 2013 anmoder [person1] om genoptagelse af skatteansættelsen for årerne 2008-2011. Ved kendelse af den 14. maj 2013 gives medhold for årerne 2010 og 2011, men afslag for 2008 og 2009.

Ad 2009 (ordinær genoptagelse)

[person1] flyttede i 2008 sin virksomhedsaktivitet over i et anpartsselskab, [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], men glemte i den forbindelse at afmelde den personlige virksomhed [virksomhed1] v/ [person1], CVR-nr. [...1], for moms.

SKAT har derfor i indkomståret 2009, grundet manglende regnskab, foretaget en skønsmæssig forhøjelse på 235.000 kr. Denne skønsmæssige forhøjelse er ikke baseret på momsindberetninger, bankkontoudtog eller privatforbrug.

Ifølge SKAT bliver privatforbruget herefter 361.194 kr. for [person1]. Uden den skønsmæssige forhøjelse bliver privatforbruget 141.872 kr.(Bilag A).

Denne privatforbrugsopgørelse bestrides.

Det gøres gældende, at det slet ikke er realistisk, at [person1] skulle have haft et privatforbrug på 361.194 kr. Det harmonerer ikke med det privatforbrug, som hun historisk har haft.

Jeg tager forbehold for at vende tilbage med opgørelse af privatforbrug for de øvrige indkomstår.

Det, at [person1]s mand ifølge SKAT skulle have et lavt privatforbrug, ses ikke at kunne anvendes som argumentation med henblik på at kunne forhøje [person1] vilkårligt.

(...)

Indkomståret 2009

SKAT har ved agterskrivelse af den 14. oktober 2010 opgjort et skønsmæssigt overskud af personlig virksomhed på 235.000 kr., hvor der var selvangivet 0 kr.

Ved brev af den 13. februar 2013 til SKAT anmoder [person1] om genoptagelse af indkomståret 2009 således, at beløbet nedsættes til det selvangivne.

Ved brev af 14. maj 2013 gives der fra SKAT afslag med den begrundelse, at en sådan nedsættelse ikke giver plads til noget passende privatforbrug.

SKAT har opgjort privatforbruget således for indkomståret 2009:

[person1]

[person2]

Samlet

Skattepligtigt indkomst

277.837

-57.244

220.593

Betaling skatte m.v.

-53.372

-13.682

-67.054

Formueforskydning

136.729

8.487

145.816

Privatforbrug opgjort af SKAT

361.194

-62.439

298.755

Imidlertid indeholder privatforbruget for [person2] følgende fejl:

1.) Der er ikke taget hensyn til forhøjelsen på 500.000 kr., som skat har foretaget, se årsopgørelse (Bilag B)

2.) Der er ikke taget højde for salg af Mazda 5 (skønnet til 100.000 kr.)

3.) Det fremgår ikke af R75-kontrolbilaget, som hævdet af SKAT, at der skulle være betalt skatter med 13.682 kr.

Bilagt nærværende skrivelse som Bilag C fremlægges en korrigeret privatforbrugsberegning for [person2], der viser 547.950 kr.

Herefter bliver det samlede privatforbrug på 909.144 kr. (361.194+547.950). Hvis anmodning om genoptagelse imødekommes, vil privatforbruget samlet blive 674.144 kr., hvilket er langt over, hvad de faktisk har haft.

(...)”

Klageren er desuden kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Det fremgår af brev af 18. juni 2007 (Bilag D) stilet til [Skattecentret], at den personlige virksomhed [virksomhed1], CVR.nr. [...1], var omdannet til selskab med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2007.

SKAT fik tillige tilsendt dokumentation for, at omdannelsen faktisk var sket (Bilag E). I brev af 19. juni 2007 bad [Skattecentret] om yderligere materiale vedrørende omdannelsen (Bilag F).

Erhvervsstyrelsen blev orienteret om, at omdannelsen var sket – og i brev af 3. juli 2007 (Bilag G) fremsendte Erhvervsstyrelsen en opfordring til at afmelde virksomheden via Webreg eller den særlige moms-blanket. Ifølge min klients revisor blev denne blanket indsendt til Erhvervsstyrelsen.

I brev af 19. september 2008 meddelte SKAT, at man ikke havde modtaget selvangivelsen for 2007, hvorfor man gennemførte en skønsmæssig ansættelse (Bilag H). Den personlige virksomhed blev dog ikke forhøjet.

I brev af 12. oktober meddelte SKAT min klient, at man ikke havde fået tilsendt selvangivelsen for 2008, hvorfor man gennemførte en skønsmæssig ansættelse (Bilag I). Den personlige virksomhed [virksomhed1], CVR.nr. [...1], blev skønsmæssigt forhøjet med 50.000 kr.

Min klient er imidlertid ikke opmærksom på forhøjelsen, da den sker sammen med 6 andre reguleringer. Man giver fra SKATs side ikke nogen forklaring på, hvorfor forhøjelsen bliver på 50.000 kr.

Man anfører blot ”Beløbene har vi beregnet ud fra indberettede oplysninger, dine momsangivelser, tidligere års selvangivelser, beregnet privatforbrug og vores kendskab til din virksomhed.”

Ifølge (...)fra SKAT havde min klient indberettet nul i moms for 2008. Forhøjelsen var endvidere ikke vedlagt en privatforbrugsberegning.

Anbringender

I SKM2004.43. LSR har Landsskatteretten udtalt, at skattemyndighederne har en selvstændig handlepligt, såfremt man måtte blive opmærksom på fejl.

SKAT blev i juni 2007 bekendt med, at virksomheden [virksomhed1], CVR.nr. [...1], var blevet omdannet til selskab med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2007.

Herefter må det stå klart for myndighederne, at der ikke skulle selvangives for 2007, 2008 og 2009. Ligeledes havde skatteyderen indberettet nul-moms for 2008 og 2009.

Det gøres gældende, at SKAT retteligt burde have opfordret min klient til at afmelde virksomheden – i stedet for at foretage skønsmæssig forhøjelse.

Det må endvidere give anledning til undren, at SKAT skønner med så store udsving: nul-forhøjelse for 2007, 50.000 kr. i 2008 og 235.000 kr. i 2009. Forholdene er jo ens alle årene.

Ad ekstraordinær genoptagelse skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Bestemmelsen lyder således:

(...)

Bestemmelsen er primært tiltænkt myndighedsfej. Lovgiver understreger, at ved myndighedsfejl eksisterer de skatteprocessuelle begrænsninger i tilbagesøgningsadgangen ikke. Dette har den konsekvens, at alene de almindelige civilretlige forældelsesregler regulerer de tidsmæssige rammer for tilbagesøgningen.

Lovgiver begrunder dette med, at bestemmelsen må ses som et alternativ til erstatning.

Der kan bl.a. henvises til TfS 1999.557 V(...).

Der kan endvidere henvises til afgørelsen fra [Byretten] den 3. marts 2009 (BS [...]), hvor kirkeskatten blev genoptaget helt tilbage til 1986, da SKAT fejlagtig havde opkrævet kirkeskat.

I Karnovs lovsamling anføres til bestemmelsen:

(...)

Ad SKM2016.165 HR

Nyeste praksis fra Højesteret, jf. SKM2016.165.

(...)

Højesteret meddelte, at det fremgik klart af dokumenterne til omdannelsen, at skatteyderen ønskede at benytte tonnageskatteordningen, og skatteyderen havde tillige personligt konsekvens-selvangivet i overensstemmelse hermed.

Under disse omstændigheder måtte det anses for en klar revisorfejl, at indkomsten ikke blev opgjort efter tonnageordningen, hvorfor skatteyderen havde retskrav på genoptagelse.

I nærværende sag fremgår det også klart af omdannelses-dokumenterne, at man ønskede at stoppe den personlige virksomhed [virksomhed1], CVR.nr. [...1], og fortsætte aktiviteten i [virksomhed1] ApS.

Det gøres således gældende, at det er en klar rådgiver- eller myndighedsfejl, at min klients personlige virksomhed ikke blev afmeldt. Og det er en klar myndighedsfejl at opgøre selvangivelsen i modstrid med de selskabsretlige dokumenter, der klart tilkendegiver, at anpartsselskabet er rette indkomstmodtager af alle indtægter efter 1. januar 2007.

(...)”

I forbindelse med, at der har været udsendt sagsfremstilling i sagen har klagerens repræsentant bemærket følgende:

”(...)

For så vidt angår forholdet omkring skønsmæssig forhøjelse vedrørende indkomståret 2009 har jeg ikke yderligere kommentarer.

For så vidt angår forholdet omkring ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 noterer jeg mig, at Skatteankestyrelsen ikke indstiller medhold under henvisning til, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke skulle være opfyldt.

Sidstnævnte synspunkt er min klient selvsagt ikke enig i. Tillad mig at uddybe, jf. nedenfor. Ad skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.8

Når en skatteyder ønsker at påberåbe sig skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, bør der sondres mellem to situationer:

1. Den forkerte skatteansættelse kan ikke bebrejdes skattemyndighederne
2. Den forkert skatteansættelse kan bebrejdes skattemyndighederne

Retsstillingen er stadigvæk den, at der ved myndighedsfejl ikke eksisterer skatteprocessuelle begrænsninger i tilbagesøgningsadgangen, således at alene de almindelige formueretlige forældelsesregler regulerer de tidsmæssige rammer for genoptagelse.

Der kan også henvises til lovbemærkningerne til L 173 12/3 2003, hvor Departementet skriver om skattestyrelsesloven § 35, stk. 1, nr. 8 (nu skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8):

(...)

Der kan henvises til TfS 1999,557 V, hvor landsretten påpegede, at skatteansættelsen var direkte i modstrid med ligningsvejledningen, hvorfor skattemyndighederne var forpligtede til at genoptage sagen ekstraordinært.

Der kan endvidere henvises til SKM2004.43 LSR, hvor Landsskatteretten anfører:

(...)

Selvom skatteyderen ikke opfyldte betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, blev skattemyndighederne alligevel pålagt at genoptage.

I den Juridiske Vejledning 2016-08-01 afsnit A.A.8.2.1.2.2 (Betingelser for genoptagelse) er afgørelsen kommenteret således:

(...)

Der kan endvidere henvises til LSR-kendelse af 25. september 2008 (j.nr. 08-00487).

(...)

Landsskatteretten pålagde dog SKAT at genoptage sagen, da SKATs afgørelse af 26. maj 2005 var klart forkert – og dette til trods for, at ’lillefrist-reglen’ i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, ikke var overholdt af skatteyderen.

Omkring ekstraordinær genoptagelse som følge af forkert skønsgrundlag kan henvises til SKM 2013.846, hvor ekstraordinær genoptagelse blev accepteret.

(...)

Byretten anførte i sine præmisser:

”Efter størrelsen af de skønnede momstilsvar sammenholdt med oplysningerne om, at driften var indstillet, findes det endvidere sandsynliggjort, at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat”

Den såkaldte ’lillefrist-regel’ i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 var ikke overholdt af skatteyderen.

Der kan også henvises til Landsskatterettens kendelse af 5. september 2006, omtalt i JUS 39/2006 den 26. september 2006. Skattemyndighederne havde forhøjet indkomstårene 1999 og 2001 både momsmæssigt og skattemæssigt, men kun kendelserne vedrørende indkomstskatten blev påklaget – og senere vundet af skatteyderen.

Skatteyderen anmodede herefter om korresponderende momsnedsættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk., nr. 4, hvilket Landsskatteretten tillod med henvisning til, at ansættelsen var væsentligt nedsat. Lillefrist-reglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 var ikke overholdt af skatteyderen.

Faktum i nærværende sag

I forslag til afgørelse af 12. oktober 2009 bliver indkomsten for 2008 for virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], forhøjet med 50.000 kr., fordi virksomheden endnu ikke er blevet afmeldt.

En fejl der må bebrejdes enten Erhvervsstyrelsen, der ikke videresendte den udfyldte ophørsblanket til SKAT, eller SKAT, der ikke ekspederede afmeldelsen.

Det fremgår af Den juridiske Vejledning, jf. afsnit A.A.8.2.3.10, at myndighedsfejl skal antages at være foretaget af SKAT, hvis det ikke kan afgøres, hvilken myndighed, der er skyld i fejlen.

Der er endvidere ikke formkrav ved virksomhedsophør, det vil sige ta man kan ikke håndhæve ’blankettvang’. En skriftlig tilkendegivelse om virksomhedsophør, der i øvrigt indeholder de relevante oplysninger, skal således ekspederes af SKAT. I skrivelse af 18. juni 2007 fik [Skattecentret] disse oplysninger (Bilag D).

Man kan endvidere ikke i SKATs forslag til afgørelse af 12. oktober 2009s se, at det er virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], der forhøjes med 50.000 kr. Der står blot ”Overskud af virksomhed/udlejningsejendom +50.000 kr.” Som begrundelse anfører SKAT:

”Beløbene har vi beregnet ud fra indberettede oplysninger, dine momsangivelser, tidligere års selvangivelser, beregnet privatforbrug og vores kendskab til din virksomhed.”

Det fremgår ej heller, om der er tale om en skønsmæssig forhøjelse. SKAT har endvidere heller ikke forud for forhøjelsen anmodet om regnskab eller bogføring fra virksomheden, som det ellers er normal kutyme, inden der skønsmæssig forhøjes.

Her skal det også bemærkes, at der for 2007, 2008 og 2009 har været indgivet følgende momsindberetninger.

SKEMA 1

Overskud opgjort på baggrund af momstal

2007

2008

2009

Salg Danmark

438.780

0

0

Salg EU

922.124

0

0

Køb uden for EU

-281.576

0

0

Køb DK

-301.576

0

0

Overskud

777.752,00

0

0

I skema 2 ses de skønnede overskud for 2007, 2008 og 2009

SKEMA 2

Overskud opgjort skønsmæssigt opgjort af SKAT og Skatteankestyrelsen

2007

2008

2009

Overskud [virksomhed1]

0

50.000

0

SKEMA 3

Privatforbrug 2008 ifølge SKAT

(Klageren)

Ægtefælle

297.076

105.236

Samlet privatforbrug for 2008

402.312

Revisor [person3] skrev således til SKAT den 14. juni 2007 (Bilag D) (min understregning):

”Jeg anmelder hermed, at den af [person1], [adresse1], [by1] hidtidig drevne personlige virksomhed, [virksomhed1] er omdannet til selskab med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2007.”

Det er en forudsætning for anvendelse af reglen om tilbagevirkende kraft, at der sker indskud af en virksomhed, og det er den samlede virksomhed, der skal indskydes.

For 2007 indsender min klient ikke regnskab for virksomheden [virksomhed1], men SKAT skønner alligevel overskuddet for 2007 til 0 kroner – selvom momstallene indikerer et overskud på over 700.000 kr. Det må skyldes udmeldingen fra revisor [person3], jf. revisors skrivelse af 21. juni 2007 til SKAT (Att: (...)).

For 2008 indsender min klient ej heller regnskab for [virksomhed1], hvilket hun heller var forpligtiget til efter mindstekravbekendtgørelsen, da omsætningen var under 300.000 kr. Min klient var heller ikke pligtig at udarbejde bogføringsmateriale, da virksomheden var/er uden aktivitet. Hun skulle alene anføre ”0” i felt 111.

For 2008 har SKAT foretaget en skønsmæssig forhøjelse for min klients mand på 300.000 kr., hvorefter den samledes husstands privatforbrug bliver på over 400.000 kr.

Anbringender

For indkomståret 2007 indsender min klient ikke regnskab for virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], hvorfor SKAT skønner indkomsten i virksomheden til nul kroner – selvom momstallene indikerer et overskud på over 700.000 kr.

Dette giver kun mening, hvis SKAT har accepteret, at virksomheden er korrekt overdraget til anpartsselskabet [virksomhed1] ApS med tilbagevirkende kraft til 1. januar 2007.

For indkomståret 2008 har min klient indberettet nul i bøde købs- og salgsmoms, og dermed tilkendegivet nul-aktivitet, hvilket SKAT ej heller ses at bestride. Når dette tillige sammenholdes med, at virksomheden pr. 1. januar 2007 blev overdraget til anpartsselskabet [virksomhed1] ApS, savner SKATs forhøjelse umiddelbart mening.

SKAT burde - på samme vis som for indkomståret 2007 - fastsætte overskuddet til 0 kroner, og herefter opfordre min klient til at afmelde virksomheden. Det bør tillige bemærkes, at SKAT har udviklet sig til en enhedsforvaltning, hvorfor indkomstskat og moms ikke længere behandles af to forskellige myndigheder. Der kan således næppe være undskyldelige grunde for en sådan åbenbar manglende symmetri mellem moms og indkomstskat.

Efter at skatteregnskabet er afskaffet for mindre virksomheder, er det endvidere praksis, at SKAT anmoder om bogføring/regnskab, inden man anfægter det selvangivne – eller foretager en skønsmæssig forhøjelse. Dette ses ikke gjort i nærværende sag.

Det bør tillige bemærkes, at for 2008 er min klients privatforbrug meget bedre end for 2007, hvor SKAT ikke har fundet anledning til at korrigere.

Skatteankestyrelsen accepterer også, at overskuddet for 2009 skal skønnes til nul kroner.

Man kan endvidere ikke ud af SKATs agterskrivelse af 12. oktober 2009 se, at det er virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], der forhøjes med 50.000 kr.

Der står blot ”Overskud af virksomhed/udlejningsejendom +50.000 kr.” Min klient antog fejlagtigt, at det vedrørte selskabet [virksomhed1] ApS eller noget ejendomsskat, der var indberettet.

Hun kunne ikke forestille sig, at det vedrørte den personlige virksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...1], da denne virksomhed jo var overdraget til et anpartsselskab.

Det er først, da hun får advokat på sagen, at det går op for hende, at det er det gamle CVR-nummer, der er forhøjet, og der er tale om en skønsmæssig forhøjelse og ikke en indberettet oplysning.

I SKM2011.448 LSR har Landsskatteretten tilkendegivet, at lille-fristreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 på 6. måneder først løber fra det tidspunkt, hvor skatteyderen konkret bliver opmærksom på fejlen – og ikke fra det tidspunkt skatteyderen burde blive opmærksom på fejlen.

Specielle bemærkninger til begrundelsen

I det modtagne forslag indstilles det, at genoptagelse skal nægtes med følgende begrundelse:

”Skatteankestyrelsen indstiller, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, ikke imødekommes.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det af SKATs oprindelige afgørelse af 11. november 2009 fremgår, at overskud af virksomhed er fastsat efter et skøn ud fra, at der er plads til et passende privatforbrug.

Der er således ikke grundlag for at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært, da der ikke foreligger nye oplysninger, og da der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, der falder ind under bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteankestyrelsen indstiller endvidere, at klageren ikke har overholdt fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.”

De begrundelser, som her anføres, er efter undertegnedes opfattelse ikke relevante, når det er SKAT, der kan bebrejdes den forkerte skatteansættelse. Dette har Landsskatteretten endvidere tilkendegivet i tre kendelser, jf. SKM2004.43 LSR, j.nr. 08-00487 og Landsskatterettens kendelse af 5. september 2006 (omtalt i JUS 39/2006).

SKAT er som myndighed pligtig at rette egne fejl, så længe den almindelige forældelsesfrist på 10 år ikke er sprunget.

Landsskatteretten har i SKM2004.43 LSR tillige udtalt, at det ikke er afgørende, hvornår skatteyderen anmoder om genoptagelse, men hvornår de oplysninger, der kan begrunde en ændret ansættelse, er kommet til Skattemyndighedernes kendskab.

På det tidspunkt, hvor SKAT endeligt accepterede overdragelsen af virksomheden [virksomhed1] til [virksomhed1] ApS, må det have stået klart for SKAT, at det var en simpel (revisor-)fejl, at den personlige virksomhed [virksomhed1] ikke var blevet afmeldt.

Der kan også henvises til SKM2016.165 H.

(...)”

I forlængelse af SKATs seneste udtalelse, er klagerens repræsentant kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Vedrørende indkomståret 2008

SKAT anfører, at det er muligt at fortsætte aktiviteten i enkeltmandsvirksomheden efter en omdannelse.

Dette er ikke korrekt, når omdannelsen sker med tilbagevirkende kraft. Omdannelsen skal omfatte alle aktiver/passiver, herunder goodwill.

Erhvervsstyrelsen tilkendegiver også i sin skrivelse af 3. juli 2007, at virksomheden er ophørt, hvorfor min klient bliver opfordret til at udfylde ophørsblanketten.

SKAT anfører, at i forbindelse med en stikprøvekontrol af fortoldninger har SKAT skrevet til virksomheden i efteråret 2008. Kopi af kvitteringsskrivelse skulle være vedlagt. Vi har imidlertid ikke fået tilsendt denne skrivelse.

SKAT opfordres til at fremsende kvitteringsskrivelse m.v.

SKAT mangler endvidere at besvare følgende afgørende spørgsmål:

? Hvorfor anmoder SKAT ikke om at få indsendt kopi af skatteregnskabet, inden der foretages en skønsmæssig ansættelse?
? Hvorfor fremgår det ikke af SKATs agterskrivelse, at man foretager en skønsmæssig skatteansættelse af virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1]?
? Hvordan når SKAT frem til de 50.000 kr.?
? Hvorfor skønner SKAT overskuddet for 2007 til nul kroner, men 50.000 i 2008?

Vedrørende indkomståret 2009

SKAT anfører, at min klient ikke har indsendt dokumentation for størrelsen af virksomhedsresultatet. Dette er ikke korrekt.

Der er jo indsendt dokumentation for, at aktiviteten er flyttet til et andet CVR-nummer. Der er også indberettet nul i momsindtægter og udgifter.

Min klient kan i sagens natur ikke indsende bogføring og regnskab, når der ikke er nogen posteringer i virksomheden.

SKAT anfører videre, at der tilsyneladende stadigvæk importeres på CVR-nummeret i 2008. Og henviser til nogle bilag - men de er/var ikke vedlagt.

SKAT opfordres til at fremsende de omhandlede bilag.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres, hvis SKAT efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, nr.8, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

SKAT kan endvidere behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Sagen vedrører skatteansættelsen for indkomståret 2008. I medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal anmodning om genoptagelse efter denne bestemmelse være modtaget senest den 1. maj 2012.

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen blev sendt den 12. februar 2013 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Herefter vil der alene kunne foretages ændringer for dette indkomstår, såfremt betingelsen, i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr.8, er opfyldt.

Klageren har gjort gældende, at hun ønsker ekstraordinær genoptagelse, da klageren finder det uberettiget at foretage en skønsmæssig forhøjelse af indkomst fra klagerens personlige virksomhed, som ikke er baseret på et lavt privatforbrug. Klageren har endvidere gjort gældende, at der foreligger en myndighedsfejl fra SKATs side, da de ikke har registreret virksomheden som afmeldt som følge af klagerens revisors henvendelse af 14. juni 2007.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, kan imødekommes.

Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at det af SKATs oprindelige afgørelse af 11. november 2009 fremgår, at overskud af virksomhed er fastsat efter et skøn ud fra, at der er plads til et passende privatforbrug. Der er således ikke grundlag for at genoptage skatteansættelsen ekstraordinært, da der ikke foreligger nye oplysninger, og da der i øvrigt ikke foreligger omstændigheder, der falder ind under bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. Det er endvidere klagerens eget ansvar at sikre sig, at enkeltmandsvirksomheden blev behørigt afmeldt, hvorfor der ikke foreligger en myndighedsfejl fra SKATs side.

Indkomståret 2009

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af en fast praksis, og der er henvises til Højesteretsafgørelsen refereret i SKM2011.208H.

Landsskatteretten finder, at forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed i indkomståret 2009 skal nedsættes til 0 kr.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning for husstanden, at SKAT ikke har taget højde for den gennemførte forhøjelse af klagerens ægtefælles personlige indkomst på 500.000 kr., som var SKAT bekendt ved afgørelse af 26. marts 2012.

Når klagerens ægtefælles skatteoplysninger, som fremgår af kontrol- og udsøgningsblanketten, medtages i husstandens privatforbrug, og forhøjelsen i klagerens personlige indkomst fratrækkes jf. den af klageren fremlagte privatforbrugsberegning, ses et privatforbrug for husstanden på 575.948 kr. Da privatforbruget for husstanden hermed ligger over, hvad der må anses for rimeligt for en husstand som klageren, findes der ikke længere grundlag for at forhøje klagerens personlige indkomst.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse for så vidt angår indkomståret 2008, mens forhøjelsen af klagerens overskud af virksomhed i indkomståret 2009 nedsættes til 0 kr.