Kendelse af 08-10-2019 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2019

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS med cvr-nr. [...1] blev registreret den 23. juni 2006 under branchekoden ”692000 Bogføring og revision: Skatterådgivning” og beskæftigede sig ifølge CVR-registret med skatterådgivning i bred forstand samt hermed beslægtet rådgivning.

SKAT foretog den 22. og 23. august 2012 et uanmeldt kontrolbesøg hos selskabet. Efterfølgende anmodede SKAT om selskabets regnskabsgrundlag for 2009.

Resultater

Selskabet havde ifølge specifikationerne til årsrapporten en omsætning på 513.997 kr. i indkomståret 2009.

Ifølge finansrapporten var selskabets omsætning i 2009 på 467.250,28 kr.

Ifølge årsrapporten havde selskabet et resultat før skat på 87.790 kr., et resultat efter skat på 59.421 kr. samt en egenkapital ultimo 2009 på 1.178.654 kr. Der er i specifikationerne tillagt et beløb på 25.686 kr. under posten ”[x1]”. Der er ikke en nærmere beskrivelse af, hvad beløbet dækker over.

Selskabet har i indkomståret 2009 selvangivet en skattepligtig indkomst på 113.476 kr.

Omsætning

SKAT har i forbindelse med kontrolbesøg hos selskabet og selskabets ansøgninger vedr. omkostningsgodtgørelse lavet følgende oversigt over fakturaer udstedt af selskabet i 2009

Af de fremlagte fakturaer fremgår det, at fakturaen som SKAT har angivet som værende af 29. december 2009 med fakturanr. [...7] på 59.850 kr., ekskl. moms, eller 74.812 kr., inkl. moms, reelt har fakturanr. [...8] og er udstedt 29. december 2011.

På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 3. marts 2017 forklarede selskabets hovedanpartshaver , at SKAT i 2008 var begyndt systematisk at tilsidesætte salærfakturaer fra [virksomhed1] ApS i forbindelse med omkostningsgodtgørelse. SKAT mente, at timesatserne var sat for højt, da hovedanpartshaveren ikke var advokat eller autoriseret revisor. Han forklarede desuden, at det var aftalt med klienterne, at de ville få en kreditnota, såfremt SKAT ændrede i salærets størrelse. Beløbene blev derfor først indtægtsført, når de var fastsat af SKAT. Der blev ikke indgået særskilte aftaler med hver enkelt klient vedrørende ovenstående. Klienterne fik en kopi af selskabets forretningsorden, hvoraf der fremgik følgende:

”(...)

HONORAR OG FAKTURERING

Som udgangspunkt fastsætter [virksomhed1] ([virksomhed2] S.M.B.A.) APS sit honorar ud fra den tid, der er brugt på sagen, og graden af påkrævet specialistviden.

Timeprisen er mellem 2.100 og 2.800 kr./pr. time plus moms.

Telefonsamtaler debiteres for hvert påbegyndt (minimum) 15 minutter og e-mail/breve debiteres for hver påbegyndt (minimum) 15 minutter.

Betaling sker netto kontant ved fakturadato. Efter forfaldsdato tilskrives der over for erhvervsklienter 2 % morarenter pr. påbegyndt måned efter forfaldsdatoen, og over for privatklienter (forbrugere) renter efter rentelovens bestemmelser. Eventuelle rykkerskrivelser pålægges et gebyr.

[virksomhed1] ([virksomhed2] S.M.B.A.) APS fremsender sædvanligvis en faktura ved sagens afslutning. I sager, der strækker sig over længere tid, faktureres der sædvanligvis månedsvis.

[virksomhed1] ([virksomhed2] s.m.b.a.) APS tilstræber, at kommunikationen sædvanligvis foregår via e-mail i stedet for pr. post.

Særligt ved føring af skattesager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse:

I skattesager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse, betaler staten 50 % af regningen, hvis sagen tabes og 100 %, hvis sagen vindes.

Hvis SKAT nedsætter honoraret i en skattesag, hvor der tildeles omkostningsgodtgørelse, forbeholder [virksomhed1] ApS sig retten til at få honorar-afgørelsen påklaget. [virksomhed1] ApS kan vælge selv at føre sagen eller anvise en anden rådgiver.

Medfører den endelige afgørelse, at honoraret endelig nedsættes, vil klientens honorar blive nedsat til det af SKAT godkendte.

(...)”

Selskabet har fremlagt to forslag fra SKAT, hvor det foreslås at nedsætte klagerens honorar i forbindelse med anmodning om omkostningsgodtgørelse i to forskellige sager. Der er desuden fremlagt en afgørelse fra SKAT, hvor selskabets honorar nedsættes i en sag og en afgørelse fra Landsskatteretten, hvor Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse om at nedsætte selskabets honorar i en anden sag.

Der er ikke fremlagt kreditnotaer eller anden korrespondance mellem selskabet og klienterne.

Udgifter til vareforbrug og fremmed arbejde

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten for 2009 haft udgifter til fremmed arbejde på 235.606 kr. Der fremgår ikke udgifter til vareforbrug af årsrapporten.

SKAT har i bilag 1 til afgørelsen angivet, at selskabet ifølge finansrapporten har haft udgifter til fremmed arbejde på 118.478,59 kr.

Det fremgår af finansrapporten, at de 118.478,59 kr. både dækker over udgifter til vareforbrug og fremmed arbejde.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt følgende bilag:

Der er desuden fremlagt en overførelseskvittering vedrørende selskabets betaling af 220.000 kr. til [virksomhed2] den 3. juli 2009 samt en udskrift af [virksomhed2]’s kontooversigt, hvoraf det fremgår, at beløbet er indgået på kontoen den 6. juli 2009.

Som dokumentation for udgifter til varekøb har selskabet fremlagt følgende bilag.

SKAT har anført på bilag 1 til afgørelsen, at der er godkendt udgifter til fremmed arbejde på 110.239,48 kr.

Af de fremlagte bilag, der vedrører posten vareforbug og fremmed arbejde, har SKAT noteret på bilag nr. 27, 83, 98, 125 og 141, at udgiften er godkendt. Samlet giver beløbene på bilagene 107.796 kr.

B-honorering

Selskabet har ifølge årsrapporten for 2009 udbetalt B-honorering på 49.245 kr.

Der er ikke fremlagt dokumentation for udbetalingen.

Klagerens repræsentant har forklaret følgende om udbetalingen:

”Min klient er dog enig i, at der er ”maskeret” løn på 49.245 kr., men dette beløb er allerede selvangivet. Se således på side 7 i årsregnskabet for [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår B-honorering med 49.245 kr., samt R75-kontrolbilaget, hvoraf det ses, at der er selvangivet 189.111 kr. ud for rubrik 12 (indtægter, hvor der ikke er indeholdt A-skat).

De 49.245 kr. kommer fra [virksomhed1] ApS og resten er fra [virksomhed2].”

Repræsentanten har desuden fremlagt følgende opgørelse over beløbet:

”

”

Ifølge årsrapporten har der ikke været yderligere lønudbetalinger.

Udgifter til annonce og reklame

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten for 2009 haft udgifter til annonce og reklame på 33.415 kr.

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt følgende fakturaer:

Udgifter til Rejser

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten for 2009 haft udgifter til rejser på 16.608 kr.

Ifølge selskabets kontokort skulle der være tale om betalinger på henholdsvis 13.814 kr. og 5.861 kr. til [virksomhed22] A/S og [virksomhed23] jf. bilag 40 og 51.

I forbindelse med klagesagens behandling er der fremlagt flybillet til selskabets hovedanpartshaver og en anden navngiven person fra [virksomhed23] på 5.861 kr.

Udgifter til småanskaffelser

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten haft udgifter til småanskaffelse på 7.513 kr.

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt følgende faktura:

I forbindelse med klagesagens behandling er der desuden fremlagt e-mail bekræftelse til selskabets hovedanpartshver på køb af ”[x2]”.

Udgifter til telefon, internet og hjemmeside

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten haft udgifter til telefon, internet og hjemmeside på 12.682 kr.

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt følgende faktura:

Udgifter til porto og gebyrer

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten haft udgifter til porto og gebyrer på 1.630 kr.

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt følgende fakturaer:

I forbindelse med klagesagens behandling er der fremlagt udskrifter fra bankkonto tilhørende selskabet.

Udgifter til kontingenter

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten haft udgifter til kontingenter på 4.570 kr.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter.

Udgifter til regnskabsmæssig assistance

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten haft udgifter til regnskabsmæssig assistance på i alt 8.441 kr.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation for de afholdte udgifter.

Udgifter til advokat

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten haft udgifter til advokat på 32.000 kr.

Som dokumentation for de afholdte udgifter har selskabet fremlagt følgende bilag:

Udgifter til husleje

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten haft udgifter til husleje på 33.892 kr.

Som dokumentation for udgiften har selskabet fremlagt følgende bilag:

Udgifter til diverse

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten haft udgifter til diverse på 0,00 kr. Ifølge selskabets kontokort fra 2009 har selskabet dog haft udgifter til diverse på 11.353 kr.

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt følgende bilag:

Udgifter til repræsentation

Selskabet har ifølge specifikationerne til årsrapporten ikke haft udgifter til repræsentation. Ifølge selskabets finansrapport fra 2009 har selskabet dog haft udgifter til repræsentation på 19.537 kr.

Som dokumentation for udgifterne har selskabet fremlagt følgende bilag:

Bilag 149 er udstedt til [virksomhed34]. Dette er streget over, og der er i stedet skrevet [virksomhed1].

Det fremgår ikke af bilagene i hvilken anledning udgifterne er afholdt, og hvem der har deltaget.

Renteindtægter

Selskabet har ifølge årsrapporten haft finansielle indtægter på 9.395 kr. i indkomståret 2009.

Ifølge oplysninger fra SKAT er der for indkomståret 2009 indberettet bankrenter på 12.761 kr.

På retsmødet i Landsskatteretten den 1. oktober 2019 oplyste selskabets hovedanpartshaver, at der var indberettet et for højt beløb som renteindtægter og at de reelle beløb var i overensstemmelse med et selvangivne.

Der er ikke fremlagt en samlet opgørelse over selskabets renteindtægter i 2009. Af fremlagt kontoudskrift fra en konto tilhørende selskabet fremgår en renteindtægt på 26.37 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet selskabets skattepligtige indkomst med 403.695 kr.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”SKAT har gennemgået det modtagne materiale og konstateret, at materialet ikke stemmer med selskabets årsrapport 2009. SKAT har fundet fakturaer udstedt af selskabet i forbindelse med ansøgning om omkostningsgodtgørelse, og har endvidere i forbindelse med det uanmeldte kontrolbesøg ved den foretagne dataanalyse fået elektroniske kopier af selskabets fakturaer på selskabets computer.

SKAT har på tidligere vedlagte Bilag 1 opstillet selskabets regnskabsposter i henholdsvis årsrapporten 2009, finansrapporten, differencen mellem de to og til sidst SKATs forslag til regnskabsposten. SKAT har den 1. maj 2013 sendt selskabet et forslag til afgørelse af skatteansættelsen for 2009. SKAT har den 2. maj 2013 anmodet [finans1] om bankkontoudtog af selskabets bankkonti, som er modtaget den 7. maj 2013.

[person1] har den 21. maj 2013 meddelt, at selskabet ikke kan acceptere den varslede forhøjelse og anmodet om, at der afsiges kendelse, hvis forhøjelsen fastholdes.

Da SKAT således ikke har fået forklaringer, dokumentation eller lignende, der kan ændre på SKATs forslag af 1. maj 2013, har SKAT derfor truffet afgørelse om selskabets skatteansættelse for 2009 i overensstemmelse med det forslag af 1. maj 2013. Den efterfølgende begrundelse er således en gengivelse af begrundelsen fra SKATs forslag.

SKAT har følgende bemærkninger til Bilag 1:

Omsætning

Som det fremgår af Bilag 1 er der difference i mellem omsætning i årsrapporten og finansrapporten. Som nævnt ovenfor har SKAT ikke modtaget selskabets fakturaer, men har fundet fakturaer ved ansøgning om omkostningsgodtgørelse og ved den uanmeldte kontrol. Disse fakturaer fremgår af vedlagte Bilag 3, som viser en omsætning uden moms på 657.175 kr. og en salgsmoms på 164.294 kr.

SKAT bruger derfor på baggrund af de på nuværende tidspunkt foreliggende oplysninger, omsætningsoplysningerne i Bilag 3 som selskabets omsætning for 2009. SKAT har ikke fundet oplysninger der viser, at fakturaerne er indbetalt på selskabs bankkonti, men har heller ikke fundet oplysninger om, at selskabet har haft tab på sine kunder. Det er derfor SKATs udgangspunkt, at det er de fundne fakturaer 100 %, der skal medtages i selskabets omsætning.

Omsætning er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4. Sammen med bilag 3 er vedlagt en kopi af de fundne fakturaer.

Udgifter

Omkring selskabets udgiftsposter er der også forskel i mellem årsrapporten og finansrapporten. SKAT har derfor valgt at anvende udgiftsposterne i finansrapporten som udgangspunkt for godkendelse af fradragsberettigede udgifter jf. driftsomkostningsprincippet i statsskattelovens § 6, litra a. Bogføringsposterne er sammenholdt med de fremsendte bilagskopier, som viser, at der er mange bogføringsposter der ikke er dokumenteret ved en bilagskopi.

Endvidere er en del af de fremsendte bilagskopier efter SKATs opfattelse private udgifter vedrørende [person1].

SKAT vedlægger kopier af de modtagne bilagskopier, hvor SKAT har anført hvilken udgiftskonto bilaget er bogført på og om SKAT kan godkende udgiften.

I det fremsendte bilagsmateriale er der 3 bilag, som SKAT ikke kan finde i bogføringen, men som SKAT har vurderet at være udgifter der er selskabet uvedkommende.

Ændring

Ifølge tidligere vedlagte Bilag 1 har SKAT opgjort selskabets skattepligtige indkomst til 517.171 kr., hvor den foreslåede ændring ovenfor fremkommer således:

SKAT har lavet følgende Bilag til afgørelsen:

”Bilag 1

[virksomhed1] ApS

CVR [...1]

Indkomståret 2009

SKAT er 20. august 2013 kommet med følgende udtalelse til klagen:

”Indledningsvis skal det nævnes, at SKAT afgørelse af selskabets hovedanpartshaver, [person1], er påklaget til [Skatteankenævnet].

I klagen er der lavet en følgende specifikation af forhøjelsen på 403.695 kr.:

Ad manglende indtægter

SKAT har i forbindelse med kontrollen af selskabet indkaldt deres fakturaer, men har intet modtaget.

Ved vurdering af hvornår en indtægt skal beskattes, anvendes som hovedregel retserhvervelsesprincippet, som bygger på en fortolkning af statsskattelovens § 4, stk. 1, om ”den skattepligtiges samlede årsindtægter ... bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi”.

Det er SKAT opfattelse, at når selskabet har udstedt en faktura til sin kunde, må der være tale om fakturering af udført arbejde, som der må være erhvervet endelig ret til at få betalt.

Ad forhøjelsen af 220.000 kr.

Til forhøjelsen på 220.000 kr. er der i klagen oplyst, at selskabet lejer arbejdskraft af foreningen [virksomhed2]. Der er vedlagt en faktura af 1. juli 2009 og bankkontoudskrift fra [virksomhed2], som har faktureret 220.000 kr. inklusiv moms til selskabet og beløbet er indgået på [virksomhed2]s bankkonto i [finans2].

[virksomhed2] er et selskab med begrænset ansvar, som er stiftet den 13. april 2007 og hvor klager har været direktør siden stiftelsen. [virksomhed2] er først blevet registreret som arbejdsgiver den 2. maj 2010.

I forbindelse med kontrollen i selskabet, har ovennævnte faktura ikke være fremsendt. Fakturaen er udarbejdet med et beløb på 176.000 kr. og moms på 44.000 kr., som selskabet ikke har medtaget i sit momsregnskab. Men udgiften på 220.000 kr. er fratrukket fuldt ud i selskabet og medtaget i omsætningen hos [virksomhed2].

Ad øvrige forhøjelser

Det fremgår af klagen, at det ikke er muligt at identificere de udgifter, som SKAT har godkendt i selskabet. Dette er dog ikke korrekt, idet der sammen med fremsendelse af forslag til selskabet den 1. maj 2013 er vedlagt kopi af de udgiftsbilag, som selskabet har fremsendt til SKAT, og hvorpå SKAT har påført på hvilken udgiftskonto bilaget er bogført og om SKAT kan godkende udgiften.

Indstilling

Forhøjelsen indstilles nedsat med 220.000 kr., idet denne anses for dokumenteret. Den resterende forhøjelse indstilles fastholdt, da klagen ikke bibringer nyt til sagen.”

SKAT er 31. oktober 2013 kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”Øverst på side 2 i klagen har repræsentanten anført, ”Ad manglende indtægter 143.160 kr. De fakturaer, som SKAT henviser til relaterer sig til anmodning om omkostningsgodtgørelse.

Selskabet har aftalt med sin klient, at det fakturerede beløb først skal godkendes af SKAT. I fald SKAT måtte vælge at nedsætte det godtgørelsesberettigede fakturabeløb, har klienten lov til tilsvarende at få nedsat fakturabeløbet.

Det fakturerede beløb kan altså først opgøres endeligt, når SKAT har godkendt fakturaen. Derfor sker indtægtsførelsen ikke på faktureringstidspunktet, men på retserhvervelsestidspunktet. Dette indtræder således tidligst, når fakturaen er godkendt af SKAT.”

SKAT er i gang med en kontrol af selskabets efterfølgende skatteansættelser, og kan konstatere, at ovenstående princip er anvendt i de efterfølgende indkomstår. Det er SKATs opfattelse, at såfremt selskabets princip skal kunne godkendes, må selskabet have indgået en aftale med hver enkelt klient omkring betaling af selskabets arbejde med den enkeltes klagesag. SKAT har ikke modtaget sådanne aftaler i forbindelse med den nuværende kontrol og skal derfor opfordre Landsskatteretten til at indhente aftalerne.”

Klagerens opfattelse

Selskabet har fremsat principal påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst nedsættes til det selvangivne.

Selskabet har fremsat subsidiær påstand om, at sagen hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”SKAT har ifølge den påklagede afgørelse sammensat en forhøjelse for selskabet på 403.695 kr., jf. nedenstående baseret på Bilag A:

Ad manglende indtægter 143.160 kr.

De fakturaer, som SKAT henviser til, relaterer sig til anmodning om omkostningsgodtgørelse.

Selskabet har aftalt med sin klient, at det fakturerede beløb først skal godkendes af SKAT. I fald SKAT måtte vælge at nedsætte det godtgørelsesberettigede fakturabeløb, har klienten lov til tilsvarende at få nedsat fakturabeløbet.

Det fakturerede beløb kan altså først opgøres endeligt, når SKAT har godkendt fakturaen. Derfor sker indtægtsførelsen ikke på faktureringstidspunktet, men på retserhvervelsestidspunktet. Dette indtræder således tidligst, når fakturaen er godkendt af SKAT.”

Ad leje af arbejdskraft 220.000 kr.

Der er tale om, at [virksomhed1] ApS lejer arbejdskraft af foreningen [virksomhed2]. Der kan her henvises til faktura af 1. juli 2009 (Bilag B)

Der henvises endvidere til kontoudskrift fra [virksomhed2] (Bilag C), hvoraf man kan konstatere indsætningen den 6. juli 2009.

Endvidere henvises til side 4 i årsrapporten for [virksomhed1] ApS (Bilag D), hvor der under ”særlige forhold” anføres:

”Selskabet køber mandskabskapacitet af [virksomhed2].”

Endvidere henvises til Bilag E, der viser betalingen.

Oprindeligt var der udarbejdet en regnearks-bogføring, men dette regneark blev ødelagt, hvorefter [virksomhed40] bogførte om. I den forbindelse blev arbejdsvederlag-honoraret på 220.000 kr. fejlagtigt omdøbt til B-honorar.

Ad øvrige udgifter 37.935kr.

Jeg kan ikke på det foreliggende grundlag udlede, hvorledes SKAT når frem til dette beløb.

Endvidere kunne anføres, at såfremt man måtte vælge at kvalificere beløbet som løn ville dette desuagtet være fradragsberettiget.

Min klient er dog enig i, at der er ”maskeret” løn på 49.245 kr., men dette beløb er allerede selvangivet. Se således på side 7 i årsregnskabet for [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår B-honorering med 49.245 kr., samt R75-kontrolbilaget, hvoraf det ses, at der er selvangivet 189.111 kr. ud for rubrik 12 (indtægter, hvor der ikke er indeholdt A-skat).

De 49.245 kr. kommer fra [virksomhed1] ApS og resten er fra [virksomhed2].”

Selskabets repræsentant er 6. oktober 2015 kommet med følgende supplerende bemærkninger:

”1. Ad ikke godkendt fradrag på 37.935 kr.

Som anført har min klient selvangivet maskeret løn på 189.111 kr. ud for rubrik 12 i sin personlige selvangivelse.

Beløbet fremkommer således:

(...)

Parterne ses således at være enige om, at der er tale om maskeret løn for 49.245 kr., men beløbet er allerede selvangivet hos min klient privat.

2. Ad manglende indtægter 143.160 kr.

[virksomhed1] har i 2009 en selvangivet omsætning på 513.997 kr., der fremkommer således:

3. Ad [...]

Fakturaen til [...] var oprindeligt udstedt på 165.209 kr. Men [Skattecentret] nedsatte fakturabeløbet til 101.250 kr., jf. Bilag F og G.

I overensstemmelse med aftalen fik [...] en kreditnota på den del, der ikke blev dækket af omkostningsgodtgørelsen. Beløbet burde rettelig være indtægter i 2012. Først på dette tidspunkt blev det endeligt afgjort i Landsskatteretten, hvilket beløb, der skal indtægtsføres.

4. Ad [...]

Fakturabeløbet var oprindeligt på 120.313 kr. [Skattecentret] nedsatte det til 79.933 kr., hvorfor klienten fik en kreditnota på differensen. Se Bilag H.

5. Ad [...]

Fakturabeløbet var oprindeligt på 45.500 kr., men [Skattecentret] nedsatte beløbet til 33.733 kr. Klienten fik derfor en kreditnota på differencen, jf. Bilag I.

6. Ad [...]

Indtægtsført i 2010.

7. Ad [...]

Indtægtsført i 2010

8. Ad [...]

Indtægtsført i 2010

9. Ad [...]

Indtægtsført i 2010

Generelle anbringender

Det følger af den Juridiske Vejledning 2015 afsnit C.C.2.5.3.2.1 Retserhvervelsesprincippet:

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af SL § 4, stk. 1, om ”den skattepligtiges samlede årsindtægter... Bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi”.

Det er altså de ”årsindtægter”, der er erhvervet ret til i løbet af det enkelte indkomstår, der skal beskattes i dette år. Højesteret har i ledende domme på området bekræftet, at der gælder et retserhvervelsesprincip. Se UfR 1981.968 H og SKM2003.389.HR.

Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998,608 ØLD og SKM2001.416.HR. Faktureringstidspunktet kan dog falde sammen med retserhvervelsestidspunktet og af den grund blive beskatningstidspunkt.

Særligt omkring bestridte krav

Hvis et krav er bestridt af modparten, kan det medføre, at retserhvervelsen udskydes. Se til illustration SKM2001.416.HR om SLOM-erstatninger samt SKM2011.389.VLR.

Hvis spørgsmålet om retten til en indtægt er genstand for en retstvist, kan indkomsten normalt først anses for endeligt erhvervet, når retten eksistens er slået fast gennem dom eller forlig. Se til eksempel LSRM 1971.14, SKM2003.71.VLR og SKM2008.827.VLR.

Af den Juridiske Vejledning 2015, afsnit C.C.2.5.3.3.9:

Hvis der i stedet skal ske efterbetaling, er det forpligtelsestidspunktet, der er afgørende for, i hvilket indkomstår udgiften kan fradrages. Se Skat 1990.10.793, (TfS 1990.454 LSR), som også illustrerer, at kravet skal kunne gøres op.

Det gøres således gældende, at indtægter skal indtægtsføres på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet, og hvor beløbet kan opgøres endeligt.

Det vil i nærværende sag helt konkret sige, når [Skattecentret] har godkendt fakturaen fra [virksomhed1] ApS.”

Selskabets repræsentant er 26. februar 2017 kommet med følgende yderligere supplerende bemærkninger:

”Ad kreditnotaer

(...)

Klienterne har et retskrav på en kreditnota, hvis det godkendte honorar må blive endeligt nedsat af SKAT i forbindelse med ansøgningen om omkostningsgodtgørelse.

Primo 2008 begyndte SKAT systematisk at underkende samtlige faktura [virksomhed1] ApS udstedte i skattesagerne. Argumentet var, at [person1] ikke er advokat eller statsautoriseret revisor, hvorfor han ikke kunne tage den høje timesats.

SKAT var dog ikke konsistent i sine skønsmæssige nedsættelser af timeprisen, der således svingede mellem 500 kr. og 1.800 kr. Derfor blev indtægtsførelsen i [virksomhed1] ApS udskudt til det tidspunkt, hvor SKAT udtalte sig endeligt om fakturabeløbet.

Var den oprindelige faktura fra [virksomhed1] eksempelvis på 100.000 kr. – og SKAT efterfølgende skønsmæssigt nedsatte dette beløb til 80.000 kr. – blev der hos [virksomhed1] alene indtægtsført 80.000 kr. Og de sidste 20.000 kr. blev alene indtægtsført, såfremt klageinstansen senere måtte give klienten/[virksomhed1] ret til det oprindelige fakturabeløb (100.000 kr.) Måtte klageinstansen derimod underkende klienten/Aktino [virksomhed1], blev der udarbejdet en kreditnota på 20.000 kr. til klienten.

Ad faktura vedrørende [...]

Det anføres i min skrivelse af 6. oktober 2015, punkt 8, at fakturaen fra [...] er indtægtsført i 2010. Dette skete dog i 2012. Fakturaen er dateret december 2011, men bliver godkendt af SKAT i 2012.

SKAT gør dog gældende, at fakturaen skal indtægtsføres 2009, jf. SKAT’s bilag 3. Dette kan dog muligvis skyldes en fejl. Såfremt SKAT er af den opfattelse, at fakturaen skal indtægtsføres i 2009 – det vil sige før den er udskrevet - må SKAT mest hensigtsmæssigt opfordres til at uddybe dette synspunkt.

Afstemning 2010

Se nedenfor afstemning af fakturaer for indkomståret 2010.

Indtægtsført i 2010

”

Klagerens repræsentant er 11. juni 2018 kommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”Manglende omsætning 143.198 kr.

Periodisering [...] 59.850 kr.:

[virksomhed1] har den 29. december 2011 udstedt en faktura til [...] (bilag O) for arbejde vedrørende en skattesag udført i 2011.

Fakturaen er indtægtsført i 2012, hvor SKAT delvist godkender fakturaen. SKAT har dog overraskende meddelt, at fakturaen skal indtægtsføres i 2009 – hvorfor man har forhøjet indkomståret 2009 – uden af foretage korresponderende nedsættelse af indkomståret 2012.

Dette savner ganske enkelt mening. Skatteankestyrelsen bedes høfligst revurdere sin indstilling på dette punkt.

Periodisering [...], [...] og [...]

I indkomståret 2010 har [virksomhed1] indtægtsført beløb fra følgende kunder:

SKAT mener indtægtsførelsen burde være sket allerede i 2009, hvorfor man foretager forhøjelse af 2009, men uden af foretage tilsvarende nedsættelse af indkomståret 2010.

Hvis SKAT vil flytte indtægter fra 2010 til 2009, må SKAT naturligvis foretage både forhøjelse og korresponderende nedsættelse.

Endelig retserhvervelse

Indtægter skal beskattes i det år, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet. Derudover skal beløbet kunne opgøres endeligt, jf. DKM2017.629, hvor Skatterådet fremfører, at det beløb, der er erhvervet ret til skal kunne opgøres endeligt.

Det skyldes, at fradrag efter statsskatteloven § 6a forudsætter, at der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og at beløbet kan opgøres endeligt, jf. TfS 1994.689 og TfS 1995.764. Indtægtsførelsen og fradragssiden skal altså følges ad.

Faktureringstidspunktet og betalingstidspunktet er uden selvstændig betydning for beskatningstidspunktet. Se TfS 1998, 608 ØLD og SKM2001.416.HRD.

Se endvidere TfS1999.253. hvor Landsskatteretten skriver:

”Landsskatteretten anser det for uden selvstændig betydning, hvornår honorarer udfaktureres, da det afgørende alene er, om fordringen er endeligt erhvervet således at forstå, at retserhvervelsen ikke er betinget af uvisse, fremtidige begivenheder”

Når det drejer sig om omkostningsgodtgørelse har [virksomhed1] ApS haft en løbende tvist med skattemyndighederne omkring omkostningsgodtgørelsen.

[person1] er ikke uddannet advokat eller statsautoriseret revisor, hvorfor SKAT har ment, at [virksomhed1] skal tage en lavere timesats, når der anmodes om omkostningsgodtgørelse. Den godkendte timesats har svinget mellem 500 kr./time og 1.800 kr./time.

Derfor har [virksomhed1] haft følgende klausul i honorarbetingelserne.

”Særligt ved føring af skattesager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse:

”I skattesager, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse, betaler staten 50 % af regningen, hvis sagen tabes og 100 %, hvis sagen vindes.

Hvis SKAT nedsætter honoraret i en skattesag, hvor der tildeles omkostningsgodtgørelse, forbeholder [virksomhed1] ApS sig retten til at få honorar-afgørelsen påklaget. [virksomhed1] ApS kan vælge selv at føre sagen eller anvise en anden rådgiver.

Medfører den endelige afgørelse, at honoraret endeligt nedsættes, vil klientens honorar blive nedsat til det af SKAT godkendte”

Fakturaerne har således afventet SKATs godkendelse. Den del af fakturaen som SKAT har godkendt er indtægtsført, men den del af honoraret, der er omtvistet har væres udskudt. Dette er helt i overensstemmelse med SKAT egen juridisk vejledning 2018 afsnit C.C.2.3.2.3.

”Honorarer skal føres til indtægt, når udøveren af det liberale erhverv har erhvervet endelig ret til beløbet, hvilket er tilfældet, når en sag er moden til at afregne, dvs. gjort færdig og honorarkravet ikke er bestridt af klienten. Derfor er det faktiske faktureringstidspunkt ikke afgørende. Se UfR 2011, 1226 HRD”

Maskeret løn 49.245 kr.

Min klient kan erklære sig enig i, at der er maskeret løn på 49.245 kr., men dette er allerede selvangivet. Se således på side 7 i årsregnskabet for [virksomhed1] ApS, hvor der står B-honorering med 49.245 kr., og R75-kontrolbilaget, hvor man kan se, at der er selvangivet 189.111 kr. ud for rubrik 12 (indtægter, hvor der ikke er indeholdt a-skat.)

De 49.245 kr. kommer fra [virksomhed1] ApS og resten er fra [virksomhed2] - og Skatteankestyrelsen har modtaget en specifiktation heraf.

I forbindelse med skattebehandlingen for [person1] personligt, har SKAT og Skatteankestyrelsen accepteret, at de 49.245 kr. beskattes som maskeret løn. Dette er dermed bindende for selskabet [virksomhed1] ApS.

Generelt må man konstatere, at når beløbet er indtægtsført som maskeret løn, kan Skattemyndighederne som udgangspunkt ikke omkvalificere det maskeret udbytte, jf. PR.SM2007.601, hvori dr.jur. Jan Pedersen anfører:

”Såfremt selskab og direktører har anset overførslen som løntillæg og oprindeligt selvangivet i overensstemmelse hermed, kan myndighederne som altovervejende udgangspunkt ikke foretage en omkvalificering til maskeret udlodning, selvom dette sker i forbindelse med korrektion af værdiansættelsen. Dette må begrundes med, at parternes lønaftaler må anerkendes, medmindre disse er helt uden sammenhæng med selskabets økonomiske forhold. Det erindres i denne forbindelse, at det fremgår af forarbejderne til LL § 2, at der kun i helt ekstraordinær tilfælde kan foretages armslængde korrektioner af lønudbetalinger.

Når det gælder indkomståret 2010 og 2011, har SKAT også accepteret, at maskeret udlodning skal beskattes som maskeret løn. Det må naturligvis også gælde 2009.

Leje af arbejdskraft 220.000 kr.

[virksomhed1] har lejet arbejdskraft og betalt 220.000 kr. inklusiv moms. [virksomhed1] har glemt at afløfte momsen på 44.000 kr., hvorfor momsen bliver for høj med 44.000 kr., og den skattepligtige indkomst bliver for lav med 44.000 kr.

Skatteankestyrelsen vil gerne rette denne fejl, hvilket vi er enige i, men i så fald må Skatteankestyrelsen rettet fejlen fuldt ud. Skatteankestyrelsen kan ikke kun rette den del af fejlen, der gavner SKAT.

Enten acceptere med momsen eller også gør man ikke.

Øvrige udgifter 166.357 kr.:

Af de såkaldte øvrige udgifter på 166.357 kr. godkender SKAT 129.206 kr., jf. skema nedenfor

Skatteankestyrelsen godkender imidlertid kun 42.151 kr. Skatteankestyrelsen nægter altså fradrag for udgifter, der allerede er godkendt af SKAT, hvilket ikke er tilladt.

Skatteankestyrelsen er en klageinstans, og må derfor kun klagebehandle. Skatteankestyrelsen kan ikke selv begynde at sagsbehandle.

Mener Skatteankestyrelsen, at SKAT har godkendt for mange udgifter, må Skatteankestyrelsen sende sagen tilbage til SKAT til fornyet vurdering.

Derudover overser Skatteankestyrelsen også, at Skatteankestyrelsen tidligere har godkendt en del af udgifterne som maskeret løn i forbindelse med behandlingen for [person1] personligt, hvilket er bindende for Skatteankestyrelsen.

Nedenfor har vi nævnt nogle af de udgifter, SKAT har godkendt men som ikke er godkendt af Skatteankestyrelsen.

Udgifter godkendt af SKAT, men ikke af Skatteankestyrelsen:

[virksomhed1] ApS har i 2009 haft følgende gebyrudgifter til [finans1].

SKAT giver fradrag herfor, men ikke Skatteankestyrelsen. Hvorfor skulle der ikke være fradrag for bankgebyrer?

Se bilag 2 for dokumentation

[virksomhed1] ApS har i 2009 betalt et gebyr til SKAT på 300 kr. vedrørende bindende ligningssvar for klienten, [...], CPR-nr. [XXXXXX-XXXX], jf. bilag 3.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor? Det må antages som en indkomst-reduktion i relation til klienten.

[virksomhed1] ApS har i 2009 købt adgang til [x2], jf. bilag 6 og 7.

Der er it system, hvor man kan downloade standardkontrakter.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor.

[virksomhed1] ApS har i 2009 købt en data back-up-løsning hos [virksomhed1], jf. bilag 8 og 9.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor? Det er helt naturligt, at rådgivningsfirmaer har et back-up-system.

[virksomhed1] ApS har i 2009 købt eller fornyet nedennævnte domænenavne.

Jævnfør bilag 10-14

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor? Det er et led i markedsføringen, at have flere domæner.

[virksomhed1] ApS har i 2009 købt skuffeselskabet, [virksomhed41] ApS, CVR [...2], af firmaet [virksomhed42] K/S for 128.000 kr. og videresolgt det til en klient, der omdøber det til [virksomhed43] ApS.

Jævnfør bilag 15, 16 og 17.

Overprisen på 3.000 kr. (125.000 kr. + 3.000 kr.) har bogholderen behandlet som en advokatudgift.

[virksomhed1] ApS har haft trådløst data hos [virksomhed44] (ikke telefoni). Det er været problemer omkring regningen - og i 2009 betales 1.498 kr. efter modtaget stævning fra [virksomhed44]’ advokat se bilag 4 og 5.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor.

[virksomhed1] ApS har i 2009 betalt for et virusscanning program [virksomhed45] til selskabets computer.

Jævnfør bilag 18, 19, 20 og 21.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor? Det er naturligt for et rådgivningsfirma at have et Virusscanning program.

[virksomhed1] ApS har i 2009 betalt for en VPN-løsning ([...]) for at øge sikkerhed på nettet.

Jævnfør bilag 22 og 23

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor?

10.) Ad Implementering af NYT CMS-system til domænet [...com] 2.800 kr. (nr. 27)

I 2009 betalte [virksomhed1] ApS for en opgradering af CMS-systemet for domænet [...com] til gratis open source ([...]). Se bilag 31 og 31.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor?

11.) Ad rejse til England 5.861 kr.

Søndag d. 3. april 2009 rejste [person1] til [England] for at afholde et forretningsmøde mandag d. 4. april med [person2] og [person3] fra [virksomhed46] LtD i [England]. Hjemrejse samme dag.

[virksomhed46] ønskede at sælger engelske skuffeselskaber til det danske marked, og ville drøfte om [virksomhed1] ApS kunne stå for salget.

Der henvises til bilag 33-36.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor?

12.) Implementering af NYT CMS-system til domænet [...com] 2.800 kr.

I 2009 betalte [virksomhed1] ApS for en opgradering af CMS-systemet for domænet [...com] til open source ([...]). Se bilag 37 og 38. Det er en fejl, at bogholderen har afløftet moms.

Landsskatteretten betragter udgiften som en privat udgift i 2009. Der gives ikke nogen nærmeres begrundelse for forhøjelsen.

13.) Skype 460 kr.

[virksomhed1] ApS benytter skype, jf. hjemmesiden under kontaktoplysninger.

Skype-nummeret blev brugt, når der skulle ringes til udlandet. Der henvises endvidere til Bilag 39 og 40.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor?

14.) [virksomhed47] 446,55 kr.

[virksomhed1] ApS har været tilknyttet som skatterådgivere til [virksomhed47], og har derfor betalt kontingent til [virksomhed47].

Tilmeldingen skete for at rekruttere skattekunder. Personer, der tilflytter og fraflytter Danmark, har ofte behov for skatterådgivning.

Der henvises til bilag 41.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor?

15.) Advokat-udgift [virksomhed44] (240 kr. uden moms)

[virksomhed1] ApS har haft trådløst data hos [virksomhed44] (ikke telefoni). Det har været problemer omkring regningen – og i 2009 betales 1498 kr. efter modtaget stævning fra [virksomhed44]’ advokat se bilag 4 og 5

Advokatudgiften på 300 kr. inkl. moms er bogført selvstændigt.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor.

16.) [...] PDF-editor 534 kr.

[virksomhed1] ApS har i 2009 betalt for [...] PDF-editor. Der henvises til bilag 42 og 43, hvoraf det fremgår, at ’billing adress’ er firmaadressen [adresse1].

Landsskatteretten betragter udgiften som en privat udgift i 2009. Der gives ikke nogen nærmeres begrundelse for forhøjelsen.

17.) Apostille udenrigsministeriet, 340 kr.

Der er tale om udgifter til legalisering af selskabsdokumenter for [virksomhed43] ApS, CVR.nr. [...2], der blev solgt/videreformidlet af [virksomhed1] ApS.

[virksomhed43] ApS, der havde en pakistansk boende direktør, ønskede at få en bankkonto hos [finans3] i Pakistan. Får at gøre kontoen aktiv, forlangte banken, at selskabsdokumenter blev oversat og legaliseret.

Se bilag 44-46.

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor?

18.) [...] edition, 260 kr.

[virksomhed1] benytter [...] edition, som [...] udbyder til små virksomheder. Dette giver professionel [mail] og tilhørende lagerplads til dokumenter for [virksomhed1] ApS.

Se bilag 47-50

19. advokat udgift 32.000 kr.

[virksomhed1] fik oktober 2008 en faktura fra advokatfirmaet [virksomhed3], se bilag 51, men [virksomhed1] lagde i første omgang protest mod denne faktura. I 2009 erkendte [virksomhed1], at man skulle betale regningen.

Derfor er fakturaen først fratrukket i 2009 og [virksomhed3] har også først indtægtsført i 2009, hvilket er helt i overensstemmelse med Skatteministeriets juridiske ligningsvejledning, hvor der i afsnit c.c.2.3.2.3 står:

”Honorarer skal føres til indtægt, når udøveren af det liberale erhverv har erhvervet endelig ret til beløbet, hvilket er tilfældet, når en sag er moden til at afregne, dvs. gjort færdig og honorarkravet ikke er bestridt af klienten. Derfor er det faktiske faktureringstidspunkt ikke afgørende. Se UfR 2001, 1226 HRD”

SKAT har godkendt fradraget i 2009, hvilket Skatteankestyrelsen ikke kan underkende. Og derudover skal der gives korresponderende fradrag i 2008, hvis fradraget skal flyttes til 2008.

20. Huslejeudgifter + kontorhold kr.:

Som det ses af CVR-registret havde [virksomhed1] adresse på [adresse2], [virksomhed34] K/S havde lejemålet og videreudlejet til [virksomhed1], hvorfor denne udgift, se bilag 5 2 + 53

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor.

21. Telefonudgifter og internet:

Telefonudgifter er fradragsberettiget, hvis telefonsamtalerne er erhvervsmæssige – uanset abonnementet er privat. Og telefonudgifter er ikke-fradragsberettiget, hvis telefonsamtalerne er private – uanset abonnementet er erhvervsmæssigt.

Derfor operere skatteretten med en formodningsregel om, at alle telefonudgifter over 3.000 kr. er erhvervsmæssige.

Et selskab kan altså fratrække alle hovedaktionærende telefonudgifter, og hovedaktionæren skal kun beskattes af privat andel på 3.000 kr.

Hvorfor anvender Skatteankestyrelsen ikke disse principper?

20. Udgifter [virksomhed35] 2.532,25 kr.

Ultimo 2008 havde [virksomhed1] fået virus på computeren – og [virksomhed35] blev derfor tilkaldt. [virksomhed1] fik regningen december 2008 – men systemet virkede stadigvæk ikke, hvorfor [virksomhed1] nægtede at betale.

Først primo 2009 var virussen 100 % fjernet, hvorfor regningen først blev godkendt i 2009. Da den lovede ydelse først var leveret i 2009, skal fradraget også gives i 2009.

23. Udgift Landsskatteretten 800 kr.

[virksomhed1] har fratrukket en klageudgift til Landsskatteretten på 800 kr., som vedrører klienten [...].

Hvorfor skulle der ikke være fradrag herfor? Det er normalt at skatterådgivere betaler klageafgiften for klienten for at være sikker på, at der bliver betalt korrekt og til tiden.

(...)

Generelle bemærkninger

Det retlige

Det er vigtigt at understrege, at der er fri bevisbyrde i dansk skatteret. Skattemyndighederne kan således ikke insistere på, at bevisbyrden skal løftes vis at grundbilag, der opfylder alle formaliakrav i bogføringsloven. Kan skatteyderen på anden vis løfte bevisbyrden, må dette også accepteres.

Hvis kontoudtoget, e-mails og bogføringen m.v. understøtter, at der er afholdt fradragsberettigede, skal der gives et fradrag.

I TfS 2013.591 Udtaler Vestre Landsret

”Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

I mangel af en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne”

I den pågældende sag vurderede landsretten, at der kun var ca. 50 % chance for, at der var afholdt flere fradragsberettigede udgifter end de godkendte bilag tilsagde, hvilket ikke var nok til at forpligte SKAT til at skønne yderligere udgifter. Men er sandsynligheden væsentlig over 50 %, er SKAT forpligtet til at skønne. Dette må navnlig gælde, når der foreligger kontoudtog og bogføringen understøtter dette, som i nærværende sag.

I SKAT juridiske Vejledning 2017 anføres blandt andet, jf. afsnit A.B.5.1:

”Hvis SKAT finder det konkret sandsynliggjort, at en skattepligtig har afholdt fradragsberettigede udgifter, hvis størrelse den skattepligtige ikke kan dokumentere på regulær vis, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende udgift.”

Selvom der skrives kan, må det efter formålsfortolkning – ikke mindst i lyset af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger – betyde, at SKAT er forpligtet til foretage et skøn, såfremt det er åbenbart, at udgifterne er afholdt. Som forvaltningsmyndighed kan SKAT ikke bevidst udarbejde en forkert ansættelse.

I kontorindstillingen side 4 skriver Skatteankestyrelsen, at fradrag kræver, at der er grundbilag, der opfylder alle formaliakravene i bogføringsloven. Dette er ikke korrekt.

EF-domstolene har sagt det samme omkring faktura i relation til moms.

Omkring formaliakrav til faktura har EU-domstolen udtalt i Case C-284/11.

”As is apparent from the case-law referred to in paragraph 62 of this judgment, the deduction of input VAT must, as a rule, be allowed if the substantive requirements are satisfied, even if the taxable person has failed to comply with some of the formal requirements. The case may be different if non-compliance with such formal requirements effectively prevents the production of conclusive evidence that the substantive requirements have been satisfied (see, by analog, Case C.146/05 Collée [2007] ECR I-7861, paragraph 31).

According to the order for reference, the intra-Community supply in the main proceedings was not concealed and is documented in the taxable person’s accounts. The tax authorities have the information necessary to allow them, in principle, to ascertain whether the substantive requirements have actually been satisfied, and it is, in any event, for the national court to ascertain, whether that is the case.”

EF-domstolen udtaler generelt, at formalia kravene til fakturaen skal gøre det muligt for skattemyndighederne af foretage en effektiv kontrol. Men i de tilfælde, hvor myndighederne trods formaliafejl stadigvæk kan udøve effektiv kontrol, må skattemyndighederne ikke nægte momsfradrag alene med henvisning til manglende overholdelse af formalia.

Og videre (egen understregning)

” Where claims to deduct VAT are not supported by valid VAT invoice the tax authority must consider whether or not there is satisfactory alternative evidence of the taxable supply available to support deduction. The tax authority must not simply refuse a claim without giving reasonable consideration to such evidence. The tax authority has a duty to ensure that taxpayers pay no more tax than is properly due. Nevertheless this obligation must be balanced against a duty to protect the public revenue.”

Skattemyndighederne må ikke misbruge manglende overholdelse af formalia som en undskyldning til at foretage en bevidst forkert momsansættelse. Kan skattemyndighederne identificere sælger – og via hans regnskab konstatere, at køber har afholdt en fradragsberettiget momsudgift, må SKAT ikke nægte køber momsfradrag, fordi han ikke har en korrekt faktura.

Specifikationskravene til fakturaerne skal endvidere være proportionale.”

På retsmødet i Landsskatteretten den 1. oktober 2019 gjorde selskabets repræsentant gældende, at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen i tilfælde af, at Landsskatteretten ikke kunne godkende omsætningen og fradrag for udgifter i overensstemmelse med det selvangivne.

Landsskatterettens afgørelse

Hjemvisning

Landsskatteretten finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos Skattestyrelsen, men finder, at der kan træffes materiel afgørelse i sagen.

Omsætning

Indtægter skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Beskatningstidspunktet for selskabets indtægter skal bestemmes efter retserhvervelsesprincippet.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor den skattepligtige erhverver endelig ret til indtægten. Dette følger af, at ikke kun penge, men også formuegoder af pengeværdi er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4. Højesteret har bekræftet, at der gælder et retserhvervelsesprincip, jf. Højesterets dom, offentliggjort som UfR1981.968H.

Allerede på det tidspunkt, hvor der opstår et krav på f.eks. en betaling, har den skattepligtige således et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav uanset betalings- og faktureringstidspunktet, der henvises til Højesterets dom af 13. marts 2001 offentliggjort i SKM2001.416.HR.

SKAT har med den påklagede afgørelse forhøjet selskabets omsætning for indkomståret 2009 fra 513.997 kr. til 657.175 kr. på baggrund af fakturaer, som kom til SKATs kundskab i forbindelse med kontrol samt i forbindelse med selskabets klienters ansøgninger om omkostningsgodtgørelse.

Selskabets repræsentant og hovedanpartshaveren har forklaret, at beløbene fra de fakturaer, som blev udstedt til selskabets klienter i forbindelse med ansøgningerne om omkostningsgodtgørelse, først blev indtægtsført, efter at SKAT havde truffet afgørelse vedrørende ansøgningen.

Fakturakravene vedrører arbejde, som var afsluttet og afregningsmodent i indkomståret 2009. Den omstændighed, at SKAT i tidligere tilfælde har ændret størrelsen af selskabets honorar, da SKAT ikke har anset det fakturerede honorarkrav for rimeligt, kan ikke i sig selv anses som tilstrækkeligt til at udskyde beskatningstidspunktet, idet kravene stadig var beregnelige og erhvervelsen uomtvistelig.

Selskabet skulle i stedet have anmodet SKAT om genoptagelse af de pågældende indkomstår, hvor SKAT ændrede det fakturerede honorarkrav, og selskabet derfor udstedte kreditnotaer til klienterne.

Landsskatteretten finder derfor, at fakturaerne udstedt i indkomståret 2009 skal indtægtsføres i det pågældende indkomstår. Landsskatteretten finder desuden, at omsætningen skal reduceres med 59.850 kr., ekskl. moms, svarende til fakturaen udstedt i 2011.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt således, at selskabets omsætning sættes til

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt, idet selskabets omsætning sættes til 597.325 kr.

Driftsudgifter

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a (loven kan findes på www.retsinfo.dk). Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver dels, at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Vareforbrug og Fremmed arbejde

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til fremmed arbejde med 235.606 kr. SKAT har godkendt udgifter til fremmed arbejde på 110.239,52 kr. hvilket ifølge de godkendte bilag også dækker over udgifter til vareforbrug. SKAT har godkendt bilag 27, 83, 98, 125 og 141

Bilag 27 er en faktura udstedt af [virksomhed3] vedrørende indkomståret 2008.

Der gives fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i det indkomstår, hvor der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og hvor beløbet kan gøres endeligt op. Da ydelsen er udført i indkomståret 2008, og da beløbet er endeligt opgjort ved udstedelse af fakturaen den 22. oktober 2008, kan beløbet ikke fratrækkes i indkomståret 2009. Landsskatteretten bemærker, at det ikke er afgørende om beløbet er betalt eller forfaldent til betaling i det pågældende indkomstår, der henvises til Østre Landsrets dom af 28. maj 1991 offentliggjort i TfS 1991, 400.

Bilag 98 er en visa-kort kvittering med selskabets hovedanpartshavers navn på. Det fremgår derfor ikke, hvad der er betalt for. Det er efter Landsskatterettens vurdering ikke tilstrækkeligt dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at der er tale om en erhvervsmæssig udgift, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Det anses som tilstrækkeligt dokumenteret, at selskabet har afholdt udgifter til [virksomhed2]. Der godkendes derfor fradrag for udgifter til fremmed arbejde på 176.000 kr. Der er ikke grundlag for at godkende momsen fratrukket i skatteregnskabet, selvom selskabet ikke har fratrukket beløbet i momsregnskabet.

I overensstemmelse med SKATs afgørelse godkendes der desuden fradrag for udgifter på et samlet beløb på 76.021 kr. svarende til bilag 83, 125 og 141.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, idet fradrag for udgifter til vareforbrug og fremmed arbejde forhøjes fra 110.239 kr. til 252.021 kr.

B-honorering/løn

Der er ikke fremlagt dokumentation for betalingen af det samlede beløb på 49.245 kr., som er fratrukket i selskabets resultatopgørelse.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for udgifterne.

Landsskatteretten bemærker desuden, at klageren har anført, at der er tale om maskeret løn til hovedanpartshaveren. Maskeret udlodning anses ikke som en driftsomkostning med fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Annonce og reklame

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til annonce og reklame med 33.415 kr. SKAT har alene godkendt fradrag for udgifterne med 25.700 kr. og derfor forhøjet selskabets indkomst med 7.715 kr.

Der godkendes fradrag for udgifter svarende til de fremlagte fakturaer på 25.700 kr.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for de resterende 7.715 kr., da der ikke er fremlagt dokumentation for udgiftens afholdelse. Landsskatteretten bemærker, at selskabet heller ikke på anden måde har sandsynliggjort, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt, idet der godkendes fradrag for udgifter til annonce og reklame på 25.700 kr.

Rejser

Det er ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at selskabet har afholdt erhvervsmæssigt begrunde udgifter til rejser på 16.608 kr. I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris. Der kan derfor ikke godkendes fradrag.

Den fremlagte flybillet vedr. selskabets hovedanpartshaver og en anden navngiven person. Landsskatteretten finder ikke, at den erhvervsmæssige begrundelse herved er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Småanskaffelser

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til småanskaffelser med 7.513 kr. SKAT har godkendt fradrag for udgifterne med 119,20 kr. og derfor forhøjet selskabets indkomst med 7.393,80 kr.

Der godkendes fradrag for udgifter svarende til den fremlagte faktura på 119,20 kr.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for det resterende beløb på 7.393,80 kr., da der ikke er fremlagt dokumentation for udgiftens afholdelse.

Landsskatteretten bemærker desuden, at selskabet ikke på anden måde har dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter. Ligesom der ikke kan godkendes fradrag for udgifter i henhold til bilag udstedt til selskabets hovedanpartshaver, da ikke ses tilstrækkeligt sandsynliggjort, at udgifterne reelt vedrører selskabet.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt, idet der godkendes fradrag for udgifter til småanskaffelser på 119 kr. (afrundet).

Telefon, internet og hjemmeside

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til telefon, internet og hjemmeside med 12.682 kr. Selskabet har fremlagt fakturaer for et samlet beløb på 13.100 kr. SKAT har godkendt fradrag for udgifterne med 7.076 kr. i henhold til bilag 101 og 152 og derfor forhøjet selskabets indkomst med 5.606 kr.

De fremlagte bilag 32 og 161 vedrører indkomståret 2008. Der gives fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i det indkomstår hvor, der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og hvor beløbet kan gøres endeligt op. Beløbene kan derfor ikke fratrækkes i indkomståret 2009 Landsskatteretten bemærker, at det ikke er afgørende om beløbet er betalt eller forfaldent til betaling i det pågældende indkomstår, der henvises til Østre Landsrets dom af 28. maj 1991 offentliggjort i TfS 1991, 400.

Bilag 29, 157, 33 118, 15 og 105 er udstedt til selskabets hovedanpartshaver. Det anses ikke for tilstrækkeligt dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at fakturaerne vedrører selskabet, ligesom det ikke er dokumenteret, at selskabet reelt har afholdt (betalt) udgifterne. Udgifterne anses ikke at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst. Det bemærkes hertil, at beskatning af fri telefon udelukkende er en beskatning af den private rådighed over arbejdstelefon(er) og dermed erhvervsmæssigt begrundede telefonudgifter. En beskatning af privat rådighed over telefon for den selvstændigt erhvervsdrivende berettiger ikke til, at der derudover kan fratrækkes private telefonudgifter i virksomhedens indkomst.

I overensstemmelse med SKATs afgørelse godkendes der fradrag på 7.076 kr. svarende til de øvrigt fremlagte fakturaer i bilag 101 og 152.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

[Grafik udeladt, Schultz redak.]

Porto og gebyrer

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til porto og gebyrer med 1.630 kr. Selskabet har fremlagt fakturaer for et samlet beløb på 409 kr. SKAT har godkendt fradrag for udgifterne med 96 kr. (bilag 70) og derfor forhøjet selskabets indkomst med 1.534 kr.

Det fremlagte bilag 158 er et frivilligt forlig mellem selskabets hovedanpartshaver og [virksomhed27].

Det anses ikke for tilstrækkeligt dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at det frivillige forlig vedrører selskabet, ligesom det ikke er dokumenteret, at selskabet reelt har afholdt (betalt) udgiften. Udgiften anses ikke at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

I overensstemmelse med SKATs afgørelse godkendes der fradrag for udgifter til [virksomhed30] på 96 kr. i henhold til den fremlagte kvittering.

Kontoudskrifter anses efter praksis ikke for tilstrækkelig dokumentation, da de ikke opfylder kravene i bogføringslovens § 9. De fremlagte kontoudskrifter viser udelukkende, at der er afholdt udgifter. Der fremgår ikke oplysninger af udskrifterne, der gør det muligt at vurdere, om udgifterne er afholdt i erhvervsmæssigt eller privat øjemed.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Kontingenter

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til kontingent med 4.570 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne og derfor forhøjet selskabets indkomst med 4.570 kr.

Det er ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at selskabet har afholdt udgifter til kontingenter. I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris. Der kan derfor ikke godkendes fradrag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Regnskabsmæssig assistance

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til regnskabsmæssig assistance med 8.441 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne og derfor forhøjet selskabets indkomst med 8.441 kr.

Det er ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort, at selskabet har afholdt udgifter til regnskabsmæssig assistance. I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris. Der kan derfor ikke godkendes fradrag.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt.

Advokat

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til advokat med 32.000 kr. SKAT har ikke godkendt udgifterne.

Selskabet har fremlagt en stævning fra [virksomhed31] ApS. Af stævningen fremgår advokatomkostninger på 300 kr. Uden moms svarer det til det bogførte beløb på 240 kr.

Det fremgår af den fremlagte stævning, at den vedrører manglende betaling. Det er derfor Landsskatterettens vurdering, at det pågældende beløb kan sidestilles med et inkassogebyr. En sådan udgift kan ikke anses som en naturlig og sædvanlig driftsomkostning omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til Højesterets dom af 27. juni 1985 offentliggjort i TfS 1985,438.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris. Der kan derfor heller ikke godkendes fradrag for det resterende beløb på 31.760 kr., da beløbet ikke anses dokumenteret. Landsskatteretten bemærker, at selskabet heller ikke på anden måde har sandsynliggjort, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt, idet der ikke godkendes fradrag for udgifter til Advokat.

Husleje

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til husleje med 33.892 kr. Selskabet har fremlagt fakturaer for et samlet beløb på 1.251 kr. SKAT har ikke godkendt fradrag for udgifterne og derfor forhøjet selskabets indkomst med 33.892 kr.

Selskabet har fremlagt en faktura på 1.251 kr. udstedt til [virksomhed34] K/S.

Det anses ikke for tilstrækkeligt dokumenteret, at fakturaen faktisk skulle have været udstedt til virksomheden [virksomhed1] ApS, ligesom det ikke er dokumenteret, at [virksomhed1] reelt har afholdt (betalt) udgiften. Udgiften anses ikke at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

I henhold til bogføringslovens § 9 skal enhver udgift være dokumenteret ved et bilag, hvoraf der fremgår oplysninger om henholdsvis sælgers og købers navn og adresse, varens eller ydelsens art, mængde og pris. Der kan derfor heller ikke godkendes fradrag for det resterende 32.641 kr., da der ikke er fremlagt dokumentation for udgiftens afholdelse. Landsskatteretten bemærker, at selskabet heller ikke på anden måde har sandsynliggjort, at der er afholdt erhvervsmæssige udgifter.

Den påklagede afgørelse stadfæstes på dette punkt, idet der ikke godkendes fradrag for udgifter til husleje.

Diverse

Selskabet har ikke i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til diverse. Selskabet har dog ifølge selskabets kontokort fra 2009 afholdt udgifter til diverse med 11.353 kr. Selskabet har fremlagt fakturaer for et samlet beløb på 11.185 kr.

SKAT har godkendt fradrag for udgifter for et samlet beløb på 9.328 kr. i henhold til bilag 100, 127, 154 og 135. Når udgifterne på disse bilag lægges sammen, fremkommer dog et samlet beløb på 9.160 kr.

Bilag 159 vedrører indkomståret 2008. Der gives fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, i det indkomstår, hvor der er opstået en endelig retlig forpligtelse til at betale det pågældende beløb, og hvor beløbet kan gøres endeligt op. Beløbet kan derfor ikke fratrækkes i indkomståret 2009. Landsskatteretten bemærker, at det ikke gør nogen forskel, om beløbet først er betalt i senere indkomstår.

I overensstemmelse med SKATs afgørelse godkendes der fradrag for udgifter svarende til de øvrigt fremlagte fakturaer i bilag 100, 127, 154 og 135. Den beløbsmæssige opgørelse ændres dog til i alt 9.160 kr. svarende til summen af bilagenes udvisende.

Den påklagede afgørelse ændres dermed på dette punkt, idet fradrag for udgifter til diverse ændres fra 9.328 kr. til 9.160 kr.

Repræsentation

Selskabet har i resultatopgørelsen fratrukket udgifter til repræsentation med 19.537 kr. Selskabet har fremlagt fakturaer for et samlet beløb på 2.389 kr. SKAT har godkendt fradrag for udgifterne med 824 kr. i henhold til bilag 162, 155 og 88 og derfor forhøjet selskabets indkomst med 18.713 kr.

Ifølge ligningslovens § 8, stk. 4, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation med et beløb svarende til 25 % af de afholdte udgifter.

Repræsentationsudgifter er typisk udgifter, som afholdes for at få afsluttet forretninger eller for at tilknytte eller bevare forretningsforbindelser, og de afholdes over for personer, som ikke er knyttet til virksomheden som medarbejdere. Repræsentation har karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Udgifterne har karakter af at være repræsentationsudgifter, da der er tale om udgifter til bl.a. mad og drikke.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Der stilles betydelige krav til dokumentationen for afholdte repræsentationsudgifter. Det er således normalt et krav, at sådanne udgifter er dokumenteret ved bilag, og at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget, og i hvilken anledning udgiften er afholdt. Det fremgår af Østre Landsrets dom af 27. november 2003, offentliggjort i SKM2003.559.ØLR, der omhandlede udgifter til repræsentation, herunder restaurationsbesøg.

Der er fremlagt daterede bilag vedrørende udgifter til repræsentation. Der fremgår ikke yderligere oplysninger af bilagene, der specificerer over for hvem, eller i hvilken anledning udgifterne er afholdt.

Selskabet har hermed ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de afholdte udgifter har en tilknytning til indkomsterhvervelsen, og der kan derfor ikke godkendes fradrag for repræsentationsudgifter.

Den påklagede afgørelse ændres på dette punkt, idet fradrag for repræsentationsudgifter ændres fra 824 kr. til 0 kr.

Renteindtægter

Selskabet har indtægtsført finansielle indtægter på 9.395 kr. SKAT har forhøjet beløbet til 12.761 kr.

Beløbet på 12.761 kr. er det beløb, der er indberettet til SKAT fra selskabets bank. Landsskatteretten finder derfor, at det er dette beløb, der skal indtægtsføres.

Selskabet har ikke fremlagt dokumentation eller på anden måde sandsynliggjort, at selskabets renteindtægter ikke er i overensstemmelse med, hvad der er indberettet til SKAT. Af den fremlagte kontoudskrift tilhørende selskabet fremgår en renteindtægt på 23,37 kr. Landsskatteretten finder herfter ikke, at kontoudskriften kan anses som tilstrækkelig dokumentation for, at renteindtægterne ikke svarer til de indberettede.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse på dette punkt.

Opgørelse af skattepligtig indkomst