Kendelse af 09-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2015

Klageren har anmodet SKAT om et bindende svar. Klageren har stillet følgende spørgsmål:

”Kan jeg opnå ret til fradrag for følgende omkostninger, som er afholdt i forbindelse med uddannelse:

Uddannelse:

1: Ledelse og coaching (www.[...].dk) – 5.000 kr.?

2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (www.[...].dk) – 5.000 kr.?

3: Ledelse og coaching (www.[...].dk) – 5.000 kr.?

4: Studieintroduktion ([universitet]) – 875 kr.?

5: Projektstrategi- og organisation ([universitet]) – 13.900 kr.?

6: Projektledelse- metoder og værktøj ([universitet]) – 13.900 kr.?

Befordring:

Befordring ml. bopæl og uddannelsessted (gældende for ovenstående pkt. 4+5+6)?

Litteratur:

Bøger til undervisning (gældende for ovenstående pkt. 1+2+3+5+6)?”

SKAT har svaret ”nej”.

Landsskatterettenstadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har oplyst, at hun har arbejdet i forsvaret, hvor hun har fået en lederuddannelse som officer, hvilket ifølge klageren svarer til en mellemlang videregående uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Der er oplyst følgende vedrørende klagerens professionsbachelor i militær ledelse i hæren:

”På professionsbacheloruddannelsen til officer i hæren lærer du at lede, tage ansvar og træffe beslutninger inden for militær operation eller teknik.

Du kommer blandt andet til at planlægge, lede og koordinere aktiviteter inden for taktik, uddannelse, teknik og forvaltning. Som officer skal du i perioder deltage i udlandstjeneste som led i Danmarks internationale engagement.

Officer i hæren er en tjenestemandsstilling. Du kan avancere inden for militærets uddannelsessystem og dermed også karrieremæssigt.

Uddannelsen veksler mellem teori og praksis og lægger vægt på mental og fysisk træning. Du udvikler personlige og faglige egenskaber og bliver en god leder.

Der undervises i følgende moduler:

Taktik

Ledelse

Statskundskab og krigshistorie

Civilt og militært engelsk”

Klageren har oplyst, at uddannelsen bl.a. indeholdt fagene ”ledelse” og ”taktik”. Sidstnævnte er dannet af teori og modeller omkring strategi og organisation.

Klageren blev ansat pr. 25. juni 2004 i forsvaret som løjtnant af reserven.

Klageren arbejdede efterfølgende som leder/projektleder i forskellige afdelinger i forsvaret. Under klagerens ansættelse i forsvaret var hun bl.a. udsendt til Irak, hvor hun var ansvarlig for planlægning og implementering af genopbygningsprojekter. Klagerens slutstilling i forsvaret var som næstkommanderende for et værnepligtskompagni på ca. 300 personer med bl.a. ansvaret for uddannelsesplanlægning og vedligeholdelsesdirektiver.

Klageren deltog under sin ansættelse hos Forsvaret i internationale seminarer, herunder i forbindelse med sin udsendelse til Irak som projektofficer, som kadet på Hærens officersskole, som deltager på landsholdet i militær 5 kamp og som næstkommanderende i kompagniet.

I perioden 11. august – 21. september 2011 tog klageren en projektlederuddannelse hos [universitet]. Det fremgår af ”Modulbevis, Akademiuddannelsen i ledelse”, der er udstedt af [universitet] den 22. september 2011, at klageren har bestået modulet ”Projektstyring”, der giver 10 ECTS point.

Klageren har oplyst, at uddannelsen er taget i en ledighedsperiode, og at uddannelsen blev betalt af klagerens jobcenter, som følge af at ledige har ret til 6 ugers selvvalgt betalt uddannelse under nærmere givne omstændigheder.

Der foreligger følgende beskrivelse af projektlederuddannelsen (uddrag):

”Formålet med kurset

At kursisten opnår en kompetence, som bygger på en forståelse af organisationen og dens strukturer, kulturer og processer set i projektsammenhænge, således at den studerende vil kunne deltage ved etableringen af et projekt, dets gennemførelse og kvalitetssikring.

Indhold og omfang af kurset

1. Projektorganisatoriske grundelementer og sammenhænge

2. Projekttyper

3. Projektetableringen og -mandat

4. Projektmål

5. Projektorganisation

6. Tidsestimering og dennes betydning for projektmål

7. Rapportering, opfølgning (inkl. økonomi) og kvalitetssikring

8. Risikovurdering og evaluering

9. Projektledelse”

Der fremgår følgende af [universitet]s hjemmeside, www.[...].dk, vedrørende “Diplomuddannelsen i Projektledelse”, hvor de 3 obligatoriske moduler svarer til det forløb, som klageren har gennemført vedrørende projektstrategi og -organisation, projektledelse - metoder og værktøjer og kommunikation og teamrelationer. Sidstnævnte er arbejdsgiverbetalt:

“Diplomuddannelsen i Projektledelse

En kompetencegivende projektlederuddannelse med mulighed for branchespecifik specialisering.

Beskrivelse

Nye organisationsstrukturer og samarbejdsformer stiller krav om særlige kompetencer hos projektdeltagere og projektledere, som i mange situationer står med et stort beslutningsansvar, og Diplomuddannelsen i Projektledelse ruster medarbejderne til at håndtere de fremtidige krav.

Formålet med uddannelsen er at udbyde en projektlederuddannelse, som går på tværs af diverse brancher, og samtidig giver mulighed for specialisering indenfor branchespecfikke problemstillinger.

Uddannelsen vil derfor kunne anvendes indenfor en række brancher, idet der tages udgangspunkt i de særlige kendetegn ved projektarbejdsformen.

Undervisningen er problemorienteret, og der tages udgangspunkt i problemstillinger og cases fra de studerendes egen hverdag

Uddannelsens faglige indhold inkluderer metoder og værktøjer indenfor projektledelse, således at deltagernes projektlederkompetencer styrkes med henblik på at kunne etablere, planlægge, styre og gennemføre projekter.

Endvidere fokuseres der på at udvikle deltagernes forudsætning for at kunne analysere, forstå og strategisk lede et projekt i en basisorganisation og aktivt håndtere projektets omverdensbetingelser.

Deltagernes kompetencer indenfor interpersonel kommunikation og teamrelationer vil via praktiske øvelser og teori blive udviklet. Endelig er der mulighed for via valgfag at specialisere sig i specifikke branche- og projektmetodiske problemstillinger.

De anvendte undervisere er fortrinsvis rekrutteret i diverse erhvervsvirksomheder med flere års praktisk erfaring med projektledelse. Endvidere vil gæsteforelæsere krydre studiet med spændende case-stories fra virkelige projekter.

Der er tre obligatoriske moduler

Projektledelse - metoder og værktøjer

Kommunikation og teamrelationer

Projektstrategi og – organisation

Uddannelsen er fleksibel i sin opbygning - man kan tage et eller flere moduler parallelt.

Hele uddannelsen svarer til et årsfuldtidsstudium eller 60 ECTS-point. Uddannelsen er kompetencegivende, og der udstedes eksamensbevis for de enkelte moduler. Endvidere udstedes der diplom for den gennemførte uddannelse, såfremt alle eksaminer er bestået.

Målgruppe

Målgruppen for uddannelsen er personer, der arbejder med projektledelse til daglig.

Adgangskrav

En videregående uddannelse på akademiniveau eller højere samt min. to års relevant erhvervserfaring.

Ansøgere med andre og tilsvarende forudsætninger kan optages på baggrund af en realkompetencevurdering...

Bemærkninger

Studieintroduktion anbefales til nye studerende på uddannelsen.”

Af [universitet]s hjemmeside på internettet på adressen www.[...].dk fremgår følgende vedrørende “Studieintroduktionen”, der svarer til det forløb, du har gennemført:

“Studieintroduktion (IV)

Indhold

[universitet] - aktiviteter og uddannelsesprogrammer

• Diplomuddannelserne

• Efteruddannelse og studerende ved [universitet]

• Problemorienteret projektarbejde

• Vejlederrollen

• Projektrapporten

• Litteratur og informationssøgning

• Studienet

Formål

• At afklare med de studerende hvad de vil have ud af deres studie - under og efter

• At påbegynde etablering af netværk

• At præsentere [universitet] - og dets aktiviteter

• At introducere [universitet] diplomuddannelsesprogram, sammenhænge og forskelle, de enkelte uddannelser, deres struktur og indhold

• At introducere de studerende til det problemorienterede projektarbejde

• At gennemgå processer, procedurer og formalia vedrørende udarbejdelse af projektrapporter

• At præsentere e-læringsværktøjet Studienet, som anvendes på uddannelserne

Målgruppe

Adgangskrav

Skal være optaget på et modul på:

• Diplomuddannelsen i Projektledelse,

• Engineering Business Administration (EBA),

• Diplomuddannelsen i Design og Business,

• Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold eller

• Teknologisk Diplomuddannelse i Energi og Miljø.”

Af [universitet]s hjemmeside på internettet på adressen www.[...].dk fremgår følgende vedrørende “Afgangsprojekt - Projektledelse”:

“Afgangsprojekt - Projektledelse

Modulet kvalificerer den studerende til på metodisk forsvarlig vis at opbygge argumenterbare ledelsesmæssige løsninger på en praktisk udfordring i en erhvervsvirksomhed.

Indhold

Projektmetodeundervisningen omhandler følgende temaer:

• Opstart, introduktion til projektmetode og afgangsprojekt.

• Indledende beskrivelse af problemstilling, projektets faser.

• Formål, afgrænsning, problemformulering, valg af teorier og modeller.

• Informationsbehov, metodevalg og dataindsamling, analyse og præsentation.

Formål

Formålet med afgangsprojektet er at kvalificere de studerende til at identificere, reflektere og analysere en tværfaglig, praksisorienteret ledelsesproblemstilling og angive løsninger og handlemuligheder gennem anvendelse af teorier, strategier og metoder.

Målgruppe

Modulet er rettet mod fagligt professionsuddannede med en videregående uddannelse, som gerne vil kvalificere sig til at påtage sig et ledelsesansvar.

Adgangskrav

En videregående uddannelse på akademiniveau eller højere samt min. to års relevant erhvervserfaring.

Alle øvrige moduler på uddannelsen skal være bestået.

Modulet indgår i: Diplomuddannelsen i Projektledelse

ECTS 15”

Af [universitet]s hjemmeside, www.[...].dk, som fremgår følgende vedrørende “Projektstyring”, der svarer til det 6 ugers modul, klageren fulgte i sin ledighedsperiode i september 2011:

“Projektstyring

Modulet er tilrettelagt som 6 ugers selvvalgt uddannelse for ledige. Har du tidligere arbejdet som projektleder? Eller ser du sig selv som kommende projektleder? ... På modulet får du en faglig værktøjskasse, der gør dig i stand til at planlægge, organisere, styre og kvalitetssikre et projekt fra idé til levering.

Indhold

Dette forløb er bygget op omkring fagmodulet “Projektstyring” fra Akademiuddannelsen, og du vil desuden få mulighed for at få en PRINCE2® certificering.

Uddannelsen giver dig

• redskaber til at analysere et projekts baggrund og forudsætning for succes; herunder rammer,

omfang, indhold og sammenhænge

• konkrete værktøjer til at analysere den overordnede projektplanlægning samt etablering af en

projektorganisation

• indsigt i vurdering af ressourceforbrug og allokering på baggrund af mål og delmål

• redskaber til at sikre rapportering og opfølgning for at højne kvalitet og effektivitet

• indsigt i og forståelse for PRINCE2® metoden

mulighed for at få PRINCE2® Foundation certificering

Som leder

• bliver du bevidst om din rolle som projektleder

får du konkrete værktøjer til at skabe ejerskab og teamsamarbejde i projektet

• får du forståelse for og redskaber til at sikre kommunikationen omkring projektet

• bliver du i stand at anvende i din rolle som PRINCE2® projektleder.

Modulet indgår i: Akademiuddannelsen i ledelse”

Det fremgår af hjemmesiden www.[...].dk, at der er tale om et samarbejde mellem landets 9 erhvervsakademier. Der tilbydes uddannelse i ledelse og uddannelse på Akademiniveau og Diplomniveau.

Klageren har deltaget i følgende moduler:

Klageren har oplyst, at man kan tage valgfag fra en diplomuddannelse og sammensætte disse med hovedfagene på en anden diplomuddannelse. Der kan vælges fra 5 diplomuddannelser. Derudover har klageren oplyst, at der efter 2012 blev mulighed for, at hun kunne skrive en afsluttende opgave, som en del af hendes vedligeholdende kompetenceudvikling. Opgaven var direkte koblet til det projekt, som klageren var ansat til at styre. Denne del blev betalt af klagerens arbejdsgiver.

Klageren var indtil den 31. maj 2011 ansat i [by1] Kommune som jobkonsulent for fleksjobbere.

Som led i ansættelsen som jobkonsulent var klageren også projektkoordinator til Anden Aktør, [...], med ansvaret for henvisning af borgere. Perioden som koordinator var på 12 måneder og indeholdt flere elementer af projektledelse. Under ansættelsen som jobkonsulent deltog klageren også i intern uddannelse, herunder supervision og den motiverende eller vanskelige samtale.

Derudover afsluttede klageren følgende uddannelser: Lederafklaringsforløb, hvor bl.a. NEO PI-R testen blev gennemført, og “jobcenterintro”, som er et modul på den videregående voksenuddannelse i beskæftigelsesindsats.

Klageren blev ansat som konsulent i en 2 årig projektperiode, 1. januar 2012 til 31. december 2013 med mulighed for forlængelse, i [by1] Kommune. Klageren er blevet forlænget to gange. Det projekt, som klageren arbejder med, udløber 31. december 2014. Der er ifølge klageren ikke mulighed for forlængelse som følge af ny lovgivning på beskæftigelsesområdet.

Klageren arbejder som projektleder med en bred kontaktflade til private og offentlige virksomhedsledere, som ønsker at integrere jobrotation i forbindelse med bl.a. strategisk kompetenceudvikling. Klageren har oplyst, at hun igennem sit arbejde har en stor kontaktflade i et tværkommunalt samarbejde og dækker derved fire kommuner, hvor interessenterne bl.a. er private virksomheder, offentlige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, a-kasser, jobcentre, medarbejdere, jobrotationsvikarer og journalister.

Klagerens stilling i [by1] Kommune er beskrevet således (uddrag):

“Center for kompetenceudvikling og jobrotation ved [by1] Kommune søger en engageret konsulent med tiltrædelse snarest muligt. Der er foreløbig tale om en tidsbegrænset ansættelsesperiode... Vores hovedopgave er at fremme uddannelse af arbejdsstyrken herunder at øge anvendelsen af jobrotation i virksomhederne. Vi har endvidere til opgave at forestå fundraiser-opgaver indenfor arbejdsmarkedsområdet...

Konsulentens hovedopgaver er at understøtte kompetenceudvikling og jobrotation herunder:

• At afdække kompetenceudviklingsbehov via dialog med arbejdspladser...

• At samarbejde med uddannelsesinstitutioner om konkrete kompetenceudviklingsforløb

• At yde bistand til samarbejdspartnere vedrørende projektbeskrivelser, projektledelse, tilskudsmuligheder m.v.

• At understøtte arbejdsstederne med opgaver af administrativ karakter og overvågning af projekternes økonomi

• At formidle projektmodeller og indsatsens resultater.

Jobbet indebærer en bred kontaktflade både såvel internt i de 4 kommuner som i forhold til private og offentlige arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, a-kasser/faglige organisationer, jobcentre og andre aktører på arbejdsmarkedsområdet.

Vi forventer, at du

• Har en relevant teoretisk baggrund

• Har et solidt kendskab til voksen/efteruddannelses- og beskæftigelsesområdet

• Er stærk på informationssøgning og til at tilegne dig ny viden blandt andet i form af lovstof

• Er klart kommunikerende - både skriftligt og mundtligt

• Kan formidle tværgående og bredt samarbejde

• Kan navigere i krydsfelter, hvor der kan være interessemodsætninger

• Kan sætte dig mål - og nå dem

• Er teamplayer og trives med en uforudsigelig arbejdsdag

• Har en stærk datadisciplin og er villig til også at arbejde med administrative opgaver.”

SKATs afgørelse

SKAT har i sit bindende svar afvist, at der kan godkendes fradrag for kursusudgifter, udgifter til befordring samt til undervisningsmateriale.

SKAT har lagt til grund, at klageren har en professionsbacheloruddannelse som officer i hæren, hvor hun har lært at lede, tage ansvar og træffe beslutninger inden for militær operation eller teknik.

I den forbindelse har hun modtaget undervisning i modulerne taktik, ledelse, statskundskab og krigshistorie og civilt og militært engelsk. Derudover har klageren deltaget i internationale seminarer i forbindelse med sin ansættelse i Forsvaret.

Klageren har endvidere i forbindelse med en ledighedsperiode fulgt modulet ”projektstyring”, der indgår som et element i “Akademiuddannelsen i ledelse”. Kurset blev betalt af klagerens jobcenter.

Klageren har også forud for de i anmodningen omhandlede uddannelser bestået fagene ”organisation” og ”human ressource”, der begge er enkeltfag på akademiuddannelsen hos Netbaseret AkademiUddannelse, samt deltaget i intern uddannelse i forbindelse med hendes tidligere ansættelse som jobkonsulent hos [by1] Kommune, herunder gennemført et lederafklaringsforløb og jobcenter-intro.

De uddannelser, som er omfattet af anmodningens spørgsmål om fradragsret, er alle på diplomniveau. Ved at bestå samtlige 6 moduler, som er omfattet af anmodningens spørgsmål om fradragsret, mangler klageren alene 15 ECTS point, svarende til afgangsprojektet. Herefter udgør klagerens samlede pointsum 60 ECTS point, hvilket svarer til en fuld “Diplomuddannelse i Projektledelse”.

I det danske uddannelsessystem er klagerens erhvervede professionsbachelor som officer i hæren på niveau med den i nærværende anmodning omhandlede diplomuddannelsen i projektledelse, dvs. at begge uddannelser niveaumæssigt svarer til en mellemlang videregående uddannelse.

Det er SKATs opfattelse, at der i klagerens tilfælde er tale om en videregående kompetencegivende uddannelse, uanset om klageren tager ét eller flere moduler, eller om klageren i sidste ende erhverver en samlet diplomuddannelse i projektledelse. De afholdte udgifter i forbindelse med uddannelsen kan således ikke fratrækkes, jf. statsskattelovens § 6, litra a, jf. ligningslovens § 9, stk. 1. Ved klagerens gennemførelse af de enkelte kompetencegivende moduler og/eller ved færdiggørelsen af den samlede kompetencegivende diplomuddannelse i projektledelse etablerer klageren et nyt indkomstgrundlag, der anses for omfattet af statsskattelovens § 4, litra a, dvs. at klageren opnår helt nye kompetencer og kvalifikationer, der kan kvalificere hende til andre funktioner og stillinger.

Klageren havde ikke forud for starten af de enkelte moduler på diplomuddannelsen i projektledelse anden teoretisk uddannelse, der umiddelbart svarer til denne uddannelses indholdsmæssige niveau. Derudover er der væsentlige forskelle på indholdet af modulerne på diplomuddannelsen i projektledelse og klagerens professionsbacheloruddannelse, som klageren erhvervede i hæren. Ved gennemførelsen af de enkelte moduler på diplomuddannelsen i projektledelse opnår klageren helt nye kompetencer og kvalifikationer, der i sidste ende kvalificerer hende til andre funktioner og stillinger.

Det kan ikke tillægges afgørende betydning, at der i et ikke nærmere fastlagt omfang måtte være et vist sammenfald i det faglige indhold af de forskellige uddannelser, idet de enkelte moduler indgår i vidt forskellige uddannelser på vidt forskellige uddannelsesinstitutioner, hvorved de enkelte moduler har selvstændige formål.

Klageren er ved at gennemføre et samlet studium, der, inklusive den afsluttende projektrapport, er normeret til ét helt års fuldtidsstudium, hvilket efter SKATs opfattelse, går ud over rammerne for en naturlig og sædvanlig efteruddannelse med henblik på fortsat at kunne bestride arbejdsopgaverne inden for klagerens nuværende tidsbegrænsede stilling, jf. f.eks. SKM2001.l0.ØLR.

En eventuel fradragsret kan desuden ikke begrundes med udgangspunkt i Landsskatterettens afgørelse refereret i SKM2005.48.LSR, idet klageren ikke har et tilstrækkeligt omfattende curriculum vitae bestående af uddannelser, ansættelser, deltagelse i internationale seminarer m.v., der eventuelt i sig selv kunne begrunde, at klagerens “Diplomuddannelse i Projektledelse” kunne sidestilles med en efteruddannelse.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal godkendes fradrag for kursusudgifter, udgifter til befordring og til undervisningsmateriale. Svaret i det bindende svar skal således ændres til et ”ja”.

Klageren har taget kurser på to forskellige diplomuddannelser. På [universitet] har klageren taget kurser fra uddannelsen ”Diplomuddannelse i Projektledelse”, og på fjernstudium via www.[...].dk (nu www.[...].dk), hvor hun har taget kurser, der indgår i uddannelsen ”Diplom i Ledelse”.

Klageren har ved sin tidligere uddannelse og sit arbejde fået en sådan erfaring vedrørende ledelse og coaching, at de omhandlede uddannelser og kurser ikke udgør en kompetencegivende videreuddannelse for hende. Der er tale om vedligeholdelse af allerede opnåede kompetencer i form af efteruddannelse.

Klageren arbejdede i perioden august 2003 til juni 2009 ved Forsvaret. I Forsvaret tog hun en lederuddannelse som officer, hvilket niveaumæssigt svarer til en mellemlang videregående uddannelse i det ordinære uddannelsessystem. Fagene har direkte sammenhæng til de modeller og teorier, som klageren blev præsenteret for ved diplomuddannelse i projektledelse og diplom i ledelse.

Efterfølgende har hun arbejdet som projektleder. Fra oktober 2011 og fremefter har klageren arbejdet som udviklingskonsulent i Personale og HR ved [by1] Kommune. Hun deltog i 2012 i 7 kurser/moduler, hvoraf hun selv har betalt for 6 af kurserne. Klageren har taget kurser fra diplomuddannelserne i Ledelse og Projektledelse for at opdatere sine kompetencer fra Forsvaret inden for ledelse og projekthåndtering.

Klagerens repræsentant har understreget, at de kurser, som klageren i 2012 har deltaget i, ligger inden for en diplomuddannelse i ledelse, hvilket er sideordnet med en bacheloruddannelse. Klageren har således ikke ved kursusdeltagelsen læst en overbygning til sin professionsbachelor. Klageren har en teoretisk uddannelse, der umiddelbart svarer til kursernes indholdsmæssige niveau.

Klagerens deltagelse i kurserne var udtryk for en ajourføring af hendes kompetencer inden for ledelse og projektledelse, hvilket var en nødvendighed i hendes arbejde. Klageren har således deltaget i kurserne efter ansættelsen som udviklingskonsulent i [by1] Kommune i oktober 2011. Ansættelsen blev opnået på baggrund af klagerens uddannelse fra Forsvaret og hendes erfaring. De kompetencer, som klageren opnåede inden for ledelse og projektledelse i Forsvaret, er således generelle kompetencer og færdigheder, som kan anvendes i stillinger både i Forsvaret, det private erhvervsliv og inden for det offentlige. Det er derfor ikke korrekt, når SKAT lægger til grund, at klageren i Forsvaret alene har lært at ”lede, tage ansvar og træffe beslutninger indenfor militæroperation og teknik”. Der er tale om generel viden, som både kan anvendes inden for forsvaret og i klagerens nuværende stilling. At klageren har haft flere forskellige ansættelser ved [by1] Kommune på grund af sin uddannelse fra Forsvaret understøtter, at de kompetencer og færdigheder, som hun har med fra Forsvaret, kan anvendes til ansættelser i det private erhvervsliv og i offentligt regi.

Klageren har ved deltagelse i diverse kurser ikke erhvervet helt nye kompetencer inden for sit felt. Deltagelsen i kurserne har reelt været en opkvalificering og ajourføring af klagerens kompetencer. Der er ikke tale om erhvervelse af helt nye kompetencer, der kunne medføre, at det var muligt for hende at søge nyt arbejde. Hun har ikke på grund af kurserne søgt eller fået ny stilling.

En professionsbachelor i militærledelse i Forsvaret har samme niveau i det danske uddannelsessystem som diplomuddannelse i projektledelse. Begge er lederuddannelser, dog i hvert sit uddannelsessystem. Klageren har derfor ikke deltaget i kurser, der har medført, at hun har opnået en overbygning på sin uddannelse fra Forsvaret.

Det er bemærket, at der er tale om kurser fra flere forskellige uddannelsesinstitutioner, hvorfor de ECTS point, som de forskellige kurser giver, ikke kan lægges sammen til en samlet sum på 60 ECTS. Det anførte af SKAT herom er således forkert.

Derudover er det anført, at det ikke er ualmindeligt med projektansatte over længere perioder i kommunalt regi, ligesom det er almindeligt, at disse efteruddanner sig på samme vilkår som øvrige ansatte i de organisationer, som de er tilknyttet.

Det konkrete tilfælde er ikke sammenligneligt med den situation, der forelå i SKM2001.10.ØLR, som SKAT har henvist til. Dommen, der vedrørte en kriminalassistent, der havde søgt statslig uddannelsesorlov med løn for at deltage i et 1- årigt studium i kriminologi. Dette 1- årige studium var en overbygning til hans uddannelse som kriminalassistent. Endvidere læste kriminalassistenten hele uddannelsen. Klageren har ikke læst en hel uddannelse, men har valgt kurser fra forskellige diplomuddannelser, der har haft specifik relevans for hendes arbejde. Hun har desuden ikke taget orlov for at deltage i kurser eller på anden måde været fraværende fra sit arbejde ved [by1] Kommune. Deltagelsen i kurserne har kunnet lade sig gøre, idet hun har taget feriedage, i alt 12 feriedage, der er brugt på undervisningsdage. I denne periode havde klageren fuld opbakning til at kunne sparre med sin leder og kollegaer ved [by1] Kommune.

Klageren har deltaget i kurser efter 8-10 års erhvervserfaring. Inden for området af ledelse og projektledelse vil det være nødvendigt med en løbende ajourføring af kompetencer, idet disse områder er i konstant udvikling. Det fremgår af klagerens Curriculum Vitae, at hun har omfattende erfaring fra sin ansættelse i Forsvaret og ved [by1] Kommune inden for ledelse og projektledelse.

Der er et vist sammenfald i det faglige indhold mellem klagerens ledelsesuddannelse fra Forsvaret og de kurser, som hun i 2012 deltog i. At de enkelte moduler indgår i forskellige uddannelser på forskellige uddannelsesinstitutioner er udtryk for, at klageren har valgt at deltage i specifikke kurser, der har haft stor relevans i hendes arbejde som udviklingskonsulent ved [by1] Kommune. De forskellige moduler varetager således ikke helt selvstændige formål.

Da der er tale om efteruddannelse, skal der godkendes fradrag for kursusudgifter, befordring og kursuslitteratur.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten fradrages. Der skal således foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Dette kræver bl.a., at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Lønmodtagere kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2012-niveau), jf. ligningslovens § 9.

Ifølge ligningslovens § 31, stk. 1, medregnes ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og ydelserne er omfattet af stk. 3.

Ligningslovens § 31, stk. 1, finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren, jf. ligningslovens § 31, stk. 2.

Ligningslovens § 31, stk. 3, fastslår, at følgende ydelser efter stk. 1 ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:

...

Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre dette følger af skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 31, stk. 6.

Det fremgår af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.4.3.1.1., at lønmodtagere kan fradrage udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i den skattepligtige indkomst efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag.

Det fremgår endvidere af Den Juridiske Vejledning, afsnit C.A.4.3.1.4, at fradrag for udgifter til en uddannelse, afhænger af om uddannelsen har karakter af en driftsudgift, der er nødvendig for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, eller om det er en anlægsudgift, der etablerer et nyt indkomstgrundlag.

Der er ikke fradrag for udgifter i forbindelse med grund- eller videregående uddannelse. Sådanne uddannelser, der giver helt nye kompetencer eller kvalificerer til andre stillinger eller helt andre funktioner, er en etablering af et nyt indkomstgrundlag. Etablering af et nyt indkomstgrundlag er ikke fradragsberettiget, jf. statsskattelovens §§ 5 og 6.

Der er derimod fradrag for udgifter til efteruddannelse, hvis uddannelsen har den fornødne forbindelse til skatteyderens lønnede arbejde. Kendetegnet for en efteruddannelse er, at den har til formål at vedligeholde og ajourføre den viden eller de kvalifikationer, som kræves for at kunne bestride det aktuelle arbejdsområde, mens kendetegnet for en grund- og videreuddannelse er, at den medfører en opkvalificering til en anden og eventuel højere kvalificeret funktion. Kursusdeltagelse kort tid efter færdiguddannelsen må i almindelighed betragtes som videreuddannelse.

Klageren har deltaget i undervisning på to diplomuddannelser. Klageren har afholdt udgifterne hertil, bortset fra udgifterne til et fag. Der er således tale om udgifter, der ikke er afholdt af klagerens arbejdsgiver, jf. ligningslovens § 31, stk. 6.

På grundlag af sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at det ikke er dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at der er tale om en ajourføring af den viden, som klageren fik i forbindelse med sin uddannelse i Forsvaret. Kurserne må derimod anses for nødvendige for at kunne søge de civile lederjobs, som klageren må formodes at være interesseret i. Landsskatteretten har lagt vægt på oplysningerne om de enkelte fag, og at klageren har anvendt fridage ved deltagelsen i kurserne som hun selv har afholdt udgifterne til. Derudover er der henset til, at klageren på tidspunktet for deltagelsen i kurserne besad en tidsbegrænset stilling, jf. SKM2002.669.VLR. Det bemærkes desuden, at klageren efterfølgende har skrevet en afsluttende projektopgave.

Der anses således at være tale om en videregående uddannelse, som er kompetencegivende for klageren, hvorfor der ikke kan godkendes fradrag for kursusudgifter, samt udgifter til befordring og faglitteratur, som er afholdt af klageren selv, jf. ligningslovens § 31, stk. 6, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Landsskatteretten stadfæster hermed SKATs afgørelse.