Kendelse af 13-03-2019 - indlagt i TaxCons database den 14-04-2019

Faktiske oplysninger

Klageren er fra Litauen, men flyttede til Danmark den 15. september 2001.

Klageren har selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Danmark i årene 2001 til 2003. Der er indsendt rettelser til klageres printselvangivelser og/eller årsopgørelser vedrørende disse år.

Den 19. april 2006 blev klageren gift med [person1], der ligeledes er fra Litauen, men har haft adresse i Danmark fra den 19. august 2002.

Ifølge CPR-registeret har klageren fra 2001 haft adresse følgende steder i Danmark:

[person1] har haft samme adresse som klageren fra den 27. juni 2006.

Parrets første barn blev født den 5. juni 2006, medens klagerens andet barn blev født den 14. april 2009. Begge børn er registreret med samme adresse som forældrene fra deres fødsel.

Klageren har fremlagt et ”Lithuanian Residence Certificate” for hvert af årene 2006 til 2009. Ifølge disse har den litauiske skattemyndighed den 25. november 2011 oplyst, at han i årene 2006 til 2009 havde bopæl på adressen [adresse6], [by5] i Litauen, således som dette forstås i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen.

Klageren er registreret som ejer af selskabet [virksomhed1] (selskabet), der er registreret i [by6], Litauen. Selskabet blev momsregistreret i Danmark den 20. februar 2006. Ved momsregistreringen blev det oplyst, at klageren var ejer af /direktør i selskabet.

Den 15. september 2011 traf SKAT afgørelse om, at selskabet var fuldt skattepligtigt til Danmark fra den 27. juni 2006 med den begrundelse, at selskabet blev anset for at have sin ledelse i Danmark, da dets daglige leder, klageren, har bopæl her i landet, da han underskriver indgåede kontrakter og udskriver fakturaer for udført arbejde. Skattepligten er statueret med henvisning til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, og den skattepligtige indkomst blev skønsmæssigt ansat til 50.000 kr. for 2006 og 100.000 kr. i hvert af årene 2007 til 2010.

Den 11. december 2012 sendte selskabet erklæringer om, at det var skattepligtigt til Litauen i årene 2006 til 2010, og den 6. februar 2013 traf SKAT herefter afgørelse om, at selskabets indkomst skulle nedsættes til 0 kr. i årene 2006 til 2010. Begrundelsen var følgende:

”Som konsekvens af at I nu har indsendt dokumentation for skattepligt til Litauen, finder bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 6, ikke anvendelse, jf. bestemmelsens pkt. 3. Dette skyldes, at Danmark skal lempe for indkomst fra et fast driftssted i Litauen efter matching credit, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. 24. (...)

SKAT har som følge heraf nedsat selskabets indkomst til 0 kr. for alle årene.”

Skatteankestyrelsen har ikke modtaget det materiale og har ikke i øvrigt kendskab til det grundlag, SKAT har truffet afgørelsen vedrørende selskabet på grundlag af.

Klageren har fremlagt oversigter, der viser, hvad selskabet har betalt i vederlag og diæter til sine ansatte i perioden august til december 2009. Oversigterne viser bl.a. navnene på selskabets ansatte, deres vederlag, hvad der er indeholdt og hvad der er udbetalt.

Oversigterne med vederlag viser bl.a. navnene på 13-16 personer, hvor mange arbejdsdage, de har haft hver måned og hvad der er udbetalt til dem. Klagerens navn står listerne hver måned. Hans vederlag er anført som 5.000 LIT før fradrag. De fleste andre ansatte i selskabet har modtaget 1.200 LIT før fradrag om måneden.

Oversigterne med diæter m.v. viser bl.a. navnene på 12-13 personer, heriblandt klageren. Det fremgår, at klageren er berettiget til 195 LIT pr. rejsedag og at disse har udgjort mellem 5 og 12 dage pr. måned. Diæterne ses ikke udbetalt til klageren i denne periode, men er anført som en gæld, der ved udgangen af 2009 er opgjort til 16.965 LIT.

Diæterne til de øvrige ansatte er ligeledes anført som 195 LIT pr. dag. Antallet af dage varierer betydeligt (mellem 5 og 61 dage). Det fremgår ikke, hvilken perioden dagene er opgjort i. Selskabet har typisk betalt en del af det opgjorte beløb, og anført det resterende som en gæld, der herefter er afdraget i efterfølgende måneder.

Klageren har fremlagt en oversigt, der viser, hvilke fakturaer selskabet udstedte i perioden fra den 12. marts 2007 til den 16. december 2009. Oversigten viser fakturanumrene 26 til 349. Listen indeholder navne på såvel personer som virksomheder. Alle navne lyder som danske. De beløb, der er anført på oversigten, er i danske kroner.

Klageren har fremlagt kopi af 11 fakturaer udstedt af selskabet i perioden fra den 10. til den 16. december 2009. Fakturaerne viser bl.a. følgende:

Fakturaerne er udarbejdet af klageren. Betaling er angivet at skulle ske til selskabets konto i [finans1], Danmark. Selskabets adresse er oplyst til [adresse16], Litauen. Fakturaerne indeholder både et dansk CVR- et dansk telefon- og et dansk telefaxnummer. Der er ikke oplyst et litauisk telefonnummer.

Klageren har fremlagt opgørelser, der viser datoer for, hvornår selskabet har tanket benzin og diesel i Danmark i 2007, 2008 og 2009. Oversigten viser, at der i de fleste måneder er tanket mange gange, nogen gange dagligt.

Klageren har fremlagt lister med kolonner, der viser dato, udgiftssart, faktura- og momsbeløb for 2007, 2008 og 2009. Fra april 2007 indeholder listerne desuden et dokumentnummer, og fra januar 2008 fremgår også betalingsmåden (kontant, dankort, netbank eller ”gryni”.

Der er foretaget posteringer på mange datoer hver måned. I 2007 er der for eksempel foretaget henholdsvis 72, 90, 128 og 131 posteringer i henholdsvis februar, maj, august og november. Posteringerne er foretaget løbende hen over månederne.

Arten er i alle årene angivet som materials, fuel, tools, rent (tools) og lignende uden nærmere specifikation.

SKAT har oplyst, at selskabet har angivet følgende salgsmoms i Danmark:

Ifølge SKAT svarer salgsmomsen for 2006 til 2008 til, at selskabet har haft en omsætning på henholdsvis 1.742.632 kr., 3.091.172 kr. og 3.028.532 kr.

Skatteankestyrelsen har ikke modtaget nogen oplysninger om selskabets virksomhed – herunder omsætning og resultater – i Litauen.

Det fremgår af oplysningerne i klagerens skattemappe, at han blev ejer af en dansk indregistreret bil den 2. december 2009.

Det fremgår af oplysningerne i [person1]s skattemappe for 2006, at hun dette år havde en lønindkomst på 36.000 kr. og et bankindestående på 12.220 kr. ved udgangen af året. Der er ikke indberettet nogen lønindkomst for 2007, 2008 og 2009. Indeståendet på hendes bankkonto steg til 45.558 kr. i 2007, 58.735 kr. i 2008 og 81.608 kr. i 2009.

Klageren har oplyst, at indkomsten på 36.000 kr. vedrørte første halvår af 2006, hvor [person1] arbejdede som au pair i Danmark. Hun har ikke haft lønindkomst herefter, hverken i Danmark eller i Litauen.

Hverken klageren eller [person1] har selvangivet nogen indkomst til Danmark i årene 2006 til 2010.

Den 2. maj 2011 skrev SKAT således til klageren:

”For at vi kan behandle din opgørelse af skat for 2006-2009, har vi brug for følgende materiale:

Selvangivelser i udfyldt stand for årene 2006, 2007, 2008 og 2009.

Vi behandler din opgørelse af skat, fordi du har haft indtægter som ikke er selvangivet.

Jeg vedlægger kopi af dine årsopgørelser for årene 2006 - 2009 og heraf fremgår, at du har pligt til at underrette SKAT, såfremt ansættelse af indkomsten er for lavt. Du har ikke rettet henvendelse selvom du har modtaget løn fra [virksomhed1] som ikke fremgår af årsopgørelserne.

Til din orientering kan oplyses, at du udover lønnen også er skattepligtig af dagpenge udbetalt af [virksomhed1] idet du ikke kan modtage skattefri dagpenge når du og din ægtefælle og børn har fast bopæl i Danmark.

Såfremt [virksomhed1] betaler husleje, el, vand og varme for din lejlighed er du også skattepligtig heraf, hvorfor du skal medregne værdien heraf som indtægt på selvangivelsen.

Derudover er du skattepligtig af værdien af fri bil såfremt [virksomhed1] ejer bilen og betaler udgifterne til brændstof mm.

Som fuld skattepligtig til Danmark skal du endvidere selvangive indtægter du har fra Litauen, det kan f.eks. være udbytte fra [virksomhed1].

Vi beder dig indsende selvangivelserne, så vi har dem senest den 23. maj 2011. Husk at skrive CPR-nr. på.

Jeg har vedlagt blanke selvangivelser for årene 2006, 2007, 2008 og 2009.”

Klageren reagerede ikke på henvendelsen, og den 25. juli 2011 sendte SKAT et forslag til klagerens skatteansættelser for 2006 til 2009, hvoraf bl.a. fremgik, at klageren efter SKATs opfattelse var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hans indkomst i de fire år skønsmæssigt skulle ansættes til henholdsvis 150.000 kr., 300.000 kr., 300.000 kr. og 300.000 kr.

Den 10. august 2011 sendte klagerens revisor en opgørelse til SKAT over, hvilke beløb klageren havde fået udbetalt i årene 2006 til 2010 samt underspecifikationer for 2008 og 2009. Opgørelsen er udarbejdet med beløb i såvel litauiske litas som i danske kroner. Opgørelsen i kroner viser følgende:

Den 16. august 2011 meddelte SKAT klagerens revisor, at de fremlagte udbetalinger ikke kunne danne grundlag for indkomstansættelsen, da indtægterne ikke levner plads til et passende privatforbrug for familien. Revisoren blev derfor bedt om at indsende en indkomst- og formueopgørelse samt en kapitalforklaring for hvert indkomstår.

I en mail dateret den 29. august 2011 anmodede klagerens revisor SKAT om privatforbrugsberegninger.

Den 30. august 2011 meddelte SKAT revisoren, at størrelsen af udbetalingerne i de enkelte år (mellem 37.891 kr. og 175.063 kr.) ikke giver plads til et passende privatforbrug, idet hævningerne indeholder skat til udlandet og idet ægtefællens bankindestående er steget fra 12.220 kr. den 1. januar 2007 til 124.903 kr. den 31. december 2011.

Den 15. september 2011 traf SKAT afgørelse i overensstemmelse med det tidligere fremsendte forslag.

Klageren klagede over SKATs afgørelse til skatteankenævnet.

Klageren har bl.a. forklaret følgende for nævnet:

Privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har ud fra de oplysninger, der fremgår af klagerens skattemappe, lavet en privatforbrugsberegning på klageren og hans husstand. Beregningen viser følgende:

Alle beløb er i danske kroner.

Der foreligger ingen dokumenterede oplysninger vedrørende ægtefællernes øvrige indkomst, herunder fri bolig m.v., ligesom der ikke foreligger dokumenterede oplysninger om klagerens udgifter til for eksempel husleje, varme, el, bil, kost osv., hvorfor beregningerne ikke inkluderer disse.

Ifølge Danmarks Statistik havde en husstand med to voksne og børn i gennemsnit en indkomst på henholdsvis 449.324 kr. i 2007, 463.962 kr. i 2008 og 433.088 kr. i 2009.

Efter at have modtaget Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har klageren fremlagt følgende:

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark fra den 27. juni 2006.

Skatteankenævnet har forhøjet klagerens løn og dagpenge i de omhandlede år med henholdsvis 150.000 kr., 300.000 kr., 300.000 kr. og 300.000 kr.

Nævnet har begrundet afgørelsen således:

”6.1 Formalia

I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

For så vidt angår personer med enkle økonomiske forhold, i henhold til Bekendtgørelse 1095 af 15. november 2005 § 1, skal SKAT sende varsel om ændring af en skatteansættelse inden 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb.

Imidlertid fremgår det af § 3 i samme bekendtgørelse, at fristerne i § 1 ikke gælder, når betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 fremgår det, at uanset fristerne i § 26 kan SKAT foretage eller ændre en ansættelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der er således ikke nogen forældelsesfrist i § 27, stk. 1 nr. 5.

SKAT har fundet, at klager har udvist grov uagtsomhed ved ikke at give SKAT meddelelse om, at hans skatteansættelser for de pågældende indkomstår var for lave. Klager har tidligere i årene 2001 – 2003 været skattepligtig til Danmark og har i den forbindelse foretaget rettelser til sine skatteansættelser. SKAT mener derfor, at klager har haft kendskab til de danske skatteregler.

Derudover har SKAT lagt vægt på, at udbetalingerne til klager er sket fra et selskab, hvor klager står for driften og hvor klager er den daglige ledelse. Selskabet har haft en væsentlig aktivitet i Danmark.

Klager har på møde med skatteankenævnet den 16. april 2013 oplyst, at det var hans arbejdsgiver, der udfyldte hans selvangivelser og at han ikke havde noget kendskab til de danske skatteregler.

Skatteankenævnet finder ikke dette for dokumenteret.

Nævnet er derfor enig med SKAT i, klager har udvist grov uagtsomhed ved ikke at indsende rettelser til de udsendte årsopgørelser. Nævnet finder derfor, at det er korrekt, at SKAT har genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2006 – 2009.

6.2 Skattepligtsforhold

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 foreligger der fuld skattepligt, når en person har bopæl her i landet.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Klager er indrejst i Danmark den 27. juni 2006 fra Litauen og har siden denne dato haft bolig til rådighed i Danmark. Klager har siden indrejsen været registeret i Folkeregisteret sammen med klagers ægtefælle og efterfølgende børn. Ankenævnet finder derfor, at klager har bopæl her i landet.

På baggrund af de modtagne bopælserklæringer fra Litauen, må klager anses for at have dobbeltdomicil, idet der er bolig til rådighed i begge lande.

Ifølge artikel 4, pkt. 2a i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen skal personer, der har fast bopæl til rådighed i begge stater anses for hjemmehørende i den stat, hvor personen har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

Ankenævnet finder, at klager skal anses for hjemmehørende i Danmark, idet klagers indtægt stammer fra arbejde udført i Danmark samt at klager har ægtefælle og mindreårige børn i Danmark.

Ankenævnet finder derfor, at Danmark er midtpunktet for klagers livsinteresser.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse på dette punkt.

6.3 Skattepligtig indkomst

I henhold til statsskattelovens § 4, stk. 1 c er lønindtægt m.v. skattepligtig indkomst, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.

Da klager er anset for fuldt skattepligtig til Danmark jævnfør kildeskattelovens § 1, stk. 1 skal klager selvangive sine indtægter.

Ifølge kopier af lønlister og liste over dagpenge fremgår det, at klager har modtaget løn og dagpenge fra ”[virksomhed1] i årene 2006 - 2009. Klager har fået udbetalt 37.891 kr. i 2006, 55.217 kr. i 2007, 141.882 kr. i 2008 og 143.021 kr. i 2009.

SKAT har anmodet klager om at indsende selvangivelser for indkomstårene 2006 – 2009. Dette er ikke sket, hvorfor SKAT har ansat indkomsten efter skøn.

SKAT har meddelt klagers repræsentant, at udbetalingerne ikke kan danne grundlag for indkomstansættelserne, da det ikke levner plads til et passende privatforbrug. Klagers ægtefælle har ingen indtægt i indkomstårene samtidig med, at ægtefællens bankindestående er steget fra 12.220 kr. pr. 1. januar 2007 til 124.903 kr. pr. 31. december 2011. I disse beløb indgår der diæter for opholdsudgifter ved udstationering.

Klagers repræsentant har været anmodet om at indsende indkomst- og formueopgørelser samt kapitalforklaring for de pågældende indkomstår. Dette er ikke sket.

På møde med skatteankenævnet den 16. april 2013 oplyste klager, at selskabet betaler huslejen på [adresse4] samt diverse andre private udgifter.

Derudover oplyste klager, at de brugte ca. 5.000 kr. – 6.000 kr. om måneden til kost.

Som forklaring på stigningen i ægtefællens bankindestående oplyser klager, at det skyldes modtagne børnefamilieydelse.

Skatteankenævnet er enig med SKAT i, at de udbetalte beløb ikke levner plads til et passende privatforbrug for en familie på to voksne og 2 børn. Ligeledes er nævnet enig med SKAT i, at klager er skattepligtig af udbetalte dagpenge, da klager ikke kan anses for at være på rejse for sit firma, da klager er anset for at have bopæl i Danmark og arbejdet for selskabet er udført i Danmark.

Skatteankenævnet skal gøre opmærksom på, at såfremt selskabet har betalt klagers husleje og andre private udgifter, så er klager skattepligtig at disse beløb.

Ud fra det oplyste i sagen finder nævnet ikke grundlag for at tilsidesætte det af SKAT foretagne skøn.”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt fremsat påstand om, at den skattepligtige indkomst skal nedsættes til 0 kr. i alle de omhandlede år, da han ikke er fuldt skattepligtig til Danmark.

Klageren har subsidiært fremsat påstand om, at indkomsten maksimalt kan ansættes til de beløb, klageren faktisk har fået udbetalt, jf. opgørelsen udarbejdet af klagerens revisor som gengivet ovenfor på side 6 under faktum.

Klageren har anført følgende i sin klage:

”I do not agree with the decision from the Tax Appeal Board, and I think that it is incorrect for the following reasons.:

The tax appeal board finds, that I am resident in Denmark therefore finds me subject to full tax liability to Denmark. The reason for this is that my income comes from work done in Denmark and my wife and minor children live in Denmark.

I agree that with these facts, but not then we are talking about 2006-2009, because at that time I was not resident in Denmark, my income comes from work in Lithuania and my wife and minor children (was only one until 14/04/2009) was resident of Lithuania as well. And was living at the same address in Lithuania with me.

I enclose the Certificate of the tax authority of Republic of Lithuania tha in 2006-2009 I was a resident of the Republic of Lithuania within the meaning of the Double Taxation Convention concluded between the Republic of Lithuania and THE KINGDOM OF DENMARK

The Double taxation Convention Article 4. RESIDENCE sad's.:

Finally I can not be subject to fult tax liability in two countries at the same time from same salary.

Therefore I should befind as subject to fult tax liability to Denmark from 2011 when I start working and living in Denmark, start renting a house, got real home for me and my family and have my personal and economic relations (centre of vital interest) there in Denmark.”

På et møde i Skatteankestyrelsen har klageren bl.a. forklaret følgende:

Det var skiftende ansatte, der havde boet sammen med klageren og hans familie i de to sidste ejendomme.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt til Danmark

Personer, der har bopæl i Danmark, er fuldt skattepligtige hertil. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er et mere vidtfavnende begreb end blot det at have en bolig. Bopælsbegrebet omfatter således skatteyderens tilknytningsforhold i en bredere forstand. Vurderingen foretages på grundlag af en samlet bedømmelse, hvori både indgår objektive og subjektive kriterier.

Råder en person over en helårsbolig her i landet, har han som udgangspunkt også bopæl her, medmindre han ved sine foranstaltninger i øvrigt har vist, at han ikke har til hensigt at have bopæl i Danmark.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klageren har været registreret med en dansk bopælsadresse i CPR-registret fra den 27. juni 2006. Klagerens ægtefælle har været registreret med en dansk bopælsadresse siden den 19. august 2002. Parret har haft fælles adresse siden den 27. juni 2006. Parrets børn er registreret med dansk adresse fra de blev født i henholdsvis 2006 og 2009.

Klageren er registreret som ejer af selskabet [virksomhed1], der blev momsregistreret i Danmark den 20. februar 2006. Selskabets salgsmoms er i årene 2006 til 2008 registreret med henholdsvis 435.658 kr., 772.793 kr. og 757.133 kr., og selskabet har således haft en ikke ubetydelig omsætning her i landet.

Den fremlagte oversigt, der viser, hvilke personer og virksomheder, [virksomhed1] har udført arbejde for i perioden fra marts 2007 til december 2009, viser en ubrudt fakturarækkefølge (fra nr. 26 til nr. 349) med navne på kunder, der alle må antages at have være danske.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer fra december 2009, at [virksomhed1] – trods adressen i Litauen – havde et dansk telefon- og telefaxnummer, og at betaling skulle ske til selskabets danske bank.

De fremlagte oversigter, der viser [virksomhed1]s indkøb af benzin og materialer m.v., viser omfattende og løbende indkøb hver måned i perioden 2007 til 2009. Der er ikke fremlagt oversigter vedrørende 2006.

Der er hverken fremlagt regnskaber eller andre oplysninger om [virksomhed1]s virksomhed i Litauen, og som sagen er oplyst, er der ikke grundlag for at antage, at [virksomhed1] reelt har drevet virksomhed i Litauen.

Klageren har fremlagt en løn- og diætoversigter fra [virksomhed1] fra august til december 2009, som indeholder klagerens navn samt navnene på flere andre ansatte.

Klageren har endvidere fremlagt en oversigt over hvilke beløb, han har modtaget fra selskabet. Ifølge denne har klageren ikke betalt hverken skat eller social sikring til Litauen i 2006 og 2007. En betydelig del af klagerens vederlag er i alle årene udbetalt som skattefri beløb. Der er ikke fremlagt dokumentation for de beløb, der står på oversigten.

Klageren har oplyst, at han har opholdt sig i Danmark i 93 dage i 2006, i 144 dage i 2007, i 144 dage i 2008 og i 109 dage i 2009.

Som sagen er oplyst, må det herefter lægges til grund, at [virksomhed1] har udført arbejde i Danmark af ikke ubetydeligt omfang. Klageren har forklaret, at selskabet havde kontor på de ejendomme, klageren havde til rådighed i Danmark. Det må endvidere antages, at klageren som indehaver og leder af selskabet også har udført arbejde her. Der foreligger ikke dokumentation for, at klageren har arbejdet i Litauen.

På baggrund af ovenstående må klageren anses for at have bopæl i Danmark fra den 27. juni 2006 i medfør af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Klageren er derfor fuldt skattepligtig til Danmark fra denne dato.

Klagerens skattemæssige hjemsted

Det må på baggrund af de fremlagte erklæringer fra skattemyndighederne i Litauen lægges til grund, at klageren også er fuldt skattepligtig til Litauen. Med henblik på at undgå dobbeltbeskatning skal det derfor bestemmes i hvilket af de to lande, klageren har sit skattemæssige hjemsted/domicil.

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen fastslår, at det skattemæssige hjemsted for en person, der er fuldt skattepligtig til begge lande, bestemmes efter følgende regler:

”I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

Overenskomsten er indgået den 13. oktober 1993 og offentliggjort i bekendtgørelse nr. 21 af den 21. februar 1994.

Klageren har fremlagt oplysninger, der dokumenterer, at han og hans ægtefælle hver ejer en lejlighed i Litauen. Lejlighederne er efter det oplyste ikke udlejede. Det lægges derfor til grund, at klageren har fast bolig til rådighed i Litauen.

Uanset om de ejendomme, klageren har boet i i Danmark, alene var lejet af [virksomhed1] må de anses for stillet til rådighed for ham på en sådan måde, at de skal anses for at udgøre en fast bolig. Der henses herved til, at klageren var ejer og leder af [virksomhed1], at klageren har haft rådighed over ejendommene i længere perioder, at klagerens familie også har boet i ejendommene og til, at hele familien har ladet sig registrere med adresse i de pågældende boliger i CPR-registeret.

Klageren anses derfor for at have en bolig til rådighed i såvel Litauen som Danmark.

Klagerens centrum for livsinteresser må anses for at være i Danmark i de omhandlede år.

Landsskatteretten lægger særligt vægt på, at klageren har drevet virksomheden [virksomhed1] her i landet, og at der som sagen er oplyst ikke er grundlag for at antage, at [virksomhed1] har haft reel virksomhed i Litauen. Der er ikke fremlagt dokumentation for, at klageren i øvrigt har udført arbejde i Litauen. Retten lægger endvidere vægt på, at klagerens ægtefælle har haft adresse i Danmark siden 2002 og således boede her i landet, da klageren meldte flytning hertil i 2006, at klageren har haft betydelige ophold her i landet, og at hans familie også i et ikke ubetydeligt omfang må antages at have opholdt sig her sammen med klageren.

Således som sagen er oplyst, må klagerens skattemæssige hjemsted efter art. 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Litauen, herefter anses for at være i Danmark.

Beskatning af klagerens indkomst

Danmark og Litauens ret til at beskatte klagerens forskellige indkomster, bestemmes herefter af overenskomstens enkelte bestemmelser herom. Efter det oplyste har klageren alene haft lønindkomst. Følgende fremgår af overenskomsten vedrørende løn:

”Art. 15 Personligt arbejde i tjenesteforhold

Stk. 1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

Stk. 3 (...)”

Som sagen er oplyst, må det lægges til grund, at klageren alene har udført arbejde i Danmark, og at kun Danmark allerede af den grund derfor kan beskatte klagerens løn, jf. art. 15, stk. 1.

Litauen skal lempe for dobbeltbeskatning efter overenskomstens art. 24, stk. 2, eller eventuelt efter interne nationale regler.

De talmæssige opgørelser

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Indkomsten kan forhøjes, hvis det selvangivne privatforbrug er negativt eller usandsynligt lavt. SKAT kan skønsmæssigt fastsætte en indkomst, så den giver skatteyderen mulighed for at have et rimeligt privatforbrug i indkomståret. Hvis der påvises en yderligere indtægtskilde for skatteyderen, kan indkomsten også forhøjes. Det følger af fast praksis. Der kan henvises til Højesterets dom refereret i SKM2011.208.HR.

Den privatforbrugsberegning, det har været muligt at lave på baggrund af de oplysninger, der fremgår af ægtefællernes skattemapper, viser et privatforbrug for de omhandlede år, der er så lavt, at det ikke har kunnet dække familiens privatforbrug.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for familiens indtægter og udgifter, der gør det muligt at lave en detaljeret privatforbrugsberegning.

Det må herefter lægges til grund, at klageren har haft indkomster, der ikke er selvangivet i Danmark. Klageren har hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at han eller hans ægtefælle har haft opsparing, har modtaget gaver eller har foretaget lån, der har kunnet dække privatforbruget. Da klagerens privatforbrug herefter ikke giver mulighed for, at klageren og hans husstand klageren/klagerens husstand har kunnet have et rimeligt privatforbrug, har SKAT været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens indkomst.

På baggrund af de foreliggende oplysninger, herunder oplysningerne om danske familiers gennemsnitsindkomst i de omhandlede år, kan SKATs skøn over klagerens indkomst herefter ikke anses for at være for højt. Landsskatteretten tiltræder derfor, at klagerens indkomst er ansat til henholdsvis 150.000 kr. i 2006 og til 300.000 kr. i hvert af årene 2007 til 2009.

Forældelse

Adgangen til at ændre en skatteansættelse begrænses af forældelsesreglerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.

Skatteforvaltningslovens § 26 indeholder de almindelige forældelsesfrister, medens § 27 indeholder situationer, hvor det er muligt at ændre en skatteansættelse, som ellers er forældet efter § 26.

SKATs ændring af klagerens skatteansættelser for samtlige de omhandlede år forudsætter, at klageren eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Denne regel fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens undladelse af at selvangive sine indkomster i Danmark mindst må anses for groft uagtsom. Retten lægger vægt på, klageren har selvangivet sig som fuldt skattepligtig til Danmark for indkomstårene 2001 til 2003, og derfor – uanset om han har fået hjælp med udfyldelsen af selvangivelserne m.v. – må have været bekendt med, at personer, der bor og arbejder her i landet, er skattepligtige af deres indtægter. Endvidere lægger retten vægt på, at klageren på ny blev registreret med bopæl her i landet fra den 27. juni 2006 og på, at han herefter gennem flere år har drevet virksomhed og udført arbejde her.

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal SKAT varsle en ændring af skatteansættelsen senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab med det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. SKAT skal endvidere træffe afgørelse senest 3 måneder, efter SKAT sendte sit varsel om ændringen.

SKAT anmodede klageren om oplysninger ved et brev dateret den 2. maj 2011. Klageren reagerede ikke på henvendelsen, og den 25. juli 2011 sendte SKAT et forslag om skønsmæssige ændringerne af klagerens ansættelser. SKAT har således overholdt 6-månedersfristen.

SKAT traf afgørelse den 15. september 2011, og 3-månedersfristen er dermed også overholdt.

SKATs ansættelser af klageren vedrørende samtlige indkomstår må herefter anses for gyldigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæster således skatteankenævnets afgørelse vedrørende samtlige de påklagede år.