Kendelse af 19-02-2014 - indlagt i TaxCons database den 03-05-2014

Sagens emne

Skatteankenævnet har nægtet at imødekomme anmodning

om ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvalt-

ningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteankestyrelsen foreslår, at skatteankenævnets afgørelse stadfæstes.

Faktiske oplysninger

Klagerens repræsentant har i skrivelser dateret i januar og februar 2012 anmodet SKAT om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001- 2007 inkl.

Repræsentanten har over for Landsskatteretten oplyst, at klageren ved sin ægtefælles død i 2001 overtog en anpart på 10 % af et ejendomsprojekt benævnt I/S [virksomhed1].

Klageren, der var sous-hjælper, havde ikke kendskab til hverken interessentselskabet eller de skattemæssige konsekvenser herved, hvorfor hun havde været uvidende om, at hun havde været berettiget til fradrag for renteudgifterne i forbindelse med interessentanparten. Klageren havde ikke indgivet selvangivelse i indkomstårene 2001 – 2007 inkl., og for indkomstårene 2008 – 2010 inkl., hvor SKAT på grund af interessentanparten havde anset klageren for erhvervsdrivende, var hendes indkomst blevet takseret.

Den 13. maj 2003 blev klageren af SKAT bedt om at indsende regnskabet på I/S [virksomhed1], idet SKAT havde modtaget selvangivelsen uden årsregnskab.

Den 25. januar 2005 forefindes et sagsnotat om, at klageren havde henvendt sig til en sagsbehandler ved SKAT for at fortælle, at hendes renteudgifter ikke fremgik af årsopgørelsen.

Den 14. oktober 2008 blev rettet henvendelse til klageren, da hun ikke havde indsendt regnskab og opgørelse for K/S [virksomhed2].

Den 29. september 2005 udarbejdede en sagsbehandler fra SKAT et sagsnotat vedrørende I/S [virksomhed1], hvoraf fremgår:

”[person1] er medejer af udlejningsejendommen [adresse1] (forretningsejendom). Ejendommen ejes af en kreds af investorer (10). For tidligere år er der heller ikke modtaget regnskab over ejendommens drift. I [by1] bor 2 medejere og skatteadministrationen i [by1] har for 2003 oplyst, at der er udarbejdet regnskab for ejendommen. Udfra kontroloplysningerne påhviler ejendommen en gæld på over 12 mill. kr. med en årlig renteudgift på 1 mill. kr. For 2012 er der selvangivet et resultat på -61.542 kr. For 2003 og 2004 er resultatet skønsmæssig ansat til 0 kr.”

Klageren har ikke fratrukket renteudgift vedrørende ejendommen til trods for, at regnskabet er udarbejdet. Det fremgår, at hun aldrig har modtaget et regnskab, hun kunne indberette. Klageren har gennem årene forsøgt at få rettet sit skattegrundlag, så dette skulle blive korrekt. På grund af psykiske laster og uoverensstemmelser med de andre deltagere i I/S [virksomhed1] har hun ikke haft mod på at indsamle de nødvendige oplysninger.

Repræsentanten skønnede, at klageren havde mistet rentefradrag på ca. 30.000 kr. pr. år.

SKATs afgørelse

Det fremgår bl.a. af juridisk vejledning, A.A.8.2.3.10, at:

“Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan ikke medføre tilladelse til genoptagelse i tilfælde, hvor baggrunden for anmodningen alene er, at en skattepligtig fejlagtigt har overset eller glemt fradrag. Det gælder også glemte fradrag for indbetalinger til pensionsordninger, f.eks. hvis den skattepligtige har indbetalt et beløb større end opfyldningsfradraget og undlader at fordele det overskydende fradrag i de efterfølgende år. Tilsvarende gælder, hvis den skattepligtige fejlagtigt har selvangivet for store beløb.”

Efter skatteankenævnets opfattelse drejer sagen sig om glemte fradrag, der ifølge fast praksis ikke berettiger til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Ankenævnet finder ikke, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde tilladelse til ekstraordinær genoptagelse, ligesom der efter sagens oplysninger ikke foreligger ansvarspådragende myndighedsfejl eller myndighedsfejl af formel karakter.

SKAT henviser i afgørelsen til både stk. 1 og stk. 2 i skatteforvaltningslovens § 27. Dette er efter nævnets opfattelse for at understrege, at der under ingen omstændigheder kan ske ekstraordinær genoptagelse (dobbeltbegrundelse). Betingelsen vedrørende kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således ikke selvstændig relevant, da skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kun skal vurderes, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, er opfyldt.

Klageren opfylder ikke nogen af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. l, jf. ovenstående.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal anmodningen om ekstraordinær genoptagelse som udgangspunkt fremsættes inden 6 måneder efter, at klageren er blevet bekendt med det forhold, der kan begrunde genoptagelse. Klageren anses for at være blevet bekendt med det manglende fradrag, da hun modtog årsopgørelser for de respektive år.

En skatteyder bærer selv ansvaret for, at selvangivelsen er korrekt, herunder at fradrag figurerer på selvangivelsen.

Sammenfattende fastholder ankenævnet således SKATs afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2001-2007 inkl.

Det i klageskrivelsen anførte, herunder det oplyste om sygdomsforløb, samt det på møde den 4. april 2013 fremførte, ses ikke at kunne begrunde et andet resultat.

Nævnet skal herunder særskilt bemærke, at der i oversigten “Dine registrerede sundhedsdata” ikke er registreret oplysninger om sundhedsdata i perioden 23. marts 2001 - 5. september 2006.

Videre skal bemærkes, at de sidste oplysninger er dateret den 11. september 2007.

Nævnet finder ikke, at nærværende sag er sammenlignelig med sagen i SKM2006.412. LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på en åbenbar urimelig taksation af klagerens indkomst, og hvor sagen alene omhandlede et enkelt indkomstår.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for 2001 til 2007 kan genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet der foreligger særlige omstændigheder.

I skrivelse af 26. marts 2012 og 27. juni 2012 anmodede klageren om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, for henholdsvis indkomståret 2001 og indkomstårene 2002-2007. Den 30. marts 2012 traf SKAT afgørelse, hvori de afviste, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2001-2007.

Det er SKATs opfattelse, at klageren ikke opfylder betingelserne om særlige omstændigheder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse.

Til støtte for den nedlagte påstand har repræsentanten gjort gældende, at den af skatteankenævnet afsagte afgørelse vedrørende genoptagelse af skatteansættelserne for indkomståret 2001 til 2007 ikke er korrekt. Dette skyldes, at der foreligger særlige omstændigheder, der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, berettiger til ekstraordinær genoptagelse.

Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er en opsamlingsregel også kendt som “sikkerhedsventilen”, der eventuelt kan finde anvendelse, når ingen af de øvrige genoptagelsesgrunde i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, kan medføre ekstraordinær genoptagelse. Denne regel er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom. Helt uforudsigelige konsekvenser, der ikke beror på klageren selv, vil kunne medføre ekstraordinær genoptagelse.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er opfyldt, idet fristoverskridelsen skyldes særlige omstændigheder.

• Primære omstændigheder

- Dødsfald

- Ægteskab med efterfølgende skilsmisse som følge af psykiske terror og selvmordsforsøg samt sygdom

- Børnenes sygdom

- Egen sygdom

-

• Sekundære omstændigheder

- Økonomiske problemer

- Flytninger

Primære omstændigheder

Dødsfald

Den 28. maj 1998 indgik klageren ægteskab med [person2]. Den 21. januar 2001 vågner klageren op ved siden af sin mand og kan ikke spore livstegn. [person2] er død. [person2] har på daværende tidspunkt ingen sygdomme eller helbredsmæssige komplikationer. Derfor kommer [person2]s død også som et stort chok for klageren og den øvrige familie. Ambulancen tilkaldes og politiet indblandes på grund af den pludselige død. Klageren står tilbage med 3 fælles børn og en kæmpe følelsesmæssig sorg. Samtidig skal hun passe et arbejde og stå overfor store problemer vedrørende hussalg. Af egen læge bliver der iværksat en psykologbehandling for at bearbejde sorgen og chokket. Klageren og hendes børn er ikke parate til at modtage denne hjælp og reagerer alle i forskellige retninger.

Nyt ægteskab med efterfølgende skilsmisse som følge af psykisk terror og selvmordsforsøg

Efter [person2]s død føler klageren sig meget alene, og hun søger derfor desperat efter en at dele livet med. I sin søgen møder hun [person6], og i december 2001 gifter de sig. De flytter sammen, og hendes 3 børn følger med. Gennem ægteskabet udsættes klageren for psykisk terror. [person6] er enormt ustabil og psykisk syg. Han er maniodepressiv og har mange indlæggelser på psykiatrisk afdeling. Han er derfor konstant negativ, og dette påvirker klageren og hendes børn enormt meget. De lever i et hjem med negativ stemning og ubehag. Børnene er ikke kommet sig over faderens pludselig død, hvortil de præsenteres for en flygtig og utilregnelig ny mand. De skal forholde sig til ham som moderens nye kæreste, mens moderens ikke er kommet oven på tabet af sin tidligere mand. Dette påvirker balancen i hjemmet, og klagerens psykiske tilstand er enormt svækket. En dag i december 2005 er klageren i biografen med sine børn. Efter en hyggelig aften kommer de hjem til [person6], som gør klar til at hænge sig. Børnene oplever denne traumatiske episode, og det er mere, end hvad klageren kan holde til. Derfor vælger hun at lade sig skille den 22. december 2005.

Børnenes sygdomme

Klageren har 3 børn, der alle på deres måde har givet udfordringer i hverdagen.

Særligt vedrørende [person3]

[person3] er født med en sjælden genfejl, hvilket betyder, at han er under konstant observation af sygehus og læger fra Europa. Denne sygdom er så usædvanlig, at han deltager i så mange undersøgelser som muligt for at skabe mere klarhed. Han går i en specialklasse i [by2]. [person3] kræver konstant opsyn og pleje, idet han er socialbelastet og fungerer ikke som almindelige andre unge mennesker. Han kræver derfor meget af klagerens opmærksomhed, tid og omsorg. [person3] ønsker ikke at deltage i et forløb med en aflastningsfamilie, hvorfor alt ansvar er overladt til klageren som forælder.

Særligt vedrørende [person4]

[person4], den mellemste søn, udsættes også for en svær og belastet barndom. Han kan ikke bearbejde sin sorg og vrede over faderens død, hvilket giver ham psykiske belastninger. Han bliver beklageligvis kriminel og har en del problemer i skolen. Klageren har frustrationer og står magtesløs overfor sin søn. Hun kan ikke hjælpe ham, og han belaster hjemmet enormt. Klageren er utilpas og meget utryg, da hun ikke aner, hvornår politiet banker på døren.

Særligt vedrørende [person5]

Den ældste søn [person5] er svært belastet i skolen. Han fungerer ikke. Han er meget indelukket og har aldrig bearbejdet sorgen og tabet over faderen. Han er en stille dreng og utrolig tilbageholdende, hvilket giver udfordringer i skolen. Han trives på ingen måder og er ofte enormt ked af det. Derudover er [person5] ordblind, hvilket kræver særlig opmærksomhed og tid.

Som forælder til tre drenge, der har mistet deres fader pludseligt og med så svær opvækst, har klageren haft enormt meget at se til.

Egen sygdom

Særligt vedrørende depression

Klageren har haft et kaotisk, stresset og tragisk liv, hvilket desværre medførte en depression. Depressionen betød, at klageren har været meget trist, ikke har haft nogen energi og har haft dårligt selvværd. Herudover har hun haft problemer med at sove og koncentrere sig.

Særligt vedrørende hjertesygdom

Da tingene endeligt er ved at samle sig, skal klageren igennem en masse undersøgelser vedrørende sit hjerte. Lægerne formoder, at hun har en hjertesygdom. Klageren ved slet ikke, hvad hun skal stille op, og hun er på randen til et nervesammenbrud. Hjertesygdommen er blot prikken over i’et.

På baggrund af ovenstående mener repræsentanten, at der foreligger særlige omstændigheder, der uden tvivl berettiger klageren til at få genoptaget indkomstårene 2001-2007 ekstraordinært.

Sekundære omstændigheder

Økonomiske problemer

Efter tabet af sin første ægtefælle, [person2], kan klageren intet overskue. Hun betaler ikke sine regninger og tilsidesætter alt ansvar overfor disse. Hun er så langt nede, at disse blot bliver sorteret fra oveni de andre problemer. Kreditorerne bliver ved med at forfølge klageren. Hun ender derfor med at skylde flere hundrede tusind kroner væk og bliver indskrevet i RKI. På dette tidspunkt vælger hun at give op. Hun forsøger at leve livet med de midler hun har og lukker sig inde med sin kæreste. Hun reagerer ikke på omverdenens henvendelser og forholder sig indelukket for sig selv.

Flytninger

Endvidere har klageren haft store problemer med boligsituationen efter hendes skilsmisse med [person6]. Efter skilsmissen var det svært for klageren at finde et sted at bo til hende og hendes 3 børn. Sammen med sine børn flytter hun enormt mange gange og har opholdssted hos forskellige familiemedlemmer og venner. Denne utryghed gør klageren utrolig ustabil og sårbar, og hun kan intet overskue i hverdagen. Alt kollapser omkring hende. Det eneste hun forsøger på er at holde styr på sine børn og sørge for dem.

Afsluttende

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes. at der foreligger særlige omstændigheder, der efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, berettiger til ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2001-2007.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst senere end den 1. maj i det det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fremgår bl.a., at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår bl.a. tillige, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26.

Landsskatteretten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, idet klageren ved at eje anparter, uanset om hun har fået disse overdraget fra sin afdøde ægtefælle, har haft mulighed for at undersøge de skattemæssige konsekvenser af anparterne. Det er lagt til grund, at klageren hvert år har eller kunne have modtaget et regnskab fra interessentselskabet. Retten finder endvidere, at klagerens personlige forhold ikke kan føre til et andet resultat. Retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at genoptage skatteansættelsen for indkomstårene 2001 – 2007 inkl.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at betingelsen om, at anmodning om genoptagelse skal være fremsat senest 6 måneder efter den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26 ikke ses at være opfyldt, hvorfor der heller ikke i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, kan anses for at være grundlag for at genoptage de omhandlede skatteansættelser.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.