Kendelse af 03-05-2018 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2018

Indkomståret 2009

Faktiske oplysninger

Løn fra [virksomhed1] ApS

Klageren var i indkomståret 2009 hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1]. Selskabets aktivitet bestod i salg af kildevand. Selskabet blev opstartet den 21. december 2008 og opløst den 20. september 2013.

Af selskabets regnskab for indkomståret 2009 fremgår det, at selskabet havde en lønudgift på i alt 883.000 kr. Selskabets revisor [virksomhed2] har den 2. maj 2011 overfor SKAT oplyst, at der i årsregnskabet for 2009 er hensat 883.000 kr. som skyldig løn, og at beløbet er angivet elektronisk til SKAT. Revisoren har endvidere oplyst, at AM-bidrag udgør 70.640 kr., og at der ikke er indeholdt a-skat af beløbet.

I henhold til oplysning fra revisoren udgjorde [person1]s andel af lønnen 379.000 kr.

Af selskabet [virksomhed1] ApSs årsrapport for perioden 21. december 2008 – 31. december 2009 fremgår af balancens passiver pr. 31. december 2009 blandt andet Mellemregning med selskabsdeltagere 217.369 kr. og Anden gæld 629.749 kr.

Selskabet [virksomhed1] ApS har den 4. marts 2011 foretaget lønindberetning på klageren med 349.500 kr. Perioden er angivet til 12-2009.

Af Den uafhængige revisors påtegning af 31. maj 2010 i selskabet [virksomhed1] ApS’s regnskab for 2009 fremgår blandt andet, at

”Selskabet har i årets løb undladt at angive og afregne A-skat, AM-bidrag og ATP, hvilket er i strid med lovgivningen.”

Udlejning af ejendommen [adresse1]

Klageren var i indkomståret 2009 hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed3] ApS med cvr-nr. [...2]. Selskabet ændrede i 2012 navn, og der kom ny ejerkreds. Selskabet ejede i 2009 en fast ejendom beliggende [adresse1] i [by1].

Ejendommen var i indkomståret 2009 udlejet til [person1]s søn samt dennes familie. Det fremgår af cpr-registeret, at [person1]s søn, [person2] er tilflyttet [adresse1] den 1. marts 2009 og fraflyttet den 22. december 2011.

I henhold til kontospecifikation for selskabets konto 4905 Husleje, inkl. el og varme blev der alene indbetalt husleje i månederne april, maj og juni 2009.

Af lejekontrakt dateret 28. januar 2009 fremgår, at lejemålets samlede bruttoetageareal udgør 267 + 132 m². Lejemålet blev påbegyndt 1. april 2009. Lejemålet måtte ikke uden udlejers skriftlige samtykke benyttes til andet end privat beboelse. Den årlige leje var angivet til 114.600 kr., svarende til 9.550 kr. pr. måned. Depositum var aftalt til 0 kr., og forudbetalt husleje for april måned var aftalt til 9.550 kr. I kontrakten var der foretaget afkrydsning, både for at udlejer leverede varme fjernvarme/naturgas, og at lejer selv sørgede for opvarmning ved fjernvarme/naturgas. Det var angivet, at der var individuel måler for vand. Udlejer leverede el, og udlejer leverede fælles signalforsyning, som lejer selv skulle betale bidrag til. Den indvendige og udvendige vedligeholdelse påhvilede lejer. Med lejemålet fulgte inventar i form af komfur, køleskab, emhætte og opvaskemaskine.

Der blev lavet et tillæg til lejekontrakten den 25. juni 2009, hvoraf følgende fremgår:

”Der er konstateret råd og svamp i skunk og tagkonstruktionen på husets 1.sal

Det aftales derfor at lejer ikke skal betale husleje igen før skaderne er udbedret.

Det aftales også at udlejer har nøgle til ejendommen og kan komme og gå som det er Nødvendigt i reparations periode.

Forventet reparations periode ca. 4 mdr.”

Klageren har overfor selskabets revisor [virksomhed2] oplyst følgende som svar på SKATs anmodning om dokumentation for udbedring af skade vedrørende råd og svamp:

”Udbedringen af skaden i [by1] kan jeg desværre ikke dokumenterer yderligere.

Jeg udbedrede selv skaden og brugte diverse materialer fra mit byggeri i [by2].

Da jeg ikke kunne få erstatning fra sælger og min forsikring har jeg ikke gemt noget materiale, jeg havde ikke forventet at skat ville se yderligere dokumentation på dette, da der jo ikke er betalt husleje og der er et underskrevet tillæg til lejekontrakten.

Det er som jeg ser det ene og alene [virksomhed4] ApS der har mistet penge med denne sag.

Medens skaden blev udbedret kunne lejer ikke bruge l. sal, kælder og baggang og trappegang.

Over halvdelen af huset var byggeplads.

En del af tiden boede lejer hos familie og venner.

Skaden var til meget stor gene for lejer da familien have baby og [person3] var gravid. Graviditet, baby og hus svamp er ikke en god kombination.

Beskrivelse af skaden:

Træ beklædning, isolering og under tag på vægge og loft ved trappegang til 1.sal måtte fjernes. Nyt opsat og malet

Træ beklædning, isolering og under tag, på vægge og loft ved skorsten måtte fjernes. Nyt opsat og malet.

Taget på nord siden måtte nedtages og lægter skiftes, nyt under tag og omlægning af eksisterende tagsten.”

Af notat udarbejdet af klageren fremgår følgende:

”[adresse1], [by1]

[virksomhed4] ApS købte huset af Kreditforeningen til en meget fornuftig pris.

Der blev skrevet lejekontrakt med forkøbsret af huset til [person2] og [person3], Se lejekontrakt.

Lejer har betalt husleje:

2. april 9550kr.

4. maj 9550kr

3. juni 9550kr

Efter indflytning på [adresse2], [by1] opdager lejer at ejendommens 1. sal har svamp og råd i skunk og omkring skorstenen.

1.salen er derfor ubeboelig.

Det aftales derfor at lejer ikke skal betale husleje før skaderne er udbedret. Undertegnede udbedre selv skaderne.

Se tillæg til lejekontrakt.

1.sal kan igen tages i brug 1. januar 2010

Huset er købt af kreditforeningen uden nogen former for garanti, derfor er der ingen erstatning fra deres side.

Det er aftalt at lejer kan købe huset i løbet af 2011 for 1725.000kr”

Lejerne har søgt om boligstøtte ved [by3] Kommune den 16. juni 2010. Ved ansøgningen havde lejer angivet, at lejemålet blev påbegyndt den 1. marts 2009. Den aftalte husleje var angivet til 9.550 kr. om måneden, svarende til 114.600 kr. årlig. Aconto varmebidrag var angivet til 24.000 kr. årligt, varmekilden var angivet som gas/naturgas. Strøm betaltes med 16.000 kr. årligt. Det var angivet, at lejer ud over nettohusleje skulle betale for vand.

SKAT har i deres afgørelse af 25. juni 2012 beskattet klageren af maskeret udbytte vedrørende udlejning af ejendommen på 66.850 kr.

Skatteankenævnet har nedsat maskeret udbytte til 42.000 kr., idet skatteankenævnet anså førstesalen for at være ubeboelig i de 7 måneder, hvor der ikke var betalt husleje.

Af SKATs begrundelse for ændringerne vedrørende henholdsvis løn fra [virksomhed1] ApS og manglende huslejebetaling fremgik følgende:

”Modtaget løn fra [virksomhed1] ApS er skattepligtigt, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c 379.000 kr.

...

Hovedreglen er, at lønindtægt skal medregnes på retserhvervelsestidspunktet. [person1] indkomst forhøjes derfor med lønindtægten fra [virksomhed1] ApS på 379.000 kr.”

...

Maskeret udbytte i forbindelse med selskabet [virksomhed4] ApS udlejning af ejendommen [adresse1] til din søn. Beløbet er skattepligtigt jf. ligningslovens § 16 A 66.850 kr.

...

Set ud fra ejendommens størrelse, er det ikke dokumenteret, at skaden har haft et omfang, som medfører, at der ikke skal betales husleje.

Den manglende huslejebetaling kan derfor ikke begrundes ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt, men udelukkende fordi der er tale om udlejning mellem nærtstående personer.

Den manglende husleje på kr. 66.850 anses derfor som maskeret udbytte til [person1], jf. ligningslovens§ 16 A.

Der er mulighed for at foretage betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5.”

Skatteankenævns afgørelse

Nævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvor der er foretaget beskatning af yderligere løn med 379.000 kr.

Nævnet har ændret SKATs afgørelse vedrørende beskatning af maskeret udbytte. Nævnet har således nedsat beløbet til beskatning fra 66.850 kr. til 42.000 kr.

Nævnet har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”ad lønindkomst

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. også fast lønning som anført i litra c.

Hovedreglen er, at lønindtægt skal medregnes på retserhvervelsestidspunktet.

Det er således ikke afgørende for sagen, om [person1] har modtaget 379.000 kr. på sin bankkonto.

Ifølge sagens oplysninger har [person1] erhvervet endelig ret til lønnen i indkomståret 2009, hvorfor SKAT med rette har beskattet lønindkomsten i dette år.

Ifølge de foreliggende oplysninger er lønindkomsten da også godskrevet klager via mellemregning/anden gæld i selskabets regnskab i 2009 ligesom [person1]s revisor har oplyst, at beløbet er lønangivet.

Ankenævnet fastholder således SKATs afgørelse desangående.

Der henvises herunder til TfS 1999.658 som refereret under pkt. 5.2.

Det i klageskrivelsen anførte og det på møde den 4. april 2013 fremførte ses ikke at kunne begrunde et andet resultat.

ad maskeret udbytte - husleje

Ankenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet er enig med SKAT i, at du som udgangspunkt er skattepligtig af den manglende huslejebetaling til dit selskab, [virksomhed4] ApS, jf. Ligningslovens § 16 A.

Det er herefter spørgsmålet, om ejendommen som følge af råd og svamp var ubeboelig i den omhandlede periode på 7 måneder. Bevisbyrden herfor påhviler dig som klager.

På baggrund af sagens oplysninger, herunder også at der var en baby i husstanden, finder ankenævnet, at 1. salen i huset har været ubeboelig i omhandlede periode. Henset til m2-fordelingen ifølge BBR er det ankenævnets opfattelse, at en huslejebetaling under de givne forhold passende kan ansættes til kr. 6.000 pr. måned.

Nævnet fastsætter således maskeret udbytte i forbindelse med selskabet [virksomhed4] ApS' udlejning af ejendommen [adresse1] til din søn til 7 mdr. a 6.000 kr. eller kr. 42.000.

SKATs ansættelse nedsættes således med kr. 24.850 på dette punkt.

Det i klageskrivelsen anførte og det på møde den 4. april 2013 fremførte ses ikke at kunne begrunde et andet resultat - ankenævnet fastholder således sit forslag til afgørelse.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens løn skal nedsættes fra 379.000 kr. til 0 kr. samt at maskeret udbytte skal nedsættes fra 42.000 kr. til 0 kr.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

”Lønindkomst fra [virksomhed1] ApS

Skatteankenævnet anfører, at [person1] skal beskattes af løn fra [virksomhed1] ApS, hvor [person1] er medejer. Selskabet har i regnskabsåret 2009 haft en skyldig lønudgift på i alt kr. 883.000, hvoraf skatteankenævnet fastholder skattemyndighedens forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst med kr. 379.000.

Vi er ikke enige i, at [person1] skal beskattes af lønindkomst fra [virksomhed1] ApS og den skattepligtige indkomst skal derfor nedsættes med kr. 379.000 i indkomståret 2009.

Særligt omkring retserhvervelsesprincippet

Skatteankenævnet anfører i afgørelse af den 10. april 2013, at [person1] skal beskattes af lønindtægt fra [virksomhed1] ApS som følge af retserhvervelsestidspunktet.

Retserhvervelsesprincippet er den almindelige hovedregel om, at en indtægt skal regnes med ved indkomstopgørelsen på det tidspunkt, hvor der er erhvervet endelig ret til den.

Princippet bygger på en fortolkning af SL § 4, stk. 1, om "den skattepligtiges samlede årsindtægter (...) bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".

I praksis kan det i mange situationer diskuteres, hvornår der endeligt er erhvervet ret til et formuegode. Dette skyldes, at retserhvervelsesprincippet ikke giver et klart svar på, hvornår beskatningstidspunktet præcis er. Desuden er retserhvervelsesprincippet på forskellig måde modificeret blandt andet af kildeskattelovens regler om udbetaling og indeholdelse af skat ved a-indkomst.

Beskatningstidspunkter for visse almindelige indkomster

Lønindtægter og anden A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal med på indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Hvis udbetalingen bliver udskud, skal det dog med på indkomstopgørelsen senest seks måneder efter retserhvervelsen, eller ved ophøret af personens subjektive skattepligt. Se KSL § 42 og kildeskattebekendtgørelsen § 20 og § 22.

På baggrund af ovenstående kan det således konkluderes, at [person1] alene skal beskattes af lønindkomst i det øjeblik udbetalingen finder stede. Idet [person1] aldrig har erhvervet en lønindkomst fra [virksomhed1] ApS, skal han naturligvis ikke skal beskattes heraf.

Skattemyndigheden har endvidere ikke fremlagt dokumentation for, at [person1] har modtaget 379.000 kr. på sin bankkonto. Vi har, på trods heraf, indhentet kontoudtog for 2009 vedrørende [person1]s private konto, jf. bilag 2. Ud fra kontoudtogene ses det, at [person1] ikke har modtaget en lønindkomst fra [virksomhed1] ApS i 2009. Det vil derfor være åbenbart urimeligt og ukorrekt at beskatte [person1] heraf.

Maskeret udbytte

Skattemyndigheden har endvidere forhøjet [person1] med maskeret udbytte i forbindelse med udlejning af [virksomhed4] ApS' ejendom beliggende [adresse1] i [by1] til [person1]s søn.

Vi er ikke enige i denne forhøjelse, idet [person1]s søn har indbetalt til [virksomhed4] ApS for de 5 måneder, hvor der har været tale om udlejning. Perioden for udlejningen har været begrænset til de pågældende 5 måneder som følge af, at der blev konstateret råd og svamp. På denne baggrund har der ikke været tale om maskeret udbytte, som [person1] skal beskattes af. Vi mener derfor, at den skattepligtige indkomst for 2009 skal nedsættes med 66.850 kr.

Baggrunden for nedsættelse af den skattepligtige indkomst for 2009 skyldes, at [person1] ikke har haft rådighed over boligen på grund af råd og svamp.

Særligt omkring råd og svamp

Grunden til, at ejendommen beliggende [adresse1] i [by1] alene har været udlejet i 5 måneder i indkomståret 2009 skyldes, som tidligere nævnt, at ejendommen i de øvrige 7 måneder har været ubeboelig som følge af råd og svamp. [person1]s søn og familie har derfor været nødsaget til at flytte fra ejendommen i de resterende 7 måneder, hvorfor de naturligvis ikke har betalt husleje til [virksomhed4] ApS. Skatteankenævnet er dog af den overbevisning, at der skal betales husleje for alle 12 måneder i indkomståret 2009. I afgørelse af den 10. april 2013 fastslår skatteankenævnet dog, at [person1]s søn og familie umuligt har kunne benytte 1. salen i indkomståret 2009 som følge af råd og svamp samt udbedringen heraf. Skatteankenævnet vælger derfor, som følge heraf, at nedsætte huslejen fra kr. 9.000 til kr. 6.000, idet de mener, at familien fortsat har kunne anvende stueetagen.

Vi er ikke enige med skatteankenævnet i at der skal ske beskatning i de omhandlende 7 måneder,

idet der både har været konstateret råd og svamp i kælderen og på 1. salen.

Svampen lugtede grimt og bakterierne spredte sig gennem luften. Familien turde derfor ikke være i ejendommen af frygt for at der også var råd og svamp i stueetagen.

Særligt omkring skimmelsvamp

Skimmelsvamp, deuteromyceter, er et samlebegreb, som bruges inden for mikrobiologien om en gruppe af svampe, der har stor betydning for mennesker på grund af deres levevis i bestemte, økologiske nicher. De er fælles om at kunne udnytte organiske materialer som fødekilde. Skimmelsvampe ses som overtræk på det substrat, de lever på, og navnet hentyder til deres glinsende og skinnende udseende.

Det er den skjulte skimmel, der er den absolut farligste. Skimmelsvampen kan f.eks. sidde på undersiden af et gulv, som mangler en fugtstandsende membran, så fugten kan stige direkte op i træet. Den skade opdages først, når det begynder at lugte eller brædderne giver sig. En sådan skade kan fylde mange kvadratmeter og være sundhedsskadelig.

En anden og ligeså farlig skimmelsvamp kan sidde i husets indervægge. I ældre huse har husejeren mange gange isoleret ydervægge med fugt og skimmel til følge. Det kan føre til store områder med skjult skimmelsvamp. På kolde uisolerede ydervægge kan der også være skimmelsvamp, der først kommer til syne, når en kommode eller et andet møbel, der står tæt op ad væggen flyttes. Skimmelen kan sidde i tapetet, limen og pudslaget eller i de plader, der er sat op som isolering. Skimmelsvampen vil sommetider, men ikke altid, medføre en dårlig lugt.

Der skal hertil gøres opmærksom på at der er tale om et meget gammelt hus købt på tvangsaktion. Det er derfor ikke utænkeligt at et sådan hus er kraftig plaget af råd og svamp.

De fleste former for svampe kan være skadelige for personers helbred, primært skimmelsvamp. Når skimmelsvampen er aktiv, findes der svampesporer i luften. De kan være generende for personernes luftveje og slimhinder og kan give hovedpine, hvis personerne i en længere periode indånder luft med mange svampesporer.

Mennesker, som reagerer på skimmelsvampe, får typisk et eller flere af følgende symptomer:

Det var derfor vigtigt for familien ikke at blive boende i ejendommen, idet de ikke ønskede at udsættes sig selv for denne farer/risiko. Især det faktum, at familien bestod af en nyfødt baby, medførte, at familien, uden tøven, flyttede, da det gik op for dem, hvor hårdt plaget ejendommen var af råd og svamp. Et sundhedsskadeligt hus og en lille nyfødt baby hang ikke sammen. Dette må vurderes at være en helt naturlig reaktion som ville have opstået hos enhver anden familie. De ville simpelthen ikke risikere noget.

Skatteankenævnet anfører i afgørelsen, at bevisbyrden påhviler [person1]. Det er derfor op til [person1] at fremlægge dokumentation for, at der ejendommen har været ubeboelig.

Billeder

[person1] har tidligere været i besiddelse af billeder der kunne dokumentere, at sommerboligen var ubeboelig. Billederne viste hvordan svampen havde bredt sig i hele ejendommen, og billederne udgjorde derfor et synligt bevis.

Men på grund af en ødelagt computer er [person1] desværre ikke længere i besiddelse af disse billeder. Billederne blev sendt til [virksomhed2], som tidligere repræsenterede [person1]. Det har dog ikke været muligt at få billederne udleveret fra [virksomhed2].

Dog mener vi at det er fejlagtigt at konkludere, at ejendommen har været beboelig, blot fordi der ikke forligger synlig dokumentation for rå og svamp. Dette begrundes med, at råd og svamp, som tidligere nævnt, er kendetegnet ved at gemme sig i væggene og under gulvene, hvorfor den kan være skjult og dermed ikke altid synlig. Svampen er dog fortsat yderst farlig i form af den sundhedsfarlige lugt, og det vil være uforsvarligt at blive boende i ejendommen.

Forsikring

Ejendommen blev købt på tvang, hvorfor ingen forsikringsselskaber ville tegne forsikring. Grundet den manglende forsikring, måtte [person1] selv udbedre skaderne på ejendommen. Til udbedring anvendte [person1] materialer fra hans byggeri i [by2]. Udbedringerne kan derfor ikke dokumenteres ved forsikringsdokumenter eller ved kvitteringer på materialer.

På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at [person1] skal beskattes af maskeret udbytte, hvorfor der skal ske en nedsættelse med kr. 42.000,00.”

SKATs supplerende udtalelse til klagen

SKAT har i supplerende udtalelse til klagen anført følgende:

”Du har bedt om at få oplyst og dokumenteret i hvilken omfang selskabet har lønoplyst den angivne løn på 379.000 kr.

Det fremgår af [virksomhed1] ApS´ årsrapport for 2008/2009, at der er udbetalt løn og gage for indkomstperioden med i alt 883.000 kr. Det fremgår af passivposterne pr. 31. december 2009, at der er en mellemregning med selskabsdeltagere på 217.369 kr. og anden gæld på 629.749 kr.

Det fremgår af selskabets lønindberetninger til Detail-COR, at selskabet har indberettet 0 kr. i løn for kalenderåret 2008 og 853.500 kr. for kalenderåret 2009. Indberetningen for kalenderåret 2009 er modtaget hos SKAT i marts måned 2011.

Den 4. marts 2011 bliver der indberettet 349.500 kr. i bidragspligtig A-indkomst for [person1], indberetningen er foretaget på december måned 2009.

På grund af den sene indberetningsdato bliver A-indkomsten ikke automatisk overført til selvangivelsen.

Du har bedt om at få oplyst, om [person1] har fået lønnen udbetalt? Har et tilgodehavende i selskabet? Eller den er ført over mellemregning? Hvilken lønperiode?

Det fremgår af vedlagte sagsfremstilling pkt. 1.1., at modposten til lønudgiften på i alt 883.000 kr. er 454.500 kr. som anden gæld, og 428.500 kr. er posteret i posten mellemregning med selskabsdeltagerne. Det fremgår desuden, at pr. 31. december 2010 er der ikke udbetalt beløb af den skyldige opgjorte løn pr. 31. december 2009. Dog skulle der ifølge det oplyste være udbetalt et ”lån” til en af de ansatte – ca. 110.000 kr.

Det fremgår af vedlagte sagsfremstilling pkt. 1.3. samt vedlagte mailkorrespondance, at revisor har haft møde med anpartshaverne [person1] og [person4], hvor der har været gennemgang af sagen og hvor den mest praktiske løsning med lønangivelse for 2009 er vurderet. Lønnen i årsregnskabet for 2009 på kr. 883.000 kr. er angivet elektronisk som løn til [person1] med 379.000 kr. og [person4] med 504.000 kr.

Det fremgår af mailkorrespondancen med revisor, at anpartshaverne er orienteret om lønfordelingen i henhold til revisors mail, der må således også have været en accept af beskatningsåret.

Det fremgår ikke af det foreliggende materiale, hvorledes [person1]s løn fordeler sig på henholdsvis mellemregning og skyldig løn pr. 31. december 2009, men det fremgår af selskabets årsrapport for indkomståret 2010, at anden gæld er faldet fra 629.749 kr. til 146.640 kr., deraf må det kunne udledes, at lønnen ikke er bogført som gæld men som mellemregning pr. 31. december 2010.”

Landsskatterettens afgørelse

Lønindkomst fra [virksomhed1] ApS

Ifølge statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f.eks. også fast lønning som anført i litra c.

Hovedreglen er, at indtægter skal medregnes på retserhvervelsestidspunktet.

Det fremgår dog af § 19, stk. 1 i den dagældende kildeskattebekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1520 af 14. december 2006), som vedrører lønindtægter, at A-indkomst, der kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, beskattes i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Det fremgår også, at hvis udbetaling ikke fundet sted 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til indkomsten, skal beløbet beskattes på dette tidspunkt.

Selskabet [virksomhed1] ApS har i regnskabet for 2009 fratrukket lønudgifter på i alt 883.000 kr. Selskabets revisor har oplyst, at klagerens andel af lønudgiften udgør 379.000 kr.

Selskabet har den 4. marts 2011 lønoplyst en løn hos klageren på 349.500 kr. Ved angivelsen er anført perioden 12-2009. Af selskabets balance under passiver pr. 31. december 2009 fremgår blandt andet Mellemregning med selskabsdeltagere på 217.369 kr. og Anden gæld 629.749 kr.

Klageren anses for at have erhvervet ret til lønindtægten i indkomståret 2009 og indtægten er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Der er herved lagt vægt på, at selskabet har lønoplyst indtægt på klageren, og klageren pr. 31. december 2009 har et tilgodehavende i selskabet.

I det foreliggende tilfælde, hvor klageren har et tilgodehavende i selskabet for den manglende lønudbetaling, udskydes beskatningstidspunktet ikke efter kildeskattebekendtgørelsen. Der henvises til praksis ved SKM2016.526.LSR (afgørelsen er indbragt for byretten). Her fandt Landsskatteretten, at kildeskattebekendtgørelsen ikke medfører, at beskatningstidspunktet for optjent løn udskydes i et tilfælde, hvor den manglende lønudbetaling må anses som lån eller tilskud til selskabet.

Der ses ikke at være uenighed mellem klageren og SKAT/ankenævnet om beløbet til beskatning. Klageren har ikke gjort indsigelse mod selve beløbet på 379.000 kr., som han ifølge ankenævnet har erhvervet ret til i indkomståret 2009.

Landsskatteretten stadfæster ankenævnets afgørelse på dette punkt.

Maskeret udbytte - husleje

Såfremt selskabet [virksomhed3] ApS, hvori klageren var hovedanpartshaver i indkomståret 2009, stillede parcelhuset [adresse1], [by4] vederlagsfrit til rådighed for klagerens søn i en periode i indkomståret 2009, er Landsskatteretten enig med ankenævnet i, at klageren som følge af ligningslovens § 16 A er skattepligtig af den manglende huslejebetaling som maskeret udbytte fra selskabet til klageren.

Der foreligger en lejekontrakt af 28. januar 2009, hvoraf fremgår, at lejemålet påbegyndes den 1. april 2009. Ved ansøgning om boligstøtte den 16. juni 2010 har både sønnen og klageren anført, at lejemålet blev påbegyndt 1. marts 2009. Klagerens søn har ifølge cpr-registeret haft bopæl på adressen i perioden 1. marts 2009 til 22. december 2011.

Der er ikke betalt husleje for marts måned. Da klagerens søn ud fra ovennævnte har haft bopæl på adressen fra 1. marts 2009 anses klageren, at være skattepligtig af maskeret udbytte fra selskabet vedrørende den manglende huslejebetaling på 9.550 kr.

Af tillæg til lejekontrakten dateret 25. juni 2009 fremgår, at der er konstateret råd og svamp på 1. salen. Det aftales, at lejer ikke skal betale husleje før skaderne er udbedret og udlejer har adgang til ejendommen, som det er nødvendigt i reparationsperioden, som forventes at vare 4 måneder.

Det er herefter spørgsmålet, om ejendommen som følge af råd og svamp var ubeboelig i de efterfølgende 6 måneder. Bevisbyrden herfor påhviler klageren.

Af tillægget til lejekontrakten fremgår det ikke, at lejerne ikke har kunnet bebo ejendommen, mens skaderne blev udbedret.

Klageren har ikke fremlagt nogen form for dokumentation for skadernes omfang.

Landsskatteretten kan på det foreliggende grundlag tilslutte sig ankenævnets begrundelse, hvor 1. salen af parcelhuset er anset for ubeboelig i den omhandlede periode.

Ankenævnet har med udgangspunkt i en kvadratmeterfordeling ifølge BBR (bygnings- og boligregisteret) ansat den manglende huslejebetaling til 6.000 kr. pr. måned.

Landsskatteretten kan tilslutte sig ankenævnets skøn over manglende huslejebetaling på 6.000 kr. i de 6 måneder fra juli til og med december 2009.

Landsskatteretten ansætter således maskeret udbytte i forbindelse med selskabet [virksomhed4] ApS' udlejning af ejendommen [adresse1] til klagerens søn til 1 måned a 9.550 kr. og 6 måneder a 6.000 kr. eller i alt 45.550 kr.

Ankenævnets ansættelse forhøjes således med 3.550 kr. på dette punkt.