Kendelse af 13-07-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

SKAT har pålagt selskabet pligt til at indeholde A-skat med 30 % og AM-bidrag med 8 % for perioden 1. juli 2011 - 31. december 2012, i alt 213.600 kr., i forbindelse med betaling af vederlag til udenlandske arbejdsgivere, herunder [virksomhed1], for leje af udenlandsk arbejdskraft, samt hæftelse for ikke indeholdte beløb.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår indeholdelsespligten og hæftelsen, idet forhøjelsen dog ændres fra 213.600 kr. til 137.486 kr.

Faktiske oplysninger

[virksomhed2] ApS udfører byggeopgaver efter regning og tilbud.

[virksomhed3] ApS er hovedanpartshaver i [virksomhed2] ApS.

Der er lønoplyst to mindre lønninger for kalenderåret 2013, men det fremgår af en revisorerklæring, at selskabet ikke har indeholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag af lønudbetalinger, og der er ikke sket lønindberetning af løn til personer, der ikke er ansat i virksomheden.

SKATs opgørelser er baseret på et skøn på baggrund af de foreliggende oplysninger, idet SKAT ikke har modtaget svar på indkaldelse af regnskabsmateriale.

SKAT har skønsmæssigt opgjort beregning af arbejdsudlejeskat for perioden 1. juli 2011 - 31. december 2012 til 600.000 kr. Grundlaget er skønnet vederlag til udenlandske virksomheder og selvstændige.

Opgørelsen er foretaget således:

Beregnet AM-bidrag - 8 %af 600.000 kr. 48.000 kr.

Beregnet arbejdsudlejeskat 30 % af (600.000 kr. - 48.000 kr.) 165.000 kr.

SKATs samlede krav udgør herefter 213.600 kr.

SKAT har anført, at man er blevet opmærksom på, at selskabet anvender udenlandsk arbejdskraft via registreringer i RUT-registeret, herunder den polske virksomhed [virksomhed1] i 2011 og

2012.

SKAT har i brev af 14. januar 2013 anmodet om kontospecifikationer, kontrakter og fakturaer vedrørende brug af udenlandske byggefirmaer og udenlandske selvstændige, men SKAT har ikke modtaget materiale eller anden henvendelse fra selskabet.

SKATs afgørelse

Efter en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger er det SKATs opfattelse, at selskabet er pligtig til at betale arbejdsudlejeskat.

Der er i denne forbindelse bl.a. henset til, at:

- Det fremgår af revisorerklæring til årsrapporten 2011 / 12, at selskabet ikke har indeholdt og afregnet A-skat og AM-bidrag af lønudbetalinger, og der er ikke sket lønindberetning af løn til personer, der ikke er ansat i virksomheden. SKAT antager, at der er tale om manglende lønindberetning og betaling af arbejdsudlejeskat.

- SKAT har konstateret, at den polske virksomhed [virksomhed1] har indberettet [virksomhed2] ApS som hvervgiver i både 2011 og 2012.

- Selskabet har alene indberettet to mindre lønninger i 2012, og det er derfor SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS har benyttet underleverandører til at udføre byggeopgaver.

Selskabet er derfor indeholdelsespligtigt af AM-bidrag i henhold til arbejdsmarkedsbidragslovens § 11, stk. 1, og lønmodtagerskat i henhold til kildeskattelovens § 46, stk. 1, af løn m.v. til de indlejede medarbejdere.

Det er SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS hæfter for manglende indeholdelse af skatter og bidrag i henhold til kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedslovens § 15, stk. 2.

Det er endvidere SKATs opfattelse, at selskabet har udvist forsømmelighed derved, at man har beskæftiget medarbejdere på lønmodtagerlignende vilkår og haft instruktionsbeføjelsen over dem uden at sikre, at der blev indeholdt A-skat i henhold til reglerne, som er beskrevet i SKATs vejledninger.

Selskabets opfattelse

Selskabet har påklaget SKATs afgørelse.

Som begrundelse har selskabet anført følgende:

1. Det arbejde, som selskabet har fået udført af udenlandsk arbejdskraft, drejer sig om mundtligt tilbudsarbejde. Tilbuddet og udførelse af arbejdet er på samme vilkår, som for de danske firmaer, som selskabet bruger på samme arbejdspladser.
2. Arbejdet har bestået i nedrivning og klargøring af byggepladsen, hvorfor der ikke er nogen udgifter til materialer.
3. Det er entreprenøren selv, der uddeler arbejdet og kommunikerer med deres ansatte, ligesom for de danske virksomheder.
4. [virksomhed2] ApS står for at projektudvikle, hvilket består i, at der uddeles arbejde til entreprenører i forskellige faggrupper og selskabets dialog med de forskellige chefer foregår på byggemøder. Hvis selskabet skulle kommunikere med firmaernes ansatte ville selskabet påtage sig et ansvar, så det afstår selskabet sig fra - både for så vidt angår danske og udenlandske virksomheder.
5. Selskaber mener, at der med SKATs afgørelse må foreligge en misforståelse.

Selskabet har fremlagt kopi af en række fakturaer udstedt i perioden 13. december 2011 - 5. november 2012 af to virksomheder benævnt [virksomhed1] til selskabet. Den ene virksomhed er beliggende i [by1]; den anden i [by2]. Ifølge fakturaerne er der udført "renovation works".

SKATs udtalelse

SKAT har om de fremlagte fakturaer anført, at indehavere af virksomhederne er angivet at være henholdsvis [person1] og [person2]. Der er anført to forskellige adresser på fakturaerne og to forskellige polske NIP-numre.

SKAT har opgjort de af selskabet fremlagte fakturaer til i alt 386.195 kr. i perioden 13. december 2011 - 5. november 2012.

SKAT har anført, at selskabet ikke har fremlagt saldobalance, kontospecifikation m.v., ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for betalinger af de to polske virksomheder.

Det fremgår af de fremlagte fakturaer, at arbejdet må være udført i henholdsvis vinter/forår 2011/12 ([person2]) og i efteråret 2012 ([person1]).

SKAT mener derfor, at vurderingen af arbejdsforholdet skal foretages efter to regelsæt (før og efter lovændring pr. 19. september 2012).

[virksomhed2] ApS har oplyst, at der er tale om mundtligt aftalt tilbudsarbejde. Der er ikke fremlagt nogen form for korrespondance eller aftaler/kontrakter.

Vedrørende arbejde udført før den 19. september 2012:

[virksomhed2] ApS har ikke løftet bevisbyrden for:

- At der er tale om et egentligt entrepriseforhold (manglende kontrakter).
- At [virksomhed1] har påtaget sig risici og ansvar for fejl og mangler som sædvanligt i entrepriseforhold.
- At arbejdet har været udbudt til andre som anført i klagen til Landsskatteretten.
- At der er sket betaling i overensstemmelse med kontrakter og fakturaer.
- At den overordnede ledelse af arbejdet har påhvilet [virksomhed1]. Det fremgår af brev af 9. juli 2013, at [virksomhed2] ApS byggestyrer og sørger for, at entreprenørerne udfører deres arbejde korrekt.
- At hovedparten af arbejdsredskaber og materiel er stillet til rådighed af [virksomhed1], idet det ikke fremgår skriftligt. SKAT finder det usandsynligt, at der ikke er medgået materialer ved nedbrydningen eller anvendt maskiner/lejet maskiner til arbejdet og bortskaffelse af nedrevne byggematerialer.
- Arbejdet må anses for udført på en arbejdsplads, som [virksomhed2] ApS har haft ansvaret for.
- At vederlaget ikke er beregnet efter medgået tid m.v. Der er ingen dokumentation for, at der er betalt aconto som anført i brev af 9. juli 2013 på grundlag af aftalt fast pris.
- At [virksomhed2] ApS ikke har fastsat antallet af arbejdstagere og deres kvalifikationer.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS er indeholdelsespligt af arbejdsudlejeskat.

Arbejde udført efter 19. september 2012:

Det fremgår af klagen til Landsskatteretten, at [virksomhed2] ApS produktudvikler og uddeler arbejde til entreprenører i forskellige faggrupper.

Det fremgår af brev af 9. juli 2013, at [virksomhed2] ApS byggestyrer og sørger for, at entreprenørerne udfører deres arbejde korrekt.

Forretningsområdet er ifølge årsrapporten 2011/2012 byggeopgaver efter regning og tilbud.

På det foreliggende grundlag er det SKATs opfattelse, at de udførte arbejdsopgaver, jf. fremlagte fakturaer, er en integreret del af [virksomhed2] ApS' forretningsområde, og at de udførte arbejdsopgaver er omfattet af arbejdsudlejereglerne.

Konklusion:

Det er fortsat SKATs opfattelse, at [virksomhed2] ApS er indeholdelsespligtig af arbejdsudlejeskat fra stiftelsestidspunktet og til dato, primært på grund af manglende aftaler/kontrakter på udførte arbejdsopgaver.

SKAT har ikke tilstrækkelige oplysninger og dokumentation til at lave en talmæssig opgørelse, idet fremlagte fakturaer ikke er dokumentation for [virksomhed2] ApS' samlede anvendelse af udenlandske virksomheder fra stiftelsestidspunktet og til dato.

SKAT kan på grund af manglende dokumentation ikke konstatere, om der er sket faktisk betaling af de fremlagte fakturaer, og SKAT kan ikke tage stilling til eventuelle hæftelsestidspunkter for arbejdsudlejeskat.

Landsskatterettens afgørelse

Indeholdelsespligt

Det er ubestridt, at [virksomhed1] ikke havde fast driftssted i Danmark, ligesom det er ubestridt, at de ansatte hos [virksomhed1] ikke omfattes af fuld skattepligt til Danmark.

Pligt til at svare indkomstskat omfatter bl.a. personer, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet (arbejdsudleje), jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3.

Vurderingen af, om der foreligger arbejdsudleje, foretages ud fra en række forskellige forhold, herunder bl.a., hvem der har det overordnede ansvar for og leder arbejdet, hvem der bærer risikoen, herunder den økonomiske risiko, for arbejdet, om arbejdet skal udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over, om vederlaget er beregnet efter medgået tid, samt hvem der har stillet arbejdsredskaber og materiel til rådighed.

Det er SKAT, der har bevisbyrden for, at en entreprisekontrakt reelt omhandler arbejdsudleje. Hvis en aftale er uklar, og/eller hvis parterne ikke har efterlevet den, kan det dog blive skatteyderen, der skal godtgøre, at der foreligger entreprise.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at selskabets aftaler med [virksomhed1] skal anses for aftaler om arbejdsudleje.

Retten har herved bl.a. lagt vægt på, at der ikke på trods af anmodning herom er fremlagt skriftlige aftaler vedrørende det arbejde, som [virksomhed1] har udført, og at de fremlagte fakturaer ikke indeholder regulering af flere forhold, som sædvanligvis reguleres i entreprisekontrakter. Det drejer sig f.eks. om tidspunktet for arbejdets udførelse, vilkår om betaling og aftaler om ansvar ved kontraktbrud.

Endvidere er der lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger om, hvorledes de fakturerede beløb er gjort op, at der ikke er fremlagt udfyldte timesedler fra ansatte hos [virksomhed1] eller lignende aftaler, ligesom der ikke er fremlagt aftaler, der indeholder bestemmelser om mangler og misligholdelse i forbindelse med arbejdets udførelse.

Retten er derfor af den opfattelse, at selskabet må anses for at have haft det primære ansvar for arbejdet.

Når der ikke foreligger aftaler eller anden specifikation vedrørende et arbejde, må selskabet nødvendigvis have haft i hvert fald en overordnet ledelse og instruktion. Selskabet har ikke godtgjort, at disse instruktioner var af så overordnet karakter, at det ikke kan siges at have haft instruktionsbeføjelsen.

Når der foreligger arbejdsudleje, er vederlaget til de udenlandske arbejdstagere omfattet af skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 3. De er herefter skattepligtige af A-indkomst, dvs. enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold. Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1.

I forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Indeholdelsespligten ved udbetaling af A-indkomst påhviler den, for hvem arbejdet udføres, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1. I forbindelse med arbejdsudleje skal indeholdelsen ske med 30 %, jf. kildeskattelovens § 48 B.

Personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet, skal endvidere betale arbejdsmarkedsbidrag. Lønnen kan dog være fritaget for bidrag, såfremt de pågældende personer er omfattet af hjemlandets sociale sikring, jf. den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 7, stk. 1, litra a, og § 11, stk. 1.

I den foreliggende sag er der ikke fremlagt dokumentation for, at de ansatte hos [virksomhed1] var omfattet af social sikring i Polen, hvorfor de ikke kan fritages for betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Foreligger der ikke oplysninger om, hvor meget de udenlandske arbejdstagere har fået i løn, beregnes de indeholdelsespligtige beløb efter praksis på grundlag af fakturerede beløb. Selskabet har imidlertid ikke fremlagt regnskabsmateriale eller lignende, hvoraf fremgår, hvad selskabet har betalt til ansatte hos [virksomhed1].

Retten er herefter enig med SKAT i, at der må foretages en skønsmæssig opgørelse af de indeholdelsespligtige beløb, der dog efter omstændighederne kan fastsættes til det beløb, der svarer til de fremlagte fakturaer, dvs. 386.195 kr. Beregnet AM-bidrag og arbejdsudlejeskat kan herefter opgøres til 8 % af 386.195 kr., eller til 30.896 kr., samt 30 % af 386.195 kr. - 30.896 kr., eller 106.590 kr., dvs. i alt 137.486 kr.

Den påklagede forhøjelse ændres derfor fra 213.600 kr. til 137.486 kr.

Hæftelsen

Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, er over for det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side. Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og den dagældende arbejdsmarkedsfondslovs § 15, stk. 2.

Ud fra sagens oplysninger er det Landsskatterettens opfattelse, at der ikke har foreligget en sådan uklarhed om selskabets indeholdelsespligt, at det kan fritages for hæftelsesansvar for den manglende indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag og A-skat. Der ses endvidere ikke at være fremlagt oplysninger, der kan fritage klageren for hæftelsen.

Den påklagede afgørelse vedrørende hæftelsen stadfæstes derfor.