Kendelse af 21-09-2016 - indlagt i TaxCons database den 29-10-2016

Sagens emne

Faktiske oplysninger

Klageren var i 2009 og 2010 lønansat i både [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

Klagerens samlever [person1] er hovedanpartshaver i begge selskaber, med en ejerandel på 50 % af anpartskapitalen.

Bilen af mærket Mercedes S420 blev anskaffet i 2007 for 1.350.000 kr. af selskabet [virksomhed2] ApS. Registreringsafgiften udgjorde kun 200.954 kr., da bilen blev indregistreret til brug for hyrevogn.

[virksomhed2] udlejede bilen til en taxavognmand i 2 år, hvorefter bilen var frikørt. Den 23. april 2009, efter udlejningsperioden, blev bilen solgt til [virksomhed1] ApS for 494.000 kr.

[virksomhed2] istandsatte bilen efter udlejningsperioden for 149.439 kr. Fakturadatoen er 29. maj 2009. Reparationsdatoen ifølge fakturaen er 6. maj 2009.

Klageren fik stillet bilen til rådighed fra den 1. juli 2009 af [virksomhed1] ApS.

Bilen blev efterfølgende stillet til rådighed for klagerens samlever.

I 2011 blev bilen solgt tilbage til [virksomhed2] ApS.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende fri bil med 37.362 kr. for 2009 og 87.520 kr. for 2010.

I forbindelse med klagerens ansættelse i [virksomhed1] ApS fik hun stillet en Mercedes S420 til rådighed i 6 måneder i 2009 samt hele 2010. Der er indeholdt 5.500 kr. pr. måned.

Det er SKATs opfattelse, at det indeholdte beløb er for lavt.

Da der er tale om en tidligere hyrevogn, udgør beregningsgrundlaget anskaffelsesprisen samt istandsættelsesudgifter ved anskaffelsen.

Specifikation af beregningsgrundlaget:

I 2009 skal der ikke tillægges grøn ejerafgift, hvorfor værdien nedsættes til:

Det fremgår af ligningsvejledningen, afsnit C.A.5.14.1.1, at såfremt arbejdsgiveren stiller en bil til rådighed, som den ansatte kan anvende privat, er der tale om et skattepligtigt personalegode, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det fremgår af ligningsvejledningens afsnit C.A.5.14.1.7, vedrørende værdiansættelsen følgende vedrørende tidligere hyrevogne:

”Hyrevogne

Det samme beregningsgrundlag gælder tidligere hyrevogne, der anskaffes uden at der bliver betalt registreringsafgift. Følgende skal lægges til anskaffelsessummen:

De istandsættelsesudgifter, som virksomheden har haft

Eventuelle leveringsomkostninger

Udgifter til tilbehør.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af klagerens indkomst vedrørende fri bil nedsættes til 28.710 kr. for 2009 og 57.420 kr. for 2010.

Repræsentanten har i klagen anført følgende:

” FAKTUM OM KLAGER:

Klager er ansat i selskabet [virksomhed1] ApS.

I 2009 fik klager stillet en Mercedes S420 til rådighed. Selskabet havde anskaffet bilen fra selskabet [virksomhed2], jf. overdragelsesaftalen jf. bilag 2.

Overdragelsessummen udgjorde 494.010 kr.

SKATs AFGØRELSE

SKAT har jf. bilag 1 foretaget forhøjelser af klagers indkomst, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 for indkomstårene 2009 – 2010.

SKAT er af den opfattelse at de omkostninger som sælgerselskabet har afholdt vedrørende den solgte bil skal tillægges beskatningsgrundlaget for køber – selskabets medarbejder (klager).

Der henvises i det hele til bilag 1.

ANBRINGENDER:

Det pågældende køretøj er ubestridt en frikørt hyrevogn.

Beskatningsgrundlaget for frikørte hyrevogne fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.

Tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, skal efter bestemmelsens ordlyd værdiansættes til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Dette uddybes i ligningsvejledningen jf. tillige SKATs henvisning jf. bilag 1 side 2 med at istandsættelsesudgifter som virksomheden har haft skal tillægges anskaffelsessummen.

I nærværende sag er bilen solgt til [virksomhed1] ApS på markedsvilkår til 494.010 kr. hvilket ligeledes er ubestridt. De udgifter der har været i forhold til bilen er slet ikke afholdt af klagers ”arbejdsgiver” eller virksomheden [virksomhed1] ApS.

Bilen er således købt af [virksomhed1] ApS efter at der har været afholdt udgifter. Prisen udgjorde 494.010 kr. inkl. eventuelle udgifter som var afholdt af sælger [virksomhed2] ApS.

Det er derfor alene arbejdsgivers anskaffelsespris på 494.010 kr. der kan lægges til grund som relevant og korrekt beskatningsgrundlag.

***

Fri bil beskatningen skal således i 2009 – 2010 opgøres således:

SKATs udtalelse til klagen

Det anføres i klagen, at istandsættelsesudgiften på 149.000 kr. ikke udføres af klagerens arbejdsgiver [virksomhed1] ApS, hvorfor de ikke skal medtages i beregningsgrundlaget for fri bil.

Det er SKATs opfattelse, at istandsættelsesudgiften skal medtages. Det er korrekt, at [virksomhed2] har afholdt og fratrukket udgiften, men reparationen foretages efter overtagelsesdatoen den 23. april 2009. Bilen blev indregistreret 19. april 2007 og må have kørt taxa mindst indtil 19. april 2009, for at overholde 2-års kravet i forbindelse med frikørsel.

Det er ikke afgørende hvem der afholder udgiften, da selskaberne er interesseforbundne, og klageren er ansat i begge selskaber. Det afgørende er, at udgiften er afholdt efter bilen har kørt som taxa.

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten er fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling:

” INDSIGELSER VEDRØRENDE FORSLAG TIL AFGØRELSE FOR [person2], J.NR. 13-0217025

I forlængelse af Skatteankestyrelsens skrivelse af den 21. januar 2016 vender jeg hermed tilbage i sagen. De ved klageskrivelse af den 27. juni nedlagte påstande fastholdes.

SKATTEANKESTYRELSENS FORSLAG TIL AFGØRELSE

Skatteankestyrelsen har i overensstemmelse med SKATs afgørelse og høringssvar, jf. forslaget s. 4f lagt til grund at klager er ansat såvel i [virksomhed1] ApS samt i [virksomhed2] ApS og har videre anført at:

”Da selskaberne anses for interesseforbundne, og da istandsættelsesudgifterne er afholdt, efter bilen er frikørt og efter salget til [virksomhed1] ApS, er det ikke afgørende, at det er [virksomhed2] ApS og ikke [virksomhed1] ApS, der har afholdt udgiften.”

ANBRINGENDER:

Selskaberne er ikke som antaget af Skatteankestyrelsen og SKAT interesseforbundne i henseende til nærværende sag. Selskabet [virksomhed2] ApS er ejet af [virksomhed3] ApS med 50 % samt [virksomhed4] med 50 %. [person1] ejer sammen med [virksomhed1], [virksomhed1] ApS, med 50 % hver.

Således ville [person3] aldrig gå med til at selskabet [virksomhed2] ApS afholdte udgifter som rettelig skulle bæres af [virksomhed1] ApS, ligesom [virksomhed1] aldrig ville gå med til at betale udgifter for [virksomhed2] ApS. Der er derfor såvel faktuelt som juridisk modstående interesser selskaberne imellem i forhold til udgiftsafholdelse. SKAT og Skatteankestyrelsens antagelser omkring interessesammenfald er således ikke korrekte. Hertil kommer, at klager ikke er hovedanpartshaver i nogle af selskaberne og at der ikke er hjemmel til at sidestille hende med en sådan i skattelovgivningen. Forslaget til afgørelse beror således på et klart forkert juridisk grundlag.

Beskatningsgrundlaget for frikørte hyrevogne fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, 5. pkt.

Af bestemmelsen fremgår det udtrykkeligt at:

”For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter.”

Bilen er, jf. sagens bilag 2, i april 2009 solgt fra [virksomhed2] ApS til [virksomhed1] ApS på markedsvilkår til 494.010 kr. De udgifter, der har været afholdt i forhold til bilen, er ikke afholdt af [virksomhed1] ApS og er således indeholdt i den købesum som var aftalt, jf. bilag 2. Efter bestemmelsen i Ligningslovens § 16, stk. 4.

Bilen er således købt af [virksomhed1] efter at der har været afholdt udgifter. Prisen udgjorde 494.010 kr. inkl. eventuelle udgifter, som var afholdt af sælger [virksomhed2] ApS. Selskaberne har de facto ikke sammenfaldende interesser som ovenfor nævnt og lovens ordlyd hjemler ikke beskatning som foreslået af Skatteankestyrelsen.

Det er derfor alene arbejdsgivers anskaffelsespris på 494.010 kr. der kan lægges til grund som relevant og korrekt beskatningsgrundlag.”

SKATs udtalelse af 30. marts 2016

SKAT har udtalt følgende:

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev af 16. marts 2016 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Mercedes S 420 – indkomstrene 2009 (6 mdr.) og hele 2010

SKAT fastholder, at istandsættelsesudgifterne på bilen skal indgå i beskatningsgrundlagt for fri bil.”

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har fremsat følgende bemærkninger til SKATs udtalelse:

”I forlængelse af SKATs udtalelse af den 30. marts 2015 i ovennævnte sag, henvises til det i klageskrivelsen samt det ved skrivelse af 26. februar anførte, som i det hele fastholdes.”

Landsskatterettens afgørelse

Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver for den skattepligtiges private benyttelse, beregnes som en årlig værdi på 25 % af den del af bilens værdi der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 % af resten. Bilens værdi udgør mindst 160.000 kr. Hvis bilen er anskaffet af arbejdsgiveren højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi i det år, hvori første indregistrering er foretaget, og i de to følgende indkomstår til den oprindelige nyvognspris og herefter 75 % af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end 3 år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter, jf. ligningslovens § 16, stk. 4.

Det er ubestridt, at klageren skal beskattes af fri bil. Spørgsmålet i sagen vedrører således alene beregningsgrundlaget for værdi af fri bil.

Da der er tale om en tidligere hyrevogn, udgør beregningsgrundlaget arbejdsgiverens anskaffelsespris samt istandsættelsesudgifter ved anskaffelsen.

Bilen er stillet til rådighed for klageren af selskabet [virksomhed1] ApS.

Istandsættelsesudgiften på i alt 149.439 kr. er afholdt af selskabet [virksomhed2] ApS. Ifølge faktura er udgiften afholdt den 29. maj 2009, altså efter salget af bilen til [virksomhed1] ApS den 23. april 2009.

Klageren er ansat i begge selskaber, og klagerens samlever er hovedanpartshaver i begge selskaber.

Da selskaberne anses for interesseforbundne, og da istandsættelsesudgiften er afholdt, efter bilen er frikørt og efter salget til [virksomhed1] ApS, er det ikke afgørende, at det er [virksomhed2] ApS og ikke [virksomhed1] ApS, der har afholdt udgiften.

SKATs afgørelse stadfæstes.

Forhøjelsen for 2009 ændres til 38.800 kr. og forhøjelsen for 2010 ændres til 87.220 kr., grundet fejl i SKATs beregning.