Kendelse af 12-04-2016 - indlagt i TaxCons database den 22-05-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Personlig indkomst forhøjes med

348.343 kr.

0 kr.

298.343 kr.

Værdi af fri bil forhøjes med

41.874 kr.

0 kr.

41.874 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har i 2011 modtaget løn og bonus samt rådet over fri bil fra [virksomhed1] ApS, hvor klageren også har været hovedaktionær til 1. juli 2010. Der er indberettet løn fra [virksomhed1] ApS i månederne januar - maj 2011. Månedslønnen har udgjort 45.000 kr., hvortil kommer værdi af fri bil opgjort af [virksomhed1] ApS til 5.982 kr. pr. måned.

Klageren har siden 12. februar 2010 haft fuldmagt til selskabets bankkonto og benyttet denne, selv om han har afhændet sine anparter i selskabet den 1. juli 2010, idet [finans1] på forespørgsel har oplyst, at et beløb på 250.000 kr. hævet på [virksomhed1] ApS’ bankkonto af klageren den 22. marts 2011 og overført til hans private konto i [finans2]. Af posteringsteksten fremgår betegnelsen “Bonus”.

Klageren har herudover også haft fuldmagt til at disponere over bankkontoen vedrørende [virksomhed2] ApS. Der er ikke indberettet eller angivet løn fra dette selskab.

Efter gennemgang af modtagne lønsedler, bankkontoudskrifter m.v. har SKAT konstateret, at der på klagerens bankkonto i [finans2] bl.a. er indgået nedenstående beløb:

Dato

Tekst

Overført fra:

Beløb

14-02-2011

Løn

[virksomhed1] ApS´ bankkonto

41.876 kr.

25-02-2011

[virksomhed1]

[virksomhed1] ApS´ bankkonto

26.570 kr.

23-03-2011 *

Bonus

[virksomhed1] ApS´ bankkonto

250.000 kr.

01-04-2011

Løn

[virksomhed1] ApS´ bankkonto

26.571 kr.

27-05-2011

[person1]

[virksomhed1] ApS´ bankkonto

26.571 kr.

22-07-2011 *

[person1]

[virksomhed1] ApS bankkonto

64.343 kr.

25-08-2011 *

[virksomhed1]

[virksomhed1] ApS´ bankkonto

7.000 kr.

05-09-2011 *

[virksomhed1]

[virksomhed1] ApS´ bankkonto

12.000 kr.

04-10-2011 *

Løn

[virksomhed2] ApS’ bankkonto

15.000 kr.

I alt

469.931 kr.

* = ses ikke selvangivet

SKAT har konstateret, at der alene er sket indberetning af løn, værdi af fri bil, multimedia med i alt 255.710 kr. vedrørende januar til maj måned 2011 i [virksomhed1] ApS. Heraf udgør værdi af fri bil 5 måneder a 5.982 kr. eller 29.910 kr.

Afregning af A-skat og AM bidrag

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår, at indberetning af løn, A-skat og AM bidrag m.v. for perioden 1. januar - 31. maj 2015 er indberettet samlet den 15. juni 2011. Betaling af tilbageholdt A-skat og AM bidrag er først blevet betalt i december 2011, efter beløbene var taget til retslig inkasso.

Den udbetalte bonus til klageren og [person2] er ligeledes ikke indberettet, ligesom der ikke er indberettet andre lønninger efter den 15. juni 2011 og frem til selskabets konkurs den 6. november 2012

Mercedes-Benz, reg. nr. [reg.nr.1]

[virksomhed3] ApS - nu [virksomhed1] ApS – har den 5. februar 2010 købt en Mercedes-Benz B 200 CDI, årgang 2007. Gældsbrevet til [finans3] på nom 322.700 kr. er underskrevet af klageren, der var direktør i selskabet på daværende tidspunkt. Klageren har samtidig afgivet en selvskyldnerkaution over for [finans3]. I selskabets ejertid har bilen været indregistreret til privat personkørsel til klageren.

Selskabet har misligholdt aftalen, hvorfor [finans3] har fremsendt stævning til klageren som selvskyldnerkautionist om betaling af 282.983 kr. med tillæg af renter fra 1. august 2012.

Den 27. november 2012 har [finans3] fremsendt et tilbud til klageren vedrørende overtagelse af bilen. På daværende tidspunkt androg restgælden 286.653 kr., hvoraf restancen på gældsbrevet androg 96.956 kr. Klageren har efterfølgende erhvervet bilen den 7. december 2012.

Selskabet [virksomhed1] ApS

Selskabet [virksomhed1] ApS er stiftet den 1. januar 2004 som et skuffeselskab og har bl.a. været ejet af [virksomhed4] indtil den 30. december 2006, fra hvilken dato klageren har overtaget der fulde ejerskab af selskabet. Den 13. juni 2006 ændres navnet til [virksomhed5] ApS og den 30. august 2008 ændres navnet til [virksomhed1] ApS. Siden den 20. januar 2004 og frem til selskabets konkurs den 6. november 2012, har selskabet været kontrolleret af samme personkreds bestående af klageren, [person2] og [person3]., hvilket fremgår af selskabsrapport fra BIQ ApS.

Relationer til øvrige direktions- og bestyrelsesmedlemmer

Klageren har i efteråret 2012 til Byretten i [by1] i anden sammenhæng afgivet oplysninger om sig selv. I byrettens domsudskrift af 20. november 2012 fremgår bl.a., at klageren i 1993 tog højere

handelseksamen og blev kontoruddannet i 1995. Klageren lærte [person2] at kende i år 2001 /2002 i forbindelse med, at deres børn gik i samme dagsinstitution. Klageren blev i 2003 ansat i [virksomhed6] ApS, hvori [person2] var direktør. Aktiviteterne i [virksomhed6] ApS ophørte og er efterfølgende overgået til [person2]s eget selskab [virksomhed4] ApS, hvori klageren fulgte med over og blev ansat. I [virksomhed4] ApS har klageren arbejdet sammen med [person2], [person3] og [person4].

I år 2007 blev selskabet [virksomhed7] A/S stiftet og sammen med nogle nye private investorer, skulle dette selskab overtage og videreføre aktiviteterne fra [virksomhed4] ApS. Klageren, [person2] og [person3] blev i den forbindelse alle ansat i [virksomhed7] A/S, mens [person4], der var bosiddende i Kina og indirekte medejer af [virksomhed7] A/S, havde kontakten til de Kinesiske underleverandører. [virksomhed7] A/S blev i efteråret 2010 taget under konkursbehandling. Der er ikke nogen familiemæssige relationer mellem personerne klageren [person2], [person4] og [person3] udover, at [person3] er “papsvigerfar” til [person2].

Selskabets regnskabsmateriale

Regnskabsmaterialet herunder bogføring og bilag i [virksomhed1] ApS er i forbindelse med konkursen i det væsentligste bortkommet eller forsvundet fra selskabet.

Nulstilling af A-skat og AM bidrag

Af klagen fremgår, at klageren anser den modtagne bonus på 250.000 kr. som et nettobeløb og henviser til den udarbejdede lønseddel, hvoraf fremgår at bruttobeløbet har andraget 471.000 kr.

SKAT har med henvisning til Højesterets dom af 26. maj 1981 gengivet i UfR 1981.473, hvor Højesteret har accepteret, at SKAT under visse betingelser kan undlade at modregne ikke-indbetalt, indeholdt A-skat m.v. i personens slutskat, undladt at modregne de ifølge lønsedlen anførte A-skat og AM bidrag på 221.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst med 363.646 kr. SKAT har om begrundelse herfor bl.a. anført:

”SKAT har konstateret, at der i indkomståret 2011 er indsat på din bankkonto i alt 469.930 kr. fra selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, der begge i dag er under konkursbehandling. Beløbene vedrører både beskattede og ubeskattede indtægter. SKAT har konstateret, at indsætningerne i det væsentligste vedrører løn og bonus udbetalt fra [virksomhed1] ApS, hvori du tilmed anses for at have haft fri bil til rådighed.

Ifølge indberettede lønoplysninger fra [virksomhed1] ApS ses du kun at være blevet beskattet af ordinære lønudbetalinger samt fri bil i perioden fra januar måned til og med maj måned 2011. Du er i den forbindelse ikke blevet beskattet af en udbetalt bonus i marts 2011 på 250.000 kr., ligesom en række andre indbetalinger på 98.343 kr. i alt i 2. halvår af 2011 heller ikke er blevet lønoplyst eller beskattet.

Dertil kommer manglende beskatning og selvangivelse af værdi af fri bil med 41.874 kr. i forbindelse med, at du anses for, i perioden fra 1.6. - 31.12.2011, at have haft rådighed over personbilen af mærket Mercedes-Benz B200, reg. nr. [reg.nr.1] tilhørende [virksomhed1] ApS.

Værdi af fri bil samt udbetalingerne fra selskaberne anses for skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3 stk. 1. Beløbene anses for værende A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43 stk. 1, hvoraf fremgår, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjeneste- forhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af beløbene, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og § 2, stk. 1, nr. 1 samt § 2, stk. 2, nr. 2.

Efter gennemgang af udskrifter af bankkontoudtog, er det SKATs opfattelse, at [person1] må anses for skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a, af de modtagne indtægter, som er tilgået [person1]s bankkonto i [finans2] fra henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS. SKAT har konstateret, at der hverken er sket lønangivelse eller selvangivelse af en bonus udbetalt i marts 2011 med 250.000 kr., ligesom der ikke er foretaget selvangivelse af de øvrige indbetalinger til bankkontoen i perioden fra 1.6. til 31.12.2011. Disse øvrige beløb udgør tilsammen 98.343 kr.

[person1] anses også for skattepligtig af værdi af fri bil, jf. ligningsloven § 16 stk. 1, jf. stk. 4, ved for perioden 1. juni til 31. december 2011 at have haft rådighed over personbilen Mercedes-Benz B200, reg. nr. [reg.nr.1] tilhørende [virksomhed1] ApS. I lighed med perioden 1. januar til 31. maj 2011 udgør værdien af fri bil 5.982 kr. pr. måned. Klageren er kun blevet beskattet af værdi af fri bil til rådighed frem til den 31. maj 2011. Da bilen fortsat har været registreret til klageren efter den 31. maj 2011, må personbilen også anses for at have været til rådighed for klagerens private kørsel i de efterfølgende måneder. Det bemærkes i den forbindelse, at personbilen efter [virksomhed1] ApS´ konkurs står indregistreret med klageren som ny ejer.

Bonus, løn og fri bil er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43 stk. 1, og beløbene er skattepligtige som personlig indkomst, jf. § 3 stk. 1. Personlig indkomst forhøjes således med i alt 390.217 kr., i henhold til reglerne i statsskattelovens § 4 stk. 1 litra a, jf. personskattelovens § 3 stk. 1 og ligningslovens § 16, stk. 1 jf. stk. 4.

Af beløbet udgør værdi af fri bil til rådighed 41.874 kr. og 348.343 kr. vedrører løn, bonus m.v. udbetalt fra [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] A/S.”

SKATs bemærkning til klagen

”Det er SKATs opfattelse, at der ikke er de fornødne realiteter bag den i klagen fremlagte lønseddel for marts måned 2011 i forbindelse med udbetaling af en bonus på 250.000 kr., og at dette også har stået klart for [person1], ligesom der er SKATs opfattelse, at [virksomhed1] ApS har været drevet af en snæver kreds af personer med økonomiske interesser i virksomheden. De har alle på skiftende tidspunkter været involveret i ejerskabet af selskabet, ligesom de på skiftende vis har været registreret som direktører eller medlem af bestyrelsen i selskabet. [virksomhed1] ApS har været drevet af personerne [person2] og [person1] igennem en årrække og de har begge som de eneste 2 ansatte fået udbetalt betydelige lønninger og bonusser fra selskabet.

Det er SKATs opfattelse, uanset de formelle ejerforhold, at [virksomhed1] ApS således reelt har været kontrolleret og drevet af den samme interesseforbundne kreds af personer bestående af [person2] , [person1], [person3] og [person4]. Personkredsen har kendt hinanden siden 2004 gennem private- og erhvervsmæssige relationer i forbindelse med deres ansættelses- og ejermæssige tilknytning til bl.a. virksomhederne [virksomhed4] ApS, [virksomhed7] A/S og [virksomhed1] ApS. [virksomhed1] ApS har været drevet oprindeligt fra [person1] private adresse i [by1] og med [person1] som den registrerede hovedanpartshaver fra den 30.12.2006. [virksomhed1] ApS har siden hen flyttet virksomhedsadressen ned til en kontoradresse beliggende i [person3]s private lejlighed i [by1].

Der har i [virksomhed1] ApS kun været de 2 lønansatte i form af [person1] og [person2]. [person3] har ikke været lønansat og fået udbetalt løn trods hans formelle registrering som direktør i [virksomhed1] ApS fra den 22.9.2011. [person3] har aldrig reelt betalt for købet af anparterne i [virksomhed1] ApS til [person1]. Uanset de formelle ejerforhold bemærkes det i forhold til [person1]s rolle, at denne har haft fuld og ubegrænset adkomst til [virksomhed1] ApS bankkonto også i perioden efter sin formelle fratrædelse som direktør den 1.7.2010, ligesom [person1] har været den person, der har disponeret i [virksomhed1] ApS i forbindelse med betalinger og udbetaling af løn/bonus til sig selv og [person2] i 2011. Herudover har [person1] afgivet selvskyldnerkaution i forhold til [virksomhed1] ApS betalinger af de månedlige ydelser vedrørende det gældsbrev, der er knyttet til personbilen Mercedes-Benz som [virksomhed1] ApS erhvervede i februar 2010, ligesom [person1] ifølge tilmed skulle have afholdt private udlæg i en størrelsesorden på ca. 80.000 kr. i indkomståret 2011.

Mellemregninger i et sådant omfang er normalvis kun forbeholdt ejerkredsen eller personer med væsentlig økonomisk interesse i den pågældende virksomhed. De førnævnte forhold anses således for usædvanligt i almindelige lønmodtagerforhold, samt at det alene kan have fundet sted som følge af personkredsens indbyrdes forhold og [person1]s særlige økonomiske interesse og indflydelse i virksomheden.

Der har ifølge bankkontoudtog fra [finans1] alene været et begrænsede antal tranaktioner i løbet af 2011, særligt efter udløbet af marts måned 2011, hvortil [person1] har haft fuld indsigt i som følge af sin fuldmagt til bankkontoen. Hvorfor [person1], [person2] og [person3] alle må anses for at have været vidende om virksomhedens økonomiske forhold og situation, når der samtidig henses til virksomhedens begrænsede størrelse og aktiviteter, forretningsstedets private lokalitet og den pågældende personkreds indbyrdes forhold i øvrigt. Det bemærkes i den forbindelse, at [virksomhed1] ApS ikke har indsendt selvangivelser til SKAT siden den 22.11.2010, hvor selvangivelsen for indkomståret 2009 indsendes, og hvoraf [person1] fremgår som hovedanpartshaver. [virksomhed1] ApS har ikke udleveret ejerbogsfortegnelse, bogføring eller regnskabsbilagene for år 2010 eller år 2011 til trods for gentagne anmodninger herom.

Af klagen fremgår det, at [person1] var i god tro, idet selskabet behørigt indeholdte og afregnede skat af løn udbetalt i perioden 1. januar til 31. maj 2011, hvorfor [person1] således måtte have forventning om. at der var aftegnet A-skat og AM-bidrag for udbetalt bonus. SKAT kan dertil oplyse, at alle lønangivelserne blev indberettet samlet og på en og samme dag nemlig den 15.6.2011 for hele perioden fra januar måned 2011 til og med maj måned 2011. Der blev således ikke indberettet behørigt eller rettidigt, ligesom der heller ikke skete rettidig betaling af

A-skat og AM-bidrag vedrørende de ordinære lønudbetalinger i selskabet, idet disse A-skatter m.v. først blev betalt i december 2011 efter beløbene var taget til retlig inkasso. Heller ikke udbetaling af løn til [person1] og [person2] synes at være foregået regelmæssigt i lønperioderne. [virksomhed1] ApS har ikke lønoplyst A-skat eller AM-bidrag af bonus udbetalingerne, og [virksomhed1] ApS har ikke efterangivet beløbene, ligesom der ikke er indberettet andre lønninger i perioden efter den 15.6.2011 og frem til konkursen den 6.11.2012. Ved et møde i Skifteretten den 14.12.2011 oplyste [person3] om [virksomhed1] ApS aktiver og passiver, at der for så vidt angik passiverne alene var gæld til mellem 2-3 kreditorer på i alt 75-80.000 kr. Oplysningen i Skifteretten viser, at den pågældende lønseddel vedrørende bonus derfor ikke kan have været en del af [virksomhed1] ApS regnskabsgrundlag på daværende tidspunkt.

Det fremgår af skattekontrollovens § 16 stk. 1, at skattepligtige, der uden at have selvangivet modtager meddelelse om ansættelse af indkomst eller ejendomsværdiskat, skal, hvis ansættelsen er for lav, underrette told- og skatteforvaltningen herom inden 4 uger efter meddelelsens modtagelse. Fristen regnes dog tidligst fra udløbet af selvangivelsesfristen. [person1] har den 12.3.2012 i skattemappen modtaget årsopgørelse nr. 1, hvoraf fremgår en lønindkomst på 255.710 kr. for hele indkomståret 2011. [person1] har undladt at reagere herpå til trods for, at den oplyste lønindkomst på 255.710 kr. er væsentlig lavere end den samlede årsindkomst som [person1] har modtaget og som ifølge [person1]s egne oplysninger i så fald skulle have udgjort over 700.000 kr. Det er derfor SKAT opfattelse, at [person1] ikke kan anses for at have været i god tro omkring rigtigheden af den nu fremlagte lønseddel vedrørende bonus udbetalingen m.v., idet størrelsen på 471.000 kr. i bonus end ikke kan rummes i den på årsopgørelsen anførte lønindkomst på 255.710 kr., der alene hidrører fra [virksomhed1] ApS. Det må fra tidspunktet efter årsopgørelsens udstedelse den 13.3.2012 have stået [person1] klart, at der aldrig har været den fornødne realitet bag den pågældende lønseddel vedrørende udbetalt bonus på 471.000 kr., ligesom [person1], som ene tegningsberettiget til [virksomhed1] ApS bankkonto, har kunnet konstatere, at der ikke blev afregnet A-skat og AM-bidrag løbende i selskabet.

[person1] måtte yderligere have indset, at udbetalingen af bonus til ham selv og [person2] reelt var bruttobeløb, hvori der ikke var blevet indeholdt A-skat og AM-bidrag, hvilket til dels underbygges af de afrundede beløb, som [person1] foranlediger udbetalt til sig selv og [person2] på henholdsvis 250.000 kr. og 400.000 kr. Det anses hverken for muligt eller realistisk, at beløbene under hensyn til såvel likviditeten i [virksomhed1] ApS som de i marts måned 2011 øvrige betalte gældsposter, at beløbene har kunnet være udbetalt som nettobeløb, idet dette ville have forudsat en samlet beregnet bonusudbetaling i en størrelsesorden på ca. 1.250.000 kr., hvoraf de samlede indeholdelser til A-skatter og AM-bidrag ville have udgjort ca. 600.000 kr. for [person1] og [person2] tilsammen. En gæld som [virksomhed1] ApS ikke havde nogen realistisk mulighed for at indbetale, jf. udskrift fra [virksomhed1] ApS bankkontoudtog for perioden 1.4.2011 og fremefter, særlig set i lyset af, at [virksomhed1] ApS også manglede at angive og betale A-skatter og Am-bidrag vedrørende de ordinære lønudbetalinger. [person1] har således som den dispositionsberettigede til bankkontoen i [virksomhed1] ApS ikke kunne undgå at værebekendt hermed og vide, at der i øvrigt ikke blev afregnet A-skat og AM bidrag behørigt i selskabet,og at der derfor heller ikke har været realitet i den til sagen fremlagte lønseddel vedrørende bonus formarts 2011. Såvel SKAT som kurator har gentagne gange forgæves efterspurgt [virksomhed1]ApS´ regnskabsmateriale, men kurator har alene i forbindelse med konkursen fra [virksomhed1] ApS fra[person3] fået udleveret en plasticpose med enkeltstående løse bilag og uåbnede kuverter, heriblandt en lønseddel fra januar 2011 til [person1]. Den nu fremlagte lønseddel vedrørende bonus fremstår som konstrueretog uden fornødne realiteter, idet at

udbetalingsdatoen på lønsedlen for marts 2011 vedrørende bonusudbetalingen står anført til den 31.1.2011, hvilket er identisk med datoen på lønsedlen for januar 2011, som SKAT har indhentet hos kurator og som SKAT har forelagt for [person1].
det udbetalte beløb ikke stemmer fuld overens med det på lønsedlen angivne (diff. på 11 kr.)
alle subtotalerne på lønsedlen for løn- og skatteposterne ikke er opdateret i forhold til det indeværende års øvrige lønudbetalinger.
de udbetalte bonusser til personkredsen på henholdsvis 250.000 kr. og 400.000 kr., er runde beløb, hvorved udbetalingen heraf har karakter af bruttobeløb, hvori der ikke har været indeholdt A-skatter og Am-bidrag.

Den af [person1] udbetalte bonus til sig selv, har derfor reelt været en bruttoudbetaling, hvori der ikke har været indeholdt A-skat og AM-bidrag. Udbetalingen af de 250.000 kr. ses ikke at være sket med udgangspunkt i den pågældende lønseddel for marts 2011, og [virksomhed1] ApS har også først den 15.6.2011 lønoplyst en samlet bidragspligtig A-indkomst til [person1] på 51.142 kr. for marts 2011, hvori bonusudbetalingen ikke indgår, hvilket viser, at lønsedlen under iagttagelse af ovenstående omstændigheder må anses for konstrueret og uden realitet.

Om nulstilling

SKAT har ikke foreholdt sig til en eventuel nulstilling, idet [virksomhed1] ApS ikke har lønoplyst nogen indeholdelser af A-skatter i forbindelse med bonusudbetalingerne eller i øvrigt har angivet disse over for SKAT, ligesom [person1] heller ikke selv tidligere har gjort opmærksom på den for lave skatteansættelse for indkomståret 2011, herunder den manglende selvangivelse af bonusudbetalingen. Der har derfor ikke ved behandling af sagen for [person1] været noget grundlag at foretage nulstilling på, eftersom der ingen indeholdelser har været foretaget af de i sagen omhandlende beløb.

De i klagen fremlagte nye oplysninger giver vedrørende nulstilling anledning til følgende bemærkninger (de efterfølgende afsnit med kursiv er indsat fra SKATs juridiske vejledning 2013):

I Skats juridiske vejledning 2013, afsnit G.A.3.3.8 vedrørende nulstilling fremgår der bl.a. følgende vedrørende Højesteretsdommen (offentliggjort i UFR1981.473): “I ovennævnte retssag blev selskabets direktør kendt erstatningsansvarligfor tabet af den A-skat m.v., der stammede fra lønudbetalingen til de øvrige ansatte, mens erstatningsansvaret for A-skat m.v. af direktørens egen løn kunne udmøntes i et hæftelsesansvar opnået gennem manglende godskrivning i stutskatten. Direktøren vidste, at der ikke var realitet i den formelle indeholdelse af A-skatten, og derfor kunne SKAT se bort fra direktørens krav på modregning/godskrivning af A-skatten i slutskatten.”

SKAT bemærker i relation til denne Højesterets dom, at den pågældende direktør vidste, at der ikke var realitet i den formelle indeholdelse af A-skatten, hvorfor SKAT kunne foretage en nulstilling, hvorved direktøren ikke blev godskrevet den af selskabet indeholdt A-skat.

Af samme afsnit i SKATs juridiske vejledning 2013 er der henvist til SKM2007.346. ØLR, hvoraf fremgår, at personen vidste eller burde vide, at der ikke var økonomisk realitet bag de indeholdte A-skatter og landsretten fandt derfor samlet, at betingelserne for nulstilling var opfyldt.

Betingelserne for nulstilling er, jf. SKATs juridiske vejledning (2013, afsnit G.A.3.3.8) følgende:

a) Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie eller anpartsselskab.
b) Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.
c) Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM bidrag eller udbytteskar m.v. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb m.v. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behøver ikke være sammenhængende.
d) Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk inteesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.
e) Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter m.v. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

Det gøres i klagen gældende at ovenstående punkt d) og e) ikke er opfyldt i forhold til [person1].

I den juridiske vejledning 2013 afsnit G.A.3.3.8 fremgår følgende vedrørende disse punkter (kursiv):

Ad d

Den personkreds, der kan nulstilles overfor, er primært personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender.

Det vil typisk dreje sig om personer, hvor de selv eller hvor deres nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital. Vestre Landsret har i en ikke offentliggjort afgørelse nulstillet direktørens samlevers skatter med baggrund i, at de havde fælles husholdning, og samleveren vidste, at selskabet ikke havde penge til at afregne A-skatter m.v.

For så vidt angår personer udenfor kredsen af en virksomheds egentlige ledelse og ledelsens nærtstående, kan nulstilling ske i særlige tilfælde, hvis vedkommende har haft en særstilling i virksomheden med hensyn til løn- og arbejdsvilkår eller en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden drift.

Ad e

Nulstilling forudsætter, at der er udvist culpa. Det vil være tilfældet, hvis personen, som er omfattet af personkredsen i punkt d, kan bebrejdes, at udbetaling af løn og godskrivning af skatter til ham selv eller hans nærtstående er fortsat på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde have vidst, at selskabet ikke havde økonomisk evne tit at indbetale de indeholdte A -skatter og AM bidrag.

Det vil også være culpa, hvis han fortsætter lønudbetalingerne til sig selv på et tidspunkt, hvor han vidste eller burde have vidst, at der var en væsentlig risiko for, at beløbene ikke kunne betales til forfaldstid. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis en direktør fortsat udbetaler løn til sig selv uden at afregne A-skat og AM bidrag i situationer, hvor der er opstået økonomiske problemer på grund af en stor debitors uventede konkurs, eller hvor en vigtig handelspartner ikke længere ønsker at aftage selskabets produkter. Det kan også være tilfældet, hvis selskabet vidste eller burde have haft en bestyrket formodning om, at en samhandelspartner eller debitor ikke ville kunne opfylde sine forpligtelser overfor selskabet, idet den erhvervsmæssige risiko for tab i disse situationer skal bæres af den omhandlede personkreds og ikke af staten.

Culpa vil også være tit stede, hvis den person, der er enerådende i selskabet, vidste, at indeholdt A-skat, AM bidrag og udbytteskat m.v. ikke ville blive afregnet, fordi selskabets aktiviteter ville blive videreført i et nyt selskab, mens det indeholdelsespligtige selskab kan imødese en sandsynlig konkurs.

Østre Landsret har i en sag opretholdt en nulstilling, foretaget overfor en direktør og eneanpartshaver A, i selskabet B for de indeholdte, men ikke afregnede A-skatter m.v. for andet halvår af 2002 og for marts måned 2003. Selskabet 3 gik konkurs i februar 2004. Landsretten lagde til grund, at A havde stiftet et nyt selskab, C, med et næsten identisk navn som en direkte følge af at B ved dom var blevet pålagt at betale en betydelig erstatning. B´ aktiviteter blev efter dommen straks overført til C. Ifølge Landsretten måtte A på tidspunktet for stiftelsen af C have været klar over, at B ikke ville kunne overholde sine økonomiske forpligtelser. Desuden havde B i strid med sandheden oplyst, at der ikke var indeholdt A-skat og AM bidrag for A i andet halvår af 2002. Nulstillingen ansås derfor for at være sket med rette. Se SKM2007,475.ØLR.

En anden sag, afgjorde Landsretten, at betingelserne for nulstilling af A -skat m.v. for juli 2001 til februar 2002 var opfyldt. Sagsøgeren havde fra september 1999 været anpartshaver i et anpartsselskab, der blev taget under konkursbehandling i maj 2003. Landsretten lagde efter bevisførelsen til grund, at sagsøgeren efter den 8. juni 2001 ejede 60 % af anparterne i anpartsselskabet og dermed var majoritetsanpartshaver i den relevante periode. Sagsøgeren var ikke registreret som direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i den omhandlede periode, men da sagsøger i selskabets regnskaber blev betegnet som direktør, og da sagsøgeren i november 2001 førte selvstændige forhandlinger med selskabers revisor og SKAT om væsentlige økonomiske spørgsmål, fandt Landsretten det godtgjort, at sagsøgeren havde haft en bestemmende indflydelse i selskabet og derved kunne disponere enerådende, Retten nåede derfor til det resultat, at sagsøgeren ikke var uvidende om, at der ikke var økonomisk realitet bag selskabets bogføring vedrørende indeholdt A-skat m.v. Nulstillingen var derfor sket med rette. Se SKM 2008.103.ØLR.

Culpøs adfærd kan også forekomme, hvis parterne i et retsforhold har nær tilknytning til hinanden, f.eks. i familieforhold, eller i forhold, hvor et aktieselskab beherskes af en enkelt eller af en snæver gruppe af kapitalindskydere, og hvor de tilrettelægger indeholdelsen på en sådan måde, at det offentlige får mindre provenu. SKAT skal i sådanne tilfælde vurdere, om der er tale om en lovlig udnyttelse af skattelovgivningens muligheder, eller om der er tale om dispositioner, som SKAT ikke skal respektere.

Efter en samlet bedømmelse af sagen kan nulstilling undlades, hvis lønnen til direktøren m.v. har været ubetydelig i forhold til virksomhedens samlede omsætning.

Alle betingelserne for nulstilling tillige er opfyldte, idet det vedrørende punkt d) anses det for påvist, at [person1] har haft væsentlig økonomisk interesse i virksomheden. Denne væsentlige interesse kommer til udtryk gennem de særlige arbejds- og lønvilkår, som er konstateret for [person1] i [virksomhed1] ApS, hvori det alene er [person1], som tidligere ejer i forening med [person2], der under nogle private forhold har forestået driften af selskabet fra [person3]s lejlighed i [by1]. Det bemærkes i den forbindelse, at [person1] ikke har modtaget regelmæssig løn fra selskabet som i et almindeligt lønmodtagerforhold, at han har haft enefuldmagt til bankkontoen, at han tilsyneladende har haft en løbende mellemregningskonto med selskabet og at han personligt har opretholdt kautionsforpligtelsen på den ene af selskabets 3 biler i selskabet siden februar 2010 og indtil konkursen i selskabet.

Det er den samme snævre personkreds som på skiftende vis har været anført som enten ejere eller direktører af selskabet, ligesom [person1] har været knyttet til selskabet lige siden 2004. Under disse omstændigheder må [person1] både anses for at have haft en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden samt at have været ansat/ tilknyttet selskabet under nogle særlige løn- og arbejdsvilkår.

Vedrørende punkt e) fremgår det, at det er en betingelse for nulstilling at der er udvist culpa. SKAT anser det for påvist, at [person1] har været vidende om, at der ikke blev angivet A-skatter i selskabet løbende, og at der heller ikke i forbindelse med bonusudbetalingerne i marts 2011 var sket betaling af A-skatter, ligesom han måtte være vidende om, at [virksomhed1] Ap$ ikke betalte eller ville have evne til at betale sådanne A-skatter efterfølgende.

[person1] har som tidligere ejer og direktør og som eneste tegningsberettigede til bankkontoen forestået udbetalingen af bonus til sig selv og [person2] i marts 2011. Der har ikke været andre ansatte end de pågældende to personer. At der ikke er blevet indeholdt eller angivet A-skat og AM-bidrag af bonusudbetalingerne har været [person1] bekendt - senest i forbindelse med modtagelsen af sin årsopgørelse for 2011. Betingelserne for nulstilling må anses for opfyldte.

Da den fremlagte lønseddel vedrørende bonus for marts 2011 anses for konstrueret og helt uden realitet, fastholder SKAT, at det af [person1] udbetalte beløb på 250.000 kr. til sig selv, er udbetalt som et bruttobeløb, hvori der ikke reelt er indeholdt A skatter og Am-bidrag.

Vedrørende udbetaling af øvrige beløb fra selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS

Det fremgår af (...)

Ifølge klagen fremgår, at udbetalingen den 25.2.2011 udgør løn for januar måned 2011, mens udbetalingen den 22.7.2011 vedrører løn for maj måned 2011 med 26.571 kr. samt udlæg efter regning med 37.771 kr. SKAT bemærker, at der i klagen ikke er redegjort for hvilke lønperioder indsætningerne den 14.2.2011, den 1.4.2011 og den 27.5.2011 vedrører.

Der er først i juni 2011 indberettet løn for [person1] vedrørende de første 5 måneder med et månedligt beløb på 51.142 kr. i bidragspligtig A-indkomst svarende til en udbetalt løn på 26.571 kr. Disse lønudbetalinger må være kommet til udbetaling ved indsætningerne på [person1] bankkonto henholdsvis den 14.2.2011 for januar måned 2011, den 25.2.2011 for februar måned, den 1.4.2011 for marts måned og den 27.5.2011 for april måned 2011. Udbetalingen den 22.7.2011 på 64.343 kr. må herefter anses for også at kunne inkludere udbetalt løn for maj 2011, hvorfor der skal ske en nedsættelse af indkomsten med 26.571 kr. vedrørende indsætningen den 22.7.2011 på 64.342 kr., idet de 26.571 kr. således tidligere må anses for værende lønoplyst.

Indsætningerne er i det omfang, de vedrører udlæg, ikke omfattet af skattepligten i henhold til statsskattelovens § 4.

Som det fremgår af betegnelsen “udlæg efter regning” må det forudsættes, at der for det første er tale om et privat udlæg foretaget på vegne af [virksomhed1] ApS og for det andet, at udlægget er sket efter regning, hvilket vil sige, at de beløb som efterfølgende er tilbagebetalt til [person1] kan henføres til et eller flere konkrete bilag vedrørende [virksomhed1] ApS. I det konkrete tilfælde har det ikke været muligt for hverken SKAT eller kurator at gennemgå [virksomhed1] ApS regnskabsmateriale. Det er heller ikke muligt på baggrund af selve klagen eller på baggrund af den oversigt som er fremlagt i klagen vedrørende private udlæg på i alt 81.736 kr. at konstaterer, i hvilket omfang hævningerne vedrører [person1]s private formue, [virksomhed1] ApS eller andre.

SKAT kan derfor heller ikke på det foreliggende grundlag konstatere, hvor vidt der har været nogen direkte sammenhæng mellem de pågældende hævninger fra [person1]s private bankkonto og de enkelte udbetalinger fra [virksomhed1] ApS til [person1]. Indsætningen den 14.2.2011 på 41.876 kr. kan afstemmes med udbetalingen af løn for januar på 26.570 kr. med tillæg af en hævning på 15.306 kr. som [person1] har betalt den 11.1.2011. Der er i dette tilfælde konstateret en konkret og tidsmæssig sammenhæng mellem det afholdt udlæg og refusionen heraf. Derimod ses der ingen umiddelbar sammenhæng mellem de øvrige afholdte udgifter fra [person1]s private bankkonto over til de beløb som er udbetalt fra [virksomhed1] ApS, hvorfor beløbene på det foreliggende grundlag ikke kan anses for udbetalt som udlæg efter regning. Det bemærkes i den forbindelse, at [person1] selv den 28.1.2013 har oplyst, at det udbetalte beløb på 15.000 kr. den. 4.10.2011 vedrørte løn fra [virksomhed1] ApS.

Vedrørende årsrapporten år 2010 for [virksomhed1] ApS

Den fremlagte årsrapport for år 2010 har ikke været underlagt revisionspligt og derfor heller ikke revideret af en ekstern revisor. Årsrapporten er underskrevet af personkredsen i selskabet herunder [person2] (direktør og bestyrelsesmedlem) samt [person3] (bestyrelsesmedlem) og [person1] på vegne af [person4] (bestyrelsesmedlem). Det fremgår af klagen med henvisning til side 11 i årsrapporten vedrørende posten “skyldig selskabsskat”, der udgør 0 kr. pr. 31.12.2010, at [person1] som følge heraf ikke havde grund til at betvivle afregningen af A-skat og AM bidrag overfor SKAT. Det er SKATs opfattelse, at [person1] med sin erhvervsmæssige-og uddannelsesmæssige baggrund og tilknytning til [virksomhed1] ApS ikke kan have haft en berettiget tvivl omkring indholdet af regnskabsposten “skyldig selskabsskat”, og at det samtidigt klart fremgår af årsrapporten, at denne kun vedrører året 2010 og at der alene er tale om en status pr. 31.12.2010. [person1] kan således ikke med henvisning hertil have været i “god tro” omkring de manglende indeholdelser for indkomståret 2011.

Vedrørende fri bil

[person1] er i forbindelse med tvangsopløsningen og konkursen af [virksomhed1] ApS blevet stævnet som følge af at have afgivet selvskyldnerkaution i forbindelse med et lån optaget af [virksomhed1] ApS hos Mercedes-Benz. Betalingerne i forbindelse med det pågældende lån er fra [virksomhed1] ApS side blevet misligholdt, hvorfor [person1] nu efterfølgende hæfter herfor.

Den omstændighed, at [person1] personligt har kautioneret for et lån ydet af Mercedes-Benz til selskabet [virksomhed1] ApS, må alene anses som en følge af [person1] personlige interesser i selskabet. Denne personlige hæftelse anses således ikke for at have nogen relevans i forhold til, hvor vidt bilen har været til fri rådighed for [person1] og beskatningen heraf. (...).

[person1] er ikke blevet beskattet af fri bil til rådighed i perioden fra juni til december 2011 til trods for, at personbilen i perioden har været ejet af [virksomhed1] ApS og har været til rådighed for [person1] privat. Det oplyses i klagen, at [person1] har afholdt samtlige omkostninger på den pågældende bil, hvorfor han ikke har modtaget et formuegode fra [virksomhed1] ApS. SKAT kan i den forbindelse henvise til den juridiske vejledning afsnit C.A.5.14.l.8 “Den ansattes egenbetaling for rådigheden” som er gengivet nederst.

Heraf fremgår bl.a., at hvis den ansatte betaler firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af fri bil med beløbet. Reduktionen kan ikke overstige den skattepligtige værdi af firmabilen. Det fremgår i den forbindelse, at den ansatte skal betale for råderetten til firmaet i det indkomstår, hvor der sker beskatning af firmabilen, at betalingen skal ske med beskattede midler og at betalingen skal ske direkte til firmaet.

[person1] er ikke blevet beskattet i perioden juni til december 2011 og at betaling for råderetten ikke er sket fra [person1] direkte til [virksomhed1] ApS, men ved at [person1] efterfølgende har købt den pågældende bil og i den forbindelse overtaget [virksomhed1] ApS’ restance overfor Mercedes-Benz.

Af bankkontoudtog for [virksomhed2] A/S fremgår, at der den 3.10.2011 er overført 5.470 kr. til [finans3], ligesom der samme dag er overført 2.335 kr. til CRM. Der er også den 24.8.2011 overført 5.440kr. til Mercedes-Benz fra [virksomhed1] ApS´ bankkonto. [person1] ses således ikke at have afholdt samtlige omkostninger efter den 31.5.2011, ligesom de månedlige betalinger til Mercedes-Benz er blevet misligholdt. Beløb som den ansatte selv betaler til f.eks. køb af brændstof kan som udgangspunkt ikke reducere den skattepligtige værdi, jf. TfS 1997,658.

[person1] ikke ses at have foretaget rate- eller sumbetalinger direkte til selskabet vedrørende egenbetaling for rådigheden til selskabets bil. At [person1], som kautionist hæfter for betaling af restancen på 96.956 kr. af en gæld optaget af [virksomhed1] ApS, kan således ikke i den sammenhæng efterfølgende anses for en egenbetaling for rådigheden til selskabets bil, idet en sådan egenbetaling skal betales ratevis over året eller som en samlet sum direkte til selskabet i indkomståret 2011, hvilket ikke er sket.”

SKATs udtalelse til forslag til afgørelse:

”SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og har ingen yderligere bemærkninger til denne.

Vedrørende klagers bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, har SKAT følgende bemærkninger:

”Påstanden om, at det ikke var klager selv, der overførte beløbet på 250.000 kr. til trods for at det alene var ham, der var bruger, er udokumenteret. SKAT finder det også bemærkelsesværdigt, at brugeradgangen ikke blev ændret efter, at klager havde overdraget anparterne i selskabet til [person3].

Vedrørende de fremsendte bilag, som skulle dokumentere de udlæg, som klager skulle have haft, kan SKAT anerkende de fakturaer, som vedrører selskabets udgifter og som er trukket fra klagers konto i [finans2].

SKAT kan ikke anerkende fakturaerne dateret henholdsvis den 22. juli 2011 og 22. december 2011 vedr. køb af en iPhone, da det ikke er dokumenteret, at der er tale om udgifter, der vedrører selskabet.

SKAT kan ikke anerkende bilag 14, da der er alene er tale om 1 ordrebekræftelse.

SKAT kan endvidere ikke godkende bilag faktura fra [virksomhed8] af 30. november og 1. december 2011 på henholdsvis 394 kr. og 2096 kr., da de ikke ses at være hævet på klagers konto i [finans2].

SKAT kan ej heller anerkende fakturaen fra [virksomhed9] af 28. april 2011, da der ikke er tale om en udgift, der vedrører selskabet.”

SKAT kan herefter anerkende 27.758 kr. som udlæg. Dette medfører således, at der skal ske en nedsættelse af en klagers personlige indkomst med 27.758 kr.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke skal beskattes af indsætninger på hans private bankkonto i alt 348.343 kr., samt at han ikke skal beskattes af værdi af fri bil i perioden 1. juni til 31. december 2011.

Det er til støtte for påstandene anført:

”For det første vedrører nærværende sag overordnet spørgsmålet om, hvorvidt [person1] er skattepligtig af yderligere A-skat og AM-bidrag end selvangivet for indkomståret 2011. Det er SKATs opfattelse, at der mangler indeholdelse af A-skat og AM bidrag for i alt 5 indsættelser på [person1]s private konto. Indsættelserne beløber sig til i alt 348.343 kr.

Heroverfor er det [person1]s opfattelse, at der er indeholdt A-skat og AM bidrag for den del af indsættelserne, som vedrører den skattepligtige indkomst oppebåret fra selskabet [virksomhed1] ApS, samt at den øvrige del af indsættelserne modsvares af udlæg afholdt af [person1] på vegne af selskabet [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

For det andet vedrører sagen spørgsmålet om, hvorvidt [person1] er skattepligtig af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4 for perioden juni til december 2011. Det er SKATs opfattelse, at [person1] har haft en Mercedes-Benz B200 (reg.nr. AW 27 919) til rådighed i perioden 1. juni til 31. december 2011, hvorfor han er skattepligtig af værdien af fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Herover er det [person1]s opfattelse, at han de facto har afholdt samtlige udgifter for den pågældende Mercedes-Benz B200 for den i sagen omhandlede periode, hvorfor der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.

[person1] har i indkomståret 2011 modtaget såvel løn som bonus fra selskabet [virksomhed1] ApS. Derudover har [person1] endvidere haft rådighed over fri bil som led i sin ansættelse i [virksomhed1] ApS. [person1] har således haft rådighed over fri bil i perioden 1. januar til 31. maj 2011, hvor han er blevet beskattet af fri bil med kr. 5.982 pr. måned. [virksomhed1] ApS har i denne periode afholdt samtlige omkostninger til den omhandlede Mercedes-Benz B200.

[person1]s månedsløn udgjorde i indkomståret 2011 kr. 45.000, hvortil kommer værdi af fri bil til kr. 5.982 pr. måned. Der er indberettet løn for [virksomhed1] ApS samt indeholdt A-skat og AM-bidrag for såvel udbetalt månedsløn samt værdi af fri bil for perioden 1. januar til 31. maj 2011. Til eksempel for (...)

Sagen vedrører overordnet overførslen af 5 beløb på i alt 348.343 kr. fra [virksomhed1] ApS’ konto i [finans1] til [person1]s private konto. De 4 ud af de 5 overførsler fremgår af posteringsoversigter dateret den 29. marts 2012 og den 1. november 2011. (...)

Overførslen den 23. marts 2011 på kr. 250.000 udgør udbetalt bonus fra [virksomhed1] ApS, hvilket fremgår af lønseddel for marts måned 2011.

Af lønseddel for marts måned 2011 fremgår det, at [person1] modtog en bonus på kr. 471.000, og at der i forbindelse med udbetalingen af denne blev indeholdt A-skat med 183.309 kr. og AM bidrag med 37.680 kr.. Der er således i [virksomhed1] ApS indeholdt såvel A-skat som AM bidrag for den udbetalte bonus på 250.000 kr.

Overførslen den 22. juli 2011 på 64.343 kr. udgør løn for maj måned 2011 med kr. 26.571 og udlæg efter regning med 37.772 kr. At en del af beløbet udgør løn for maj måned 2011 er bekræftet af SKATs egen sagsfremstilling.

Overførslen den 25. august 2011 på 7.000 kr. udgør udlæg efter regning, ligeledes som overførslerne henholdsvis den 5. september 2011 på 12.000 kr. og overførslen den 4, oktober 2011 på 15.000 kr. tillige udgør udlæg efter regning.

I perioden fra den 1. januar til den 31. december 2011 havde [person1] på vegne af [virksomhed1] ApS udlæg for i alt 81.736 kr. hvilket fremgår af opgørelse over udlæg, jf. bilag 7.

I kraft af [person1]s ansættelse i [virksomhed1] ApS fik han en Mercedes-Benz B200 stillet til rådighed. Den pågældende Mercedes Benz B200 var af selskabet [virksomhed1] ApS leaset hos [finans3], og [person1] havde i forbindelse med den indgåede leasingaftale afgivet selvskyldnerkaution i forhold til selskabets betaling af de månedlige leasingydelser over leasingperioden.

[virksomhed1] ApS kom forholdsvis hurtigt i restance med betalingen af leasingydelsen til [finans3], og primo 2012 indså [person1], at han måtte forvente at skulle afholde omkostningerne til bilen for perioden fra den 1. juni 2011 og fremefter.

Når [person1] måtte forvente at skulle afholde samtlige omkostninger, skyldtes dette den afgivne selvskyldnerkaution, der fremgår af aftale med [finans3], der er vedlagt stævning, som er fremsendt via [byrettens] til [person1] den 31. oktober 2012, jf. bilag 8.

Det fremgår endvidere af skrivelsen fra [byrettens] dateret den 31. oktober 2012, at [finans3] rettede krav mod [person1] om betaling af det fulde beløb. Herunder den restance, som var opstået i kraft af, at selskabet [virksomhed1] ApS ikke havde overholdt sine betalingsforpligtelser.

Som følge heraf indgik [person1] aftale med [finans3] om overtagelse af bilen med virkning fra den 1. januar 2012. [person1] overtog i den forbindelse bilen til 286.653 kr.

Hovedstolen på 286.653 kr. udgør en restance på 96.956 kr. og en restgæld på 189.697 kr. [person1] afholdte således [virksomhed1] ApS’ omkostninger for bilen for månederne juni til december 2011.

SKAT har anført, at [person1] har været hovedaktionær i selskabet [virksomhed1] ApS. I forlængelse heraf skal det fremhæves, at [person1] ikke var hovedaktionær i indkomståret 2011, idet han solgte anparterne til [person3] den 1. juli 2010.

I forbindelse med salget af anparterne i [virksomhed1] ApS udtrådte [person1] tillige af direktionen. Dette skete med virkning fra den 1. juli 2010, hvilket fremgår af selskabsrapport for [virksomhed1] ApS udskrevet fra BiQ den 2. maj 2013. Det fremgår endvidere af omtalte selskabsrapport, at direktionen i 2011 bestod af [person3], som tillige havde ansvaret for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag i selskabet [virksomhed1] ApS.

Det er således ikke korrekt, når SKAT i afgørelsen af den 13. marts 2013, har anført følgende:

“Selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS har i 2011 og frem til selskabernes konkurs alle været kontrolleret af samme personkreds bestående af [person1], [person2] og [person3].”

[person1] har ikke i den i sagen omhandlende periode haft nogen indflydelse på kontrollen af selskaberne [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS.

Til sagens fulde oplysning fremlægges den seneste årsrapport for [virksomhed1] ApS. Årsrapporten for 2010 er modtaget hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 26. juli 2011. Det fremgår af side 2 i årsrapporten for 2010, at direktionen i 2010 bestod af [person2], samt at bestyrelsen i 2010 bestod af [person4], [person2] og [person3]. [person1] var således hverken i 2010 eller 2011 en del af selskabets direktion eller bestyrelse.

[person1] er ikke bekendt med, hvorvidt der er aflagt årsrapport for 2011, idet [person3] i kraft af sin status som registreret direktør for selskabet har ansvaret for dette. Det kan imidlertid oplyses, at det ikke er muligt at hente en årsrapport for 2011 fra Erhvervsstyrelsen, men at der er aflagt behørig årsrapport for 2010 den 4. juli 2011.

Årsrapporten for 2010 er således aflagt på det tidspunkt, hvor der er indeholdt A-skat og AM bidrag for bonus- og lønudbetalinger til [person1].

For så vidt angår de 5 overførsler gøres det overordnet gældende, at [person1] ikke er pligtig at betale A-skat og AM bidrag for de 5 overførsler i indkomståret 2011 fra henholdsvis [virksomhed1] ApS og [virksomhed2] ApS, idet der for den andel af overførslerne, der udgør lønudbetalinger og bonus, er indeholdt A-skat og AM bidrag i forbindelse med udbetalingen, samt at de øvrige overførsler udgør afregning af udlæg efter regning, der ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 4.

Videre gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre nulstilling i selskabet [virksomhed1] ApS af indeholdt A-skat og AM-bidrag i henhold til praksis fra Højesterets dom offentliggjort i UfR 1981.473, hvorfor der ikke er grundlag for at opkræve indeholdt A-skat og AM-bidrag hos [person1] med henvisning til kildeskattelovens § 68.

For så vidt angår beskatning af fri bil gøres det gældende, at der ikke er grundlag for beskatning af fri bil for perioden 1. juni til 31. december 2011, idet [person1] de facto har afholdt sant1ige omkostninger på den pågældende bil i den for sagen omhandlede periode, hvorfor der ikke er grundlag for en rådighedsbeskatning efter ligningslovens § 16, stk. 4.

Ikke grundlag for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag

Det følger af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at der til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Af kildeskattelovens § 69, stk. 1 følger det endvidere:

”Den, som undlader at opfylde sin pligt til at indeholde skat, eller som indeholder denne med for lavt beløb, er overfor det offentlige umiddelbart ansvarlig for betaling af manglende beløb, med mindre han godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed fra hans side ved iagttagelse af bestemmelsen i denne lov.

Stk. 2. Den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af det indeholdte beløb.”

Det fremgår således af kildeskattelovens § 69, at den indeholdelsespligtige er umiddelbart ansvarlig for afregning af A-skat overfor det offentlige - dvs. SKAT. Når den indeholdelsespligtige virksomhed er et selskab med begrænset ansvar - som det er tilfældet i nærværende sag - og dette selskab ophører som insolvent med restancer til det offentlige vedrørende A-skat og AM bidrag, vil det offentlige risikere at lide tab, idet der alene betales dividende af restancen.

Undtagelsen hertil er de tilfælde, hvor der er adgang til nulstilling af indeholdt A-skat og AM bidrag. Om nulstilling fremgår der i Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit G.A.3.3.8. Ikke-lovreguleret hæftelse, følgende:

“Nulstilling

Nulstilling betyder, at SKAT ser bort fra, at der er bogført A-skat, AM bidrag og udbytteskat m.v., og dermed ikke godskriver indkomstmodtageren beløbene i årsopgørelsen.

Nulstilling hindrer altså, at en skatteyder ved hjælp af indeholdelsesreglerne opnår en fyldestgørelse, som ikke ville kunne opnås i selskabet eller gennem insolvensbehandling af selskabet.

Praksis vedrørende nulstilling er dannet på grundlag af en Højesterets dom. Se UfR 1981.473. Højesteret har med denne dom accepteret, at SKAT under visse betingelser kan undlade at modregne ikke-indbetalt, indeholdt A-skat m.v. i personens slutskat. Se KSL § 60, stk. 1. Se mere om betingelserne nedenfor.

Når skattebeløbene ikke godskrives, vil personen komme til at hæfte for beløbet enten i form af en restskat eller ved, at en eventuel overskydende skat bliver mindre.

I ovennævnte retssag blev selskabets direktør kendt erstatningsansvarlig for tabet af den A-skat m.v., der stammede fra lønudbetalingen til de øvrige ansatte, mens erstatningsansvaret for A-skat m.v. af direktørens egen løn kunne udmøntes i et hæftelsesansvar opnået gennem manglende godskrivning i slutskatten. Direktøren vidste, at der ikke var realitet i den formelle indeholdelse af A-skatten, og derfor kunne SKAT på tilsvarende vis se bort fra direktørens krav på modregning/godskrivning af A-skatten i slutskatten.”

Praksis om nulstilling er opstået ved en række sager anlagt af det offentlige, hvor domstolene har givet medhold i, at personer, der har været særligt nært knyttet til den fallerede virksomhed, under visse betingelser kan pålægges nulstilling af indeholdt A-skat og AM bidrag eller erstatningsansvar for selskabets restancer. Den særlige praksis om nulstilling er dannet på grundlag af Højesterets dom offentliggjort i UfR 1981.473.

Det er således efter Højesterets dom offentliggjort i UfR 1981.473 muligt under visse særlige betingelser at modregne ikke-indbetalt, indeholdt A-skat m.v. i personens slutskat, såfremt der er grundlag for at nulstille den indeholdte A-skat og AM bidrag, hvorved forstås, at SKAT ikke længere har krav på det indeholdelsespligtige selskabs afregning af A-skat og AM bidrag, idet der sker nulstilling af denne til fordel for, at SKAT kan rette et krav direkte mod den skattepligtige i henhold til kildeskattelovens § 68, der har følgende ordlyd:

“Er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedspligtig indkomst som erhvervet af en her til landet skattepligtig person, eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetale det manglende beløb til det offentlige.”

De særlige betingelser er oplistet i Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit G.A.3.3.8. Ikkelovreguleret hæftelse, hvoraf der fremgår der følgende:

“Der er følgende betingelser for nulstilling:

a. Den indeholdelsespligtige skal være en virksomhed med begrænset ansvar, typisk et aktie- eller et anpartsselskab.
b. Virksomhedens insolvens skal være konstateret ved ophør, konkurs eller lignende.
c. Den indeholdelsespligtige skal have restancer af A-skat, AM bidrag eller udbytteskat m.v. vedrørende de perioder, hvor selskabet har godskrevet skattebeløb m.v. for personer, som er omfattet af punkt d. Perioderne behøver ikke være sammenhængende.
d. Nulstilling kan som hovedregel kun ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.
e. Nulstilling forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter m.v. som ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.”

De ovenfor oplistede betingelser i punkt a - e er kumulative, hvorfor samtlige betingelser skal være opfyldt.

Det gøres gældende, at betingelserne for nulstilling af indeholdt A-skat og AM bidrag for så vidt angår den udbetalte løn og bonus til [person1] i indkomståret 2011 er opfyldt, hvorfor der ikke er grundlag for at nulstille selskabet [virksomhed1] ApS’ afregning af A-skat og AM-bidrag overfor SKAT.

Til støtte for, at de kumulative betingelser i punkt a - e ikke er opfyldt, skal der for det første henvises til, at det følger af punkt d i SKATs egen vejledning, at nulstilling som hovedregel kun kan ske for personer, der har en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, og som kan disponere enerådende i virksomhedens anliggender samt for disses nærtstående.

Heroverfor gøres det gældende, at [person1] ikke har haft en væsentlig økonomisk interesse i virksomheden, idet han i indkomståret 2011 alene har været lønmodtager i [virksomhed1] ApS.

[person1] har således ikke været hovedanpartshaver i selskabet, hvilket bekræftes af SKATs egen sagsfremstilling af den 13. marts 2013.

Endvidere skal det fremhæves, at [person1] ej heller i indkomståret 2011 var en del af direktionen i [virksomhed1] ApS, hvorfor han ikke havde nogen særlig adgang til at kunne disponere på selskabets vegne, hvortil der henvises til selskabsrapport udskrevet den 2. maj 2013.

For det andet skal der henvises til, at nulstilling ifølge punkt e forudsætter, at de pågældende i kraft af deres tilknytning til virksomheden vidste eller burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de formelle indeholdelser, og dermed at de bogførte A-skatter m.v. ikke ville kunne afregnes til forfaldstid.

[person1] havde på ingen måde forudsætninger for at vide, at den indeholdte A-skat og AM bidrag for så vidt angår de 250.000 kr. overført den 23. marts 2011 ikke blev afregnet overfor SKAT. [person1] tværtimod var i god tro, idet selskabet behørigt indeholdte og afregnede skat af lønnen udbetalt i perioden 1. januar til 31. maj 2011, hvorfor [person1] således også måtte have forventning om, at der var afregnet A-skat og AM bidrag for udbetalt bonus.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at selskabets økonomiske forhold blev varetaget af direktionen - dvs. registreret direktør [person3] - og at han tillige forestod bogføringen i selskabet samt afregning overfor de offentlige myndigheder, herunder SKAT. [person1] havde derfor ingen indsigt i det forhold, at der efter SKATs oplysninger tilsyneladende har manglet afregning af A-skat og AM bidrag overfor SKAT.

[person1] havde selvsagt adgang til selskabets årsrapport for 2010, der blev underskrevet den 4. juli 2011 og indleveret til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 26. juli 2011. Af selskabets årsrapport for 2010 fremgår det af side 11, at selskabet [virksomhed1] ApS pr. 31. december 2010 ikke havde skyldig selskabsskat, hvorfor [person1] således på intet tidspunkt i 2011 har haft anledning til at betvivle afregningen af A-skat og AM bidrag overfor SKAT.

Han har således ikke i kraft af sin ansættelse i virksomheden vidst eller i øvrigt burde have vidst, at der ikke var økonomisk realitet bag de indeholdelser, som blev foretaget i forbindelse med udbetalingen af den i sagen omhandlede bonus på 250.000 kr.

Lønmodtageres hæftelse er subsidiær

Det fremgår intet sted i SKATs afgørelse af den 13. marts 2013, at SKAT har gennemført en nulstilling i forhold til den manglende afregning af A-skat og AMbidrag fra selskabet [virksomhed1] ApS, hvorfor der ikke er grundlag for at afkræve [person1] betaling af A-skat og AM bidrag, idet et sådant krav efter kildeskattelovens § 69 skal rettes mod selskabet [virksomhed1] ApS eller ledelsen i selskabet.

Til støtte herfor skal der henvises til højesteretsdom offentliggjort i UfR 1981.473. Det følger modsætningsvist af Højesterets praksis, der er dannet på grundlag af Højesteretsdommen, at hæftelsen efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 68 udgør en subsidiær hæftelse i forhold til den hæftelse, der følger direkte af kildeskattelovens § 69, hvorefter den indeholdelsespligtige er umiddelbart ansvarlig overfor det offentlige — dvs. SKAT.

Er hæftelsen efter kildeskattelovens § 68 ikke subsidiær i forhold til kildeskattelovens § 69, er der ikke grundlag for omtalte praksis vedrørende nulstilling, da SKAT ellers således - uanset de særlige betingelser ikke er til stede - blot vil kunne kræve indeholdt men ikke betalt A-skat og AM-bidrag af skatteyder.

Dette er ikke tilfældet, hvorfor Højesteret ved dom offentliggjort i UfR 1981.473 har accepteret en praksis, hvorefter SKAT under visse særlige betingelser har adgang til at modregne ikke indbetalt, indeholdt A-skat m.v. i skatteyderes slutskat.

I det omfang der således ikke er gennemført en nulstilling af manglende afregnet A-skat og AM bidrag, vil der således ikke være grundlag for at rette et krav direkte mod den skattepligtige erhverver af A-indkomst.

Eftersom der ikke er grundlag for at nulstille [virksomhed1] ApS’ afregning af A-skat og AM bidrag overfor SKAT, er der således ikke grundlag for at afkræve [person1] betaling af A-skat og AM-bidrag i henhold til kildeskattelovens § 68.

Det gøres således gældende, at [person1] ikke er pligtig at betale A-skat og AM-bidrag for løn og bonus overført fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2011, idet selskabet har indeholdt A-skat og AM bidrag i forbindelse med udbetalingen.

Ej grundlag for beskatning - udlæg efter regning

Det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger alt, hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

I forhold til [person1] gøres det gældende, at der ikke er oppebåret indtægter fra [virksomhed1] ApS, som ikke er selvangivet i overensstemmelse med statsskattelovens § 4.

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.3.1.5. Udlæg efter regning, fremgår følgende:

“Beløb, som en lønmodtager får til dækning af udgifter, han eller hun har haft ved at lægge udfor sin arbejdsgiver, er ikke skattepligtige. Det samme gælder, når en hvervgiver dækker udgifter, som en hvervtager, har lagt ud for hvervgiveren. Ved hvervgiver forstås her bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende og ved hvervtager forstås deres medlemmer eller medhjælpere.

Der er tale om udlæg efter regning, når en arbejdsgiver refunderer de udgifter, som en lønmodtager har betalt (lagt udfor) mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag. Disse udgiftsbilag indgår herefter i arbejdsgiverens regnskabsmateriale. Det er dog en forudsætning, at der er tale om udgifter, som ville være fradragsberettigede for lønmodtageren, hvis han eller hun selv skulle afholde udgifterne. Hvis en del af bidraget vedrører private udgifter, skal lønmodtageren beskattes af denne del af den samlede refunderede udgift.¨

Hvis f.eks. en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren dækker udgifterne efter regning, er disse udgifter arbejdsgiverens repræsentationsudgifter og skal ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst. Det gælder også i de tilfælde, hvor lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse, f.eks. hvor en sælger får procenter af et efterfølgende salg.

Der kan også være tale om, at lønmodtageren betaler med arbejdsgiverens penge i form af et forskud, og lønmodtageren ved den endelige afregning med arbejdsgiveren afleverer de originale udgiftsbilag til denne.

Når f.eks. en arbejdsgiver har refunderet en lønmodtagers udgifter efter regning, kan disse udgifter ikke også trækkes ved lønmodtagerens indkomstopgørelse. Derimod vil arbejdsgiveren kunne fratrække udgifterne ved sin indkomstopgørelse som driftsomkostninger, jf. SL § 6, litra a.”

Om udlæg efter regning anfører Jan Pedersen m.fl. i Skatteretten 1, 2013, 6. udgave, side 344 følgende:

“Afholder lønmodtager udgifter for arbejdsgiveren, som denne refunderer efter regning, skal hverken udgiften eller refusionen medregnes ved lønmodtagerens indkomstopgørelse.”

En del af overførslen den 22. juli 2011 på 64.343 kr. udgør udlæg efter regning, ligeledes som overførslen på 7.000 kr. den 25. august 2011, overførslen på 12.000 kr. kr. den 5. september 2011 samt overførslen på 15.000 kr. den 4. oktober 2011 udgør udlæg efter regning.

Til støtte herfor skal der henvises til opgørelse over udlæg udarbejdet til brug for nærværende sag af [person1], hvorfor der ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning, idet overførslerne alene dækker omkostninger, som [person1] har afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS, og som han efterfølgende har fået dækket efter regning, hvorfor overførslerne således ikke er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Ej grundlag for beskatning af fri bil

Det følger af bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, at hvis en arbejdsgiver stiller en bil til rådighed for en ansat for dennes private benyttelse, skal den ansatte beskattes af værdi af fri bil efter de gældende procentsatser i bestemmelsen.

Bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4 hviler på princippet i statsskattelovens § 4, hvorefter skattepligtig indkomst med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger udgør alt, hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de består i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det forhold, at en bil stilles til rådighed, er udtryk for modtagelsen af et formuegode, og er således skattepligtig efter ligningslovens § 16, stk. 4, jf. statsskattelovens § 4.

Beskatning forudsætter imidlertid, at [person1] de facto har modtaget et formuegode fra [virksomhed1] ApS, hvilket ikke er tilfældet for juni til december måned 2011, hvor [virksomhed1] ApS ikke har afholdt omkostningerne til den i sagen omhandlede Mercedes-Benz B200. Omkostningerne til bilen, herunder leasingydelsen til [finans3], er for den pågældende periode afholdt af [person1], hvilket er en konsekvens af overdragelsesaftalen,

[person1] har i forbindelse med overdragelsen af den i sagen omhandlende bil overtaget [virksomhed1] ApS’ restance overfor [finans3] på 96.956 kr., hvorved han de facto har afholdt samtlige omkostninger til bilen for perioden juni til december 2011.

[person1] har således ikke modtaget noget skattepligtigt gode fra [virksomhed1] ApS, idet han selv har afholdt omkostningerne til den i sagen omhandlede Mercedes-Benz B200, hvorfor der ikke er grundlag for en forhøjelse af [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2011 med henvisning til ligningslovens § 16, stk. 4, jf. statsskattelovens § 4.”

Klagernes bemærkninger til forslag til afgørelse

”Det fremgår side 1, 3. afsnit i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling, at [person1] siden 12. februar 2010 har haft fuldmagt til [virksomhed1] ApS’ konto i [finans1], jf. bilag 13. Videre fremgår det, at [finans1] på forespørgsel har oplyst, at et beløb på 250.000 kr. er hævet af [person1] den 22. marts 2011 og overført til hans private konto i [finans2].

Af skrivelse dateret den 29. august 2012 fra [finans1] til SKAT, hvortil var vedlagt posteringsoversigter fra selskabets konto, fremgår imidlertid, at de 250.000 kr. er overført via webbank af bruger [person1], jf. bilag 14.

I forlængelse heraf skal opmærksomheden henledes på, at det ikke er [person1]s selv, som har

overført de 250.000 kr. via webbank, uanset at det er hans bruger, som blev anvendt. Dette skyldes

den omstændighed, at der ikke i forbindelse med hans overdragelse af anparterne blev oprettet en nybruger, hvorfor [person3], der forestod bogføringen i selskabet, blot fortsatte med at anvende [person1]s bruger.

Når [person1] oprindelig fik en fuldmagt til selskabets konto den 12. februar 2010, var det som følge af den omstændighed, at han på dette tidspunkt var hovedanpartshaver i selskabet, som denganghavde navnet [virksomhed5] ApS (senere [virksomhed1] ApS).

Som det fremgår af sagens oplysninger, overdrog [person1] imidlertid samtlige sine anparter i

selskabet til [person3]. hvilket fremgår af aftale om anpartsoverdragelse underskrevet den 1. juli2010, jf. bilag 15.

Efter den 1. juli 2010 havde [person1] således ingen økonomisk interesse i selskabet. Efter dettetidspunkt har [person1] således alene været almindelig lønmodtager, hvorfor selskabet således også har udskrevet lønsedler i forbindelse med vederlæggelsen af [person1].

Side 1-2 i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af den 29. september 2015 er oplistet de beløb, som [person1] modtog fra [virksomhed1] ApS i indkomståret 2011. Skatteankestyrelsen har i den forbindelse markeret overførslerne af 23. marts, 22. juli, 25. august, 5. september og 4. oktober 2011, idet overførslerne - ifølge Skatteankestyrelsen - ikke ses selvangivet.

Overførslen den 22. juli 2011 udgør løn fra maj måned 2011 plus kr. 37.771,61 vedrørende udlæg.

Som det fremgår side 2, 2. afsnit i Skatteankestyrelsens sagsfremstilling af den 29. september 2015, erder indberettet løn for maj måned 2011, hvorfor det må bero på klar fejl, at SKAT har forhøjet [person1] med dette beløb.

For så vidt angår de tre sidste overførsler af henholdsvis 25. august, 5. september og 4. oktober 2011 kan det oplyses, at disse i sagens natur ikke er selvangivet, idet der er tale om overførsler som følge af [person1]s udlæg på vegne af [virksomhed1] ApS.

Som anført side 19, 2. afsnit i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse af den 29. september 2015

fremgår det således også, at overførslen på 15.306 kr. af den 14. februar 2011 kan henføres til betalingsservice til [virksomhed10] A/S den 5. januar 2011.

At der er tale om et udlæg efter regning fremgår af kontoudskrift dateret den 18. januar 2013 fra [person1]s konto i [finans2], jf. bilag 16. Således fremgår det, at der på kontoen den 11. januar 2011 er hævet 15.306,12 kr., og at der er overført 41.876, 12 kr. den 14. februar 2011.

Ved den pågældende lønudbetaling den 14. februar 2011 skulle [person1] have udbetalt 26.570 kr. som løn, hvilket kan konstateres ved en gennemgang af [person1]s lønseddel for januar 2011, jf. bilag 2, hvorfor difference på i alt (41.876 kr. - 26.570 kr.) = 15.306kr. udgør den betaling til [virksomhed10], der fremgår af [person1]s kontoudskrift dateret den 1$. januar 2013 fra [finans2], jf. bilag 16.

Til støtte for at der er tale om beløb relaterende til udgifter, som [person1] har fået dækket efterregning, skal der endvidere henvises til en til brug for nærværende indlæg udarbejdet opgørelse, hvortil er vedlagt en række bilag, som[person1] har fremskaffet efter det afholdte møde med Skatteankestyrelsen, jf. bilag 17. Bilagene relaterer sig alle til udgifter, som [person1] har afholdt på vegne af [virksomhed1] ApS, og som han efterfølgende har fået godtgjort.

[person1] har således herved også sandsynliggjort, at de beløb, der fremgår af [person1]s

opgørelse fremlagt i sagen som bilag 7, udgør udlæg, som han har foretaget på vegne af selskabet

[virksomhed1] ApS og derfor har fået dækket ved regning, hvorefter der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte ham af de pågældende beløb.

For så vidt angår overførslen på 250.000 kr., der er indsat på [person1]s konto i [finans2] den 23. marts 2011, vedrører denne en bonus, som han fik udbetalt fra selskabet [virksomhed1] ApS, idet han som lønmodtager havde været med til at udvikle et patent. Dette i overensstemmelse med det, som [person1] forklarede på det afholdte møde med Skatteankestyrelsen den 27. august 2015, hvortil der henvises til Skatteankestyrelsens referat af samme dato og det supplerende indlæg af den 28. september 2015.

Således fremgår det også af lønseddel for marts 2011, at han fik en bonus på 471.000 kr., hvorfra der blev indeholdt A-skat og AM-bidrag, jf. bilag 6. Den omstændighed, at [virksomhed1] ApS - ifølge Skatteankestyrelsens oplysninger - ikke de facto har indeholdt A-skat og AM-bidrag samt afregnet dette overfor SKAT medfører i sagens natur ikke, at [person1] ikke i sin egenskab af lønmodtager skal stilles, som om selskabet de facto havde indeholdt A-skat og AM-bidrag overfor SKAT.

Det er derfor også positivt forkert, når Skatteankestyrelsen ikke ved sit forslag til afgørelse af den 29. september 2015 positivt har forholdt sig til, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre nulstilling af A-skat og AM-bidrag i henhold til den gældende praksis herom, jf. Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit G.A.3.3.8.

I relation til spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at gennemføre beskatning af værdi af fri bil, har Skatteankestyrelsen ved sit forslag til afgørelse af den 29. september 2015 helt overordnet henvist til, at det ikke kan føre til et andet resultat, at [person1] de facto har afholdt udgifterne til bilen.

I forlængelse heraf henledes opmærksomheden på, at det følger af statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes med undtagelse af særligt fastsatte begrænsninger alt, hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører herfra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det er herefter et helt overordnet skatteretligt princip, at en skatteyder alene skal beskattes af den økonomiske fordel, som denne måtte realisere, hvilket også gør sig gældende i relation til beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4, der i det hele hviler på de principper, som fremgår af statsskattelovens § 4.

Da [person1] som følge af den indgåede kautionsforpligtelse overfor [finans3] de facto har afholdt alle omkostningerne på bilen, har han således heller ikke realiseret nogen økonomisk gevinst, desuagtet at [virksomhed1] ApS “stillede bil til rådighed” for ham i de i sagen relevante perioder, hvorfor der således ikke er grundlag for at gennemføre en beskatning af værdi af fri bil i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse:

”I forlængelse af SKATs udtalelse af den 25. november 2015 skal vi hermed oplyse, at beløbene på henholdsvis 394 kr. og 2.096 kr. relaterende til [virksomhed8].dk er hævet på [person1]s konto i [finans4] med kontonummer [...21], hvorfor beløbene således i sagens natur ikke kan ses hævet på [person1]s konto i [finans2] som anført af SKAT i udtalelse af den 25. november 2015, jf. bilag 18.

I SKATs udtalelse af den 25. november 2015 er det videre anført, at SKAT ikke kan anerkende fakturaen fra [virksomhed9] af den 28. april 2011, idet der ikke er tale om en udgift, der vedrører det i sagen omhandlede selskab.

Til støtte for at fakturaen vedrører selskabet, skal der henvises til faktura nr. 21056 dateret den 12. april 2011 fra [virksomhed11], jf. bilag 19. Som det fremgår, vedrører fakturaen en udført test den 27. og 2$. april 2011. [person1] boede på [virksomhed9] under testforsøgene.

Endvidere fremlægges fakturaer dateret henholdsvis 30. maj og 12. oktober 2011 fra [virksomhed12], jf. bilag 20 og 21.

Endeligt fremlægges faktura dateret 15. april 2011 fra [virksomhed13] A/S, jf. bilag 22.”

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi

Udbetalt bonus

Der er ingen tvivl om, at den udbetalte bonus ikke er selvangivet, hvorfor det er med rette, at SKAT har forhøjet klagerens indkomst med beløbet på 250.000 kr.

Udlæg efter regning

I henhold til statsskattelovens § 4 er udbetalinger til klageren i det omfang de måtte vedrøre udlæg efter regning ikke omfattet af skattepligten.

Da regnskabsmaterialet herunder bogføring og bilag i [virksomhed1] ApS i forbindelse med konkursen i det væsentligste er bortkommet eller forsvundet fra selskabet, har SKAT på baggrund af selve klagen eller på baggrund af den oversigt, som klageren har fremlagt, ikke haft mulighed for at konstatere, i hvilket omfang hævningerne vedrører klagerens private formue eller [virksomhed1] ApS.

Klageren har ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for de påståede afholdte udlæg.

På det foreliggende grundlag finder Landskatteretten, at de afholdte udlæg efter en konkret vurdering skønsmæssigt passende kan ansættes til 50.000 kr.

Landskatteretten nedsætter således ansættelsen med 50.000 kr.

Værdi af fri bil

Det følger af ligningslovens § 16. stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens § § 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Værdi af fri bil opgøres efter reglerne i ligningslovens § 16, stk. 4.

Klageren har haft fri bil til rådighed i hele 2011, hvorfor det er med rette, at klagerens personlige indkomst er forhøjet med værdi af fri bil i perioden 1. juni til 31. december 2011.

Det af klagerens repræsentant fremførte om, at klageren selv har afholdt alle omkostninger på bilen i samme periode kan ikke føre til et andet resultat, idet klagerens indfrielse af den påtagne kautionsforpligtelse over for [finans3] ikke kan sidestilles med, at klageren personligt har afholdt bilens udgifter i perioden 1. juni til 31. december 2011, da klageren ved indfrielsen af sin kautionsforpligtelse har fået overdraget en fordring mod selskabet på samme beløb.

Nulstilling af A-skat og AM bidrag

Det følger af kildeskattelovens § 68, at er der ikke sket indeholdelse af A-skat eller arbejdsmarkedsbidrag i A-indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, som er erhvervet af en her til landet skattepligtig person eller er indeholdelse sket med for lavt beløb, skal erhververen straks indbetalte det manglende beløb til det offentlige.

Landsskatteretten bemærker, at der ikke er truffet afgørelse om nulstilling jf. SKATs afgørelse og udtalelse, idet bonussen er udbetalt uden, at den er angivet/lønoplyst af selskabet/arbejdsgiveren.

Landsskatteretten anser derfor den udarbejdede lønseddel for ikke eksisterende, hvorfor der ikke er nogen A-skat eller AM bidrag til modregning i den beregnede slutskat ifølge årsopgørelsen.

Landsskatteretten nedsætter således ansættelsen med 50.000 kr.