Kendelse af 25-06-2015 - indlagt i TaxCons database den 14-08-2015

Journalnr. 13-0208652

Sagen er indbragt for domstolene. Der er afsagt dom i sagen af Retten i Sønderborg den 7. marts 2017. Domme i skattesager offentliggøres løbende på SKATs hjemmeside. Bemærk, at der kan gå op til nogle måneder, før en dom offentliggøres.

Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabets nettotab på valutaterminskontrakter skal medregnes ved opgørelsen af selskabets nettofinansieringsudgifter efter selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4.

SKAT har ikke imødekommet selskabets anmodning

om nedsættelse af sambeskatningsindkomsten med

265.427.512 kr. vedrørende tab på finansielle kontrakter,

som er blevet rentefradragsbegrænset efter selskabskatte-

lovens § 11 B.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] i ApS (”[virksomhed1]” eller ”selskabet”) er administrationsselskab i en sambeskattet koncern, der bl.a. omfatter datterselskabet [virksomhed2] ApS ([virksomhed2]) som driftsselskab og 2 andre danske datterselskaber ([virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS). Koncernen ”[virksomhed2]” har kalenderårsregnskab. [person1] og [person2] er hovedaktionær i [virksomhed1]. [virksomhed2] har datterselskaber i de fleste europæiske lande og i Kina.

[virksomhed2]-koncernens forretningsområde er produktion og salg af kosttilskud og lægemidler af naturlig oprindelse. Produktionen sker i [virksomhed2], som udøver sine aktiviteter gennem datterselskaber i 20 lande og gennem distributører i 30 lande. Datterselskaberne fungerer som salgsselskaber. Firmaets produkter er fast repræsenteret på ca. 50 markeder i Europa, Mellemøsten og Asien. Selskabet har samarbejdspartnere over hele verden inden for forskning & udvikling, produktion, salg og markedsføring.

Koncernen havde i indkomståret 2008 en nettoomsætning på 488.970.853 kr., heraf udgjorde omsætningen i Danmark 63.776.481 kr. [virksomhed2]´s andel af koncernomsætningen udgjorde 415.238.105 kr. Af koncernomsætningen blev et beløb på 435.813.492 kr. ifølge selskabets opgørelse afregnet i udenlandsk valuta. Koncernvarekøbet i udenlandsk valuta udgjorde ifølge selskabets oplysninger 74.882.346 kr., og markedsføringsudgifter afholdt i udenlandsk valuta udgjorde 221.307.744 kr. [virksomhed2] havde i 2008 et varekøb på 98.510.980 kr. og markedsføringsudgifter i alt 230.472.129 kr.

Ifølge specifikationer til selvangivelsen for 2008 har [virksomhed1] ikke i året haft omsætning eller udgifter til varekøb og markedsføringsudgifter. [virksomhed1] har alene haft renteudgifter og administrationsudgifter.

Varesalg og – køb af varer og markedsføringsudgifter er sket i følgende valutaer, idet omsætning mv. i en anden valuta end danske kroner er omsætning mv. i udenlandsk valuta. Udgift/køb er angivet med ”-”: (SKATs bilag 3)

Land

Valuta

Omsætning

i udenlandsk

valuta

Køb i

udenlandsk

valuta

Markedsføring

i udenlandsk valuta

Difference

mellem indtægter og udgifter

Eurolande

EUR

195.043.437 kr.

-43.658.723 kr.

-113.225.106 kr.

38.159.608 kr.

Rumænien

RON

2.630.115 kr.

0 kr.

0 kr.

2.630.115 kr.

Sverige

SEK

47.462.026 kr.

0 kr.

-779.951 kr.

46.662.075 kr.

USA

USD

14.817.772 kr.

-28.084.424 kr.

-398.000 kr.

-13.664.652 kr.

Kina

CNY

286.369 kr.

0 kr.

0 kr.

286.369 kr.

Thailand

THB

1.826.110 kr.

0 kr.

-509.923 kr.

1.316.187 kr.

Tyrkiet

TRY

1.023.429 kr.

0 kr.

-571.000 kr.

442.429 kr.

Japan

JPY

3.462.255 kr.

0 kr.

0 kr.

3.462.255 kr.

Norge

NOK

33.481.346 kr.

0 kr.

-1.180.960 kr.

32.300.386 kr.

England

GBP

17.605.074 kr.

0 kr.

-944.133 kr.

16.660.941 kr.

Schweiz

CHF

3.485.602 kr.

-486.610 kr.

-5.847.185 kr.

-2.848.193 kr.

Tjekkiet

CZK

33.622.491 kr.

-2.652.589 kr.

-25.723.071 kr.

5.246.831 kr.

Slovakiet

SKK

15.836.871 kr.

0 kr.

-11.590.234 kr.

4.246.637 kr.

Polen

PLN

37.478.854 kr.

0 kr.

-25.084.396 kr.

12.394.458 kr.

Ungarn

HUF

27.761.741 kr.

0 kr.

-20.966.495 kr.

6.795.246 kr.

Letland

LVL

0 kr.

0 kr.

-13.731.324 kr.

-13.731.324 kr.

Bulgarien

BGN

0 kr.

0 kr.

735.966 kr.

-735.966 kr.

435.813.492 kr.

-74.882.346 kr.

-221.307.744 kr.

139.623.402 kr.

Landsskatteretten har bedt om, at selskabet fremlægger de tre første salgsfakturaer i 2008, som er udstedt til kunder i de lande, som er medtaget i SKATs bilag 3, tillige med en kontospecifikation af omsætningen i det omhandlede land/valuta.

Landsskatteretten har kun modtaget tre salgsfakturaer i alt. Landsskatteretten har ikke modtaget kontospecifikation.

Der er fremlagt en faktura udstedt af [virksomhed2] til datterselskabet [virksomhed5], [by1], Tyrkiet på 63,000,00 TRY. Af fakturaen fremgår, at den skal betales til [finans1], konto nr. [...03]. Betalingsfristen er 90 dage kontant.

Der er fremlagt en faktura udstedt af [virksomhed2] til en kunde i Japan. Fakturaen er på 11,290,218 JPY. Fakturaen skal betales til [finans1], konto nr. [...14].

Der er fremlagt en faktura udstedt af [virksomhed2] til en kunde i Japan på 10,357,351 JPY. Fakturaen skal betales til [finans1], konto nr. [...14].

Konto nr. [...14] er i 2011 og i de efterfølgende år indberettet som en konto i fremmed valuta.

[virksomhed2] og [virksomhed1] blev i indkomståret 2008 rentefradragsbegrænset i medfør af selskabsskattelovens §§ 11 B og C. De øvrige 2 selskaber i sambeskatningen blev ikke rentefradragsbegrænset.

Sambeskatningsindkomsten er i selvangivelsesbilaget i 2008 opgjort til -381.406.812 kr. før rentefradragsbegrænsning og til -115.979.300 kr. efter rentefradragsbegrænsning på 265.427.512 kr., heraf er 257.179.410 kr. rentefradragsbegrænset efter selskabsskattelovens § 11 B og 8.248.102 kr. efter EBIT-reglen i selskabsskattelovens § 11 C.

[virksomhed2] blev ifølge selskabets egen opgørelse rentefradragsbegrænset med 229.526.004 kr. og [virksomhed1] blev rentefradragsbegrænset med 35.901.508 kr.

[virksomhed1] selvangav i indkomståret 2008 en skattepligtig sambeskatningsindkomst på -115.979.300 kr. Beløbet er fremkommet således:

[virksomhed2]

[virksomhed1]

Sambeskatning

Selvangivet indkomst

før rentefradragsbegrænsning

- 330.446.663 kr.

-50.376.061 kr.

-381.406.812 kr.

Rentefradragsbegrænsning

229.526.004 kr.

35.901.508 kr.

265.427.512 kr.

Selvangivet indkomst

- 100.920.659 kr.

- 14.474.553 kr.

- 115.979.300 kr.

Nettofinansieringsudgifterne i de sambeskattede selskaber er opgjort til i alt -286.027.512 kr., heraf udgør nettokurstab efter kursgevinstloven i alt -283.786.941 kr. Beløbet er fordelt på [virksomhed1] og [virksomhed2] med hhv. -38.384.790 kr. og -245.402.151 kr. De nævnte beløb hidrører fra nettotab på valutaterminsforretninger og spotforretninger/-optioner (betaling af præmie) indgået i valutakryds primært mellem GBP, USD, JPY, EUR, ZAR, TRY, ISK, MXM og CHF.

Beløbet på -38.384.790 kr. fremgår af selvangivelsesbilaget for [virksomhed1] for 2008. Beløbet på -245.402.151 kr. fremgår af selvangivelsesbilag for 2008 for [virksomhed2] og af selvangivelsesbilaget for [virksomhed1].

Den danske krone indgår ifølge afregningsbilag fremlagt for SKAT kun i et begrænset omfang som den ene valuta i kontrakterne. Alle handler er foregået via [finans1]. Beslutningerne vedrørende den enkelte handel er ifølge det oplyste truffet af hovedaktionæren [person1]

I selskabernes årsrapporter er gevinst og tab på valutaterminskontrakter medtaget som sekundære indtægter/udgifter. Af [virksomhed2]´s årsrapport for 2008 fremgår, at det negative resultat i 2008 i det væsentligste skyldes en negativ udvikling på valutamarkedet på grund af finanskrisen, og at selskabet har lidt tab på valutaterminsforretninger på i alt 245.402 t.kr., ligesom selskabet har lidt valutakurstab på selskabets gæld. Under anvendt regnskabspraksis fremgår, at indgåede terminsforretninger, som ikke opfylder betingelserne for behandling som sikringsinstrument, er periodiseret pr. statusdagen, og at ændringer i dagsværdi er indregnet i resultatopgørelsen.

Af skattebilaget for [virksomhed2] for 2008 fremgår, at selskabet har opgjort koncernens nettofinansieringsudgifter i medfør af selskabsskattelovens dagældende § 11 B, stk. 4, jf. stk. 8, således, idet tab og udgifter er angivet med ”-”:

Kurstab/

Gevinst

Renteindtægter

og -udgifter

Finansielle indtægter i [virksomhed3] ApS

3.492 kr.

Finansielle nettoudgifter i [virksomhed4] ApS

-35.223 kr.

Terminsforretninger m.v. i [virksomhed2], netto

-245.402.151 kr.

Renteudgifter, netto m.v. i [virksomhed2]

-7.687.672 kr.

Terminsforetninger mv. i [virksomhed1], netto

-38.384.790 kr.

Finansielle nettoindtægter i [virksomhed1]

0 kr.

5.478.832 kr.

I alt

-283.786.941 kr.

-286.027.512 kr.

Den 2. december 2009 anmodede [virksomhed1] om genoptagelse af sambeskatningsindkomsten for 2008. Anmodningen er begrundet med, ”at der ikke har været reguleret for bestemmelsen om, at gevinster og tab på kontrakter, som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber ikke medregnes, jf. selskabsskattelovens§ 11 B stk. 4, nr. 3.”

Selskabsskattelovens § 11 B blev ændret ved lov nr. 254 af 20. marts 2011. Lovændringen medførte, at valutaterminskontrakter, der tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber i lighed med andre terminskontrakter m.v. ikke medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne. Selskaber kan vælge at anvende bestemmelsen fra og med indkomståret 2008.

Under sagens behandling i SKAT modtog SKAT fra [virksomhed1] og [virksomhed2] en specifikation af de omhandlede nettotab på terminsforretninger m.v. på hhv. 245.402.151 kr. og 38.384.790 kr. Nettotabene er fordelt på lande/valutaer. SKAT modtog endvidere nogle, men ikke alle afregningsbilagene. På baggrund [virksomhed2]´s og [virksomhed1]´s specifikation af nettotabene udarbejdede SKAT følgende opgørelser af nettotab i [virksomhed2] og [virksomhed1] (SKATs bilag 1). I specifikationen vedrørende [virksomhed2] er købsvalutaen i valutaterminsforretningen eller spotforretningen angivet med fed skrift.

GBP

USD

JPY

EUR

ZAR

TRY

CHF

T/G

DKK

35,000,000

68,950,000

1.769.880 kr.

35,351,617

8,083,796,421

-3.214.605 kr.

10,000,000

103,500,000

1.459.600 kr.

42,500,000

83,838,750

2.125.598 kr.

11,125,250,000

69,000,000

3.198.564 kr.

42,450,000

83,838,750

2.513.570 kr.

1,571,842,725

14,990,495

-7.840.071 kr.

11,130,000,000

111,300,000

3.432.046 kr.

42,450,000

83,838,750

2.980.244 kr.

17,172,381

15,717,147

-6.409.876 kr.

42,450,000

83,838,750

3.314.481 kr.

42,467,945

94,676,481

-3.304.176 kr.

67,342,549

109,600,000

773.059 kr.

42,460,000

83,858,500

1.622.175 kr.

42,460,000

83.858.500

3.112.494 kr.

67,342,459

109,600,000

989.989 kr.

43,821,373

57,745,650

-6.476.774 kr.

3,143,141,381

46,006,470

-17.881.417 kr.

10,800,000

2,322,432,000

-47.644.368 kr.

785,800,000

10,435,424

-10.176.808 kr.

1,571,541,381

26,875,507

-22.249.438 kr.

21,536,001

4,631,101,713

-95.575.380 kr.

392,900,000

5,227,927

-7,293,488 kr.

196,450,000

3,704,064

-208.027 kr.

2,700,000

580,557,500

-14.101.472 kr.

2,700,000

580,446,000

-13.193.130 kr.

-228.277.330 kr.

Urealiseret tab primo

14.154.334 kr.

Urealiseret tab ultimo

-31.279.154 kr.

-245.402.150 kr.

En væsentlig del af tabet på i alt 245.402.150 kr. vedrører valutaterminskontrakter om køb af GBP mod salg af TRY, køb af TRY mod salg af JPY, køb af JPY mod salg af TRY og køb af GBP mod salg af JPY.

SKAT udarbejdede på baggrund af selskabets oplysninger en tilsvarende opgørelse af nettotabet i [virksomhed1] på i alt 38.384.791 kr. (SKATs bilag 2). Opgørelsen viser, at nettotabet er fordelt på et realiseret nettotab på i alt 17.855.956 kr. og et urealiseret tab på netto 20.528.835 kr. Det urealiserede tab er ikke specificeret. Størstedelen af det realiserede tab vedrører 3 kontrakter om køb af JPY mod TRY, og køb af GBP mod JPY.

[virksomhed2] og [virksomhed1] har ikke haft bemærkninger til SKATs bilag 1 - 3, der er udarbejdet på grundlag af selskabets oplysninger.

Det realiserede nettotab i [virksomhed2] på 228.277.330 kr. er fordelt på præmier på spots og realiserede tab på valutaterminskontrakter. Ifølge selskabets kontospecifikation (SKATs bilag 7) er fordelingen følgende, idet tab er angivet med ”-”.

T/G

Kontrakt

DKK

Præmie GBP/USD

1.769.880 kr.

Valutaterminskontrakt GBP/JPY

-3.214.605 kr.

Præmie EUR/ZAR

1.459.600 kr.

Præmie USD/GBP

2.125.598 kr.

Præmie JPY/EUR

3.198.564 kr.

Spot GBP/USD

2.513.570 kr.

Valutaterminskontrakt TRY/JPY

Del af JPY/TRY

-7.840.071 kr.

Præmie JPY/CHF

3.432.046 kr.

Præmie GBP/TRY

2.980.244 kr.

Valutaterminskontrakt CHF/TRY

Del af JPY/TRY

-6.409.876 kr.

Præmie USD/GBP

3.314.481 kr.

Valutaterminskontrakt GBP/CHF

-3.304.176 kr.

Præmie CHF/EUR

773.059 kr.

Præmie USD/GBP

1.622.175 kr.

Præmie GBP/USD

3.112.494 kr.

Spot CHF/EUR

989.989 kr.

Valutaterminskontrakt EUR/GBP

Del af JPY/GBP

-6.476.774 kr.

Valutaterminskontrakt TRY

Del af JPY/TRY

-17.881.417 kr.

Valutaterminskontrakt JPY/GBP

Del af JPY/GBP

-47.644.368 kr.

Valutaterminskontrakt JPY/TRY

Del af JPY/TRY

-10.176.808 kr.

Valutaterminskontrakt JPY/TRY

Del af JPY/TRY

-22.249.438 kr.

Valutaterminskontrakt JPY/GBP

Del af JPY/GBP

-95.575.380 kr.

Valutaterminskontrakt JPY/TRY

Del af JPY/TRY

-7.293.488 kr.

Valutaterminskontrakt JPY/TRY

Del af JPY/TRY

-208.027 kr.

Valutaterminskontrakt GBP/JPY

Del af JPY/GBP

-14.101.472 kr.

Valutaterminskontrakt GBP/JPY

Del af JPY/GBP

-13.193.130 kr.

-228.277.330 kr.

F.eks. vedrører det realiserede tab på 47.644.368 kr. en valutaterminskontrakt på køb af 10,800,000 GBP mod salg af 2,322,432 JPY. Det realiserede tab på 95.575.380 kr. vedrører en valutaterminskontrakt på køb af 21,536,001.27 GBP mod salg af 4,631,101,713 JPY. Det realiserede tab på f.eks. 22.249.438 kr. vedrører en valutaterminskontrakt på køb af 1,571,541,381 JPY mod salg af 26,975,507 TRY.

SKAT foretog en nærmere undersøgelse af nettotabene på de kontrakter, hvor GBP, TRY og JPY indgår, som én af valutaerne i valutakrydset.

Ifølge SKATs bilag 3 havde [virksomhed2] og [virksomhed1] en omsætning i TRY på i alt 1.013.429 kr. samt markedsføringsomkostninger i TRY på 571.000 kr. Af SKATs bilag 1 og 2 fremgår, at de to selskaber i 2008 havde et nettotab på valutaterminskontrakter på ca. 78 mio. kr.

SKAT anmodede bl.a. [virksomhed1] om at redegørelse for, hvorledes en risikoafdækning af en omsætning i TRY på 1.013.429 kr. og markedsføringsomkostninger i TRY på 571.000 kan give et tab på valutaterminskontrakter i TRY på i alt ca. 78 mio. kr.

Ifølge SKATs bilag 3 havde [virksomhed2] og [virksomhed1] en omsætning i GBP på 17.605.074 kr. samt markedsføringsomkostninger i GBP på 944.133 kr. Af SKATs bilag 1 og 2 fremgår, at de to selskaber i 2008 havde et samlet nettotab på valutaterminskontrakter på 179.491.084 kr.

Ifølge SKATs bilag 3 havde [virksomhed2] og [virksomhed1] omsætning i JPY på 3.462.255 kr. De to selskaber havde i 2008 samlede nettokurstab på valutaterminskontrakter i JPY på 251.226.633 kr.

SKAT udarbejde på grundlag af bilag 1 – 3 følgende bilag:

Nettotab

Bilag 4

Opgørelse over nettotab på valutaterminskontrakter i TRY i [virksomhed2] og [virksomhed1]

77.945.205 kr.

Bilag 5

Opgørelse over nettotab på valutaterminskontrakter i JPY i [virksomhed2] og [virksomhed1]

251.226.633 kr.

Bilag 6

Opgørelse over nettotab på valutaterminskontrakter i GBP i [virksomhed2] og [virksomhed1]

179.491.084 kr.

Bilag 7

Specifikation af realiseret nettotab på valutaterminskontrakter i [virksomhed1]

38.384.790 kr.

Bilag 8

Opgørelse over nettotab på valutaterminskontrakter i [virksomhed2] og [virksomhed1], hvor TRY, JPY og GBP ikke indgår som den ene valuta

3.758.307 kr.

Bilag 9

Opgørelse over nettotab på valutaterminskontrakter i [virksomhed2] og [virksomhed1], hvor USD indgår som den ene valuta

19.655.845 kr.

Selskabet har ikke haft bemærkninger til de beløb, som indgår i SKATs bilag.

SKATs afgørelse

Af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8 fremgår, at selskaber der indgår i sambeskatningen, skal opgøre koncernens nettofinansieringsudgifter og den skattemæssige værdi af aktiverne samlet.

Gevinst og tab på terminskontrakter, der tjener til sikring af driftsudgifter og driftsudgifter i de sambeskattede selskaber, skal ikke indgå ved opgørelse af nettofinansieringsudgifterne.

SKAT er enig med selskabet i, at det er uden betydning for den skatteretlige vurdering af, hvorledes selskaberne har behandlet nettotabene i selskabernes årsrapporter.

SKAT er enig med selskabet i, at det ikke kan kræves, at selskabet afdækker samtlige enkeltstående transaktioner i udenlandsk valuta. Det er tilstrækkeligt, at der sker en overordnet afdækning af transaktionerne. Denne afdækning skal dog volumenmæssigt hænge sammen med selskabets transaktioner i de afdækkede valutaer, ligesom der også tidsmæssigt skal være sammenhæng mellem transaktionerne og afdækningen.

På kontrakterne, hvori TRY, GBP og JPY indgår som den ene valuta, er der væsentligt uoverensstemmelse mellem størrelsen af de indgåede valutaterminskontrakter og størrelsen af de sambeskattede selskabers omsætning, varekøb og markedsføringsomkostninger i valutaerne.

Selskabet har oplyst, at det var bekymret for stigningen i TRY, da [virksomhed2] havde etableret sig i Tyrkiet og forventede større investeringer i Tyrkiet. Investeringen er foretaget både for at udvikle markedet lokalt og for at anvende Tyrkiet som brohoved i forbindelse med en større ekspansion i Mellemøsten. Selskabet forventede derfor, at udgifterne i TRY i 3 til 4 år ville være større end indtægterne i TRY. Der er ikke udarbejdet et budget over for ventede indtægter og udgifter i TRY. Koncernen havde i 2008 en omsætning i TRY på 1.013.429 kr. og markedsføringsudgifter i TRY på 571.000 kr.

Det beløb, som selskaberne kan sikre med terminskontrakter i valutaen TRY, er den forventede/faktiske omsætning i TRY, fratrukket de forventede/faktiske omkostninger i TRY. Forventede/faktiske anlægsudgifter i TRY kan ikke indgå.

Der er både tegnet terminskontrakter, hvor TRY er købsvaluta og salgsvaluta. Den anden valuta i valutakrydset er JPY eller CHF. Det fremgår bl.a. af SKATs bilag 1 og 2. Forskellen mellem terminskontrakter, hvor valutaen TRY er købsvaluta og salgsvaluta, udgør i henhold til SKATs bilag 435.150.635 TRY (84.405.527 – 49.254.892). Dette svarer til ca. 125 mio. kr. Selskaberne har således ikke alene tegnet valutaterminskontrakter i TRY for at sikre et forventet nettobeløb af driftsindtægter og driftsudgifter i TRY. Valutaterminskontrakterne medførte et samlet realiseret tab på ca. 78 mio. kr.

SKAT har ikke fundet det godtgjort, at terminskontrakterne med TRY som den ene valuta har tjent til sikring af selskabernes driftsindtægter og udgifter. SKAT har anset kontrakterne for indgået i spekulationsøjemed, og nettotabet på disse terminskontrakter skal derfor medtages ved opgørelse af nettofinansieringsudgifterne.

Hvis valutaterminskontrakterne i JPY skal være indgået til sikring af driftsindtægter og -udgifter, skal valutaterminskontrakten være indgået for at sikre sig en kendt fremtidig afregningskurs i en bestemt valuta, uanset i hvilken retning valutakursen efterfølgende bevæger sig. Med andre ord giver valutaterminsforretningen en fuldstændig afdækning af valutarisikoen på en fremtidig underliggende indtægt eller betaling i denne valuta, på det tidspunkt hvor valutaterminskontrakten indgår.

Der er både tegnet terminskontrakter, hvor JPY er købsvaluta og salgsvaluta, jf. vedlagte bilag 1, 2 og 5. Den anden valuta udgør enten GBP, EUR, TRY eller CHF. Heraf fremgår det, at der er tegnet terminskontrakter, hvor JPY er købsvaluta for i alt 27.642.104.863 JPY, og terminskontrakter hvor JPY er salgsvaluta for i alt 22.743.812 JPY.

Selskabet har således ikke alene tegnet terminskontrakter i JPY for sikre et forventet nettobeløb af driftsindtægter og driftsudgifter i JPY og USD. (USD er her medtaget da selskabet har anført, at der er indgået terminskontrakter i JPY for at sikre valutarisikoen i USD).

Forskellen mellem terminskontrakter, hvor JPY er købsvaluta og salgsvaluta, udgør 4.898.292.356 JPY (27.642.104.863 – 22.743.812.507). Dette svarer til ca. 299 mio. kr.

Af bilag 3 fremgår det, at selskabet samlede omkostninger i udenlandsk valuta til varekøb og markedsføringsomkostninger udgør 296.301.208 kr., samt at den samlede forskel mellem indtægter i udenlandsk valuta og omkostninger i udenlands valuta udgør 156.544.126 kr.

De mangler således også sammenhæng mellem de beløb, der afdækkes i disse valutaterminskontrakter og de beløb, som selskabet modtager/betaler i udenlandsk valutaer.

På dette grundlag kan SKAT heller ikke godkende, at de terminskontrakter, hvor JPY indgår som købsvaluta eller salgsvaluta, jf. bilag 1, 2 og 5, er indgået for at sikre driftsindtægter og driftsudgifter. SKAT anser også på grundlag heraf, at disse kontrakter er indgået i spekulation.

SKAT har ikke tillagt den tidligere stabile kursudvikling mellem JPY og USD nogen betydning, da man ikke fuldstændig kan afdække (eliminere) valutarisikoen ved at indgå valutaterminskontrakterne i en anden valuta. Dette kan kun ske ved at indgå valutaterminskontrakterne i den valuta, som udgør de fremtidige indtægter eller betalinger.

Det beløb, som SKAT anser selskabet kan sikre med terminskontrakter i valutaen GBP, er den forventede/faktiske omsætning i GBP, fratrukket de forventede/faktiske omkostninger i GBP. Forventede/faktiske anlægsudgifter i GBP kan ikke indgå.

Der er både tegnet terminskontrakter, hvor GBP er købsvaluta og salgsvaluta. Den anden valuta udgør enten USD, JPY, CHF eller EUR. Der er tegnet terminskontrakter, hvor GBP er købsvaluta for i alt 359.876.770 GBP, og terminskontrakter hvor GBP er salgsvaluta for i alt 143.800.000 GBP. Selskabet har således ikke alene tegnet terminskontrakter i GBP for at sikre et forventet nettobeløb af driftsindtægter og driftsudgifter i GBP.

Forskellen mellem terminskontrakter, hvor valutaen GBP er købsvaluta og salgsvaluta, udgør 216.076.770 GBP (359.876.770 – 143.800.000). Dette svarer til ca. 1.790 mio. kr.

Selskabet harikke udarbejdet budgetter over indtægter og udgifter i GBP.

De oplyste beløb for driftsindtægter og driftsudgifter fremstår som meget løse forventninger til fremtiden med hensyn til tidshorisonter og konkrete forventede beløb af indtægter og udgifter i fremtiden. Det er ikke godtgjort, at der i løbet af indkomståret er sket opfølgning af tidshorisonten eller de konkrete forventede beløb af indtægter og udgifter i fremtiden.

Forskellen mellem terminskontrakter, hvor valutaen GBP er købsvaluta og salgsvaluta på ca. 1.790 mio. kr., er ikke størrelsesmæssigt sammenlignelig med det nettooverskud i GBP, som selskabet evt. måtte have budgetteret med på ca. 8.5 mio. Selskabet har beløbsmæssigt netto indgået flere valutaterminskontrakter, hvor der købes GBP (216.076.770 GBP), selvom selskabet ifølge selskabets oplysninger beløbsmæssigt skulle indgå valutaterminsforretninger, hvor der sælges GBP for ca. 8,5 mio. kr.

SKAT har af de anførte grunde ikke godkendt, at de terminskontrakter, hvor GBP indgår som købsvaluta eller salgsvaluta, jf. bilag 1, 2 og 6, er indgået for at sikre driftsindtægter og driftsudgifter. SKAT anser, at disse kontrakter er indgået i spekulationsøjemed.

Der har i alt har været 6 realiserede handler, hvori indgår andre valutaer end TRY, GBP og JPY. Det samlede realiserede resultat af disse handler udgør en gevinst på 3.758.307 kr. Dette kan sammenlignes med det samlede realiserede resultat, hvor alle valutaer indgår på 246.133.286 kr.

Da der for de 6 realiserede handler er tale om en gevinst, vil resultatet af disse kontrakter ikke betyde at nettofinansieringsudgifterne bliver større. Da selskabet således ikke er blevet begrænset i rentefradraget på grundlag af disse kontrakter, har SKAT ikke inddraget disse kontrakter i den videre behandling af forholdet.

Selskabet anført, at den omstændighed, at indkøb er faktureret i danske kroner, ikke er udtryk for at indkøbet ikke er forbundet med valutarisiko, idet den konkrete prisdannelse i danske kronerofte er fastsat på grundlag af den aktuelle kurs på en fremmed valuta.

Når der faktureres og betales i danske kroner, har selskabet ikke en valutakursrisiko, der kan afdækkes ved indgåelse af valutaterminsforretninger.

SKAT har modtaget kopi af aftale med leverandøren [virksomhed6], der ifølge selskabet er den eneste kontrakt, som viser, at prisen aftales i USD, men faktureres og afregnes i EUR. I 2008 købte selskabet for i alt 8.487.366 kr. fra [virksomhed6]. Datoen for valutaomregningen er fakturadatoen. [virksomhed6] er en af [virksomhed2]´s absolut største råvareleverandører.

Af bilag 3 fremgår det, at selskabets varekøb i USD er 28.084.424 kr. samt at de samlede omkostninger i USD overstiger indtægterne i USD med 13.664.652 kr. Dette er udtryk for de faktiske transaktioner i USD.

Såfremt der tages hensyn til, at selskabet har betalt enkelte varekøb i EUR , hvor valutakursrisikoen er i USD, som prisen for købet er aftalt i, skulle de 13.664.652 kr., som omkostningerne i USD overstiger indtægterne i USD, være større.

Såfremt der løbende formodes at være både driftsindtægter og driftsudgifter i en valuta, anser SKAT det valutabeløb, der kan sikres med terminskontrakter, for et nettobeløb.

Der er både tegnet terminskontrakter, hvor USD er købsvaluta og salgsvaluta, jf. SKATs bilag 1 og 2. Den anden valuta udgør i alle tilfælde GBP. Der er tegnet terminskontrakter, hvor USD er købsvaluta, for i alt 283.906.250 USD, og terminskontrakter, hvor USD er salgsvaluta, for i alt 360.676.500 USD. Selskabet har således ikke alene tegnet terminskontrakter i USD for at sikre et forventet nettobeløb af driftsindtægter og driftsudgifter i USD.

Forskellen mellem terminskontrakter, hvor valutaen USD er salgsvaluta og købsvaluta, udgør 76.770.250 USD (360.675.500 – 283.906.250). Dette svarer til ca. 428 mio. kr.

Selskabet har således netto solgt USD for ca. 428 mio. kr. Ifølge bilag 3 har selskabet købt USD for netto ca. 13,6 mio. kr. Hertil skal lægges det beløb, som er aftalt i USD, men som er afregnet i EUR. Der mangler således sammenhæng mellem de indgåede valutaaftaler i USD og selskabets varekøb i USD.

SKAT har ikke godkendt, at kontrakter, hvor GBP indgår som købsvaluta eller som salgsvaluta for at være indgået for at sikre driftsindtægter og udgifter.

SKAT har af de anførte grunde ikke imødekommet selskabets anmodning om, at sambeskatningsindkomsten nedsættes med selvangivne beskårne nettotab på valutaterminskontrakter.

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at sambeskatningsindkomsten nedsættes med 265.427.512 kr. vedrørende nettotab på valutaterminsforretninger. Selskabet har nedlagt en subsidiær påstand om, at fradraget ansættes til et mindre beløb.

Efter at være blevet forankret på det danske og de skandinaviske markeder, ændrede [virksomhed2] i midten af 1990´erne og frem til 2008 strategi, idet [virksomhed2] førte en særdeles aggressiv ekspansionspolitik med ny-etableringaf såvel datterselskaber som datterselskaber som distributører på en lang række nye markeder i både Europa, herunder Syd- og Østeuropa, Mellemøsten og Asien.

Under den helt eksorbitante valutauro i oktober 2008 led [virksomhed2] så betydelige valutakurstab, at selskabet måtte ændre strategi til at blive konsoliderede.

I 2008 omsatte koncernen for ca. 463 mio. kr., heraf udgjorde omsætningen ved salg i udlandet ca. 436 mio. kr. Koncernen havde udgifter i udenlandsk valuta på ca. 295 mio. kr. Samlet havde koncernen valutastrømme på ca. 731 mio. kr. Valutastrømmene er fordelt på et betydeligt antal transaktioner, der ikke beløbsmæssigt er gjort op. Debitorbogholderiet udskriver årligt ca. 20.000 fakturaer, og kreditorbogholderiet udskriver årligt ca. 15.000 fakturaer. Hvert af disse bilag kan rumme flere selvstændige transaktioner. Da forretningsaktiviteten rummer ca. 400 mio. indtægter fra udlandet og ca. 300 mio. udgifter i udlandet, er de løbende valutaudsving et givent vilkår for koncernen. Valutarisikoen skal placeres enten hos [virksomhed2] eller hos [virksomhed2]´s samarbejdspartnere.

[virksomhed2] har vurderet, at ingen forretningsmæssig risiko kan placeres/overføres til andre, uden at den pågældende modtager et vederlag for at påtage sig denne risiko – det være sig i form af betaling for køb af de fornødne finansielle instrumenter til hedging hos et pengeinstitut eller i form af ”mindre priser” til kunder eller ”merpriser” fra leverandører.

[virksomhed2] har valgt at tage risikoen på sig. [virksomhed2] har stort set undtagelsesfrit quoted sine salgspriser i køberens valuta og som overvejende hovedregel altid indkøbt varer og ydelser i sælgers valuta. [virksomhed2] har opnået stor goodwill ved at sælge i lokal valuta ikke mindst i de nye EU lande i Central- og Østeuropa, idet [virksomhed2] herved har fjernet den barriere hos køberen, som bekymring ved fremtidige valutaudsving ellers ville udgøre.

SKAT er urigtigt gået ud fra en nettoeksponering. [virksomhed2] har haft en valutaeksponering på ikke over 500 mio. kr. Det skyldes, at der er et tidsmæssigt spænd mellem indtægter og udgifter samt en betydelig spredning på mange valutaer. Der skal derfor anlægges en bruttoeksponeringsbetragtning. Værdikæden fra råvareindkøb til et endeligt salg er typisk 5 – 7 år.

Selv om USD er den dominerende valuta i verdenshandlen, er [virksomhed2]´s indtægter og udgifter spredt over flere valutaer. Da der er et tidsmæssigt spænd mellem indtægter og udgifter, er der behov for likviditeten i den mellemliggende periode i andre valutaer. Likviditeten kan derfor ikke indgå i lukkede kredsløb i de respektive valutaer og dermed blot modregne (hedge) indtægter og udgifter. Det er klart, at der altid vil forekomme nettopositioner, hvor indtægter og udgifter vil hedge hinanden, men det drejer sig ikke om væsentlige beløb.

Selv om indtægter og udgifter er jævnt fordelt hen over året, betyder det ikke, at valutamixet er af en sådan karakter, at indtægter og udgifter løbende afbalancerer/hedger hinanden. Når omsætningen stort set er jævnt fordelt hen over året, skyldes det markedsføringskampagner på de forskellige markeder kører i forlængelse af hinanden.

F.eks. en vare med en samlet kostpris på 100 USD er solgt til levering den 1. september 2013 til en kunde til en salgspris på 150 USD. Betalingsfristen er 1. februar 2014. Den 2. september 2013 skal [virksomhed2] f.eks. betale en regning på 150 USD for en leverance i konsignation foretaget i 2012.

Efter SKATs opfattelse er valutaeksponeringen 50 USD. Efter [virksomhed2]´s opfattelse er valuta eksponeringen 150 USD. Hvis kursen på USD falder 10 %, bliver [virksomhed2] 10 % af 150 USD fattigere, hvorfor det det denne risikovolumen, der er behov for at afdække. Denne eksponering er vedvarende, og da der er fuld returret, kan eksponeringen meget vel overstige årets omsætning.

SKAT har opgjort samlede tab på i alt 508.662.922 kr., men de realierede nettotab udgør 283.786.941 kr.

Der kan ikke stilles krav om en fuldstændig afdækning. Der må være plads til en praktisk købmandsmæssig vurdering.

Hvis en ”fuldstændig” afdækning mod valutaudsving i kursen på USD kan foretages ved en tilnærmet afdækning af USD ved køb af JPY-kontrakter for et mindre beløb, er selskabet både driftsøkonomisk og skatteretligt berettiget til at foretage en sådan afdækning. Kontrakter i JPY er billigere end terminskontrakter i USD. Kursen på USD og JPY har historisk fulgtes ad.

Da selve forløbet typisk har endt i en anden fremmed valuta, har [virksomhed2] opdelt hedgingen i JPY contra danske kroner. [virksomhed2] har ladet provenuet delvist sikre kommende udgifter ved en påtænkt satsning på det orientalske marked med Tyrkiet som brohoved og gennem en delvis påtænkt outsourcing af produktionen til England

Beløbsmæssigt kan hedgingen udsondres på følgende måde:

Bilag 4, tab hvor TRY indgår

77.945.205 kr.

Bilag 5, tab hvor JPY indgår

251.226.633 kr.

Bilag 6, tab hvor GBP indgår

179.491.084 kr.

I alt

508.662.922 kr.

Realiseret tab

283.786.941 kr.

55,79 %

Renteudgifter

2.240.571 kr.

I alt

286.027.512 kr.

Fradragsbegrænsning

20.600.000 kr.

Rentefradragsbegrænsning

265.427.512 kr.

52,18 %

Tab, hvor JPY indgår

251.226.633 kr.

Heraf 55,79 %

140.159.339 kr.

SKAT har afvist, at der foreligger en valutarisiko på køb, der faktureres og betales i danske kroner. Det fastholdes, at [virksomhed2] rent faktisk har en valutarisiko, idet størrelsen af faktureringen afhænger af dagskursen i forhold til typisk USD.

Selskabsskattelovens § 11 B blev reelt ændret med tilbagevirkende kraft. Det skete i erkendelse af, at selskaber selvfølgelig skal have mulighed for at udnytte valutaterminskontrakter og tilsvarende finansielle instrumenter som accessorier til varekøb og –salg som almindelig driftsindkomst/-udgift i stedet for finansielle instrumenter under kursgevinstlovens regler. Det er årsagen til, at [virksomhed2]´s hedging af varesalget ikke er sket efter et stringent mønster. Hvis selskabet havde været bekendt med, at regelsættet ville blive ændret, havde [virksomhed2] selvfølgelig indrettet sin afrapportering på en mere optimal måde.

I TfS 2003.305 VLR oversteg hedgingen ikke svineproduktionens salg af slagtesvin. I omhandlede sag udgør varesalgshedgingen alene 251 mio. kr. Salget i udenlandsk valuta udgør 436 mio. kr.

De valutaterminskontrakter, der ser ud til at være modgående kontrakter, er indgået for at afbryde eksisterende kontrakter helt eller delvist.

I det omfang Landsskatteretten måtte finde, at eksponeringen i TRY og/eller GBP volumemæssig har været mere omfattende end det forretningsmæssigt kan forsvares, kan fradraget for tab på disse kontrakter skønsmæssigt nedsættes til et mindre beløb, men ikke til 0 kr., idet der har været en ikke ubetydelig forretningsmæssig eksponering i de omhandlede valutaer. Der er ingen saglige grunde til at nedsætte det realiserede tab på kontrakter i JPY, der som surrogat for USD, ikke har oversteget den reelle forretningsmæssige risiko.

Landsskatterettens afgørelse

Af selskabsskattelovens § 11 B, stk. 4, nr. 3 i lovbekendtgørelse nr. 272 af 3. april 2009 af selskabsskatteloven fremgår, at ved opgørelsen af selskabets nettofinansieringsudgifter medregnes skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven. Gevinst og tab på varekreditorer og varedebitorer medregnes ikke. Tab og gevinst på udlån medregnes ikke, når den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering og medkontrahenten ikke er koncernforbundet, jf. § 31 C. Gevinst og tab på kontrakter (terminskontrakter m.v.), som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter, herunder i sambeskattede selskaber, medregnes ikke. Gevinst og tab på terminskontrakter m.v. medregnes dog, hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af fordringer og finansielle kontrakter eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, hvis medkontrahenten er koncernforbundet, jf. § 31 C, eller hvis der er tale om en valutakursterminskontrakt m.v.

Ved § 8, nr. 19 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 blev § 11 B, stk. 4, nr. 3 ændret, idet ”eller hvis der er tale om en valutaterminskontrakt m.v.” udgik.

Af § 14, stk. 17 i lov nr. 254 af 30. marts 2011 fremgår, at § 8, nr. 19 har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 24. november 2010 eller senere. Selskaber kan vælge at anvende bestemmelsen fra og med indkomståret 2008 eller et senere indkomstår. Indgår selskabet i en koncern, jf. selskabsskattelovens § 11 B, stk. 8, træffes valget samlet for hele koncernen af administrationsselskabet.

Af forarbejderne til ændringsloven (LSF 84 2010/1 fremgår under overskriften ”valutaterminskontrakter” følgende:

”I regelsættet er nogle finansielle kontrakter undtaget fra at skulle medregnes ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne, herunder finansielle kontrakter til sikring af driftsindkomsten. Valutaterminskontrakter til sikring af driftsindtægter/-udgifter medregnes dog altid.

Det foreslås, at valutaterminskontrakter, som tjener til sikring af driftsindtægter og driftsudgifter (herunder i sambeskattede selskaber), undtages fra rentebegrænsningsreglerne. Dette medfører, at fradrag for tab på valutaterminskontrakter, der indgås til sikring mod stigende priser på varekøb eller mod faldende priser på varesalg, ikke vil kunne blive begrænset som følge af regelsættet – på samme måde som andre finansielle kontrakter til sikring af driftsindkomsten”.

Selskabsskattelovens § 11 B blev indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 540 af 6. juni 2007. Bestemmelsen har virkning for nettofinansieringsudgifter, der vedrører perioden fra 1. juli 2007 eller senere. Af forarbejderne til lov nr. 540 af 6. juni 2007 (LSF 213 2006/1) fremgår vedrørende den foreslåede nye § 11 B, stk. 4, at:

”Det er alene terminskontrakter m.v. vedrørende driftsindtægter og udgifter, der omfattes af undtagelsen. Kontrakter vedrørende anlægsaktiver er ikke undtaget. Kontrakter vedrørende valuta er heller ikke undtaget. Disse kontrakter vil være omfattet af muligheden for fremførsel af kurstab efter stk. 9.”

Der er mellem SKAT og selskabet enighed om, at koncernens omsætning i udenlandsk valuta i 2008 udgjorde ca. 431 mio. kr. og, at koncernen havde udgifter til varekøb i udenlandsk valuta på ca. 296 mio. kr. og markedsføringsudgifter i udenlandsk valuta på ca. 140 mio. kr. Landsskatteretten lægger til grund, at omsætning, varekøb og udgifter til markedsføring i de enkelte valutaer er fordelt, som anført i SKATs bilag 3.

[virksomhed2] og [virksomhed1] havde i 2008 nettotab på terminskontrakter m.v. opgjort efter lagerprincippet på hhv. ca. 245 mio. kr. og ca. 38 mio. kr. Landsskatteretten lægger til grund, at de opgjorte nettotab skyldes tab på valutaterminskontrakter. De kontrakter, der har givet gevinst, er spotaftaler, hvor selskaberne har haft positive præmieindtægter. De positive indtægter er modregnet i de opgjorte nettotab.

Der er ingen oplysning om, at [virksomhed1] har haft driftsindtægter og udgifter i udenlandsk valuta. Det påhviler [virksomhed1] at dokumentere, at de valutaterminskontrakter, som selskabet og [virksomhed2] indgik, tjente til sikring af [virksomhed2]´s driftsindtægter og udgifter.

Ifølge [virksomhed1]´s oplysninger planlagde [virksomhed2] en større udvidelse af virksomheden i Mellemøsten med Tyrkiet som brohoved, ligesom [virksomhed2] planlagde en outsourcing af produktionen til England. Valutaterminskontrakter, der vedrører udvidelse af erhvervsvirksomheden eller anlægsaktiver, tjener ikke til sikring af den løbende drift, og gevinst og tab på disse kontrakter indgår derfor ved opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne.

Det er ikke godtgjort, at der er en beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem hverken omsætningen i den enkelte valuta og salget af den omhandlede valuta på termin, ligesom det ikke er godtgjort, at der er en beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem driftsudgifter, der skal afregnes i købsvalutaen og de indgåede kontrakter om køb af valutaen. Det forhold, at størstedelen af valutaterminskontrakterne er indgået mellem 2 fremmede valutaer understøtter, at kontrakterne, som anført af SKAT, ikke er indgået for at sikre driftsindtægterne eller driftsudgifterne i [virksomhed2] fra en ikke ønsket valutaudvikling.

De 2 nettotab på hhv. 38.384.791 og 245.402.151 kr. indgår herefter ved beregning af nettofinansieringsudgifterne i relation til rentefradragsbegrænsningen efter selskabsskattelovens § 11 B. SKATs afgørelse om ikke at genoptage indkomstansættelsen og nedsætte sambeskatningsindkomsten for 2008 – hvor der også sker begrænsning efter selskabsskattelovens § 11 C - stadfæstes således.