Kendelse af 23-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2016

Indkomståret 2009

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udlodning (lån fra selskabet)

236.305 kr.

0 kr.

236.305 kr.

Indkomståret 2010

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udlodning (lån fra selskabet)

77.786 kr.

0 kr.

77.786 kr.

Maskeret udlodning (lejeudgifter og depositum)

94.000 kr.

0 kr.

94.000 kr.

Yderligere løn fra selskabet

22.050 kr.

0 kr.

0 kr.

Værdi af fri bil

140.650 kr.

0 kr.

0 kr.

Indkomståret 2011

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udlodning (lån fra selskabet)

173.597 kr.

0 kr.

173.597 kr.

Maskeret udlodning (leje betalt af selskabet)

7.300 kr.

0 kr.

7.300 kr.

Værdi af fri bil

140.650 kr.

45.833 kr.

50.874 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var hovedanpartshaver og direktør i [virksomhed1] (efterfølgende benævnt selskabet). Selskabet blev erklæret konkurs den 7. juli 2015.

Maskeret udlodning – posteringer på mellemregningskontoen

Det fremgår af selskabets årsregnskaber for indkomstårene 2009, 2010 og 2011, at selskabet har et tilgodehavende hos klageren. Nedenstående opgørelse viser klagerens hævninger på mellemregningskontoen:

Årsregnskab

Saldo

Korrektion (tilskrevne renter)

Ny saldo

Udbetalt til

klager

Klagers tilgodehavende

primo 2009

-135.337 kr.

-135.337 kr.

0 kr.

Klagers gæld

ultimo 2009

236.305 kr.

236.305 kr.

236.305 kr.

Klagers gæld

ultimo 2010

*241.139 kr.

-27.048 kr.

214.091 kr.

-22.214 kr.

Klagers gæld

ultimo 2011

435.394 kr.

-20.658 kr.

414.736 kr.

173.597 kr.

*Saldoen er reduceret med en indbetaling den 30. september 2010 på 100.000 kr.

SKAT skriver i den forbindelse:

"Det fremgår kontospecifikation finans perioden 01.01.2010 – 31.12.2010 fra [virksomhed1], Advokatanpartsselskab, at der på konto "6125 mellemregning med [virksomhed1]" den 30.09.2010 ved bilag 1160 med teksten "ind. af [virksomhed1]" journal 12139 er indbetalt 100.000 kr."

SKAT har anmodet klageren om at indsende grundbilag vedrørende de posteringer, som vedrører mellemregningskontoen samt bilag vedrørende bogført indbetaling på 100.000 kr. den 30. september 2010. Materialet er hverken sendt til SKAT eller fremlagt over for Skatteankestyrelsen.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen den 30. september 2015 oplyst, at han har lånt de 100.000 kr. af en navngivet ven. Han modtog pengene i kontanter og satte dem ind på bankkontoen. Klageren har oplyst, at han fortsat skylder en del af beløbet til vennen.

Efterfølgende har han den 2. oktober 2015 oplyst, at han er kommet i tvivl om, hvorvidt de 100.000 kr. var lånt af den tidligere navngivne ven. Han har lånt penge af ham ad flere gange, men han har også optaget lån hos andre. Der er altid udarbejdet lånedokument, når klageren har optaget lån. Der er ikke fremlagt lånedokument.

Af selskabets årsrapporter for indkomstårene 2009, 2010 og 2011 fremgår det, at

"selskabet den 31. december har et tilgodehavende hos et medlem af ledelsen. Selskabets udlån er i strid med selskabslovens § 210 og kan være ansvarspådragende for selskabets ledelse. "

Klageren har modtaget løn fra selskabet med 421.653 kr. i 2009, 578.964 kr. i 2010 og 318.858 kr. i 2011.

SKAT har opgjort, at klageren og hans ægtefælle havde negativ formue i 2009, 2010 og 2011. Formuen udgjorde henholdsvis -2.148.676 kr., -2.007.663 kr. og -1.890.114 kr. Formuen er beregnet på grundlag af oplysninger fra parrets skattemappe. Mellemregningen med selskabet er tillagt.

Klagerens og ægtefællens samlede privatforbrug - eksklusive hævninger på mellemregningskontoen - er af SKAT opgjort til 399.616 kr. i 2008, 102.227 kr. i 2009, 106.457 kr. i 2010 og -30.442 kr. i 2011. Privatforbruget er opgjort på grundlag af oplysninger fra parrets skattemappe.

SKATs privatforbrugsopgørelse for 2010 er behæftet med en fejl, hvilket bevirker, at privatforbruget for 2010 rettelig udgør 189.429 kr. i stedet for 106.457 kr.

Klageren har anfægtet formueopgørelserne og privatforbrugsopgørelserne, men har ikke over for hverken SKAT eller Skatteankestyrelsen fremlagt oplysninger/dokumentationer, der viser et andet resultat end ovenstående.

I formueopgørelserne er medregnet ejendomsværdien for klagerens ejendom [adresse1], [by1]. Ejendomsværdien udgjorde 4.250.000 kr. pr. 31. december 2008, 2.650.000 kr. pr. 31. december 2009, 2.650.000 kr. pr. 31. december 2010 og 2.850.000 kr. pr. 31. december 2011.

Maskeret udlodning – lejeudgifter og depositum for lejlighed i [by2]

Selskabet har i indkomstårene 2010 og 2011 afholdt udgifter til leje af en lejlighed beliggende [adresse2], [by2].

Ifølge klageren er der ikke tale om maskeret udlodning til ham, men derimod om selskabets forgæves afholdte udgifter i forbindelse med etablering af en filial af advokatvirksomheden i [by2].

Af lejekontrakten fremgår blandt andet:

Lejer er [virksomhed1]
Lejemålets bruttoetageareal udgør 52 kvm fordelt på 2 værelser
Heraf udgør erhvervslokaler 0 kvm
Det lejede må ikke uden udlejers skriftlige samtykke bruges til andet end beboelse for [person1] med husstand
Lejemålet begynder 1. marts 2010
Den årlige husleje er 84.000 kr.
Depositum udgør 21.000 kr.
Lejemålet er tidsbegrænset grundet ejerens midlertidige udstationering
Lejemålet begynder den 1. marts 2010 og fortsætter indtil den 28. februar 2013, hvor lejemålet ophører uden varsel
Lejer har fra 1. december 2010 ret til at opsige lejemålet med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, således tidligst til fraflytning den 28. februar 2011
Lejer har pligt til at tilmelde sig Folkeregisteret

[person1] (klagerens søn) var tilmeldt på adressen fra 1. marts 2010 til 26. juni 2012.

For 2010 har selskabet afholdt udgifter på 94.000 kr. vedrørende lejligheden beliggende [adresse2], [by2]. Heraf udgør depositum 21.000 kr.

For 2011 har selskabet afholdt udgifter på i alt 7.300 kr.

Yderligere løn til klageren

Selskabet har afholdt udgifter til [virksomhed2] A/S, hvor der ifølge faktura af 31. maj 2010 er købt følgende:

Antal

Pris

Beløb

E14 Mecamann

40

149

5.960

G4 stift pærer

20

69

1.380

4 x besøg montør udskiftning af pærer m.m.

14

450

6.300

Div. lamper m.m.

1

4000

4.000

Moms

4.410

Total beløb

22.050

Klageren har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at der i selskabets kontorer på [adresse3], [by1], stort set udelukkende var lamper fra [virksomhed2] A/S. Der var blandt andet 4 store lysekroner med ca. 24 pærer i hver og 6 mindre lysekroner med ca. 12 pærer i hver. Der var ca. 3 meter til loftet, og når pærerne sprang, blev der ringet til [virksomhed2] A/S, der kom og skiftede dem. Det er ifølge klageren begrundelsen for købet af de mange pærer. Klageren fastholder således, at udgiften ikke er privat.

Værdi af fri bil i 2010 og 2011 (herunder beskatningsgrundlaget i 2011)

Selskabet har den 11. august 2005 købt en BMW 530 I Aut, indregistreret 1. gang den 6. november 2003. Den samlede nyvognspris udgjorde 801.000 kr. inklusive ekstraudstyr.

Selskabet var registreret på adressen [adresse1], [by1], der samtidig er klagerens bopæl. Advokatvirksomheden havde kontorer på adressen [adresse3] i [by1].

Ifølge kørselsregnskabet og klagerens oplysninger stod den omhandlede BMW 580 I Aut som hovedregel på adressen [adresse1], [by1], når den ikke blev anvendt erhvervsmæssigt. Den har dog også – jf. kørselsregnskabet – stået natten over eller flere dage på adressen [adresse3], [by1]. Eksempelvis 24. til 25. april, 21. til 24. september, og 6. til 9. oktober 2010.

Selskabet betalte klageren for leje af garage på bopælen.

Klageren har oplyst, at på grund af afstanden til henholdsvis advokatkontoret og ægtefællens arbejdsplads, er bilen ikke blevet anvendt til kørsel mellem hjem og arbejde i 2010. Hverken af ham selv eller hustruen.

Hustruen ejer en VW Lupo 1,2 indregistreret første gang den 9. marts 2004. Klageren har oplyst, at VW Lupo er anvendt til privat kørsel. Ifølge synsrapporterne fra Trafikstyrelsen har denne bil kørt ca. 6.500 km årligt fra marts 2008 til marts 2010 og 7.500 km årligt fra marts 2010 til marts 2012.

Klageren oplyser, at han ikke har haft fri bil til rådighed i 2010. For 2011 har han selvangivet værdi af fri bil.

Kørselsregnskab

Afstanden mellem klagerens bopæl på [adresse1] og kontoret på [adresse3], begge [by1], udgør 2,9 km hver vej, jf. KRAK.dk.

Kørselsregnskabet for 2010 viser, at kørsel som hovedregel er startet og sluttet på klagerens bopæl. Kørselsregnskabet indeholder dato, kilometerstand, adresse (et gadenavn hvis det er i [by1] og et bynavn og evt. gadenavn, hvis det er uden for [by1]) samt anledning. Anledningen er eksempelvis "møde", men er nogen gange ulæselig.

Kørselsregnskabet viser, at der har været dage, hvor der udelukkende er kørt mellem bopælen og kontoret, men hvor der den ene vej tillige er kørt forbi [tankstation] på [adresse4]. Afstanden mellem [tankstation] og kontoret er 624 m jf. KRAK.dk. Det drejer sig om eksempelvis 10. marts og 5. juni 2010.

Den 23. december 2010 er der udelukkende kørt mellem bopælen og kontoret og retur.

SKAT har sammenholdt kørselsregnskabet med oplysninger i øvrigt, såsom værkstedsregninger m.v. SKAT skriver følgende:

"...

Udgift færge til [by3], [ø1] den 16. marts 2010 er fratrukket i selskabet. Der er ikke registreret kørsel i kørselsregnskabet.
Skade på bil den 24. februar 2010

(Du oplyste ved mødet 04. oktober 2012, at taget på BMW 530 i, var blevet revet op). Virksomheden [virksomhed3], [adresse5], [by1] havde kontakten med taksator og forsikringsselskabet. Det fremgår ikke af kørselsregnskab, at der har været transport til - [adresse5], [by1]. Tilsvarende fremgår det ikke, at bilen i perioden 24.02.2010 - har været taget ud af drift, for at få skaden udbedret.

[virksomhed4], [adresse6], faktura 2892 af 31.03.2010 (bilag 9134). Batteri skiftet på BMW 530 i ved km 126.880.

Jf. kørebogen den 03.03.2010 og km 126.800 - [adresse2], møde.

den 03.03.2010 og km 126.975 - [adresse1], hjem

den 30.03.2010 og km 127.280 - [adresse6], [by1], mekaniker

[virksomhed5], [adresse7], [by4], faktura 07038 af 12. maj 2010. Levering og montering af frontrude i BMW 5.
Det fremgår ikke af kørebog, at der har været kørsel til adr. [adresse7], [by4].
I købsaftale af 30.12.2010 er påført, at km på BMW 530 er 139.000 km. Ifølge kørebogen er der den 30.12.2010 kørt 143.238 km."

Ad punkt "Skade på bil den 24.02.2010":

Klageren har til Skatteankestyrelsen oplyst, at forsikringsselskabet dækkede, at bilen fik nyt tag. I den forbindelse blev der også lavet andre ting på bilen. Disse ekstraudgifter skulle selskabet selv afholde. Som klageren husker det, så blev bilen afhentet på bopælen via ladet på en lastbil. Der var GPS i bilen af hensyn til eventuelt tyveri, og han husker, at der var et tidspunkt, hvor han blev kontaktet, fordi bilen blev kørt væk på ladet af en anden bil. Han mener, det var i forbindelse med ovennævnte reparation.

Klagerens repræsentant har over for Skatteankestyrelsen fremlagt taksatorrapport. Besigtigelsesdato er 26. marts 2010. Klageren har oplyst, at bilen ikke har været ude af drift mellem skadesdatoen og reparationsdatoen.

Der har ifølge kørselsregnskabet været kørsel til selskabets lejemål [adresse2], [by2]. Af kørselsregnskabet fremgår:

Dato

Kilometerstand

Adresse

Anledning

1. marts 2010

126.462

[adresse2], [by2].

Møde

1. marts 2010

126.632

[adresse1]

Hjem

3. marts 2010

126.800

[adresse2], [by2].

Møde

3. marts 2010

126.975

[adresse1]

Hjem

4. september 2010

134.819

[adresse2], [by2].

Lejligheden

4. september 2010

134.825

[adresse8], [by2].

Indkøb kaffe m.m.

4. september 2010

134.830

[adresse9], [by2].

Parkering, konference 1/2

5. september 2010

134.995

[adresse1]

Hjem

Datoen den 1. marts 2010 er sammenfaldende med, at klagerens søn ifølge Det Centrale Personregister flyttede fra anden adresse i [by2] til adressen [adresse2].

Datoerne 4. og 5. september 2010 er henholdsvis en lørdag og en søndag.

Beskatningsgrundlaget i 2011:

Klageren har fremlagt et indfrielsestilbud fra [finans1], dateret 27. december 2010, hvoraf det fremgår, at indfrielsesbeløbet vedrørende BMW 530 I med reg. nr. [virksomhed1] udgør 193.809,81 kr. Ejendomsretten overgår ikke til selskabet, før fuld betaling har fundet sted.

Klageren har ligeledes fremlagt en købsaftale mellem selskabet og [virksomhed6] ApS, dateret 30. december 2010. Heraf fremgår, at der mellem sælger og køber er aftalt en købesum for bilen på 195.000 kr., der skal betales ved at indfri tinglyst restgæld til Mercedes Benz på 193.809,81 og ved kontant betaling af 1.190 kr. til selskabet.

Købsaftalen er udarbejdet af [virksomhed1], der har underskrevet aftalen på vegne af selskabet. Den fremlagte aftale er ikke underskrevet af [virksomhed6] ApS.

Klageren har oplyst, at han afleverede BMW 580 I Aut til [virksomhed6] ApS den 30. december 2010.

[finans1] A/S har den 22. december 2015 bekræftet, at ovennævnte restgæld blev indfriet af [virksomhed6] ApS i januar 2011.

Ifølge klageren kunne [virksomhed6] ApS lease et antal BMW'ere ud på særlige vilkår. Derfor blev der indgået aftale om, at selskabet skulle sælge sin BMW 580 I Aut og i stedet lease en ny BMW. Aftalen er ikke fremlagt.

Imidlertid viste det sig, at [finans2] ikke ville stå ved aftalen over for [virksomhed6] ApS, hvorfor aftalen om leasing af en ny bil ikke kunne gennemføres.

Herefter valgte selskabet at købe bilen tilbage. [virksomhed6] ApS formidlede, at der blev optaget et nyt lån i [finans3] A/S, hvilket er bekræftet af [finans3] A/S ved mail af 16. december 2015.

Heraf fremgår tillige, at købesummen var 200.000 kr. og at udbetalingen udgjorde 51.000 kr. Klageren har fremlagt en mail dateret 24. januar 2011, hvor [person2] fra [virksomhed6] ApS beder klageren om at overføre 51.000 kr. til hans konto i [finans4] A/S.

Af klagerens skattemappe fremgår:

12. januar 2011 - BMW 530 I Aut med registreringsnummer [virksomhed1] er registreret som afgang.
26. januar 2011 – BMW 530 I Aut med registreringsnummer [reg.nr.1] er registreret som tilgang.

Registreringerne i Motorregisteret viser, at bilen – på trods af afmeldingen - i hele perioden har stået med [virksomhed1] som ejer. [virksomhed6] ApS har aldrig været registreret som ejer af bilen i Motorregisteret.

Klageren har i 2011 medregnet værdi af fri bil med 45.333 kr. Beløbet svarer til værdi af fri bil i 11 måneder eksklusive ejerafgift.

Klagerens ansættelseskontrakt af 5. august 2004

Ifølge kontrakten er klageren benævnt B. Det fremgår af

"§ 9[adresse1]

Virksomheden har kontor på adressen og det er endvidere aftalt at B efter behov afholder møder på adressen – henset til de begrænsede mødefaciliteter på [adresse10].

Samtidig stiller B p-plads/garage til rådighed på adressen for selskabets bil, da selskabet ikke længere har parkeringsmuligheder.

§ 10 Selskabets bil

B bekræfter ved sin underskrift at selskabets bil alene må anvendes til erhvervsmæssige formål – og B fraskriver sig således retten til at anvende bilen privat.

B er forpligtet til på selskabets vegne at sørge for at der uden undtagelse bliver ført et nøjagtigt kørselsregnskab – uanset hvilken medarbejder som benytter bilen."

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 236.305 kr. i 2009, 348.386 kr. i 2010 og 275.714 kr. i 2011.

SKAT har som begrundelse for afgørelsen anført (uddrag)

" Sagsfremstilling og begrundelse

Du er hovedanpartshaver og direktør i selskabet [virksomhed1].

1. Lån anset som maskeret udlodning

...

SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet der ikke er fremkommet nye oplysninger til sagen fastholder vi vores indstilling. Selskabet [virksomhed1] har ikke fremskaffet dokumentation, der bekræfter indbetalingen den 30.09.2010 på 100.000 kr. fra dig.

Vi mener, at du er skattepligtig af hævninger på mellemregningskonto i selskabet på i alt 387.688 kr. samt ikke dokumenterede indbetalinger på 100.000 kr. i alt 487.688 kr. Hævningerne er foretaget i 2009 med 236.305 kr., i 2010 med 77.386 kr. og i 2011 med 173.597 kr.

Vi mener, at du er personlig insolvent i hele den periode, hvor der er foretaget private hævninger på mellemregningskontoen, og at dine økonomiske forhold ikke muliggjorde en tilbagebetaling af lånet i hvert af enkelte år.

Vi mener, at du alene kunne finansiere dit privatforbrug ved at låne af selskabet.

Vi vurderer, at den løn du civilretligt har aftalt med dit selskab svarer til din indsats. Vi mener derfor, at udbetalingen på 487.688 kr. skal medregnes som maskeret udbytte ved dig efter ligningslovens § 16 a.

Aktieindkomsten forhøjes i 2009, 2010 og 2011 med henholdsvis 236.305 kr., 77.386 kr. og 173.597 kr.

2. Ikke medregnet værdi af fri bil

...

SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet der ikke er fremkommet nye oplysninger til sagen fastholder vi vores indstilling. Vi mener, at [virksomhed1] har stillet fri bil til rådighed for dig.

Vi mener, at du har råderet over bilen i 2010. Vi mener ikke, at det førte kørselsregnskab afkræfter vores formodning om at bilen er anvendt til privat kørsel. Vi mener, at kørselsregnskabet er behæftet med væsentlige afvigelser og manglende registreringer af begivenheder, der gør at det ikke kan lægges til grund for bedømmelse af bilens benyttelse.

Der er ikke fremlagt dokumentation der bekræfter, at bilen i januar måned 2011 har været uden for selskabets ejerskab. Vi mener, at salg og tilbagekøb af BMW 530 er foretaget af skattemæssige hensyn. At selskabet ikke har været påført en økonomisk risiko. Vi mener, at beregningsgrundlaget for fri bil i 2011 er 75 % af nyvognsprisen.

Vi mener, at du skal beskattes af værdi af fri bil jf. ligningslovens § 16, stk. 4. Værdi af fri bil skal medregnes til din personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

Værdi af fri bil er beregnet sådan:

Indkomståret 2010:

BMW 530 i Aut. til rådighed hele året.

75 % af nyvognsprisen udgør 600.750 kr.

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 300.750 kr.

60.150 kr.

135.150 kr.

+ ejerafgift

5.500 kr.

Indkomsten forhøjes med

140.650 kr.

Indkomståret 2011:

BMW 530 i Aut til rådighed hele året.

75 % af nyvognsprisen udgør 600.750 kr.

25 % af 300.000 kr.

75.000 kr.

20 % af 300.750 kr.

60.150 kr.

135.150 kr.

+ ejerafgift

5.500 kr.

Beregnet værdi af fri bil til

140.650 kr.

Selvangivet fri bil med

45.833 kr.

Indkomsten forhøjes med

94.817 kr.
3. Maskeret løn fra selskabet [virksomhed1]

...

SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet der ikke er fremkommet nye oplysninger til sagen fastholder vi vores indstilling.

...

Selskabet har ikke fremlagt/fremvist dokumentation for anvendelse af købte varer ved [virksomhed2] A/S på 22.050 kr. Udgifterne bærer præg af at være udgifter, som er afholdt i din interesse.

Selskabets betaling af dine private udgifter, anses som maskeret løn til dig og skal medregnes til din skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16, stk. 1. og personskattelovens § 3.

4. Lejeudgifter og depositum anset som maskeret udbytte
4.1. De faktiske forhold

...

Det fremgår af ansættelsesaftale af 10.08.2008, mellem [virksomhed1] og din søn [person1], at løn og ferie er på 2.000 kr. pr. måned, at der ikke er en fast arbejdstid samt at han skal bistå med alt forefaldende arbejde, arkivering, transportopgaver, indkøb, rengøring – kontoropgaver, samt møde i fogedret og indledende retsmøder.

Ved mødet den 04.10.2012 forklarede du, at lejemålet i [adresse2], [by2], skulle ses i forhold til, at selskabet [virksomhed1], ville etablere en lille filial dér, men samtidig bevare kontoret i [by1]. Din søn har boet på adressen. Han er studerende (er begyndt på jura i 2012) og møder blandt andet i Fogedretten for selskabet. Der blev udleveret kopi af selskabets ansættelsesaftale med [person1]. Du oplyste, at [person1] var flyttet til [by2] i 2009. [person1] har ikke boet i [adresse2] uafbrudt, men reelt boet [adresse11]. [adresse2] har derfor været fremlejet. Du havde ikke kopi af fremlejeaftale på kontoret, men indsender denne til SKAT efterfølgende. Det blev oplyst, at huslejeudgiften for [adresse2], som følge af fremleje, udgjorde ca. 7.000 kr. netto i 2011. Til belysning heraf indsendes kopi af kontospecifikation over husleje [adresse2] for 2010 og 2011 til SKAT.

Selskabet sender ikke materialet.

I brev af 6. november 2012 beder vi igen om materialet. Der er ikke modtaget materiale.

4.2. Selskabets bemærkninger

"Skat begrunder, at de afholdte omkostninger til det af selskabet indgåede lejemål betragtes som afholdte private omkostninger, med henvisning til at lejligheden er beboet af [virksomhed1]´s søn.

Som anført i forslag til skatteansættelsen, har [virksomhed1] at lejemålet er indgået med det formål, at etablere en filial i [by2]. Det forhold at etableringen ikke er gennemført, men at sønnen har beboet lejligheden kan ikke medføre at der skal ske beskatning af de afholdte omkostninger, idet omkostninger kan henses til at være etableringsomkostninger, hvilket er sædvanligt i forbindelse med opstart af virksomhed/filial eller lign."

4.3. Retsregler og praksis

...

4.4. SKATs bemærkninger og begrundelse

Idet der ikke er fremkommet nye oplysninger til sagen fastholder vi vores indstilling.

Vi mener, at lejemålet fra den 1. marts 2010 og frem til den 26. juni 2012, benyttes af din søn [person1] som beboelse. [person1] er i den periode tilmeldt adressen [adresse2], [by2]. [person1] er også opført som bruger af lejemålet ifølge lejekontrakten.

Vi mener, at du har foranlediget at selskabet har afholdt udgifter til lejemålet [adresse2], [by2] i din interesse. Selskabets betaling af dine private lejeudgifter med 73.000 kr. og 7.300 kr. samt depositum med 21.000 kr., anses som maskeret udlodning til dig, og skal medregnes til din skattepligtige indkomst jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2."

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at indkomsten skal nedsættes til det selvangivne.

Det er til støtte for påstanden anført:

"...

Overordnet bestrider jeg at jeg skal beskattes af maskeret udbytte og fri bil – dog fri bil i 2011, men ikke med den ændrede beregning, idet det gøres gældende, at det er den værdi som jeg købte bilen for i 2011 som der skal ske beskatning af."

Af klagerens begrundede klage modtaget 16. juni 2014 fremgår:

"Vedrørende 2009:

Lån i selskabet anses som maskeret udbytte.

Skatteansættelsen bygger på den vurdering, at der ikke er mulighed for tilbagebetaling af lånet dette er bl.a. vurderet på baseret negativ formueforhold ud fra oplysninger fra skattemappen og ægtefællen.

Der foreligger ikke en korrekt beregnet formueopgørelse og det bygger alene på indholdet i skattemappen hvorvidt der reelt eksisterede en tilbagebetalingsevne. Det bestrides, at privatforbruget kan opgøres som sket af SKAT. Det bestrides således, at beregning og vurdering kan lægges til grund.

Vedrørende 2010:

Lån anses som maskeret udbytte.

Det er svarene, der gør sig gældende for 2010, hvorfor der henvises til ovenfor anførte bemærkninger vedrørende 2009.

Endvidere er der anført yderligere løn kr. 35.950. Forhøjelsen af denne skatteansættelse har drejet sig om udgifter i selskabet som SKAT har vurderet er af privat karakter.

Det bestrides, at de afholdte omkostninger betragtes som private omkostninger dermed yderligere løn for undertegnede.

Endvidere har undertegnede den 30. september 2010 indsat kr. 100.000,00 på selskabets konto. Beløbet er indsat i banken på selskabets konto af undertegnede personligt og der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne indbetaling skulle være sket af undertegnede.

Vedrørende beskatning af fri bil i årene 2009, 2010 og 2011:

Der foreligger kørselsregnskab. Det skal endvidere bemærkes, at under mødet med SKAT til kontrolbesøget oplyste [virksomhed1], at der verserede en sag om beskatning af fri bil for årene 2005, 2006, 2007 og 2008, dette var medarbejderen ikke bekendt med, men jeg oplyste, at sagen verserede, og at jeg ikke har haft fri bil. Medarbejderen (...) udtalte, at naturligvis ville jeg skulle beskattes for fri bil de følgende år når SKAT engang havde taget den beslutning!

Det er baggrunden for nærværende skatteansættelse og det kan oplyses, at sagen for årene 2005, 2006 og 2007 efterfølgende er afgjort ved Landsskatteretten, hvor undertegnede fik fuld medhold i, at der ikke var fri bil i de pågældende år. Tilsvarende gøres gældende her, og der henvises til kørselsregnskab, og der har således ikke været tale om fri bil i de pågældende år. SKAT har stillet spørgsmål til enkelte poster i kørselsregnskabet, som der er redegjort for, SKATs formodning er således ikke korrekt. Der er ført et kørselsregnskab, og der er ikke grundlag for at beskatte fri bil, jf. i øvrigt Landsskatterettens afgørelse, som ikke af Skatteministeriet er indbragt for domstolene. Afgørelsen er således endelig.

Lejeudgifter m.m. ved selskabets lejemål i [by2]:

Lejemålet er indgået for at etablere en filial i [by2], og der har ikke været tale om, at det skulle være maskeret udbytte som påstået af SKAT, at lejemålet kun er etableret med henblik på sønnens bolig.

Vedrørende beskatning af fri bil i 2011:

Vedrørende det nærmere, at SKAT ikke anerkender, at selskabet har solgt bilen ved udgangen af 2010 og så efterfølgende køber den igen. Der er tale om to selvstændige retshandlinger, hvor salget sker til [virksomhed6]. Der var en aftale om, at [virksomhed6] på meget favorable vilkår kunne lease et antal BMWér ud på særlige vilkår, hvoraf selskabet skulle lease den ene af bilerne. Imidlertid viste det sig, at [finans2] ikke ville stå ved aftalen overfor [virksomhed6], hvorfor aftalen ikke kunne gennemføres. På det tidspunkt havde [virksomhed6] endnu ikke solgt den pågældende BMW 530, som selskabet havde solgt til [virksomhed6], men havde haft forespørgsler på den, men det endte med, at selskabet købte bilen tilbage. Det var på ingen måde en omgåelse for at komme til at betale mindre i beskatning af bilen således som påstået af SKAT. Der er betalt for fri bil i 2011 med udgangspunkt i den købspris som selskabet købte bilen til i januar."

Repræsentantens bemærkninger af 8. december 2015 til det udsendte forslag og sagsfremstillingen:

" ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det første gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af anpartshaverlånet, idet der var tale om en reel tilbagebetalingsforpligtelse, idet [virksomhed1] ikke var insolvent på udbetalingstidspunkterne, og idet konkursboet vil modregne kravet på anpartshaverlånet i [virksomhed1]s fordring på konkursboet.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det andet gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af selskabets udgifter til leje af lejligheden beliggende [adresse2], idet udgifterne er afholdt med henblik på etablering af en filial i [by2], og idet udgifterne således er afholdt i selskabets interesse.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det for det tredje gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bil af den omhandlede BMW 530 I med reg.nr. [reg.nr.2] i indkomståret 2010, idet bilen - i lighed med tidligere indkomstår - ikke har stået til rådighed for [virksomhed1]s private kørsel.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i fjerde række gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte forhøjelse af beskatningsgrundlaget i indkomståret 2011 for den omhandlede BMW 530 I med reg.nr. [reg.nr.2], idet der ikke i skattemæssig henseende er grundlag for at tilsidesætte selskabets salg og senere tilbage-leasing af bilen.

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender.

Ikke grundlag for beskatning af anpartshaverlån

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af anpartshaverlånet, idet der var tale om en reel tilbagebetalingsforpligtelse, idet [virksomhed1] ikke var insolvent på udbetalingstidspunkterne, og idet konkursboet vil modregne kravet på anpartshaverlånet i [virksomhed1]s fordring på konkursboet.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der af selskabet udloddes til en anpartshaver, medregnes som udbytte af anparter ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst.

Forud for indførelsen af ligningslovens § 16 E, der trådte i kraft med virkning fra den 14. august 2012, anerkendtes anpartshaverlån i skattemæssig henseende.

Af Ligningsvejledningen 2011-2, afsnit S.F.2.2.4.2 “Beskatning af aktionærlån” fremgik således følgende:

“Lån, som opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte.”

Afgørende for, om der skal ske beskatning af et anpartshaverlån, er anpartshaverens økonomi på lånetidspunktet.

Bliver anpartshaveren derimod først insolvent på et senere tidspunkt, og kan han som følge heraf ikke tilbagebetale lånet, skal der ikke ske beskatning. Dette følger af kursgevinstlovens § 21, hvorefter gevinst ved eftergivelse af gæld medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Det gøres gældende, at der ikke i skattemæssig henseende er grundlag for at kvalificere de enkelte hævninger på mellemregningskontoen som maskeret udbytte, idet der var realitet i anpartshaverlånet, og idet [virksomhed1] var solvent på tidspunktet for de enkelte hævninger.

Det var klart tilkendegivet overfor selskabets kreditorer m.v., at selskabet havde et tilgodehavende på hovedanpartshaver [virksomhed1], jf. årsrapporterne fremlagt som sagens bilag 1-3.

Som anført i sagsfremstillingen har det hele tiden været meningen, at mellemregningen med selskabet skulle udlignes over tid. Det er i den forbindelse væsentligt at holde sig for øje, at de samlede hævninger på mellemregningskontoen i perioden ikke udgjorde store millionbeløb, men at der alene var tale om et beløb af en relativt begrænset størrelse, som [virksomhed1] med rette forventede at kunne indfri via bl.a. indtjeningen fra advokatvirksomheden.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at [virksomhed1] i indkomståret 2010 betalte selskabet kr. 100.000 til udligningen af mellemregningen med selskabet.

Det bestrides endvidere, at [virksomhed1] på tidspunktet for de enkelte hævninger var insolvent. Der henvises i den forbindelse til, at SKATs beregninger alene er foretaget på grundlag af tal fra [virksomhed1]s skattemappe.

Ved afgørelsen af den 11. marts 2013 har SKAT desværre ikke taget hensyn til, at [virksomhed1] løbende har haft et cash-flow fra advokatvirksomheden - samt at [virksomhed1] havde udsigt til også i fremtiden at have et cash-flow fra advokatvirksomheden.

Den af SKAT beregnede insolvens skyldes således hovedsageligt, at den offentlige ejendomsvurdering af [virksomhed1]s private bopæl faldt med kr. 1.600.000. Som anført i sagsfremstillingen var boligens reelle værdi i handel og vandel ikke faldet, jf. hertil skøde fremlagt som bilag 4.

Der henvises endvidere til, at ægtefællernes formue efter SKATs beregninger voksede positivt i hele den omhandlede periode. Dertil kommer, at såfremt den offentlige ejendomsvurdering holdes ude af SKATs beregninger, blev ægtefællernes formue sågar positiv i løbet af perioden.

Det gøres endvidere gældende, at [virksomhed1] de facto vil ende med at indfri anpartshaverlånet, idet konkursboet vil modregne fordringen på anpartshaverlånet i [virksomhed1]s fordring på konkursboet, jf. skrivelsen fra kurator fremlagt som bilag 6. For god ordens skyld skal det oplyses, at konkursboet har modregningsadgang efter de almindelige modregningsregler.

Ikke grundlag for beskatning af etableringsudgifter

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af selskabets udgifter til leje af lejligheden beliggende [adresse2], idet udgifterne er afholdt med henblik på etablering af en filial i [by2], og idet udgifterne således er afholdt i selskabets interesse.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der af selskabet udloddes til en anpartshaver, medregnes som udbytte af anparter ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige indkomst.

Det gøres gældende, at de omhandlede udgifter til leje af lejligheden beliggende [adresse2] blev afholdt i advokatselskabets interesse, idet advokatselskabet afholdt udgifterne med henblik på etablering af en filial i [by2].

Det forhold, at hovedanpartshaverens søn [person1], der var ansat i advokatvirksomheden, beboede lejligheden i en kortere periode, medfører ikke, at udgifterne til lejligheden må anses for afholdt i hovedanpartshaverens private interesse.

De omhandlede udgifter ville således have været afholdt uanset, om [person1] beboede lejligheden eller ej. Dette understøttes af, at advokatselskabet også afholdt udgifterne i den periode, hvor [person1] ikke beboede lejligheden.

Ikke grundlag for beskatning af værdi af fri bil

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bil af den omhandlede BMW 530 I med reg.nr. [reg.nr.2] i indkomståret 2010, idet bilen - i lighed med tidligere indkomstår - ikke har stået til rådighed for [virksomhed1]s private kørsel.

Det gøres i første række gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte det af [virksomhed1] løbende førte kørselsregnskab, og at der allerede derfor ikke er grundlag for at opretholde den af SKAT gennemførte beskatning af værdi af fri bil, idet kørselsregnskabet - i overensstemmelse med de faktiske forhold - viser, at den omhandlede BMW 530 I med reg.nr. [reg.nr.2] på intet tidspunkt har stået til rådighed for [virksomhed1]s private kørsel.

Det omhandlede kørselsregnskab er ført løbende gennem hele den i sagen omhandlede periode, kørselsregnskabet er ført på samme måde som i de forudgående indkomstår, og der ikke er mangler ved kørselsregnskabet.

Der henvises samtidig til, at Landsskatteretten ved afgørelse af den 29. april 2013 vedrørende indkomstårene 2005, 2006 og 2007og senere SKAT ved afgørelse af den 29. september 2015 vedrørende indkomstårene 2008 og 2009 har fundet, at det omhandlede kørselsregnskab - der er blevet ført på samme måde i alle indkomstårene - var fyldestgørende og korrekt ført.

Såfremt Landsskatteretten - mod forventning - måtte finde, at det løbende førte kørselsregnskab kan tilsidesættes, gøres det i anden række gældende, at en behørig afvejning af de faktiske forhold i sagen under alle omstændigheder fører til, at der ikke er grundlag for den gennemførte beskatning af værdi af fri bil af den omhandlede BMW 530 I med reg.nr. [reg.nr.2].

Den omhandlede BMW 530 I med reg.nr. [reg.nr.2] er anskaffet med henblik på erhvervsmæssig anvendelse, og bilen har været en nødvendighed i den daglige drift af selskabets advokatvirksomhed.

Som anført i sagsfremstillingen har bilen udelukkende været anvendt til erhvervsmæssig kørsel i forbindelse med transport til og fra møder med klienter, hovedforhandlinger i retten samt andre erhvervsrelaterede aktiviteter i tilknytning til advokatvirksomheden.

Det skal fremhæves, at SKAT på intet tidspunkt har observeret [virksomhed1] under privat kørsel i den omhandlede BMW 530 I med reg.nr. [reg.nr.2], og at SKAT heller ikke i øvrigt har anført faktiske forhold, der giver grundlag for en antagelse om, at [virksomhed1] har anvendt den omhandlede BMW 530 I til privat kørsel.

Tværtimod har [virksomhed1] - og hans husstand - ikke haft behov for at råde over den omhandlede BMW 530 I, idet det private kørselsbehov i hele den i sagen omhandlede periode til fulde dækkedes af den privatejede VW Lupo. Der henvises til det i sagsfremstillingen anførte om, at [virksomhed1] og hans ægtefælle har et ganske beskedent kørselsbehov, idet ægtefællernes arbejdspladser i hele den i sagen omhandlede periode har ligget indenfor cykelafstand, og idet ægtefællerne alene havde 1 barn.

Det skal endvidere fremhæves, at den omhandlede BMW 530 I stod parkeret på [virksomhed1]s bopæl som følge af, at det ikke var muligt at parkere bilen på virksomhedens adresse på [adresse3].

Tilsvarende Landsskatterettens afgørelse af den 29. april 2013 vedrørende indkomstårene 2005, 2006 og 2007 og SKAT afgørelse af den 29. september 2015 medfører en behørig afvejning af de faktiske forhold i nærværende sag derfor, at den omhandlede BMW 530 I med reg.nr. [reg.nr.2] ikke kan anses for at have stået til rådighed for [virksomhed1]s private kørsel i indkomståret 2010.

Ikke grundlag for forhøjelse af beskatningsgrundlag

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for den af SKAT gennemførte forhøjelse af beskatningsgrundlaget i indkomståret 2011 for den omhandlede BMW 530 I med reg. nr. [reg.nr.2], idet der ikke i skattemæssig henseende er grundlag for at tilsidesætte selskabets salg og senere tilbage-leasing af bilen.

Reglerne for beregning af beskatningen af værdien af fri bil fremgår af ligningslovens § 16, stk. 4, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

“[...]For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgfter.[...]”

Det fremgår således af ligningslovens § 16, stk. 4, at tidspunktet for arbejdsgivers anskaffelse af bilen er afgørende for opgørelsen af den skattepligtige værdi af fri bil.

Fra praksis skal henvises til Landsskatterettens kendelse af den 21. november 1996, offentliggjort i TfS 1997.183. Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en bil måtte anses for anskaffet mere end 3 år efter bilens første indregistrering.

I denne sag var skatteyder eneanpartshaver i et holdingselskab, der ejede samtlige anparter i et driftsselskab, hvori skatteyder tillige var ansat som direktør. Den 20. november 1991 købte holdingselskabet en BMW 520, der var indregistreret første gang den 19. maj 1989. Bilen blev af holdingselskabet leaset til driftsselskabet indtil den 1. juli 1992, hvor driftsselskabet købte den omhandlede bil til markedsprisen på købstidspunktet. Skatteyder havde siden holdingselskabets køb af bilen haft bilen stillet til sin private rådighed af driftsselskabet.

Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt den skattepligtige værdi af fri bil af den omhandlede BMW 520 skulle beregnes på grundlag af bilens værdi ved driftsselskabets leasing af bilen, eller om den skattepligtige værdi af fri bil skulle opgøres på grundlag af prisen ved driftsselskabets senere køb af bilen.

Skattemyndighederne havde gjort gældende, at bilen skulle værdiansættes som om bilen var erhvervet til eje af driftsselskabet på leasingtidspunktet.

Landsskatteretten fandt derimod, at bilens skattemæssige værdi skulle opgøres til prisen ved driftsselskabets erhvervelse den 1. juli 1992, det vil sige på det tidspunkt, hvor driftsselskabet købte den omhandlede bil efter en forudgående leasingperiode på mere end 7 måneder.

Fra praksis skal endvidere henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 8. oktober 2002, offentliggjort i SKM 2002.585.LSR. Sagen omhandlede ansættelsen af den skattepligtige værdi af en Opel Omega, der var stillet til en skatteyders private rådighed af et selskab, hvori skatteyder var direktør. Den omhandlede Opel Omega var indregistreret første gang den 1. august 1996, og selskabet havde erhvervet bilen den 2. februar 1997. Den 18. november 1998 blev bilen solgt videre til et andet interesseforbundet selskab, hvori samme skatteyder også var direktør. Den 16. december 1999 blev bilen købt tilbage til en pris, der var lig prisen ved salget til den 18. november 1998.

Landsskatteretten fandt, at den skattemæssige værdi af bilen måtte fastsættes på grundlag af den oprindelige nyvognspris, uanset at bilen var handlet 3 år efter den første indregistrering. Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at tillægge handlerne af den 18. november 1998 og den 16. december 1999 betydning. Landsskatteretten henviste i den forbindelse til, at selskaberne var interesseforbundne, idet skatteyder var ansat som direktør i begge selskaber, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for de foretagne overdragelser af bilen mellem de to selskaber.

Fra praksis skal endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. december 2004, der er offentliggjort i SKM 2005.86.LSR.

Sagen omhandlede opgørelsen af den skattepligtige værdi af en Mercedes Benz 500, der af et selskab var stillet til selskabets hovedaktionærs ægtefælles private rådighed.

Bilen indregistreredes første gang den 3. maj 1993, og selskabet erhvervede bilen den 25. marts 2000.

Den 23. januar 2003 solgte selskabet bilen til selskabets moderselskab, der herefter tilbageleasede bilen til selskabet. Leasingaftalen, herunder beregningen af leasingydelserne, tog udgangspunkt i den pris, som moderselskabet havde købt bilen for den 23. januar 2003.

Skattemyndighederne gjorde gældende, at opgørelse af den skattemæssige værdi af bilen måtte tage udgangspunkt i den pris, som selskabet havde købt bilen for den 25. marts 2000. Efter skattemyndighedernes opfattelse måtte salget af bilen den 23. januar 2003 tilsidesættes i skattemæssig henseende, idet salget ikke var sket som led i overvejelser om omstruktureringer, men alene på grund af skattetænkning.

Det var skattemyndighedernes generelle opfattelse, at der efter gældende ret ved opgørelsen af den skattemæssige værdi kunne ses bort fra overdragelsesaftaler om bilen, såfremt der enten ikke havde været en forretningsmæssig begrundelse for overdragelserne, eller såfremt der havde været tale om en overdragelse mellem interesseforbundne parter.

Skatteyder gjorde heroverfor gældende, at det omhandlede sale and lease back-arrangement ikke kunne betragtes anderledes end, hvis selskabet havde foretaget et salg til en uafhængig tredjemand, og selskabet herefter havde leaset bilen tilbage fra tredjemand.

Landsskatteretten lagde til grund som ubestridt, at salgsprisen for bilen den 23. januar 2003 var udtryk for bilens reelle handelspris. Af Landsskatterettens kendelse fremgår følgende:

“Beregningsgrundlaget for værdien af fri bil til D må anses at udgøre bilens værdi på det tidspunkt, hvor selskabet leaser bilen, eller i alt 370.000 kr. jf. Landsskatterettens afgørelse offentliggjort i TfS 1997, 183. Der er således efter det oplyste ikke tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte overdragelsen i relation til fastlæggelsen af beregningsgrundlaget i henhold til ligningslovens § 16, stk. 4. Der er herved bl.a. henset til, at der gennemføres en omregistrering af bilen, at der er indgået en skriftlig leasingaftale, der efterleves, samt at bilen efterfølgende videresælges til tredjemand fra holdingselskabet. Sagen findes herved at adskille sig fra SKM2002.585.LSR”

Det er SKATs opfattelse, at den omhandlede BMW 530 I ikke har været udenfor [virksomhed1]s ejerskab, at selskabet ikke har været påført en økonomisk risiko i forbindelse med overdragelserne, og at overdragelserne alene er begrundet i skattemæssige hensyn.

Det gøres heroverfor gældende, at der i nærværende sag er tale om en reel afståelse og tilbageleasing af den omhandlede BMW 530 I, at såvel køber som sælger blev påført en økonomisk risiko ved overdragelserne, samt at salget og tilbageleasingen ikke var begrundet i skattemæssige hensyn.

Ved afståelsen af den omhandlede BMW 530 I til [virksomhed6] den 30. december 2010 blev alle rettigheder og forpligtelser vedrørende bilen medoverdraget, jf. bilag 15. Dog blev navnenummerpladen ikke medoverdraget, idet nummerpladen skulle bruges til den nye BMW, som selskabet ønskede at lease.

Opmærksomheden henledes på, at det var [virksomhed6], der som led i aftalen af den 30. december 2010 indfriede gælden i den omhandlede BMW 530 I hos [finans1]

Ejendomsretten til den omhandlede BMW 530 I, herunder risikoen for bilens tilskadekomst m.v., overgik til [virksomhed6] ved underskriften af købsaftalen fremlagt som sagens bilag 15.

Videre bemærkes, at såfremt [virksomhed6] var gået konkurs efter [virksomhed6]s køb af bilen, ville den omhandlede BMW 530 I være inddraget under konkursboets aktivmasse. Kurator for boet efter [virksomhed6] ville således - med den i bilag 15 fremlagte slutseddel i hånden - kunne påberåbe sig boets ejendomsret til bilen.

Det bemærkes i den forbindelse, at [virksomhed6] også stod som den registrerede ejer af bilen i perioden mellem salget den 30. december 2010 og tilbagekøbet den 26. januar 2011.

Videre bemærkes det, at den mellem advokatselskabet og [virksomhed6] aftalte pris på kr. 195.000 ubestrideligt var udtryk for bilens markedspris på overdragelsestidspunktet, hvilket SKAT heller ikke har anfægtet.

Endvidere bemærkes, at advokatselskabet - som et alternativ til tilbage-leasing af bilen - kunne have leaset en tilsvarende, brugt bil for derved at nedsætte den hos [virksomhed1] beskattede værdi af fri bil. Havde formålet alene været at nedbringe den skattemæssige værdi af fri bil, var der således ingen grund til at afstå og efterfølgende tilbage-lease den samme bil.

Der er under alle omstændigheder ikke grundlag for at behandle den i nærværende sag omhandlede afståelse og tilbage-leasing af den omhandlede BMW 5350 I anderledes end det i TfS 1997.183 omhandlede køb efter forudgående leasing eller det i SKM 2005.86.LSR omhandlede sale and lease back-arrangement.

I den forbindelse bemærkes det, at transaktionerne - i lighed med SKM 2005.86.LSR - er sket mellem uafhængige parter, at der er indgået en skriftlig aftale om henholdsvis salg og tilbagekøb, at der i forbindelse med tilbagekøbet skete en omregistrering af bilen, og at der var en naturlig begrundelse for tilbageleasingen af bilen.

Beskatningsgrundlaget for den i sagen omhandlede BMW 530 I skal således - i overensstemmelse med TfS 1997.183 og SKM2005.86.LSR og i overensstemmelse med det af [virksomhed1] selvangivne - beregnes på grundlag af leasingprisen pr. den 26. januar 2011."

Repræsentantens bemærkninger i brev af 4. januar 2016:

"I forlængelse af det anførte i supplerende indlæg af den 8. december 2015, der fastholdes, tillader vi os hermed at fremkomme med følgende supplerende bemærkninger:

Som anført i det supplerende indlæg er der ikke grundlag for at forhøje beskatningsgrundlaget af den i sagen omhandlede BMW 530 I, idet der ikke i skattemæssig henseende er grundlag for at tilsidesætte advokatselskabets salg og senere tilbagekøbet af bilen.

Som tidligere anført indfriede [virksomhed6] - og ikke advokatselskabet - gælden til [finans1] i forbindelse salget af bilen til [virksomhed6].

Til yderligere dokumentation herfor fremlægges som sagens bilag 16 brev af den 13. januar 2011 fra [finans1] til advokatselskabet. Heraf fremgår, at gælden i bilen var indfriet pr. den 31. december 2010. Indfrielsen skete i overensstemmelse med [finans1]’ indfrielsestilbud af den 27. december 2010, der var vedhæftet overdragelsesaftalen af den 30. december 2010, jf. bilag 15.

Som sagens bilag 17 fremlægges mail af den 22. december 2015 fra [finans1], hvorved [finans1] bekræfter, at det var [virksomhed6], der indfriede gælden i bilen.

Ved advokatselskabets tilbagekøb af den i sagen omhandlede BMW 530 I var det som tidligere anført [virksomhed6], der formidlede finansieringen hos [finans3].

Som sagens bilag 18 fremlægges mail af den 16. december 2015 fra [finans3], hvorved [finans3] bekræfter, at det var [virksomhed6], der formidlede finansieringen hos [finans3], og at [finans3] afregnede pengene til [virksomhed6]. Som sagens bilag 19 fremlægges den slutfaktura af den 24. maj 2012, der vedhæftedes mailen fremlagt som bilag 18. Af slutfakturaen fremgår, at gælden til [finans3] efterfølgende er indfriet pr. den 24. maj 2012.

Sammenfattende kan det således lægges til grund, at det var [virksomhed6], der indfriede gælden til [finans1], at det var [virksomhed6], der formidlede finansieringen hos [finans3], samt at [finans3] afregnede pengene herfra til [virksomhed6].

I øvrigt henvises til det tidligere anførte i vores supplerende indlæg af den 8. december 2015."

Repræsentantens bemærkninger i brev af 19. januar 2016:

"Udover det i supplerende indlæg af den 8. december 2015 og supplerende indlæg af den 4. januar 2016, der fastholdes, giver Skatteankestyrelsens brev af den 5. januar 2016 anledning til følgende bemærkninger:

Skatteankestyrelsen har indhentet oplysninger fra Motorregisteret, hvoraf fremgår, at [virksomhed6] tilsyneladende ikke har stået som den registrerede ejer af bilen i perioden mellem advokatselskabets salg og tilbagekøb af bilen.

[virksomhed1] er ikke bekendt med, hvorfor [virksomhed6] ikke har omregistreret bilen efter advokatselskabets salg af bilen. Det skal dog bemærkes, at det ikke er usædvanligt, at omregistreringen af biler trækkes 2-3 uger af hensyn til at spare vægtafgift.

Den manglende omregistrering af bilen er imidlertid ikke udtryk for, at det ved advokatselskabets salg af bilen var hensigten, at advokatselskabet efterfølgende skulle tilbagekøbe bilen.

Opmærksomheden henledes på, at det heller ikke er advokatselskabet, men [virksomhed6] der forestod afmeldelsen af bilen fra Motorregisteret samt den efterfølgende omregistrering af bilen til reg.nr. [reg.nr.1]. Vi skal i den forbindelse venligst opfordre Skatteankestyrelsen til at indhente oplysninger fra Motorregisteret om, hvem der afmeldte bilen den 12. januar 2011, samt hvem der omregistrerede bilen til reg. nr. [reg.nr.1].

Som tidligere anført var det på salgstidspunktet hensigten, at advokatselskabet skulle lease en fabriksny BMW via [virksomhed6], der havde en aftale med [finans2] i [by1] om leasing af et antal BMW’ere på særligt fordelagtige vilkår.

Til yderligere støtte herfor fremlægges som sagens bilag 20 udskrift af mailkorrespondance mellem [virksomhed6] v/[person2] og [virksomhed1].

Af [person2]s mail af den 24. januar 2011, jf. bilag 20, fremgår følgende:

“Hej [person3],

Overfører du 51.000,- som repræsenterer udbetalingen på BMW 530i E60 til følgende kontonummer.

[finans4] A/S

[...]

Pengene bedes valør asap, så leverer vi bilen på din matrikel den 3. februar 2011 med nummerplader på.

Beklager den støj der har været omkring din nye bil og jeg beklager på [finans2] vegne.[... ]”

Af [person2]s mail fremgår forudsætningsvist, at det oprindeligt var meningen, at advokatselskabet skulle lease en fabriksny BMW igennem [virksomhed6], men at [finans2] sprang fra aftalen, hvilket [virksomhed6] på vegne af [finans2] beklagede.

Forudsætningsvist fremgår det endvidere af mailen, at advokatselskabet i forbindelse med salget af den i sagen omhandlede bil havde leveret bilen hos [virksomhed6]. Såfremt det - som hævdet af SKAT - på salgstidspunktet var hensigten, at bilen skulle tilbagekøbes af advokatselskabet, må det antages, at advokatselskabet også ville have beholdt den fysiske rådighed over bilen.

Endelig fremgår det af [person2]s mail, at [virksomhed6] i forbindelse med tilbagekøbet ønskede udbetalingen på kr. 51.000 overført til [virksomhed6]s konto, førend [virksomhed6] ville levere den i sagen omhandlede BMW 530 I på advokatselskabets matrikel den 3. februar 2011 med nye nummerplader på. Såfremt det - som hævdet af SKAT - oprindeligt havde været hensigten at tilbagekøbe den i sagen omhandlede bil, må det antages, at advokatselskabet ville have indrettet sig således, at det ikke kostede likviditet svarende til udbetalingen på kr. 51.000.

Sammenfattende fastholdes det således fortsat, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte advokatselskabets salg og efterfølgende tilbagekøb i skattemæssig henseende."

Landsskatterettens afgørelse

Maskeret udlodning - hævninger på mellemregningskonto

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarerede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.

Klageren har på mellemregningskontoen med selskabet hævet 236.305 kr. i 2009, 77.786 kr. i 2010 (100.000 kr. – 22.214 kr.) og 173.597 kr. i 2011. Herved er der set bort fra en indbetaling på 100.000 kr. fra klageren den 30. oktober 2010. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt eksterne bilag, der kan dokumentere hans påstand om, at han har optaget et lån hos en ven på 100.000 kr., som han har modtaget i kontanter og har indsat på selskabets konto.

Da de 100.000 kr. ikke er anerkendt som en indbetaling på mellemregningskontoen, har de heller ikke forøget klagerens negative formue.

SKAT har opgjort, at klageren og hans ægtefælle havde negativ formue i 2009, 2010 og 2011. Formuen udgjorde henholdsvis -2.148.676 kr., -2.007.663 kr. og -1.890.114 kr. Formuen er beregnet på grundlag af oplysninger fra parrets skattemappe, og mellemregningen med selskabet er tillagt.

Formuen for 2009, 2010 og 2011 – eksklusive gæld til selskabet – udgjorde henholdsvis -1.912.372 kr., -1.766.524 kr. og -1.454.720 kr.

På grundlag af oplysningerne i klagerens og ægtefællens skattemapper kan det konstateres, at parret var insolvente, idet formuen var negativ.

Vurderingen af, hvorvidt en låntager må anses som solvent, foretages ud fra forholdene på tidspunktet for lånets optagelse, jf. bl.a. SKM2012.661.VLR. En eventuel beskatning skal ske i det indkomstår, hvor lånet blev optaget.

Efter en samlet vurdering af klagerens økonomiske forhold på tidspunktet for lånenes opståen, findes klageren ikke at have været i stand til at tilbagebetale lånene.

Repræsentantens oplysninger om at ejendommens reelle handelsværdi var højere end den offentlige ejendomsvurdering, som indgår i formueopgørelsen, kan ikke føre til et andet resultat.

Der er lagt vægt på, at lånene opstod ved løbende hævninger fra mellemregningskontoen til dækning af klagerens private udgifter.

SKATs afgørelse stadfæstes vedrørende dette punkt.

Maskeret udlodning – Lejeudgifter og depositum [adresse2], [by2]

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klageren var direktør og hovedanpartshaver i selskabet, og de af selskabet afholdte udgifter til husleje og depositum anses for afholdt i klagerens interesse.

Det lægges til grund, at lejemålet ikke måtte anvendes til erhverv, at lejemålet udelukkende måtte anvendes til beboelse for klagerens søn og hans husstand, at klagerens søn var tilmeldt Det Centrale Personregister på adressen i den periode, hvor selskabet har afholdt udgifter til lejemålet samt at klageren ikke har dokumenteret en erhvervsmæssig anvendelse af lejemålet.

På grundlag heraf stadfæstes SKATs afgørelse vedrørende dette punkt.

Yderligere løn fra selskabet

I henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, kan selskabet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage driftsudgifter, afholdt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Selskabet har afholdt udgifter til [virksomhed2] A/S for én lampe, 60 pærer samt 4 gange montørtimer i forbindelse med udskiftning af pærer. Fakturaen lyder på 22.050 kr. inklusive moms.

På grundlag af det oplyste om advokatkontorets lysekroner med ca. 12 og 24 pærer, finder Landsskatteretten det sandsynliggjort, at udgiften er afholdt i selskabets interesse.

Klagerens indkomst nedsættes herefter med 22.050 kr.

Værdi af fri bil, herunder beskatningsgrundlaget for fri bil i 2011

Stiller et selskab en bil til rådighed for privat anvendelse for en hovedaktionær, skal denne beskattes af værdien heraf, uanset om han er ansat i selskabet. Det fremgår af ligningslovens § 16, stk. 1, og § 16A, stk. 5. Værdien ansættes efter bestemmelsen i ligningslovens § 16, stk. 4, jf. ligningslovens § 16A, stk. 5, 2. pkt.

For hovedaktionærer gælder der en formodningsregel om, at en firmabil, som hovedaktionæren har råderet over, også er til rådighed for privat kørsel. Hvis bilen har været parkeret ved hovedaktionærens bopæl, eller der ikke er en forretningsmæssig begrundelse for selskabets anskaffelse af bilen, har hovedaktionæren derfor bevisbyrden for, at bilen ikke har været til rådighed for klagerens private brug. Der henvises til Højesterets dom af 30. juni 2014, SKM2014.504.

Efter praksis kan bevisbyrden anses for løftet, hvis der foreligger et behørigt kørselsregnskab, som godtgør, at bilen ikke har været anvendt til privat kørsel, eller der er fremlagt konkrete oplysninger, som på anden vis godtgør, at bilen ikke har været til rådighed. Der henvises til Højesterets dom i SKM2005.138, Vestre Landsrets dom i SKM2003.53 og Østre Landsrets dom i SKM2005.503.

2010

Den omhandlede BMW 530 I Aut har som hovedregel stået på klagerens bopæl, når den ikke blev anvendt.

Det lægges til grund, at bilen var anskaffet til erhvervsmæssig brug i klagerens virksomhed, at klageren førte kørselsregnskab, at der forelå fraskrivelseserklæring, at bilen stod på klagerens adresse af særlige grunde og at klageren havde privat bil til sin private kørsel.

Efter en konkret vurdering og under henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 29. april 2013 for indkomstårene 2005-2007 anser Landsskatteretten det for godtgjort, at den omhandlede bil ikke har stået til rådighed for klageren til privat kørsel i 2010.

Indkomsten nedsættes med 140.650 kr. vedrørende dette punkt.

2011

Klageren har selvangivet fri bil til rådighed med 45.833 kr.

Landsskatteretten giver klageren delvis medhold vedrørende dette punkt.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at [virksomhed6] ApS har indfriet lånet til [finans1] A/S, at lånet hos [finans3] er formidlet via [virksomhed6] ApS samt mailkorrespondancen med [person2] fra [virksomhed6] ApS.

Værdi af fri bil ansættes til 50.874 kr., svarende til fri bil i 11 måneder inklusive ejerafgift.