Kendelse af 28-06-2018 - indlagt i TaxCons database den 06-08-2018

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] var en polsk enkeltmandsvirksomhed, der blev drevet af [person1], der er polsk statsborger, fra den 1. januar 2008 til den 21. september 2011. SKAT traf den 8. marts 2013 afgørelse om at ændre virksomhedens skat og moms for indkomstårene 2009, 2010 og 2011. SKAT lagde i afgørelsen vægt på, at virksomhedens ejer havde drevet virksomheden fra et fast driftssted i Danmark, og derfor efter SKATs opfattelse var begrænset skattepligtig i Danmark jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, og OECD’s modeloverenskomst artikel 5. SKAT havde i afgørelsen nedlagt en subsidiær påstand om, at [person1] var fuldt skattepligtig i Danmark.

SKAT har ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst taget udgangspunkt i virksomhedens bogføring og modtagne bilag. For 2009 har SKAT talmæssigt opgjort virksomhedens omsætning til i alt 9.110.436 kr., udgifter til i alt 2.546.8r., hvilket herefter giver et skattepligtig overskud på i alt 6.563.591 kr.

For 2010 har SKAT opgjort virksomhedens omsætning til i alt 6.464.010 kr., udgifter til i alt 2.412.2r., hvilket giver et skattepligtigt overskud på 4.051.765 kr. Vedrørende 2011 er omsætningen opgjort til 2.361.648 kr., udgifter har været 626.292 kr., hvilket giver et endeligt skattepligtigt overskud på 1.735.356 kr.

Det fremgår af klage til Landsskatteretten af 4. juni 2013, at virksomhedens repræsentant fandt det mest hensigtsmæssigt, at der blev truffet delafgørelse vedrørende skattepligten, førend der blev truffet afgørelse om de talmæssige forhold. Repræsentanten havde således ikke i klagen gjort noget gældende vedrørende den talmæssige opgørelse, da dette afventede afgørelsen af, om virksomheden var skattepligtig i Danmark eller ikke. Den talmæssige del af SKATs afgørelse blev herefter udskilt til nærværende sag og sat i bero på afgørelse om skattepligten.

Ved afgørelse af 24. maj 2016 stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse af 8. marts 2013. Landsskatteretten tog alene stilling til spørgsmålet om, hvorvidt klageren var begrænset skattepligtig i Danmark. SKATs subsidiære påstand om fuld skattepligt i Danmark blev ikke behandlet i sagen, ligesom den talmæssige opgørelse i sagen som nævnt var udskilt til nærværende sag.

Herefter udtog virksomheden stævning mod Skatteministeriet med påstand om, at Skatteministeriet skulle anerkende, at virksomheden ikke var begrænset skattepligtig som følge af et fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009-2011. Skatteministeriet nedlagde under sagen påstand om frifindelse.

Ved dom af 13. juni 2017 fra Retten i [by1] fik klageren medhold i, at han ikke var at anse for begrænset skattepligtig i Danmark. Det fremgår således af dommens afgørelse, at:

”..

Skatteministeriet skal anerkende, at den polske virksomhed, [virksomhed1] v/[person1], ikke var begrænset skattepligtig som følge af et fast driftssted i Danmark i indkomstårene 2009-2011.

...”

Det blev ikke under sagen gjort gældende, at [person1] subsidiært skulle være fuldt skattepligtig i Danmark.

Skatteankestyrelsen har efter at have modtaget kopi af dom af 13. juni 2017 sendt denne i høring hos SKAT. Det er SKATs opfattelse, at sagen skal behandles ud fra SKATs subsidiære påstand om fuld skattepligt for [person1].

SKATs bemærkninger har været sendt i høring hos klagerens repræsentant, der ved brev af 14. november 2017 er kommet med yderligere bemærkninger. Repræsentanten anser det for uforeneligt, at SKAT både gør begrænset og fuld skattepligt gældende, idet SKAT som forvaltningsmyndighed er forpligtet til at træffe den materielt korrekte afgørelse.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med følgende beløb:6.563.591 kr. for 2009 og 4.051.765 kr. for 2010 og 1.735.356 kr. for 2011.

Det fremgår som begrundelse for afgørelsen, at:

”...

Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, har SKAT taget udgangspunkt i den modtagne bogføring og de modtagne bilag. Hvor der mangler bogføring af bilag er dette lagt i regneark. Hvor der har været dobbelt bogføring af bilag er dette lagt i regneark.

For 2011 foreligger ingen bogføring. De modtagne bilag for 1. og 2. kvartal er sammentalt. Der mangler bilag for omvendt betalingspligt samt udgiftsbilag for 3. kvartal 2011.

...

Talmæssig opgørelse:

2009:

Omsætning iht. modtagne fakturaer udstedt med dansk moms6.104.454

Omsætning med omvendt betalingspligt3.005.982

Omsætning i alt9.110.436

Udgifter til materialer m.v. iht. ovenstående vedr. moms

Moms DKK 555.7552.223.020

Broudgifter uden moms3.457

Husleje uden moms362.128

Ikke godkendt husleje vedr. [adresse1] -41.760

Udgifter i alt2.546.845

Skattepligtigt overskud 20096.563.591

2010:

Omsætning iht. bogføring341.000

+ yderligere omsætning der ikke er bogført iht. regneark274.300

Omsætning med omvendt betalingspligt4.320.608

+ yderligere omsætning med omvendt betalingspligt som ikke er bogført1.483.102

+ faktura 38. Der er 2 fakturaer med dette nummer, alene 1 er bogført45.000

Omsætning i alt6.464.010

Udgifter til materialer m.v. iht. ovenstående vedr. moms

Moms DKK 510.3212.041.244

Broudgifter uden moms10.096

Husleje uden moms420.727

Ikke godkendt husleje vedr. [adresse1] -59.822

Udgifter i alt2.412.245

Skattepligtigt overskud 20104.051.765

2011:

Omsætning iht. momstal 1.865.648

Omsætning med omvendt betalingspligt for 1. og 2. kvartal. Mangler

oplysninger for

3. kvartal496.000

Omsætning i alt2.361.648

Udgifter iht. modtagne bilag196.648

Udgifter for 3. kvartal iht. momstal172.272

Broudgifter uden moms8.642

Husleje uden moms fratrukket husleje vedr. [adresse1] iht. regneark248.725

Udgifter i alt626.292

Skattepligtigt overskud 20111.735.356

...”

Vedrørende SKATs subsidiære påstand om fuld skattepligt på baggrund af indehaverens bopæl i Danmark, er anført følgende:

”...

SKAT mener, at [person1] har lejet en lejlighed på adressen [adresse1] i [by2]. SKAT er af den opfattelse, at [person1] har bopæl i denne lejlighed og at [person1] derfor er fuldt skattepligtig til Danmark

[person1] har siden 2008 haft erhvervsmæssig indtægt i Danmark. Størstedelen af den indtægt som [person1] har haft i årene 2009 – 2011 er erhvervet i Danmark. I 2009 har han endda tjent langt mere i Danmark, end der er angivet i Polen.

Der er sendt fakturaer fra leverandører til adressen [adresse1] siden 2008.

Ifølge modtagne bilag for 2008 ses, at [person1]s kæreste har modtaget en regning på adressen [adresse1] i august, september 2008. I har 2 børn sammen, de to børn er fra hhv. 2007 og 2010.

En dobbeltbeskatning løses ved hjælp af artikel 4 om skattemæssigt hjemsted i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Status fastlægges efter følgende prioriterede rækkefølge:

Også efter denne bestemmelse anser SKAT [person1] for at have skattemæssigt hjemsted i Danmark idet:

SKAT mener, at dit skattemæssige hjemsted efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomstens er i Danmark. Vi mener, at dit skattemæssige hjemsted er i Danmark allerede fra 2008, men pga. forældelsesreglerne har SKAT vurderet, at vi først gør skattepligt gældende fra 1.1.2009.

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 7, som tillægger domicillandet beskatningsretten. Alene såfremt der drives erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted beliggende i [...], kan den del af fortjenesten, som kan henføres til det faste forretningssted beskattes i [...].

Der foreligger ingen oplysninger om, at der er fast driftssted i Polen, hvorfor fortjeneste ved erhvervsvirksomhed alene kan beskattes i Danmark.

Da al indtægt fra Danmark ikke er selvangivet i Polen for 2009, har SKAT valgt at beregne indkomsten ud fra indtjening i Danmark for det år.

Skattepligtigt overskud 20096.563.591

For 2010 og 2011 har vi taget udgangspunkt i omsætningen oplyst til de polske myndigheder. Der er givet fradrag for dokumenterede udgifter. Såfremt virksomheden har udgifter i Polen, som ikke er dokumenteret, kan der sendes dokumentation for disse. Der er ikke givet fradrag for alle udgifter iht. den polske selvangivelse, grunden er, at udgifterne ikke er dokumenterede, og da virksomheden ikke har angivet al omsætning fra Danmark i 2009, mener SKAT at der er usikkerhed omkring de oplysninger der fremgår af selvangivelsen.

2010:

Omsætning i henhold til Polske selvangivelser6.671.077

Udgifter til materialer m.v. iht. ovenstående vedr. moms

Moms DKK 510.3212.041.244

Broudgifter uden moms10.096

Husleje uden moms420.727

Ikke godkendt husleje vedr. [adresse1] -59.822

Udgifter i alt2.412.245

Skattepligtigt overskud 20104.258.832

2011:

Omsætning i henhold til Polske selvangivelser2.803.647

Udgifter iht. modtagne bilag196.648

Udgifter for 3. kvartal iht. momstal172.272

Broudgifter uden moms8.642

Husleje uden moms fratrukket husleje vedr. [adresse1] iht. regneark248.725

Udgifter i alt626.292

Skattepligtigt overskud 20112.177.355

SKAT har efter at have fået tilsendt dom af 13. juni 2017 fra Retten i [by1] i høring givet følgende besvarelse ved e-mail af 17. oktober 2017:

”...

SKAT er blevet bedt om at indsende evt. bemærkninger til den af Retten i [by1]s afsagte dom, hvor det er anerkendt, at den polske virksomhed [virksomhed1] ikke har fast driftssted i Danmark.

SKAT ønsker ikke på det foreliggende at genoptage sagen vedr. fast driftssted, men mener at der bør fokuseres på SKATs subsidiære påstand om fuld skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1 sammenholdt med § 7, stk. 1 og deraf følgende globalindkomstbeskatning efter SL § 4.

...”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens opfattelse vedrørende den begrænsede skattepligt er ikke gengivet i nærværende sag, men fremgår af Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2016. Repræsentanten har som nævnt ovenfor ikke gjort noget gældende i nærværende sag vedrørende den talmæssige opgørelse, da dette har afventet afgørelse af skattepligten.

Repræsentanten er på baggrund SKATs udtalelse kommet med følgende bemærkninger:

”...

Jeg har som repræsentant for [person1] i ovennævnte sager modtaget Skatteankestyrelsens skrivelse af den 31. oktober 2017 vedlagt kopi af SKA Ts udtalelse af den 17. oktober 2017. Jeg skal herved fremkomme med mine bemærkninger til det af SKAT anførte.

I udtalelsen har SKAT henstillet til, at Skatteankestyrelsen bør fokusere på SKATs

subsidiære påstand om, at [person1] i indkomstårene 2009-2011 var fuldt skattepligtig til Danmark.

Jeg er uforstående over for SKATs synspunkt herom.

Som ligeledes anført i det supplerende indlæg af den 28. november 2014 i Skatteankestyrelsens sag med j.nr. 13-0195800, forekommer det kritisabelt, at SKAT i afgørelsen af den 8. marts 2013 har anført en såkaldt "subsidiær påstand" om, at [person1] var fuldt skattepligtig til Danmark, hvis ikke han var begrænset skattepligtig som følge af et fast driftssted. SKAT er som forvaltningsmyndighed forpligtet til at træffe den materielt korrekte afgørelse, hvilket bl.a. følger af de grundlæggende forvaltningsprincipper omkring saglighed og officialprincippet. Der er således ikke mulighed for, at SKAT både kan være af den opfattelse, at [person1] i indkomstårene 2009-2011 havde fast driftssted i Danmark og samtidig var fuldt skattepligtig til landet i denne periode.

Såfremt SKAT er af den opfattelse, at [person1] var fuldt skattepligtig til Danmark i de pågældende år, burde SKAT have truffet afgørelse herom i stedet for at gøre gældende, at der var etableret et fast driftssted i landet, idet disse to synspunkter ikke er forenelige. Der foreligger enten begrænset skattepligt, fuld skattepligt eller ingen skattepligt til Danmark.

SKATs afgørelse er i nærværende sag indbragt for Retten i [by1], som har taget stilling til spørgsmålet vedrørende [person1]s skattepligt til Danmark i indkomstårene 2009-2011. Ved denne dom blev Landsskatterettens stadfæstelse af SKA Ts afgørelse underkendt, idet [person1] ikke blev fundet skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009-2011.

I denne forbindelse er det væsentligt at bemærke, at Skatteministeriet i sagen undlod at gøre gældende, at [person1] var fuldt skattepligtig til Danmark - desuagtet at dette stod Skatteministeriet frit for, særligt med henvisning til det af SKAT anførte herom i afgørelsen af den 8. marts 2013.

I sagen gjorde Skatteministeriet således udelukkende gældende, at [person1] var begrænset skattepligtig til Danmark som følge af et fast driftssted, jf.

kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4.

Af Skatteministeriets svarskrift af den 10. oktober 2016, der fremlægges som bilag

2. fremgår, at sagen ved Retten i [by1] vedrørte spørgsmålet om [person1]s

subjektive skattepligt til Danmark. I denne forbindelse foreslog Skatteministeriet,

at sagen om den subjektive skattepligt skulle gennemføres til dom uden inddragelse

af størrelsen på [person1]s skatte- og momsansættelse i de omhandlede

år.

Skatteministeriet har således med al tydelighed givet udtryk for, at [person1]s

eventuelle skattepligt til Danmark i årene 2009-2011 udelukkende omhandlede

spørgsmålet om begrænset skattepligt som følge af et fast driftssted - og dermed

ikke spørgsmålet om, hvorvidt [person1] var fuldt skattepligtig til Danmark.

Skatteministeriets forslag om at behandle spørgsmålet vedrørende skattepligt

uden inddragelse af det beløbsmæssige i sagen indikerer ligeledes, at det alene

ville blive aktuelt at tage stilling til forhøjelsen af virksomhedens skatte- og momsansættelse, hvis der var etableret fast driftssted i Danmark.

I nærværende sager ønsker SKAT således at påberåbe sig en "subsidiær påstand"

i afgørelsen fra SKAT, som blev underkendt af Retten i [by1].

Af de ovenfor anførte grunde er det vores opfattelse, at Skatteankestyrelsen bør

se bort fra SKATs opfordring i udtalelsen af den 17. oktober 2017 og behandle

ovennævnte sager i overensstemmelse med Retten i [by1]s dom.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Nærværende sag er udskilt med henblik på en afgørelse af den talmæssige del af SKATs afgørelse af 8. marts 2013.

Ved dom af 13. juni 2017 fik klageren medhold i, at hans virksomhed ikke er skattepligtig i Danmark. Skatteministeriet nedlagde ikke en subsidiær påstand om fuld skattepligt for klageren. Dommen er ikke anket til Landsretten.

SKAT har i deres høringssvar anmodet om, at sagen behandles ud fra SKATs subsidiære påstand om fuld skattepligt.

Der ses ikke at være hjemmel til, at Landsskatteretten behandler en påstand om, at klageren er fuldt skattepligtig til Danmark, da dom af 13. juni 2017 må ses som fuld og endelig afgørelse af virksomhedens og [person1] skattepligt for indkomstårene 2009-2011.

Da der således ikke er skattepligtig i Danmark kan der ikke ske beskatning i Danmark af den indtjening, som virksomheden og klageren har oppebåret i de pågældende indkomstår.

Som følge af den manglende skattepligt i Danmark for indkomstårene 2009-2011 nedsættes klagerens skattepligtige indkomst til 0 kr.

Landsskatteretten giver således klageren fuldt ud medhold.