Kendelse af 21-06-2017 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2017

Sagen vedrører ansættelse af indkomst samt skattepligt.

Indkomståret 1997

Skatteankenævnet har anset klagen for tilbagekaldt.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse,

hvorefter indkomsten er forhøjet med 105.737 kr. vedrørende

yderligere løn.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 1999

Personlig indkomst

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse,

hvorefter indkomsten er forhøjet med 34.200 kr. vedrørende

yderligere løn.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Udenlandsk aktieindkomst

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse, hvorefter

indkomsten er forhøjet med 1.378.879 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Indkomståret 2000

Udenlandsk aktieindkomst

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse,

hvorefter indkomsten er forhøjet med 1.046.325 kr.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen til 1.046.235 kr.

Indkomståret 2001

Udenlandsk aktieindkomst

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs afgørelse,

hvorefter indkomsten er forhøjet med 1.922.112 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har for indkomstårene 1997 – 2001 indgivet udvidet selvangivelse, idet han har selvangivet lønindkomst fra arbejde i udlandet (Tyskland). Selvangivelserne for 1997 – 2001 er registreret som modtaget i [by1] Kommune, som var klagerens bopælskommune, hhv. den 3. juli 1998, 30. juni 1999, 4. juli 2000, den 3. juli 2000 og den 22. april 2002. Klageren har i de omhandlede år selvangivet efter reglerne for fuldt skattepligtige efter reglerne om fast helårsbolig.

Ifølge Det Centrale Person Register har klageren den 31. december 1999 meddelt, at han er udrejst til Tyskland. Klageren stod indtil den 31. december 1999 tilmeldt med bopæl på [adresse1], [by1], sammen med sin hustru, som han var samlevende med. Den 30. juni 2002 står klageren som indrejst med bopæl på [adresse1], [by1].

Følgende fremgår af klagerens selvangivelser for 1997 – 2001:

Den udenlandske indkomst er i 1998 – 2001 selvangivet som ikke arbejdsmarkedspligtig lønindkomst. Lønnen er udbetalt fra [virksomhed1] GmbH, som ejes af klageren. Klageren er ejer af en personlig virksomhed [virksomhed2]. Klageren har ikke i 1997 – 2001 selvangivet indkomst ved selvstændig virksomhed.

I årsopgørelse nr. 1 for 1998, der er udskrevet på grundlag af selvangivelsen, er der givet nedslag på 63.424,74 vedrørende udenlandsk personlig indkomst, hvorefter den beregnede skat udgør 0 kr. Der er beregnet lempelse efter ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt. [by1] Kommune har efterfølgende ændret lempelsen til 0 kr.

I årsopgørelse nr. 1 for 2000 er der givet nedslag på 44.617,49 kr. vedrørende udenlandsk personlig indkomst, hvorefter den beregnede skat udgør 0 kr. Der er beregnet lempelse efter exemptionsmetoden.

I årsopgørelse nr. 1 for 2001 er der givet nedslag på 55.682 kr. vedrørende udenlandsk personlig indkomst, hvorefter skatten udgør 27.388 kr. Der er givet lempelse efter ligningslovens § 33.

[by1] Kommune forhøjede ved en afgørelse af 18. marts 2005 klagerens lønindkomst fra [virksomhed1] GmbH i 1997 – 1999 med hhv. 98.070 kr., 105.737 kr. og 34.200 kr., som var faktureret via [virksomhed2] i Tyskland.

Følgende fremgår af [by1] Kommunes sagsfremstilling:

”[person1] havde for årene 1997-1999 selvangivet løn fra det tyske selskab [virksomhed1] GmbH. Skatteafdelingen havde også konstateret, at en anden dansker, [person2], havde selvangivet vederlag, indtjent hos [virksomhed1] GmbH i årene 1997 og 1998. I forbindelse med ligningen af disse to personer havde det voldt problemer at få klarlagt om de var ansat i det tyske selskab eller de udførte arbejde for selskabet som selvstændigt erhvervsdrivende. Det var heller ikke muligt - på betryggende måde - at få klarlagt, om der var tale om frie goder/refusion af udgifter m.v. i forbindelse med dette arbejde for selskabet.

Skatteafdelingen fik derfor Told- og Skattestyrelsen til at anmode de tyske skattemyndigheder om at undersøge disse forhold hos [virksomhed1] GmbH vedr. årene 1998-2000.

I forbindelse med svaret fra de tyske myndigheder - bilag 40-30 side 1-3 (se nedenfor vedr. bi lagsnr.) - kunne det konstateres, at

Efterfølgende fremkom der en forespørgsel fra Landesversicherungsanstalt Schleswig-Holstein til skatteafdelingen. Af denne fremgik der yderligere danskere, som havde modtaget penge for at have arbejdet hos [virksomhed1] GmbH. Disse havde heller ikke selvangivet nogen tysk indkomst i Danmark.

På dette grundlag anmodede skatteafdelingen om politiets assistance til fremskaffelse af regn- skabsmateriale m.v. hos disse danskere (herunder [person1]). Der blev endvidere anmodet om de tyske skattemyndigheders/det tyske politis assistance til fremskaffelse af [virksomhed1] GmbH's regnskabsmateriale på den dengang kendte forretningsadresse, [adresse2], [Tyskland].

Der blev den 20.11.2002 foretaget ransagning hos 12 personer i Danmark. Endvidere blev der foretaget ransagning i Tyskland af Finanzamt [...], i hvilken forbindelse det dansk politi og de danske skattemyndigheder deltog. Ved ransagningen blev [virksomhed1] GmbH 's regnskabsmateriale beslaglagt -bl.a. hos en af selskabets medarbejdere, Klaus Merten, der fungerede som likvidator i selskabet, på grund af dets opløsning/likvidation på dette tidspunkt.

Rigspolitichefens afdeling for særlig økonomisk kriminalitet - SØK - ([person3]) og skatteafdelingen har efterfølgende gennemgået det materiale, der blev beslaglagt ved de nævnte ransagninger. Gennemgangen af [virksomhed1] GmbH 's regnskabsmateriale er dels foregået hos finansamtet i [Tyskland] (inden materialet kunne udleveres til Danmark) og dels her i [by1]. Dette materiale er atter sendt til finansamtet i [Tyskland], hvor det opbevares pt.

Gennemgangen af det beslaglagte materiale

Den periode, der er undersøgt af SØK og skatteafdelingen, udgør årene 1997-2001 (inkl.). Gennem gangen har givet anledning til følgende bemærkninger i relation til [person1]s skatteansættelser for disse år (de anførte bilagsnumre er SØK's bilagsnumre i straffesagen):

1.Difference mellem selvangivet indkomst fra [virksomhed1] GmbH og den optjente indkomst fra selskabet i årene 1997-1999

[person1] har for årene 1997-1999 udstedt fakturaer - i sit personligt ejede danske firma [virksomhed2] navn – til [virksomhed1] GmbH i forbindelse med sit arbejde som Geschaftsführer for selskabet (bilag 41-487 side 2, bilag 41-878 side 1-4, bilag 41-817 side 1-9, og bilag 41-837 side 1-12). Firmaet var blevet momsafmeldt den 23.9.1996. Han har ellers vedlagt lønsedler fra [virksomhed1] GmbH i sine danske selvangivelser/indsendt disse efterfølgende. De beløb, der fremgår af fakturaerne, er større end de beløb, der fremgår af lønsedlerne. Det samlede differencebeløb fremgår af bilag 32-04 side 1 og 2.

2.Uoverensstemmelser mellem foreliggende fakturaer i [virksomhed1] GmbH og de reelle fakturabeløbs modtagere (betaling med checks)

I forbindelse med udbetalingerne fra [virksomhed1] GmbH til ovennævnte danskere, er det konstateret, at der foreligger fakturaer, der bærer disse danskeres navne - og disses SE-numre. De benyttede SE numre er dog i stor udstrækning afmeldt før 1997. Ifølge de forklaringer, der er afgivet til dato, har ingen af disse danskere selv udfærdiget de nævnte fakturaer. De har alene afleveret timesedler til selskabet vedr. deres arbejde. Det må derfor lægges til grund, at disse fakturaer, der alle har et ensartet udseende, er udfærdiget af personer. der var tilknyttet [virksomhed1] GmbH.

Det fremgår af Efterforskningsrapport af 27.1.2004 (bilag 24-20), at [virksomhed1] GmbH/[person1] i en række tilfælde i 2000 og 2001 har udstedt checks til medarbejderen ... (udeladt her) for dennes "sorte" arbejde i selskabet, som i [virksomhed1] GmbH's bogføring og regnskabsmateriale fremstår som udbetalt til medarbejderen ... (udeladt her) og udfaktureret af dennes - ikke eksisterende - norske firma [virksomhed3]

En lignende fremgangsmåde kan dokumenteres i forbindelse [virksomhed1] GmbH's udbetaling af 2 x 5.000 DM til [person1] i 2000:

Af [virksomhed1] GmbH's regnskabsmateriale fremgår følgende: der foreligger en faktura fra [virksomhed3], dateret 29.9.2000. Fakturabeløbet udgør 21.035 DM. Det fremgår af fakturaen, at 5.000 DM er udbetalt på en check (bilag 41-629 side 9). [virksomhed1] GmbH udsteder den 8.9.2000 check nr. [...1] på. 5.000 DM til [virksomhed4], trukket på selskabets konto nr. [...01] i [finans2]. Denne checkkopi er underskrevet af [person1] (bilag 41-657 side 2). Checken bliver hævet i [finans2] den 21.9.2000 (bilag 41-657 side 3). Beløbet debiteres den 22.9.2000 på konto [...20] - [person4] i [virksomhed1] GmbH 's bogholderi (bilag 41-354 side 4).

Kopi af den originale check nr. [...1] (og bagsiden) er fremfundet af [finans2] (bilag 46-39 side 1). Af denne kopi fremgår, at den originale check er udstedt til Herrn [person1]. Denne check er også underskrevet af [person1]. Checken er endosseret af [person1]s hustru, [person5] og indløst i [finans3] i [by1] den 15.9.2000. Den 15.9.2000 indsætter hun en udenlandsk check på sin konto nr. [...40] i [finans3]. Det indsatte beløb ud gør 19.057 kr., hvilket svarer til 5.000 DM. (bilag 40-219 side 1). De nævnte bilag vedlægges som sagsfremstillingens bilag 1.

Af [virksomhed1] GmbH's regnskabsmateriale fremgår følgende: der foreligger en faktura fra [virksomhed3], dateret 31.10.2000. Fakturabeløbet udgør 13.600 DM. Det fremgår af fakturaen, at 5.000 DM er udbetalt på en check (bilag 41-629 side 11). [virksomhed1] GmbH udsteder den 6.10.2000 check nr. [...2] på. 5.000 DM til [virksomhed4], trukket på selskabets konto nr. [...01] i [finans2] (bilag 41-660 side 2). Checken bliver hævet i [finans2] den 10.10.2000 (bilag 41-660 side 4). Beløbet debiteres den 11.10.2000 på konto [...20] - [person4] i [virksomhed1] GmbH's bogholderi (bilag 41-354 side 3).

Kopi af den originale check nr. [...2] (og bagsiden) er fremfundet af [finans2] (bilag 46-40 side 7). Af denne kopi fremgår, at den originale check er udstedt til Herrn [person1]. Checken er underskrevet af [person1]. Den er indløst i [finans4] AG, [Tyskland], den 9.10.2000. Den 9.10.2000 indsætter [person1] 5.690,20 DM på sin bankkonto nr. [...30] i [finans4] i [Tyskland] (bilag 46-12 side 13). De nævnte bilag vedlægges som sagsfremstillingens bilag 2.

3.Uoverensstemmelser mellem foreliggende fakturaer i [virksomhed1] GmbH og de reelle fakturabeløbsmodtagere (betaling med kontanter)

SØK har foretaget en nærmere undersøgelse af en lang række hævninger af kontanter, som [virksomhed1] GmbH har foretaget på sine bankkonti i årene 1999-2001. Resultatet af denne undersøgelse fremgår af Efterforskningsrapport af 8.1.2004 (bilag 24-16). Undersøgelserne har vist, at

Det konkluderes derfor i efterforskningsrapporten:

"Det må anses for sandsynligt, at det er [person1] som indehaver af [virksomhed1], der har foretaget hævningerne i banken og ladet disse bogføre som kontante udbetalinger på kassen med falske faktureringsbilag som dokumentation."

4.Betaling af salgssum til [person1] i forbindelse med [virksomhed1] GmbH 's salg af dekontamineringsanlæg

Der er i juli måned 2001 indsat henholdsvis 118.180 DM og 68.500 DM på [person1]s konto nr. [...30] i [finans4] i [Tyskland] (bilag 46-12 side 16). Disse indsætninger er blevet undersøgt nærmere. Der er i den forbindelse i sommeren 2004 blevet foretaget ransagning hos [person8], [adresse3], ([Tyskland]-området). Endvidere er der udleveret diverse bilag fra advokat [person9], der her i Danmark repræsenterer [finans2] i en sag mod [person1]. Endelig har skatteafdelingen anmodet [person1] om at fremsende diverse dokumenter med relation til de to nævnte bankindsætninger. Han blev i den forbindelse gjort opmærksom på selvinkrimineringsproblematikken.

Det lægges til grund, at [person1] har modtaget de nævnte beløb uden modydelse i forbindelse med, at et dekontamineringsanlæg -tilhørende [virksomhed1] GmbH - er blevet solgt til [virksomhed5] GmbH. Der henvises til ''Notat vedr. indsætning af 118.180 DM og 68.500 DM på [person1]s konto nr. [...30] i [finans4] i [Tyskland] den 16.7.2001 og den 24.7.2001" (bilag 32- 05 side 1-3). Det nævnte notat vedlægges som sagsfremstillingens bilag 3.

[person1]s skattepligtsforhold for årene 1997-2002

[person1] har i årene 1997-2002 selvangivet sin indkomst til Danmark som fuldt skattepligtig hertil. Under denne sags behandling har han imidlertid stillet spørgsmålstegn ved denne skattepligt. Skatteafdelingen har derfor udarbejdet et notat om spørgsmålet (bilag 31-07 side 1-5). Notatet ved lægges som sagsfremstillingens bilag 4.

Det konkluderes i notatet, at [person1] er fuldt skattepligtig til Danmark i de nævnte år. Det konkluderes endvidere, at han er begrænset skattepligtig til Tyskland af det vederlag, han har mod taget fra [virksomhed1] GmbH som Geschaftsfiihrer - uanset om dette vederlag er udbetalt som løn til ham, eller han har faktureret arbejdet i [virksomhed2] navn.

Ændring af den skattepligtige indkomst for årene 1997-2001

Under henvisning til ovenstående, kan der foretages følgende ændringer af [person1]s skatte pligtige indkomster for årene 1997-2001:

Vedr. punkt 1) i ovenstående " Gennemgang af det beslaglagte materiale"

Det lægges til grund, jf. notatet om skattepligtsforholdet, at de faktureringer, [person1] har foretaget i [virksomhed2] navn til [virksomhed1] GmbH i 1997-1999 udgør hans løn som Geschaftsführer i selskabet for disse år. Den selvangivne lønindkomst skal derfor forhøjes med differencen mellem disse fakturabeløb og den selvangivne lønindkomst fra [virksomhed1] GmbH. Geschaftsführerlønnen er omfattet af Artikel 16, stk. 2 i den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. Han er derfor begrænset skattepligtig til Tyskland vedr. denne løn. På grund af den fulde skattepligt til Danmark, skal lønnen også medregnes i den danske skattepligtige indkomst. Der skal ved skatteberegningen i Danmark gives lempelse vedr. den tyske løn. Der er tale om creditlempelse, således Danmark indrømmer fradrag for den indkomstskat, som er betalt til Forbundsrepublikken Tyskland. Der henvises til dobbeltbeskatningsoverenskomstens Artikel 24, stk. 2a og b.

Vedr. punkt. 2), 3) og 4) i ovenstående " Gennemgang af det beslaglagte materiale"

Det ses, at de i punkt 2, a og b nævnte checks på i alt 10.000 DM er tilgået [person1].

Det lægges endvidere til grund, at de i punkt 3, nævnte "særegne hævninger" i 1999, 2000, og 2001, (362.863 DM, 265.325 DM og 319.139 DM) er tilgået [person1] - i egenskab af Geschaftsführer og eneanpartshaver i [virksomhed1] GmbH.

Endelig lægges det som nævnt til grund, at det i punkt 4, nævnte beløb 118.180 + 68.500 = 186.680 DM er tilgået [person1] fra [virksomhed1] GmbH uden modydelse.

Da samtlige disse betalinger til [person1] er holdt skjult - dels i [virksomhed1] GmbH 's regnskab, dels i hans selvangivelser - skal disse efter gældende praksis betragtes som maskeret udlodning fra [virksomhed1] GmbH til ham.

Da det endvidere må lægges til grund, at [person1] var eneejer af anparterne i [virksomhed1] GmbH (bilag 40-30 side 1), er disse betalinger skattepligtig indkomst - under henvisning til ligningslovens § 16A, stk. 1. Der er tale om aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4a, stk., 1, nr. 5.

Tyskland kan også beskatte dette udbytte jf. Artikel 10, stk. 2 i den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. De tyske skattemyndigheder har dog tilkendegivet, at såfremt beskatningen sker i Danmark, vil de ikke udnytte denne ret (bilag 47-7 side 2A og 3A).

Til undgåelse af dobbeltbeskatning vedr. udbytte gives der creditlempelse. Der indrømmes således fradrag for den udbytteskat, der er betalt til Forbundsrepublikken Tyskland. Der henvises til dobbeltbeskatningsoverenskomstens Artikel 24, stk. 2a og b. I det foreliggende tilfælde er denne lempelse altså 0 kr.

Der kan herefter foretages følgende forhøjelser af [person1]s selvangivne indkomster:

(Der er ved hver ændring anført, hvilket af de fire punkter i ovennævnte afsnit "Gennemgangen af det beslaglagte materiale", forhøjelsen relaterer sig til)...”

Af sagsfremstillingen på side 18 fremgår, at der f.eks. i 2000 er udstedt fakturaer i [virksomhed2] navn til [virksomhed1] GmbH for i alt 275.325 DM, som kommunen har omregnet til 1.046.235 kr. ved anvendelse af en gennemsnitkurs på 380.

Følgende fremgår af Silkeborg Kommunens begrundelse for forhøjelse af klagerens lønindkomst fra udlandet:

”Løn fra [virksomhed1] GmbH er skattepligtig indkomst under henvisning til statsskattelovens § 4. Der er tale om personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.

Da du har været Geschäftsführer i selskabet, er denne løn – uanset om den er faktureret i [virksomhed2] navn – omfattet af Artikel 16, stk. 2, i den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Du er begrænset skattepligtig til Tyskland vedr. denne løn. Der skal gives lempelse i forbindelse med skatteberegningen i Danmark. Der er tale om en creditlempelse, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens Artikel 24, stk. 2 a og b. Der skal således indrømmes fradrag for den indkomstskat, som er betalt til Tyskland. Der henvises til ovennævnte fremstillings bilag 4.

Denne lempelse udgør for indkomstårene 1997 – 1999, 0 kr., idet der ikke foreligger behørige oplysninger om/dokumentation for at der er betalt nogen tysk skat vedr. denne indkomst.

For indkomståret 2000 er der betalt 10.830 DM i tysk skat vedr. lønindkomsten fra [virksomhed1] GmbH. Der kan for dette år gives creditlempelse på 10.830 DM a kurs 380 = 41.154 kr. Der er fejlagtigt givet exemptionslempelse ved skatteansættelsen for dette år. Forholdet ændres ikke, da fejlen er til din fordel.

For indkomståret 2001 er der betalt 14.653 DM i tysk skat vedr. lønindkomsten fra [virksomhed1] GmbH. Der er korrekt givet creditlempelse på 55.682 kr. ved skatteansættelsen for dette år.

Ændring vedr. maskeret udlodning

Det er lagt til grund, at du har modtaget de omhandlede beløb, samt at dette er holdt skjult i [virksomhed1] GmbH´s bogholderi og i dine selvangivelser. Da det endvidere er lagt til grund, at du var eneanpartshaver i selskabet, skal disse beløb – efter gældende praksis – betragtes som maskeret udlodning til dig.

Den maskerede udlodning er skattepligtig indkomst under henvisning til ligningslovens § 16 A, stk. 1. Der er tale om aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 5. Da denne paragraf har fået ændret sin ordlyd i den omhandlede periode, henvises der i den forbindelse til følgende lovbekendtgørelser:

1.1.1999 – 30.6.1999 – lovbekendtgørelse nr. 727 af 2.10.1998

1.7.1999 – 31.12.1999 – lovbekendtgørelse nr. 719 af 14.9.1999.

Tyskland kan også beskatte dette udbytte, jf. artikel 10, stk. 2 i den dansk/tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst. De tyske skattemyndigheder vil dog ikke benytte denne ret. Til undgåelse af dobbeltbeskatning vedr. udbytte gives der creditlempelse. Der indrømmes i den forbindelse fradrag for den udbytteskat, der er betalt i Tyskland. Der henvises til dobbeltbeskatningsoverenskomstens Artikel 24, stk. 2 a og b. Lempelsen i det foreliggende tilfælde udgør således 0 kr.

Fristen mht. afsendelse af varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, vedr. indkomstårene 1997-2000 er ikke overskredet. Der henvises til § 35, stk. 1, nr. 5 i samme lov (lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september 2003.

Sagen vil blive oversendt til ansvarsvurdering hos ToldSkat Østjylland.”

Klageren klagede over [by1] Kommunes afgørelse af 18. marts 2005 til skatteankenævnet. ToldSkat Østjylland rejste en ansvarssag, som førte til, at der blev rejst tiltale mod klageren. Klageren anmodede skatteankenævnet om at berostille skattesagen, indtil der var truffet afgørelse i straffesagen.

Af anklageskriftet af 8. maj 2006 fremgår, at der er rejst tiltale for følgende forhold:

”

1.straffelovens § 289 jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1 - Skattesvig af særlig grov karakter, ved med forsæt til skattesvig af særlig grov karakter, at have afgivet urigtige oplysninger i sine selvangivelser for indkomstårene 1997 til 2001, idet han undlod at selvangive indkomst fra [virksomhed1] GmbH i Tyskland med i alt 4.585.323 kr., således at han

-i indkomståret 1997, udeholdt indtægter på 98.070,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 59.655,00 kr. i skat,

-i indkomståret 1998, udeholdt indtægter på 105.737,00 la., hvorved det offentlige blev unddraget 62.205,00 kr. i skat,

-i indkomståret 1999, udeholdt indtægter på 1.413.079,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 561.226,00 kr. i skat,

-i indkomståret 2000, udeholdt indtægter på 1.046.325,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 407.370,00 kr. i skat,

-i indkomståret 2001, udeholdt indtægter på 1.922.112,00 kr., hvorved det offentlige blev unddraget 814.958,00 kr. i skat,

alt hvorved det offentlige i alt blev unddraget i alt 1.905.414,00 i skat.

2.straffelovens § 171 - dokumentfalsk,ved den 30. april 2003, for at skuffe i et retsforhold, via sin revisor, at have fremsendt 11 kvitteringer for logi i Tyskland til Skatteforvaltning i [by1], som dokumentation for ligningsmæssigt fradrag i sin selvangivelse for indkomståret 2001 for i alt 23.522,00 kr., selv om han vidste kvitteringerne ikke hidrørte fra de angivne udstedere, [virksomhed6] i [by2], Tyskland og [virksomhed7] i [Tyskland], og derved havde et falsk indhold.

Der nedlægges desuden påstand om at tiltalte idømmes en tillægsbøde på 1.900.000 kr.”

Under straffesagen gjorde klagerens forsvarer til støtte for frifindelse bl.a. gældende, at klagerens skattepligt til Danmark var ophørt, og at han ikke var skattepligtig til Danmark i 1997-2001. Under straffesagen var den beløbsmæssige opgørelse af udeholdelserne ikke bestridt.

Retten i [by3] afsagde den 18. oktober 2007 dom i straffesagen. Følgende fremgår af Retten i [by3]´s dom vedrørende forhold 1 (spørgsmål om skattepligt):

”Tiltalte har under sagen bl.a. forklaret, at han i alle de pågældende indkomstår, 1997–2001, fortsat var ejer af den faste ejendom [adresse1] i [by1], at han var gift og samlevende med [person5] og alene opholdt sig i Tyskland af forretningsmæssige årsager, at han i alt fald 36 gange årligt var hjemme i Danmark, typisk på weekendbesøg hos ægtefællen og også holdt ferie sammen med ægtefællen, og at han indgav selvangivelse til de danske skattemyndigheder også for disse år. Retten finder det derfor bevist, at tiltalte på intet tidspunkt opgav sin danske bopæl, og tiltalte var da også indtil udgangen af 1999 tilmeldt [adresse1]. Tiltaltes forsvarer har også under proceduren erkendt, at tiltalte var skattepligtig i Danmark, men gjort gældende, at tiltalte ikke var klar over det i perioden 1997-2001 og heller ikke ved grov uagtsomhed var uvidende om det.

Tiltaltes skattemæssige forhold var i årene 2000 og 2001 ændret således, at han havde meldt adresseændring til Tyskland, men var i alle andre henseender uændrede og som ovenfor beskrevet. Tiltalte indgav som anført også i disse år selvangivelse til de danske skattemyndigheder og foretog i den forbindelse fradrag på selvangivelserne efter principperne for de foregående år, herunder kørselsfradrag for 36 ture mellem Tyskland og bopælen.

Tiltalte må derfor i alt fald have indset det som overvejende sandsynligt, at den blotte omstændighed, at han meddelte adresseændring til Tyskland – efter hans forklaring som følge af problemer i selskabet – ikke kunne medføre, at han ikke var undergivet dansk skattepligt.”

Af Retten i [by3]s dom af 18. oktober 2007 fremgår, at retten har anset klageren som den reelle ejer af anparterne i [virksomhed1] GmbH. Det fremgår af dommen, at:

”Tiltalte har erkendt, at han i årene 1997-1999 modtog hhv. 98.070 kr., 105.737 kr. og 34.200 kr. mere i løn end de beløb, som han selvangav.”

Retten i [by3] dømte klageren i overensstemmelse med tiltalen i anklageskriftet.

Klageren indbragte Retten i [by3]s dom for Vestre Landsret, som ved en dom af 25. november 2008 stadfæstede Retten i [by3]s dom, idet tiltalen vedrørende forhold 1 for et beløb på 1.046.325 kr. i 2000 blev ændret til 1.046.235 kr. Bortset herfra var der ikke uenighed om beløbene på hhv. 1.378.879 kr. i 2000 og beløbet på 1.922.112 kr. i 2001 vedrørende maskeret udlodning, ligesom der ikke var uenighed om de øvrige beløb.

Ved en afgørelse af 19. marts 2004 forhøjede [by1] Kommune klagerens indkomst i 2000 med yderligere 175.400 kr. vedrørende en udbetaling fra [virksomhed8] A/S i [by1]. Klageren indbragte [by1] Kommunes afgørelse for skatteankenævnet, som ved en afgørelse af 19. august 2004 stadfæstede [by1] Kommunes afgørelse. Under sagen gjorde klageren bl.a. gældende, at han ikke var fuldt skattepligtig til Danmark. Klageren indbragte skatteankenævnets afgørelse for Landsskatteretten. Landsskatteretten stadfæstede ved en afgørelse af 26. oktober 2005 skatteankenævnets afgørelse af 19. august 2004. Landsskatterettens afgørelse har sagsnr. [...]. Klageren indbragte Landsskatterettens afgørelse for byretten, som på begæring henviste sagen til behandling i Vestre Landsret. Vestre Landsret frifandt ved en dom af 15. maj 2007 Skatteministeriet for [person1]s påstand om nedsættelse af indkomsten i 2000 med 175.400 kr.

Under sagens behandling i Vestre Landsret gjorde klageren bl.a. gældende, at han ikke var skattepligtig til Danmark i indkomståret 2000, at han havde meldt flytning til de danske og de tyske myndigheder, at Valgretsnævnet ikke fandt ham berettiget til optagelse på folketingslisten, at han i 2000 udførte en meget betydeligt arbejde i Tyskland, og at han i det væsentligste overnattede der, at der herefter var en formodning for, at han havde opgivet sin bopæl i Danmark. Subsidiært gjorde han gældende, at han måtte anses for at have haft bopæl i både Danmark og Tyskland, og at han måtte anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland i 2000, hvorfor han ikke var skattepligtig til Danmark.

Følgende fremgår. B.la. af Landsrettens begrundelse og resultat vedrørende skattepligtspørgsmålet:

”[person1] har ikke bevist, at han i 2000 havde opgivet sin bopæl i Danmark. Landsretten har herved lagt vægt på, at han fra 1996 til den 31. december 1999 var tilmeldt folkeregisteret på sin ægtefælles ejendom, [adresse1], [by1], og at han igen den 3. juni 2002 blev tilmeldt denne adresse. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at hans ægtefælle, med hvem han ikke havde ophævet samlivet, forblev boende i deres fælles hjem i [by1], og på, at [person1] opretholdt sin postadresse i Danmark og var på adressen 36 gange i 2000 svarende til det opgjorte befordringsfradrag. Det kan ikke føre til et andet resultat, at Valgretsnævnet i relation til optagelse på folketingsvalglisten har vurderet, at han ikke kunne anses for at have fast bopæl i Danmark efter folketingsvalgslovens § 2, stk. 2. [person1] er derfor skattepligtig i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. l, nr. 1.”

Vestre Landsrets dom af 15. maj 2007 er offentliggjort som SKM2007.375.VLR.

I et brev af 12. juni 2009 til SKAT meddelte klageren SKAT følgende:

”Vedr. skatteåret 1997 samt 1998

Hermed skal jeg meddele, at jeg acceptere Deres skatteansættelse for skatteåret 1997. Samtidigt skal jeg anmode om ændring for året 1998 med hensyn til fradrag, da jeg mener jeg har krav herom samt nedsættelse af evt. renteberegning.

Mit krav er i henhold til vedlagte kopier i danske kroner 12.927,74. Jeg skal anmode om en ny årsopgørelse.”

Klageren bad den 27. august 2010 og den 10. september 2010 SKAT om at få ændret sin skatteansættelse for indkomstårene 1996 og 1997, hvilket SKAT ved en afgørelse af 22. oktober 2010 afslog. Klageren indbragte ikke SKATs afslag for skatteankenævnet, men under skatteankenævnets behandling af klagen over [by3] Kommunes afgørelse af 18. marts 2005 bad klageren skatteankenævnet tage stilling til SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Under sagens behandling i skatteankenævnet bad klageren skatteankenævnet om at tage stilling til SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 1996 og 1997.

Skatteankenævnets afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin skatteansættelse senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, skal fremlægge nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

[person1] har den 30. april 2009 anmodet om genoptagelse af skatteansættelsen for årene 1997 – 2001. Anmodningen er således indgivet efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2 om ordinær skatteansættelse.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, fremgår, at uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, fremgår, at en ansættelse kun kan foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristerne i § 26.

Da det af sagens oplysninger fremgår, at Retten i [by3] den 18. oktober 2007 har afsagt dom vedrørende 1997 – 2001, hvoraf fremgår, at [person1] i det hele er skyldig efter anklageskriftet, finder ankenævnet, at fristen for anmodning om ekstraordinær genoptagelse ikke er overholdt, idet det fremgår, at en genoptagelsesanmodning skal fremsættes af [person1] senest 6 måneder efter, at han er kommet til kundskab om forhold, der fraviger fristerne i § 26.

Vedrørende 1997 bemærker ankenævnet endvidere, at [person1] i brev dateret den 12. juni 2009 har meddelt SKAT, at han accepterer SKATs skatteansættelse for indkomståret 1997. Som følge heraf foretager ankenævnet sig ikke mere vedrørende dette indkomstår.

Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Lempelse for udenlandsk skat

Af ligningslovens § 33, stk. 1, fremgår, at skat betalt til fremmed stat kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der svares af denne indkomst i Danmark.

Da det af opgørelserne fra de tyske skattemyndigheder fremgår, at [person1] har betalt 0 kr. i skat til Tyskland, er der intet beløb til lempelse af den skat, der i Danmark skal betales af indkomst optjent i Tyskland. Ankenævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse.

Klagerens opfattelse

Der nedlægges påstand om, at skatteankenævnet tilpligtes at realitetsbehandle klagesagen vedrørende klagerens skatteansættelser for indkomstårene 1997-2001. Det skal anerkendes, at klageren ikke er fuldt skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1997-2001.

Klageren er født og opvokset i Danmark. Efter afslutning af 10. klasse etablerede klageren sig i erhvervslivet, hvor han siden har været beskæftiget særligt inden for byggebranchen. Klageren har siden 1989 været gift med [person5]. Sammen har de en søn, som flyttede hjemmefra omkring 2000. [person5]s adresse har stedse været [adresse1], [by1]. Dette er også klagerens nuværende adresse.

Nærmere om perioden 1987-1995

I perioden 1987-1995 var klageren beskæftiget inden for forskellige virksomheder, herunder bl.a. [virksomhed2], [virksomhed9] A/S, [virksomhed10] A/S og [virksomhed11] GmbH. I 1993 etablerede klageren virksomheden [virksomhed1] GmbH i Tyskland. Selskabet havde til formål at videreføre aktiviteten i [virksomhed12] GmbH, som gik dårligt. En del af aktiviteterne i [virksomhed1] GmbH var tidligere drevet i [virksomhed13] GmbH. Klageren var den reelle ejer af [virksomhed1] GmbH, selv om han formelt set ikke fremstod som ejer.

I kraft af sit arbejde opholdte klageren sig hovedsageligt i Tyskland, hvorfor det også var nødvendigt for ham at have en adresse i Tyskland, hvor han kunne modtage post. Dem 1. januar 1991 meldte han adresse til [adresse4] Tyskland, jf. bilag 9. Klageren modtog sin post på denne adresse, jf. bilag 10. Klageren modtog også i årene 2000 – 2001 sin post på denne adresse.

At klageren – uanset han i de pågældende år ikke var bosiddende på [adresse4] Tyskland – alligevel valgte at få sendt sin post til denne adresse var begrundet i den omstændighed, at klageren de facto opholdte sig i Tyskland.

Nærmere om perioden 1995-2003

Klageren fik i 1995 fast bopæl i Tyskland, hvilket fremgår af Anmeldung bei der Meldebehorde, hvor klageren den 15. marts 1995 meldte adresseændring til de tyske myndigheder til adressen [adresse5], [Tyskland], jf. bilag 12.

Den 10. november 1995 ændrede klageren sin tyske adresse fra adressen på [adresse5], [Tyskland] til en adresse på [adresse2], [Tyskland], jf. bilag 13, som er en anmeldelse af adresseændringen til de tyske myndigheder.

Klageren havde således fra 1995 fast bopæl i Tyskland, hvor han også opholdte sig. Dette uanset han formelt stadig havde tilmeldt adressen [adresse1], [by1] som sin folkeregister adresse frem til 31. december 1999.

At klageren den 31. december 1999 frameldte sin danske folkeregisteradresse fremgår af Anmel dung bei der Meldebehorde, Anmeldebestätigung, som er en flyttemeddelelse til de tyske myndighe der fra den 1. januar 2000, jf. bilag 14. Endvidere fremlægges i denne forbindelse også en erklæring om fraflytning til udlandet til de danske myndigheder, jf. bilag 15.

Det fremgår endvidere af brev fra Valgretsnævnet, at [person1] den 31. december 1999 fik afslag fra Valgretsnævnet på en ansøgning om optagelse på folketingsvalgslisten, jf. bilag 16. Dette fordi han - ifølge nævnet - ikke kunne anses for værende omfattet af personkredsen i Folketingsvalglovens § 2, stk. 2. Dette efter han havde ændret sin adresse til Tyskland, og herefter ikke var bosiddende i Danmark.

At klageren efter 1999 havde adresse på [adresse2], [Tyskland] fremgår tillige af en række breve fra 2000, der alle er sendt til klageren på denne adresse. [person1] har blandt an det modtaget breve fra [virksomhed14] Ltd., England UK, en Postzustellungsurkunde samt en række bre ve fra hans tyske bank, [finans4], som alle er adresseret til klageren på adressen [adresse2], [Tyskland], jf. bilag 17.

Af et dokument fra Landesamt fiir Natur und Umwelt des Landes Schleswig-Holstein dateret den 27. oktober 2000, jf. bilag 18, fremgår det endvidere, at [person1] havde adresse på [adresse2], [Tyskland].

Klageren modtog også i årene 2001 og 2002 sin post på adressen [adresse2], [Tyskland]. Dette fremgår blandt andet af brev fra Amtsgericht [...] dateret den 11. april 2001, jf. bilag 19, brev fra Finanzamt [...] dateret den 18. oktober 2001 samt breve fra Landesamt für Gesundheit und Arbeitssicherheit des Landes Schleswig-Holstein dateret henholdsvis den 15. april 2002 og den 7. maj 2002, jf. bilag 20.

Endeligt skal det til sagens fulde oplysning fremhæves, at klageren også i årene 1997-1999 - dvs. før adresseændringen den 31. december 1999 - modtog en række breve på adressen [adresse2], [Tyskland].

Dette hovedsagligt fra den tyske bank, [finans4], jf. bilag 20.

Nærmere om lejligheden beliggende [adresse2], [Tyskland]

Lejligheden, der var beliggende på adressen [adresse2], [Tyskland], var tilknyttet [virksomhed1].

At [virksomhed1] GmbH havde lejet kontorer på [adresse2] fremgår af dokumentet [adresse6] - Pro tokoll dateret den 3. juni 1996, som udgør en mangelliste over [virksomhed1] GmbH's lejemål på [adresse2], jf. bilag 21.

Det fremgår endvidere af bilag 22, at der den 27. marts 1996 blev indgået en fremlejekontrakt mellem [virksomhed13] GmbH (det tidligere [virksomhed1]), [adresse2], [Tyskland] og klageren, [adresse4] [by2].

Ifølge denne kontrakt blev lejligheden på adressen [adresse2], [Tyskland] fra den 1. juni 1996 fremlejet til klageren på ubestemt tid.

Lejemålet var beliggende på ejendommens 2. sal, hvor der var indrettet kontorer til den ene side, og en lejlighed med køkken, soveværelse, badeværelse m.v. på den anden side. Indretningen af lejligheden på [adresse2], [Tyskland] fremgår af plantegningen, der fremlægges som bilag 23. Endvidere fremlægges en opgørelse over lejlighedens inventar, jf. bilag 24.

Adresseændring til [by4] i 2002 og klagerens ophold i Tyskland i øvrigt.

Klageren havde adresse i Tyskland indtil 2002, hvilket fremgår af en flyttemeddelelse til de tyske myndigheder, jf. bilag 25.

Det fremgår endvidere af flyttemeddelelsen, at klageren i 2002 ændrede sin tyske adresse fra [adresse2], [Tyskland] til [adresse3], [by4].

I et brev fra klagerens rådgiver, [person8], til de tyske skattemyndigheder vedrørende klagerens skattepligt i Tyskland i indkomståret 2002 fremgår der om klagerens tyske bopælsforhold følgende:

"Im Nachgang zu unserem Gespräch uber die Steuerpflicht von [person1] in Deutschland in 2002 erhältst Du noch folgende Information. [person1] war in der Zeit von 01.01.2002-07.08.2002 in [by5], [adresse2] mit alleinigem Wohnsitz in Deutschland wohnhaft und gemeldet, sowie vom 24.10. 02-31.12.02 (An/age) in [by4]".

Brevet fremlægges som bilag 26.

At klageren havde adresse i Tyskland indtil 2002 fremgår endvidere af årsopgørelse dateret den

juli 2001, jf. bilag 27. Årsopgørelsen er adresseret til klageren, c/o [person5], [adresse1], [by1].

At årsopgørelsen er adresseret til klageren, c/o [person5], skyldes, at det var klagerens ægtefælle, [person5], der på dette tidspunkt havde adresse på [adresse1], [by1], mens klageren som beskrevet havde afmeldt denne adresse i 1999, da han opholdt sig i Tyskland.

Klageren har således boet og haft sine livsinteresser i Tyskland fra slutningen af 1980'eme og indtil 2003. Klagerens ægtefælle og søn boede i hele perioden i Danmark. Alligevel opholdte klageren sig kun i Danmark i nogle få weekender og ferier, idet han som følge af sine erhvervsmæssige aktiviteter tilbragte alt den øvrige tid i Tyskland - ligeledes som han havde fast bopæl i Tyskland.

Klageren var i den i sagen omhandlede periode typisk i Danmark omkring 36 gange årligt. Dette oftest i forbindelse med weekendbesøg hos sin ægtefælle og søn.

Når han skulle på weekendbesøg i Danmark, rejste han typisk fra Tyskland fredag eftermiddag efter arbejde, hvorefter han vendte tilbage til Tyskland enten søndag eftermiddag eller tidligt mandag morgen. Sammenlagt har klageren i de for sagen relevante år alene været i Danmark omkring 108 dage årligt.

Af klagerens kontoudskrifter tilhørende EUROCARD GOLD fra [finans4] fremgår det, at han i de i sagen omhandlede år kun brugte betalingskortet relativt få gange i Danmark.

I 1998 brugte klageren kortet 14 gange i Danmark hen over i alt 14 dage.

I 1999 brugte klageren kortet 21 gange i Danmark hen over i alt 20 dage.

I 2000 brugte klageren kortet 29 gange i Danmark hen over i alt 27 dage.

I 2001 brugte klageren kortet 43 gange i Danmark hen over i alt 35 dage.

I 2002 brugte klageren kortet 18 gange i Danmark hen over i alt 18 dage.

Ovenstående oplysninger fremgår af kontoudskrifter fra perioden 1998-2002, jf. bilag 28. Klageren havde ikke andre betalingskort til brug for køb i Danmark.

At klageren hovedsageligt har opholdt sig og haft sin hverdag i Tyskland fremgår tillige af tandlægeregninger dateret henholdsvis den 11. juli 2002, den 18. december 2002 og den 27. januar 2003, fra tandlæge Dr. [person10], jf. bilag 29, 30 og 31 og tandlægeregning dateret den 19. marts 2002 fra Dr.med.dent. [person11], jf. bilag 32.

Det fremgår endvidere af en regning dateret den 23. januar 2002 fra Chefarzt Dr. Med. [person12], at klageren den 7. december 2001 var til behandling på det tyske sygehus [x1], jf. bilag 33.

Klageren benyttede sig således af det tyske sundhedssystem, og han har også flere recepter og kvitteringer fra tyske apoteker, hvortil der henvises til diverse kvitteringer, jf. bilag 34.

I den periode, hvor klageren arbejdede og var bosat i Tyskland, betalte han til den danske arbejdsløshedskasse [...] - dvs. [...]. Dette fordi han ikke havde mulighed for at blive medlem af en tysk arbejdsløshedskasse, da han var selvstændig erhvervsdrivende. Klageren søgte omkring år 2000 om at blive medlem af en af de tyske arbejdsløshedskasser - dvs. en Krankenkassen - men han fik afslag på dette. Det fremgår således af brev fra [virksomhed15] dateret den 8. februar 2000, at klageren fik afslag på at blive medlem af denne arbejdsløshedskasse, jf. bilag 35. Ligeledes fremgår det af brev fra [virksomhed16] dateret den 23. februar 2000, at klageren fik afslag fra [virksomhed16] om at blive medlem af deres arbejdsløshedskasse, jf. bilag 36. Klageren havde således ikke anden mulighed end fortsat at betale til den danske arbejdsløsheds kasse. Dette uanset at han var bosat og udelukkende arbejdede i Tyskland.

Til sagens fulde oplysning fremlægges som bilag 37 et brev dateret den 23. december 2003 til klageren, hvoraf det fremgår, at klageren fik bekræftet af sin tyske revisor, at han i årene 1997-1999 var fuld skattepligtig i Tyskland, hvorfor klageren således også har disponeret i overensstemmelse hermed.

Anbringender

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at [person1]s fulde skattepligt til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1 er ophørt med virkning fra indkomståret 1997 til og med indkomståret 2002.

Endvidere gøres det gældende, at bopælsbetingelsen efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt. på baggrund af sagens konkrete omstændigheder ikke kan anses for opfyldt, idet [person1] i den for sagen relevante periode har haft bopæl i Tyskland og ikke i Danmark.

Endvidere gøres det overordnet gældende, at [person1] ikke i indkomstårene 1997-2002 har taget et sådan ophold i Danmark, at den fulde skattepligt er genindtrådt i henhold til kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt. Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre overordnet gældende, at Skatteankenævnet ikke har truffet afgørelse i forhold til den oprindeligt fremsendte klage af den 12. april 2005, men at klagesagen alene har været berostillet, hvorfor [person1]s ønske om genoptagelse alene kan tages til indtægt for, at han har anmodet om at få den verserende klagesag til behandling og ikke på ny anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 1997-2001. På den baggrund gøres det gældende, at Skatteankenævnet skal tilpligtes at realitetsbehandle sagen, idet Skatteankenævnet ikke har genoptaget behandlingen af den verserende klagesag, men har betragtet sagen som en ny genoptagelsessag.

Den fulde skattepligt til Danmark reguleres efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der har følgende ordlyd:

"Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler: 1. personer, der har bopæl her i landet.”

Det fremgår således direkte af ordlyden, at den fulde skattepligt afhænger af, hvorvidt der er statueret bopæl i Danmark. Desuagtet er det ikke i kildeskatteloven nærmere defineret, hvad der efter lovens ordlyd skal forstås ved bopæl.

Ophold i Danmark kan tillige medføre fuld skattepligt efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 7, stk. 1. Dette ligeledes som ophold - ved tilflytning - efter samme bestemmelse er en forudsætning for fuld skattepligt til Danmark. Kildeskattelovens § 7, stk. 1 har følgende ordlyd:

"For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende."

Af Cirkulære nr. 135 af den 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven fremgår af kapitel 1, punkt 3, følgende om bopælsbegrebet:

"Efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, omfatter skattepligten personer, der har bopæl her i landet. Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågæl dende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her."

Af Karnovs lovkommentar - note 2 -til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende:

"Der er med andre ord tale om et tilknytningskriterium, hvor der både lægges vægt på objektive og subjektive tilknytningspunkter."

Endvidere fremgår der af Karnovs lovkommentar – note 68 – til kildeskattelovens § 7, stk. 1, følgende:

"Ved tilflytning er det således ikke tilstrækkeligt til at konstituere bopæl, at skatteyderen anskaffer sig en bolig i Danmark. Det er tillige en betingelse, at skatteyderen tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Ifølge vejledende administrativ praksis vil ophold på mere end 3 måneder ad gangen eller i alt 180 dage inden for en periode på 1 år ikke blive anset for kortvarige. Anvendes boligen løbende og regelmæssigt under udførelsen af de arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark, er betingelsen om, at opholdet skal have karakter af ferie eller lignende ikke opfyldt"

I nærværende sag har klageren ikke haft ophold på mere end 3 måneder ad gangen eller i alt 180 dage inden for en periode på ét år.

Dette ligesom han ikke har haft bolig, der er anvendt løbende og regelmæssigt under udførelse af arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

I relation til SKATs egen praksis skal der henvises til Ligningsvejledningen 2001, afsnit D.A.1.1.1., tilflytning – bopæl og ophold, hvoraf der fremgår følgende om definitionen på ”kortvarigt ophold”:

"Hvad er kortvarigt ophold?

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikkefor "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende", jf. skd. 1972.21.139. Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn. I øvrigt lægges der ved afgørelsen vægt på den pågældendes øvrige tilknytning til landet.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som et maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold accepteres i almindelighed, når der er tale om personer, hvis ophold her har et (overvejende) feriemæssigt præg, og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv, f eks. hyppig deltagelse i eller tilsyn med ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet. Det foran nævnte lægges i hvert fald til grund, hvor der er tale om personer, der i øvrigt har bopæl i og anden fast tilknytning (nær familie, indtægtsgivende hverv, statsborgerskab etc.) til et andet land, således at opholdene i Danmark med rette kan siges at have karakter af ''ferie eller lignende" fra det pågældende land."

I nærværende sag har klagerens ophold i Danmark utvivlsomt et ”feriemæssigt præg”, og opholdene er ikke ”nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv her i landet”.

I relation til SKATs egen praksis skal der endvidere henvises til Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.F.1.2.1, Hvornår er der bopæl i Danmark?, hvoraf der fremgår følgende i relation til kriteriet bopæl:

”Bopæl

Ved afgørelse af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Så det er, både de faktiske boligforhold og den/de subjektive hensigter, der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Helårsbolig

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

Selv om der er givet dispensation fra bopælspligten, anses personen stadig for at have bolig til rådighed i Danmark. Se fc SKM2006.212 SR.

Det er de faktiske boligforhold, der er afgørende. Andre formelle kriterier, f.eks. til- og framelding til folkeregistrer, en postadresse eller en ansøgning om opholdstilladelse spiller ikke nogen selvstændig rolle. Se f.eks. LSRM 1981.99 og skd. 1983.65.170 ØLD.””

Der henvises til Den Juridiske Vejledning 2013-2, afsnit C.F.1.2.1, Hvornår er der bopæl i Danmark samt til Aage Michelsen side 773 i Lærebog om indkomstskat 15. udgave.

Af praksis i relation til afgørelsen i nærværende sag skal der for det første henvises til SKATs – ikke offentliggjorte afgørelse fra 2010, der vedlægges som bilag 38. I forslaget til afgørelse, som er os bekendt, fremgår det, at personen boede og arbejdede i udlandet i de pågældende år. I afgørelsen lagde SKAT til grund, at personen havde bolig til rådighed i Danmark, hvor hans ægtefælle og børn boede permanent. Spørgsmålet i sagen var herefter, om der var indtrådt fuld skattepligt, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

SKAT fandt ikke, at der var indtrådt fuld skattepligt for indkomstårene 2007 – 2009, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, da personen i de omhandlede år blot havde haft kortvarige ophold her i landet af en varighed på maksimalt 180 dage inden for et tidsrum af 12 måneder.

SKAT fandt endvidere, at et enkeltstående møde i Danmark af erhvervsmæssig karakter lørdag den 8. august 2009 samt to møder i 2010 – henholdsvis fredag den 11. juni 2010 og onsdag den 16. juni 2010 ikke kunne begrunde indtræden af fuld skattepligt.

Der henvises endvidere til Østre Landsretsdommen offentliggjort som SKM2012.732 ØLD. Sagen vedrørte en fotomodel, der var tiltalt for skattesvig ved i indkomstårene 2001-2004 havde undladt at indsende selvangivelse samt for at have undladt at reagere på en for lav skatteansættelse i årene 2005 og 2006. Hendes ægtefælle var endvidere tiltalt for medvirken til skatteunddragelse.

Fotomodellen og hendes ægtefælle flyttede i 1995 til USA, men ægtefællen flyttede af arbejdsmæssige grunde tilbage til Danmark i 2000, mens fotomodellen blev boende i USA, hvor hun arbejdede indtil 2004, hvorefter hun også flyttede tilbage til Danmark.

Fotomodellen havde i indkomstårene 2001-2004 egen lejlighed i USA, men hun hjalp i de pågældende år også ægtefællen med at betale huslejen for ægtefællens lejlighed i Danmark, da hans løn ikke tillod ham at betale den fulde leje. I 2002 købte ægtefællen en ejendom i Danmark, som fotomodellen også var med til at finansiere.

Fotomodellen rejste meget i forbindelse med hendes job, og det var i sagen ubestridt, at fotomodellen i årene 2001-2006 havde opholdt sig mere i Danmark end i USA. Dette blandt andet i forbindelse med modelopgaver i Europa.

Spørgsmålet i sagen var herefter, hvorvidt fotomodellen i årene før 2004 havde taget ophold i Danmark i kildeskattelovens § 7´s forstand.

Byretten fandt, at fotomodellen var fuld skattepligtig i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, da retten lagde til grund, at fotomodellen i alle årene fra 2001-2006 opholdte sig i Danmark flere dage end i noget andet land, og da fotomodellen ikke blot havde bopæl til rådighed i Danmark i de pågældende indkomstår, men at hun tillige udførte arbejde som model i Danmark.

Østre Landsret frifandt imidlertid både fotomodellen og ægtefællen. Der blev i Landsrettens dom - under henvisning til SKATs afgørelse i sagen i bilag 38 - lagt vægt på, at fotomodellens erhvervsmæssige beskæftigelse i Danmark ikke var af en sådan karakter, at der var påbegyndt en regelmæssig fast og kontinuerlig varig erhvervsmæssig beskæftigelse, ligesom fotomodellens ophold i Danmark ikke havde været nødvendiggjort af en regelmæssig løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Det blev således i afgørelsen lagt til grund, at SKAT i praksis accepterer erhvervsudøvelse i et vist omfang uden, at der herved indtræder fuld skattepligt.

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var ført nærmere bevis for fotomodellens præcise ophold i Danmark i årene 2001-2006, hvorfor det ikke kunne lægges til grund, at fotomodellen havde opholdt sig i Danmark mere end 180 dage om året.

Som det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er personer, der har bopæl her i landet, fuldt skattepligtige til Danmark.

For en person, der erhverver bopæl i Danmark, uden samtidigt at tage ophold i landet, indtræder skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, først, når der tages ophold i Danmark, jf. kilde skattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt.

Kortvarige ophold her i landet på grund af ferie eller lignende er ikke omfattet, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Det gøres som allerede anført gældende, at bopælsbetingelsen efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., på baggrund af sagens konkrete omstændigheder ikke kan anses for opfyldt, idet [person1] i den for sagen relevante periode har haft bopæl i Tyskland og ikke i Danmark.

Det kan af loven, de administrative vejledninger samt den seneste administrative praksis såvel som retspraksis konstateres, at det ikke - for statuering af skattepligt - er tilstrækkeligt, at [person1] i perioden havde fast ejendom til rådighed i Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, idet JanFuglsang endvidere skal have taget ophold i landet i den pågældende periode, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt.

Hvad angår spørgsmålet om fast bolig i Danmark, blev det i SKATs afgørelse i sagen i bilag 38 lagt til grund, at skatteyderen havde bolig til rådighed i Danmark, hvor hans ægtefælle og børn boede permanent. Dette selvom det var hans ægtefælle, der havde købt den pågældende bolig.

Uanset at skatteyderen i bilag 38 havde en bolig til rådighed i landet, anførte SKAT imidlertid, at fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 først indtræder, hvis der tages ophold i den pågældende bolig, som ikke kan anses som et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Tilsvarende resultat nåede Østre Landsret frem til ved dommen offentliggjort i SKM 2012.732.ØLR, hvor Landsretten tillige nåede til det resultat, at der ikke indtræder fuld skattepligt i Danmark, hvis en persons ophold ikke overstiger 3 måneder eller 180 dage - heller ikke selvom personen har bolig til rådighed i Danmark, og denne bolig benyttes som helårsbolig af ægtefællen.

Med støtte i den ovenfor omtalte praksis og sagens omstændigheder i øvrigt, har [person1] ikke "taget ophold" i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, i perioden 1997-2001, idet han ikke i løbet af disse indkomstår har opholdt sig i Danmark uafbrudt i mere end 3 måneder eller mere end i alt 180 dage i løbet af et år.

Klageren har i den pågældende periode i gennemsnit opholdt sig i Danmark omkring 108 dage om året, hvorfor hans ophold i Danmark således alene har været af "kortvarig karakter", idet han kun har haft ophold i Danmark i forbindelse med weekendbesøg hos sin ægtefælle og søn - eller når han i øvrigt har holdt ferie.

Som det fremgår ovenfor, indtræder skattepligten endvidere, hvis der varetages et indtægtsgivende erhverv under opholdet i Danmark. Dette fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Klageren har på intet tidspunkt under sine ophold i Danmark i den i sagen relevante pågældende periode varetaget eller i øvrigt udøvet indtægtsgivende erhverv.

For så vidt angår klagerens personlige tilknytning til Danmark blev der i den parallelle sag, hvori der blev afsagt dom ved Retten i [by3] den 18. oktober 2007, lagt vægt på, at [person1]s ægtefælle stadig boede i Danmark i de pågældende indkomstår, og at klageren derfor alene opholdt sig i Tyskland af forretningsmæssige årsager. Dette fremgår af side 2 i Skatteankenævnets afgørelse af 8. marts 2013, jf. bilag 1.

Af SKATs afgørelse i bilag 38 fremgår:

"Der ses ikke at foreligge nogen praksis, hvor der er statueret fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, med ophold her i landet af en varighed på mindre end 3 måneder, eller samlede ophold på under 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, hvis ikke der har været erhvervsmæssig beskæftigelse under opholdet i Danmark. Betydningen af den personlige tilknytning til Danmark, som at ægtefælle og børn bor i landet, ses ikke i nogen afgørelser at være udslagsgivende, hvor der statueres fuld skattepligt i Danmark".

Det kan således af den seneste praksis fra SKAT konstateres, at klagerens personlige tilknytning til Danmark i kraft af hans familie ikke i sig kan begrunde indtræden af fuld skattepligt i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. l, jf. § 7, stk. 1.

På baggrund af ovenstående herunder særligt den seneste offentliggjorte praksis, kan det konstateres, at Klagerens ikke i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, er fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1997-2001.

Såfremt Landsskatteretten måtte nå frem til det resultat, at klageren i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1 er fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 1997-2001, gøres det gældende, at han i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a har ret til fradrag for driftsomkostninger relaterende til den selvstændige erhvervsvirksomhed, som han har udøvet i de pågældende år samt ligeledes er berettiget til lempelse i henhold til ligningslovens § 33.

Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har repræsentanten anført:

”Vi skal hermed på vegne af ovennævnte klient oplyse, at vi er afgørende uenige i det af Skatteankestyrelsen fremsendte forslag til afgørelse af den 3. marts 2017, idet vi ikke udtømmende skal bemærke følgende:

Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at personer, der har bopæl her i landet, er omfattet af fuld skattepligt, idet bestemmelsen har følgende ordlyd:

"Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer, der har bopæl her i landet"

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 er bopæl i Danmark ensbetydende med, at der foreligger fuld skattepligt.

Bestemmelsen angiver, at personer skal have bopæl her i landet for at være skattepligtige til Danmark, hvorfor det modsætningsvist kan sluttes, at såfremt en person opgiver sin bopæl ved fraflytning, så er dennes skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 ophørt.

Det er ikke defineret i kildeskatteloven, hvad der nærmere skal forstås ved begrebet bopæl. I cirkulære nr. 135 af den 4. november 1988 til kildeskatteloven frem går der i pkt. 3 følgende:

"Ved afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt, lægges der vægt på, om de pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at de agter at have hjemsted her."

I Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit C.F.1.2.1 fremgår der endvidere følgende:

"Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Så det er både

de faktiske boligforhold og

den/de subjektive hensigter,

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1."

Som det fremgår af kildeskattecirkulæret af den 4. november 1988 samt Den juridiske Vejledning 2017-1 indeholder bopælsbegrebet i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 to elementer.

For det første et objektivt element om at skatteyderen har en bolig til rådighed i Danmark.

For det andet et subjektivt element om at skatteyder med sin adfærd har tilkendegivet, om denne vil have bopæl i Danmark eller i udlandet.

En bolig her i landet er derfor ikke tilstrækkelig til at statuere bopæl i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Dette støttes også af en righoldig praksis, herunder eksempelvis UfR1982.708.Ø, TfS 1986,299, SKM2007.533.Ø, SKM2011.417.Øog SKM2013.394.Ø.

Det fastholdes, at [person1] i de i sagen omhandlede år ikke var skattepligtig til Danmark, idet han i de pågældende indkomstår ikke havde bopæl i Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det forholder sig således, at [person1] ikke i de i sagen omhandlende år fik løn fra noget indtægtsgivende sted i Danmark, idet han i de pågældende ind kornstår havde sin karriere og livsinteresser i øvrigt i Tyskland.

Ligeledes fastholdes det, at der ikke er grundlag for at statuere, at skattepligten på et senere tidspunkt er genindtrådt for [person1] i de i sagen omhandlede ind kornstår i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og § 7, stk. 1.”

SKATs udtalelse

SKAT er enig med Skatteankestyrelsen i, at klager har tilbagekaldt klagen over forhøjelsen af skatteansættelsen for 1997 og at Skatteankenævnet derfor med rette afviste, at tage stilling til forhøjelsen for dette indkomstår.

SKAT er også enig med Landsskatteretten i, at nærværende sag ikke handler om hvorvidt, der er genindtrådt fuld skattepligt til Danmark i henhold til bestemmelsen om ophold i kildeskattelovens § 7, stk. 1, som påstået, men om hvorvidt klager har opgivet sin bopæl i Danmark i forbindelse med sin fraflytning. Da både byretten og Vestre Landsret har taget stilling til, at klager ikke på noget tidspunkt, havde opgivet sin danske bopæl, mener SKAT, at skatteankenævnets afgørelse skal fastholdes.

SKAT er ligeledes enig med Skatteankestyrelsen i, at forhøjelsen af aktieindkomsten for 2007 nedsættes fra 1.046.325 kr. til 1.046.235 kr.

Endvidere er SKAT enig med Skatteankestyrelsen i, at der ikke er belæg for nedsætte lønindkomsten med yderligere lønmodtagerfradrag.

Endelig er SKAT enig med Skatteankestyrelsen i, at det ikke er godtgjort, at der i 1998 og 1999 er betalt tysk skat af den udenlandske indkomst og at der ej heller kan gives yderligere lempelse for betalt tysk skat af indkomsten for indkomstårene 2000 til 2001.

Landsskatterettens afgørelse

Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der har bopæl her i landet.

Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 fremgår, at pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

Af kildeskattelovens § 7, stk. 1, fremgår, at For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende.

Af ligningslovens § 33, stk. 1, fremgår, at skat, der er betalt til fremmed stat til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Af ligningslovens § 33, stk. 2, fremgår, at såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Landsskatteretten til grund, at klageren tilbagekaldte klagen over [by1] Kommunes forhøjelse af indkomsten i 1997. Det er derfor med rette, at skatteankenævnet afviste at tage stilling til forhøjelsen for indkomståret 1997.

Landsskatteretten lægger til grund, at der ikke er klaget over SKATs afslag på ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for indkomståret 1998.

Vestre Landsskat har i en dom af 15. maj 2007 afgjort, at klageren ikke i 2000 havde opgivet sin bopæl i Danmark. Vestre Landsrets dom er offentliggjort som SKM2007.375 VLR. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt klageren er fuldt skattepligt til Danmark i indkomståret 2000.

Det fremgår af Retten i [by3]´s dom af 18. oktober 2007, at Retten i [by3] ved stillingtagen til, om hvorvidt klageren var fuldt skattepligtig til Danmark i 1997 - 2001 lagde vægt de samme forhold, som Vestre Landsret lagde vægt på i dommen, der er offentliggjort som SKM2007.375 VLR. Det fremgår af Retten i [by3]´s dom af 18. oktober 2007, at tiltaltes forsvarer under proceduren erkendte, at tiltalte var fuldt skattepligtig til Danmark i årene 1997-2001, men at tiltalte ikke var klar over det. Vestre Landsret stadfæstede ved en dom af 25. november 2008 Retten i [by3]s dom af 15. maj 2007. Vestre Landsret tillagde det ingen betydning, at klageren havde fået afslag på sin ansøgning af 31. december 1999 om optagelse på folketingsvalglisten. Såvel byretten som landretten fandt det bevist, at tiltalte ikke på noget tidspunkt havde opgivet sin danske bopæl.

Omhandlede sag drejer sig derfor ikke om, hvorvidt der er indtrådt fuld skattepligt her til landet efter reglerne om ophold i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 og § 7, stk. 1. De afgørelser og domme, som klageren har påberåbt sig er derfor uden betydning. Herefter og idet det ikke er godtgjort, at klageren i 1997 – 2001 har opgivet sin bopæl her i landet, stadfæster Landsskatteretten skatteankenævnets afgørelse vedrørende skattepligt, ligesom Landsskatteretten stadfæster, at klagerens lønindkomst i 1998 og 1999 er forhøjet med hhv. 105.737 kr. og 34.200 kr., og at aktieindkomsten i 1999 og 2001 er forhøjet med hhv. 1.378.879 kr. og 1.922.112 kr. Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af aktieindkomsten i 2000 med 100 kr. til 1.046.235 kr. svarende til 275.325 DM til kurs 380.

Det er ikke godtgjort, at der er grundlag for at nedsætte lønindkomsten med yderligere lønmodtagerfradrag. Det er heller ikke godtgjort, at der i 1998 og 1999 er betalt tysk skat af den samme indkomst, som er beskattet i Danmark, ligesom det ikke er godtgjort, at der er grundlag for at indrømme yderligere lempelse for betalt skat af samme indkomst i Tyskland i 2000 og 2001. Landsskatteretten stadfæster derfor skatteankenævnets afgørelse vedrørende lempelse.