Kendelse af 06-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 31-05-2020

Faktiske oplysninger

Klageren var i de påklagede indkomstår under uddannelse som sygeplejerske og modtog i 2009 og 2010 SU. I 2009 er der en mindre lønindkomst. Klageren er gift med [person1], (herefter ægtefællen) som er direktør i K/S [virksomhed3], (binavn K/S [virksomhed1]), CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], som er en koncern bestående af en række danske ejendomsselskaber. Parret har sammen en datter, som i de påklagede indkomstår var tilmeldt daginstitution.

[adresse1] i [by1]

Klageren og ægtefællen har ifølge folkeregistret boet sammen på adressen [adresse1] i [by1] siden 12. juni 2006. Den 25. august 2009 er ægtefællen udrejst ifølge anmeldelse til folkeregistret. Klageren har ifølge folkeregisteret boet på adressen indtil den 12. juli 2011, hvorefter hun er udrejst af Danmark.

Ægtefællen købte ejendommen den 1. september 2006 for 1.676.685 kr. og solgte den til sit selskab [virksomhed4] ApS, CVR-nr. [...2], den 1. april 2008 for 4.900.000 kr. Samtidig indgik han og klageren en lejekontrakt med selskabet om leje af ejendommen.

Af udlejningskontrakt underskrevet den 1. april 2008 mellem klageren og ægtefællen som lejere og ægtefællen på vegne af [virksomhed4] ApS, fremgår en leje pr. kvartal på 38.400 kr. uden forbrug.

Af personligt skatteregnskab for [person1] for 2009 fremgår, at klageren ikke har aktiver i form ”Andre tilgodehavender”. Vedrørende ”Værdi af fri bolig” fremgår følgende:

”[adresse1], [by1], offentlig vurdering 3.200.000 kr.

Der er betalt kr. 12.900 pr. måned i leje for perioden 1.01.2009 frem til fraflytning.

Ejendommen anses for at være lejet på markedsvilkår. [person1] har selv betalt alle driftsomkostninger.”

[virksomhed4] ApS ændrede den 13. juni 2008 navn til [virksomhed5] ApS, den 15. februar 2010 til [virksomhed6] ApS og den 10. april 2011 navn til [virksomhed7] ApS. Ægtefællen er ejer af selskabet og udgjorde i de påklagede indkomstår direktionen. Selskabet har regnskabsår fra 1. oktober til 30. september. Selskabet er under konkurs.

Af årsregnskabet for [virksomhed6] ApS for 2008/2009 fremgår under passiver ”Gæld til selskabsdeltagerere og ledelse” 2008/2009 0 kr. ”Anden gæld” er på 2.395.540 kr. Af årsregnskabet for 2009/2010 er ”Anden gæld” på 2.497.544 kr.

Investering solgte ejendommen i [by1] videre til [virksomhed8] ApS, CVR-nr. [...3], den 20. maj 2010 for 3.200.000 kr. Af årsrapporten for perioden 30. december 2009 – 30. september 2010 fremgår lejeindtægter på 76.800 kr.

SKAT har gennemgået klagerens bankkonto i [finans1]. Der fremgår ikke huslejebetalinger af kontoen.

[virksomhed8] ApS er stiftet den 30. september 2009 af K/S [virksomhed3]. Ægtefællen udgør direktionen. Det fremgår af CVR-registeret, at K/S [virksomhed3] er stiftet i maj 2009 og ophørt igen i maj 2012. K/S [virksomhed3] er ifølge SKATs oplysninger ejet af [virksomhed9] Ltd. med 89 % og selskabet Ejendomme og Investering ApS, CVR-nr. [...4], med 11 %.

Om ejerstrukturen fremgår følgende af referat fra møde i Skatteankestyrelsen. [person1] er ægtefællen:

”[person1] kunne ikke umiddelbart redegøre nærmere for ejerforholdet til selskaberne ”[virksomhed3] ApS ApS” eller ”[virksomhed9] Ltd. Ltd.”, der ifølge koncernoversigten per. 1. maj 2010 tilsammen ejede henholdsvis 11 % og 89 % (klagens bilag 13). I modsætning til det forudsatte i klagen anførte [person1], at selskabet ”[virksomhed10] Ltd. Ltd.” (klagens bilag 14) ikke var identisk med selskabet ”[virksomhed9] Ltd. Ltd.”.

Bil af mærket Audi A5, reg. nr. [reg.nr.1]

Klageren er registreret som bruger af bilen. Bilen er anmeldt som ny til registrering den 26. marts 2010 af klagerens ægtefælle på vegne af [finans2], CVR-nr. [...5], som ejer og med klageren som bruger. Ifølge registreringsattesten er bilen registreret den 12. maj 2010.

[finans2] ApS er stiftet den 27. december 2009 af K/S [virksomhed3]. Ægtefællen udgjorde direktionen fra stiftelsen til den 23. november 211. Selskabet ændrede navn til [virksomhed11] ApS den 24. januar 2012. Selskabet er opløst efter konkurs i 2013.

[finans2] ApS indgik den 19. marts 2010 en leasingaftale med klageren for en periode på 6 måneder fra den 6. april 2010 til den 5. oktober 2010.Af leasingaftalen fremgik et depositum på 5.000 kr. og en månedlig leasingydelse inkluderet moms på 11.399 kr., som opkræves månedsvis forud.

Af klagerens bankkonto i [finans1] fremgår en hævning den 4. juni 2010 på 60.000.000 kr. med teksten ”[finans2]”.

Udlejning af bil af mærket Audi, reg.nr. [reg.nr.2]

Klageren stod frem til den 27. juni 2011 registreret som ejer af en bil af mærket Audi. Bilen er overdraget fra ægtefællen til klageren den 2. september 2009. Registreret bruger af bilen var [person2], som var ansat i ægtefællens koncern.

Resultat af udlejning kan ifølge klagerens bankkonto i [finans1] opgøres til følgende:

Udbetalinger fra [virksomhed2] SMBA

På klagerens konto i [finans1] er der indsat 65.692 kr. den 26. maj 2010 fra [virksomhed2] SMBA, CVR-nr. [...6], med teksten ”Opgjort konto 5030 – 12000”. Klageren har været registreret som direktør i perioden fra den 6. marts 2009 til den 18. august 2010.

Klagerens ægtefælle har på møde med Skatteankestyrelsen oplyst, at klageren havde været direktør mere af ”navn end af gavn”, og at klageren ikke havde udført opgaver for selskabet. Klagerens ægtefælle kunne ikke umiddelbart redegøre for ejerforholdene i selskabet.Selskabet har adresse på klagerens private bopæl. Selskabet er under konkurs.

Øvrige udbetalinger

På klagerens konto i [finans1] er der indsat 40.000 kr. den 13. oktober 2009 fra [virksomhed5] ApS, tidligere [virksomhed4] ApS, udlejer af ejendommen på [adresse1] i [by1].

Den 8. januar 2010 og den 6. juli 2010 er der indsat henholdsvis 5.000 kr. og 10.000 kr. fra [virksomhed5] ApS med teksten ”[...] privat- Se medd” og ”[...]- Se medd.” Den 6. september 2010 og den 11. november 2010 er der indsat henholdsvis 15.000 kr. og 3.000 kr. fra [virksomhed12] ApS, CVR-nr. [...7], med teksten ”[...] – Se medd.”. [virksomhed12] er stiftet af ægtefællen, som har udgjort direktionen. Selskabet er opløst efter konkurs.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst i 2009 med værdi af fri bolig på 294.000 kr. og betalinger fra selskaber i [virksomhed1] på 40.000 kr., i alt 334.000 kr., som er anset for lønindkomster m.v.

SKAT har forhøjet den skattepligtige indkomst i 2010 med værdi af fri bolig på 195.200 kr., værdi af fri bil på 93.849 kr. for 8 måneder, nettoindtægt ved udleje af bil på 53.315 kr., løn fra [virksomhed2] SMBA på 65.691 kr. og betalinger fra selskaber i [virksomhed1] på 33.000 kr., i alt 441.055 kr.

[Skatteankenævnet] s afgørelse

SKATs afgørelse er stadfæstet med undtagelse af værdi af fri bolig i 2009, som er forhøjet fra 294.000 kr. til 299.200 kr.

Som begrundelse er anført følgende:

”Skattepligtige indtægter

Nævnet skal indledningsvis præcisere, at i henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, uanset om det hidrører her fra landet eller udlandet. (globalindkomstprincippet)

Når skattemyndighederne har dokumenteret en formueoverførsel, har myndighederne løftet bevisbyrden for, at der er tilgået skatteyderen en skattepligtig indtægt. Bevisbyrden er løftet i den forstand at den ”vender”, således at det herefter påhviler skatteyderen at føre bevis for, at den dokumenterede formueforskydning ikke er skattepligtig eller stammer fra allerede beskattede midler.

Det følger heraf at ved f.eks. transaktioner som pengeoverførsler til/fra udlandet, bankindsætninger, hævninger på udenlandske kreditkort, lån i familieforhold m.v. da er det den skattepligtige der har bevisbyrden for ”sine indkomst- og formueforhold” jævnfør skattekontrollovens § 1 og § 6 B. Der er en righoldig praksis på området – se afsnit 5.2 ovenfor

Nævnet bemærker at grundlæggende påhviler der selvangivelsespligt jævnfør skattekontrollovens § 1 og § 6 B, hvor enhver har pligt til at redegøre for sine indtægts- og formueforhold.

Nævnet bemærker, at [person3] har undladt at opfylde denne pligt.

[person3] har ikke fremlagt dokumentation for nogle af sine forhold, på trods af at hun flere gange er opfordret hertil af SKAT.

Det ville, efter nævnets opfattelse, være både naturligt og enkelt for [person3] at dokumentere alle disse forhold.

Da [person3] har valgt ikke at fremkomme med disse oplysninger, finder nævnet, at denne handlemåde skal komme hende til processuel skadevirkning f.eks. TfS2010.264.

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har anset [person3] skattepligtig af fri bolig og fri bil, da nævnet anser, at SKAT har løftet bevisbyrden for at [person3] bebor selskabets ejendom vederlagsfrit samt har bilen til rådighed, som beskrevet under afsnit 2. Nævnet gør opmærksom på, at der er en regnefejl i fribolig værdien for 2009 idet SKAT har brugt handelsprisen for ejendommen, men nævnet rettelig har brugt vurderingen pr. 1.10.2008 som foreskrevet i ligningsloven § 16, stk. 9..

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har anset [person3] for skattepligtig af udleje af bil jævnfør statsskattelovens § 4, da nævnet anser at SKAT har løftet bevisbyrden herfor via pengestrømmene på hendes bankkonto.

Nævnet er endvidere af den opfattelse, at beløbene indsat på bankkontoen i [finans1], er skattepligtige for [person3] i medfør af statsskattelovens § 4, idet [person3] ikke har dokumenteret, at beløbene hidrører fra allerede beskattede midler.

Endvidere anser nævnet, at SKAT har løftet bevisbyrden for at beløbene hidrører fra selskaberne [virksomhed13] ApS og [virksomhed12] ApS, hvormed hendes ægtefælle [person1] er interesseforbunden.

Nævnet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i dansk retspraksis er skærpet bevisbyrde i sager med økonomiske mellemværende mellem interesseforbundne parter.”

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at skatteansættelserne for 2009 og 2010 nedsættes med henholdsvis 334.000 kr. og 441.055 kr.

Påstandene svarer til de af SKAT foretagne forhøjelser.

Som begrundelse er anført følgende:

”(...)

Nærmere om ejendommen beliggende [adresse1] i [by1]

Ejendommen [adresse1] har tidligere været ejet af [person1], der den 1. april 2008 solgte ejendommen til selskabet [virksomhed7] ApS. (...)

Som bilag 8 og 9 fremlægges regnskaberne for selskabet [virksomhed7] ApS, ([virksomhed6] ApS) for indkomstårene 2008/2009 samt for indkomstårene 2009/2010. Af regnskaberne fremgår under "anden gæld" en post på ca. kr. 2,5 mio. Denne gæld vedrørte et tilgodehavende, som [person1] havde hos selskabet i forbindelse med salget af ejendommen [adresse1]. Det var således [person1]s ønske, at han løbende kunne få sit tilgodehavende udbetalt, således at likviditeten i stedet henstod i selskabet.

Selskabet solgte senere i 2010 ejendommen til selskabet [virksomhed8] ApS. Selskabets regnskab for indkomstårene 2009/2010 fremlægges som bilag 10. Som det fremgår af regnskabet, havde selskabet forskudt indkomstår fra 1. oktober til 30. september. Det fremgår af regnskabet, at selskabet i denne periode havde lejeindtægter på kr. 76.800. Dette svarer til ca. fem måneders lejeindtægter eksklusiv vand og varme m.v. Da ejendommen blev overtaget i maj 2010, svarer det modtagne beløb ca. til den i regnskabet angivne leje.

Lejebetalingerne vedrørende [adresse1] blev løbende modregnet i [person1]s personlige tilgodehavende i selskabet.

Det er således ikke korrekt, når SKAT antager, at der ikke har været betalt husleje i forbindelse med benyttelsen af ejendommen. Det forhold, at huslejebetalingen ikke fremgår af kontoudtogene, er således ikke ensbetydende med, at der ikke rent faktisk har været betalt husleje, idet huslejen blot er modregnet i [person1]s øvrige tilgodehavender.

Vedrørende rådighed over bilen af mærket Audi A5

(...)

Efter at bilen blev indregistreret, blev den leaset til [person3]. Som bilag 14 fremlægges leasingkontrakt mellem [finans2] og [person3] af den 19. marts 2010. Det fremgår af kontrakten, at løbetiden var på fem måneder i perioden fra den 6. april til den 5. oktober 2010. [person3] fik imidlertid først leveret bilen ca. medio juni 2010.

(...)

Som dokumentation for, at [person3] rent faktisk betalte leasingydelserne, henvises der til kontoudtog fra [person3]s konto i [finans1], hvoraf det fremgår, at der den 4. juni 2010 blev betalt et beløb på kr. 60.000 med posteringsteksten "[finans2]". Kontoudtoget fremlægges som bilag 15.

Det er således dokumenteret, at der mellem selskabet og [person3] blev indgået en leasingkontrakt, ligesom det er dokumenteret, at leasingbeløbet rent faktisk blev betalt af [person3].

Vedrørende udlejning af bil af mærket Audi

Det er korrekt, at [person3] har udlejet bilen af mærket Audi A4 stationcar til [person2].

Det er ligeledes korrekt, at lejen udgjorde kr. 5.000 pr. måned, hvilket også fremgår af [person3]s kontoudtog.

Bilen blev efterfølgende solgt til [person4] i april 2011. Der henvises til salgsaftale, der fremlægges som bilag 16. Af aftalen fremgår det, at bilen blev solgt for en samlet overdragelsessum på kr. 150.000, svarende til bilens restgæld i [finans3] samt en mindre kontant betaling.

Det fremgår af salgsaftalen, at bilen blev finansieret igennem [finans3], der tillige havde pant i bilen. Den månedlige ydelse til [finans3] udgjorde ca. kr. 5.400. Dette beløb blev betalt af [person1] fra hans konto i [finans1] med konto nr. [...13]. Til dokumentation her­ for fremlægges som bilag 17 kontoudtog for 20IO for kontoen, hvoraf der gentagne gange fremgår posteringen: "BS [finans3] A/S A/S".

Herudover skal der henvises til [person1]s personlige regnskab for 2009, jf. bilag 5. Af regnskabet fremgår en restgæld på kr. 200.654 til [finans3], ligesom bilen figurerer i regnskabet til en værdi på kr. 488.000.

Foruden udgifterne til [finans3] afholdt [person1] og [person3] udgifter til forsikring (ca. 8.800 pr. år), vægtafgift (kr. 4.400 pr. år), service, dæk m.v. (kr. 22.000 pr. år), inklusiv værditab udgjorde omkostningerne i alt ca. kr. 100.000 årligt. Det modtagne lejebeløb udgjorde til sammenligning kr. 60.000 årligt.

Vedrørende modtagelse af beløb fra selskaber i [virksomhed1]

(...)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende,

at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af fri bolig vedrørende ejendommen [adresse1],

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende,

at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af fri bil ved brug af bilen af mærket Audi AS Cabriolet,

Det gøres i tredje række gældende,

at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af kr. 53.315 vedrørende nettoindtægt ved udleje af bil af mærket Audi A4, stationcar,

Vi vil i det følgende uddybe ovenstående anbringender:

(...)

Vedrørende værdi af fri bolig

Af statsskattelovens § 4 fremgår, at alle indtægter er skattepligtige. Omfattet heraf er såvel indtægter af økonomisk art, som indtægter der træder i stedet herfor. Personalegoder, som ydes som led i et an­ sættelsesforhold, er derfor som udgangspunkt skattepligtige efter statsskattelovens§ 4.

I 1994 blev bestemmelsen i ligningslovens § 16 indført. Bestemmelsen regulerer beskatningen af en række særskilte personalegoder såsom fri bil, bolig m.v. Hovedprincippet var, at skatteyder skulle beskattes af markedsværdien, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ved lov nr. 459 af den 31. maj 2000 blev reglerne i ligningslovens§ 16, stk. 9, vedrørende beskatning af fri bolig indført, og der skete herved en betydelig skærpelse af reglerne vedrørende beskatning af fri bolig for hovedaktionærer og personer med væsentlig indflydelse på deres aflønningsform.

Ordlyden af bestemmelsen er følgende:

" Stk. 9. Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af (...). Den skattepligtige værdi efter 2. - 11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren m.v. for råderetten. (...).

Af bestemmelsen fremgår således, at "direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på deres aflønningsform" skal beskattes af værdien af fri helårsbolig efter en særlig restriktiv beregningsmetode, der tager udgangspunkt i en procentdel af ejendommens offentlige ejendomsværdi eller handelsværdi.

Vurderingen af, hvorvidt den pågældende skatteyder er omfattet af den nævnte personkreds, beror på en helt konkret vurdering af samtlige relevante forhold.

Af Den Juridiske Vejledning 2013-1, afsnit C.A.5.13.1.1.1 "Boliger i almindelige ansættelsesforhold undtagen tjenesteboliger", fremgår følgende:

"Bestemmende indflydelse på egen aflønningsform

Hvornår den ansatte ikke har bestemmende indflydelse på egen aflønningsform må afgøres efter er konkret vurdering i forhold til det modsatte.

Det afgørende er, om den ansatte konkret har væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Eksempler på forhold der er tegn på væsentlig indflydelse på egen aflønningsform:

Efter bestemmelsen blev indført i maj 2000 har der været en række sager, hvori stridspunktet navnlig har været at tage stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende skatteyder kan anses for at være omfattet af personkredsen i ligningslovens§ 16, stk. 9.

(...)

Det kan ud fra praksis konkluderes, at der skal foretages en helt konkret vurdering af, om betingelserne for at anvende procentreglen er opfyldte. Det er således ikke i sig selv nok, at der ejes aktier i selskabet, ligesom en årsløn på kr. 2.500.000 efter omstændighederne ikke i sig selv kan medføre, at betingelsen om "væsentlig indflydelse på egen aflønning" er opfyldt.

Efter praksis anses en ansat hovedaktionær som udgangspunkt for at være omfattet af procentreglen i ligningslovens § 16, stk. 9.

--0—

I nærværende sag har skatteankenævnet overordnet anført følgende som begrundelse for afgørelsen, jf. bilag 1, side 26:

"Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har anset [person3] skattepligtig af fri bolig og fri bil, da nævnet anser, at SKAT har løftet bevisbyrden for at [person3] bebor selskabets ejendom vederlagsfrit samt har bilen til rådighed, som beskrevet under afsnit 2. "

Det skal hertil bemærkes, at såvel bevisbyrden for, at ejendommen er stillet til rådighed for [person3], som bevisbyrden for, at [person3] er omfattet af personkredsen i ligningslovens§ 16, stk. 9, påhviler skattemyndighederne.

Det er således skattemyndighederne, der skal godtgøre, at ejendommen har været til rådighed i indkomstårene 2009 og 2010, ligesom skattemyndighederne skal godtgøre, at [person3] er omfattet af personkredsen.

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne i nærværende sag ikke har formået at løfte denne bevisbyrde. Det fremgår af skatteankenævnets afgørelse, at skatteankenævnet uden videre har lagt til grund, at SKAT har løftet bevisbyrden for, at [person3] bebor selskabets ejendom vederlagsfrit. Skatteankenævnet fremkommer i denne forbindelse ikke med nærmere bemærkninger til, hvordan denne bevisbyrde anses for at være løftet af SKAT i nærværende sag.

Det fremgår af skatteankenævnets sagsfremstilling, at der i SKATs afgørelse bl.a. er blevet lagt særlig vægt på, at [person3] sammen med sin ægtefælle, [person1], og via [person1]s indflydelse i [virksomhed1], har haft væsentlig indflydelse på, at boligen blev stillet til rådighed. Disse oplysninger har imidlertid ikke nogen betydning for, om betingelserne i ligningslovens§ 16, stk. 9, er opfyldte i relation til [person3], idet der er tale om forhold, som alene vedrører [person1]. For at bestemmelsen i ligningslovens§ 16, stk. 9, finder anvendelse, skal betingelserne således særskilt være opfyldte i relation til [person3].

Videre fremgår af skatteankenævnets afgørelse, jf. bilag 1, side 9:

"SKAT har også lagt afgørende vægt på, det i punkt 5 konstaterede hvoraf fremgår at [person3] har modtaget penge fra selskaber i [virksomhed1]. De modtagne penge er ganske vist ikke indberettet som løn til SKAT, men vil ikke desto mindre medføre, at SKAT på den baggrund mener at [person3] skal betragtes som ansat i [virksomhed1], herunder i [virksomhed8] ApS. "

Hertil bemærkes indledningsvis, at det forhold, at [person3] har modtaget mindre beløb fra selskaberne [virksomhed5] ApS, [virksomhed12] ApS samt [virksomhed2] SMBA, ikke i sig selv medfører, at hun skal anses for at være ansat i disse selskaber. De samlede modtagne beløb udgør i alt kr. 138.691, svarende til kr. 69.345 pr. år., hvilket må anses for at udgøre beløb af forholdsvis beskeden karakter.

Som det fremgår nedenfor, har disse beløb udgjort mellemregninger på [person1]s tilgodehavende vedrørende salget af ejendommen [adresse1]. Der er således ikke med henvisning til disse beløb grundlag for en antagelse om, at [person3] skulle være ansat i selskabet, eller for den sags skyld at [person3] skulle have væsentlig indflydelse på sin egen aflønning.

Såfremt det i nærværende sag måtte lægges til grund, at [person3] har været ansat i selskabet, udgør denne meget begrænsede aflønning under alle omstændigheder ikke tilstrækkeligt grundlag for at anse [person3] for at være omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 5.

--o--

Det gøres gældende, at [person3] ikke er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9. Selv hvis det lægges til grund, at [person3] har modtaget en række mindre beløb fra de ovenfor anførte selskaber, udgør disse beløb samlet kr. 138.691, svarende til en "årsløn" på ca. kr. 69.345.

Herudover har skattemyndighederne ikke godtgjort, at [person3] ejer nogen andel af selskaberne [virksomhed6] ApS eller [virksomhed8] ApS.

Med henvisning til de ovenfor anførte domme og afgørelser gøres det gældende, at der ikke i nærværende sag er grundlag for at antage, at [person3] er omfattet af personkredsen i ligningslovens § 16, stk. 9.

Såfremt SKAT måtte have den opfattelse, at ejendommen er stillet til rådighed for [person1], gøres det gældende, at SKAT må træffe særskilt afgørelse herom over for [person1].

Det forhold, at [person1] har været anmeldt direktør i selskaberne, kan således ikke begrunde, at [person3] tillige skal anses for at være direktør i selskaberne, eller begrunde at ligningslovens§ 16, stk. 9, finder anvendelse i hendes tilfælde.

--o—

Selv såfremt Landsskatteretten måtte finde, at [person3] er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens§ 16, stk. 9, gøres det gældende, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i nærværende sag, hvor ejendommen har været udlejet til [person1] i hele perioden.

Det gøres således gældende, at der er fremlagt behørig dokumentation for, at ejendommen har været udlejet til [person1] for en månedlig leje på kr. 12.900, jf. bilag 5.

Der henvises ligeledes til e-mail og salgsaftale vedrørende det senere salg af ejendommen, jf. bilag 6.

Herudover henvises til selskabets regnskab for 2009/2010, jf. bilag 7. hvoraf det fremgår, at [person1] ikke havde modtaget betalingen i forbindelse med salget af ejendommen til selskabet i marts 2008.

Den månedlige husleje på kr. 12.900 er således modregnet i det skyldige beløb, jf. bilag 7.

Det gøres på denne baggrund gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af fri bolig i medfør af ligningslovens § 16, stk. 9, i indkomstårene 2009 og 2010.

Vedrørende modtagne beløb fra [virksomhed2] SMBA, [virksomhed5] ApS og [virksomhed12]ApS

Følgende fremgår bl.a. af skatteankenævnets afgørelse på side 26:

(...)

Hertil skal det anføres, at det ikke bestrides, at de i sagen omhandlede beløb vedrører udbetalinger fra selskaberne [virksomhed2] SMBA, [virksomhed5] ApS og [virksomhed12] ApS. I den forbindelse skal der i øvrigt henvises til det ovenfor anførte vedrørende [person1]s tilgodehavende i forbindelse med salget af ejendommen [adresse1]. På baggrund heraf gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af de modtagne beløb, idet disse beløb vedrører delvis udligning af [person1]s tilgodehavende i forbindelse med salget af ejendommen, og således ikke vedrører [person3].

Vedrørende fri bil

Ligningslovens § 16, stk. 4, regulerer særskilt spørgsmålet om beskatning af fri bil. Af bestemmelsen fremgår følgende:

"Stk. 4. Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges

private benyttelse af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af

den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300. 000 kr., og 20 pct. af resten. (...)

Afgørende er, om arbejdsgiveren har fået stillet en bil til rådighed for den ansattes private benyttelse.

Der skal således skelnes mellem erhvervsmæssig og privat benyttelse.

Såfremt SKAT kan godtgøre, at en ansat har fået stillet en bil til rådighed fra arbejdsgiveren, gælder

der efter bestemmelsen en formodning for, at bilen tillige er til rådighed til privat benyttelse. Det påhviler i dette tilfælde skatteyder at godtgøre, at bilen ikke benyttes privat. Denne bevisbyrde kan eksempelvis løftes med henvisning til aftale med arbejdsgiveren, udfyldt kørebog m.v.

Såfremt der er tale om en hovedaktionær, skærpes kravene efter praksis.

Det fremgår af skatteankenævnets afgørelse, at skatteankenævnet er af den opfattelse, at SKAT med

rette har anset [person3] for skattepligtig af fri bil, idet SKAT, efter skatteankenævnets

opfattelse, har løftet bevisbyrden herfor, jf. bilag 1, side 26.

(...)

Som det fremgår af sagsfremstillingen ovenfor, bestrides det ikke, at [person3] har haft bilen af mærket Audi A5 Cabriolet til rådighed.

Det gøres imidlertid gældende, at der ikke er grundlag for at gennemføre beskatning af rådighed over fri bil, jf. ligningslovens § 16, stk. 4, da [person3] har leaset bilen fra selskabet [finans2]. Dette er således årsagen til, at selskabet [finans2] har afholdt udgifter til bilen.

Som det fremgår af bilag 8-12, leasede [person3] bilen i foråret 2010 af selskabet [finans2] ApS. I overensstemmelse med kontrakten betalte hun kr. 60.000 i leasingydelser m.v. til selskabet.

Det er derfor ikke korrekt, når SKAT antager, at bilen er stillet vederlagsfrit til rådighed. På denne

baggrund er der ikke grundlag for at gennemføre beskatning af fri bil i medfør af ligningslovens § 16,

stk. 4. Skatteankenævnets opfattelse af, at SKAT i tilstrækkeligt omfang har løftet bevisbyrden for

beskatning af fri bil i nærværende sag, kan således under ingen omstændigheder tiltrædes.

Vedrørende indtægter fra leje af bil

Af statsskattelovens §§ 4 og 6 fremgår nettoindkomstprincippet. Princippet, der udgør grundstenen i dansk skatteret, tilsiger, jf. § 4, at samtlige indtægter som udgangspunkt er skattepligtige, ligesom det af§ 6 fremgår, at der heri kan fradrages de udgifter, der afholdes til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Det følger heraf, at [person3] som udgangspunkt skal beskattes af indtægter, som hun måtte have realiseret som følge af udlejningen af bilen af mærket Audi A4, stationcar.

Omvendt skal der heri fradrages de udgifter, som vedrører udlejningen af bilen, det vil sige sædvanlige driftsomkostninger forbundet med bilens drift.

Disse udgifter udgør bl.a. forsikring, vedligeholdelse og service, herunder dæk m.v., grønne afgifter og finansiering.

Opgøres de samlede årlige lejeindtægter i forbindelse med udlejningen, udgør disse kr. 5.000 x 12 = kr. 60.000.

Som det fremgår ovenfor, jf. bilag 5 og 14, afholdt [person1] månedlige udgifter på gennemsnitligt kr. 5.400 alene til finansieringen af bilen i [finans3]. Dertil kommer de yderligere udgifter, som er nævnt ovenfor. Samlet set er der ca. afholdt udgifter for kr. 100.000 årligt, hvilket betyder, at udlejningen af bilen samlet set har givet et underskud på kr. 40.000.

Det gøres gældende, at [person3] kan fradrage dette underskud i sine øvrige indtægter, jf. statsskattelovens § 6 og personskattelovens § 3, stk. 2.

Landsskatterettens afgørelse

Bolig

Klageren har beboet ejendommen [adresse1], [by1], i hele 2009 og 2010.

Repræsentantens anbringende om, at betalingen af leje er sket ved at nedbringe ægtefællens tilgodehavende hos udlejer [virksomhed4] ApS, senere [virksomhed6] ApS, har ikke støtte i de fremlagte regnskaber, hvor der dels ikke fremgår noget tilgodehavende i det personlige regnskab, dels ikke fremgår nogen gæld til selskabsdeltagerer og ledelse i regnskabet for [virksomhed6] ApS. Posten ”Anden gæld” er desuden ikke nedbragt.

Oplysningen i ægtefællens personlige regnskab om betalt husleje, samt oplysningen om lejeindtægter i [virksomhed8] ApS dokumenterer ikke en faktisk betaling, da bogføringsmaterialet ikke er fremlagt. Der er herefter ikke dokumenteret betaling fra klageren eller ægtefællen for rådigheden over huset i 2009 og 2010.

Landsskatteretten lægger derfor til grund, at ejendommen er stillet vederlagsfrit til rådighed for ægtefællerne, og at rådigheden skyldes ægtefællens bestemmende indflydelse i selskabet [virksomhed6] ApS og senere hans status af direktør i [virksomhed14] ApS.

Når en hovedanpartshavers nærtstående begunstiges af et selskab som følge af selskabets og hovedanpartshaverens interessefællesskab, anses begunstigelsen at have passeret hovedanpartshaverens økonomi, og han eller hun beskattes af maskeret udbytte samtidig med, at den nærtstående beskattes af begunstigelsen, jf. eksempelvis Højesterets domme af 14. februar 2008 og 9. februar 2004, offentliggjort som SKM2008.211.HR og SKM2004.106.HR.

Det samme anses for gældende, når begunstigelsen må anses for betinget af, at den begunstigedes nærtstående, er direktør i det selskab, hvorfra begunstigelsen sker, dog således at direktøren beskattes af yderligere løn i stedet.

Klagerens rådighed over boligen frem til ægtefællens udrejse den 25. august 2009 er begrundet i samlivet med ægtefællen, hvorfor der ikke i denne periode sker en begunstigelse af klageren. Ved ægtefællens udrejse den 25. august 2009 sker der en begunstigelse af klageren, som fortsætter rådigheden over boligen.

Højesteret udtaler i dom af 3. december 2008, offentliggjort som SKM2009.27.HR, at hvis fri bolig alene har været stillet til rådighed indtil videre, må de fordele, som er opnået herved, anses som gaver ydet i de enkelte indkomstår, og er den begunstigede omfattet af personkredsen nævnt i boafgiftslovens afsnit II, følger det herefter af statsskattelovens § 5, litra b, at gaverne ikke er undergivet indkomstskattepligt.

Det fremgår af boafgiftslovens § 22, stk. 3, at gaver mellem ægtefæller, der ikke er fraseparerede, er afgiftsfrie.

Rådigheden over ejendommen i perioden fra 25. august 2009 til den 31. december 2010 er herefter ikke indkomst- eller afgiftspligtig for klageren, idet rådigheden over boligen anses at være stillet til rådighed indtil videre.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bolig til 0 kr. i 2009 og 2010.

Bil

Det følger af leasingkontrakten, at klageren har leaset en Audi A5 fra den 6. april 2010 og seks måneder frem. Bilen er leaset af [finans2], hvor ægtefællen er direktør.

Der er ikke fremlagt månedlige opkrævninger og betalinger i overensstemmelse med aftalen, ligesom der ikke er fremlagt kvittering for, at overførslen af 60.000 kr. på klagerens bankkonto den 4. juni 2010 med teksten ”[finans2]” er overført til [finans2] eller vedrører leasing af bilen af mærket Audi A5.

Landsskatteretten lægger derfor til grund, at bilen er stillet vederlagsfrit til rådighed for klageren af [finans2], samt at rådigheden er betinget af ægtefællens status af direktør i selskabet.

Rådigheden anses som en gave fra ægtefællen, som herefter ikke er indkomst- eller gaveafgiftspligtig, jf. statsskattelovens § 4, litra b, jf. § 5, litra b.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen af den skattepligtige indkomst med værdi af fri bil til 0 kr. i 2010.

Udleje af bil af mærket Audi, reg. nr. [reg.nr.2]

Klageren har haft indkomst ved udleje af sin bil, som er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra b. Klageren har ikke dokumenteret andre fradragsberettigede udgifter efter statsskattelovens § 6, litra a, end dem, som fremgår af klagerens bankkonto.

Det forhold, at ægtefællen måtte have udgifter til bilen i form af banklån kan ikke begrunde fradrag hos klageren.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.

Øvrige ansættelsesændringer

Der er en formodning for at beløb, som indsættes på en bankkonto vedrører kontohaveren.

Klageren har i 2009 og 2010 modtaget en række indsætninger på sin bankkonto i [finans1] fra [virksomhed2] SMBA, [virksomhed5] ApS og [virksomhed12] ApS.

Vedrørende [virksomhed2] SMBA, hvor klageren har været registreret som direktør i en periode, fremgår det af teksten til overførslen, at der er tale om opgørelse af en række balancekonti. Der er ikke nogen formodning for, at klageren har udført arbejde for selskabet. Der er således ikke grundlag for at anse overførslen i 2010 på 65.691 kr. for løn til klageren.

Bevisbyrden for, at der er tale om allerede beskattede midler eller skattefritaget midler påhviler klageren, jf. eksempelvis Østre Landsrets dom af 3. april 2019, offentliggjort som SKM2019.250.ØLR.

Betalingerne til klagerens bankkonto er vilkårlige overførsler fra en række selskaber, og må anses for sket på foranledning af ægtefællen, som er direktør i selskaberne. Indsætningerne anses derfor som gaver fra ægtefællen til klageren, som herefter ikke er indkomst- eller gaveafgiftspligtig af overførslerne, jf. statsskattelovens § 4, litra b, jf. § 5, litra b.

Landsskatteretten nedsætter forhøjelserne af den skattepligtige indkomst i 2009 og 2010 til 0 kr.