Kendelse af 03-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-02-2021

Faktiske oplysninger

Klageren er direktør i K/S [virksomhed1], (binavn K/S [virksomhed2]), CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1], som er en koncern bestående af en række danske ejendomsselskaber, som opkøber og istandsætter ejendomme, som herefter videresælges eller udlejes. Koncernen administreres fra adressen [adresse2] i [by2] af selskabet [virksomhed3] ApS, som er en del af koncernen. K/S [virksomhed1] er ejet af [virksomhed4] Ltd. med 89 % og af [virksomhed1] ApS med 11 %.

Klageren har på møde med Skatteankestyrelsen ikke umiddelbart kunne redegøre nærmere for ejerforholdene til selskaberne [virksomhed4] Ltd. og [virksomhed1] ApS.

Klageren er direktør i alle selskaberne.

Der er indberettet en lønindkomst på 29.910 kr. før skat i 2009.

Klageren er gift med [person1]. Klagerens ægtefælle var i de påklagede indkomstår under uddannelse som sygeplejerske og modtog i 2009 og 2010 SU. Uddannelsen er afsluttet den 30. juni 2011. Parret har sammen en datter, som i de påklagede indkomstår var tilmeldt daginstitution.

Klageren og ægtefællen har ifølge folkeregistret boet sammen på adressen [adresse1] i [by1] siden 12. juni 2006. Den 25. august 2009 er klageren udrejst, og den 12. juli 2011 er ægtefællen udrejst ifølge anmeldelser til folkeregistret. Ingen har opgivet ny adresse i udlandet.

Klageren købte ejendommen den 1. september 2006 og solgte den til selskabet [virksomhed5] ApS, CVR-nr. [...2], den 1. april 2008. Samtidig indgik han og ægtefællen en lejekontrakt med selskabet om leje af ejendommen.

Af formidlingsaftale om salg af boligen fremgår, at ejendommen er værdiansat den 17. april 2011.Af e-mail af 16. februar 2012 bekræfter ejendomsmægleren, at boligen var tom på værdiansættelsestidspunktet.

Der er fremlagt en lejekontrakt mellem klageren som lejer og [person2], som udlejer. Af aftalen fremgår, at klageren for minimum 24 måneder fra dateringen af aftalen og til en månedlig leje på 595 GBP lejer en bolig beliggende [adresse3], [...], [by3], [England]. Lejeaftalen er underskrevet af begge parter den 1. januar 2010.

Der er desuden fremlagt en lejekontrakt på dansk mellem [virksomhed6] i Frankrig og klageren på vegne af [virksomhed7] A/S eller ordre. Lejekontrakten omhandler leje af en møbleret bolig i [Frankrig] i Frankrig pr. 1. april 2010. Lejekontrakten er ikke dateret eller underskrevet af udlejer.

Endelig er der fremlagt en lejekontrakt vedrørende leje af en lejlighed i Monaco i ét år med virkning fra den 1. december 2010. Kontrakten er underskrevet af begge parter den 30. november 2010.Ægtefællen er tilføjet som part i lejeaftalen ved allonge af 18. juli 2011.

Som dokumentation for ophold uden for Danmark er fremlagt en række bilag, herunder indmeldelse af datteren på skole i Monaco pr. 1. september 2011, dokumentation for at den yngste datter er født i Monaco den 29. juli 2011, et udateret brev på fransk fra [finans1] til klageren på en adresse i Monaco med titel af "Declaration de revenus 2011", en elregning dateret 2. december 2010 på 21 euro vedrørende samme adresse, forsikring fra [virksomhed8] (rejse- og sygeforsikringsselskab) for familien fra den 1. september 2011,opkrævning af leje for lejligheden i Monaco af 12. december 2011, regning af 14. december 2011 fra Monaco telecom vedrørende installation af internet, lejekontrakt af 12. maj 2011 mellem klagerens ægtefælle og udlejer vedrørende leje af tre værelseslejlighed med adgang til pool i Sydfrankrig i 12 år fra den 12. marts 2012, indmeldelse af den ældste datter i en fransk skole pr. 1. september 2013, politirapporter af 15. oktober 2013 og 30. oktober 2014 vedrørende den franske udlejer.

På møde med Skatteankestyrelsen er oplyst følgende:

"For så vidt angik [person3]s skattepligt til England, anførte [person3], at han aldrig var blevet skattepligtig til England, da han ikke havde opholdt sig i England et fuldt skatteår, idet han var rejst videre til Monaco inden den 25. august 2010. Ifølge [person3] havde han således haft status som "Non-resident, non domiciled" i England i perioden fra 25. august 2009, hvor han udrejste fra Danmark, til han rejste videre til Monaco.

Adspurgt hvor han boede i perioden fra sin udrejse den 25. august 2009 til overtagelsen af lejemålet den 1. januar 2010, anførte [person3], at han ikke havde boet noget fast sted i denne periode, men havde boet forskellige steder. Han havde lige efter sin udrejse fra Danmark haft et længere ophold i Singapore, men havde ellers boet i forskellige "service appartments", blandt andet i [by4], hvor man kunne leje lejligheder på uge- eller månedsbasis.

Det anførte i klagen, om at [person3]s ophold i Danmark i indkomstårene 2009 til 2011 havde udgjort henholdsvis 30, 25 og 15 dage, kunne ikke dokumenteres nærmere."

[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...3]

Selskabet er ejet af klageren. Selskabet hed oprindelig [virksomhed5] ApS. Den 13. juni 2008 ændrede selskabet navn til [virksomhed10] ApS, og den 15. februar 2010 til [virksomhed11] ApS, og den 10. april 2011 ændrede selskabet navn til [virksomhed9]. Selskabet har regnskabsår fra den 1. oktober til den 30. september. Selskabet var i 2011 under konkurs.

SKAT har modtaget materiale fra kurator i selskabet. Af materialet fremgår, at selskabet har fratrukket i alt 1.577.387 kr. med teksten "konsulativ assistance og rådgivning". Af kontospecifikation 43360 "Rådgiverhonorar" for regnskabsperioden 2009/2010 fremgår en ultimosaldo på samme beløb. 1. maj 2010 er der bogført "honorar vedr. [person3] faktura", 945.405 kr. og 10. september 2010 er der bogført "honorar vedr. [person3] faktura", 420.180 kr., i alt 1.365.585 kr.

Faktura af 1. maj 2010 er udstedt af [virksomhed12] Ltd, [...], [adresse4], [England], til [virksomhed10] ApS, og faktura af 10. september 2010 til [virksomhed11] ApS. Af fakturaerne fremgår på dansk, at der er tale om arbejde udført i henhold til indgået kontrakt, som afregnes med 12.000 euro om måneden, tillagt 17,5 % i skat. Faktura af 1. maj 2010 dækker månederne september 2009 til og med maj 2010, i alt 9 måneder, og faktura af 10. september 2010 dækker månederne juni 2010 til og med september 2010, i alt 5 måneder.

Af det engelske selskabsregister Companies House fremgår, at selskabet [virksomhed12] Ltd, tidligere [virksomhed13] Ltd., er stiftet den 24. marts 2006 under branchekoden "Other business activities". Klageren er indtrådt som direktør den 20. maj 2010 og registreret under sit tidligere efternavn "[person4]". Ejeren af selskabet, [virksomhed14] Ltd., er samtidig udtrådt som direktør.

Af bilag benævnt "Transfer of shares" fremgår, at [virksomhed14] Ltd., den 20. maj 2010 har overdraget selskabsandelene i [virksomhed13] Ltd. til [virksomhed15] Limited med en postboks adresse på Seychellerne.

Af bilag vedrørende beslutning om navneændring fra [virksomhed13] Ltd. til [virksomhed12] Ltd har klageren (underskrift genkendelige fra andre dokumenter) skrevet under som eneste ejer af selskabet i forbindelse med beslutning om navneændring den 24. juni 2010, "We the undersigned, being all the member of the above company, (...)."

Der er fremlagt en erklæring fra [virksomhed16] i Monaco, dateret den 25. april 2016, til bestyrelsen i [virksomhed12] Limited, England, hvori rådgiveren erklærer, at ingen af ejerne på noget tidspunkt har ejet 20 % af andelene i selskabet, og at klageren aldrig har ejet nogle andele.

Af referat fra møde mellem klageren og Skatteankestyrelsen den 13. september 2016 fremgår følgende:

"Med hensyn til selskabet [virksomhed12] Ltd, der blev overtaget af selskabet [virksomhed15] fra selskabet "[virksomhed14] Ltd." den 20. maj 2010 under navnet "[virksomhed13] Ltd."., bekræftede [person3], at han ikke havde haft noget at gøre med selskabet [virksomhed13] Ltd. forud for den 20. maj 2010, hvor han tillige blev indsat som direktør. [person3] anførte, at det arbejde, han udførte i selskabet [virksomhed12] Ltd bestod i byggestyring af et projekt vedrørende ejendommen [adresse5] og projektudvikling. Ifølge [person3] vedrørte fakturaerne af henholdsvis 1. maj og 1. september 2010 fra selskabet [virksomhed12] Ltd til selskabet [virksomhed9], der var udarbejdet af via den engelske bogholderi-service, en regnskabsydelse og ikke vederlag for byggestyring.

I modsætning til det anførte i klagen, om at klageren aldrig havde modtaget noget vederlag for sin arbejdsindsats, anførte klageren, at han havde modtaget et lån fra de udenlandske ejere, som han skulle afdrage ved sin arbejdsindsats i selskabet [virksomhed12] Ltd Klageren bekræftede herefter, at han havde modtaget løn for sit arbejde i selskabet [virksomhed12] Ltd"

Repræsentanten har hertil bemærket følgende:

For så vidt angår fakturaerne, jf. bilag 15 og 16, forklarede [person3] på mødet, at disse dækkede over bogholderimæssig assistance, hvilket [virksomhed12] Ltd. havde udført for en række af selskaberne i den danske koncern.

[person3] har ikke pt. adgang til den bankkonto, hvorpå lønnen blev indsat, hvorfor det ikke er muligt at fremskaffe dokumentation herfor.

Til dokumentation af aftalegrundlaget mellem selskaberne har [person3] anmodet advokat [person5] om fremsendelse af den indgåede aftale mellem [virksomhed12] Ltd. og [virksomhed2] selskaberne. Da advokat [person5] er på ferie indtil ultimo denne måned, har det endnu ikke været muligt at fremskaffe dokumentation for aftalegrundlaget.

Som drøftet på mødet har [person3] senere assisteret med projektudvikling vedrørende erhvervelsen af ejendommen beliggende [adresse5]. Dette er dog tidsmæssigt foregået senere. Til illustration heraf fremlægges som bilag 24 kopi af hensigtserklæring udarbejdet mellem [virksomhed17] ApS og [virksomhed12] Ltd.

Heraf fremgår bl.a., at [virksomhed12] Ltd. skulle fremskaffe kapital i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen.

Projektudviklingsarbejdet m.v. lå således senere i tid i forhold til de udstedte fakturaer, jf. bilag 15 og 16.

Det er ligeledes væsentligt at pointere, at [person3] personligt ikke rådede over beløbene, som fysisk først blev overført i forbindelse med udstedelsen af fakturaerne medio 2010, jf. bilag 17.

Hensigtserklæringen mellem [virksomhed17] ApS og [virksomhed12] Ltd er underskrevet af klageren på vegne af [virksomhed17] ApS den 23. marts 2010 og af klageren på vegne af [virksomhed12] Ltd den 25. marts 2010.

Aftalen mellem [virksomhed12] Ltd og [virksomhed2] er ikke fremsendt.

Der er fremlagt en udskrift for perioden 27. august - 25. november 2010 for [virksomhed12] Ltds konto hos [finans1] i England. Bankkontoen kan ikke umiddelbart afstemmes med de betalte fakturer.

Indbetalinger fra advokat [person6]

På klagerens personlige bankkonto i [finans2], konto nr. [...09], er der den 2. juli, den 20. august og 16. oktober 2009 indbetalt 84.000 kr. Den 23. november og den 28. december 2009 er der indbetalt 42.000 kr., svarende til i alt 336.000 kr. [finans2] har oplyst, at indbetalingerne stammer fra advokat [person6] i forbindelse med en inkasso sag mod [person3].

Af bankkonto for perioden 12. januar 2010 til 10. maj 2010 fremgår, at der i januar, februar, marts og maj er hævet 42.000 kr., med teksten "DBT. [person3] privat, Giro 128, Advokat [person6]". Ifølge repræsentanten tilhører kontoen selskabet [virksomhed9] ApS.

Af personligt skatteregnskab for klageren for 2009 fremgår, at klageren ikke har aktiver i form "Andre tilgodehavender".

Af årsregnskabet for [virksomhed11] ApS for 2008/2009 fremgår under passiver "Gæld til selskabsdeltagerere og ledelse" 2008/2009 0 kr. "Anden gæld" er på 2.395.540 kr. Af årsregnskabet for 2009/2010 er "Anden gæld" på 2.497.544 kr.

Af fremlagt finanskonto for konto [...00] - [virksomhed11] ApS, konto 98199 Mellemregning med [person3] for perioden 1. januar 2010 til 30. september 2011 fremgår en hævning den 4. marts 2010 på 42.000 kr. med teksten "[person3] privat" og samme den 10. maj 2010.Af mellemregningen fremgår, at klageren skylder selskabet penge i hele perioden med undtagelse af marts måned.

Ifølge selskabsrapport fra BiQ, udskrevet den 22. januar 2013 står klageren som ejer og stifter af [virksomhed9] og har udgjort direktionen fra den 25. maj 2007 til den 10. april 2011. Ifølge den udleverede koncernoversigt er selskabet ejet 100 % af K/S [virksomhed1].

Af erklæring fra [finans3] af 1. juni 2011 fremgår, at klageren besidder nok midler til at må opholde sig i Monaco udover tre måneder.

SKATs afgørelse

SKAT har anset klageren for fuldt skattepligtig til Danmark i 2009 og 2010 og rette indkomstmodtager af konsulenthonorar udbetalt til [virksomhed12] Ltd SKAT har beskattet klageren af 4 måneder a 12.000 euro, omregnet til 89.400 kr., i alt 357.600 kr. i 2009 og 12 måneder a 12.000 euro, omregnet til 89.400 kr., i alt 1.072.800 kr. i 2010. I 2010 har SKAT lagt til grund, at afregningen af honorar er fortsat efter status for seneste årsregnskab for [virksomhed9] under konkurs, da klageren fortsat er direktør og ejer i 2010. Ved omregningen fra euro til danske kroner er anvendt kurs 7,45.

SKAT har endvidere forhøjet indkomsten i 2009 med indbetalinger på bankkonto på 336.000 kr.

[Skatteankenævnet] afgørelse

SKATs afgørelse er stadfæstet.

Som begrundelse er anført følgende:

"Skattepligts forhold

Nævnet bemærker at, kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 foreskriver, at personer der har bopæl her i landet er fuldt skattepligtige til Danmark.

Nævnet finder at [person3] har bolig til rådighed i Danmark og har haft det kontinuerligt. Nævnet finder, at det er uden betydning om [person3] har bolig til rådighed i personligt regi eller via et af sine selskaber, idet råderetten er bevaret. TfS1991.308 og SKM2010.432

Nævnet anser det for uden betydning, at [person3] har meldt udrejse til England.

Nævnet finder, at det er et grundlæggende princip i dansk retspraksis, at hvis man påberåber sig en bestemt retstilstand, da har man bevisbyrden for sin påstand.

Nævnet bemærker sig, at [person3] påberåber sig, at den fulde skattepligt til Danmark er ophørt med hans udrejse til England.

Ligeledes bemærker nævnet, at [person3] har undladt at dokumentere sine skattepligtsforhold til England, eller til et andet land, eller at der er betalt skat til et andet land.

Nævnet finder, at da [person3] har undladt at ville dokumentere/sandsynliggøre sine skattepligtsforhold, da skal han anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark.

Nævnet henser også til, at [person3] fortsat har bolig til rådighed via et af sine selskaber, at hans kone og barn fortsat opholder sig i Danmark og at han er direktør i et større antal danske selskaber med aktivitet i Danmark.

Nævnet har også henset til, at [person3] heller ikke har villet give de danske skattemyndigheder oplysning om en anden adresse hvor han kan træffes.

Skattepligtige indtægter

Nævnet skal indledningsvis præcisere, at i henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, uanset om det hidrører her fra landet eller udlandet. (globalindkomstprincippet)

Når skattemyndighederne har dokumenteret en formueoverførsel, har myndighederne løftet bevisbyrden for, at der er tilgået skatteyderen en skattepligtig indtægt. Bevisbyrden er løftet i den forstand at den "vender", således at det herefter påhviler skatteyderen at føre bevis for, at den dokumenterede formueforskydning ikke er skattepligtig eller stammer fra allerede beskattede midler.

Det følger heraf at ved f.eks. transaktioner som pengeoverførsler til/fra udlandet, bankindsætninger, hævninger på udenlandske kreditkort, lån i familieforhold m.v. da er det den skattepligtige der har bevisbyrden for "sine indkomst- og formueforhold" jævnfør skattekontrollovens § 1 og § 6 B. Der er en righoldig praksis på området - se afsnit 5.2 ovenfor.

Nævnet bemærker at grundlæggende påhviler der selvangivelsespligt jævnfør skattekontrollovens § 1 og § 6 B, hvor enhver har pligt til at redegøre for sine indtægts- og formueforhold.

Nævnet bemærker, at [person3] har undladt at opfylde denne pligt.

[person3] har ikke fremlagt dokumentation for nogle af sine forhold, på trods af at han flere gange er opfordret hertil af SKAT.

Det ville, efter nævnets opfattelse, være både naturligt og enkelt for [person3] at dokumentere alle disse forhold.

Da [person3] har valgt ikke at fremkomme med disse oplysninger, finder nævnet, at denne handlemåde skal komme ham til processuel skadevirkning f.eks. TfS2010.264.

Nævnet er af den opfattelse, at beløbene indsat på bankkontoen i [finans2], er skattepligtige for [person3] i medfør af statsskattelovens § 4, idet [person3] ikke har dokumenteret, at beløbene hidrører fra allerede beskattede midler.

Nævnet er endvidere af den opfattelse, at beløbene der er faktureret via det engelske selskab, er skattepligtige for [person3] i medfør af statsskattelovens § 4, idet [person3] ikke har dokumenteret en anden sammenhæng.

Nævnet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i dansk retspraksis er skærpet bevisbyrde i sager med økonomiske mellemværende mellem interesseforbundne parter.

For 2009:

Nævnet anser derfor at SKAT har løftet bevisbyrden for at [person3] har modtaget en skattepligtig indtægt, jævnfør statsskattelovens § 4, indsat på bankkonto [...09]

kr. 336.000

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har anset [person3] for skattepligtig af indtægt faktureret via det engelske selskab, [virksomhed12] Ltd jævnfør statsskattelovens § 4.

Kr.357.600

For 2010:

Nævnet finder, at det er med rette, at SKAT har anset [person3] for skattepligtig af indtægt faktureret via det engelske selskab, [virksomhed12] Ltd jævnfør statsskattelovens §4,.

Kr.1.072.800

Nævnet stadfæster dermed SKAT´s afgørelse i sin helhed."

Klagerens opfattelse

Der er nedlagt påstand om, at forhøjelsen af den skattepligtige indkomst i 2009 nedsættes med 693.600 kr. og i 2010 med 1.072.800 kr.

Der er anført følgende:

"[person3] havde indtil den 25. august 2009 bopæl på ejendommen [adresse1] i [by1]. Den 25. august 2009 udrejste han af forretningsmæssige årsager; bl.a. i forbindelse med salget af kapitalandelene i de ovennævnte selskaber, og bosatte sig på adressen [adresse3], [...], [by3] i England. Der henvises til anmeldelse af udrejse, der fremlægges som bilag 11. Der henvises ligeledes til lejekontrakt vedrørende den lejlighed, som [person3] beboede i England. Lejekontrakten fremlægges som bilag 12.

På trods af sine mange direktørposter har [person3] efter dette tidspunkt alene opholdt sig sporadisk i Danmark, idet han har udført sit arbejde som direktør via e-mail og telefon. Opholdsdagene i Danmark har i 2009 udgjort ca. 30 dage, i 2010 ca. 25 dage og i 2011 ca. 15 dage. Dette er bl.a. bekræftet af medarbejderne i selskaberne ved SKATs besøg på forretningsadressen.

Efter et ophold i England blev [person3] efterfølgende udstationeret i Monaco, hvor han bosatte sig i en lejlighed.

[person3] arbejde bl.a. for koncernselskaberne er efter hans udrejse - bortset fra enkelte besøg i Danmark - udelukkende blevet udført fra udlandet. Det kan ligeledes oplyses, at [person1] ved sin udrejse fra Danmark bosatte sig sammen med [person3]. I december 2010 blev parrets ældste datter tilmeldt skole i Monaco, og i 2011 fødte [person1] parrets anden datter i Monaco.

Driften af de danske selskaber har primært været udført af de fastansatte medarbejdere i Danmark, hvorfor udlejningsvirksomheden i selskaberne ikke krævede [person3] tilstedeværelse i Danmark. I øvrigt bemærkes, at [person7] tiltrådte som direktør for størstedelen af selskaberne medio 2011.

[person3] har ikke på noget tidspunkt modtaget egentlig løn for sit arbejde for selskaberne. I indkomstårene 2009 og 2010 har [person3] således levet af en række tilbagebetalinger af beløb, som han tidligere havde udlånt til sine selskaber, bl.a. det ovenfor omtalte tilgodehavende.

Nærmere om K/S [virksomhed1]

De selskaber, som [person3] er direktør i i Danmark, ejes alle af kommanditselskabet K/S [virksomhed1] ApS.

Selskabet er ejet med 89 % af selskabet [virksomhed4] Ltd. og med 11 % af selskabet [virksomhed1] ApS.

Der henvises til koncernoversigt, der fremlægges som bilag 13.

[person3] har ikke ejet nogen andel af selskabskapitalen i selskabet [virksomhed4] Ltd. Dette er bekræftet af selskabets advokat, [person8], der er partner i det franske advokatfirma [virksomhed18] i [Frankrig]. Skrivelsen fra [person8] fremlægges som bilag 14.

Det fremgår således af skrivelsen, at ingen aktionær i selskabet [virksomhed4] Ltd. ejer mere end 20 % af kapitalen i selskabet.

Af skrivelsen fremgår tillige, at der for selskabet [virksomhed15] Ltds vedkommende tillige er tale om, at ingen aktionærer besidder mere end 20 % af aktiekapitalen i selskabet.

Som det fremgår nedenfor, er [virksomhed15] moderselskab for [virksomhed12] Ltd, hvorfor skrivelsen fra [person8] tillige dokumenterer, at [person3] ikke er hovedaktionær i selskabet [virksomhed12] Ltd

Nærmere om [virksomhed9] (tidligere [virksomhed11] ApS)

Det fremgår af selskabsrapport vedrørende selskabet fra BiQ, jf. bilag 5, at [person3] indtrådte som direktør i selskabet den 24. juni 2010, ligesom det fremgår, at han fratrådte den 10. april 2011, ligesom han fratrådte som direktør i en lang række øvrige selskaber.

Selskabet er taget under konkursbehandling pr. 26. juli 2011.

[person3] har via det engelske selskab [virksomhed12] Ltd, udført konsulentarbejde for selskabet [virksomhed9]. Dette konsulentarbejde er udført som led i salget af kapitalandelene, idet de udenlandske ejere ønskede, at [person3] fortsat skulle yde en arbejdsindsats i selskaberne.

Som ovenfor nævnt var dette således et krav fra både bankerne og de udenlandske ejere i forbindelse med salget.

[person3] har dog aldrig modtaget noget vederlag for sin arbejdsindsats, men har som ovenfor nævnt levet af sine tilgodehavender i selskaberne, særligt selskabet [virksomhed9].

Det er korrekt, at selskabet [virksomhed12] Ltd har faktureret selskabet [virksomhed9] en række beløb i 2009 og 2010 vedrørende konsulentassistance, udført af [person3]. Der henvises til de af SKAT fremlagte fakturaer af den 1. maj 2010 og den 10. september 2010, jf. bilag 15 og 16.

Som det fremgår af de pågældende fakturaer, var der samlet set ydet konsulentbistand i fire måneder i 2009, med € 12.000 pr. måned, svarende til i alt € 48.000 eksklusiv "tax". I 2010 var der i alt udført konsulentassistance i perioden fra januar til september 2010, svarende til i alt ni måneder, faktureret med € 12.000 pr. måned, svarende til i alt € 108.000 eksklusiv "tax".

Der var således sammenlagt faktureret i alt € 156.000 eksklusiv "tax" fra [virksomhed12] Ltd til [virksomhed9] vedrørende konsulentassistance i 2009 og 2010.

Som det fremgår af det af SKAT fremlagte finanskontokort for [virksomhed9], jf. bilag 17, blev beløbene debiteret selskabets udgiftskonto i overensstemmelse med fakturaernes udvisende.

[virksomhed9] betalte således henholdsvis kr. 945.405 den 1. maj 2009, ligesom selskabet betalte kr. 420.180 den 10. september 2010, svarende til fakturabeløbet inklusiv "tax".

Nærmere om selskabet [virksomhed12] Ltd

Selskabet blev oprindeligt stiftet af tredjemand i 2006. Selskabet blev herefter i 2010 overtaget af [person3]s udenlandske forretningspartnere, der indsatte [person3] som direktør i selskabet.

Som bilag 18 fremlægges "company details" vedrørende selskabet, hvoraf det bl.a. fremgår, at selskabet oprindeligt blev stiftet den 24. marts 2006 under navnet [virksomhed13] Ltd.

Som bilag 19 fremlægges et dokument, hvoraf det fremgår, at selskabet den 24. juni 2010 skiftede navn til [virksomhed12] Ltd Det fremgår af "first minutes" vedrørende selskabet, der fremlægges som bilag 20, at [person3] pr. 20. maj 2010 blev indsat som direktør.

Endelig fremgår det af "transfer of shares", der fremlægges som bilag 21, at selskabets kapital den 20. maj 2010 blev overført til selskabet [virksomhed15] Herefter ejede [virksomhed15] 100 % af selskabskapitalen.

Som ovenfor nævnt er det dokumenteret via skrivelse fra [virksomhed15] Ltds franske advokat, at ingen aktionærer ejer mere end 20 % af kapitalen i dette selskab.

[person3] har således ikke nogen bestemmende indflydelse i selskabet, og kan derfor heller ikke egenhændigt disponere over selskabets økonomiske forhold, herunder aflønning, fakturering m.v.

SKAT har i afgørelsen af den 19. august 2011 endvidere lagt til grund, at der er faktureret konsulent­vederlag for hele 2010; det vil sige perioden for oktober til december 2010.

Det bemærkes i den forbindelse, at SKAT ikke har fremlagt nogen form for dokumentation for, at der skulle være afregnet disse konsulentvederlag. Der er ligeledes ikke fremlagt dokumentation for eventuelle pengestrømme, eller andre forhold der kunne sandsynliggøre de påståede beløb.

Nærmere om indbetalinger fra advokat [person6]

Det fremgår af SKATs afgørelse, at der på [person3] personlige bankkonto i [finans2], konto nr. [...09], er modtaget en række beløb i 2009, svarende til i alt kr. 336.000. Kontoudtog for henholdsvis [person3] private konto og selskabets erhvervskonto fremlægges som bilag 22 og 23.

Den pågældende konto i [finans2] vedrørte en gæld, som [person3] personligt havde til [finans2] i forbindelse med de ovenfor nævnte kautionsforpligtelser.

Herudover fremgår, at der fra selskabet [virksomhed9] ApS er overført en række beløb fra selskabets konto i [finans2], konto nr. [...10] til advokat [person6] med benævnelsen "DBT [person3] Privat".

Som ovenfor nævnt havde [person3] et betydeligt tilgodehavende i forbindelse med salget af ejendommen beliggende [adresse1] i [by1] til selskabet [virksomhed9] i april 2008.

De overførsler, der fremgår af kontoudtogene fra [finans2], udgjorde således blot tilbagebetaling af en del af det tilgodehavende, som [person3] havde i selskabet. Der henvises som ovenfor nævnt til selskabets regnskab for 2009/2010, hvoraf det skyldige beløb bl.a. fremgår, jf. bilag 7 og 8.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række gældende,

at [person3] ikke er fuld skattepligtig til Danmark i indkomstårene 2009 og 2010, idet han pr. 25. august 2009 er udrejst til England, og hans fulde skattepligt til Danmark ophørte i forbindelse hermed.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i anden række gældende,

at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af de beløb benævnt konsulenthonorar, der er faktureret fra selskabet [virksomhed9] ApS til det engelske selskab [virksomhed12] Ltd., idet SKAT ikke har sandsynliggjort eller dokumenteret, at de pågældende betalinger er tilgået [person3] personligt som lønindkomst, samt idet [person3] under alle omstændigheder er berettiget til lempelse, jf. ligningslovens § 33A.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i tredje række gældende,

at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] vedrørende indbetalinger i størrelsesordenen kr. 336.000 på kontoen i [finans2] med konto nr. [...09], idet de pågældende indbetalinger på kontoen vedrørte beløb, som selskabet skyldte til [person3] i forbindelse med afståelsen af ejendommen [adresse1] i [by1].

Vi vil nedenfor uddybe vores ovennævnte anbringender. For overskuelighedens skyld har vi løbende indarbejdet vores bemærkninger til skatteankenævnets afgørelse.

Vedrørende spørgsmålet om skattepligt

Det følger af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, at der foreligger fuld skattepligt til Danmark for personer, der har bopæl i landet. Personer, der opholder sig i Danmark i et tidsrum af mindst seks måneder, er tillige fuldt skattepligtige til Danmark i henhold til kildeskattelovens§ 1, stk. 1, nr. 2.

Afgørende for, hvorvidt [person3] i indkomståret 2009 har opgivet sin bopæl i Danmark, og dermed ikke længere var fuldt skattepligtig til Danmark i henhold til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, beror på en nærmere vurdering af, hvorvidt [person3] på fraflytningstidspunktet havde til hensigt at fraflytte Danmark og dermed permanent opgive sin tilknytning til og bopæl i Danmark.

At skatteyderens hensigt har betydning ved afgørelsen af, hvorvidt skatteyderen anses for at have bevaret bopæl i Danmark i forbindelse med fraflytning, fremgår bl.a. af Østre Landsrets dom optrykt i TfS 1986.299.Dommen vedrører en skatteyder, der i 1980 flyttede til Schweiz for at tiltræde en overordnet stilling. Af hensyn til børnenes skolegang flyttede skatteyderens hustru først til Schweiz fem år efter mandens fraflytning. Ved afgørelsen af, hvorvidt skatteyderen havde bibeholdt bopæl i Danmark, henså Østre Landsret bl.a. til, at "sagsøgeren har ubestridt fra 1. april 1980 taget bopæl i Schweiz, hvor hans faste arbejde nødvendiggør hans løbende tilstedeværelse. Da bevarelsen af bolig i Danmark skyldes særlige hensyn af midlertidig art, og da de yderligere foreliggende tilknytningspunkter til Danmark må anses for at være af underordnet betydning, finder Retten ikke, at sagsøgeren skatteretligt tillige bevarede bopæl i Danmark efter udrejsen til Schweiz.".

I Østre Landsrets dom af den 19. marts 2013 ([...]) flyttede skatteyderen den 10. oktober 2007 til Spanien, imens ægtefællen forblev i Danmark på grund af, at parrets datter samme år var død og havde efterladt sig tre mindre børn, som skatteyders ægtefælle måtte tage sig af. Denne forblev i ægteparrets hidtidige fællesbolig indtil 21. maj 2008, og boede herefter til dels i et sommerhus i [by5] og hos et barn i [by5], indtil den 30. november 2008, hvor hun udrejste til Spanien. Hun måtte således forblive i Danmark på grund af "særlige forhold af midlertidig karakter", og landsretten fandt, at skatteyders bopæl var opgivet ved dennes fraflytning, uanset at ægtefællens bopæl var bevaret.

Der kan endvidere henvises til Østre Landsrets dom optrykt i UfR 1982.708. Dommen vedrører en skatteyder, der sammen med sin familie var rejst til Brasilien for at tiltræde en stilling som direktør. Familien bevarede en helårsbolig i Danmark, som de benyttede under ferieophold. Efter to års ophold i Brasilien vendte familien tilbage til Danmark grundet risikoen for børns sygdom samt ægteskabelige problemer. Såvel Landsskatteretten som Østre Landsret fandt, at "klageren har haft til hensigt at bo­ sætte sig varigt i Brasilien, og at han ved udrejsen må anses for at have opgivet sin bopæl i Danmark.".

Det er således fast antaget i retspraksis, at skatteyders hensigt på fraflytningstidspunktet spiller en afgørende rolle for, om bopælen i skattemæssig forstand tillige kan anses for at være opgivet.

Der kan i den forbindelse tillige henvises til den skatteretlige litteratur. Af Skatteretten 1, 5. udgave, af Jan Pedersen m.fl., fremgår således på side 762 følgende:

" Der gælder imidlertid et bredt til

knytningskriterium, hvor også andre momenter har betydning. Der må lægges vægt på skatteyderens hensigt om ikke længere at bo i Danmark ..."

I nærværende sag kan det konstateres, at [person3] forlod Danmark den 25. august 2009 af erhvervsmæssige årsager. Det kan ligeledes konstateres, at han til stadighed har opholdt sig og arbejdet i udlandet efter fraflytningen. Han har således alene opholdt sig minimalt i Danmark i perioden siden sin fraflytning, og opholdene har alene været af privat karakter.

Der er således ingen tvivl om, at sagens faktiske forhold understøtter det forhold, at [person3] på afrejsetidspunktet havde til hensigt at opgive sin hidtidige bopæl og permanent fraflytte Danmark. Der kan tillige henvises til det forhold, at [person3] frasolgte samtlige kapitalandele i sine selskaber i forbindelse med udrejsen. Herudover solgte han alt indbo og aktiver i Danmark i forbindelse med sin udrejse.

Vedrørende skatteankenævnets afgørelse

Vedrørende den subjektive skattepligt har skatteankenævnet blandt andet lagt vægt på, at

"[person3] har bolig til rådighed i Danmark og har haft det kontinuerligt. Nævnet finder, at det er uden betydning om [person3] har bolig til rådighed i personligt regi eller via et af sine selskaber, idet råderetten er bevaret. "

Det bestrides ikke, at [person3]s ægtefælle og barn forblev midlertidigt i Danmark ved [person3]s fraflytning, idet ægtefællen skulle færdiggøre sin uddannelse, før hun kunne fraflytte Danmark. Hertil bemærkes dog, at [person1] straks efter sin eksamen udrejste. Herudover blev parrets ældste datter tilmeldt skole i december 2010 i Monaco, ligesom parrets anden datter blev født i Monaco. Endvidere bemærkes, at [person1] blev boende på en tidsbegrænset lejekontrakt, der udløb samtidig med hendes udrejse fra Danmark.

Som ovenfor nævnt er det ikke den faktiske råderet over en bolig, der er bestemmende for, om den fulde skattepligt til Danmark er opgivet.

Som anført ovenfor fandt Østre Landsret i både TfS 1986.299 og [...], at den omstændighed, at en skatteyders ægtefælle forbliver i den hidtidige fælles bolig, ikke er til hinder for, at en skatteyder anses for at have opgivet sin bopæl, når blot det skyldes forhold af midlertidig karakter. [person3]s ægtefælle forblev netop alene i Danmark som følge af særdeles midlertidige omstændigheder - færdiggørelsen af sin uddannelse - og hun flyttede til England, så snart denne var færdiggjort og solgte boligen umiddelbart efter.

Som tillige anført ovenfor fremgår det af UfR 1982.708, at det er afgørende, hvorvidt hensigten reelt har været at opgive tilknytningen til Danmark, og i nærværende sag peger alle momenter på, at [person3] har haft til hensigt at fraflytte landet.

Skatteankenævnet anfører videre:

"Nævnet anser det for uden betydning, at [person3] har meldt udrejse til England"

Hvorvidt [person3] har meldt udrejse til England er ganske rigtigt ej heller udslagsgivende for, hvorvidt den fulde skattepligt til Danmark er opgivet. Det er imidlertid ikke korrekt, når skatteankenævnet anfører, at forholdet er uden betydning. Det er et moment, der må lægges vægt på ved den samlede vurdering af, hvorvidt [person3]s hensigt har været at opgive tilknytningen til Danmark.

Følgende fremgår videre af skatteankenævnets afgørelse:

"Nævnet finder, at da [person3] har undladt at ville dokumentere/sandsynliggøre sine skattepligtsforhold, da skal han anses for at være fuldt skattepligtig til Danmark."

Hertil bemærkes, at der ikke i skattekontrollovens § 1 eller andre steder i skattelovgivningen findes hjemmel til at pålægge oplysningspligter omkring opholdssteder, adresser eller andet til brug for en vurdering af, om den pågældende skatteyder kan anses for at være skattepligtig i Danmark.

Denne retstilstand er eksempelvis fastslået af Landsskatteretten ved kendelse af den 1. marts 2012, offentliggjort i TfS 2012.444. I kendelsen afviste Landsskatteretten at behandle en klage over SKATs anmodning om fremsendelse af kontoudtog fra en bank i forbindelse med en sag vedrørende overførsler fra udlandet.

Landsskatteretten udtalte følgende:

"SKAT har i brevet henvist til skattekontrollovens § I. Der er ikke hjemmel i denne bestemmelse til at foretage tvangsindgreb overfor klageren med henblik på at få fremskaffet de omhandlede kontoudskrifter. "

Som det fremgår af kendelsen, har Landsskatteretten fastslået, at SKAT ikke med henvisning til skattekontrollovens § 1 kan anmode om fremsendelse af oplysninger til brug for vurderingen af, om den pågældende skatteyder er skattepligtig.

SKAT må i stedet anvende de øvrige bestemmelser i skattekontrolloven til at indhente de nødvendige oplysninger - eventuelt fra tredjemand. Disse regler kan anvendes, såfremt de særskilte betingelser herfor er opfyldte.

Det anføres endvidere i skatteankenævnets afgørelse, at

"Nævnet finder, at det er et grundlæggende princip i dansk retspraksis, at hvis man påberåber sig en bestemt retstilstand, da har man bevisbyrden for sin påstand."

Hertil bemærkes, at der efter skatteforvaltningslovens § 19 og 20 stilles krav om, at SKAT skal tilvejebringe det nødvendige grundlag for at træffe afgørelse i sagen. Bestemmelserne er udtryk for det offentligretlige officialprincip, som bl.a. medfører, at SKAT er forpligtede til at tilvejebringe et fyldestgørende grundlag, inden SKAT træffer afgørelse i sagen.

Når skatteankenævnet lægger til grund, at [person3] burde have oplyst om opholdssteder m.v. til SKAT samt lægger til grund, at SKAT er berettiget til at antage, at han er skattepligtig i Danmark, er dette ikke korrekt.

Såfremt SKAT ikke kan fremskaffe det tilstrækkelige grundlag for at træffe afgørelse i sagen, er konsekvensen heraf, at afgørelsen ikke skal træffes. Konsekvensen bør således ikke være, at SKAT desuagtet træffer afgørelsen på et ikke-fyldestgørende grundlag, og en henvisning til de almindelige bevisbyrderegler ændrer ikke herpå.

På samme måde kan skatteankenævnet ikke sætte lighedstegn mellem det forhold, at [person3] ikke har ønsket at samarbejde med SKAT og det forhold, at han af denne årsag er fuldt skattepligtig til Danmark.

Bevisbyrden for, at [person3] er skattepligtig til Danmark, påhviler alene SKAT, det er således ikke [person3], der skal godtgøre sine opholdssteder, men derimod SKAT der skal godtgøre, at omstændighederne i sagen medfører, at hans fulde skattepligt til Danmark ikke er ophørt.

De omstændigheder, skatteankenævnet har lagt vægt på, er herefter:

" ...at [person3] fortsat har bolig til rådighed via et af sine selskaber, at hans kone og barn fortsat opholder sig i Danmark og at han er direktør i et større antal danske selskaber med aktivitet i Danmark. "

For så vidt angår bolig, ægtefælle og barn, er disse momenter indbyrdes afhængige. [person3]s ægtefælle var i gang med at færdiggøre sit studie i Danmark, hvilket nødvendig­ gjorde hendes fortsatte tilstedeværelse i landet i en periode efter [person3]s fraflytning. Det var naturligt for både [person3] og hans ægtefælle, at deres datter skulle forblive hos sin mor, indtil denne færdiggjorde studiet, og de sammen kunne flytte til England, hvor [person3] havde boet siden sin fraflytning.

Det var således ikke fysisk muligt for [person3] at opgive boligen, idet den skulle tjene som bopæl for [person1] og deres fælles datter, indtil studiet var afsluttet, hvilket også bekræftes af den tidsbegrænsede lejekontrakt. Efter studiet var afsluttet, fraflyttede hun Danmark sammen med deres fælles barn. Ejendommen blev efterfølgende solgt til tredjemand, jf. bilag 10.

Ingen af disse momenter er derfor udtryk for, at [person3] ikke havde haft til hensigt at fraflytte Danmark.

Hvad angår de danske selskaber, som [person3] er direktør i, bemærkes det, at det ikke ses at være relevant, hvilken nationalitet [person3]s arbejdsgiver har, men derimod hvor arbejdet udføres henne. Som SKAT fik bekræftet ved sit kontrolbesøg den 16. juni 2011 på [adresse2], var [person3] sjældent på kontoret, og hans hverv som direktør foregik hovedsagelig via mailkorrespondance.

Det gøres sammenfattende gældende, at [person3] fulde skattepligt ophørte ved fraflytningen, da han samtidig hermed opgav sin danske bopæl permanent.

Vedrørende fakturaer fra selskabet [virksomhed12] Ltd.

SKAT har ved afgørelsen af den 19. august 2009 beskattet [person3] af en række beløb faktureret mellem det engelske selskab [virksomhed12] Ltd og det danske selskab [virksomhed9] i 2009 og 2010.

SKAT har i afgørelsen taget udgangspunkt i, at [person3] personligt skulle have erhvervet ret til et månedligt beløb på€ 12.000 i perioden fra september 2009 til og med december 2010, i alt 16 måneder a € 12.000.

Som begrundelse for den gennemførte forhøjelse fremgår følgende af SKATs afgørelse:

"Under de foreliggende omstændigheder og med henvisning til manglende imødekommelse af SKATs anmodning om materiale foreslås [person3] derfor beskattet af en månedlig honorar indtægt på 12.000 EURO omregnet til Danske kroner på 89.400 kr."

Videre fremgår af SKATs afgørelse:

"Det forudsættes at afregning af honorar fortsætter efter status tidspunkt for seneste årsregnskab for [virksomhed9], CVR-nr. [...2] under konkurs. "

Det gøres heroverfor gældende, at [person3] ikke personligt har erhvervet ret til de beløb, der er faktureret mellem ovennævnte selskaber.

Indledningsvis bemærkes, at bevisbyrden, for at betingelserne for at beskatte [person3] personligt af de modtagne beløb, påhviler SKAT. I den forbindelse bemærkes ligeledes, at der ikke i nærværende sag er fremlagt dokumentation for, at de pågældende beløb på nogen måde skulle være kommet [person3] personligt til gode. Af sagens oplysninger fremgår således alene, at beløbene er blevet overført til det engelske selskab [virksomhed12] Ltd

Såfremt SKAT ikke er i stand til at fremskaffe den nødvendige dokumentation for at kunne gennemføre en ansættelsesændring, bør konsekvensen heraf være den, at SKAT afstår fra at ændre skatteansættelsen. I nærværende sag har SKAT imidlertid valgt at gennemføre en ansættelsesændring på trods af, at SKAT selv i afgørelsen konkluderer, at der rent faktisk ikke er faktuelt grundlag for at gennemføre den.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at de af SKAT trufne afgørelser vedrørende ændringer i skatteansættelsen for en given skatteyder ikke i sig selv har noget pønalt islæt. Dette ses bl.a. derved, at SKAT som forvaltningsmyndighed er undergivet forvaltningslovens regler og grundsætninger, hvorefter officialprincippet bl.a. skal være overholdt, ligesom SKAT er forpligtede til at træffe sagligt begrundede og materielt rigtige afgørelser.

I det omfang SKAT imidlertid vælger at træffe en afgørelse, der åbenbart er i strid med det underliggende faktiske grundlag, får afgørelsen et ulovligt - pønalt præg, idet afgørelsen dermed får karakter af en egentlig "straf'.

Ovenstående skal naturligvis ses i forhold til SKATs almindelige adgang til at foretage skønsmæssige ansættelser med hjemmel i skattekontrollovens regler. I nærværende sag har SKAT imidlertid ikke foretaget nogen skønsmæssig ansættelse, idet der alene i afgørelsen er henvist til statsskattelovens § 4.

--0-

Af SKATs afgørelse af den 19. august 2011 fremgår ikke, om SKAT i afgørelsen har lagt til grund, at [person3] har bestemmende indflydelse i selskabet [virksomhed12] Ltd Dette må imidlertid som minimum anses for at være en afgørende forudsætning for at anse de modtagne beløb som værende modtaget af [person3] personligt. Der foreligger således ingen kontoudtog, lønbilag eller andre dokumenter, der kan dokumentere, at beløbene er tilgået [person3].

Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at [person3] har været anmeldt som direktør i selskabet, ikke er ensbetydende med, at han tillige har haft bestemmende indflydelse i selskabet.

Som det fremgår ovenfor, er der med nærværende indlæg fremlagt dokumentation for, at [person3] rent faktisk ikke har haft bestemmende indflydelse i det engelske selskab, idet han ikke har ejet mere end 50 % af kapitalandelene i selskabet [virksomhed15], der ejede samtlige kapitalandele i [virksomhed12] Ltd. Det er således bekræftet af selskabets advokat, at ingen enkelt aktionær ejer mere end 20 % af kapitalandelene i selskabet, hvilket således dokumenterer, at [person3] ikke har bestemmende indflydelse i selskabet.

--o-

Selv i det tilfælde, hvor [person3] havde haft bestemmende indflydelse i selskabet, ville der imidlertid alligevel ikke være grundlag for at gennemføre en beskatning.

Til støtte herfor gøres det gældende, at det er fast antaget i den skatteretlige teori og praksis, at skattemyndighederne som udgangspunkt skal anerkende en af skatteyder valgt virksomhedsopdeling og virksomhedsstruktur, med de skattemæssige konsekvenser dette kan have, under forudsætning af, at opdelingen er forretningsmæssigt begrundet, og at samhandlen foregår på markedsvilkår. Dette fremgår bl.a. af Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2005.835.

Til støtte herfor kan videre henvises til Højesterets dom offentliggjort i TfS 2005.955. Sagen omhandlede en skatteyder, der drev konsulentvirksomhed i selskabsform. Skatteyderen var selskabets eneste ansatte. Sagen angik, hvorvidt skatteyderen eller konsulentselskabet var rette indkomsthaver i forhold til et konsulentvederlag ydet af en koncern i indkomstårene 1997 og 1998. Koncernen havde indgået en kontrakt med konsulentselskabet om "management konsulentydelsen", da koncernen som følge af svære økonomiske problemer havde behov for en rekonstruktion af virksomheden.

Skatteyderen var gennem en periode registreret som direktør for en af koncernens selskaber og dets holdingselskab. Konsulentselskabets omsætning hidrørte stort set udelukkende fra koncernen.

Landsretten nåede frem til, at skatteyderen personligt - og dermed ikke hans selskab - skulle anses for rette indkomstmodtager af de omhandlede konsulentvederlag.

(...)

Højesteret nåede frem til et andet resultat, idet Højesteret alene fandt, at der var grundlag for at anse skatteyder personligt for værende rette indkomstmodtager af de modtagne konsulentvederlag i den periode, hvor han var anmeldt som direktør for et af koncernselskaberne. I den resterende tid fandt Højesteret - i modsætning til Landsretten - at det af skatteyderen ejede konsulentselskab var rette indkomstmodtager for konsulentvederlagene. Af Højesterets præmisser fremgår følgende:

"I 1995 etablerede [person9] i personligt regi selvstændig konsulentvirksomhed med ledelsesrådgivning og personaleudvælgelse som forretningsområde. Med virkning fra den 1. januar 1996 blev virksomheden omdannet til [virksomhed19] ApS (selskabet). I begyndelsen af 1997 fik selskabet en henvendelse fra [virksomhed20]-koncernen, der ønskede dets bistand til at løse koncernens økonomiske vanskeligheder. Forud herfor havde [person9] og selskabet ikke haft nogen forbindelse til koncernen. Henvendelsen førte til, at der mellem selskabet og [virksomhed21]. blev indgået en række tidsbegrænsede aftaler om ydelse af almindelig ledelsesrådgivning.

Den 7. maj 1997 besluttede bestyrelsen i koncernens holdingsselskab, [virksomhed22] A/S, at ansætte [person9] som administrerende direktør i holdingselskabet, og den 11. august 1997 tiltrådte han tillige som direktør i [virksomhed20]. Han var som følge heraf undergivet bestyrelsens instruktionsbeføjelser og handlede under sædvanligt ansvar som direktør. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at [virksomhed20]-selskabernes betaling af vederlag for det arbejde, som [person9] udførte for koncernen, mens han var direktør i holdingselskabet, må anses for lønindkomst for [person9].

[person9] fratrådte som direktør den 3. august 1998. Højesteret lægger efter forklaringerne til grund, at baggrunden herfor navnlig var, at den planlagte rekonstruktion i detvæsentlige var gennemført. Det fremgår endvidere af forklaringerne, at [person9]s bistand herefter bestod i ledelsesrådgivning og projektorienterede opgaver for koncernen. Det må antages, at dette arbejde svarede til det arbejde, som blev udført for [virksomhed20]-koncernen forud for [person9]s ansættelse som direktør.

På denne baggrund finder Højesteret ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at vederlag for det arbejde, der i 1998 blev udført for [virksomhed20]-selskaberne efter den 3. august 1998, må anses som løn for [person9]s personlige arbejde i koncernens tjeneste. Det bemærkes herved, at der ikke er oplyst noget om aftalegrundlaget, der afgørende taler imod dette resultat. Selskabet er således rette indkomstmodtager af det vederlag, som [virksomhed20]-selskaberne har betalt for konsulentydelser for tiden efter den 3. august 1998.

Højesteret tager herefter [virksomhed19] ApS og [person9]s subsidiære påstand til følge, således at sagen hjemvises til fornyet behandling ved skattemyndighederne. "

Det er væsentligt at være opmærksom på, at Højesteret således fandt, at der ikke var grundlag for at anse skatteyderen for rette indkomstmodtager personligt af det omtvistede konsulentvederlag, der relaterede sig til hans bistand i forbindelse med "ledelsesrådgivning og projektorienterede opgaver for koncernen". Dette uanset, at skatteyderen forud herfor havde været anmeldt som direktør i et af koncernselskaberne. Med andre ord accepterede Højesteret således, at skatteyder gik fra at være lønansat direktør i et af koncernselskaberne - til at ophøre med lønansættelse og i stedet udføre konsulentopgaver via sit helejede selskab for koncernselskaberne.

Når Højesteret kan acceptere denne konstruktion, så må skatteankenævnet så meget desto mere acceptere i skattemæssig henseende, at [person3] via selskabet [virksomhed12] Ltd. har udført konsulentarbejde for [virksomhed9] ApS.

Det er væsentligt at holde sig for øje, at det er fast antaget i den skatteretlige teori og praksis, at der ikke er noget i vejen for, at en skatteyder, der antages af en virksomhed som konsulent, vælger at ud­ føre disse konsulentopgaver via et selskab. Det altovervejende udgangspunkt er således, at man skattemæssigt accepterer, at en konsulent, der driver en enkeltmandsvirksomhed, lader konsulentindtægterne indgå i et selskab.

[person3] har ikke modtaget løn fra selskabet [virksomhed12] Ltd Det er imidlertid fast antaget i den skatteretlige teori og praksis, at skattemyndighederne ikke kan anfægte, at en person, der vælger at drive konsulentvirksomhed via et selskab, undlader at hæve løn af det pågældende selskab.

Dette som følge af, at personen, der også ejer selskabet, selvsagt selv bestemmer, om han har behov for at hæve løn af selskabet, eller om han i stedet ønsker at konsolidere selskabet ved at lade de oparbejdede konsulentindtægter akkumulere i selskabet.

Til støtte herfor henvises til SKATs juridiske vejledning, afsnit C.B.3.7., hvoraf fremgår følgende i afsnittet med overskriften "Fikseret løn, rente, leje":

"Aftaler mellem en hovedaktionær og det af ham beherskede selskab kan gå ud på, at hans arbejdsvederlag fastsættes til en værdi, der ligger under, hvad selskabet skulle betale til en udenforstående person.

I disse tilfælde må man i almindelighed acceptere det af parterne aftalte vederlag. I TJS 1997.80 DEP har skatteministeren redegjort for den administrative praksis om lønfiksering i hovedaktionærforhold. Det fremgår af redegørelsen, at der har været en klar administrativ praksis om, at der som absolut altovervejende hovedregel ikke blev foretaget lønfiksering. "

--0-

Hertil kommer, at det følger af fast domspraksis, at beløb, som en aktionær i et selskab måtte modtage fra selskabet, som altovervejende udgangspunkt udgør udbytte. Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, fremgår følgende:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser

og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk.2. Til udbytte henregnes:

1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3. "

Udgangspunktet er således, at enhver økonomisk fordel, som en aktionær måtte oppebære fra selskabet, beskattes som udbytte eller maskeret udlodning.

Der kan i den forbindelse eksempelvis henvises til Vestre Landsrets dom af den 5. januar 2006, offentliggjort i SKM 2006.53.VLR. Dommen stadfæster det ovenfor anførte udgangspunkt, ligesom det kan udledes af dommen, at det er skatteyder, der skal løfte bevisbyrden for, at der er tale om løn og ikke udbytte.

I nærværende sag har SKAT imidlertid antaget det modsatte synspunkt; nemlig at beløbene andrager lønindkomst.

Det gøres imidlertid gældende, at beløbene - i det omfang skatteankenævnet måtte finde, at [person3] skal beskattes helt eller delvist af disse - udgør udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

Der ses således ikke at være grundlag for at fravige udgangspunktet i ligningslovens § 16 A, ligesom SKAT ikke nærmere har redegjort herfor.

Vedrørende skatteankenævnets afgørelse

Nævnet har anført følgende i sin afgørelse af den 11. marts 2013:

"Når skattemyndighederne har dokumenteret en formueoverførsel, har myndighederne løftet bevisbyrden for, at der er tilgået skatteyderen en skattepligtig indtægt. Bevisbyrden er løftet i den forstand, at den "vender", således at det herefter påhviler skatteyderen at føre bevis for, at den dokumenterede formueforskydning ikke er skattepligtig eller stammer fra allerede beskattede midler. "

Den ovenfor udlagte beskrivelse af praksis bestrides ikke. Det er imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at SKAT netop ikke i nærværende sag har godtgjort, at [person3] har modtaget en formuefordel. Det er alene dokumenteret, at pengene er overført til et engelsk selskab.

Af samme årsag finder den ovenfor beskrevne forhåndsformodning heller ikke anvendelse i nærværende sag, og bevisbyrden påhviler til stadighed SKAT.

Videre fremgår af skatteankenævnets afgørelse:

"Det følger heraf at ved ft transaktioner som pengeoverførelser til/fra udlandet, bankindsætninger, hævninger på udenlandske kreditkort, lån i familieforhold m.v. da er det den skatte­ pligtige der har bevisbyrden for "sine indkomst- og formueforhold" jævnfør skattekontrollovens § 1 og 6 B...

Nævnet bemærker at grundlæggende påhviler der selvangivelsespligt jævnfør skattekontrol­ lovens § 1 og 6 B, hvor enhver har pligt til at redegøre for sine indtægts- og formueforhold.

Nævnet bemærker, at [person3] har undladt at opfylde denne pligt. "

Hertil bemærkes, at den af skatteankenævnet beskrevne oplysningspligt naturligvis ikke kan udstrækkes til andre forhold end den skattepligtiges. Med andre ord er [person3] ikke pligtig til at afgive oplysninger om et selskab i udlandet, som han ikke kontrollerer. Dette særligt ikke, da han ikke har modtaget løn fra selskabet. Selvangivelsespligten medfører således ikke, at der kan stilles krav om oplysninger, som ikke vedrører den skattepligtige.

Da SKAT ikke har godtgjort, at [person3] ejer det engelske selskab, eller at han har modtaget løn fra selskabet, er det ikke korrekt, når skatteankenævnet anfører, at [person3] ikke har opfyldt sin oplysningspligt. Der henvises ligeledes til Landsskatterettens kendelse offentliggjort i TfS 2012.444, som omtalt ovenfor.

På denne baggrund er det heller ikke korrekt, når nævnet anfører, at:

"Det ville, efter nævnets opfattelse, være både naturligt og enkelt for [person3] at dokumentere alle disse forhold. "

Nævnet anfører videre, at

"Nævnet er endvidere af den opfattelse, at beløbene der er faktureret via det engelske selskab, er skattepligtige for [person3] i medfør af statsskattelovens § 4, idet [person3] ikke har dokumenteret en anden sammenhæng.

Nævnet skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at der i dansk retspraksis er skærpet bevisbyrde i sager med økonomiske mellemværende mellem interesseforbundne parter. "

Det havde været hensigtsmæssigt, om skatteankenævnet havde udspecificeret, hvilken nærmere sammenhæng [person3] forventedes at dokumentere.

Som anført ovenfor er der tale om beløb, der åbenlyst er tilgået en anden juridisk person end [person3], som han beviseligt ikke har bestemmende indflydelse i. Her kan henvises til den fremlagte dokumentation. SKATs betragtning om, at beløbene skulle være tilgået [person3] personligt må bero på en misforståelse baseret på selskabets navn, og [person3]s ansættelse i selskabet. Da der imidlertid er tale om separate personer, og da SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at [person3] er interesseforbundet med sel­ skabet, er der ikke grundlag for den foretagne beskatning.

--0-

Det gøres sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at anse de modtagne beløb som skattepligtig indkomst hos [person3]. Det gøres videre gældende, at der maksimalt kan blive tale om beskatning af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.

I det omfang Landsskatteretten måtte finde, at der er grundlag for at beskatte [person3] af en del af de modtagne beløb, gøres det gældende, at der under alle omstændigheder maksimalt kan ske beskatning af et samlet beløb på kr. 1.162.200, svarende til kr. 89.400 x 13.

Dette beløb svarer til de overførte beløb eksklusiv "tax", idet det bemærkes, at SKAT har lagt til grund, at der ikke er grundlag for at beskatte [person3] af den pålagte "tax".

Vedrørende lempelse efter ligningslovens§ 33A

Selv i det tilfælde hvor Landsskatteretten måtte finde, at [person3] skal lønbeskattes, har hverken SKAT eller skatteankenævnet taget stilling til reglen i ligningslovens § 33A.

(...)

[person3] udrejste den 25. august 2009, og har fra denne dato og fremefter boet i udlandet, først England og siden Monaco. Hans ophold i Danmark har som nævnt ovenfor herefter ikke været mere end maksimalt 30 dage pr. indkomstår med henblik på at besøge sin ægtefælle og barn samt korte kontrolbesøg på arbejdspladsen. I øvrigt var ægtefællens ophold i Danmark ligeledes midlertidigt, jf. ovenfor.

For så vidt angår kontrolbesøgene i Danmark, anføres det i SKATs juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.F.4.2.2.1, at:

"Nødvendigt arbejde kan.f.eks. være, når en person afrapporterer overfor bestyrelsen, modtager instrukser eller deltager i kurser der har direkte tilknytning til det arbejde, der bliver udført i udlandet."

Det gøres gældende, at det er en nødvendig del af [person3] ledelsesfunktion at foretage enkelte uanmeldte kontrolbesøg med henblik på at sikre kvaliteten af det arbejde, der foretages. Endvidere har dette en direkte tilknytning til det arbejde, [person3] udfører i England, der er den reelle ledelse af selskabet.

Det gøres således gældende, at [person3] opfylder betingelserne for at opnå lem­ pelse af den danske skat. Lempelse efter ligningslovens § 33 A sker efter eksemptionsmetoden, hvorefter der bortses fra den indkomst, der skal beskattes i England.

Såfremt Landsskatteretten mod forventning finder, at [person3] er skattepligtig af de modtagne beløb, gøres det derfor gældende, at han er berettiget til lempelse efter ligningslovens § 33 A, hvorfor der ved opgørelsen af hans skattepligtige indkomst skal bortses fra den indkomst, der skal beskattes i England.

Nærmere om indbetalinger på [person3] konto i [finans2]

For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af beløbet på kr. 336.000 vedrørende indbetalinger på kontoen i [finans2] med kontonummer [...09], bemærkes det, at der som ovenfor nævnt er tale om, at det pågældende selskab skyldte [person3] et større beløb i forbindelse med selskabets køb af ejendommen [adresse1] i [by1].

Der henvises i den forbindelse til det fremlagte regnskab for selskabet [virksomhed9] ApS for 2009/2010, hvoraf [person3] tilgodehavende bl.a. fremgår.

Det pågældende beløb, der er indbetalt på kontoen, udgør således afdrag på gælden, ligesom det bemærkes, at en eventuel ejendomsavance i forbindelse med [person3] salg af den pågældende ejendom i øvrigt er omfattet af skattefrihed, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.

Det gøres derfor, for så vidt angår indsætningerne, gældende, at disse ikke udgør skattepligtig indkomst for [person3], og derfor tillige er skatteansættelsen uvedkommende."

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse i klagesagen

Der er fremlagt en række nye bilag vedrørende klagerens og dennes families ophold i udlandet frem til 2017.

På denne baggrund er følgende anført:

"Det er herefter dokumenteret, at [person1] fraflyttede Danmark endeligt i forbindelse med færdiggørelsen af sit studium, ligesom det er dokumenteret, at [person1] og familien tog varig bopæl i udlandet, først i Monaco og derefter i Frankrig, hvor de boede indtil 2017 - et ophold på mere end seks år.

For god ordens skyld bemærkes, at skattemyndighederne ikke har anset [person1] for at være skattepligtig til Danmark i de efterfølgende indkomstår, hvorfor det må være ubestridt, at skattepligten - i hvert fald - er ophørt i de efterfølgende indkomstår.

Det fremgår af fast retspraksis, at skattepligten til Danmark ikke fastholdes, hvis der dokumenterbart er tale om, at en boligmulighed opretholdes midlertidigt, når hensigten har været at fraflytte permanent, jf. eksempelvis UfR.1982.708ØLD.

Der kan ligeledes henvises til Østre Landsrets dom af den 19. marts 2013 offentliggjort i SKM2013.394.ØLR.

Sagen er sammenlignelig med nærværende sag og vedrørte ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt en skatteyder havde opgivet sin fulde skattepligt til Danmark, som følge af at hans ægtefælle var forblevet i Danmark i en midlertidig periode.

Årsagen, til at skatteyders ægtefælle var forblevet i Danmark, var, at parrets datter var død efter kort tids sygdom og havde efterladt sig tre mindre børn. Af denne årsag forblev skatteyders ægtefælle i Danmark i en periode for at tilse børnebørnene.

Landsretten fandt efter en samlet konkret vurdering, at ægtefællens fortsatte ophold i Danmark skyldtes særlige forhold af midlertidig karakter, og derfor var skatteyders fulde skattepligt til Danmark ophørt allerede i forbindelse med den oprindelige udrejse.

Det bemærkes - præcis som i nærværende sag - at ægtefællerne ikke var adskilt som følge af samlivsophævelse, og at den fraflyttede skatteyder også havde adgang til parrets tidligere fælles hjem i Danmark, ligesom ejendommen i sagen heller ikke blev tømt for indbo.

Det fastholdes derfor, at det er dokumenteret, at [person1] reelt fraflyttede Danmark, og at hun alene forblev i Danmark i en midlertidig periode som følge af

afslutningen af sin uddannelse. Derfor er [person3] skattepligt også allerede ophørt på tidspunktet for hans oprindelige udrejse.

VEDRØRENDE BETALINGER FRA [virksomhed9]

Såfremt Landsskatteretten mod forventning måtte finde, at [person3] var skattepligtig til Danmark, fastholdes det, at der under alle omstændigheder ikke er grundlag for lønbeskatning.

Det er ubestridt, at der udstedt fakturaer fra [virksomhed12] Ltd til ovennævnte selskab, ligesom der er sket betaling fra selskabet til [virksomhed12] Ltd

Endvidere har selskabet fratrukket udgifterne, hvilket skattemyndighederne ikke har anfægtet. Der er således en klar formodning for, at der er tale om fradragsberettigede udgifter i selskabet.

Det er lykkedes [person3] at fremskaffe kopi af bankkontoudtog fra [virksomhed12] Ltds konto hos [finans1] i England. Kopi af kontoudtogene fremlægges som bilag 53.

Det er således ligeledes dokumenteret, at beløbet blev overført til en bankkonto hos [virksomhed12] Ltd

Der er derfor ingen holdepunkter for, at beløbene i stedet skulle have været løn til [person3].

Selv såfremt beløbene må anses for at være kommet [person3] til gode, kan det tidligst være på tidspunktet for en eventuel hævning fra kontoen tilhørende [virksomhed12] Ltd, da overførslen til det engelske selskab i sig selv ikke kommer [person3] til gode.

Der er således under alle omstændigheder ikke grundlag for lønbeskatning af [person3].

VEDRØRENDE INDSÆTNING FRA ADVOKAT [person6]

Det fastholdes ligeledes, at der ikke er grundlag for beskatning af indsætningerne. Det er dokumenteret i forbindelse med en straffesag mod [person3], at der fandtes mellemregningskonti mellem ham og koncernselskaberne. Herudover er det lykkedes [person3] at fremskaffe kopi af mellemregningskontoen med selskabet [virksomhed11] ApS. Kopi af mellemregningskontoen fremlægges som bilag 54.

Som det fremgår heraf, var der primo 2010 en gæld til selskabet, som dog i løbet af 2010 udviklede sig til et større tilgodehavende. Det er væsentligt at være opmærksom på, at den samlede mellemregning med selskaberne i koncernen på intet tidspunkt var negativ, men der kunne opstå udsving for de enkelte selskaber.

Af de enkelte overførsler fremgår DBT [person3] - dette er en klar henvisning til [person3] - og at posteringerne var ført på mellemregningen.

Ved en gennemgang af årsrapporterne, der er revideret af en statsautoriseret revisor, fremgår ikke påtegning om ulovligt aktionærlån, hvorfor det er dokumenteret, at samtlige overførsler blev modregnet i [person3] daværende tilgodehavende, og at der ikke var en gæld fra [person3] til selskabet på tidspunktet for regnskabsårets afslutning.

Det er ligeledes væsentligt at være opmærksom på, at selskabets regnskabsår var fra den 1. oktober til den 30. september - mellemregningskontoens udvisende fra den 1. januar 2010 tager således ikke højde for de posteringer, der er foretaget fra den 1. oktober 2010 til den 31. december 2010.

Det fastholdes på den baggrund, at det er dokumenteret, at der fandtes en mellemregning, og at udbetalingerne blev ført på mellemregningen.

... ...

Det gøres gældende, at uanset saldoen på mellemregningen var i selskabets favør ultimo 2009, er der ikke grundlag for beskatning af [person3].

Indtil den 15. august 2012 gjaldt der en særlig praksis vedrørende aktionærlån.

Lån fra et selskab til en hovedanpartshaver anerkendes således frem til den 15. august 2012 i skattemæssig henseende, i det omfang hovedanpartshaveren var solvent på lånetidspunktet.

Der fremgår følgende herom i den dagældende Ligningsvejledning, afsnit S.F.2.2.4.2:

"Lån, som opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte."

Selvom det ikke direkte fremgår af dagældende Ligningsvejledning, skal solvensbedømmelsen foretages på tidspunktet for låneudbetalingen til hovedanpartshaveren. Når der er tale om lån opstået ved løbende hævninger, skal der foretages en solvensbedømmelse for hver hævning, jf. TfS 1997.641, som også er citeret det pågældende sted i Ligningsvejledningen. Til støtte for dette synspunkt anførte Landsskatteretten følgende i sin utrykte kendelse af den 18. juni 2012, j.nr. 11- 01469:

"Lån, som opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent. Hvis det efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævninger i almindelighed beskattes som løn fra selskabet eller som maskeret udlodning. Dette fremgår af TfS 1997.641.LSR, og Ligningsvejledningen for 2006, afsnit S.F.2.2.4.2. Vurdering af solvens skal foretages på tidspunktet, hvor hævningerne er foretaget, jf. byrettens dom af 31. oktober 2008, SKM2009.523.BR." (min fremhævning)

Det ses ligeledes tydeligt af Landsskatterettens ordvalg i TfS 1997.641, at det i udgangspunktet er SKAT, der har bevisbyrden for, at den pågældende hovedanpartshaver var insolvent på tidspunktet for lånoptagelsen. Landsskatteretten anførte følgende:

"Henset til det oplyste om klagerens økonomiske forhold, herunder at klageren på et møde med kurator havde oplyst at være insolvent, og at kurator på baggrund af en vurdering af klagerens forhold herefter besluttede at undlade at videreforfølge kravet mod klageren personligt, fandt retten, at det måtte anses for godtgjort, at klageren på tidspunktet for de løbende hævninger i 1993 havde været insolvent. Det bemærkedes hertil, at alene den i løbet af det omhandlede klageår 1993, skete forøgelse af mellemregningskontoens udvisende kunne beskattes i 1993." (min fremhævning)

Solvensbetragtningerne i ligningsvejledningen bygger ikke på en lovbestemmelse, men er udtryk for en bevisretlig formodning. Udover den tidsmæssige placering af solvensbedømmelsen synes administrativ praksis og retspraksis ikke at have taget stilling til det nærmere indhold af solvensbegrebet, andet end at hvis den, der hæver på en mellemregningskonto med et selskab, ikke er i stand til at tilbagebetale beløbet på tidspunktet for hævningen, er der ikke tale om et lån, da tilbagebetaling aldrig har været meningen.

Det er endvidere ikke solvensdiskvalificerende, at midlerne er bundne i aktiver, som skal pantsættes eller sælges, forinden indfrielsen af gælden til selskabet kan ske, jf. Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 18. juni 2012, j.nr. 11-01469. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende i afgørelsen:

"Der er kontinuerligt overført beløb til klagerens konto angivet som løn, som ved regnskabsårets slutning den 30. september 2008 posteres som hævet på mellemregningskontoen, således at klageren og hans ægtefælle pr. denne dato har en gæld til selskabet på 223.131 kr., svarende til 111.566 kr. hver.

Da klageren ved regnskabsårets slutning har et indestående på 58.832 kr. (halvdelen af 117.664 kr.) og en bil til en værdi af 150.000 kr. kan klageren ikke anses at være insolvent på hævetidspunktet den 30. september 2008.

Der er således ikke grundlag for at beskatte klageren af yderli- gere løn i medfør af statsskattelovens § 4.".

Spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har godtgjort, at den pågældende aktionær er insolvent på tidspunktet for hævningen, beror på en konkret bevisbedømmelse af de for sagen relevante faktiske omstændigheder.

I nærværende sag har SKAT på intet tidspunkt undersøgt [person3] solvens, som i øvrigt må anses for at være særdeles god på daværende tidspunkt. Som bilag 55 fremlægges kopi af skrivelse fra [finans3], hvori banken bekræfter, at [person3] har tilstrækkelige midler til at være bosat i Monaco uden at arbejde. På daværende tidspunkt var kravet EUR 1 mio."

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligt

Personer, der har bopæl her i landet, er fuldt skattepligtige til Danmark. Det fremgår af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at grunde husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet. Det fremgår af kapitel 1 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven.

Der er således tale om et bredt tilknytningskriterium, hvor der lægges vægt på både objektive og subjektive kriterier.

Det påhviler skatteyderen at godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for fraflytningen til udlandet ikke længere er omfattet af fuld skattepligt efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af Højesterets dom af 6. april 2001, offentliggjort i SKM2001.388.HR.

Klageren har efter meddelt flytning til udlandet den 25. august 2009 fortsat rådighed over en helårsbolig i Danmark, idet ægtefællen forblev boende i den hidtidige bolig frem til et tidspunkt i 1. halvdel af 2011.

Klageren har ikke påvist nogen hensigt om at blive bosiddende udlandet ved sin udrejse i modsætning til Østre Landsrets dom af 28. maj 1986, offentliggjort i TfS 1986, 299, og Østre Landsrets dom af 26. november 1981, offentliggjort i UfR.1982.708, hvor begge skatteydere flyttede til udlandet med henblik på at tiltræde dels en tidsubegrænset stilling, dels en 2-årig stilling med mulighed for forlængelse. Ægtefællens opretholdelse af bopælen i Danmark kan dermed heller ikke anses for alene at være af midlertidig karakter med den konsekvens, at den fulde skattepligt til Danmark anses for ophørt den 25. august 2009.

Det er desuden uvist, hvor og i hvilket omfang klageren har opholdt sig i udlandet.

Klageren er således fuldt skattepligtig til Danmark i 2009 og 2010.

Betalinger fra Byggeri og [virksomhed9] ApS

Selskabet [virksomhed9] har i 2010 fratrukket 1.365.585 kr. til [virksomhed12] Ltd

Klageren er ejer af selskabet og tegnede frem til april 2011 selskabet i kraft af sin status som direktør. Klageren var samtidig direktør i [virksomhed13] Ltd. senere [virksomhed12] Ltd. Under disse omstændigheder påhviler det klageren at godtgøre, at betalingen dækker over en leveret ydelse, og at denne ydelse er leveret af [virksomhed12] Ltd, uanset at klageren først officielt er indtrådt som direktør den 20. maj 2010. Der er lagt vægt på, at [virksomhed9] allerede den 1. maj 2010 betalte en faktura fra [virksomhed12] Ltd, som ifølge bogføringen vedrørte klageren.

Oplysningerne om, at der skulle være tale om betaling for regnskabsydelser har ikke støtte i sagens oplysninger. Det følger således af såvel fakturaerne af 1. maj 2010 og 10. september 2010 og kontokort, at der er tale om konsulentarbejde.

Hvorvidt der er tale om konsulentarbejde er dog heller ikke dokumenteret, idet kontrakten, som fakturaerne henviser til, ikke er fremlagt trods opfordring hertil. Klageren har oplyst, at han ikke kendte til [virksomhed13] Ltd., før han blev indsat som direktør den 20. maj 2010, hvorfor [virksomhed13] Ltd. ikke har kunnet levere konsulentarbejde for [virksomhed9] tilbage fra september 2009.

Retten lægge til grund, at beløbene er overført på foranledning af klageren til klageren selv via [virksomhed13] Ltd., senere [virksomhed12] Ltd. Dette støttes af, at fakturaerne er skrevet på dansk, opkrævet i euro, og ikke britiske pund, at der ved udstedelse af faktura af 1. maj 2010 er anvendt [virksomhed12] Ltd og ikke [virksomhed13] Ltd., selvom navneændringen først er vedtaget den 24. juni 2010 - og endelig at bogholderen i [virksomhed9], i forbindelse med bogføringen af betalingerne har skrevet, at fakturaerne vedrører klageren.

Der er ikke dokumentation for, at der er overført yderligere beløb til [virksomhed12] Ltd i 2010 fra [virksomhed9].

Udbetalingen fra [virksomhed9] anses som løn til klageren, idet det lægges til grund, at klageren som direktør har udført arbejde for selskabet. Lønnen er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c, og arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 1. Lønnen beskattes i udbetalingsåret 2010 i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 20, stk. 1, 1. pkt.

Det af repræsentanten anførte vedrørende beskatningstidspunktet kan ikke medføre et andet resultat, idet det afgørende er, at klageren som ejer og direktør i [virksomhed9] har ladet selskabet afholde udgifter, hvor modydelsen ikke kan dokumenteres.

Spørgsmålet om lempelse efter ligningslovens § 33 A har ikke været en del af skatteankenævnets afgørelse, hvorfor Landsskatteretten ikke har saglig kompetence til at træffe afgørelse herom, jf. dagældende skatteforvaltningslovs § 11, stk. 1, nr. 3, lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret ved lov nr. 527 17. juni 2008.

Skatteankenævnets afgørelse for 2009 nedsættes herefter til 0 kr., men afgørelsen for 2010 forhøjes fra 1.072.800 kr. til 1.365.585 kr.

Indsætninger fra advokat

På klagerens bankkonto i [finans2] er der i månederne juni til december 2009 indsat i alt 336.000 kr. fra advokat [person6], svarende til 48.000 kr. pr. måned.

I den foreliggende situation, hvor der over en længere periode er indsat beløb af en vis størrelse, påhviler det klageren at godtgøre, at der er tale om allerede beskattede eller skattefrie midler, således også Højesterets dom af 10. oktober 2008, offentliggjort som SKM2008.905.HR.

Repræsentantens anbringende om, at indsættelserne udgør afdrag på klagerens tilgodehavende hos sit selskab [virksomhed11] ApS, har ikke støtte i de fremlagte regnskaber, hvor der dels ikke fremgår noget tilgodehavende i det personlige regnskab, dels ikke fremgår nogen gæld til selskabsdeltagerer og ledelse i regnskabet for [virksomhed11] ApS. Posten "Anden gæld" er desuden ikke nedbragt.

Klageren finders dermed ikke at have godtgjort, at der er tale om allerede beskattede midler eller skattefrie midler.

Indsætningerne anses som løn til klageren, idet der er tale om løbende indsætninger hver eller hver anden måned på 48.000 kr. pr. måned. Lønnen er skattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra c, og arbejdsmarkedsbidragspligtig efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 1 og 2, stk. 1, nr. 1.

Den fremlagte mellemregningskonto vedrører perioden 1. januar 2010 til 30. september 2011 og ikke 2009.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets afgørelse.