Kendelse af 09-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Selvangivet

Din opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2005

Lønindtægt modtaget fra [virksomhed1] Ltd, Irland

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt

779.850 kr.

Ja

208.896 kr.

208.896 kr.

Nej

208.896 kr.

Nej

2006

Lønindtægt modtaget fra [virksomhed1] Ltd, Irland

Betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt

829.950 kr.

Ja

223.740 kr.

223.740 kr.

Nej

223.740 kr.

Nej

2007

Lønindtægt modtaget fra [virksomhed1] Ltd, Irland

Betingelserne i skatte-forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, opfyldt

450.000 kr.

Ja

163.900 kr.

163.900 kr.

Nej

163.900 kr.

Nej

Faktiske oplysninger

Du har overfor SKAT oplyst, at du har arbejdet for [virksomhed1] Ltd, Irland (herefter selskabet), i perioden fra 1994 til september 2007, hvor du gik på pension og flyttede til Spanien. Forud for ansættelsen var du ansat i [virksomhed2] som vicedirektør.

På din konto i [finans1] bank har der været indsat følgende beløb i perioden 2004-2007:

Konto

Kilde

Afregningsår

Beløb kr.

[...25]

[finans1]

2007

70.000

[...25]

70.000

[...25]

[finans1]

2004

339.900

[finans1]

2005

779.850

[finans1]

2006

829.950

[finans1]

2007

380.000

[...25]

2.329.700

Du har udarbejdet et overslag over refunderede rejseudgifter for perioden 2005-2007, som er indsendt til Skatteankestyrelsen. Desuden har du udarbejdet en oversigt over ”Andre refusioner” fra selskabet i samme periode. Endelig har du indsendt en opgørelse, der viser, hvad rejseudgifterne har været ved rejser til 5 destinationer i perioden 2005-2007.

Du har fremlagt udskrift fra dit [...] kreditkort, hvoraf fremgår, at du har betalt lufthavnsparkering og flyt og i Norge i december 2006. Endvidere er der fremlagt kontoudskrift fra din kassekredit i [finans1] for 2006 (kun for december) og 2007. Endelig har du indsendt udskrift fra [virksomhed3], hvoraf fremgår, hvornår og hvor du har rejst med [virksomhed3].

Der er i sagen ikke fremlagt ansættelseskontrakter, dokumentation for de faktiske betalte udgifter eller lønsedler.

Af intern korrespondance i SKAT fremgår det, at SKAT er enig i, at du bør have et ”nedslag”, idet de beskattede beløb også omfatter afholdte udgifter og udlæg.

SKATs afgørelse

Da du ikke har dokumenteret omkostningerne i årene 2005-2007 vil indsætningerne på den danske konto i [finans1], med konto nr. [...25], betragtes som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven § 7.

SKAT har adskillige gange i breve og på møderne den 16. august 2012 og den 14. februar 2013 anmodet om dokumentation/sandsynliggørelse af dine omkostninger i form af kontoudtog eller anden sandsynliggørelse.

Ved SKATs henvendelse til SKATs arkiv den 3. juli 2012 angående gennemgang af de skattemæssige konsekvenser med [by1] Kommune i forbindelse med din ansættelse i 1996, gav dette ikke noget resultat.

Medio 2007 lader du dig pensionere, hvorfor SKAT har anmodet om materiale for det sidste hele indkomstår 2006.

Af de modtagne kontoudtog fra [finans1] har SKAT konstateret, at de udenlandske pengeoverførsler er i overensstemmelse med de indberetninger SKAT er i besiddelse af.

Inden SKAT kan anerkende de selvangivne beløb for udenlandsk indkomst, mangler der en sandsynliggørelse af omkostningerne. Denne sandsynliggørelse kan ikke aflæses af de modtagne kontoudtog. Den modtagne opgørelse af 1. marts 2013 over normaludgifter ved rejseaktiviteterne kan ikke betegnes som en sandsynliggørelse af de afholdte omkostninger. Kontooversigten fra [...] vedrører en meget kort periode fra 5. december til 31. december 2006 og kan ikke give et helhedsbillede af årets bevægelser. Det samme gør sig gældende, hvad angår de 2 kontoudtog modtaget fra [finans1]. Opgørelsen af rejseaktiviteterne og de hermed forbundne udgifter modtaget den 1. marts er, når de sammenholdes med de selvangivne indkomster, ikke i overensstemmelse. Under mødet den 14. februar 2013 oplyste du, at årsagen til [finans1]s indberetninger af meget afrundede beløb kunne betegnes som et a’contobeløb. Den endelige løn og rejseomkostninger skulle gøres op ved dit ophør i firmaet.

Af fremsendte kontoudtog for 2007 kan SKAT ikke aflæse denne afregning.

Den omstændighed, at løn-, forretnings- og øvrige ansættelsesforhold er foregået mundtlig på baggrund af dit og [person1] nære bekendtskab via [virksomhed2], taler ikke for et almindeligt ansættelsesforhold. Almindeligvis vil der foreligge en skriftlig ansættelseskontrakt, hvor ansættelsesvilkårene er angivet. I dit tilfælde kan du udsættes for ikke at få dine omkostninger refunderet, hvis ikke kunderne har betalt for det arbejde, de har fået udført. Den situation peger i retning af, at der ikke foreligger et reelt ansættelsesforhold.

Dertil kommer, at det ikke er sædvanligt at foretage uafdækkede udlæg for så betydelige beløb, at det vil være nødvendigt at få disse aftaler verificeret i form af aftaler mellem dig og din arbejdsgiver — f.eks. en ansættelseskontrakt, hvor sådanne aftaler typisk er aftalt — herunder hvem der har risikoen, hvis kunden ikke betaler omkostningerne.

SKAT lægger derfor til grund, at samtlige overførsler, som er tillagt din skattepligtige indkomst, er løn for udført arbejde for selskabet.

Skatteansættelsen for indkomstår 2005-2007 ændres med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (lovbek.nr. 175 af 23. februar 2011 om skatteforvaltning), idet SKAT anser den manglende selvangivne indkomst fra selskabet for at være sket forsætligt eller groft uagtsomt, hvorved du har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Som begrundelse er der henset til den store forskel mellem den selvangivne lønindkomst og indberetningerne fra [finans1].

Din repræsentants opfattelse

Din repræsentant har fremsat påstand om, at skatteansættelserne for indkomståret 2005 nedsættes med 570.954 kr., indkomståret 2006 nedsættes med 606.210 kr. og indkomståret 2007 nedsættes med 86.100 kr.

Du var ansat i selskabet [virksomhed1] Ltd, Irland (herefter selskabet) i perioden 1994 til 2007. Forud for denne ansættelse var du vicedirektør i forsikringsselskabet [virksomhed2]. I forbindelse med din fratræden fra [virksomhed2] modtog du en fratrædelsesordning med 2 års løn.

Managementkonsulenten [person1] havde udført arbejde for [virksomhed2] og havde dengang ca. 10 konsulenter. Da du ikke kunne få andet arbejde, og da [person1] tilbød ansættelse, accepterede du ansættelsesvilkårene hos selskabet. Der blev ikke udarbejdet ansættelseskontrakt. Du modtog et honorar, som blev udbetalt kvartalsvis bagud, ligesom du afholdt rejseudgifter og fik udbetalt kilometergodtgørelse. Du udførte managementrådgivning for en lang række kunder i udlandet b.la. [finans2], [finans3] og [virksomhed4] samt en række opgaver for [virksomhed5] i Danmark.

Du havde en omfattende rejseaktivitet i ansættelsesperioden. Du afholdt rejseomkostningerne som udlæg og afleverede bilagene til arbejdsgiveren efter hver rejse. Først når kunden havde betalt, modtog du refusion. I praksis foregik det ved, at du kontaktede serviceselskabet i Luxembourg (som var en del af koncernen) og anmodede om udbetaling af refusion. Der blev herefter foretaget vurdering af, om der var sket tilpas indbetalinger fra kunderne til, at du kunne få dækket omkostningerne.

Aktiviteterne i selskabet blev droslet ned, og de seneste år var det alene [person1] og dig, der arbejdede for selskabet.

Du har løbende indtægtsført og selvangivet din løn, men naturligvis ikke selvangivet omkostningsrefusioner.

Da du ikke er i besiddelse af rejsebilagene, da der er forløbet mere end 5 år, er det ikke muligt at fremlægge dokumentation for omkostningerne. Omkostningsbilagene kan ligeledes ikke rekvireres hos den tidligere arbejdsgiver, da selskabet er lukket, og [person1] er gået på pension.

Du har udarbejdet en opgørelse, som viser normaludgifterne ved rejseaktiviteterne i perioden 2005-2007. Der er tale om et minimum for så vidt angår rejserne, idet der har været afholdt flere udgifter, ligesom det bemærkes, at en del af udgifterne afholdt i 2004 vil være udbetalt i 2005 på grund af periodeforskydningen. Sammentælles standard rejseudgifterne, vil beløbet komme meget tæt på de faktiske refunderede beløb. Det skal i den forbindelse understreges, at der ikke er tale om et rekonstrueret regnskab, men som nævnt derimod en opgørelse i form af overslag over rejseudgifterne.

Det bemærkes endvidere, at du ikke havde et negativt privatforbrug i perioden, idet din ægtefælle oppebar lønindkomst, og parret havde meget lave leveomkostninger. Du har optaget lån, ligesom du modtog en arv, som medførte, at det var muligt at betale udlæg m.v. i forbindelse med ansættelsen.

Du har endvidere oppebåret en betydelig skattefri avance ved afståelse af din bolig i forbindelse med fraflytningen til Spanien.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det i første række overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte dig af overførslerne fra selskabet, idet der ikke er tale om skattepligtige indtægter.

I anden række gøres det overordnet gældende, at den foretagne ansættelse ikke er gyldigt foretaget, idet der ikke er grundlag for ekstraordinær ansættelse af skatteansættelserne for indkomstrene 2005-2007, da du ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, og idet SKAT ikke behørigt har begrundet, hvorfor SKAT mener, at der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2007.

Du har flere gange over for SKAT redegjort for, hvad overførslerne fra selskabet vedrørte.

Som anført ovenfor, har det som følge af, at du har bortskaffet bilagene ikke været muligt at fremskaffe dokumentation for, at der er tale om refusion af udlæg.

Der er dog til SKAT fremskaffet dokumentation fra [virksomhed3] om de rejser, der er foretaget med SAS-fly til Norge ([...] og [...]) i den anførte periode. Disse rejser udgør således mere end ¾ af samtlige de foretagne udenlandske flyrejser til kunder i perioden.

Du har imidlertid udarbejdet en opgørelse, der sandsynliggør, at der er tale om refusion af udlæg. Der er således ikke tale om indtægter, der er skattepligtige efter statsskattelovens § 4.

Bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtige indtægter påhviler i øvrigt SKAT, og bevisbyrden kan ikke anses for løftet. SKAT har blot konstateret, at du har modtaget beløbene fra selskabet, og som følge af, at du ikke har kunnet fremlægge dokumentation for, at der er tale om refusion af udlæg, anset overførslerne for skattepligtige. SKAT har ikke herved løftet bevisbyrden for, at der er tale om skattepligtige indtægter.

SKAT kan ikke af egen drift vende bevisbyrden, og henset til den tidsmæssige forskydning forekommer det evident, at bevisbyrden ikke kan pålægges dig. Der er derfor ikke tale om skattepligtige indtægter.

Det gøres sammenfattende gældende, at der ikke er grundlag for at beskatte dig af overførslerne fra selskabet.

Af skatteforvaltningslovens § 26 fremgår det, at fristen for ordinær skatteansættelse er den 1. maj i det fjerde indkomstår efter indkomstårets udløb. Fristen for ordinær skatteansættelse af indkomståret 2007 var således den 1. maj 2011.

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fremgår følgende:

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningsloven indeholder ingen nærmere definition af, hvad der skal til for, at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er en direkte videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, der blev indført ved lov nr.410 af 2. juni 2003 (L 175 2002/2003). Her tog man nærmere stilling til vurderingen af uagtsomhed og forsæt.

Af § 1 i lovforslaget fremgår bl.a. følgende:

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelser er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset, at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.

Af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit A.A.8.2.3.7, Ændringer som følge af forsætlig/groft uagtsom selvangivelse fremgår følgende:

Efter forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs., at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold.

Det må således lægges til grund, at ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, fordrer, at der foreligger et strafbart forhold.

Det gøres gældende, at du har selvangivet korrekt for de omhandlede indkomstår. Du er bragt i en situation, hvor det ikke er muligt at fremlægge dokumentation for de refunderede udgifter, idet det hverken via arbejdsgiveren, banker eller rejsebureauer er muligt at fremskaffe fuldstændig dokumentation for udgifterne mere end 5 år efter de relevante indkomstår. Du har i forbindelse med din fraflytning til Spanien smidt de gamle bilag ud, idet du ikke længere var pligtig til at opbevare dem. Du har alene fået udbetalt refusionerne mod fremsendelse af dokumentation for afholdte udgifter fra arbejdsgiveren.

Såfremt skattemyndighederne havde foretaget ligning indenfor den normale ligningsfrist, kunne man have foretaget ligning på baggrund af bilagene. Dette er imidlertid ikke længere muligt.

Der foreligger ikke forsæt til skatteunddragelse eller grov uagtsomhed i forhold til selvangivelsen for de pågældende indkomstår, idet der er selvangivet korrekt. Dette kan understøttes af, at du ikke har haft negativt privatforbrug, som kan berettige til en korrektion af indkomsten for de pågældende indkomstår.

En afgørelse, hvorefter der sker beskatning i nærværende sag, vil medføre, at alle personer, der har modtaget rejserefusioner, kan beskattes efter udløbet af 5 år, selv om hverken skatteyderen eller virksomheden er forpligtet til at opbevare bilagene efter bogføringslovens bestemmelser.

Det kan ikke anses for forsætligt eller groft uagtsomt, at du har bortskaffet dokumentation vedrørende skatteansættelser, der ligger mere end fem år tilbage i tiden. Betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er således ikke opfyldte, hvorfor SKATS afgørelse må anses for ugyldig.

Det gøres videre gældende, at SKAT ikke behørigt har begrundet, hvorfor SKAT mener, at der er grundlag for ekstraordinær skatteansættelse af indkomstårene 2005-2007, hvorfor afgørelsen af den 13. marts 2013 er ugyldig.

Af forvaltningslovens § 24, stk. 2, fremgår følgende:

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Af Forvaltningsret - Sagsbehandlingen, 5. udgave, af Jens Garde m.fl. fremgår følgende på side

291:

Hvor udførlig en begrundelse skal være for at opfylde kravet om at give en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, afhænger dog af en konkret vurdering af, bl.a. afgørelsens art og karakter, herunder hvor indgribende og kompliceret sagen er, samt i nogen grad af partens egen uførlighed forbindelse med sagen.

Som begrundelse for, at SKAT mener, at der er grundlag for ekstraordinær ansættelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2007 har SKAT alene anført følgende:

Skatteansættelsen for indkomstår 2005-2007 ændres med hjemmel skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (lovbek. nr. 175 af 23. februar 2011 om skatteforvaltning), idet vi anser den manglende selvangivne indkomst fra [virksomhed1] Ltd, Irland, for at være sket forsætligt eller groft uagtsomt, hvorved du har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Som begrundelse er der henset til den store forskel mellem den selvangivne lønindkomst og indberetningerne fra [finans1].

Dette kan ikke anses for en behørig begrundelse. Dette gør sig i særlig grad gældende, når der henses til den meget indgribende karakter, den ekstraordinære skatteansættelse har i nærværende sag. Der må således stilles skærpede krav til begrundelsen, når der er tale om ekstraordinær skatteansættelse.

Fra praksis kan der eksempelvis henvises til Landsskatterettens kendelse af den 28. marts 2008, Landsskatterettens journal nr. 2-4-1841-1341, hvoraf følgende fremgår:

Da det ifølge bemærkningerne til lovforslag til lov nr. 410 af 2. juni 2003 er en betingelse for ligningsfristens suspension efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold efter skattekontrollovens afsnit III, må det anses for en væsentlig garanti for afgørelsens rigtighed og for klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen, at der i afgørelsen henvises til de faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning i skattemyndighedernes vurdering af, om klageren har handlet ansvarspådragende.

Idet skattemyndighederne hverken i sin afgørelse af 2. juli 2004 eller i det vedlagte referat har angivet de faktiske omstændigheder, der har været tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen om ligningsfristens suspension efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, må afgørelsen om ændringen af skatteansættelserne for indkomstårene 1998 og 1999 anses at lide af en væsentlig mangel, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Afgørelsen om ændring af skatteansættelserne for indkomstårene 1998 og 1999 er således ugyldige. Ansættelserne for de pågældende indkomstår ophæves.

Af Forvaltningsret — Sagsbehandlingen, 6. udgave, af Jens Garde m.fl. fremgår følgende på side

518:

Når en bebyrdende forvaltningsakt skal være ledsaget af en begrundelse, vil manglende begrundelse som hovedregel medføre, at afgørelsen bliver ugyldig.

Du fik refunderet diverse udlæg fra din arbejdsgiver. Det har selvsagt været vanskeligt på et tidspunkt, der ligger mere end fem år efter udbetalingerne at fremskaffe dokumentation for, hvad udbetalingerne vedrører. SKAT stiller dermed krav om dokumentation i en sådan grad, at det går ud over enhver rimelighed. Selv ikke bogføringspligtige kan blive afkrævet dokumentation så lang tid tilbage i tiden.

Det gøres derfor gældende, at SKATs afgørelse af den 13. maj 2013 er ugyldig, idet SKAT ikke behørigt har begrundet, hvorfor SKAT mener, at der er grundlag for ekstraordinær skatteansættelse.

Det gøres sammenfattende gældende, at SKATs afgørelse af den 13. marts 2013 er ugyldig, hvorfor de af SKAT foretagne forhøjelser for indkomstårene 2005-2007 skal bortfalde.

Landsskatterettens afgørelse

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, jf. statsskattelovens § 4.

Det lægges til grund, at der på din konto er blevet indsat 779.850 kr. i 2005, 829.950 kr. i 2006 og 450.000 kr. i 2007. Beløbene er modtaget fra [virksomhed1] Ltd, Irland, hvor du har været ansat i perioden 1994 – 2007. Du har i de pågældende indkomstår selvangivet 208.896 kr., 223.740 kr. og 163.900 kr. som lønindkomst.

Efter en konkret vurdering af det foreliggende grundlag, herunder din forklaring for rettens medlemmer, anses du at have sandsynliggjort, at du har afholdt udgifter og udlæg på selskabets vegne. Det skal hertil bemærkes, at SKAT under sagens behandling har anerkendt, at du har afholdt udgifter for selskabet i et vist omfang. Under disse forhold er der således ikke hjemmel til at genoptage dine skatteansættelser for indkomstårene 2005 – 2007 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet du ikke anses for at have handlet mindst groft uagtsomt.

Der gives herefter medhold i din påstand.