Kendelse af 05-08-2015 - indlagt i TaxCons database den 18-09-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

2009: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

Nej

Ja

Ja

2010: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

Nej

Ja

Ja

2011: Fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed

Nej

Ja

Ja

Faktiske oplysninger

Klageren ejer ejendommen [adresse1]. Klageren købte ejendommen den 1. oktober 1990. Ejendommen har et jordareal på 13,8244 ha. Klageren driver stutterivirksomhed på ejendommen og modtager endvidere EU-støtte og sælger hø og diverse afgrøder.

Klageren har modtaget følgende EU-støtte:

2012

53.502 kr.

2011

60.342 kr.

2010

65.434 kr.

2009

67.637 kr.

Virksomheden har siden opstart i 1991 givet følgende resultater:

2011

-91.421 kr.

2010

-115.522 kr.

2009

-98.190 kr.

2008

-112.850 kr.

2007

-49.657 kr.

2006

-28.117 kr.

2005

+3.165 kr.

2004

-19.482 kr.

2003

-14.662 kr.

2002

+13.878 kr.

2001

-28.571 kr.

2000

+3.002 kr.

1999

-22.519 kr.

1998

-49.570 kr.

1997

-23.984 kr.

1996

-49.518 kr.

1995

-55.250 kr.

1994

-58.950 kr.

1993

-63.377 kr.

1992

-115.163 kr.

1991

-98.744 kr.

I alt

-1.075.502 kr.

Klageren har indsendt regnskab for 2012 til Landsskatteretten. Ifølge regnskabet er der indtægter på i alt 126.355 kr., mens de samlede udgifter udgør 219.968 kr.

Klageren har modtaget følgende i lønindtægt og arbejdsløshedsunderstøttelse:

År

Løn

Understøttelse

2011

266.194 kr.

62.072 kr.

2010

130.057 kr.

112.958 kr.

2009

216.448 kr.

43.809 kr.

Det fremgår af hjemmesiden for [virksomhed1], at stutteriets målsætning efter bedste evne er at avle spændende afkom, både indenfor travheste og islænderheste.

Virksomheden blev oprindeligt drevet med fårehold fra 1990, hvor der blev solgt fårekød, lam og fårespegepølser til private samt til slagterier. Der blev også indsamlet uld med henblik på videresalg.

Virksomheden blev løbende udvidet med salg af æg, kyllinger, gæs, kalkuner og jordbær. Der blev også påbegyndt en produktion af ammekøer og kalveopdræt med salg til private og slagterier.

Klageren har oplyst, at der den 1. april 2000 åbnede en gårdbutik på adressen, som blev drevet indtil 8. marts 2006, hvor der var indbrud i butikken, og varelageret af kalvekød blev stjålet. Der var på daværende tidspunkt ikke dyr klar til slagtning, og derfor forsvandt en del af grundlaget for butikken, der blev lukket. Sortimentet i butikken bestod, udover kød, af brugskunst, syltetøj og sæsonbetonede artikler som jule- og påskepynt.

Da gårdbutikken måtte lukke, blev kødkvæget solgt. Fra indkomståret 2007 har virksomheden på adressen alene bestået af stutteri og travheste. Der er på nuværende tidspunkt alene en travhoppe tilbage, da vilkårene for hold af travheste har ændret sig væsentligt siden virksomhedens start. Der er pt. 4 afkom til salg, og heraf er de 3 i træning. Derudover er hoppen [x1] indlejet i stutteriet, idet afkommet fra denne hoppe har en høj markedsværdi. Der er ligeledes 9 islænderføl til salg.

Klageren har i de påklagede indkomstår følgende heste:

Oversigt over heste pr. 31/12 2009

Travheste:

[x2]

15 år, født 31/3 1994

[x3]

9 1/2 år, født 24/7 2000

[x4]

7 1/2 år, født 7/7 2002

[x5]

6 år, født 9/4 2003

[x6]

3 år, født 8/4 2006

[x7]

1 år, født 15/3 2008

[x8]

1 år, født 5/6 2008

[x9]

17 år, født 31/3 1992

[x10]

Født 9/5 2009

[x11]

Født 18/6 2009

[x12]

Født 18/6 2009

Islænderheste:

[x13]

Født 22/3 2002

[x14]s hoppe

[x15]

Født 5/8 2003

[x14]s hoppe

[x16]

Født 5/6 2007

Føl af [x13]

[x17]

Født 11/6 2007

Føl fra [x15]

[x18]

Født 10/6 2008

Føl fra [x15]

[x19]

Født 26/5 2009

Føl fra [x15]

[x20]

Født 4/6 2009

Føl af [x13]

Oversigt over heste pr. 31/12 2010

Travheste:

[x2]

16 år, født 31/3 1994

[x21]

10 år, født 29/6 2000

[x3]

10 1/2 år, født 24/7 2000

[x4]

8 1/2 år, født 7/7 2002

[x5]

7 år, født 9/4 2003

[x7]

2 år, født 15/3 2008

[x8]

2 år, født 5/6 2008

[x9]

18 år, født 31/3 1992

[x10]

1 år, født 9/5 2009

[x11]

1 år, født 18/6 2009

[x12]

1 år, født 18/6 2009

[x3] får et hingstføl

23. marts 2011

Islænderheste:

[x13]

Født 22/3 2002

[x14]s hoppe

[x15]

Født 5/8 2003

[x14]s hoppe

[x16]

Født 5/6 2007

Føl af [x13]

[x17]

Født 11/6 2007

Føl fra [x15]

[x18]

Født 10/6 2008

Føl fra [x15]

[x19]

Født 26/5 2009

Føl fra [x15]

[x20]

Født 4/6 2009

Føl af [x13]

[x22]

Født 20/6 2010

Føl fra [x15]

Oversigt over heste pr. 31/12 2011

Travheste:

[x3]

11 1/2 år, født 24/7 2000

[x4]

9 1/2 år, født 7/7 2002

[x7]

3 år, født 15/3 2008

[x9]

19 år, født 31/3 1992

[x11]

2 år, født 18/6 2009

[x12]

2 år, født 18/6 2009

[x23]

Født 24/3 2011

[x24]

Født 24/5 2011

Islænderheste:

[x13]

Født 22/3 2002

[x14]s hoppe

[x15]

Født 5/8 2003

[x14]s hoppe

[x17]

Født 11/6 2007

Føl fra [x15]

[x18]

Født 10/6 2008

Føl fra [x15]

[x19]

Født 26/5 2009

Føl fra [x15]

[x20]

Født 4/6 2009

Føl af [x13]

[x22]

Født 20/6 2010

Føl fra [x15]

[x25]

Født 15/7 2011

Føl af [x13]

[x26]

Født 20/7 2011

Føl fra [x15]

Der er solgt og købt følgende heste:

2007

Salgssum uden moms

[x27] slagtet

1.857 kr.

[x28] købt fra udlandet (aflivet i 2008)

2008

[x29] solgt

20.000 kr.

Vilkårspenge vedr. [x30] (del af købesum)

4.000 kr.

Salg islænderføl

8.000 kr.

32.000 kr.

2009

Vilkårspenge [x31] (del af købesum)

6.400 kr.

[x32] slagtet

1.846 kr.

[x33] solgt

44.000 kr.

[x34] solgt (momsfrit salg)

7.500 kr.

[x35] solgt

10.000 kr.

[x36]

4.000 kr.

73.746 kr.

2010

[x6] solgt

1.600 kr.

Vilkårspenge [x29] (del af købesum)

4.000 kr.

5.600 kr.

2011

[x21] solgt

2.400 kr.

[x5] solgt

4.800 kr.

[x16] solgt

26.400 kr.

[x2]s føl

6.000 kr.

[x8] slagtet

1.107 kr.

[x10] solgt

1.600 kr.

42.307 kr.

2012

[x23] solgt

6.000 kr.

[x7] solgt

15.000 kr.

[x4] og [x9] slagtet

3.400 kr.

24.400 kr.

2013 indtil 1. august

[x11] (momsfrit til Finland)

129.944 kr.

Islænder -[x37]

10.400 kr.

Det fremgår af indsendt kontospecifikation vedrørende 1. januar til 30. juni 2013, at [x11] er solgt for 148.874 kr. Klageren har betalt en kommission på 18.900 kr. Det fremgår endvidere af overførselsmeddelelse fra [finans1] fremsendt til klagerens ægtefælle, at der er modtaget en overførsel på 20.000 euro.

Der har været afholdt syn og skøn på ejendommen [adresse1], [by1] den 29. august 2014. Ved syn- og skønserklæringen er ejendommen med tilhørende bygningsmasse og jordtilliggende samt driften for årene 2007 til i dag beskrevet således under skønsmændenes svar på spørgsmål 1:

”Ejendommen blev erhvervet i 1990 og drives i dag med hestehold/stutteri, herunder islandske heste og travheste. Ejendommen grænser op til et mindre skovområde nær byen [by1]. Ejendommens samlede areal udgør 13,8 ha som anvendes til hestefolde og kløvergræs (ca. 11 ha) samt vej, have og bygninger m.v. Jorden er overvejende sandjord med bonitet Jb1. Til ejendommen hører et mindre bygningssæt som består af beboelse 155 m² samt stald og garagebygninger sammenlagt omkring 300 m².

Hertil en nyere maskinhal bygget af stålplader fra 2011 på 470 m².

I årene fra 1990 og frem til 2007 har der været en mindre produktion af ammekøer og fårehold samt gårdbutik på ejendommen med salg af blandt andet æg, kyllinger og gæs (jf. sagsfremstilling). Den første hest blev erhvervet i 1992. Siden 2007 har ejendommen alene været drevet som stutteri med travheste og islandske heste. Det er dog ønsket i henhold til rekvirenten, at reducere aktiviteterne med travheste.

Stutteridriften med travheste er således reduceret de senere år og primo 2014 var der én travhoppe ([x3]) i avlen samt 4 føl, hvoraf 2 er i træning (hestene [x12] og [x24]). I 2013 blev [x11] solgt til en køber i Finland for 129.944 kr. og [x12] har samtidig vundet flere præmier i 2013.

Parallelt med en afvikling af travhestene har rekvirenten i stedet valgt at udvide driften med opdræt af islandske heste i de senere år. Der avles på 2 hopper (jf. sagsfremstilling).

Hesteavl

Rekvirenten har købt sine første heste gennem gode venner.

Der har de senere år ikke været så god efterspørgsel på travheste så rekvirenten har besluttet at lægge strategien om således at der fokuseres mere på islandske heste. Rekvirentens islandske heste er af en god stamme hvor de tidligere blev solgt for omkring 30.000 kr., for en god hest, men siden 2008 har priserne på islænderheste også været lavere. Planen indbefatter at stoppe avl og opdræt af travheste når travhoppen [x3] ikke kan mere.

De har senest fået et tilbud på salg af en af travhestene for ca. 50.000 kr. fra en interesseret i [by2] området. Der er dog usikkerhed, om hvorvidt [travbanen] får lov at fortsætte med tilskud. Dette forhold kan have betydning for salget.

Rekvirenten modtager typisk 12 pct. i præmieindtægter fra salg af heste i Danmark, men der er også lejlighedsvis kommet penge fra heste som er solgt til udlandet. Præmieindtægter er dog ikke en indtægt som de kan regne med fremover, idet der ikke er klare regler og stor usikkerhed omkring de fremtidige præstationer af hestene.

[x12] var ikke på ejendommen ved skønsforretningen, men til træning i [by3]. [x12] vandt flere løb i 2013, men har ikke vist de samme resultater i 2014. Desuden er hesten [x24] i træning, denne hest har haft lidt problemer med ømhed i benene og derfor holdt en pause på 3 mdr.

En af deres tidligere heste [x23] har ifølge rekvirenten vundet en førstepræmie for nylig og køberen er blevet tilbud 100.000 kr. for hesten.

Rekvirentens nuværende strategi er at deres føl skal sælges så tidligt som muligt for at undgå høje udgifter til træning og opdræt af hestene.

Som angivet er det rekvirentens strategi at gå mere over til opdræt og salg af islandske heste. Hestene på ejendommen vurderes at være relativt nemme at sælge da de har den for islandske heste populære grå farve. Islandske heste anses for at være meget robuste heste og rekvirenten har endnu ikke anvendt dyrlæge til dem.

Hestene fremstod ved skønsforretningen i god stand, både hvad angår travhestene og de islandske heste.

Markdriften

Til ejendommen er et mindre areal med hestefolde og kløvergræs. Rekvirenten slår og vender selv høet til foder og der er bygget en ny maskinhal/ladebygning for nogle få år siden. Tillige er rekvirenten ved at opføre 2 skure/halvtag af lærketømmer som læ til hestene. Samtidig skal en ældre lav staldlænge i tilknytning til stuehuset rives ned.

Rekvirenten har modtaget billigt lærketræ fra et nærliggende savværk til etablering af halvtag/foderhus til hestene.

Rekvirenten skønner at han kan lave ca. 175 mini big baller årligt med kløver græs hø på de 11 ha, hvoraf hestene afgræsser en del af arealet. De sælges for ca. 350 kr. stykket og fortjenesten skønnes at være på ca. 250 kr. stykket. Rekvirenten sælger typisk 125 baller årligt. Ved at lade hestene afgræsse andre steder kan rekvirenten måske producere yderligere 50-60 ekstra mini big baller. Kløvergræsset bliver lavet i to slet årligt. Hertil laves der, at efter de vejrmæssige forhold, også nogle wrapballer.

Bygninger og driftsmateriel

I 2011 blev opført en maskinhal i metalplader og med flisebelagt gulv. Den anvendes blandt andet til opbevaring af hø, maskiner og andet materiel.

På ejendommen var der også opbevaring af en enkelt campingvogn (mod betaling) og en trailer. Hertil var der hestetrailer, høvender, traktor (Valmet) med frontlæsser, vogn til transport af hø, skivehøster og en ældre ballepresser. Rekvirenten anvender maskinstation når der skal omlægges med nyt græs på arealerne samt til presning af minibigballer.

Uddannelsesbaggrund

Rekvirenten har ikke nogen formel landbrugsuddannelse, men har siden sin opvækst interesseret sig meget for travheste. Denne interesse har han fra sin far som også var meget interesseret i hestehold.

Rekvirenten har i vid udstrækning anvendt professionelle fagfolk til rådgivning ved opdræt af hestene. Tidligere har de anvendt [person1] fra [by4] som træner til [x12], men på grund af manglende resultater i 2014 er de gået over til en ny træner i [by3].

Rekvirenten har arbejdet mange år i byggebranchen.

Økonomi

Fra 2007 til 2008 sker der et skift fra primært produktion af ammekøer til stutteridrift med salg af heste.

I år 2007 var der en omsætning på ca. 207.000 kr. fra primært salg af kvæg og tilskud. I dette år var der et resultat på -12.400 kr. før driftsmæssige afskrivninger.

I årene 2008-2013 har der været en omsætning (før beholdnings- og besætningsforskydninger) på mellem 95.000 kr. og 331.821 kr. Indtægterne kan primært relateres til salg af heste samt præmieindtægter/opdrætterpræmier fra solgte heste.

Tillige har der i årene 2008-2013 været udgifter på mellem 200.000 kr. og 300.000 kr. Udgifterne er primært kategoriseret under ”Andre udgifter husdyr” som kan relateres til træning og opdræt af heste.

Herudover har de væsentligste udgifter været til maskinstation på mellem 13.700 kr. og 20.600 kr. i perioden 2008-2013. Udgifter til forsikring og ejendomsskatter har udgjort mellem 10.000 kr. og 16.400 kr. i samme periode.

Generelt set har udgiftsniveauet ligget på et sædvanligt niveau for ejendomme af denne type og alle udgifter skønnes at være af driftsmæssig karakter.

I årene fra 2008-2011 har der været betydelige underskud før driftsmæssige afskrivninger på årligt mellem -91.000 kr. og -115.500 kr. i årene 2012-2013 har der været overskud før driftsmæssige afskrivninger på mellem 29.000 kr. og 33.000 kr.”

Der er endvidere i syn- og skønserklæringen under svaret på spørgsmål 1 udarbejdet 2 opgørelser i tabeller over henholdsvis Tabel 1 ”Regnskab 2008-2013 og budget for 2013” (rettelig budget 2015) og Tabel 2 ”Specifikation af andre udgifter husdyr”

Af regnskabet tabel 1, indgår der i omsætningen andre indtægter, som i indkomstårene 2009-2013 udgør henholdsvis 37.564 kr., 24.055 kr., 20.376 kr., 37.713 kr. og 114.475 kr. Beløbene er i regnskaberne specificeret således:

Indkomstår

Indtægterne består af

Hest

Beløb

2009:

Præmier

[x5]

24.650 kr.

Opdrætterpræmier

[x38], [x39], [x30], [x40], [x31], og [x41]

12.914 kr.

2010:

Præmier

[x5]

18.750 kr.

Opdrætterpræmier

[x39], [x30], [x31], [x29] og [x41]

5.305 kr.

2011:

Præmier

[x35] og [x7]

7.883 kr.

Opdrætterpræmier

[x39], [x30], [x40], [x31], og [x41]

12.493 kr.

2012:

Præmier

[x35] og [x7]

559 kr.

Opdrætterpræmier

[x30], [x12], [x31], [x29] og [x11]

37.164 kr.

2013:

Udleje af bygninger

560 kr.

Opdrætterpræmier

[x12]

86.851 kr.

Opdrætterpræmier

[x29]

1.751 kr.

Opdrætterpræmier

[x11]

25.313 kr.

Spørgsmål 3 til skønsrapporten lød således:

”Blev ejendommen i a)2009-11 og b) i de følgende år drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et landbrug af den pågældende størrelse og beskaffenhed?”

Af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 3 fremgår:

”Det er vores vurdering, at driften er drevet landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt i forhold til et landbrug med den pågældende størrelse og beskaffenhed. Driftsformen med opdræt og salg af travheste indebærer en større økonomiske risiko, hvilket på den ene side kan betyde høje præmier/salgsværdier med den rigtige hest, men også år med betydelige tab som følge af mindre salgsaktivitet.

Det er derfor ikke usædvanligt, at der i nogle år vil være betydelige underskud, mens der i andre år vil være positive resultater.

Rekvirenten har opnået gode resultater med flere heste, men der har også været betydelige udgifter til avl, opdræt og træning.”

Spørgsmål 5 til skønsrapporten lød således:

”Var der i 2009-2011 efter de daværende forhold udsigt til, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr.- eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?

I bekræftende fald bedes skønsmanden angive inden for hvilken tidshorisont”

Af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 5 fremgår (uddrag):

”Det er vores vurdering, at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter.

I henhold til kasseregistreringerne er der i perioden 1. jan 2014 til 17. juni 2014 blevet solgt 7 heste for ca. 150.000 kr. hvilket svarer til en gns. Pris på ca. 21.500 kr. pr. hest.

Det skønnes således, at der vil være en omsætning i 2014 som er på niveau med salget i 2014. Med et uændret omkostningsniveau i forhold til 2013 er det således sandsynligt, at der kan opnås et positivt resultat i 2014 før driftsmæssige afskrivninger og formentlig også efter driftsmæssige afskrivninger. Tilsvarende er det også sandsynligt, at der vil være et positivt resultat i 2015 efter driftsmæssige afskrivninger, jf. budget.

I årene 2012 og 2013 har bedriften opnået positive resultater efter driftsmæssige afskrivninger.”

Spørgsmål 6 til skønsrapporten lød således:

”Skønsmanden bedes tilsvarende oplyse om der i dag er udsigt til at driften på sigt vil kunne give et driftsresultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige af- og nedskrivninger, men før driftsherreløn og renter?”

Af skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 6 fremgår:

”Med den nye strategi hvor der er fokus alene på avl af islænderheste samt salg af hø og diverse afgrøder er der udsigt til at driften vil være nogenlunde i balance med et resultat på omkring 0 kr. eller mere efter driftsmæssige afskrivninger.”

SKATs afgørelse

SKAT har ikke godkendt fradrag for klagerens underskud af virksomhed for årene 2009-2011 på henholdsvis 98.190 kr., 115.522 kr. og 91.421 kr.

Det er SKATs vurdering, at klagerens virksomhed ikke kan anses som erhvervsmæssig i skattemæssig forstand. Der har været 19 år med underskud på i alt 1.095.547 kr. og 3 år med overskud på i alt 20.045 kr. De sidste 6 indkomstår har virksomheden givet underskud på i alt 495.757 kr. Underskuddene synes således ikke at være forbigående. Det er ikke sandsynligt, at virksomheden efter så mange år med underskud pludselig vil være overskudsgivende.

Ved vurderingen af, om virksomheden skattemæssigt kan anses for erhvervsmæssig, må det tillægges betydelig vægt, om der er tale om rentabilitet. Det fremgår af byretsdom af 13. august 2012, SKM2012.674.BR, at det er rentabiliteten, der er afgørende, og ikke om virksomheden er drevet forsvarligt og professionelt.

I de seneste afgjorte kendelser fra Landsskatteretten lægger Landsskatteretten op til, at overskuddet af virksomhedens drift skal kunne indeholde driftsøkonomiske afskrivninger, jf. Landsskatterettens kendelse af 17. februar 2003. Da klagerens virksomhed har givet underskud før afskrivninger, er der ikke plads til afskrivninger.

Det kan accepteres, at en virksomhed i opstartsfasen har underskud, men normalt vil man lukke virksomheden indenfor en kort årrække, hvis det kan konstateres, at den ikke er rentabel. Som udgangspunkt vil det ikke være muligt at opretholde en tabsgivende virksomhed, medmindre der er andre indtægter, som giver indehaveren et økonomisk rygstød, der gør det muligt at videreføre virksomheden. Konkret har klageren haft fuldtidsarbejde eller modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse. Vælger indehaveren at fortsætte driften af virksomheden må det bero på den enkeltes personlige interesse af aktiviteten i virksomheden.

Ud fra ovenstående og sammenholdt med praksis på området for virksomheder drevet som bibeskæftigelse, vurderes det, at der ikke er tale om erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand. Virksomheden kan ikke anses at være rentabel, hvor der har været udsigt til, at der vil være en rimelig honorering af arbejdsindsatsen.

Der kan derfor ikke godkendes fradrag for virksomhedens underskud i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Af SKATs udtalelse til klagen fremgår, at klageren ikke tidligere har oplyst til SKAT, at der har været drift af flere virksomheder indtil udgangen af 2006.

SKAT har henvist til SKM2012.674.BR, da det fremgår af byretsdommen, at selvom virksomhedens ejer har de fornødne faglige forudsætninger for driften af virksomheden, og virksomheden i øvrigt på enhver måde har været drevet og drives professionelt, må det tillægges betydelig vægt, om virksomheden drives rentabelt, herunder om der er udsigt til, at der kan opnås en rimelig fortjeneste.

Det er SKATs vurdering, at klagerens virksomhed ikke vil kunne blive overskudsgivende, og at der ikke kan forventes et resultat på omkring 0 efter driftsøkonomiske afskrivninger. SKAT har henvist til skatteregnskabet, note 220/225, ”andre udgifter husdyr”. Der er store omkostninger til trænere med videre. Det fremgår af klagen til Landsskatteretten, at det på grund af samfundskonjunkturerne ikke har været muligt at få solgt de seneste travafkom hurtigt, og at det derfor har været nødvendigt at afholde udgifter til træner til foreløbig 3 føl. Der vil også komme træningsudgifter til det 4. føl, og afkommet efter islænderne er endnu ikke sendt til træning. Forøges klagerens indtægter ved salg af travafkom, øges træningsudgifterne også. Der er fratrukket ”andre udgifter husdyr” med:

2009 - regnskabet note 225

166.084 kr.

2010 - regnskabet note 225

142.422 kr.

2011 - regnskabet note 220

137.798 kr.

Overskuddet af virksomhedens drift skal kunne indeholde driftsøkonomiske afskrivninger. Klageren har ikke fratrukket afskrivninger på bygninger og inventar. Fratrækkes driftsøkonomiske afskrivninger (bygninger 4 % og inventar 15 %) forøges virksomhedens underskud yderligere:

2009 ændres fra -98.190 kr. til -118.967 kr.

2010 ændres fra -115.522 kr. til -135.542 kr.

2011 ændres fra -91.421 kr. til -120.610 kr.”

SKAT vurderer fortsat, at klagerens virksomhed ikke kan anses som værende en erhvervsmæssig virksomhed i skattemæssig forstand.

SKATs bemærkninger til syn- og skønserklæring og revisors brev:

”Den første hest blev erhvervet i 1992. I årene 1990 – 2007 har der været en mindre produktion af ammekøer og fårehold samt gårdbutik. Siden 2007 har ejendommen alene været drevet som stutteri ifølge skønserklæringen (besvarelse af spørgsmål 1).

Stutteri, produktion af ammekøer, fårehold og gårdbutik er forskellige driftsgrene og resultat heraf skal opgøres særskilt.

Det fremgik ikke hvordan resultat af virksomhed for 1992 – 2006 har været fordelt mellem driftsgrenene og hvor stor del af underskuddet der har vedrørt hestehold/stutteri.

I indsigelsen over forslaget dateret den 5. februar 2013 oplyser revisor intet om de forskellige driftsgrene.

Gamle selvangivelser er rekvireres derfor fra arkiv. 1992 – 1994 er destrueret.

Ifølge materiale for indkomståret 1995 fremgår følgende notat udfærdiget af SKAT om hestehold:

”Der er tale om travheste. Når de har den rigtige alder opstaldes/fodres de på travbanen. Det dækker de fleste af omkostningerne, 48.547 kr.

Disse omkostninger er aktiveret som merværdi på nogle af hestene ([x32], [x42] og [x43] / + 51.000 kr.)

Modellen er anvendt for at følge udviklingen.

Der kan ikke godkendes fradrag for underskud ved drift og tab (hvilket revisor [person2] er klar over).”

Ifølge regnskab for 1996 til og med 2005 fremgår det af revisors erklæring blandt andet at ”omkostninger på travbane er overført til merværdi på travheste”.

Ifølge regnskab for 2007 fremgår det af revisors erklæring blandt andet at ”omkostninger på travbane er overført til kapitalkonto”.

I 1998 er sagen vedr. hestehold gennemgået fra SKAT.

Der er sendt en varsling til skatteyder. Heraf fremgår blandt andet:

”Skattevæsenet kan ikke fremover godkende Deres travstald/hestehold som erhvervsmæssig, hvis det fortsat giver underskud. Jf. statsskattelovens § 6 A, godkendes der ikke fremover fradrag for nogen udgift til hestehold, hvis der er tale om underskud ved hesteholdet. Det betyder, at værdien af hestene skal holdes ude fra den erhvervsmæssige besætningsværdi der primo 1999 godkendes til 274.200 kr.

Ved ansættelsen er henset til at:

1) Der ikke er udsigt til at hesteholdet giver overskud
2) Der har været underskud ved hesteholdet siden starten i 1992
3) Der ikke i 1998 er indløbet præmier, der står i forhold til udgiften
4) Der ikke siden opstart er solgt heste

Der godkendes således fremover ikke fradrag for udgifter til eks. Dyrlægeregninger, foder, følpenge, udstyr til heste m.v. samt udgifter til travløb osv. Man skal opfordre Dem til stadig at føre regnskab for hesteholdet, da De er skattepligtig, hvis hesteholdet et år giver overskud”.

Det fremgår endvidere af sagsnotatet, at revisor [person2] er enig i, at der er tale om en aktivitet, der er skatteansættelsen uvedkommende. Han vil anbefale skatteyder om at hestene tages ud af landbrugsregnskabet.

Det fremgår af regnskabet for 2006, at der er solgt 3 heste til en samlet pris på 22.000 kr. og omkostninger vedr. hestehold er på 57.014 kr. Altså et underskud på 35.014 kr., som ikke er fratrukket.

I regnskabet for 2007 opgøres køb af dyr således:

Indkøb heste

26.548 kr.

Heste overført fra privat til stutteri, 6 stk.

39.000 kr.

køb af dyr

65.548 kr.

En del af omkostninger vedr. husdyr er tilbageført (omkostninger [x4]), 23.686 kr.

I 2008 er der solgt heste for

32.000 kr.

Andre udgifter husdyr

- 130.985 kr.

I alt

- 98.985 kr.

Men da fra 2008 kun er tale om virksomhed vedr. heste er hele underskuddet på – 112.850 kr. vedr. hestehold.

Markdrift:

Indtægt ved markdrift er en selvstændig driftsgren og kan ikke indgå i resultat af hestehold/stutteri.

Uddannelsesbaggrund :

Skatteyder har ingen formel landbrugsuddannelse.

Det har derfor været nødvendigt at anvende professionelle fagfolk til rådgivning – altså en udgift, som påvirker resultatet.

Landbrugsfagligt forsvarligt og sædvanligt:

Henset til, at der har været underskud vedr. hestehold siden 1992 anses der ikke at være tale om landbrugsfaglig forsvarlig og sædvanlig drift.

Driftsmæssige afskrivninger:

De driftsmæssige afskrivninger ifm. Skønserklæringen opgjort til:

Maskiner: Skønnet værdi: 129.400 kr. Lineær afskrivning over 15 år = 6,7 % pr. år

8.630 kr.

Bygninger: Skønnet værdi: 250.000 kr. Lineær afskrivning over 30 år = 3,3 % pr. år

8.300 kr.

I alt

16.930 kr.

Ifølge afgørelse Tfs 2007.157, HD, skal der levnes plads til driftsøkonomiske afskrivninger på 4 % for bygninger og 15 % for inventar.

Dette giver en afskrivning på:

Maskiner: Skønnet værdi: 129.400 kr. x 15 % =

19.400 kr.

Bygninger: Skønnet værdi: 250.000 kr. x 4 % =

10.000 kr.

I alt

29.400 kr.

Altså en højere afskrivning jf. afgørelse Tfs 2007.157.

Regnskab 2008-2013 og budget 2015:

Resultat før afskrivninger er negativt for 2007 – 2011. Resultat for 2012 og 2013 og budget for 2015 er positivt før afskrivninger. Henset til driftsmæssige afskrivninger, som jf. ovenstående kan beregnes til 29.400 kr. årligt (Der er ikke taget hensyn til to halvtage) samt henset til, at salg af planteprodukter er en anden driftsgren vil resultat efter afskrivninger være negativt. Dog er der for 2015 ikke medtaget EU støtte.

Jf. Tfs 2009.320 HD, medfører enkeltstående år med overskud ikke nødvendigvis, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Konklusion:

Skatteyder har siden 1992 haft hestehold, som siden da har givet underskud.

Revisor har anderkendt, at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Skatteyder er vedr. indkomståret 1998 adviseret om dette.

SKAT mener stadig ikke, at der er tale om erhvervsmæssig virksomhed jf. ovenstående.

Der henvises til endvidere til afgørelsen fra SKAT dateret den 3. april 2013 samt brev fra SKAT til Landsskatteretten, dateret den 25. juni 2013, hvor SKAT sender materiale.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens stutterivirksomhed er drevet erhvervsmæssigt.

Der er tale om et erhvervsmæssigt drevet stutteri. SKAT har ikke forholdt sig til, at der har været drift af flere virksomheder undervejs i forløbet, og at der løbende er sket justeringer af de virksomhedsgrene, der har været i drift.

SKATs begrundelse for ikke at anerkende erhvervsmæssig virksomhed er, at virksomheden gennem en periode på 21 år alene har været overskudsgivende i 3 år. SKAT har henvist til SKM2012.674.BR, hvor det fremgår, at rentabilitet er afgørende for, om virksomheden kan anses for at være erhvervsmæssigt drevet fremfor, om der er tale om forsvarlig og professionel drift. Den i dommen omhandlede virksomhed var et rejsebureau. Det er ikke de samme forhold, der skal tillægges vægt, når det skal afgøres, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed for et stutteri som for et rejsebureau.

Praksis er som beskrevet i SKATs styresignal SKM2011.282.SKAT, hvoraf det fremgår, at der skal lægges vægt på, om virksomheden drives teknisk-fagligt forsvarligt, om antallet af heste muliggør en rationel drift, og om virksomheden har mulighed for at opnå et overskud indenfor en årrække.

Den investerede kapital i hestene muliggør, at der på sigt opnås overskud ved driften af stutteri og væddeløbsheste. Ifølge praksis skal der gives rimelig tid til indkøring af en virksomhed, førend denne skal tilsidesættes som skattemæssigt erhvervsmæssigt drevet. Der er frem til 2007 tale om flere forskellige virksomheder. Virksomheden er alene siden 2007 drevet udelukkende som stutteri og væddeløbsheste. Under hensyn til, at det kræver en lang indkøringsperiode før denne type virksomheder høster frugterne af den investerede kapital og arbejdsindsats, bør virksomheden anerkendes som erhvervsmæssigt drevet.

Repræsentanten har desuden anført, at der er vilkår, som er væsentligt forringede siden opstarten af virksomheden. Der gives nu kun opdrætterpræmier i 7 år mod tidligere 12 år. Da der er en indkøringsperiode på 2-4 år inden, at føllene er løbsmodne, medfører dette, at tidshorisonten for at opnå indtjening på de opdrættede føl er væsentligt forringede.

Hvis hestene sælges ud af landet, kan man ikke påregne at modtage opdrætterpræmie. Et eksempel herpå er hesten ”[x39]”. Denne hest blev oprindeligt solgt til [person3], der videresolgte hesten til Norge, hvor den har indløbet præmier for ca. 350.000 kr. Klageren har imidlertid alene modtaget 2.500 kr. i opdrætterpræmie. Var hesten blevet i Danmark, ville præmierne på nuværende tidspunkt have beløbet sig til ca. 32.500 kr.

Afkommene sælges bl.a. gennem træner [person1], via Facebook, auktion på [...], hjemmeside, bekendte m.m.

Målet er at få solgt afkommene hurtigst muligt efter fødslen, uanset at dette medfører, at salgspriserne bliver mindre. Erfaringen viser, at dette i den sidste ende giver det bedste resultat, idet det ikke er muligt for klageren og hans ægtefælle at træne hestene selv. Ved at sælge hestene så tidligt som muligt sparer virksomheden for omkostninger til professionelle trænere, foder og dyrlæge.

På grund af samfundskonjunkturerne har det ikke været muligt at få solgt de seneste 4 travafkom hurtigt, og det har derfor været nødvendigt at afholde udgifterne til træner til foreløbig 3 føl. Der vil dog også komme træningsudgifter vedrørende det 4. føl, som er forsøgt solgt på auktion uden relevante bud.

I april 2013 har klageren solgt ”[x11]” til Finland for ca. 130.000 kr. Endvidere har ”[x11]” i perioden fra den 25. februar til 20. marts vundet 3 travløb med en samlet præmiesum på 22.500 kr., ligesom ”[x12]” har sejret den 27. februar 2013 og derved vundet 5.000 kr. ”[x12]” vandt endvidere den 1. april 2013, men blev dog senere diskvalificeret på grund af påkørsel af konkurrent i sidste sving. Den løb godt, og det tegner lovende for fremtidige løb og eventuelt salg, når den har sejret et par gange mere. Den 4. maj fik den en anden plads og vandt en præmie på 2.500 kr.

Afkommene efter islænderne er endnu ikke sendt til træning. Det forventes, at der kommer større efterspørgsel efter hestene igen, når samfundskonjunkturerne vender. Der er solgt en islænder til 13.000 kr. i forsommeren 2013.

Driften med stutteriet og væddeløbshestene har gennem årene været præget af en del uforudsete hændelser, der har haft indflydelse på indtjeningen i stutteriet.

Hoppen ”[x44]” måtte aflives med tarmslyng i 2007. Klageren købte en hoppe i udlandet for 26.548 kr. i 2007. Der blev afholdt insemineringsudgifter m.m. på ca. 2.000 kr. Hoppen fik et dødfødt hingsteføl i 2008, og hun måtte aflives, da hun "skød" livet ud.

Afkom efter en dyr hingst måtte aflives i 2008, da dette ikke var levedygtigt, ligesom den økonomiske krise for alvor satte ind i 2008.

”[x11]” var i træning, men blev ramt af en længerevarende virus, der ikke kunne medicineres for. Efter raskmelding kom den dog stærkt igen og er som følge heraf nu solgt.

Der er indsendt et avisudklip, hvoraf det fremgår, at træneren udtaler sig positivt om de heste, der avles fra stutteriet.

Af klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse til klagen fremgår, at det fortsat er klagerens opfattelse, at SKM2012.674.BR ikke kan anvendes ved vurderingen af, om stutteriet er drevet erhvervsmæssigt. Stutteri følger samme praksis som landbrug. I landbrugssager skal der foretages en vurdering af, om landbruget drives landbrugsteknisk forsvarligt, og om der er udsigt til et driftsoverskud på omkring 0 kr. efter driftsøkonomiske afskrivninger.

Det er det driftsøkonomiske resultat, der skal lægges til grund, når det vurderes, om en virksomhed giver overskud eller et resultat omkring 0 kr. Det betyder, at skattemæssige dispositioner ikke skal indgå. Der er ikke lavet et driftsøkonomisk regnskab for stutteriet, men derimod et skatteregnskab.

Der kan være forhold, der driftsøkonomisk behandles på en måde, mens det skattemæssigt skal behandles på en anden måde. Man kan derfor ikke ukritisk vurdere, om der er plads til driftsøkonomiske afskrivninger i en indkomst, der er opgjort skattemæssigt.

Der er ikke umiddelbart belæg for SKATs påstand om, at hvis indtægterne ved travafkom skal forøges, vil træningsudgifterne også stige. Dette vil afhænge af de konkrete forhold.

Klagerens repræsentant har fremsendt bemærkninger til syn og skønserklæringen. Af bemærkningerne fremgår blandt andet, at klageren har konstateret, at der ikke i det budget for 2015, som er lagt til grund for skønsmændenes besvarelse er medtaget EU-støtte. Dette vil selvsagt forbedre budget-resultatet for 2015 yderligere med godt 50.000 kr.

Ud fra den afgivne erklæring lægges det til grund for sagen, at klagerens drift af ejendommen med landbrug og stutteri er faglig forsvarligt drevet og at der både i 2009-2011, som i dag er udsigt til at ejendommen vil kunne opnå et driftsmæssigt resultat på 0 kr. eller overskud efter driftsmæssige afskrivninger, og før driftsherreløn og renter.

Klagerens repræsentant har følgende bemærkninger til SKATs bemærkninger til syn- og skønserklæringen:

”SKATs udtalelse forekommer i vidt omfang at være uden sammenhæng med denne sag. Som eksempel indeholder udtalelsen en udførlig omtale af en afgørelse fra 1998, hvor SKAT havde udtalt sig om de fremtidige fradragsmuligheder for underskud. Denne afgørelse skulle angiveligt være godkendt af [...]s daværende revisor.

Den omtalte afgørelse fra 1998 er imidlertid ikke bindende for klageren og bør ikke tillægges nogen værdi i forhold til pågældendes mulighed for at anse virksomheden for at være erhvervsmæssigt drevet med deraf følgende ret til fradrag for underskud.

SKAT fremkommer også med nogle ubegrundede påstande med hensyn til at anse markdriften som en integreret del af virksomheden, klagerens uddannelsesbaggrund, landbrugets forsvarlige drift og omfanget af de driftsmæssige afskrivninger.

Med hensyn til det sidste lægger SKAT tilsyneladende til grund, at TfS 2007.157 HD angivelig skulle fastslå, at der ALTID skal regnes med driftsmæssige afskrivninger på 4 % på bygninger og 15 % på inventar. Til dette bemærkes, at dommen alene angiver, at der i det konkrete tilfælde kunne ansættes en afskrivning som beskrevet. Der er altså ikke tale om, at Højesteret har udstukket en generel regel for opgørelse af driftsmæssige afskrivninger.”

Landsskatterettens afgørelse

Underskud ved drift af en landbrugsejendom er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt driften af ejendommen ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat. I så fald må ejendommen i skattemæssig henseende anses for drevet erhvervsmæssigt, medmindre det må lægges til grund, at driften selv efter en længere årrække ikke har udsigt til at kunne give et regnskabsmæssigt resultat på 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger men før renter. Der henvises til Højesterets dom af 15. april 1994 offentliggjort i TfS 1994.364.

Ved bedømmelsen af, om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges der vægt på, om ejendommen efter driftsmæssige afskrivninger har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

På baggrund af syn- og skønserklæringen må det lægges til grund, at driften er landbrugsfagligt forsvarlig og sædvanlig i forhold til et landbrug med den pågældende størrelse og beskaffenhed.

Det er Landsskatterettens opfattelse ud fra en konkret vurdering, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at antage, at der i de klagebehandlede indkomstår ikke var udsigt til, at virksomheden ville blive overskudgivende. Der er herved især lagt vægt på skønsmændenes svar af spørgsmål 5 i syns- og skønserklæringen.

Der godkendes således fradrag for underskud af virksomheden i indkomstårene 2009-2011.