Kendelse af 20-01-2015 - indlagt i TaxCons database den 03-04-2015

Landsskatterettens afgørelse

Skatteankenævnet har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelsen for 2006, 2007 og 2008.

Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelsen.

Faktiske oplysninger

Klageren var i efteråret 1997 udsat for en alvorlig arbejdsulykke og fik ved afgørelse af 23. maj 2002 tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningen udbetales som en løbende ydelse.

Klageren indbetalte samme år 600.000 kr. på en ratepension.

Indbetalingen fremgår af told- og skattemyndighedernes kontroloplysninger, og der er ved afgørelse af 26. august 2003 fra [by1] Kommune, Skatteafdelingen, givet fradrag for indskud på ordningen med 60.000 kr. Det fremgår af afgørelsen af 26. august 2003, at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år.

I forbindelse med at klagerens bank i 2012 foretog en gennemgang af hans investeringer og økonomiske forhold i øvrigt, gjorde banken klageren opmærksom på, at der efter bankens vurdering, og ved gennemgang af de seneste årsopgørelser fra SKAT, manglede fradrag på årsopgørelserne for flere indkomstår vedrørende ratepension.

Banken opfordrede derfor klageren til at søge assistance hos en revisor

Revisoren fremsendte den 12. september 2012 en anmodning om ekstraordinær genoptagelse vedrørende indkomstansættelserne for 2006 - 2010.

SKAT har oplyst følgende vedrørende selvangivelsesmaterialet for indkomstårene 2002 – 2008:

”[person1] har i årene 2002 – 2006 været omfattet af den udvidede selvangivelse da han ejer en 2-familieejendom, hvor den anden lejlighed er udlejet. For indkomstårene 2007 – 2008 var han omfattet for printselvangivelser.

Indkomståret 2002 – Skatteansættelsen er takseret pga. manglende selvangivelse – Der er i taksationen givet fradrag for 1/10 af indskuddet på ratepensionen. [person1] henvender sig omkring overskud ved udlejning af den anden lejlighed i 2-familiesejendommen.

Indkomstårene 2003 – 2006 – De originale selvangivelser er udfyldt, bl.a. med fradrag for 1/10 af ratepension (dog ikke 2006), overskud af udlejningsvirksomheden og befordringsfradrag. Overskud af udlejning er selvangivet som anden personlig indkomst.

Selvangivelserne for 2003 og 2004 er stemplet modtaget af [by1] Kommune d. 1.4.2004 og d. 27.4.2005. Disse selvangivelser har været genstand for en skattemæssig ligning. For indkomstårene 2003 og 2004 har Skatteforvaltningen i [by1] Kommune nægtet befordringsfradraget, da afstanden var for kort. Befordringsfradraget er i 2003 selvangivet med et beløb, der hverken kan henføres til ligningslovens § 9C eller 9D. Efter [person1]s henvendelse til SKAT er befordringsfradraget d.22.12.2005 godkendt efter ligningslovens § 9D.

Selvangivelserne for 2005 og 2006 er stemplet modtaget af [Skattecentret] d. 31.5.2006 og d. 4.7.2007. Selvangivelsen for 2006 er udfyldt på samme måde som de tidligere års selvangivelser. Blot er der ikke selvangivet et fradrag for ratepension.

Alle selvangivelser fremtræder, som om de er udfyldt af den samme person (samme skrift).

For indkomstårene 2007 og 2008 er der ikke indsendt selvangivelse (omfattet af printselvangivelsesordningen). Skatteansættelsen for 2008 (og 2009) er d. 6.1.2011 forhøjet med ikke selvangivet lejeindtægt.

SKAT har ved afgørelse af d. 13.11.2012 godkendt fradrag for 60.000 i indkomstårene 2009 og 2010. For indkomstårene 2006 -2008 er der ikke godkendt genoptagelse, idet anmodningen er modtaget efter fristen for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Selvangivelsesmaterialet for indkomstårene 2003 – 2006 fremtræder ikke som om skatteforvaltningen i [by1] Kommune skulle have udfyldt selvangivelserne af egen drift. Her er bl.a. henset til, at der foreligger selvangivelser, hvilke tyder på, at [person1] selv på en eller anden måde har sørget for, at der blev indgivet en selvangivelse. Her udover er lejeindtægt ved udlejning af den anden lejlighed i 2-familiesejdendom selvangivet som personligt indkomst og fradrag for befordring er i 2003 selvangivet med et beløb, som hverken kan henføres til ligningslovens § 9 C eller § 9 D. Disse 2 forholder taler imod, at Skatteforvaltningen ved [by1] Kommune skulle have udfyldt selvangivelserne.

Herudover fremtræder selvangivelserne i perioden 2003 – 2006 som udfyldt af samme person – også dem som er indsendt til [Skattecentret] efter SKATs fusion.”

Udover pension har klageren i perioden 2002 - 2011 haft følgende lønindtægt hos [virksomhed1] ApS, [by1]:

2002 56.772 kr.
2003 44.818 kr.
2004 44.818 kr.
2005 49.018 kr.
2006 59.598 kr.
2007 31.752 kr.
2008 0 kr.
2009 3.336 kr.
2010 6.088 kr.
2011 49.740 kr.

Med klagen er fremsendt en lægelig vurdering af 5. januar 1999, hvoraf bl.a. fremgår:

”Helbredsmæssige klager:

Gangbesvær og øget trætbarhed, stort søvnbehov, hukommelsesproblemer og besvær med at overskue komplicerede situationer, koncentrationsbesvær, læsebesvær, hovedpine-tendens, diarre.

...

Sygehistorier

......

Fra 1/ 2 98 genoptog patienten arbejdet i starten 2 timer dagligt, senere lykkedes det ham at komme op på 3 1/2 times arbejde pr. dag.

De seneste måneder har tilstanden været stationær.

......

Patientens søvnbehov er nu 10 til 12 timer i døgnet mod tidligere 5 – 6 timer, og søvnen er overfladisk, så patienten bliver meget træt. Har svært ved at huske og overskue komplicerede situationer, som han kunne tidligere. Føler derfor ikke, at han længere er i stand til at være med i hurtige omstillinger, planlægning for andre og klare ledelsesfunktioner. Har svært ved at koncentrere sig om at læse, når han bliver træt. Får ligeledes let hovedpine ved træthed.

...

Vurdering

Patienten kan forståeligt nok ikke genoptage sit tidligere arbejde, og det kan dog også blive spørgsmål om patienten fremover vil kunne klare en fuld arbejdsdag. Selv ønsker han hjælp til at kunne ernære sig inden for chauffør-faget og dette lyder ifølge ortopædkirugerne til at være en realistisk vurdering. Inden vi går ind i en sådan sag, mener jeg dog, vi bør forhøre egen læge, om følgerne efter ulykkestilfældet kræver specialindretning af bilen.”

Der er endvidere indsendt lægeerklæring af 4. september 2014 fra klagerens egen læge, hvoraf følgende fremgår:

”Henvender sig for at få dokumentation for koncentrations og læsebesvær. Det drejer sig om i forvejen bestående ordblindhed forværret af svær ulykkestilfælde, hvor der udover de svære legemlige skader kom koncentrationsbesvær, træthed og læsebesvær.

Får pga. de samlede følger førtidspension.”

Endvidere er fremlagt statusattest af 6. december 1999, hvoraf det fremgår, at erhvervsevnetabet tidligere er vurderet nedsat til over halvdelen, samt at der forsat er koncentrationsbesvær, hukommelsesbesvær og træthed.

Endelig er fremlagt statusattest af 27. februar 2002, vedrørende fastlæggelse af stationærtidspunktet, som endnu ikke kan fastlægges. Det fremgår heraf, at tilstanden må betragtes som vedvarende og i hvert fald ikke vil forbedres.

SKAT har afvist at genoptage klagerens skatteansættelse for 2006 -2008, idet anmodningen er modtaget efter fristen for genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26.

Skatteankenævnets afgørelse

SKATs afgørelse stadfæstes.

Den ordinære frist for genoptagelse af skatteansættelsen fremgår af skatteforvaltningslovens § 26. I henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, skal en skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat, senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Anmodningen om genoptagelse vedrørende indkomstårene 2006, 2007 og 2008 er indgået efter den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, hvorfor fristen for ordinær genoptagelse er overskredet.

Nævnet skal herefter vurdere hvorvidt anmodningen om genoptagelse kan anses for omfattet af reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8. Efter en gennemgang af de i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7 oplistede objektive betingelser, finder Skatteankenævnet ikke at forholdet er omfattet heraf.

Nævnet har herefter vurderet hvorvidt forholdet kan anses for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, der er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, at told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige kan give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder. Bestemmelsen indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret vurdering af forholdene.

Det følger af lovforslag nr. 175 af 12. marts 2003 til lov nr. 410 af 2. juni 2003, samt Processuelle regler for SKATs opgaver, afsnit A.A.8.2.3.10, at glemte fradrag ikke hjemler genoptagelse efter bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 8.

Der er herefter ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, trods de fremlagte oplysninger om arbejdsulykke m.m.

Der er ved denne vurdering henset til, at klageren, trods sin arbejdsulykke, har været i stand til at have en lønindkomst, samt at klageren siden arbejdsulykken selv har udfyldt sin selvangivelse, herunder rettet henvendelse til skattemyndigheden.

Klagerens opfattelse

Anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2006, 2007 og 2008 skal imødekommes.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

SKAT lægger udelukkende vægt på, at loven ikke anser glemte fradrag for sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af indkomstansættelserne for 2006 til 2008.

SKAT glemmer at fokusere på det forhold, at klageren tidligere har været udsat for en meget alvorlig arbejdsulykke, der har medført invaliditet, der kan sidestilles med alvorlig sygdom.

Ulykken medførte bl.a. hjerneskade, der f.eks. giver sig udslag i, at klageren har udtalte problemer med at læse og forstå det skrevne, han har koncentrationsbesvær og som følge af disse vanskeligheder kan han ikke forstå de fremsendte årsopgørelser og eventuelle meddelelser fra SKAT.

Af Den Juridisk Vejledning, som SKAT henviser til, fremgår følgende:

”Tilladelse til ekstraordinær genoptagelse af indkomst- og ejendomsværdiansættelser efter SF § 27, stk. 1, nr. 8, er betinget af, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan medføre ændring af en ansættelse. Det kan eksempelvis være myndighedsfejl, svig fra tredjemand eller helt særlige uforudsigelige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige, herunder alvorlig sygdom.”

Selv om der hverken er tale om myndighedsfejl eller svig fra tredjemand, vil bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8 kunne medføre genoptagelse i andre situationer, der kan kvalificeres som ”særlige omstændigheder”.

For eksempel vil alvorlig sygdom, der har været årsag til mangelfulde eller misvisende skatteansættelser, kunne medføre tilladelse til ekstraordinær genoptagelse. Se SKM 2006.467.LSR og SKM 2006.412.LSR, hvor genoptagelse er tilladt. I øvrigt vil helt uforudsigelige konsekvenser, der ikke beror på klageren selv, kunne medføre ekstraordinær genoptagelse.

Det skal atter understreges, at klageren for årene frem til 2005 havde god hjælp af skatteforvaltningen ved [by1] kommune, idet skatteadministrationen hvert år sørgede for at fradrag blev påført selvangivelsen. Ved fusion med SKAT – overgang til staten – ophørte denne service beklageligvis, en service som klageren ikke var bevidst om, begrundet i hans sygdom.

Klagerens lønindkomst er erhvervet som led i arbejdsprøvning og skånejob.

Da klageren var i kontakt med de sociale myndigheder for at blive udredt for arbejdsevne og tildeling af pension, blev der den vej igennem også taget kontakt til skatteadministrationen for at få selvangivelserne bragt i orden. Det var en naturlig del af socialrådgivernes virke, da man jo dengang så på det hele menneske og var ham behjælpelig på flere fronter.

Hvordan SKAT kan anføre i afgørelsen af 13. november 2012, at skatteyder selv har taget initiativ til at få selvangivelserne for årene forud for 2006 udfyldt og indsendt er en hypotese. SKAT må fremlægge dokumentation for denne påstand.

SKAT henviser alene til Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2006, offentliggjort som SKM 2006.467.LSR, hvor man imødekom ekstraordinær genoptagelse begrundet i skatteyderens psykiske sygdom.

SKAT undlader at henvise til landsskatterettens afgørelse af 23. maj 2006, offentliggjort som SKM 2006.412.LSR. Her imødekom landsskatteretten også ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten anførte bl.a.

”Efter en konkret vurdering af klagerens forhold foreligger der sådanne særlige omstændigheder, der efter dagældende skattestyrelseslovs § 35, stk. 1, nr. 8 kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen. Det anses for sandsynliggjort, at den foretagne taksation af klagerens indkomst har medført en åbenbar urimelig skatteansættelse, når der henses til de foregående og det efterfølgende års selvangivne overskud af virksomhed. Når der yderligere lægges vægt på klagerens personlige forhold, er der grundlag for at imødekomme klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelse.”

I nærværende sag kan det også klart fastslås, at det manglende fradrag på 60.000 kr. for hvert af årene 2006, 2007 og 2008 har medført en urimelig skatteansættelse, henset til de foregående og de efterfølgende års skatteansættelser samt [person1] alvorlige arbejdsulykke, der medførte mentale problemer, som er dokumenteret ved kopi af den lægelige vurdering af 30. juli 1999, hvor det fremgår, at [person1] klager over problemer med at læse og koncentrere sig.

Retsmøde den 1. december 2014

Klageren har på retsmødet forklaret, at han i forbindelse med udfyldelsen af selvangivelsen for 2006 personligt mødte hos SKAT i [by2] for at få hjælp hertil. SKAT i [by2] henviste ham til Borgerservice i [by3]. Klageren kørte herefter til Borgerservice i [by3], som herefter oplyste, at han skulle tale med SKAT i [by2]. Borgerservice i [by3] lånte ham herefter en telefon, så han kunne ringe til SKAT i [by2]. Her fik han oplyst, at alt var som det skulle være.

Ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2006 og 2007 henvendte han sig telefonisk til henholdsvis SKAT i [by4] og SKAT i [by5], fordi han ikke kunne forstå, at han skulle betale så meget tilbage i skat.

Han fik oplyst, at indbetalingerne på pensionskonti automatisk blev indberettet til SKAT, når de var indbetalt på en bankkonto.

Han havde formentlig ikke forklaret sig godt nok.

Klageren har vanskelig ved at læse og skrive, og fik i forbindelse med erstatningssagen hjælp af sin svoger. Klageren faxede brevene fra myndighederne til sin svoger, som så havde læst dem højt for ham, mens han fulgte med i brevene.

Landsskatterettens afgørelse

Der er anmodet om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som har følgende ordlyd:

”Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige give tilladelse til ændring af ansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal den skattepligtige anmode om genoptagelse senest seks måneder efter, at han er kommet til kundskab om det forhold, som begrunder en ændret ansættelse. Der kan efter bestemmelsen ses bort fra fristen, såfremt der foreligger særlige omstændigheder.

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 27, stk. 1, nr. 8 (lovforslag nr. 110 af 24. februar 2005), at bestemmelsen er en videreførelse af § 35. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 35 (indsat ved lov nr. 410 af 2. juni 2003), jf. lovforslagets § 1, nr. 2, fremgår bl..a.:

”(...)

Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder.

(...)

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den skattepligtige har glemt et fradrag, eller hvor skattemyndighederne har fortolket lovgivningen forkert, medmindre myndighederne i den forbindelse har handlet ansvarspådragende.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen

(...)”

Landsskatteretten lægger ud fra de foreliggende oplysninger og forklaringer til grund, at klageren ikke på egen hånd har selvangivet fradraget i indbetalingsåret 2002, idet klageren ikke indgav selvangivelse, og at fradraget således er foretaget på foranledning af den daværende skatteafdeling i [by1] Kommune.

Hvorvidt fradraget i 2003 – 2005 er sket på foranledning af samme skatteafdeling kan hverken be- eller afkræftes ud fra de i sagen foreliggende oplysninger.

Det følger af sagens oplysninger, herunder i skatteforvaltningens brev af 26. august 2003, at klageren har været berettiget til at fradrage 60.000 kr. hvert år i perioden 2002 – 2009.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, lægger til grund, at klageren har henvendt sig til SKAT, som forklaret på retsmødet.

Klageren har dermed ikke forholdt sig passiv ved modtagelsen af årsopgørelsen for 2006 – 2008, i modsætning til eksempelvis SKM2014.332.VLR og SKM2013.739.ØLR, men har henvendt sig til SKAT med en indsigelse til ansættelsen af den skattepligtige indkomst, som imidlertid ikke har været tilstrækkelig konkretiseret. Dette findes at være begrundet i klagerens sygdomsforløb og konsekvensen heraf med hukommelses- og læsevanskeligheder m.v. som følge af arbejdsulykken. Klageren anses ligeledes som følge af ulykken og sygdomsforløbet at have været ude af stand til at indgive korrekt selvangivelse.

Henset til, at klageren på dette tidspunkt kunne have bedt om genoptagelse, ligesom SKAT kunne have vejledt klageren herom, samt at fejlen i ansættelsen af den skattepligtige indkomst forholdsvist nemt, i hvert faldt ved klagerens henvendelse til SKAT i 2006, kunne være konstateret ved et opslag på selvangivelsen for 2005, finder disse medlemmer ud fra en konkret vurdering, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelser efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, er til stede. Der er herved også lagt vægt på, at der er tale om betydelige beløb, der må anses at have væsentlig betydning for klageren, ligesom det som følge af klagerens sygdomsforløb og bivirkningerne af ulykken og kontakten med myndighederne anses for urimeligt at fastholde ansættelserne. Af samme årsag bortses der fra fristen i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 2, sidste punktum.

Der foreligger således sådanne særlige omstændigheder, der fører til, at det må anses for urimeligt at opretholde ansættelserne for de pågældende indkomstår. Uagtet at det underliggende materielle forhold vedrører fradrag for indbetaling på en ratepension, kan situationen efter disse retsmedlemmers opfattelse ikke blot karakteriseres som glemte fradrag.

Et retsmedlem bemærker, at Landsskatteretten i to kendelser af henholdsvis 24. maj 2006, SKM 2006.467, og 23. maj 2006, SKM 2006.412, har fundet at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at der var grundlag for en genoptagelse af skatteansættelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Begge kendelser adskiller sig fra klagerens forhold, idet Told- og Skatteforvaltningen i begge sager havde foretaget en åbenbar urimelig skønsmæssig ansættelse, dels vedrørende et påstået aktiesalg, dels vedrørende overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed, som i kombination med den skattepligtiges personlige forhold gjorde, at Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var til stede.

Klagerens anmodning vedrører alene glemte fradrag for indbetaling på en pensionsordning.

Dette medlem finder efter en samlet vurdering derfor ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Der er lagt vægt på, at klageren enten selv eller ved hjælp fra den daværende skatteafdeling i [by1] Kommune har selvangivet fradraget i 2003 – 2005, og at der ikke er sket nogen ændring i klagerens forhold fra 2005 til 2006. Det forhold, at den personlige ligning overgår fra kommunen til staten kan ikke alene begrunde en ekstraordinær genoptagelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet.

Den påklagede afgørelse ændres herefter, hvorefter Landsskatteretten pålægger SKAT at genoptage skatteansættelsen for 2006 – 2008.