Kendelse af 25-07-2014 - indlagt i TaxCons database den 09-08-2014

Sagens emne

SKAT har ikke genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 2004 og 2005

Skatteankestyrelsen foreslår, at SKATs afgørelse stadfæstes.

Faktiske oplysninger

SKAT har via kontroloplysninger konstateret, at der i 2004, 2005 og 2006 var sket et betydeligt salg af varer på internetauktionen [internetauktion] i klagerens navn.

SKAT har ud fra udskrifter fra [internetauktion] opgjort en omsætning i klagerens navn i 2004 på i alt 448.395 kr.

Klageren havde ikke selvangivet indkomst fra salg via [internetauktion], og som følge deraf foretog SKAT en ændring af klagerens skatteansættelse for 2004, og ansatte overskud af virksomhed vedrørende salget til 258.400 kr. i 2004. Beløbet fremkom således:

Beregnet omsætning

448.000 kr.

Beregnet omsætning ekskl. moms

358.400 kr.

Skønsmæssigt fradrag for fragt, gebyr m.v.

100.000 kr.

Skattepligtig fortjeneste

258.400 kr.

Klageren har overfor SKAT anført, at det ikke var hende, der havde forestået salget, men at salget fandt sted for firmaet [virksomhed1] ApS. Dette selskab var ejet af hendes daværende samlever, og klageren har oplyst, at hun var ansat i selskabet.

Årsagen til, at salget blev foretaget i klagerens navn, var efter klagerens oplysninger, at samleveren havde brugt klagerens brugernavn til at sælge på [internetauktion], da klageren havde fået gode bedømmelser ved tidligere handler.

SKAT har anført, at det fremgik af klagerens kontoudtog, at der var en del indsætninger vedrørende salg på [internetauktion], idet der var refereret til det auktionsnummer, der var blevet anvendt ved handlen på [internetauktion]. Endvidere var en del af indsætningerne identificeret ved navne.

Herudover var der indsætninger, hvor der var refereret til numre, der ikke umiddelbart kunne identificeres med kontroloplysningerne, samt en del indbetalinger pr. check.
SKAT har beregnet, at der var tale om indsætninger på ca. 53.000 kr. i 2004.

Det fremgik desuden af kontoudskrifterne, at der var blevet betalt gebyr til [internetauktion] og diverse portoudgifter, og at disse udgifter var blevet refunderet af [virksomhed1] ApS.

Klageren har endvidere en bankkonto hos [finans1], hvor der i 2004 er oparbejdet et indestående på 182.053 kr.

Klagerens tidligere samlever [person1] har oplyst over for SKAT, at klagerens brugernavn blev anvendt i selskabet. Han har endvidere oplyst, at gebyr til [internetauktion] og porto blev betalt med klagerens Visakort og efterfølgende refunderet af selskabet.

Desuden har den tidligere samlever oplyst, at der ikke er indgået nogen indtægter tilhørende selskabet på klagerens konto. Alle selskabets indtægter gik direkte til selskabets konti, og eventuelle indtægter på klagerens konti tilhørte klageren selv.

Kontoudskrifterne for 2005 viste indsætninger fra salg på [internetauktion] med ca. 169.000 kr. Der var desuden afholdt udgifter til gebyr og porto, men disse udgifter ses ikke at være blevet refunderet af [virksomhed1] ApS.

Klageren har oplyst over for SKAT, at salget på [internetauktion] i 2005 skete i personligt regi. Der var ikke selvangivet indtægter herfra i 2005 og ikke ført nogen form for regnskab.

Som følge af de konstaterede indsætninger fra salg via [internetauktion] forhøjede SKAT klagerens indkomst skønsmæssigt med 100.000 kr. for 2005, idet der blev godkendt fradrag for 63.000 kr., som udgift til gebyrer, frimærker, porte samt køb af 6 hjørnespa-bade.

Klageren påklagede SKATs afgørelse vedrørende indkomståret 2004 til skatteankenævnet, som ved afgørelse af den 20. maj 2009 stadfæstede SKATs afgørelse. Afgørelsen for indkomståret 2005 blev ikke påklaget.

Efter skatteankenævnets afgørelse blev klageren sigtet og tiltalt for skatte – og bidragssvig for 2005 og 2004 samt momsunddragelse vedrørende afgiftsperioden 1. januar – 31. december 2005. Ved dom af den 16. oktober 2012 blev klageren frifundet for momsunddragelse, som følge af anklagemyndighedens påstand om frifindelse. Efterfølgende blev sigtelsen for skatte- og bidragssvig opgivet.

Den 13. december 2012 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelserne for 2004 og 2005 som følge af frifindelse for momsunddragelse samt tiltaleopgivelsen for skatteunddragelse.

SKATs afgørelse

Klagerens anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen er omfattet af reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8.

Der ses ikke at foreligge omstændigheder, der opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse.

Det forhold, at klageren er blevet frifundet i straffesagen, er ikke ensbetydende med, at klageren skattemæssigt også skal fritages for beskatning, da byrettens dom alene har vedrørt den strafferetlige vurdering af forholdet.

Den tidligere fastsatte forhøjelse af indkomsten blev stadfæstet af skatteankenævnet, og klageren burde havde påklaget skatteankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, såfremt afgørelsen ikke kunne accepteres.

De forhold, som klageren nu anfører som grundlag for genoptagelse og ændring af skatteansættelsen, har klageren ligeledes fremført i forbindelse med sagens behandling ved skatteankenævnet, og det forhold, at klageren har troet, at en ændring af skatteansættelsen forudsatte en frifindelse rent strafferetligt, er ikke en særlig omstændighed omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8.

Der foreligger således ikke grundlag for at imødekomme ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for 2004 og 2005.

Klagerens opfattelse

Skatteansættelserne skal genoptages.

Efter at klageren fik afgørelsen fra skatteankenævnet vedrørende den skønsmæssige forhøjelse af indkomsten, meddelte klageren SKAT, at hun ønskede at søge om gældssanering. Få dage efter blev klageren sigtet for skatte- og bidragssvig.

Hverken politiet eller sagsbehandleren ved SKAT oplyste klageren om, at hun skulle klage over afgørelse fra skatteankenævnet til Landsskatteretten. Og klageren var overbevist om, at ”løbet var kørt”, når hun var blevet sigtet, og derfor anså klageren det end ikke som en mulighed at klage.

Det forhold, at klageren ikke klagede over skatteankenævnets afgørelse, medfører nu, at SKAT fastholder sin oprindelige ansættelse til trods for, at straffesagen blev frafaldet. SKATs begrundelse er, at straffesagen og skattesagen intet har med hinanden at gøre.

Sigtelsen i straffesagen blev frafaldet, da der blev fundet en mappe med bilag fra klagerens tidligere samlevers firmas, hvoraf det klart fremgår, at indtægterne fra salg på [internetauktion] indgik på firmaets konto. Ligeledes er der bilag, som beviser, at løn og udlæg for porto og salgsgebyrer er oveført til klagerens konto.

SKAT har tidligere oplyst, at bevisbyrden påhvilede klageren, eftersom salget på [internetauktion] var foregået i hendes navn. Det forekommer dog umuligt for klageren at bevise yderligere, at hun ikke har foretaget sig noget ulovligt men blot har lavet sin daværende kæreste benytte hendes brugernavn på [internetauktion]. Dette var måske naivt, men der er fremlagt kontoudtog m.v., der dokumenterer forholdet, og klageren havde aldrig troet, at det skulle have så dramatiske konsekvenser for hende.

I medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der sker genoptagelse af skatteansættelsen, hvis særlige omstændigheder taler for det. Sådanne særlige forhold kan eksempelvis være, når der ikke er noget at bebrejde den skattepligtige, eller hvis der er begået myndighedsfejl.

Sagsbehandleren fra SKAT udlod på trods af udsagn ved et møde med klageren den 20. august 2008, at bede klagerens daværende samlever om dokumentation. Ligeledes ville sagsbehandleren ikke acceptere et udsagn fra samleveren, som bekræftede, at klageren ikke havde haft noget med det økonomiske i firmaet at gøre. SKAT ville alene acceptere dette, hvis det blev underbygget af et regnskab.

Klageren er ikke bekendt med, hvorfor firmaet blev lukket, men uanset hvordan det skete, må det være åbenlyst, at en tidligere ejer af et selskab kan blive bedt om dokumentation i en sag, som har så store konsekvenser for et andet menneske.

Det må anses som et helt særligt forhold, der ikke kan bebrejdes klageren, at de myndighedspersoner, der har været involveret i sagen, ikke har givet tilstrækkelig information om proceduren ved skattesager. Klageren havde ikke billig adgang til internettet i 2008, og havde dermed ikke de samme muligheder som nu for at søge efter informationer, der vedrører skatteret.

Frem til juli 2012 boede klageren alene i sit eget hus og måtte kæmpe gevaldigt for at få det hele til at hænge sammen økonomisk blandt andet på grund af SKATs lønindeholdelse. Klageren håber derfor, at der kan tages hensyn til de menneskelige konsekvenser, dette langvarige forløb har haft. Der er et stort pres, og der har været tider, hvor klageren var tæt på at kapitulere, da hun synes, det var en kamp, som hun aldrig kunne vinde. Da klageren imidlertid er en fighter, føler hun sig nødsaget til at gøre opmærksom på urimeligheden i denne sag.

Af samme årsag har klageren skrevet et brev til skatteministeren, som dog valgte at lade en ansat fra SKAT besvare hendes henvendelse. Svaret indikerer med al ønskelig tydelighed, at toppen i SKAT ikke mener, de er ansvarlige for, hvad menige skattemedarbejdere foretager sig. Svaret fremstår arrogant, og SKAT benyttet blot lejligheden til endnu engang at fralægge sig ethvert ansvar, da der i svaret henvises til, at klageren og den tidligere samlever selv burde have vurderet, hvordan firmaets skattebetalinger blev afholdt.

Der er således følgende grunde til, at skatteansættelsen skal genoptages:

Klageren har aldrig tjent en krone på det salg, SKAT hævder, hun er ansvarlig for.
Der er adskillige beviser for, at det var [virksomhed1] ApS’ salg og ikke klagerens.
Ved at opgive straffesagen har SKAT erkendt, at de har taget fejl.
Det er ikke etisk korrekt at straffe et menneske resten af livet for én lille forseelse.
SKATs medarbejdere har undladt at udbede sig vigtig dokumentation i sagen.

Der foreligger modsat ingen grunde til, at skatteansættelse ikke skal genoptages.

Ved retsmødet i Landsskatteretten har klageren anført blandt andet, at hun aldrig har modtaget de penge, hun er blevet beskattet af. SKAT har udelukkede valgt at lægge de oplysninger, hendes tidligere kæreste er kommet med, til grund, også selvom hun har oplyst, at pengene ikke er hendes. Klageren har forsøgt at fremskaffe dokumentation, der kan understøtte hendes forklaring, men den mappe med bilagsmaterialer, der kan vise, at pengene aldrig er indgået på hendes konti, er bortkommet hos klagerens tidligere advokat.

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, såfremt en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-7, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 8.

En ansættelse kan kun foretages efter § 27, stk. 1, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis særlige omstændigheder taler derfor. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, var den 1. maj 2008 for indkomståret 2004 og den 1. maj 2009 for indkomståret 2005. Klagerens genoptagelsesanmodning blev indgivet den 13. december 2012, og fristen for ordinær genoptagelse er således overskredet for begge indkomstår. Herefter vil der alene kunne ske genoptagelse, såfremt en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

To af retsmedlemmerne, herunder retsformanden, udtaler følgende:

Der ses ikke at foreligge nogle af de objektive genoptagelseskriterier, som anført i bestemmelsens nr. 1-7, og der foreligger ligeledes ikke sådanne særlige omstændigheder, at genoptagelse kan imødekommes efter bestemmelsens nr. 8.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at skatteankenævnet den 20. maj 2009 traf afgørelse i klagerens sag vedrørende forhøjelse af virksomhedsindkomst for indkomståret 2004, og der blev ved afgørelsen givet klagevejledning til Landsskatteretten. Klageren påklagede ikke skatteankenævnets afgørelse.

Der er endvidere lagt vægt på, at der ikke ses at være fremkommet nye faktiske oplysninger, som ikke har været tilgængelige ved behandlingen af de oprindelige skattesager. Det forhold, at tiltalen i den afledte straffesag er blevet opgivet medfører ikke, at der derved automatisk er grundlag for at genoptage skatteansættelsen. Dette skyldes, at der er væsentlig forskel på den bevisbyrde, der skal løftes, for at der kan ske domfældelse i en straffesag, og de beviskrav, der er i forhold til en skattemæssig vurdering af, om en person skal anses for skattepligtig af en indtægt.

På baggrund heraf anses det for berettiget, at SKAT ikke har genoptaget skatteansættelserne for 2004 og 2005 ekstraordinært, og disse retsmedlemmer stemmer derfor for, at afgørelsen stadfæstes.

To af retsmedlemmerne udtaler følgende:

SKAT har lagt de oplysninger, som den tidligere samlever er kommet med, til grund uden at have undersøgt nærmere, om oplysningerne var korrekte, eller om der var andre, der kunne bidrage til sagens oplysning.

Dette sammenholdt med klagerens forklaring over for Landsskatteretten medfører, at disse to retsmedlemmer stemmer for, at pålægge SKAT at genoptage skatteansættelserne.

Da der foreligger stemmelighed er retsformandens stemmer afgørende, og derfor stadfæstes afgørelsen.