Kendelse af 18-03-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-04-2015

Sagen drejer sig om, hvorvidt nettotab på rente- og valutaswaps i danske kroner, tjekkiske koruna og schweizerfranc på i alt 1.811.016 kr. har tilknytning til klagerens landbrugsvirksomhed med den virkning, at tabet kan fratrækkes ved opgørelsen af virksomhedens skattemæssige resultat.

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for nettotab

på rente- og valutaswaps på 1.670.801 kr. efter fradrag

af beskattet nettogevinst i tidligere år på 140.216 kr.

Landsskatteretten nedsætter skatteankenævnets afgørelse med

beskattet gevinst i 2004 på166.090 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren driver landbrugsvirksomhed med mælkeproduktion og planteproduktion. Landbrugsvirksomheden drives fra flere ejendomme. [adresse1] er købt pr. 12. februar 1981 (69 hektar), [adresse2] er købt pr. 1. august 1997 (27 hektar), [adresse3] er købt pr. 15. juni 2006 (6 hektar), og [adresse4] er købt til overtagelse den 1. februar 2008 (32 hektar).

Omsætningen udgjorde ifølge virksomhedsregnskabet for 2008 i alt 5.249.954 kr. før EU-tilskud, heraf udgjorde indtægter ved salg af mælk, kvæg og planteprodukter hhv. 4.805.364 kr., 115.415 kr. Resultatet før renter udgjorde 1.948.793 kr., og efter renter m.v. udgjorde resultatet -4.565.592 kr. Renteudgifterne netto udgjorde -6.504.463 kr. Nettorenteudgifterne er specificeret således:

Renteindtægter

69.425 kr.

Renteudgifter

-1.220.554 kr.

Anden kapitalindkomst

-5.353.334 kr.

-6.504.463 kr.

Renteudgifterne på -1.220.554 kr. er specificeret således:

Rente [finans1]

-71.093 kr.

Rente realkreditinstitut. fremmed valuta, fast rente

-282.223 kr.

Rente pengeinstitut, danske kroner, variabel rente

-484.424 kr.

Rente kassekredit

-48.388 kr.

Rente udlandslån, variabel rente

-335.269 kr.

Rente diverse kreditorer

-523 kr.

-1.221.920 kr.

Periodisering af renteudgifter

1.366 kr.

-1.220.554 kr.

Anden kapitalindkomst i virksomhed på -5.353.334 kr. er specificeret således:

Løbende udbetalinger vedrørende valutaterminsforretninger

-3.713.308 kr.

Realiseret fortjeneste ved lukning af renteswap indgået i 2007

603.680 kr.

Kursregulering af udlandslån

-7.882 kr.

Statusforskydninger terminsforretninger

174.362 kr.

Statusforskydninger renteswap

-2.414.697 kr.

Kursregulering realkreditlån i euro

4.511 kr.

-5.353.334 kr.

Statusforskydningen på -2.414.697 kr. er fremkommet som forskellen mellem en værdi pr. 31. december 2007 på -128.098 kr. og en værdi pr. 31. december 2008 på -2.542.795 kr.

Værdien af klagerens landbrugsvirksomhed har i 2008 ændret sig fra 10.210.000 kr. til 16.166.200 kr. Ændringerne skyldes primært, at klageren i 2008 solgte og købte fast ejendom, hvorfor der er tale om en nettoændring, som er sammensat således:

Værdi af fast ejendom pr. 1. januar 2008

10.212.900 kr.

”Nybyggeri” (køb – salg)

3.639.831 kr.

Forbedring af driftsbygninger

1.312.292 kr.

Værdiændring fast ejendom

1.001.177 kr.

Værdi af fast ejendom pr. 31. december 2008

16.166.200 kr.

Prioritetsgæld og bankgæld m.v. i virksomheden var pr. 31. december 2008 og pr. 31. december 2007 sammensat således:

31. december

2008

31. december

2007

DLR 19,044 %, inkonvertibelt kontant lån i danske kroner

-88.793 kr.

-109.116 kr.

DLR 10 %, inkonvertibelt obligationslån i danske kroner

-442.149 kr.

-484.098 kr.

[finans1] eurolån, F1 variabel rente, opr. hovedstol 751.900 euro

-5.602.106 kr.

-5.606.618 kr.

Kursregulering

99.828 kr.

153.845 kr.

Realkreditlån, i alt

6.232.876 kr.

6.353.677 kr.

Bankgæld og anden gæld er specificeret således:

31. december

2008

31. december

2007

[finans2] (vedrørende valutaterminsforretninger), optaget i

november 2008

-4.710.054 kr.

0 kr.

[finans2] (vedrørende swaps)

10 kr.

9 kr.

[finans2] (vedrørende billån)

-121.538 kr.

-170.595 kr.

Udlandslån i euro (885.600 euro til kurs 745,00)

-6.598.251 kr.

0 kr.

-10.889.853 kr.

-170.586 kr.

Den 23. marts 2009 indfriede klageren [finans1] eurolån, F1, samt udlandslånet i euro. Klageren finansierede indfrielsen ved optagelsen af et nyt DLR-eurolån på 752.000 euro af typen F1 og et nyt DLR-eurolån på 1.932.900 euro af typen F1.

Klageren havde privat gæld, som ikke er medtaget i virksomheden, herunder et privat lån i euro med en restgæld pr. 31. december 2008 på 7.000.000 kr.

I indkomståret 2007 indgik klageren 4 swapaftaler med [finans2], hvoraf 1 aftale er afsluttet i 2007. I indkomståret 2008 indgik klageren 3 nye swapaftaler med [finans2]:

1. Aftale W010112

20-årig renteswap, som er indgået den 21. februar 2007 med en teknisk hovedstol i begge ben på 5.500.000 kr. Aftalen blev afsluttet før tid den 30. maj 2008 med gevinst for klageren på 325.000 kr. Klageren skulle modtage en variabel ”rente” fastsat efter DKK-CIBOR DKNA13, og klageren skulle til [finans2] betale en fast ”rente” på 4,66 % p.a.

2. Aftale W0l5970

10-årig renteswap, som er indgået den 13. august 2008, med teknisk hovedstol i begge ben på 5.000.000 kr. Klageren skal i henhold til aftalen modtage en 3-måneders variabel ”rente” fastsat efter DKK-CIBOR-DKNA13 og klageren skal til [finans2] betale en 3-måneders fast ”rente” på 4,97 %.

3. Aftale W015365

10-årig renteswap, som er indgået 30. maj 2008, med teknisk hovedstol i begge ben på 5.500.000 kr. Klageren skal i henhold til aftalen modtage en variabel 3-måneders ”rente” fastsat efter DKK-CIBOR-DKNA13 og klageren skal til [finans2] betale en kvartalvis fast ”rente” på 4,970 %.

4. Aftale W011937/W012994

3-årig valutaswap W011937, som er indgået den 10. juli 2007. Det ene ben i valutaswappen er en teknisk hovedstol på 19.282.684,15 tjekkiske koruna (CZK). Det andet ben i valutaswappen er en teknisk hovedstol på 5.000.000 kr. Klageren skal til [finans2] betale en variabel 3-måneders ”rente” med tillæg af 0,2 % af den tekniske hovedstol på 19.282.6844,15 tjekkiske koruna. [finans2] skal til klageren betale en 3-måneders variabel ”rente” fastsat efter DKK-CIBOR-DKNA13.

Den 19. oktober 2007 blev valutaswap W011937 lukket i forbindelse med indgåelse af en ny 3-årig valutaswap W012994.

Det ene ben i swap W012994 er en teknisk hovedstol på 1.166.861 schweizerfranc (CHF). Det andet ben i swappen er en teknik hovedstol i danske kroner på 5.000.000 kr. Klageren skal i henhold til aftalen modtage en variabel 3-måneders ”rente” fastsat efter DKK-CIBOR-DKNA13 af den tekniske hovedstol i danske kroner, og klageren skal til [finans2] betale en variabel 3-måneders ”rente” med tillæg af 0,20 % fastsat efter CHF-LIBOR-BBA af den tekniske hovedstol i schweizerfranc.

5. Aftale W012040/W012995

W012040 er en 3-årig valutaswap, som er indgået den 13. juli 2007. Det ene ben i swappen er en teknisk hovedstol på 19.025.875,19 tjekkiske koruna. Det andet ben i swappen er en teknisk hovedstol på 5.000.000 kr. I henhold til aftalen skal klageren til [finans2] betale en 3-måneders variabel ”rente” med tillæg af 0,20 % af den tekniske hovedstol på 19.025.875,19 tjekkiske koruna. [finans2] skal til klageren betale en variabel ”rente” i danske kroner fastsat efter DKK-CIBOR-DKNA13.

Den 19. oktober 2007 blev aftalen lukket ned samtidigt med, at klageren indgik valutaswap W012995.

Det ene ben i swap W012995 er en teknisk hovedstol på 1.184.834 schweizerfranc. Det andet ben i swappen er en teknisk hovedstol i danske kroner på 5.000.000 kr. Klageren skal i henhold til aftalen modtage en variabel 3-måneders ”rente” fastsat efter DKK-CIBOR-DKNA13 af den tekniske hovedstol i danske kroner og skal til [finans2] betale en 3-måneders variabel ”rente” med tillæg af 0,2 % fastsat efter CHF-LIBOR-BBA af den tekniske hovedstol i schweizerfranc. Aftalen skal udløbe den 30. juni 2010.

6. Aftale W014252

3-årig valutaswap, som er indgået 1. februar 2008. Det ene ben i swappen er en teknisk hovedstol på 1.424.132,57 schweizerfranc. Det andet ben i swappen er en teknisk hovedstol i danske kroner på 6.600.000 kr. Klageren skal i henhold til aftalen til [finans2] betale en 3-måneders variabel ”rente” fastsat efter DKK-CIBOR-DKNA13 af den tekniske hovedstol i danske kroner og skal fra [finans2] modtage en 3-måneders variabel ”rente” fastsat efter CHF-LIBOR-BBA med tillæg af 0,2 % i schweizerfranc af den tekniske hovedstol i schweizerfranc. Valutaswappen blev lukket før tid den 30. juni 2008 med en gevinst for klageren på 79.963 kr.

Det fremgår af de indberettede oplysninger (R-75), at den samlede markedsværdi af de ikke afsluttede swapaftaler pr. 31. december 2008 udgør -2.755.816 kr.

Klageren indgik i 2005, 2007 og 2008 en række valutaterminsforretninger. Klageren har i 2005, 2007 og 2008 haft gevinster/tab på hhv. 6.465 kr., 474.151 kr. og -3.538.946 kr. I 2008 indgik klageren valutaterminskontrakter for et samlet beløb for et samlet beløb på i alt 471.238.834 kr. Kontrakterne blev indgået i DKK/NOK (norske kroner), NOK/DKK, DKK/CHF og CHF/DKK.

SKAT har ikke godkendt fradrag for tabet på 3.538.946 kr. (3.713.308 kr. – 174.362 kr.), men har godkendt, at klageren i 2008 kan fratrække gevinster på terminskontrakter 480.617 kr., som er beskattet i 2005 og 2007. SKAT har derfor forhøjet indkomsten med 3.058.329 kr. Klageren har ikke påklaget forhøjelsen på 3.058.329 kr.

Klageren har fremlagt uddrag af sine virksomhedsregnskaber for 2004, 2006, 2006 og 2007 vedrørende anden kapitalindkomst i virksomheden.

Følgende fremgår af de fremsendte regnskabsuddrag (”-”) = tab)

2004

2005

2006

2007

I alt

Terminsforretning fortjeneste/tab

61.498 kr.

6.465 kr.

474.152 kr.

542.115 kr.

Renteswap fortjeneste tab

104.592 kr.

98.235 kr.

70.131 kr.

-28.149 kr.

244.809 kr.

166.090 kr.

104.700 kr.

70.131 kr.

446.003 kr.

786.924 kr.

Skatteankenævnets afgørelse

Efter kursgevinstlovens § 32, stk. 1,1. pkt., kan tab på valutaterminskontrakter ikke fradrages direkte, men kan alene anvendes til modregning i tilsvarende gevinster efter reglerne i kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3. Det gælder dog ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Det er i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at klageren har erhvervsmæssig gæld, og at kontrakterne beløbsmæssigt holder sig inden for gælden.

Klageren har oplyst, at swapaftalerne er indgået for at afdække en renterisiko i forsøget på at sikre mindst mulig renteudgift i virksomheden og minimere renteudgifterne.

Ved vurderingen af, om swapaftalerne faktisk er anvendt hertil, er det relevant at se på, om de indgåede kontrakter beløbs- og tidsmæssigt svarer til restgælden på den skattepligtiges erhvervsmæssige lån og, om kontrakterne tager udgangspunkt i det bagvedliggende låns valuta.

Valutaswapaftalerne er indgået i CHF/DKK. Klagerens gæld er optaget i euro. Kontrakterne tager således ikke udgangspunkt i det bagvedliggende låns valuta. Klagerens gæld i danske kroner udgjorde 1. januar 2008 1.112.363 kr., og pr. 31. december 2008 udgjorde gælden i danske kroner 5.968.478 kr. De tre valutaswaps har en samlet hovedstol på 16.600.00 kr. og de to renteswaps har en hovedstol på 10.500.000 kr. Kontrakterne svarer således ikke beløbs- eller tidsmæssigt til restgælden på de erhvervsmæssige lån, idet værdien af kontrakterne overstiger virksomhedens gæld i danske kroner.

Klagerens private gæld uden for virksomheden kan ikke medregnes. Det er ikke muligt at opdele en finansiel kontrakt i en erhvervsmæssig kontrakt og en privat kontrakt.

På det grundlag har nævnet ikke fundet det godtgjort, at swapaftalerne reelt har haft til formål at afdække renterisikoen i forsøget på at sikre mindst mulig renteudgift i virksomheden. Swapaftalerne er derfor ikke anset for erhvervsmæssige, og der kan ikke godkendes fradrag for tab. Tabet kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster.

SKAT har ansat tab til fremførsel på 1.670.801 kr. Skatteankenævnet har forhøjet beløbet med 213.021 kr. Forhøjelsen skyldes, at det fremgår af de indberettede oplysninger, at markedsværdien af de ikke afsluttede swapaftaler pr. 31. december 2008 var -2.755.816 kr. og ikke 2.542.795 kr., som selvangivet.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at der godkendes fradrag for tab på 1.811.017 kr. Klageren har nedlagt en subsidiær påstand om godkendelse af et forholdsmæssigt tabsfradrag. Klageren har nedlagt en mere subsidiær påstand om, at indkomsten i 2008 skal nedsættes med beskattede gevinster på swaps i 2005 på 166.090 kr.

For at afdække risikoen på erhvervsmæssig gæld har klageren indgået forskellige finansielle kontrakter, herunder swapaftaler. Kontrakterne er indgået for at opnå mindst mulig renteudgift i virksomheden. Klageren har haft en forventning om at hente en fordel af forskellen mellem renten ved placering i valutaen og valutakursen sammenholdt med rentebetalingerne på de erhvervsmæssige gældsposter. Det følger af kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt., at bestemmelsen finder anvendelse, når en skatteyder har disponeret ud fra et ønske om at afdække den erhvervsmæssige risiko, hvilket er tilfældet i nærværende sag. Godkendelsen af tab er i overensstemmelse med Skatterådets praksis. Klagerens dispositioner har alene været båret ud fra en ønske om at begrænse virksomhedens finansielle udgifter ved anvendelse af de finansielle produkter, som findes på markedet.

Klageren havde i 2008 primært variabelt forrentede lån i virksomheden. Primo 2008 havde klageren variabelt forrentede lån på hhv. 5.606.618 kr., 170.595 kr., 348.554 kr. og 7.000.000 kr., i alt ca. 13 mio. kr. Pr. 31. december 2008 havde klageren gæld på ca. 24 mio. kr.

Klageren indgik swapaftaler med betaling af fast rente, idet klageren havde en tro på, at den variable rente ville stige. Aftalerne blev indgået som et alternativ til at omlægge lånene til lån i en fast rente. Gæld på i alt ca. 10.5 mio. kr. pr. 1. januar 2008 via swapaftaler blevet omlagt til fastforrentet gæld. Virksomhedens gæld er større end swapaftalernes hovedstol, og virksomhedens gæld overstiger på intet tidspunkt hovedstolen i swapaftalerne.

I 2007 og 2008 indgik klageren tre valutaswapaftaler i schweizerfranc. Formålet med indgåelse af disse kontrakter er, at klageren ønskede at udnytte den lavere rente i schweizerfranc sammenholdt med renten i euro og danske kroner. Klageren påtog sig en risiko for kursudviklingen i schweizerfranc. Risikoen vil være den samme, dersom klageren havde optaget lån i schweizerfranc. Der er ingen risiko mellem danske kroner og euro på grund af valutasamarbejdet. Valutaswapaftalerne er indgået med hovedstole, der beløbsmæssigt refererer til gældsposterne i virksomheden. Der er en indre og direkte sammenhæng mellem kontrakterne og den erhvervsmæssige gæld, som kontrakterne skal afdække.

Der er ikke, som gjort af SKAT, hjemmel til at sondre mellem terminskontrakter og swaps i relation til opgørelse af kildeartsbegrænsede tab.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af § 32, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008 af kursgevinstloven, at skattepligtige omfattet af § 12 kan fradrage tab på kontrakter i det omfang, det angives i stk. 2 og 3. 1. pkt. gælder dog ikke tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af kursgevinstlovens § 32, stk. 2, at tab på en kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages, i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002.

Generel og symmetrisk beskatning af finansielle kontrakter efter kursgevinstloven blev indført ved lov nr. 394 af 6. juni 1991 med indsættelse af § 8 C – 8 G inkl. i dagældende kursgevinstlov. (Lovforslag L 5, fremsat den 2. oktober 1990).

I en ny § 8 G blev det bl.a. bestemt, at skattepligtige personers tab kontrakter for hvilke det ikke kunne godtgøres, at kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, er kildeartsbegrænset.

Følgende fremgår af de specielle bemærkninger til ændringsloven:

”Det beror på en konkret bedømmelse, om kontrakten har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Ved vurderingen heraf kan der tages udgangspunkt i den hidtidige praksis vedrørende afgrænsningen i den gældende § 6, stk. 1, i kursgevinstloven. Efter denne bestemmelse er gevinst og tab på personers ikke-erhvervsmæssige fordringer og gæld i fremmed valuta indkomstopgørelsen uvedkommende, for så vidt fordringernes pålydende rente på erhvervelsestidspunktet opfylder mindsterentekravet.”

Det fremgår af § 6 i lov nr. 532 af 13. december 1985 af kursgevinstloven, at gevinst og tab på fordringer og gæld i fremmed valuta for fysiske personer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis det godtgøres, at fordringen eller gælden har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 532 af 13. december 1985 (L 19, fremsat den 2. oktober 1985), at praksis vedrørende ligningslovens § 8 D kan anvendes ved afgørelsen af, om en gæld havde erhvervsmæssig tilknytning. Følgende fremgår af Ligningsvejledningen for 1985:

”Der må foretages en konkret bedømmelse af, om fordringen eller gælden har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. For denne vurdering er det uden betydning, om fordringen eller gælden vedrører driften eller anlægsformuen.”

Ligningslovens § 8 D blev ophævet ved § 11 i lov nr. 532 af 13. december 1985 om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer og gæld (kursgevinstloven).

Følgende fremgår af pkt. 60 i cirkulære nr. 120 af 9. oktober 1986 til kursgevinstloven, jf. lov nr. 532 af 13. december 1985:

”Ministeren for skatter og afgifter har besvaret et spørgsmål fra Folketingets skatte- og afgiftsudvalg om den skattemæssige behandling af gevinster og tab på terminshandler med udenlandsk valuta, når sådanne handler foretages af privatpersoner i enkeltstående tilfælde, på følgende måde (Folketinget 1985-1986, spørgsmål nr. 53 (alm. del – bilag 12)):

Privatpersoners valutaterminsforretninger indgås med pengeinstitutter eller andre autoriserede valutahandlere. Valutaterminsforretningerne går ud på, at en bestemt udenlandsk valuta købes eller sælges til en bestemt kurs til levering på et fastsat fremtidigt tidspunkt. Kursen på dette tidspunkt vil være afgørende for, om den pågældende har haft en gevinst eller et tab på terminsforretningen.

I praksis anser ligningsmyndighederne sådanne valutaterminsforretninger for en art væddemålskontrakter. Dette indebærer, at en eventuel kursgevinst er indkomstskattepligtig efter statsskattelovens § 4, litra f, mens et tab ikke er fradragsberettiget. Synspunktet væddemålskontrakt vil antageligt ikke kunne gøres gældende i de tilfælde, hvor valutaterminsforretningen er indgået for at dække en valutakursrisiko, som den pågældende er udsat for i anden sammenhæng. Dette vil således kunne bevirke, at valutaterminsforretningen skatteretligt set må bedømmes i sammenhæng med det arrangement, som terminsforretningen dækker. Den skatteretlige bedømmelse af valutaterminsforretningen må da følge af de skatteretlige regler, som gælder for arrangementet. Det afhænger af den enkelte valutaterminsforretnings karakter, om der foreligger en sådan sammenhæng.”

Ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 (L 194, fremsat den 13. marts 1997) blev der vedtaget en ny kursgevinstlov, og reglerne om beskatning af finansielle kontrakter i § 8 C – 8 G i lovbekendtgørelse nr. 660 af 4. juli 1996 blev stort set uændret overført til § 29 – 32 i kursgevinstloven.

I forbindelse med behandling af lovforslaget blev der fremsat spørgsmål til Folketingets Skatteudvalg om kursgevinstlovens § 32, stk. 1, sidste led, tidligere kursgevinstlovens § 8 G, om personers tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed (bilag 17 til L 194).

Følgende fremgår af Skatteministerens svar til Skatteudvalget:

”Hvorvidt en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, må bero på en konkret vurdering foretaget med udgangspunkt i den gældende praksis på området. Da det er umuligt på forhånd at fastlægge alle de tænkelige situationer, finansielle kontrakter kan indgå i, er det heller ikke hverken muligt eller hensigtsmæssigt at opstille sort-hvide regler for, hvornår en kontrakt kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning, og hvornår der ikke kan anses for at foreligge erhvervsmæssig tilknytning. For så vidt angår valutaterminskontrakter, der vedrører valutalån, har Landsskatteretten i en række kendelser fastslået, at valutaterminskontrakter indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, hvor den danske krone ikke er en af valutaerne, men hvor der inddrages en tredje valuta, ikke kan anses for kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. På den baggrund må det rimeligt klart kunne fastslås, at valutaterminskontrakter, der indgås til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, efter praksis kun kan anerkendes som erhvervsmæssige, såfremt de valutaer, der indgår, er den danske krone og lånets valuta. Dette er der heller ikke noget urimeligt i. Hvis man inddrager en tredje valuta i stedet for danske kroner, er der ikke tale om kursikring af den valuta, der er nødvendig til at betale renter og afdrag på valutalånet, men derimod om indgåelse af en ny finansiel kontrakt med henholdsvis yderligere risiko for tab og med mulighed for gevinst. Endvidere ses denne praksis ikke at være i modstrid med det omtalte eksempel i pkt. 157 i det nuværende cirkulære til kursgevinstloven, idet pointen i eksemplet netop er, at kontrakten indgås med henblik på at sikre virksomhedens tilgodehavender m.m.”

Følgende fremgår af pkt. 157 i cirkulære nr. 134 af 29. juli 1992 til kursgevinstloven:

”Efter § 8 G gælder der begrænsninger i retten til at fradrage tab på personers ikke-erhvervsmæssige kontrakter. Hvorvidt der foreligger erhvervsmæssig tilknytning må afgøres ud fra en konkret vurdering. Ved vurderingen kan der tages udgangspunkt i praksis vedrørende den tidligere affattelse af § 6, stk. 1, hvorefter personers gevinst og tab på fordringer i fremmed valuta indgik i indkomstopgørelsen, såfremt fordringen eller gælden havde tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Eksempelvis anses en valutaterminskontrakt, der indgås med henblik på at sikre en virksomheds tilgodehavender og leverancer, for at have erhvervsmæssig tilknytning.”

Det fremgår bl.a. af TS-cirkulære 2000-32, at kontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kun kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt kontrakten afdækker en reel, underliggende risiko i forbindelse med en betalingsforpligtelse i relation til lånet. Det forudsættes, at den ene af kontraktens to valutaler er den valuta, som lånet er optaget i, og den anden valuta er den valuta, som lånet fremover skal være i. Endelig skal kontraktens løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid være holdt inden for det erhvervsmæssige låns næste rentetermin og restgæld. Cirkulæret er ophævet, men retningslinjerne er indskrevet i ligningsvejledningen og fremgår af LV 2010, afsnit A.D.2.18.4.

De indgåede rente- og valutaswaps er efter Landsskatterettens opfattelse i princippet en serie af terminskontrakter.

Klageren har oplyst, at han indgik renteswapaftalerne for at minimere sine renteudgifter og, at han indgik valutaswapaftalerne for at indhente forskellen mellem den lavere rente i den udenlandske valuta i forhold til renten i danske kroner og euro.

Det fremgår af forarbejderne til kursgevinstloven, at det beror på en konkret vurdering, om en finansiel kontrakt har tilknytning til erhvervsvirksomheden. Det fremgår ikke af hverken kursgevinstlovens forarbejder og af de cirkulærer, der blev udstedt i tilknytning til loven, at et ”formål om at minimere renteudgifterne eller indhente forskellen mellem renten i en udenlandsk valuta og renten i danske kroner” kan bevirke, at en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning. Derimod omtales risikoafdækning som en formål, der kan begrunde, at en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning.

Bestemmelsen i kursgevinstlovens § 32, stk. 1, 2. pkt. om fradrag for tab på finansielle kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, må efter bestemmelsens forarbejder, fortolkes således, at bestemmelsen hjemler fradrag for kontrakter, der afdækker/sikrer virksomhedens indtægter/udgifter eller finansielle grundlag. Denne fortolkning af lovbestemmelsens anvendelsesområde er stedse og vedvarende kommet til udtryk i Landsskatterettens praksis.

Ligningsvejledningen for 2008, afsnit A.D.2.18.4, refererer 2 konkrete afgørelser fra Skatterådet vedrørende renteswaps, men indeholder ikke herudover nogen generel stillingtagen til, om finansielle kontrakter, der påstås indgået for at reducere en virksomheds finansielle omkostninger eller stabilisere rentebetalingerne, generelt har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Det er præciseret, at bedømmelsen af, om en finansiel kontrakt har erhvervsmæssig tilknytning, skal afgøres konkret i hvert enkelt tilfælde. Der er henvist til praksis vedrørende kursgevinstlovens tidligere § 6, stk. 1, nævnt ovenfor.

I 2008 eksisterede der således ikke en fast administrativ praksis for at godkende tabsfradrag af de grunde, som klageren har påberåbt sig. Under alle omstændigheder har den påberåbte praksis ikke støtte i lovbestemmelsens forarbejder og Landsskatterettens praksis.

Bevisbyrden for at swappen har erhvervsmæssig tilknytning påhviler klageren.

Indgåelse af den omhandlede swapaftaler betød ikke, at klageren omlagde en del af sine lån. Den tekniske hovedstol i swapaftalen indebærer ikke udlån af et lånebeløb, jf. Højesterets dom, gengivet i TfS 1999,845 HR. De periodiske betalinger er derfor ikke rentebetalinger, men indtægter og udgifter på et finansielt produkt. Swapaftalen sikrede derfor ikke klageren en lavere rente på sine lån.

I swap W015970 og W015365 skulle klageren betale en fast rente mod at modtage en variabel 3 måneders ”rente” fastsat efter DKK-CIBOR-DKNA13 af en teknisk hovedstol på hhv. 5.000.000 kr. og 5.500.000 kr. På tidspunktet for indgåelse af de 2 swaps oversteg de tekniske hovedstole i swappene den erhvervsmæssige gæld i danske kroner med et betydeligt beløb. I de øvrige swaps skulle klageren betale en variabel ”rente”. På tidspunktet for indgåelse af valutaswappene i schweizerfranc og tjekkiske koruno havde klageren ingen lån i virksomheden i schweizerfranc og tjekkiske koruna. Der er derfor ingen overensstemmelse mellem valutaen i swapaftalerne og valutaen i den underliggende gæld. Landsskatteretten er enig med skatteankenævnet i, at klageren ikke kan medregne sin private gæld på 7.000.000 kr. ved opgørelse af gæld i virksomheden. Landsskatteretten er endvidere enig med skatteankenævnet i, at klagerens erhvervsmæssige gæld beløbsmæssigt ikke kan rummes i de tekniske hovedstole i swapaftalerne.

Klageren har i øvrigt ikke godtgjort, at der er sammenhæng mellem betalingerne i swappen og betalingerne (afdrag og renter) på klagerens lån i virksomheden. Landsskatteretten er derfor enig med skatteankenævnet i, at swapaftalerne ikke har tilknytning til klagerens virksomhed, hvorfor tabet er kildeartsbegrænset.

Én og samme finansielle kontrakt samtidigt kan ikke samtidigt være privat og erhvervsmæssig, hvorfor der ikke kan gives klageren medhold i den nedlagte subsidiære påstand.

Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det fremlagte regnskabsuddrag til grund, at klageren i 2004 havde en nettogevinst på finansielle kontrakter på 166.090 kr. og nedsætter derfor skatteankenævnets ansættelse med 166.090 kr.