Kendelse af 17-12-2015 - indlagt i TaxCons database den 23-01-2016

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2005

Ekstraordinær genoptagelse

Nej

Ja

Nej

Indkomståret 2006

Ekstraordinær genoptagelse

Nej

Ja

Nej

Faktiske oplysninger

Klageren har drevet netcaféen [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Klageren overtog netcaféen den 17. november 2005.

Klageren har ikke selvangivet resultat af virksomhed i indkomstårene 2005 og 2006.

SKAT udsendte derfor forslag til skønsmæssig ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst den 12. september 2006 for indkomståret 2005 og den 30. oktober 2007 for indkomståret 2006. Klageren reagerede ikke på forslagene, og SKAT udsendte derfor den 23. oktober 2006 en årsopgørelse for 2005 og den 10. december 2007 blev der udsendt årsopgørelse for 2006.

Overskud af virksomhed var skønsmæssigt ansat til 25.000 kr. i indkomståret 2005 og 150.000 kr. i indkomståret 2006.

Klageren anmodede om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2006 den 14. december 2012. I brev af 13. februar 2013 blev der tillige anmodet om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen i indkomståret 2005.

Klagerens netcafé brændte den 18. juni 2006. Ved branden blev der reddet driftsmateriel for ca. 100.000 kr., mens driftsmateriel for ca. 300.000 kr. blev ødelagt.

Klageren har oplyst, at han i perioden 25. september 2006 til 1. november 2012 har været ansat/ under uddannelse følgende steder:

25. september 2006 - 31. december 2006

[virksomhed2] A/S

5. december 2006 - 22. februar 2007

[virksomhed3] A/S

1. marts 2007 - 31. december 2007

[virksomhed4] ApS

25. maj 2007 - 29. december 2008

[virksomhed5] ApS

1. juli 2008 - 30. november 2008

[virksomhed6] ApS

27. august 2007 - 8. maj 2008

HF 1 år på [VUC]

7. februar 2009 - 20. februar 2010

Taxivognmand [person1]

24. januar 2010 - 23. oktober 2010

Taxivognmand [person2]

4. oktober 2010 - 1. november 2012

IT-supporter på Data & Kommunikationsuddannelsen

Klageren har desuden oplyst, at han i forbindelse med sit job som taxichauffør var udsat for to røveriske overfald henholdsvis den 7. juni 2009 og den 30. juli 2010. I forbindelse med det første overfald var klageren sygemeldt i 2-3 dage på vognmandens anbefaling. Efter det andet overfald var klageren sygemeldt i to perioder. Først var han sygemeldt i 14 dage umiddelbart efter overfaldet. Herefter var han tilbage på jobbet i to dage, men han kunne ikke klare det, når der var tale om kørsel i aftentimerne, hvorfor han blev sygemeldt igen, indtil han begyndte på uddannelsen som IT-supporter.

Der er fremlagt e-mail fra en autoriseret psykolog, hvoraf det fremgår, at klageren i perioden 4. august 2011 til 21. september 2011 modtog samtalebehandling for at afhjælpe følgerne af overfaldene.

Klageren har videre fremlagt årsregnskab for perioden 17. november 2005 til 31. december 2005, periodebalance for perioden 1. januar 2006 til 31. marts 2006 og rekonstruktion af regnskabsperioden 1. januar 2006 til 31. december 2006 udarbejdet af klagerens far.

SKATs afgørelse

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for indkomstårene 2005 og 2006 udløb henholdsvis den 1. maj 2009 og 1. maj 2010. Fristen er derfor overskredet, og anmodningen skal behandles efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse.

SKAT kender ikke til forhold, der opfylder de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7.

Det er desuden SKATs opfattelse, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan ske i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, da der ikke er begået fejl eller foreligger særlige omstændigheder.

SKAT har som følge af manglende selvangivelse skønsmæssigt ansat klagerens overskud af virksomhed for indkomståret 2005 til 25.000 kr. og for indkomståret 2006 til 150.000 kr.

Med baggrund i de oplysninger som SKAT havde adgang til på daværende tidspunkt, kan de skønsmæssige skatteansættelser ikke anses for åbenbart forkerte.

Ligeledes må der lægges vægt på, at der ikke har været nogen reaktion fra klageren vedrørende brevene og årsopgørelserne.

Klageren har jævnfør SKATs oplysninger oppebåret følgende indkomster:

Indkomstår

Lønindkomst

SU

Dagpenge/

kontanthjælp

2007

224.140 kr.

0 kr.

0 kr.

2008

67.018 kr.

30.810 kr.

15.057 kr.

2009

301.105 kr.

0 kr.

7.926 kr.

2010

136.158 kr.

16.152 kr.

18.569 kr.

SKAT har forståelse for de personlige og psykiske eftervirkninger, som de nævnte forhold har haft, men ifølge SKATs oplysninger og repræsentantens opremsning af beskæftigelse og uddannelse, har klageren arbejdet i et ikke uvæsentligt omfang i indkomstårene 2007 - 2010. Klageren anses derfor ikke for at have været så syg, at det ikke har været muligt at rette henvendelse til revisor, klagerens far eller andre, som kunne være behjælpelig med at udarbejde regnskab og indsende selvangivelse.

Ifølge den fremlagte mail fra psykolog [person3], fandt samtalebehandlingen sted i perioden 4. august 2011 til 21. september 2011. Der har efter de indsendte oplysninger ikke fundet behandling sted i perioden fra branden i juni 2006 til 4. august 2011.

Det er således SKATs opfattelse, at de nævnte omstændigheder ikke kan anses for at være sådanne særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Det bemærkes endvidere, at klageren ikke har reageret inden 6 måneder efter kundskabstidspunktet jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005 og 2006. Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)


Klageren påstår, at SKAT skal genoptage hans skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006.

Til støtte for denne påstand gør klageren gældende,


at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og § 27, stk. 2, hvorved bemærkes,


at både for så vidt angår indkomståret 2005 og 2006 er den skønsmæssige ansættelse af klagerens skattepligtige indkomst for høj, idet overskud af selvstændig virksomhed skønsmæssigt er ansat til henholdsvis kr. 25.000 og kr. 150.000. I begge indkomstår har den selvstændige virksomhed
derimod givet anledning til et skattemæssigt underskud, jf. herved [virksomhed7]’s årsregnskab for perioden
17. november 2005 til 31. december 2005 (bilag 2), [virksomhed7]’s periodebalance for perioden 1. januar 2006 til 31. marts 2006 (bilag 3) samt “Rekonstruktion af regnskabsperioden 1. jan. - 31. dec. 2006” (bilag 4), udarbejdet af klagerens far, og


at det passerede i forbindelse med at netcaféen brændte påførte klageren et så voldsomt chok, at han først længe efter har været i stand til at forholde sig til de for sagen relevante faktiske omstændigheder.


“Fornægtelse (engelsk
denial) er en speciel form for fortrængning, hvor man undgår at se og erkende truende aspekter af den indre eller ydre virkelighed.”

[person4]: “Dynamisk psykiatri i teori og praksis”, 5. reviderede udgave, 1999, s. 94

Sagsfremstilling
Klageren overtog den 17. november 2005 netcaféen [virksomhed1] i [by1]. Han var da 24 år gammel. Den 9. marts 2006 udarbejdede [virksomhed7] et årsregnskab for perioden 17. november 2005 til 31. december 2005 (bilag 2), af hvilket det fremgik, at årets resultat var negativt med kr. 32.660.


Den 7. april 2006 udarbejdede [virksomhed7] en periodebalance for perioden 1. januar 2006 til 31. marts 2006 (bilag 3). Perioderegnskabet viste et negativt resultat på kr. 15.667.


Den 18. juni 2006 brændte netcaféen. Driftsmateriel for ca. kr. 100.000 blev reddet, mens driftsmateriel for ca. kr. 300.000 gik tabt i branden.


Klageren havde i det tidlige forår 2006 tegnet en erhvervsforsikring hos [virksomhed8], der også omfattede risikoen for brand. Den 5. april 2006 betalte klageren en opkrævning fra [virksomhed8] i den tro, at der var tale om en præmieopkrævning vedr. erhvervsforsikringen. Det viste sig imidlertid i stedet at være en opkrævning for den tidligere ejers erhvervsansvarsforsikring. Da præmien på erhvervsforsikringen ikke var blevet betalt, nægtede [virksomhed8] at taksere skaden og udbetale en forsikringssum.


Den 12. september 2006 modtog klageren fra SKAT et forslag til skønsmæssig ansættelse af hans skattepligtige indkomst i indkomståret 2005, da han ikke havde indleveret en selvangivelse. SKAT foreslog, at overskud af selvstændig virksomhed i indkomståret 2005 blev skønsmæssigt ansat til kr. 25.000. Klageren reagerede ikke på forslaget og modtog derfor den 23. oktober 2006 en årsopgørelse for 2005, i hvilken overskud fra selvstændig virksomhed i indkomståret 2005 skønsmæssigt var fastsat til kr. 25.000.


Den 25. september 2006 blev klageren ansat i virkarbureauet [virksomhed2] A/S. Her var han ansat frem til den 31. december 2006.


Den 5. december 2006 blev klageren tillige ansat i [virksomhed3] A/S. Han var ansat frem til den 22. februar 2007.


Den 1. marts 2007 blev klageren ansat i [virksomhed4] ApS. Her var han ansat frem til den 31. december 2007.

Den 25. maj 2007 blev klageren tillige ansat i [virksomhed5] ApS. Her var han ansat frem til den 29. december 2008.

Den 1. juli 2008 blev klageren tillige ansat hos [virksomhed6] ApS. Her var han ansat frem til den 30. november 2008.


Den 27. august 2007 begyndte klageren på HF 1 år på [VUC]. Han måtte dog opgive uddannelsen den 8. maj 2008.


Den 30. oktober 2007 modtog klageren fra SKAT et forslag til skønsmæssig ansættelse af hans skattepligtige indkomst i indkomståret 2006, da han ikke havde indleveret en selvangivelse. SKAT foreslog, at overskud af selvstændig virksomhed i indkomståret 2006 blev skønsmæssigt ansat til kr. 150.000. Klageren reagerede ikke på forslaget og modtog derfor den 10. december 2007 en årsopgørelse for 2006, i hvilken overskud fra selvstændig virksomhed i indkomståret 2006 skønsmæssigt var fastsat til kr. 150.000.


Den 7. februar 2009 blev klageren ansat hos taxivognmand [person1]. Ansættelsesforholdet varede frem til den 20. februar 2010.


Den 7. juni 2009 blev klageren udsat for et røverisk overfald i taxien. På vognmandens anbefaling var klageren sygemeldt i 2-3 dage efter overfaldet.


Den 24. januar 2010 blev klageren tillige ansat hos taxivognmand [person2]. Ansættelsesforholdet varede frem til den 23. oktober 2010.


Den 15. april 2010 fik klageren en søn.

Den 30. juli 2010 blev klageren udsat for endnu et røverisk overfald i taxien. Klageren var efter overfaldet sygemeldt i to perioder: Umiddelbart efter overfaldet var han sygemeldt i 14 dage. Herefter var klageren på arbejde i to dage, men kunne ikke klare jobbet, så snart der var tale om kørsel i aftentimerne. Herefter var klageren sygemeldt, indtil han påbegyndte uddannelsen som IT-supporter.


Den 17. august 2010 henvendte klagerens far sig telefonisk til SKAT med henblik på at få genoptaget sin søns skatteansættelse for indkomståret 2006. Klagerens far måtte imidlertid opgive, da han undervejs vurderede, at hans søn ikke var i stand til at gennemføre selve sagsforløbet.


Den 4. oktober 2010 begyndte klageren på en uddannelse som IT-supporter på Data & Kommunikationsuddannelsen.


Den 4. august 2011 til 21. september 2011 modtog klageren samtalebehandling hos psykolog [person3]. Samtalerne drejede sig primært om det andet røveriske overfald, men det første røveriske overfald blev også diskuteret under disse samtalebehandlinger.


Den 1. november 2012 blev klageren færdig med sin uddannelse som IT-supporter. Afgangseksamen blev bestået med et 12-tal.


I brev af 14. december 2012 søgte klagerens far på vegne af sin søn om genoptagelse af skatteansættelsen for 2006.


Fra den 1. februar 2013 har klageren været ansat som IT-supporter elev på [virksomhed9] i [by2].


I afgørelse af 20. marts 2013 har SKAT afslået et genoptage klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2005 og 2006.


Ekstraordinær genoptagelse

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan en skatteansættelse på begæring af en skatteyder genoptages også efter fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, er udløbet, såfremt der foreligger “særlige omstændigheder”. Det er dog en betingelse, at skatteyderen over for skattemyndighederne har gjort indsigelse senest 6 måneder efter at skatteyderen er “kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26” eller at “særlige omstændigheder taler derfor”, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.


Reglen i nr. 8 er en skønsmæssig regel.


For at det kan komme på tale at foretage en ekstraordinær genoptagelse, må der være foretaget en materielt forkert skatteansættelse.


Hvor en skatteansættelse er forkert, fordi der er lagt et forkert faktum til grund for ansættelsen, vil det i visse tilfælde være den skattepligtige, der har lettest adgang til de relevante oplysninger.


Udgangspunktet i sådanne situationer er da, at det er skatteyderen, der har pligt til uden unødigt ophold at gøre skattemyndighederne opmærksom på de oplysninger, der begrunder, at skatteansættelsen er forkert. Skatteyderen har pligt til at reagere.


En fuldbyrdet reaktion på en faktisk oplysning kræver fuldførelsen af tre processer: Iagttagelse, erkendelse og handling.

Iagttagelse betegner sanseorganernes rent fysiske registrering af nogle oplysninger. Eksempelvis at øjnene ser tallene i et regnskab. Erkendelse er den mentale proces, der kobler de sansede oplysninger sammen med andre oplysninger, og som herefter når til det resultat, at de sansede oplysninger skal give anledning til en bestemt handling. Eksempelvis at et negativt resultat i et regnskab bør indberettes til skattemyndighederne. Handling er omsætningen af erkendelsen til en fysisk reaktion. Eksempelvis at oplyse skattemyndighederne om et negativt resultat i et regnskab.

En fuldbyrdet reaktion på en relevant oplysning er umulig, hvis blot én af disse tre processer ikke er gennemført.

Er enten iagttagelse, erkendelse eller handling blevet forhindret, vil tilfældet kunne falde ind under skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og betinge at fristen til at reagere udskydes ud over den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen i § 27, stk. 2, begynder imidlertid allerede at løbe, når iagttagelse og erkendelse er sket.


Allerede iagttagelsen vil kunne blive forhindret. Har den svært nærsynede skatteyder forlagt sine briller, nytter det ikke, at der ligger et relevant regnskab på skrivebordet.


På tilsvarende vis vil fysiske forhold kunne forhindre, at der bliver handlet. Er både den skattepligtiges arme og hoved lagt i gips, kan det være umuligt for den skattepligtige at anvende sædvanlige kommunikationsmidler.


Erkendelsen vil typisk kunne blive forhindret af forhold, som har rod i noget, der vil blive karakteriseret som værende mentalt. En skatteyder kan være talblind og derfor slet ikke i stand til at forstå, at et tal i et regnskab er udtryk for et underskud, og derfor heller aldrig kunne nå så langt i erkendelseskæden som til at indse, at tallet kan have skattemæssig relevans. Men den kausale årsag kan også være grundet i noget rent fysisk. Den skattepligtige kan have så kraftige smerter i en arm, at den pågældende ikke kan samle sine tanker om andet end smerterne.


Om forholdet der forhindrer den fuldbyrdede reaktion på en faktisk oplysning, der kunne betinge en korrektion af en materielt forkert skatteansættelse, er af en sådan art, at det kan give anledning til, at der gives adgang til ekstraordinær genoptagelse, vil typisk bero på en stillingtagen til, om årsagen til at den fuldbyrdede reaktion er forhindret kan tilskrives den skattepligtige selv. Men også om den skattepligtige efterfølgende har haft mulighed for at fjerne forhindringen.

I jo mindre grad årsagen til forhindringen kan tilskrives den skattepligtige selv, og jo mindre mulighed den skattepligtige har haft for efterfølgende at fjerne forhindringen, des mere taler for, at der bør gives tilladelse til ekstraordinær genoptagelse.

(...)”

Klageren har i brev af 11. oktober 2015 supplerende forklaret følgende:

”(...)

Jeg er enig med SKAT i, at min klient i hele perioden efter netcaféen brændte har handlet fornuftsbetonet og velovervejet i alle andre forhold end hvad angår netcaféen. Og tilmed igennem sine handlinger synes at have udstrålet en ikke ringe sjælelig styrke.

Dette forhold taler imidlertid netop for, at min klients manglende ageren hvad angår netcaféen ikke kan være begrundet i ligegyldighed.

Det faktisk passerede synes efter min vurdering kun at kunne forklares med, at min klient er blevet så chokeret over det passerede med netcaféen, at han ikke har været i stand til at forholde sig til denne begivenhed på de skatteretligt relevante tidspunkter.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremsætte anmodning herom. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Uanset fristerne i § 26, kan der ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen, såfremt et af kriterierne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-8, er opfyldt.

Klagerens anmodninger om genoptagelse af skatteansættelserne for 2005 og 2006 blev indgivet henholdsvis den 14. december 2012 og 13. februar 2013. Anmodningerne er således fremsat efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er derfor, om klageren er berettiget til at få genoptaget skatteansættelserne ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 27.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 1-7, indeholder en række objektive grunde til ekstraordinær genoptagelse. Klageren opfylder ikke betingelserne for genoptagelse efter disse bestemmelser.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, kan der ske ekstraordinær genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

Klageren har gjort gældende, at hans personlige forhold har karakter af særlige omstændigheder, som kan berettige til ekstraordinær genoptagelse.

Klageren har ikke dokumenteret, at han har været ude af stand til at varetage sine interesser i hele den periode, hvor han har kunnet få skatteansættelsen genoptaget efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Herved er der blandt andet lagt vægt på, at han har været i stand til at varetage arbejde og uddannelse i et ikke uvæsentligt omfang.

Klageren har endvidere ikke dokumenteret, at SKATs skøn er forkert. Herved er der lagt vægt på, størrelsen af de skønnede overskud, samt at det rekonstruerede regnskab for 2006 ikke kan lægges til grund, da dette er udarbejdet uden brug af bilagsmateriale. Der foreligger således ikke særlige omstændigheder, hvorfor der ikke er grundlag for at imødekomme anmodningen om ekstraordinær genoptagelse.

Det følger desuden af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at en ansættelse kun kan foretages i de i § 27, stk. 1, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelse af fristen i lovens § 26. Anmodningen om genoptagelse er i det væsentligste bygget på regnskaberne, som er udarbejdet i 2006. På baggrund heraf må 6-måneders fristen anses at være sprunget, da klageren anmodede SKAT om genoptagelse af indkomståret 2006 i december 2012 og om genoptagelse af indkomståret 2005 i februar 2013.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.