Kendelse af 18-05-2016 - indlagt i TaxCons database den 09-07-2016

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomståret 2010 hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet). Det fremgår af selskabets årsrapport, at selskabets hovedformål er at drive handel og service. Ifølge årsrapporterne for 1. og 2. regnskabsår består selskabets direktion af klageren, og klagerens samlever er anført som direktør. Ifølge 3. og 4. regnskabsår fremgår der ikke nogen direktør.

Selskabet er tvangsopløst pr. 12. august 2013, og i 4. regnskabsår aflagde selskabet sidste årsrapport.

Selskabet har udført arbejde for [virksomhed2] A/S igennem alle årene og har tillige udført arbejde for andre kunder. Der er ifølge årsrapporterne ikke afholdt udgifter til løn i nogen af årene.

Klageren har gennem alle årene været fuldtidsansat i [virksomhed2] A/S som Global Customer Coordinator. Klagerens samlever [person1] har ligeledes gennem alle årene været fuldtidsansat i [virksomhed2] A/S som Facility Manager.

Der er fremlagt næsten ligelydende erklæringer fra CFO og aktionær i [virksomhed2] A/S, [person2], af 29. januar 2012 og fra CFO i [virksomhed2] A/S, [person3], af 30. januar 2012.

Af erklæring fra [person3] fremgår::

”Undertegnede har været ansat som CFO i [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1], i 5 år frem til den 1. juli 2011.

Jeg skal herved bekræfte, at [virksomhed2] A/S i denne periode har gjort brug af [virksomhed1] ApS til diverse opgaver indenfor ejendomsvedligeholdelse mv.

Jeg skal endvidere bekræfte, at [virksomhed2] A/S i samme periode også har brugt andre entreprenører til de pågældende services.

[virksomhed1] ApS har således ikke fået alle opgaver, idet selskabet enten har været for dyrt til de pågældende opgaver eller fordi selskabet ikke har været i stand til at udføre opgaverne hurtigt nok, da personerne bag selskabet grundet fuldtidsansættelse hos [virksomhed2] A/S kun har kunnet arbejde aftener og weekender. Andre opgaver er gået til [virksomhed1] ApS netop fordi der var behov for, at opgaverne skulle udføres aftener og weekender, hvor [virksomhed2] A/S’ ansatte ikke var på arbejdspladsen, og hvor andre håndværkere ikke har villet eller kunnet påtage sig opgaven.”

SKAT har opgjort varesalg udført arbejde, jf. konto nr. [...10], til 489.939,45 kr. SKAT har fordelt beløbet således:

Varesalget er fordelt på følgende:

SKAT har bl.a. tillige anført følgende om de faktiske forhold:

”På mødet den 30/11 2011 gjorde SKAT opmærksom på problemstillingen omkring selskabets salg af arbejdstimer for fysiske personer som ikke er ansat i [virksomhed1] ApS.

Selskabets omsætning omfatter i væsentligt omfang salg af arbejdsydelser, dvs. manuelt arbejde udført af fysiske personer.

En sammenholdelse af selskabets salg af arbejdsydelser (omsætningen) og køb fra underleverandører, viser at selskabets købt af underleverandører alene vedrører opgaven for [virksomhed2] A/S i Jylland.

For alt andet salg af arbejdsydelser gælder, at der umiddelbart ikke er nogen i selskabet til at udføre arbejdet.

Selskabet afholder ingen lønudgifter, og har ingen ansættelseskontrakter.

På mødet den 30/11 2011 oplyste hovedanpartshavers samlever [person1], at han udførte arbejdet.

På flere regninger anføres, at der er tale om salg af 2 mands timer. Der er ligeledes tilfælde med 3 mand.

Da selskabet ikke har ansatte til at udfører dette fysiske arbejde, råder selskabet således ikke over de fysiske personer som faktisk har udført arbejdet.

Ifølge Varesalgskontoen fremgår det, at solgte arbejdsydelser excl. Jyllandsopgaven udgør kr. 157.904.

Omsætningen af gammelt jern, er ikke medtaget i ovennævnte beregninger, da der ikke direkte er fysisk arbejde forbundet dermed.

Hovedanpartshaver/direktør [person4] og samlever [person1] er begge ansat som lønmodtagere i [virksomhed2] A/S. [person4] er ansat som administrativ kundekoordinator mens [person1] er udførende servicemedarbejder hos [virksomhed2] A/S.

Efter det oplyste foreligger der ikke kontrakter mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS afholder ingen udgifter til personaleforsikring, heller ikke erhvervsforsikring eller ulykkesforsikring i tilfælde af tilskadekomst under udførelse af arbejde for selskabet.

Afklaring omkring personerne og arbejdet

Udførelsen af arbejde

SKAT har i kendelsen af 25/1 2012 foretaget en opgørelse af hvem af personerne som faktisk udførte arbejdet, og i hvilket omfang.

Advokaten har ikke bestridt denne fordeling.

Med henblik på at opnå afklaring omkring spørgsmålet om, hvem som faktisk udførte arbejdet, som [virksomhed1] ApS fik penge for, har SKAT den 22/5 2012 afholdt møde med økonomichef [person3] fra [virksomhed2] A/S.

Baggrunden for mødet var, at [person3] havde afgivet en erklæring omkring det arbejde som [virksomhed2] A/S får udført af [virksomhed1] ApS. I erklæringen omtales “personerne bag selskabet”.

SKAT spurte ind til dette, og [person3] oplyste, at han ikke havde kendskab til de interne forhold i [virksomhed1] ApS, men det var [person1] som primært udførte arbejdet og i mindre grad [person4] (noget indledende rengøring).

Dette udsagn har [person3] ikke efterfølgende ændret på eller foretaget tilføjelser til.

At det fysiske arbejde primært udføres af [person1], ses i overensstemmelse med [person1]s kvalifikationer og evner på det håndværksmæssige område.

Selve aktiviteten ejendomsvedligeholdelse mv.

SKAT havde sendt referat fra mødet ud til [person3]. Først efter en måned sender han kommentarer til referatet. Hvilket omfatter mail og et talepapir.

I materialet fra økonomchef [person3] bliver alene omtalt [person1]. Desuagtet at det er [person4] som er direktør i [virksomhed1] ApS.

Kommunikationen omkring tilbud og indgåelse af aftalerne om arbejdsudførelse, foregår alene mellem [person1] og økonomichefen.

Økonomichefen bruger flere steder betegnelsen “[...] selskab” og ikke navnet [virksomhed1] ApS. Da [person1] ikke ejer [virksomhed1] ApS, er det således udtryk for, at aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse/renovering er tæt forbundet med [person1] personligt.

Bortset fra svaret på spørgsmålet om hvordan “personerne bag selskabet” skulle forstås, så omtaler Økonomichefen slet ikke [person4].

Det er således [person1], som faktisk forestår driften i [virksomhed1] ApS af aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse/renovering mv.

Økonomichef [person3] har sendt kopi af mødereferat og øvrigt materiale til [person1] og selskabets advokat.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 med 19.862 kr.

SKAT har begrundet afgørelsen således:

”De berørte forhold:

- Har [virksomhed1] ApS erhvervet ret til vederlaget fra personernes fysiske arbejde.

- Er det arbejde som [virksomhed1] ApS fakturerer til [virksomhed2] A/S af samme karakter som det personerne modtager lønindkomst for fra [virksomhed2] A/S, og således direkte omfattet af lønmodtagerjobbet (dette har alene betydning såfremt svaret er “ja” til første spørgsmål).

- Betydningen af at det er [person1] som reelt driver aktiviteten i [virksomhed1] ApS med ejendomsvedligeholdelse/renovering mv.

Indledningsvis: Ikke rette indkomstmodtager - reglerne

Indkomst som opgjort efter statsskatteloven § 4a, skal henføres til beskatning hos den som har oppebåret indkomsten.

Indkomst, der fremtræder som selskabsindkomst og som er indtægtsført i selskabet, må som udgangspunkt også i skattemæssig henseende anerkendes som selskabets indkomst, med mindre indkomsterhvervelsen er så nært knyttet til en bestemt fysisk person, at indkomsten må anses for erhvervet af personen og ikke af selskabet.

I tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget. Ud fra aftaleretlige og selskabsretlige regler må det således vurderes, hvem der er berettiget eller forpligtet i henhold til kontrakten om arbejdets udførelse.

Der henses til TfS 2005.165 hvor Ligningsrådet pointerede forudsætningen for godkendelse: (Næstsidste afsnit)

“Det forudsættes, at det over for skattemyndighederne - ved ligningen af det pågældende selskab - vil kunne dokumenteres, at det selvangivne, af kontrakten afledte vederlag, reelt oppebæres af det selskab.”

De ledende domme på området fastslår, at der skal foreligge en ansættelseskontrakt.

Har [virksomhed1] ApS erhvervet ret til vederlaget fra personernes fysiske arbejde

Fakta omkring selskabets ret til at råde over det vederlag, som fremkommer ved personernes fysiske arbejde:

- Der foreligger ikke ansættelseskontrakter, som kunne dokumenterer personernes formelle ansættelse i selskabet.

- Der er ikke udbetalt en løn til personerne for arbejdsperioderne, som kunne dokumenterer personernes uformelle ansættelse i selskabet, dvs. at selskabet har erhvervet ret til personernes arbejdsindsats i disse perioder.

- Der foreligger end ikke ansvarsforsikringer for personerne i forbindelse med udførelsen af arbejdet, som kunne give minimum af en indikation af et arbejdsgiver/arbejdstager forhold.

- Der foreligger ikke kontrakter mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS.

Advokaten har nedlagt påstand om, at der ikke er krav om at hovedaktionær skal hæve en løn, samt at manglen på ansættelseskontrakt ikke automatisk fører til at selskabet ikke anses for rette indkomstmodtager. Advokaten har imidlertid ikke fulgt påstanden op med dokumentation for, at selskabet faktisk har erhvervet personernes arbejdsindsats.

Hertil må SKAT henvise til praksis, hvori det accepteres, at der ikke hæves løn i selskabets første år, når der foreligger en ansættelseskontrakt, da denne giver selskabet ret til vederlaget fra den ansatte aktionærs arbejde.

I nærværende sag forefindes som bekendt ikke en sådan ansættelseskontrakt for [person4], og indkomståret 2010 er endvidere ikke selskabets første regnskabsår. Derfor skal [person4] beskattes af vederlaget fra sit arbejde.

SKAT må konstaterer, at advokaten ikke har fremlagt dokumentation for at [virksomhed1] ApS har erhvervet ret til at modtage vederlaget for det fysiske arbejde som [person1] og [person4] udfører.

SKAT foreslår derfor at fastholde afgørelsen om, at indtægterne fra personernes arbejde er selskabet uvedkommen jf. Statsskatteloven §4a, men er personlig indkomst hos personerne jf. Statsskatteloven §4a.

Hvem er rette indkomstmodtager til indtægterne

[person1] har oplyst, at have udført arbejdet som [virksomhed1] ApS fakturerer. Dvs. det omfatter både [virksomhed2] A/S og øvrige virksomheder.

Der ses imidlertid flere personer på salgsfakturaerne, hvorfor SKAT antager at hovedanpartshaver [person4] er den anden person, som optræder på fakturaerne.

I forbindelse med SKATs drøftelse med [virksomhed2] A/Ss økonomichef [person3], oplyste denne, at arbejdet primært er udført af [person1], og kun i begrænset omfang af [person4].

Advokaten har i øvrigt ikke bestridt den af SKAT foretagne fordeling af indtægterne fra det udførte arbejde.

På denne baggrund anses den af SKAT foretagne fordeling af indtægterne fra det udførte arbejde mellem [person1] og [person4], umiddelbart for at være korrekt. Dvs at rette indkomstmodtager er [person1] og [person4] med henholdsvis kr. 110.008 og kr. 19.862 jf. Statsskatteloven §4a.

Da det i øvrigt er konstateret at det er [person1], som faktisk driver aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse/renovering mv i [virksomhed1] ApS, er indkomsterhvervelsen således så nært knyttet til [person1], at SKAT er berettiget til at stille skærpede krav til dokumentationen for at selskabet har erhvervet ret til vederlaget fra [person1]s fysiske arbejde.

Vedr. [person1]

Hvad angår [person1] er situationen, at han ikke er anpartshaver i [virksomhed1] ApS. Derfor er [person1] under alle omstændigheder ikke berettiget til at lægge sine arbejdsindtægter ind i [virksomhed1] ApS.

Det forhold at [person1] har valgt at overdrage sin arbejdsindsats til [person4]’s selskab, kan ikke ske uden skattemæssige konsekvenser, da personerne ikke er gift og således ikke har skattemæssigt formuefællesskab.

Værdien af [person1]s arbejde må derfor passere [person4]s økonomi, for at kunne indgå i selskabet. Hvilket betyder at arbejdsindtægterne skal beskattes hos [person1] i første led.

Vedr. [person4]

Hovedanpartshaver [person4] er direktør i [virksomhed1] ApS, og udfører i den forbindelse almindeligt administrativt direktionsarbejde.

Ifølge salgsfakturaerne udfører hun også fysisk bygningsrenoveringsarbejde, som [virksomhed1] ApS udfakturerer på timebasis.

[virksomhed1] ApS har ikke fremlagt dokumentation for, at selskabet har erhvervet ret til at råde over [person4]s fysiske bygningsrenoverings arbejdsindsats. Hvilket ikke ses omfattet af almindeligt administrativt direktionsarbejde.

Selskabet har derfor ikke dokumenteret, at det er selskabet og ikke [person4], som har ret til vederlaget fra det manuelle arbejde som hun udfører.

Efter en samlet vurdering er det SKATs opfattelse, at det er [person4] og ikke [virksomhed1] ApS, som har erhvervet ret til vederlaget fra det arbejde som [person4] udfører på [virksomhed2] A/S jf. Statsskatteloven §4a.

Indkomsten som vedrører [person4]s arbejde er opgjort til kr. 19.862 ex moms, hvilke anses for personlig indkomst hos [person4] jf. Statsskatteloven §4a, og således [virksomhed1] ApS uvedkommen jf. Statsskatteloven §4a.

SKATs bemærkninger til indsigelsen fra advokaten

Retserhvervelse og drift af aktiviteten

SKAT kan konstatere,

- at advokaten ikke har fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] ApS er berettiget til at råde over [person1]s og [person4]s arbejdskraft.

- at advokaten ikke er fremlagt dokumentation for, at [virksomhed1] ApS har erhvervet ret til vederlaget fra det fysiske arbejde som [person1] og [person4] udfører.

- at advokaten ikke har fremlagt dokumentation for, at [person1] og [person4] er ansat i [virksomhed1] ApS.

- at advokaten ikke har bestridt, at [person1] ikke er anpartshaver i [virksomhed1] ApS.

- at advokaten ikke har bestridt, at det er [person1] som udfører det fysiske arbejde.

- at advokaten ikke har bestridt, at det er [person1] som har indgået aftale med [virksomhed2] A/Ss økonomichef om udførelse af arbejdet og prisen herfor.

- at advokaten ikke har bestridt, at det er [person1] som driver aktiviteten med ejendomsvedligeholdelse/renovering mv. i [virksomhed1] ApS.

Sammenhæng mellem lønudbetaling og selskabets økonomiske situation

Advokatens påstand om at [virksomhed1] ApS ikke havde økonomi til at udbetale løn, kan SKAT tilbagevise.

Dette ses direkte af regnskaberne, hvor selskabet siden 2008 har udvist en egenkapital og likviditet, der var mere end tilstrækkelig til driften af aktiviteten. Der henses til at aktiviteten kun krævede en meget beskeden kapital, da kunderne selv indkøbte materialer og [virksomhed1] ApS generelt kun udfakturede mandetimer.

Tilgangen af driftsmidler er køb af dyre hvid plade biler, senest sportsvognen Mercedes CL 500 til kr. 400.000, som ikke har relation til erhvervelse af indtægterne, men til [person1] og [person4]s personlige interesser.

Da aktiviteten ikke krævede opbygning af en stor kapital, havde selskabet således økonomi til at betale lønninger.

Det er således dokumenteret, at der ikke foreligger en selskabsøkonomisk begrundelse for ikke at udbetale løn.

Begrundelsen for at [virksomhed1] ApS ikke har udbetalt løn til [person1], ses i [person1]s personlige økonomiske forhold.

[person1] er væsentlig insolvent, hvorfor transaktionen med at lade vederlaget fra hans ekstra arbejde i [virksomhed2] A/S og andre steder, indgå i [virksomhed1] ApS, anses for kreditorbeskyttelse.

Ved at “parkere” sit vederlag fra ekstraarbejdet i [person4]s selskab, [virksomhed1] ApS, har [person1] holdt det udenfor hans kreditorers rækkevide og kendskab.

Dette bestyrkes af advokatens oplysning om, at [person1] og [person4] har en fælles interesse i at få virksomheden til at give overskud.

Det forhold, at [person1] har ønsket at placere sine indtægter i [person4]s selskab bl.a. for at kunne erhverve dyre biler, kan ikke anerkendes skattemæssigt, når der ikke forligger et ansættelsesforhold på markedsvilkår. [person1], og ikke selskabet, anses derfor for rette indkomstmodtager jf. Statsskatteloven §4a.

Der er henset til [person1] i sin ansættelse i [virksomhed2] A/S indenfor almindelig arbejdstid, dels selv udfører arbejder på ejendommene og dels hyrer andre håndværkere til at udføre arbejde på [virksomhed2]s ejendomme.

[person1] har således en dobbeltrolle i relation til [virksomhed2] A/S, når han indgår aftale med [virksomhed2]s økonomichef om udførelse af arbejder udenfor almindelig arbejdstid, og hvor vedlaget herfor skal indbetales til [person4]s selskab, [virksomhed1] ApS.

Vedr. Udtalelser fra tidligere økonomichef i [virksomhed2] A/S

Advokaten har henvist til økonomichefens referat fra mødet med SKAT. På grund af uoverensstemmelser mellem SKATs og økonomichefens opfattelse af, hvad der blev sagt på mødet, indeholder sagsfremstillingen alene de oplysninger, hvor der var enighed om hvad der blev sagt.

SKAT bestrider således økonomichefens referat fra mødet. Under hensyntagen til den store uenighed, undre det at han først indsendte sin version af mødet, en måned efter SKAT havde udsendt sit referat.

Det var i øvrigt advokaten der gennem erklæringerne foranlediget, at økonomichefen blev inddraget i sagen. SKAT har blot fulgt op indholdet af disse erklæringer.

…

Advokaten henviser til Åge Haugland dommen mht. retten til at drive sin virksomhed i selskabsform.

Her ses advokaten at have overset, at selskabet skal kunne dokumentere, at det har erhvervet ret til at modtage vederlaget fra personens arbejde, samt at personen skal eje selskabet, hvilket [person1] heller ikke gør.

Der henses til at den største kunde er [virksomhed2] A/S, hvor det af udtalelser fra økonomichefen fremgår, at han har været bibragt en opfattelse om, at [virksomhed1] ApS var [person1]s selskab, når han indgik aftale om arbejdes udførelse med [person1].

På det foreliggende grundlag kan konstateres, at [person1] driver personlig virksomhed ved brug af selskabet, hvorfor indkomsten også af den grund er selskabet uvedkommen.

Konklusion vedrørende rette indkomstmodtager

Advokaten har ikke fremlagt dokumentation for at [virksomhed1] ApS har erhvervet ret til vederlaget fra [person1] og [person4]s fysiske arbejde.

Advokaten har ikke fremlagt dokumentation eller oplysninger i øvrigt som kan føre til et andet resultat.

På baggrund heraf fastholder SKAT afgørelsen om, at [person1] og [person4] er rette indkomstmodtager til vederlaget for det fysiske arbejde jf Statsskatteloven §4a. Indtægterne er herefter [virksomhed1] ApS uvedkommen, jf. Statsskatteloven §4a.

SKAT fastholder derfor dette punkt på ændringen af skatteansættelsen af 25/1 2012.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager for indtægter modtaget i [virksomhed1] ApS således, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2010 skal nedsættes med 19.862 kr., og indkomsten tilbageføres til det af selskabet oprindeligt selvangivne.

Repræsentanten har anført følgende:

”Anbringender:

Til støtte herfor gøres gældende, at udgangspunktet må være, at indkomst som fremtræder, som indkomst, indbetalt på baggrund af fakturaer udstedte af [virksomhed1] ApS, skatteretligt skal indtægtsføres og godkendes i skatteretlig henseende i overensstemmelse med statsskattelovens § 4, idet indkomsten skal indtægtsføres hos den skatteyder, der oppebærer indkomsten.

Spørgsmålet om rette indkomstmodtager skal efter Skatterådets opfattelse løses ved en egentlig bevisvurdering ud fra de konkret foreliggende oplysninger. Som udgangspunkt må indgåede aftaler respekteres og i tvivlstilfælde må der foretages en konkret vurdering af, om det er selskabet eller personen, der har erhvervet retten til vederlaget.

[person4] har i forbindelse med sagen fremlagt alt tilgængeligt materiale vedrørende selskabet og dets virksomhed for at dokumentere rigtigheden af, at det er [virksomhed1] ApS, der er rette indkomstmodtager. SKAT har i sin afgørelse fuldstændig tilsidesat det fremlagte materiale, herunder erklæringer og SKAT har endvidere fremsat påstande vedrørende skatteyder og dennes samlever, der ikke senere har kunnet dokumenteres, til skade for skatteyder.

Det forhold, at et selskab sælger arbejdsydelser, som kun kan udføres af en fysisk person, er ikke til hinder for, at virksomheden kan drives i selskabsform med den virkning, at indtægter i henhold til kontrakter, der indgås med selskabet indkomstbeskattes hos selskabet og ikke hos hovedanpartshaveren, hvilket allerede er fastslået af Højesteret i U1998.1314 H (Aage Haugland dommen). Ved dommen slog Højesteret fast, at synspunktet også gjaldt i tilfælde, hvor der var tale om kunstnerisk virksomhed, som kun kunne leveres af én bestemt fysisk person.

Sagsfremstilling:

Den påklagede ansættelse var en del af et større sagskompleks, som blev behandlet hos [skattecenter1]. Skatteansættelsen for indkomståret 2010 for [virksomhed1] ApS og skatteansættelserne for indkomstårene 2008 - 2010 for selskabets hovedanpartshaver, [person4], og skatteansættelsen for hovedanpartshaverens samlever [person1] for indkomståret 2010 blev således genoptaget af SKAT, hvorefter [skattecenter1] nu har truffet afgørelse. Der er truffet afgørelse i alle tre sager 15. marts 2013.

SKAT har i afgørelse af 15. marts 2013 fastholdt en forhøjelse af [person4]s indkomst på 19.862 kr., idet SKAT finder, at [person4] er rette indkomstmodtager af beløb modtaget i selskabet [virksomhed1] ApS.

[virksomhed1] ApS er ejet af hovedanpartshaver [person4], der er samlevende med [person1]. [virksomhed1] ApS beskæftiger sig med alle former for ejendomsvedligeholdelse, havearbejde og andet forefaldende arbejde, herunder snerydning mv.

[virksomhed1] ApS har udført arbejde for [virksomhed2] A/S både på Sjælland og i Jylland, og har endvidere udført arbejde for [person5], tømrermester [person6], [virksomhed3] A/S i [by1], [virksomhed4], [virksomhed5] A/S i [by1], ligesom selskabet har haft flere privatkunder i 2010/2011.

Hovedanpartshaveren [person4] er ved siden af sit arbejde i [virksomhed1] ApS fuldtidsansat hos [virksomhed2] A/S som Global Customer Support Coordinator, og har blandt andet til opgave at implementere og vedligeholde ensartede arbejdsgange for alle virksomhedens service centre og at sikre overholdelse af ISO certificering, hvor dette er relevant. Derudover har [person4] til opgave at koordinere virksomhedens igangværende opgaver i forhold til kunder, salgsafdeling og til rådighed værende personaleressourcer. For en fuldstændig beskrivelse af [person4]s jobfunktion hos [virksomhed2] A/S henvises til arbejdsbeskrivelse, vedlægges som bilag 2.

Det gøres på den baggrund gældende, at det arbejde som [person4] udfører i [virksomhed1] ApS, og som er forefaldende fysisk arbejde, er væsensforskelligt fra hendes jobfunktion hos [virksomhed2] A/S.

[virksomhed2] A/S er et større aktieselskab, der beskæftiger mellem 100-200 ansatte, selskabets formål er ifølge udskrift fra CVR-registret, vedlægges som bilag 3, udvikling af højteknologiske ultralydsprodukter samt kalibrerings- og sonarsystemer til industriel anvendelse og anden hermed beslægtet virksomhed.

[virksomhed1] ApS har fået sine opgaver hos blandt andet [virksomhed2] A/S ved at byde på udbudte opgaver i fri konkurrence med andre bydere, og selskabet har langt fra vundet alle udbud, idet andre bydere har været billigere eller hurtigere. Der vedlægges som bilag 4 og bilag 5 erklæring fra [virksomhed2] A/S v/[person3] og v/COO [person2], der bekræfter dette.

De fremlagte erklæringer fra [virksomhed2] A/S bekræfter:

• at [virksomhed2] A/S i de år, hvor de to udgjorde ledelsen i selskabet, har gjort brug af [virksomhed1] ApS til diverse opgaver indenfor ejendomsvedligeholdelse m.v.

• at [virksomhed2] A/S i samme periode har gjort brug af andre entreprenører til de samme typer af

opgaver

• at [virksomhed1] ApS ikke har fået alle opgaver indenfor ejendomsvedligeholdelse mv.

enten fordi selskabet ikke har været billigst på pris eller ikke har kunnet udføre opgaven indenfor den ønskede tidsramme

• at [virksomhed1] ApS omvendt har fået andre opgaver, som pga. deres karakter ikke har kunnet udføres, mens der var ansatte til stede på arbejdspladsen, og som andre håndværkere derfor ikke har villet eller kunnet påtage sig.

SKAT har den 22. maj 2012 afholdt møde om erklæringen med [person3], og udarbejdet referat fra mødet, vedlægges som bilag 6.

Af SKATs referat fremgår blandt andet, at [person3], når der skulle udføres sådanne opgaver, bad [person1] om at givet et tilbud på opgaven. Tilbuddene blev givet enten pr. e-mail eller mundtligt. Af referatets punkt 11 fremgår, at fakturaer blev udstedt af [virksomhed1] ApS, at fakturaerne var i overensstemmelse med det aftalte og at betaling blev godkendt af [person3].

[person3] har efterfølgende gjort indsigelse mod SKATs mødereferat og fremlagt sit “talepapir” udarbejdet til brug for mødet, vedlægges som sagens bilag 7. Heri præciseres, at han vedstår den som bilag 4 fremlagte erklæring fuldt ud.

Videre fremgår det, at karakteren af [virksomhed2] A/S’ bygningsmasse krævede ekstraordinært og besværligt investerings- og ombygningsarbejde, og at [virksomhed1] ApS viste sig konkurrencedygtige i henseende til pris og tidshorisont, og at selskabet kunne tilbyde at udføre arbejdet udenfor normal driftstid, således at der ikke gik produktionstid tabt i [virksomhed2] A/S. Dette var væsentligt for [virksomhed2] A/S, som var i en krisesituation, jf. punkt 2 (i SKATs referat), og som over de seneste 2 år har reduceret antallet af ansatte med 30-35 %, ligesom hele ledelsen er blevet skiftet ud.

I punkt 7 (i SKATs referat) præciseres, at [virksomhed1] ApS ikke gjorde brug af mange underleverandører, men at der har været gjort brug af blandt andet tømrer, kloakmester og elektriker. Vedrørende tilbudsgivning præciseres i punkt 10, at hver ordre blev gennemgået og godkendt enten på en officiel investeringsformular, i mailform eller i form af håndskrevne tilbud.

Fakturaer fra [virksomhed1] ApS blev godkendt af ledelsen, oftest [person3], som fra sin tidligere beskæftigelse har stort kendskab til prissætningen på sådanne opgaver.

SKAT har ligeledes anført, at de af [virksomhed2] A/S afgivne erklæringer skulle være givet for at beskytte [virksomhed2] A/S, idet [virksomhed2] A/S ellers ville kunne overtræde reglerne om indeholdelse af A-skat i henhold til kildeskattelovens regler. Der er ikke af SKAT belæg for at udtale dette, ligesom dette heller ikke er yderligere dokumenteret.

Det ses ikke at have nogen relevant betydning for sagen, hvor lang tid [person3] har været om at fremsende sine bemærkninger til SKAT. Det er efterfølgende blevet oplyst, at [person3] var på rejse i udlandet. [person3] var på ingen måde forpligtet til at deltage i et møde med SKAT, men han stillede sig velvilligt til rådighed.

Der er under sagen fremlagt dokumentation for, at der ikke er personsammenfald mellem [virksomhed2] A/S og [virksomhed1] ApS, hvilket fremgår af ovenævnte bilag 3. Der er således tale om uafhængige parter, som har indgået aftale med hinanden om udførelse af nærmere aftalte arbejdsopgaver.

Der har ikke været oprettet en formel direktørkontrakt for [person4] i [virksomhed1] ApS, hvilket ikke i sig selv kan begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke er rette indkomstmodtager.

Der kan ikke stilles krav om, at hovedanpartshaveren [person4] hævede løn eller udbytte i selskabet, når selskabets økonomi ikke tillod det. Af TfS 1987.457 ØLR fremgår, at Landsretten i en lignende sag har lagt til grund, at opsparing i et nyetableret selskab måtte anses for en forretningsmæssig disposition til konsolidering af ApS’et, når der ved stiftelsen af et ApS var påregnet anden økonomisk virksomhed indenfor selskabets rammer. Det kan ikke i nærværende sag tillægges væsentlig betydning, at 2010 er selskabets 3. regnskabsår, idet selskabets vækstmuligheder allerede fra 2. regnskabsår har været vanskelliggjort af finanskrisen.

Selskabets økonomiske situation har heller ikke muliggjort lønudbetaling til hovedanpartshaverens samlever, hvilket blev accepteret af denne i en opstartsfase, da de havde en fælles interesse i at få virksomheden til at give overskud.

Selskabet har ikke tegnet de fornødne forsikringer således, at personalet var dækket i tilfælde af tilskadekomst eller skader ved udførelse af arbejdet, hvilket kan kritiseres, men dette kan heller ikke i sig selv begrunde, at [virksomhed1] ApS ikke anses for rette indkomstmodtager.

Det kan kritiseres, at [virksomhed1] ApS ikke har haft styr på nogle af de administrative og personalemæssige forhold herunder udarbejdelse af en skriftlig direktørkontrakt, men det synes vidtgående at tillægge disse forhold så væsentlig betydning, at [person4] skal anses for indkomstmodtager af en mindre del af de fakturerede indtægter i 2010.

SKAT har i sin afgørelse af 15. marts 2013 anført og blandt andet lagt vægt på, at [person1] og [person4] har indrettet sig med [person4] som hovedanpartshaver af [virksomhed1] ApS, idet [person1] skulle ønske at beskytte sig mod kreditorforfølgning, idet han er insolvent. I relation til [person4]s skatteansættelse og begrundelse for, at hun skal anses for rette indkomstmodtager af en mindre del af indtægterne i [virksomhed1] ApS synes det irrelevant at henvise til [person1]s personlige økonomiske forhold, idet disse for så vidt i denne sammenhæng er [person4] uvedkommende. SKAT har da heller ikke kunne bevise dette og har i mail af 8. maj 2013 trukket påstanden tilbage, vedlægges som bilag 8.

Afgørelsen i bilag 1 er derfor efter min opfattelse ikke korrekt.”

SKATS udtalelse i forbindelse med klagesagen

SKAT har bl.a. udtalt følgende til klagen:

”Advokaten anfører på side 1 sidste afsnit at det er selskabsindkomst, da der er sket indbetaling på baggrund af fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS.

SKAT skal her bemærke, at det forhold at selskabet har udfaktureret [person4]s arbejde, er uden betydning i relation til stillingtagen til, om selskabet har erhvervet ret til vederlaget fra [person4]s arbejde.

Særligt når der ikke foreligger nogen af de sædvanlige indikationer for at fastslå ansættelsesforhold, dvs. der er ingen ansættelseskontrakt, ingen lønudbetaling, ingen forsikringer af personaleskade eller forsikring af skader ved udførelse af arbejde.

Advokaten henviser på side 2 3. afsnit til Aage Haugland dommen, som begrundelse for, at det ikke kan tillægges betydning, at det er [person4] som har udført det arbejde som [virksomhed1] ApS udfakturerer.

SKAT skal her bemærke, at i relation til at drive sin virksomhed i selskabsform, er det fortsat et krav at selskabet overfor SKAT kan dokumentere, at det er selskabet og ikke den udførende person som er berettiget til vederlaget fra arbejdet.

I den forbindelse vil den nævnte fysiske bygningsrenoverings arbejdsindsats, ikke være omfattet af det almindelige administrative direktionsarbejde som hun måtte udføre.

Da Aage Haugland dommen forudsætter, at der foreligger et reelt ansættelsesforhold, er dommen her irrelevant, netop fordi der ikke foreligger et reelt ansættelsesforhold.

Advokaten henviser på side 4 1. afsnit til at fakturaerne blev udsendt af [virksomhed1] ApS og betalingen blev godkendt af [virksomhed2] A/Ss økonomichef [person3].

SKAT skal her bemærke, at det af økonomichefens udtalelser fremgår, at han var blevet bibragt det indtryk, at [virksomhed1] ApS var ejet af [person1]. Dvs at [person1] drev sin virksomhed i selskabsform.

På grund af denne vildfarelse, er det forhold at økonomichefen godkender og betaler fakturaerne fra [virksomhed1] ApS, ikke dokumentation for at det er [virksomhed1] ApS, som har indgået aftale med økonomichefen om udførelse af arbejdet på [virksomhed2] A/Ss ejendomme.

Advokaten påstår på side 5 2. afsnit at den manglende aflønning var begrundet i at selskabet skulle konsolideres og selskabets økonomi ikke tillod aflønning af [person4] og samleveren [person1].

SKAT skal her bemærke, at denne påstand står direkte i modstrid med de faktiske forhold, da selskabet i alle årene har haft overskud og tæt på nul i 2009, trods regnskabsmæssig afskrivninger på de dyre hvidplade biler.

Endvidere har aktiviteten (salg af arbejdstimer) ikke krævet opbygning af kapital, ligesom at likviditeten og egenkapitalen har været tilstrækkelig. (se oversigt nedenfor)

Midlerne fra [person4] og [person1]s arbejde som indgår i selskabet, anvendes ikke til køb af arbejdsrelaterede driftsmidler, som kunne underbygge en påstand om konsolidering af selskabet.

Derimod anvendes midlerne til køb af dyre sportsvogne (senest Mercedes CL 500, kr. 400.000) som [person1] og [person4] kører rundt i. Se selskabets R75 vedr. biler.

SKAT har således tilbagevist advokatens påstand om begrundelsen for manglende aflønning.

SKAT kan opsummere, at der ikke ses noget i selskabets forhold, som kan begrunde at der ikke sker aflønning af [person4]s arbejdsindsats med bygningsvedligeholdelse samt af [person1]s væsentlige arbejdsindsats

Der er således ikke en erhvervsmæssig bergrundelse for at undlade at foretage en sædvanlig aflønning.

Uddraget nøgletal fra selskabets regnskaber:

...”.

Repræsentantens bemærkninger til SKATs udtalelse

Repræsentanten har bl.a. anført:

”SKAT bemærker i sit svar, at det er uden betydning, at der er sket fakturering af [person4]s arbejde til [virksomhed1] ApS. Jeg finder det uforståeligt, at SKAT kan påstå, at det er uden betydning for vurderingen af, om selskabet har erhvervet ret til den indtægt, der følger af en faktura, idet en faktura normalt vil være et stærkt bevis for, hvem der er rette modtager af den indkomst, der flyder af den transaktion, der ligger bag ved udstedelse af fakturaen. SKAT tilsidesætter herved det faktum, at der er udført et stykke arbejde, hvortil der er knyttet en betaling, der som udgangspunkt må tilhøre [virksomhed1] ApS, der står som kontraktspart og forpligtet i forhold til udførelse af det aftalte stykke arbejde. [virksomhed1] ApS har beskæftiget sig med alle former for ejendomsvedligeholdelse, have arbejde og andet forefaldende arbejde. [person1] har i langt overvejende grad udført det det fysisk hårde arbejde i virksomheden, men [person4] har ligeledes udført arbejde, dog mindre fysisk hårdt, så som rengøring.

I Aage Haugland-dommen udtaler Højesteret, at “Aage Haugland, med skattemæssig virkning kan drive koncertvirksomhed og anden kunstnerisk virksomhed som operasanger i selskabsform i et anpartsselskab, således at indtægter i henhold til kontrakter, der indgås med selskabet, indkomstbe-

skaffes hos selskabet og ikke hos Haugland personligt.”

Højesteret siger således meget direkte, at Aage Haugland kunne drive sin koncertvirksomhed i selskabsform, og at indtægterne skulle indkomstbeskattes i selskabet, og ikke hos Haugland personligt. Der er efter min opfattelse således ingen tvivl om, at [person4] har kunnet drive sin virksomhed i selskabsform, og at de kontrakter, der er indgået med [virksomhed1] ApS skal indkomstbeskattes hos selskabet.

Bemærkninger til side 4

SKAT anfører, at økonomichefen i [virksomhed2] A/S ([virksomhed2] A/S har fået udført en række opgaver af [virksomhed1] ApS) har været i en vildfarelse omkring ejerforholdene i [virksomhed1] ApS, og at denne vildfarelse betyder, at økonomichefens godkendelse af de udstedte fakturaer ikke er dokumentation for, at det er [virksomhed1] ApS, der er indgået aftaler med.

Som bilag 4 til brev af 22. maj 2013 er vedlagt en erklæring fra [person3], en lignende erklæring er underskrevet af den tidligere CFO i [virksomhed2] A/S (bilag 5), som bekræftelse på, at [virksomhed2] A/S har brugt [virksomhed1] ApS til ejendomsvedligeholdelse mv. Efterfølgende har SKAT ønsket at holde møde med økonomichefen, og på den baggrund afholdtes møde mellem [person3] og [person7]. Referatet fra mødet er vedlagt som bilag 6 i brev af 22. maj, referatet er udarbejdet af [person7]. [person3]s bemærkninger til referatet fremgår af deres efterfølgende mailkorrespondance og vedlægges som bilag 1. Det fremgår tydeligt heraf, at der er stor uenighed om, hvad der er blevet sagt, og [person3] er tydeligt vred over udlægningen af det på mødet passerede.

Det fremgår af [person7]s mail af 21. juni 2012 til [person3], at [person7] har sin egen opfattelse af sagen, og ikke er lydhør overfor den tidligere økonomichefs forklaring samt de bemærkninger, som han efter mødet fremkommer med.

Det synes at være en betænkelig opførsel i forhold til, at [person3]s udtalelser og underskrivelse på erklæringen må anses for at være af et afgørende bevis for, om der reelt har været indgået aftaler med [virksomhed1] ApS og [person3] har ikke været i tvivl om, at [virksomhed2] A/S har indgået aftaler med [virksomhed1] ApS om at udføre de relevante opgaver.

Det synes i denne sammenhæng således helt uden betydning for spørgsmålet om, hvem der er rette indkomstmodtager, om økonomichefen i [virksomhed2] A/S har fået opfattelse af, at [person1] var ejer af virksomheden, idet [virksomhed2] A/S har bestilt et stykke arbejde i virksomheden [virksomhed1] ApS,og [virksomhed2] A/S har i den forbindelse fået og godkendt selskabets fakturaer. Jeg skal i øvrigt henvise til mit brev af 22. maj 2013 til Landsskatteretten.

Bemærkninger tit side 5, 2. afsnit:

Det er korrekt, at [virksomhed1] ApS har haft overskud, i hvert fald i indkomståret 2007/08 og i 2009/10, men der har været underskud i 2008/09. Det er ikke store overskud, og det er overfor mig oplyst af [person1] og [person4], at man ønskede at konsolidere selskabet på længere sigt. Det er også korrekt - som det også fremgår af sagen, og som der heller ikke er forsøgt at lægge skjul på - at der er købt en bil ind i selskabet. Dette er ikke usædvanligt og kan ikke tillægges relevans.

Generelt har [person1] og [person4] ikke lagt skjul på deres aktiviteter i selskabet endsige, at [person4] var ejer og [person1] den mest aktive i forhold til at udføre de for [virksomhed1] ApS indgåede aftaler, herunder heller ikke at de kørte i en Mercedes, der var købt i

selskabet.

...”.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til statsskattelovens § 4 betragtes som skattepligtig indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Indkomsten henføres til beskatning hos den, der har oppebåret indkomsten.

En indtægt, der efter statsskattelovens § 4 skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, skal henføres til beskatning hos den, hvor indtægten er oppebåret.

Det fremgår af SKATs opgørelse, at klageren har udført arbejde i selskabet i indkomståret 2010 opgjort til 19.862 kr., hvilket ikke er bestridt.

Indkomsten på 19.862 kr. må anses for nært knyttet til klageren, hvorfor indkomsten fra [virksomhed2] A/S må anses for erhvervet af hende, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a. Der er herved lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen ansættelsesaftale mellem selskabet og klageren, at selskabet ikke har udbetalt løn til klageren og at der ikke foreligger nogen ansvarsforsikring i forbindelse med klagerens udførelse af arbejdet. Der foreligger tillige ikke en kontrakt om arbejdets omfang m.v. mellem [virksomhed2] A/S og klagerens selskab.

De i sagen fremlagte erklæringer fra ansatte i [virksomhed2] A/S tillægges ikke videre betydning, idet der ikke ses at foreligge nogen interessemodsætning mellem klageren og [virksomhed2] A/S, i hvilket selskab klageren tillige er lønansat.

Den påklagede afgørelse stadfæstes derfor.