Kendelse af 14-11-2016 - indlagt i TaxCons database den 03-02-2017

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af momstilsvar på baggrund af indsætninger på bankkonto i indkomståret 2008.

52.119 kr.

0 kr.

52.119 kr.

Forhøjelse af momstilsvar på baggrund af indsætninger på bankkonto i indkomståret 2009.

23.250 kr.

0 kr.

23.250 kr.

Forhøjelse af momstilsvar på baggrund af indsætninger på bankkonto i indkomståret 2010.

17.250 kr.

0 kr.

17.250 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren var i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 skiftevis ansat i et lønmodtagerforhold og var i perioder arbejdsløs. (Indsæt oplysninger om klagerens arbejde Klageren var desuden registreret som ejer af en enkeltmandsvirksomhed med cvr-nr. [...1] i perioden 1. december 2002 til 1. oktober 2008. Selskabet drev virksomhed indenfor distribution.

SKAT har, i forbindelse med Projekt Money Transfer, gennemgået klagerens hustrus konto i perioden 1. januar 2008 til 31. december 2010, efter at SKAT blev opmærksom på en række overførsler fra en 3. mands konto til klagerens hustrus konto. Beløbene udgjorde i alt 335.000 kr.

SKAT har ved brev af 12. juli 2012 samt ved brev af 10. september 2012 kontaktet klagerens hustru med henblik på, at få en forklaring på indsætningerne.

Klageren har ved brev af 17. september 2012 fremsendt kontoudtog for klagerens hustrus konto dækkende perioden 1. august 2008 til 1. august 2010 til SKAT og forklaret, at der var tale om lånte penge. SKAT har herefter kontaktet klageren ved brev af 19. september 2012 for at få oplysninger om overførslerne.

Klageren blev ved Østre Landsretsdom af 28. februar 2012 dømt for groft uagtsomt at udholde af indtægter ved uregistreret virksomhed under navnet [virksomhed1] v/[person1] i indkomstårene 2001-2004.

SKAT har ved gennemgangen desuden konstateret en række indsatte beløb fra [virksomhed2] ApS (under konkurs). Beløbene udgjorde i alt 282.458,80 kr. og var alle overført i indkomståret 2008.

SKAT har på den baggrund forhøjet klagerens momstilsvar i indkomståret 2008, 2009 og 2010.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren forklaret, at der er tale om overførsler som vedrører et arbejde, som klageren har udført for afsenderen i 2008.

Klageren har fremlagt følgende materiale i forbindelse med sagens behandling ved Skatteankestyrelsen:

Posteringsoversigt løbende fra 29.08.2008 til 30.12.2010.

Privatforbrugsopgørelse for klageren for indkomstårene 2008-2010.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens momstilsvar i indkomståret 2008 med 52.119 kr., i indkomståret 2009 med 23.250 kr. og i indkomståret 2010 med 17.250 kr.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Du anses for selvstændigt erhvervsdrivende inden for distributionsbranchen med leveringssted i Danmark. Du har derfor drevet momspligtig virksomhed jævnfør momslovens §§ 3 og 4.

Du er i medfør af momslovens § 46 en afgiftspligtig person, og skulle derfor i medfør af momslovens § 47 have registreret din virksomhed hos told- og skatteforvaltningen.

Din virksomhed har – ud fra de foreliggende oplysninger – ikke haft en omsætning, som har oversteget 1.000.000 kr. om året. Du skulle derfor have momsangivet halvårligt, og seneste senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, hvilket i nærværende sag er den 1. september for første halvår og 1. marts for andet halvår.

(...)

Der er således en løbende tre-årig forældelse for så vidt angår SKATs mulighed for at varsle ændringer af momstilsvaret.

Det betyder i nærværende sag, at SKAT som udgangspunkt på nuværende tidspunkt er afskåret fra at varsle ændringer af momstilsvaret for perioden 1. januar 2008 til 30. juni 2009.

(...)

Du har tidligere arbejdet inden for distributionsbranchen, også som selvstændig, og du blev ved Retten i [by1] den 2. november 2009 – i overensstemmelse med din fulde tilståelse – dømt for forsætlig overtrædelse af moms- og skattelovgivningen ved for indkomstårene 2004 og 2005 at have drevet uregistreret virksomhed under navnet [virksomhed1] v/[person1].

At du ikke har afregnet moms for perioden 1. januar 2008 til 30. juni 2009 kan derfor efter SKATs opfattelse ikke kvalificeres som en uagtsom forglemmelse, men må som minimum tilskrives grov uagtsomhed.

SKAT finder derfor, at suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3), kan og skal finde anvendelse i nærværende sag.

(...)

SKAT modtog relevante kontoudtog samt din forklaring på indsættelserne fra (3. mand) den 17. september 2012. SKAT har derfor tidligst fra den dato:

a. været i stand til at vurdere, om der har været tale om momspligtig virksomhed, og
b. været i stand til at foretage en korrekt opgørelse og periodisering af dit momstilsvar.

Da der d.d. ikke er gået mere end seks måneder fra den 17. september 2012, er den objektive 6-månederfrist i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, således overholdt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Skatteyder har for angivelsesperioden ikke momsangivet.

SKAT har ansat virksomheds momstilsvar til 92.619 kr.

Faktiske forhold

SKAT har i forbindelse med Projekt Money Transfer modtaget oplysning om bevægelser på konti tilhørende (3. mand). En gennemgang af (3. mands) bankkonti viste blandt andet overførsler til en konto tilhørende (klagerens hustru).

Det var disse overførsler – og ikke den den 2. november 2009 afsagte moms- og skatteunddragelsesdom – som var baggrunden for, at SKAT ved brev af den 12. juli 2012 anmodede (klagerens hustru) om kontoudtog af hendes bankkonti samt en forklaring på overførslerne fra (3. mand).

Ved brev af den 10. september 2012 blev (klagerens hustru) rykket for materialet.

Den 17. september 2012 modtog SKAT følgende svar fra (klageren):

”Vedlagt følger kontoudtog i henhold til forlangende.

Da jeg i perioden fra 1.8.2008 til 1.8.2010 var arbejdsløs, fik jeg tilbudt at låne penge af (3. mand) (kopi af gældsbrev vedlagt). Dette var nødvendigt da jeg hverken var i fagforening, A-kasse eller modtog nogen form for offentlige ydelser i perioden.

Håber hermed at have besvaret dine spørgsmål.”

Vedlagt svaret var de ønskede kontoudtog.

En gennemgang af de fremsendte kontoudtog viste, at der i 2008 i flere omgange blev indsat penge på (klagerens hustrus) konto fra [virksomhed3] A/S.

SKAT har i brev af den 19. september 2012 anmodet (klageren) om en nærmere redegørelse for disse indsættelser. Denne henvendelse er aldrig blevet besvaret.

SKAT fandt efter en gennemgang af det fremsendte materiale, at (klageren) for indkomstårene 2008 – 2010 må have drevet selvstændig virksomhed med indtægter fra to konkrete kilder: [virksomhed3] A/S (konkurs) og (3. mand).

Overskud af virksomhed og momstilsvar blev skønsmæssigt opgjort, dog med udgangspunkt i helt konkrete indsættelser på (klagerens hustrus) bankkonti. Skønsdelen har således alene vedrørt virksomhedens udgifter, ikke indtægter.

SKAT fremsendte forslag til ændring af (klagerens) momstilsvar den 22. januar 2013 og administrativ afgørelse den 18. februar 2013. Der er ikke gjort indsigelse over forslaget.

De nærmere begrundelser for SKATs afgørelse fremgår af sagsfremstillingen i SKATs administrative afgørelse af den 18. februar 2013, hvortil der henvises.

(...) fra SKATTE-REVISORERNE har på skatteyders vegne i brev af den 17. maj 2013 påklaget SKATs afgørelse til Landsskatteretten.

SKATs vurdering af klagen

I klagen påstås principalt at momsangivelserne annulleres / tilbageføres til 0, subsidiært at det af SKAT opgjorte momstilsvar for indkomståret 2008 formelt er ugyldigt og derfor skal annulleres.

1. Principal påstand – nedsættelse til det selvamngivne:

Hvad den principale påstand angår kommenteres der i klagen først på indsætttelser fra (3. mand), dernæst på indsættelser fra [virksomhed3] A/S.

1.a. (3. mand):

Repræsentanten kommenterer fem bestemte forhold:

i. (Klagerens) forhold til (3. mand).
ii. Gældsbrevet med (3. mand)som kreditor og (klageren) som debitor.
iii. Arbejde for (3. mand).
iv. Privatforbrug.
v. Arbejde (som lønmodtager, ikke som selvstændigt erhvervsdrivende).

Hvad selve repræsentantens anbringender angår skal SKAT henvise til klagen til Landsskatteretten. I det følgende kommenterer SKAT de enkelte anbringender.

Ad i. – forholdet til (3. mand):

Repræsentanten konkluderer, at SKAT har lagt til grund at (3. mand) skulle have lånt penge ud til en vildt fremmed.

Denne konklusion er åbenbart forkert. Såfremt SKAT skulle påstå lån, ville en beskatning af de fra (3. mand)til (klageren) aldrig komme på tale, da der i så fald ville være tale om skattefrie formuebevægelser, statsskattelovens § 5. SKAT påstår derimod, at der er tale om skattepligtige modydelser for arbejder udført af (klageren) for (3. mand).

Repræsentanten anfører videre, at (klageren) og (3. mand) mødte hinanden i 1993/1994, at de med det samme fik en god venskabelig relation og at begyndte at se hinanden privat, hvilket de har gjort lige siden.

Repræsentanten konkluderer derfor, at der er tale om et lån mellem barndomsvenner gennem 20 år.

Selve det påståede lån, herunder de forhold, den angivelige aftale herom skulle være foretaget under, kommenterer SKAT nedenfor under punkt ii. – Gældsbrevet.

I 1993, hvor de to personer angiveligt skulle have mødt hinanden første gang, var (klageren) 42 år, (3. mand)23 år. Det er derfor lidt af en tilsnigelse af kalde dem barndomsvenner.

Og så til selve gældsbrevet:

Ad ii. – Gældsbrevet:

Følgende er formentlig ubestridt:

1. Gældsbrevet har et pålydende på 335.000 kr.
2. Gældsbrevet er dateret den 1. august 2008.
3. Det fremgår ikke af gældsbrevet hvornår låneprovenuet kommer til udbetaling.
4. Gældsbrevet indeholder ingen bestemmelser om forrentning.
5. Gældsbrevet indeholder ingen bestemmelser om afdrag eller fuldstændig indfrielse.
6. Dette indebærer, at gældsbrevet intet indeholder om til hvem, hvornår og hvor betaling med frigørende virkning kan ske.
7. Ifølge gældsbrevet bortfalder gælden ved långivers død.
8. Gældsbrevet indeholder ingen bestemmelser om sikkerhedsstillelse eller kaution.
9. Gældsbrevet er ikke underskrevet af vitterlighedsvidner.

Punkterne 3. – 9. er særdeles usædvanlige.

Som ovenfor under punkt i. – Forholdet til (3. mand) anført påstår repræsentanten, at (klageren) og (3. mand) kendte – og kender – hinanden særdeles godt.

Det må derfor formodes at (3. mand) har været vidende om, at (klageren) reelt var uden nogen form for midler som kunne tjene til sikkerhed for det angivelige lån.

(Klageren) har i det brev, som blev modtaget hos SKAT [by2] den 17. september 2012, forklaret, at han var uden arbejde i perioden 1. august 2008 til 1. august 2010, ikke var i A-kasse og ikke modtog nogen form for offentlige ydelser, hvorfor han tog imod (3. mands) tilbud om at låne ham penge.

Det er formentlig ubestridt at det ikke er korrekt, at (klageren) var uden arbejde i hele perioden 1. august 2008 til 1. august 2010 (se nedenfor under v. – arbejde).

Det er formentlig ligeledes ubestridt at (klageren) og (klagerens hustru) i årene 2008, 2009 og 2010 havde relativt pæne privatforbrug selv uden overførslerne fra [virksomhed3] A/S og (3. mand) (se nedenfor under iv. – privatforbrug).

Selve (klagerens) begrundelse for den angivelige låneoptagelse synes derfor efter SKATs opfattelse ikke at stemme overens med fakta.

Det er formentlig ligeledes ubestridt at der i perioden 29. august 2008 til 3. august 2010 i alt 16 gange blev overført penge fra (3. mand) til (klagerens hustru), i alt 335.000 kr.

Skal gældsbrevet tages for pålydende, så skulle (klageren) den 1. august 2008 vide, at:

han ville være uden lønnet arbejde i (væsentlige dele af) de næste to år,
han som følge heraf ville få brug for låneoverførsler fra (3. mand) i alt 16 gange, og
at disse i alt 16 låneoverførsler ville løbe op i i alt 335.000 kr.

Det fremgår i øvrigt ikke af det angivelige gældsbrev at der er tale om en løbende kassekredit med et maksimum på 335.000 kr.

Det af repræsentanten anførte om, at SKAT skal respektere indholdet af aftaler, er som udgangspunkt korrekt.

Når man tager det ovenfor af SKAT anførte er der imidlertid så mange faktuelle forhold som taler imod at der skulle være tale om et gældsforhold indgået ved en skriftlig aftale af den 1. august 2008, at aftalen efter SKATs opfattelse uden videre kan tilsidesættes som værende uden realitet.

Der er efter SKATs opfattelse i stedet tale om en rekonstruktion, som udelukkende har haft til for-mål at sløre den virkelige årsag til at (3. mand) har overført 335.000 kr. til (klagerens hustru): At (klageren) har arbejdet sort for en uregistreret virksomhed tilhørende (3. mand).

Ad iii. – Arbejde for (3. mand):

Repræsentanten påstår, at (3. mand) realiserede sin virksomhed i 2008 og at han ikke siden har drevet virksomhed. Og på dette grundlag konkluderer repræsentanten, at da (3. mand) ikke har drevet virksomhed, har (klageren) ikke kunnet arbejde for ham.

Det er efter SKATs opfattelse et synspunkt, som repræsentanten må stå meget alene med. Skal synspunktet følges, betyder det, at det arbejde som eksempelvis håndværkere udfører for private, ikke kan kvalificeres som skatte- og momsrelevante aktiviteter.

SKATs overordnede synspunkt og påstand er, at de penge, som (klageren) har modtaget fra (3. mand), ikke kan stamme fra et låneforhold. Og da der således ikke er tale om skattefri formuebevægelser jævnfør bestemmelsen i statsskattelovens § 5, er der tale om skatteplig-tige indtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Så er det uden betydning om arbejdet er udført for en virksomhed eller for en privatperson.

Ad iv. – Privatforbrug:

Repræsentanten anfører to ting:

1. Der er fundet fejl i de af SKAT udarbejdede privatforbrug, hvorfor repræsentanten har foretaget korrekte privatforbrugsberegninger,
2. Det er i strid med såvel lovgivning som praksis, når SKAT bruger en påstand om et for højt privatforbrug som argumentation for skattemæssigt at tilsidesætte låneaftalen mellem (klageren) og (3. mand).

SKAT bemærker:

Ad 1.:

SKAT medgiver, at der har været visse mindre fejl i SKATs beregninger. Disse er korrigeret i de denne udtalelse vedlagte privatforbrugsberegninger, vedlagte Bilag 1. Overførslerne fra [virksomhed2] og fra (3. mand)til (klageren) er ikke medtaget i SKATs beregninger. Forklaring herpå følger.

Repræsentanten anfører, at hans privatforbrugsberegninger er korrekte. Hertil bemærker SKAT:

2008:

Som det fremgår af nedenstående 1.b. – Indsættelser fra [virksomhed2] påstår repræsentanten, at indsættel-serne vedrører arbejde faktureret i 2004 og 2005. Den påstand vender SKAT tilbage til.

Repræsentanten bestrider imidlertid ikke, at der i 2008 er overført penge fra til (klagerens hustru). Hvorfor han så ikke har godskrevet familiens privatforbrug for indkomståret 2008 dette ikke ubetydelige beløb – godt 282.000 kr. – forstår SKAT ikke. Beløbet burde – uanset skattemæssig kvalifikation – indgå i en korrekt privatforbrugsberegning med mindre det udtrykkeligt er anført, er beløbet er undtaget fra beregningen.

2010:

Repræsentanten har ikke medregnet (klagerens hustrus) renteudgifter og befordringsfradrag og har ikke taget højde for hendes overskydende skat, og der er en difference på 1.300 kr. mellem de indeholdte A-skatter og AM-bidrag som fremgår af privatforbrugsberegningen og noterne til sam-me.

Ad 2.:

SKAT har ikke fremført nogen påstand om ”for højt” privatforbrug. (Klageren) har i sit brev modtaget hos SKAT den 17. september 2012 anført, at da han var arbejdsløs, uden for A-kasse og ikke modtog sociale ydelser, var han nødt til at låne penge.

SKAT har beregnet husstandens samlede kontante privatforbrug uden overførslerne fra [virksomhed2] og (3. mand). Dette for at vurdere (klagerens) påstand om, at han var nødt til at låne penge.

Beregningerne – nu korrigeret jævnfør ovenstående – viser kontante privatforbrug for indkomstårene 2008, 2009 og 2010 på henholdsvis 290.820 kr., 173.851 kr. og 328.913 kr.

Ifølge http:// [...dk] er den månedlige husleje i skrivende stund 9.352 kr. for almennyttig bolig i kvarteret.

Det er SKATs umiddelbare opfattelse, at privatforbrug som de beregnede isoleret set ikke begrunder behov for lån.

Det er imidlertid ikke SKATs argument for at tilsidesætte gældsbrevet som værende uden realitet. Argumenterne herfor fremgår af ovenstående afsnit ii. – gældsbrevet. De beregnede privatforbrug støtter disse argumenter.

Bemærk i denne forbindelse, at privatforbruget for 2008 mangler overførslerne fra [virksomhed2] på godt 280.000 kr. Lægges disse overførsler til, giver det et kontant privatforbrug på godt 570.000 kr. Det er temmelig ekstravagant for en familie, som angiveligt kun har en forsørger. Havde (klageren) reelt været arbejdsløs, ville en opsparing have været en oplagt handling.

Ad v. - Lønmodtagerarbejde:

Repræsentanten anfører indledningsvist, at (klageren) i 2010 var i lønmodtagerarbejde fra den 1. maj og året ud, ikke kun i juni og juli måned som anført af SKAT.

SKAT erkender, at det er fuldstændig korrekt.

Repræsentanten anfører videre, at hvis man sammenholder (klagerens) registrerede perioder som lønansat i 2008, 2009 og 2010 med overførslerne fra (3. mand)kan det ses, at der stort set kun er overført penge i de perioder, hvor (klageren) var arbejdsløs.

Der er foretaget følgende overførsler fra (3. mand) til (klagerens hustru):

Dato

Valør

Tekst

Indsat

29.08.08

29.08

...

30.000,00

07.10.08

7.1

...

15.000,00

13.11.08

13.11

...

20.000,00

I alt 2008

65.000,00

Dato

Valør

Tekst

Indsat

18.02.09

18.02

bilkøb

30.000,00

14.04.09

14.04

...

20.000,00

20.05.09

20.05

...

40.000,00

08.07.09

8.07

...

25.000,00

03.11.09

3.11

...

40.000,00

I alt 2009

155.000,00

Dato

Valør

Tekst

Indsat

27.01.10

27.01

...

25.000,00

01.03.10

1.03

(3. mand)

10.000,00

17.03.10

17.03

...

20.000,00

30.03.10

30.03

...

10.000,00

28.04.10

28.04

(3. mand)

10.000,00

01.06.10

1.06

...

20.000,00

01.07.10

1.07

...

10.000,00

03.08.10

3.08

...

10.000,00

I alt 2010

115.000,00

De med gult (gråt på udskrift) markerede beløb er overført, mens (klageren) var registreret som lønmodtager.

1.b. – Overførsler fra [virksomhed2]:

Repræsentanten anfører, citat:

”SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at der i perioden fra den 7. januar 2008 til den 28. oktober 2008 er indsat kr. 282.458,80 fra [virksomhed3] på (klagerens hustrus) konto, hvilket også er korrekt. De indsatte beløb stammer dog fra (klagerens) moms- og skattesag tilbage i 2004 op 2005, hvor han blev dømt for at have drevet uregistreret virksomhed under navnet [virksomhed1] v/(klageren). De indsatte beløb stammer derfor ikke fra uregistreret virksomhed i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 som ellers anført af SKAT.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at vor klient ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2008, og at han derfor ikke skal beskattes af indsættelser på kr. 282.458,80 fra [virksomhed3]. En fastholdelse af dette vil være fejlagtigt og dermed åbenbar urimelig.”

SKAT kan alene tolke dette som en påstand om, at de beløb, som [virksomhed3] i løbet af 2008 har indsat på (klagerens hustrus) konto, er beløb som (klageren) havde til gode for det arbejde, han i 2004 og 2005 udførte for [virksomhed3].

Ud over at der er tale om en fuldstændig udokumenteret påstand, har SKAT følgende bemærkninger:

Påstanden har absolut ingen holdepunkter i virkeligheden. Som det fremgår af Bilag 2, Bilag 3, og Bilag 4 til denne udtalelse er der for indkomstårene 2004, 2005 og 2006 foretaget reguleringer efter krydsrevision mellem fakturaer fra [virksomhed1] v/(klageren) og korresponderende indsættelser på (klagerens) bankkonto.

SKAT har indlagt samtlige fakturaer / indsættelser, som (klageren) er blevet beskattet af for indkomstårene 2004, 2005, 2006 og 2008, i et regneark og har foretaget to sorteringer.

Den første, vedlagte Bilag 5, er sorteret i fakturanummerorden. Det fremgår geraf, at (klageren) har ført en nogenlunde fortløbende fakturarække. Og det er helt klart, at der ikke er noget fakturanummer for indkomstårene 2004, 2005 og 2006, som går igen i indsættelserne fra [virksomhed2] i 2008.

Den anden, vedlagte Bilag 6, er sorteret efter størrelsen af de udfakturerede / indsatte beløb. Som det ses er der stort set intet beløb, som går igen to gange.

Det må i øvrigt antages at høre til sjældenhederne at en debitor, som betaler fire år gammel gæld, kalder betalingen for ”a conto”.

Sidst, men ikke mindst, var det ikke arbejde for som (klageren) i 2009 blev dømt for ikke at selvangive / momsangive i 2004 og 2005 (se Bilag 2, 3, og 4). [virksomhed2] dukker først op i forbindelse med indsættelserne i 2008.

Det er således fuldstændig udelukket at nogen del af de unddragelser for 2004 og 2005, som (klageren) blev dømt for, først skulle være kommet til betaling i 2008. Og det samme gør sig gældende for de reguleringer, som blev foretaget for hans skatteansættelse for indkomståret 2006.

2 Subsidiær påstand – formel ugyldighed:

Påstanden vedrører alene momstilvaret for indkomståret 2008 (angivelsesperioden 1. januar til 31. december 2008).

SKAT står umiddelbart uforstående overfor, at der alene nedlægges påstand om formel ugyldighed for angivelsesperioden 1. januar til 31. december 2008.

Da virksomhedens samlede afgiftspligtige leverancer er under 1.000.000 kr. årligt, er afgiftsperio-derne første og anden halvdel af kalenderåret, og virksomhedens angivelse skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb, momslovens § 57, stk. 4.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsen-de varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens ud-løb.

SKATs forslag til opgørelse af momstilsvaret blev sendt den 22. januar 2013. På det tidspunkt var fristen for ordinær regulering af momstilsvar med forfald til og med 1. september 2009 (momsangivelsen for første halvår 2009) overskredet.

Påstanden om formel ugyldighed bør derfor dække perioden 1. januar 2008 til 30. juni 2009.

Repræsentanten anfører, at da (klageren) ikke har drevet momspligtig virksomhed i indkomståret 2008 (bør være perioden 1. januar 2008 til 30. juni 2009), har han i sagens natur hverken kunnet handle forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at momsangive, da der af indlysende årsager ikke har været noget momstilsvar at angive.

SKAT bemærker hertil, at repræsentantens påstand alene støtter sig på, dels at der er substans i gældsbrevet mellem (3. mand) og (klageren), dels at overførslerne fra i 2008 udelukkende vedrører betalinger for tilgodehavender opstået i 2004 og 2005.

Som det fremgår af det foranstående er der efter SKATs opfattelse ingen som helst substans i gældsbrevet mellem (3. mand) og (klageren), mens påstanden om at beta-lingerne fra vedrører tilgodehavender fra arbejder udført af (klageren) i 2004 og 2005 er uden holdepunkter i virkeligheden.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt principal påstand om, at forhøjelsen af momstilsvaret i indkomstårene 2008-2010 nedsættes til 0 kr. Subsidiært har klageren nedlagt påstand om, at den af SKAT afsagte afgørelse er ugyldig i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Vi vil indledningsvis komme med en nærmere redegørelse for, at (klageren) ikke er skattepligtig af overskud af virksomhed i perioden den 1. januar 2008 til den 31. december 2010, idet (klageren) ikke har drevet selvstændig distributionsvirksomhed i den pågældende periode. På baggrund heraf kan (klageren) naturligvis ikke være momspligtig af et påstået overskud i en ikke eksisterende virksomhed.

(Klageren) lånte i perioden den 1. august 2008 til 1. oktober 2010 sammenlagt kr. 335.000,00 af (3. mand). Dette fremgår både af gældsbrevet, jf. bilag 2, og af kontoudtogene, jf. bilag 3. Beløbet blev udbetalt løbende over 2008, 2009 og 2010. Beløbenes størrelse varierede alt efter hvor mange penge (klageren) havde brug for på det pågældende tidspunkt.

(Klageren) var ikke medlem af en A-kasse, da han blev arbejdsløs og han var som følge heraf ikke berettiget til dagpenge. (Klageren) ønskede ikke, at være afhængig af det offentlige og ville derfor for så vidt muligt gerne være fri for at modtage kontanthjælp. Da hans gode ven (3. mand) tilbød, at han kunne låne penge af ham takkede (klageren) derfor hurtigt ja til dette tilbud. I forbindelse med lånet blev der udarbejdet et gældsbrev mellem (klageren) og (3. mand), jf. bilag 2.

Særligt vedr. (klagerens)forhold til (3. mand)

SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at det efter deres opfattelse, er usandsynligt, at en person, som (klageren) tilsyneladende intet nært forhold har til, skulle være villig til at låne ham et stort beløb, uden nogen form for sikkerhedsstillelse. Ud fra ordlyden i SKAT's udtagelse, kan det altså konkluderes, at SKAT ligger til grund, at (3. mand) skulle have lånt kr. 335.000,00 ud til en fremmed mand, hvilket ikke er korrekt.

(Klageren) har været tætte venner med (3. mand) i 20 år. Det er således ukorrekt, når SKAT anfører, at der intet nært forhold er mellem (klageren) og (3. mand). (Klageren) mødte (3. mand) i 1993/1994 hvor de begge var ansat i [virksomhed4]. (Klageren) var lige gået ned med sit firma og begyndte derfor at omdele aviser. (3. mand) var ansat i [virksomhed4] som koordinator og blev (klagerens) faste kontakt på [virksomhed4]. (Klageren) og (3. mand) fik med det samme en god venskabelig relation og begyndte at ses privat. De begyndte blandt andet at spille golf sammen og at spise middage sammen, hvilket de har gjort lige siden. (3. mand) blev senere selvstændig og startede egen distributionsvirksomhed med aviser og blade. (Klageren) blev ansat i (3. mands) distributionsvirksomhed, indtil år 2008 hvor (3. mand) afhændede virksomheden. (3. mand) havde i sine yngre år været på udvekslingsophold i USA og han havde altid gerne ville tilbage. Dette havde dog ikke været muligt på grund af egen virksomhed m.v.. Han besluttede sig derfor for at flytte til USA efter afhændelsen af sin virksomhed. (Klageren) har siden set (3. mand) en til to gange om året, både alene og med sin familie.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at det er fejlagtigt når SKAT skriver, at (klageren) og (3. mand) ikke har noget nært forhold. Vi ser intet unormalt i, at der oprettes et gældsbrev mellem to barndomsvenner gennem 20 år uden at der stilles sikkerhed.

Særligt vedr. gældsbrev

Et gældsbrev er en skriftlig skylderklæring, hvor udstederen erkender, at der påhviler ham en forpligtelse til at betale et bestemt pengebeløb. Et gældsbrev kan ikke tinglyses. Gældsbrevet er et bevis på udstederens tilgodehavende, men ingen sikkerhed for betalingen.

Der findes ingen regler om, hvad et gældsbrev skal indeholde, og vi er derfor uforstående overfor at SKAT vælger helt at se bort fra gældsbrevet mellem (klageren) og (3. mand). SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at de finder det mistænkeligt, at der ikke er stillet nogen form for sikkerhed, kaution eller anden form for garanti, at lånet er uforrentet og at gældsbrevet er underskrevet knap en måned før overførslerne. SKAT anfører ikke i deres afgørelse på hvilket retsgrundlag afvisningen af gældsbrevet er truffet på. Vi mener ikke, at SKAT, på grund af en mistanke, er berettiget til at afvise et gældsbrev der ikke på nogen måder bryder med gældende regler.

Som nævnt, er vi uforstående overfor, at SKAT stiller spørgsmål ved at gældsbrevet er underskrevet en måned før de første overførsler. Meningen med et gældsbrev er netop at indgå en skriftlig aftale inden pengene overføres, og vi kan derfor ikke se noget mistænkeligt ved dette.

På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at SKAT hverken har ret til eller belæg til helt at se bort fra gældsbrevet mellem (klageren) og (3. mand). SKAT bør derfor ligge gældsbrevet til grund.

Særlig vedr. arbejde for (3. mand)

Som tidligere nævnt afhændede (3. mand) sin virksomhed i år 2008 og har ikke siden drevet virksomhed. Det er altså ikke korrekte når SKAT skriver, at (klageren) har udført arbejde for (3. mand) i perioden den 1. august 2008 til 1. oktober 2010. Idet det ikke er umuligt for (klageren) at udføre arbejde for en ikke eksisterende virksomhed, kan det konkluderes, at der ikke er belæg for SKAT's påstand.

Særligt vedr. privatforbrug

Til SKAT's afgørelse af den 18. februar 2013 er vedlagt et af SKAT udarbejdet privatforbrug for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Privatforbruget omfatter både (klageren) og (klagerens hustru). For indkomståret 2008 har SKAT udregnet et privatforbrug på kr. 299.823,00, for indkomståret 2009 et privatforbrug på kr. 179.681,00 og for indkomståret 2010 et privatforbrug på kr. 329.563,00. Privatforbruget er uden lånene fra (3. mand). Fordi der er fundet fejl i SKAT's privatforbrugsopgørelse og fordi lånene fra (3. mand) ikke er medregnet, har vi udarbejdet en korrekt privatforbrugsopgørelse for indkomstårene 2008, 2009 og 2010, se hertil bilag 4. Af privatforbrugsopgørelsen fremgår der et privatforbrug på kr. 350.421,00 i indkomståret 2008, kr. 328.851 i indkomståret 2009 og kr. 444.702 i indkomståret 2010.

På baggrund af det opgjorte privatforbrug mener SKAT ikke, at det har været nødvendigt for (klageren) at låne i alt kr. 335.000,00 af (3. mand) i indkomstårene 2008, 2009 og 2010. Vi er ikke af den opfattelse, at der i lovgivningen eller ud fra praksis findes en definition på hvad der anses for et rimeligt privatforbrug. Vi mener derfor ikke, at SKAT er berettiget til at tilsidesætte gældsbrevet på baggrund af deres egen SKAT's vurdering om et "for højt privatforbrug". Vi er således af den opfattelse, at SKAT alene har ret til at foretage en forhøjelse af privatforbruget i de tilfælde hvor privatforbruget er så lavt, at det ikke har været muligt for skatteyderen at leve.

På baggrund af ovenstående mener vi ikke, at SKAT helt kan se bort fra gældsbrevet og dette bør derfor ligges til grund.

Særligt vedr. arbejde

SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at (klageren) havde arbejde som følgende:

Den 1. december 2008 til den 31. december 2008 hos [virksomhed5] ApS og [virksomhed6] ApS.
Den 1. maj 2009 til den 31. maj 2009 hos [virksomhed5] ApS.
Den 1. juli 2009 til den 31. juli 2009 hos [virksomhed6] ApS.
Den 1. juni 2010 til den 31. juli 2010 hos [virksomhed7] ApS.

Det er ikke korrekt, at (klageren) har arbejdet i perioden den 1. juni 2010 til den 31. juli 2010 hos [virksomhed7] ApS. [person2] er en af (klagerens) gode personlige venner og beløbet var derfor et lån. (Klageren) blev først ansat hos [virksomhed7] ApS den 1. maj 2010 og har lige siden været ansat der som almindelig lønmodtager.

På baggrund af ovenstående kan det derfor konkluderes, at (klageren) har haft arbejde i følgende perioder:

•År 2008

Den 1. januar 2008 til den 30. november 2008 var (klageren) arbejdsløs.

Den 1. december 2008 til den 31. december 2008 arbejde (klageren) hos [virksomhed5] ApS [virksomhed6] ApS.

•År 2009

Den 1. januar 2009 til den 30. april 2009 var (klageren) arbejdsløs.

Den 1. maj 2009 til den 31. maj 2009 arbejde (klageren) hos [virksomhed5] ApS.

Den 1. juni 2009 til den 30. juni 2009 var (klageren) arbejdsløs.

Den 1. juli 2009 til den 31. juli 2009 arbejdede (klageren) hos [virksomhed6] ApS.

Den 1. august 2009 til den 31. december 2009 var (klageren) arbejdsløs.

•År 2010

Den 1. januar 2010 til den 30. april 2010 var (klageren) arbejdsløs.

Den 1. maj 2010 til den 31. december 2010 arbejdede (klageren) hos [virksomhed7] ApS.

Foretages der en sammenligning af de perioder hvor (klageren) har haft arbejde og de perioder hvor der er indsat penge fra (3. mand), ses det også, at (klagerens) ikke har modtage penge i perioden efter arbejdet. Dette skyldes, at (klageren) i disse perioder ikke havde brug for de ekstra penge.

Indsættelser fra [virksomhed3]

SKAT anfører i afgørelse af den 18. februar 2013, at der i perioden fra den 7. januar 2008 til den 28. oktober 2008 er indsat kr. 282.458,80 fra [virksomhed3] på (klagerens hustrus) konto, hvilket også er korrekt. De indsatte beløb stammer dog fra (klagerens) moms- og skattesag tilbage i 2004 og 2005, hvor han blev dømt for at have drevet uregistreret virksomhed under navnet [virksomhed1] v/(klageren). De indsatte beløb stammer derfor ikke fra uregistreret virksomhed i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 som ellers anført af SKAT.

På baggrund heraf kan det konkluderes, at vor klient ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2008, og at han derfor ikke skal beskattes af indsættelser på kr. 282.458,80 fra [virksomhed3]. En fastholdelse af dette vil være fejlagtigt og dermed åbenbar urimelig.

Subsidiær påstand

Vedr. suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

(...)

På baggrund af ovenstående, er SKAT afskåret fra at varsle ændringer af momstilsvaret for perioden den 1. januar 2013 til den 30. juni 2009 på grund af 3-års reglen i skatteforvaltningslovens § 31.

SKAT anfører dog i afgørelsen af den 18. februar 2013, at skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 skal finde anvendelse, og at SKAT derfor, på trods af 3-åres reglen i skatteforvaltningsloven § 31, derfor har lov til at varsle ændringer i momstilsvaret i perioden den 1. januar 2008 til den 30. juni 2009.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 har følgende ordlyd:

(...)

På baggrund af ovenstående kan det altså konkluderes, at SKAT mener, at (klageren) har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at afregne moms i perioden den 1. januar 2008 til den 30. juni 2009.

Skatteforvaltningsloven indeholder ikke nogen nærmere definition på, hvad der skal til for, at en skatteyder eller nogen på dennes vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Efter juridisk praksis, ligges der ved bedømmelsen af graden af uagtsomhed normalt vægt på, om personen fortsatte en handling, som han var bevidst om var ukorrekt. Ud fra dette foreligger der altså et krav om, at (klageren) bevidst skulle have drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2008, hvoraf han så skulle være momspligtig. Men idet (klageren) slet ikke har drevet uregistreret virksomhed i indkomståret 2008, se hertil ovenstående argumentation under ”skattepligtig af overskud af virksomhed”, kan der umuligt foreligge grov uagtsomhed fra vor klients side. At (klageren) ikke har afregnet moms for en ikke eksisterende virksomhed, kan ikke betragtes som groft uagtsomt eller forsætligt. Det er altså ikke korrekt, når SKAT anfører, at (klageren) har handlet groft uagtsomt. Suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 finder derfor ikke anvendelse og afgørelsen er derfor ugyldig.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandlet er klageren kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

I relation til Skatteankestyrelsens skrivelse af 14. januar 2016, har Skatteankestyrelsen ved sagsbehandler (...) anmodet om oplysninger i forbindelse med behandlingen af sagen.

På baggrund heraf, er der anmodet om dokumentation for eventuelle afdrag på gælden til (3. mand) fra (klageren). Endvidere har Skatteankestyrelsen anmodet om dokumentation for indsætninger fra [virksomhed3] A/S, herunder eventuelle faktura eller andet materiale som kunne koble beløbene sammen med den momssag fra 2004-2005, som Skatteankestyrelsen anfører, at (klageren) hævder at indsætningerne stammer fra.

Vedr. dokumentation for afdrag

(...)

Det skal hertil nævnes, at (klageren) endnu ikke har afdraget på lånet fra (3. mand), da der er tale om et uforrentet lån som også er nedskrevet i et anfordringsgældsbrev underskrevet af begge parter.

Det skal understreges, at der er tale om et lån mellem to gode venner igennem mange år, hvorfor gældsbrevet i sin tid blev udfærdiget som anfordringsgældsbrev uden tilskrivninger af renter på lånet, da (3. mand) ikke på noget tidspunk har haft til hensigt at tjene penge på lånet til sin ven (klageren).

Vedr. indsætninger fra [virksomhed3]

(Klageren) oplyser at alle indsætninger fra [virksomhed3] A/S er dokumenteret, hvorfor alle bankoverførsler kan registreres fra den ene bankkonto til den anden bankkonto.

Derudover oplyser (klageren) at SKAT også er i besiddelse af indsætningerne, herunder samtlige kontoudtog hvoraf alle oplysninger fremgår, både afsender og modtager på beløbene. Alle indsætninger der har været fra [virksomhed3] A/S til (klagerens hustrus) konto, stammer fra arbejde (klageren) har udført for [virksomhed3] A/S i indkomståret 2008 og ikke som anført i Skatteankestyrelsens skrivelse af 14. januar 2016, at beløbene skulle stamme fra (klagerens) momssag fra 2004-2005.

Der skal gøres opmærksom på, at (3. mand) er bosiddende i USA og har været det siden år 2005, hvorfor (3. mand) heller ikke har drevet virksomhed siden, hverken her i Danmark eller i USA. At SKAT anser indbetalingerne for lån fra (3. mand) til (klageren) i indkomstårene 2008-2010 som betaling for arbejdsydelser, er forkert. Som nævnt ovenfor har (3. mand) ikke drevet virksomhed i de pågældende år, hvorfor der på ingen måde kan være tale om betaling for arbejde, men derimod er der tale om lån, hvilket også understøttes af det af begge parter underskrevne gældsbrev.

Vedr. lånet

Der har været indsætninger på (klagerens hustrus) konto i indkomstårene 2008, 2009 og 2010, som er blevet overført af (3. mand). Lånet er lydende på kr. 335.000, som er modtaget af (klageren) over en periode på 3 år. Det skal bemærkes, at den sidste indsætning fra (3. mand) på lånet til (klageren) sker den 3. august 2010, hvorfor (klageren) som udgangspunkt ikke ville starte på tilbagebetaling af lånet året efter, netop fordi at lånet heller ikke er forrentet. Dette er også baggrunden for, at (klageren) ikke har afdraget på lånet endnu.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Formalitet

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at SKAT ikke kan afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt.

Uanset fristerne i § 31, kan en ændring af afgiftstilsvar og eller godtgørelse af afgift foretages eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter SKATs bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af SKAT eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at SKAT er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring, der varsles af SKAT, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for den momspligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ændringen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommet. Dette fremgår af § 32, stk. 2.

Sagen vedrører momstilsvaret for indkomstårene 2008, 2009 og 2010. I medfør af skatteforvaltning § 31, skt. 1, skal ændringer foretaget efter denne bestemmelse være varslet senest den 1. september 2011 for første halvår og 1. marts 2012 for andet halvår i indkomståret 2008, den 1. september 2012 for første halvår og 1. marts 2013 for andet halvår i indkomståret 2009 og den 1. september 2013 for første halvår og den 1. marts 2014 for andet halvår i indkomståret 2010.

SKATs forslag vedrørende ændring af momstilsvaret blev sendt den 22. januar 2013 og ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, for så vidt angår indkomstårene 2008 og 2009.

Herefter vil der alene kunne foretages ændringer for dette indkomstår, såfremt en af de betingelser, der er oplistet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, er opfyldt.

Det er oplyst, at ændring af momstilsvaret i indkomstårene 2008 og 2009 blev genoptaget som konsekvens af, at SKAT havde modtaget oplysninger om en række overførsler fra 3. mand til klagerens hustrus konto. Ved efterfølgende gennemgang af klagerens hustrus konto blev SKAT desuden opmærksomme på indsætningerne fra [virksomhed3] A/S (under konkurs). Ud fra disse oplysninger anses det for berettiget, at SKAT har genoptaget momstilsvaret i 2008 og 2009 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, da det ud fra SKATs oplysninger ikke var godtgjort, at der af modtagne beløb allerede var afregnet moms.

SKAT havde derfor en berettiget formodning for, at klageren har haft en momspligtig indkomst, der ikke var behørigt selvangivet. I betragtning af beløbenes størrelse må det anses for i hvert fald groft uagtsomt, at klageren ikke har informeret SKAT om forholdende.

Endvidere er fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 overholdt, da SKAT først i brev af 17. september 2012 modtog oplysninger om, at beløbene vedrørte klageren, hvorfor SKAT først på dette tidspunkt kan anses for at være kommet til kundskab om forholdet i henhold til § 32, stk. 2. SKATs forslag er sendt den 22. januar 2013 og afgørelsen sendt den 18. februar 2013. Fristerne på henholdsvis 6 og 3 måneder er derfor overholdt.

For indkomståret 2010 er forslaget til ændringen afsendt inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Som følge heraf foreligger der ikke ugyldighed af de pågældende ændringer.

Momstilsvar

Af momslovens § 3, fremgår det, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Af lovens § 4, stk. 1, fremgår det endvidere, at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.

I udgangspunktet skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen efter momslovens § 47. Ifølge momslovens § 48, stk. 1, skal afgiftspligtige personer etableret her i landet, uanset § 47, stk. 1, ikke registreres og betale afgift, når de samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 50.000 kr. årligt.

Virksomheder, der skal registreres efter bestemmelsen i § 47, stk. 1, skal føre et momsregnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse jf. momslovens § 55, stk. 1.

Såfremt størrelsen af det momstilsvar, som påhviler virksomheden, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har ved afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet SKATs opgørelse af ikke-beskattet omsætning i klagerens virksomhed, som skal danne udgangspunkt for opgørelsen af det skyldige momstilsvar.

Under henvisning hertil finder Landsskatteretten, at klageren har været forpligtet til at afregne moms i virksomheden, og at SKAT har været berettiget til at fastsættes momsen med udgangspunkt i de konstaterede indsætninger, der har været på klagerens hustrus konto.

Landsskatteretten finder ikke, at det på det foreliggende grundlag vil være muligt at foretage en mere præcis fastsættelse af klagerens momstilsvar, end ved at tage udgangspunkt i de konkret konstaterede indsætninger på klagerens hustrus konto i de respektive indkomstår.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse i sin helhed.