Kendelse af 13-11-2015 - indlagt i TaxCons database den 12-12-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomstår 2009

Forhøjelse af indkomst

9.591.981 kr.

0 kr.

2.243.433 kr.

Indkomstår 2010

Forhøjelse af indkomst

5.387.277 kr.

0 kr.

4.037.781 kr.

Generelle oplysninger

Klageren er advokat og hovedanpartshaver samt ulønnet direktør i [virksomhed1] ApS. Herudover er han ifølge oplysninger fra BIQ ApS direktør i 19 selskaber, som alle er registreret på [virksomhed1] ApS’ adresse i [adresse1]. Via sit ejerskab af [virksomhed1] ApS (herefter [virksomhed1]) er klageren pr. 3. september 2012 medejer af 12 af disse selskaber.

Hverken [virksomhed1] eller nogle af de andre selskaber har efter det oplyste i indkomståret 2009 indberettet løn, direktionshonorarer eller lignende.

Selskabets revisor har i revisionspåtegningen for [virksomhed1] i indkomstårene 2008, 2009 og 2010 taget forbehold for værdiansættelser.

For indkomståret 2009 har SKAT den 31. januar 2011 modtaget en selvangivelse. Det medfølgende brev er dateret den 24. januar 2010. Klageren har selvangivet en personlig indkomst på 200.000 kr., som ikke er nærmere dokumenteret.

For indkomståret 2010 har klageren oplyst, at han har haft indtægter på i alt 242.245 kr., men det er ikke oplyst, hvorfra beløbet stammer, og der er ikke indsendt selvangivelse.

Klageren har igennem årene købt og solgt fast ejendom, dels personligt ejede sommerhuse men også ejendomme ejet i interessentskaber.

Af de fremkomne oplysninger i forbindelse med gennemgangen af klagerens bankkonti fremgår det, at han har drevet virksomhed ved ”pengeudlån” til blandt andet [person1], [virksomhed2] ApS m.fl. Det fremgår ikke af alle selskabers regnskaber, i hvilket omfang klageren har gæld eller tilgodehavende i det enkelte selskab. Det fremgår af regnskaberne for blandt andet [virksomhed3] I/S, at klageren har et tilgodehavende i interessentskabet, mens [virksomhed1] har en gæld.

SKAT har ved brev af 15. marts 2012 meddelt klageren, at de anser ham for at drive selvstændig virksomhed, og har anmodet ham om at lade virksomheden registrere. SKAT har endvidere anmodet om regnskaber for virksomheden for indkomstårene 2008, 2009 og 2010.

Klageren mener ikke, at han har drevet selvstændig virksomhed, men der er i indkomståret 2009 selvangivet indkomst på 200.000 kr. SKAT har ikke modtaget regnskaber m.v. for virksomheden.

SKAT har i forbindelse med projekt Money Transfer modtaget oplysninger om overførsel af store beløb til klageren fra [person1]/[virksomhed4] Ltd i England, og har derfor foretaget kontrol af klagerens indkomst- og formueforhold.

Totalkonto i [finans1]

Faktiske oplysninger

SKAT har modtaget kontoudtog for indkomstårene 2009 og 2010 fra [finans1] og har efter en gennemgang heraf fundet, at følgende summer vedrørende konto [...07] i mangel af behørig dokumentation må anses for udeholdte indtægter:

Tekst

Beløb

Indkomstår 2009

246.371 kr.

Indkomstår 2010

307.141 kr.

SKAT har på en liste specificeret de enkelte beløb, som indkomsten er forhøjet med.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren frafaldet indsigelser vedrørende en række forhøjelser, som er indeholdt i ovenstående beløb for dette punkt.

De påklagede forhøjelser for punktet udgør herefter følgende:

Nr.

Dato

Tekst

Beløb

12

04-10-2010

Aconto erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift

103.856 kr.

13

15-10-2010

Erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift

75.818 kr.

I alt i indkomståret 2010

253.119 kr.

Herudover har klageren oplyst et beløb på 200.000 kr. som skattepligtige indtægter i indkomståret 2010.

Der er ud over ovenstående beløb påklaget forhøjelser vedrørende beløb overført fra klientkonto/lån fra selskabet [virksomhed5] Ltd med henholdsvis 200.000 kr. og 35.000 kr.

Klageren har efter det oplyste ikke ført et behørigt regnskab for sin virksomhed, og der er ifølge SKAT ikke fremsendt tilstrækkelig dokumentation og redegørelse for de beløb, som er betegnet som honorarer.

Klageren har ifølge SKAT ikke adskilt sin private og erhvervsmæssige formuesfære, ligesom han ikke har oplyst om sit ejerskab af aktier i udlandet. Der er endvidere ikke oplyst om avancer/tab ved salg af aktier m.v.

Der er ikke selvangivet resultat ved udlejning af sommerhus, ligesom der ikke er dokumenteret transaktioner mellem totalkontoen og klagerens klientkonto.

Klageren har efter det oplyste ikke fremsendt mellemregningskonto for indkomståret 2009 med selskabet til SKAT, og det er ikke dokumenteret over for SKAT, at klientkontoen i [finans1] er en integreret del af bogføringen i [virksomhed1].

Det fremgår af revisionspåtegningen i regnskabet for [virksomhed1] for indkomståret 2009, at revisoren ved revision af mellemregninger med samarbejdspartnere ikke har opnået tilstrækkeligt revisionsbevis for størrelsen og værdiansættelsen heraf, hvorfor der er taget forbehold for værdiansættelsen.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 246.371 kr. for indkomståret 2009 vedrørende udeholdte indtægter på bankkonto [...07].

For indkomståret 2010 har SKAT forhøjet indkomsten vedrørende udeholdte indtægter på denne bankkonto med 307.141 kr.

SKAT har anset beløbene for at være skattepligtige under henvisning til, at der ikke er fremsendt dokumentation og redegørelse for disse beløb.

Klageren har ikke adskilt sin private og erhvervsmæssige formuesfære og har desuden ikke oplyst om ejerskab af sine aktier i udlandet samt avancer eller tab ved salg af aktier.

Klageren har ikke indsendt korrekte oplysninger om sine ind- og udlån, hvilket har umuliggjort en korrekt privatforbrugsopgørelse.

Klagerens mellemregningskonto for 2010, som er fremsendt den 22. november 2012, kan ikke afstemmes, og klageren har ikke fremsendt sin mellemregningskonto med selskabet.

Det er desuden ikke dokumenteret, at klientkontoen i [finans1] er en integreret del af bogføringen i [virksomhed1].

Det er ikke tillagt betydning, at udlæg er godkendt i de forskellige selskaber, idet klageren er ulønnet direktør i de omhandlede selskaber. Klageren kan derfor afholde og godkende beløbene uden indblanding fra en arbejdsgiver.

Det fremgår af en kopi af klagerens mellemregningskonto med [virksomhed6] A/S, at en stor del af posteringerne på denne konto reelt vedrører overførsler fra [virksomhed1] til dækning af udgifter til blandt andet [virksomhed7]. Umiddelbart indeholder kontoen kun ganske få transaktioner vedrørende klagerens udlæg for [virksomhed6] A/S.

Klagerens udlæg for [virksomhed6] A/S er refunderet kontant uden at være bogført på mellemregningskontoen. Klageren har ikke benyttet sin bankkonto i forbindelse med sine udlæg. Ifølge bogføringen i [virksomhed6] A/S er der tale om forholdsvis store beløb, som SKAT ikke umiddelbart finder, kan være betalt kontant.

For udlæg vedrørende [virksomhed6] A/S den 30. juli 2010 med 23.944,06 kr. er det bemærket, at de fremsendte bilag ikke stemmer med beløbet. Der er foretaget betalinger med forskellige Eurocards og dankort. I et tilfælde er der betalt med check, 8.261 kr., som er hævet på klientkontoen. Klageren har tidligere oplyst, at denne konto er en integreret del af bogføringen i [virksomhed1].

Det er ikke dokumenteret, at udgiften er afholdt af klageren personligt, og beløbet er derfor anset som skattepligtig indkomst.

Som erstatning fra [finans2] vedrørende ejendommen [adresse2] i [by1] har klageren modtaget henholdsvis 103.856,32 kr. den 4. oktober 2010 og 75.818,49 kr. den 15. oktober 2010. Der er alene indsendt dokumentation i form af mail-korrespondance med [finans2]. Det er ikke dokumenteret, at det rent faktisk er klageren, som har afholdt udgifterne til håndværkere, fliser m.v., som ikke umiddelbart fremgår af bankkontoudtog eller af mellemregningskonto i [virksomhed1].

SKAT har derfor anset beløbene for at udgøre skattepligtig indkomst.

For tinglysningsafgift fra [virksomhed8] ApS den 25. oktober 2010 er der fremsendt kopi af klagerens e-mail til [person2] af 21. oktober 2010, og der er fremsendt kopi af kontooverførslen den 25. oktober 2010.

Klageren har ikke dokumenteret, at han har betalt tinglysningsafgiften, som ifølge klagerens oplysninger udgør 28.800 kr. ifølge hævningen den 11. november 2010. Det fremgår ikke, i hvilket omfang klageren har afregnet differencen, ligesom det må formodes, at han har modtaget honorar for sit arbejde. SKAT kan ikke se, at der er indtægtsført honorar.

[virksomhed8] ApS har et klientkontokort, som administreres via klagerens klientkonto i [finans1], som ifølge klagerens oplysninger er en integreret del af bogføringen i [virksomhed1]. Der er blandt andet den 12. oktober 2010 overført 42.500 kr. fra klagerens klientkonto til [virksomhed8] ApS.

Da der ikke foreligger en nøje adskillelse mellem klagerens personlige engagementer og klienterne i [virksomhed1], og da der ikke foreligger en korrekt dokumentation for, at udgiften reelt er afholdt af klageren, har SKAT anset beløbet på 28.400 kr. som skattepligtig indkomst.

Lån fra [virksomhed5] Ltd

Klageren har som dokumentation for et lån på 200.000 kr., som er optaget den 15. november 2010, indsendt kreditoroplysninger, som ifølge gældsbrev er [virksomhed9] Ltd., [adresse3], [...], UK. Han har desuden indsendt et gældsbrev, som kun er underskrevet af klageren, ikke af kreditor, ligesom han har indsendt dokumentation for, at beløbet er hævet på hans klientkonto i [finans1] den 15. november 2010

Det er ikke dokumenteret, at der reelt er tale om et lån i [virksomhed9] Ltd., og der er ikke stillet sikkerhed.

Gældsbrevet er ikke omfattet af kreditaftaleloven, og klageren har ikke selvangivet, at han har optaget lån i udlandet.

På det foreliggende grundlag har SKAT anset, at indholdet i den fremsendte gældsbrevskopi er så usædvanligt, at man ikke kan tillægge det nogen værdi som dokumentation for, at beløbet på 200.000 kr. reelt er et lån, som klageren har optaget i England.

SKAT har derfor anset beløbet for at udgøre skattepligtig indkomst for klageren.

Indsat fra [virksomhed5] Ltd

Klageren har oplyst, at der den 15. december 2010 er indsat 35.000 kr. på hans totalkonto, som efter det oplyste er overført fra hans klientkonto i [virksomhed1]. Samme dag er beløbet hævet på totalkontoen og er ifølge det oplyste overført til [virksomhed10].

Der er indsendt kopi af [virksomhed5] Ltd UK’s klientkonto for indkomståret 2010 vedrørende konto i [finans1] med konto nr. [...81], som er klagerens klientkonto. Det fremgår ikke af kontoen, at der er overført 35.000 kr. til [virksomhed11] ApS, og beløbet fremgår heller ikke af konto nr. [...00] i [virksomhed10].

SKAT har anset transaktionen via klagerens personlige totalkonto for usædvanlig og finder ikke, at klageren har dokumenteret, at der reelt er tale om en overførsel fra [virksomhed5] Ltd til [virksomhed10].

I mangel af dokumentation har SKAT anset beløbet på 35.000 kr. for skattepligtigt for klageren.

Sammenfattende har SKAT anset følgende beløb vedrørende konto [...07] for at være skattepligtige for klageren i indkomståret 2010:

Tekst

Beløb

Ikke dokumenterede beløb, jf. specifikation

307.141 kr.

Klientkontomidler den 20. august

10.642 kr.

Beløb overført fra klientkonto/lån fra [virksomhed5] Ltd

200.000 kr.

Beløb overført fra klientkonto/lån fra [virksomhed5] Ltd./[virksomhed10]

35.000 kr.

Optjent, men ikke udbetalt løn fra [virksomhed1]

200.000 kr.

I alt

752.783 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes til 0.

Klageren har ved sagens behandling i Skatteankestyrelsen frafaldet klagen vedrørende en række punkter. De påklagede punkter vedrørende totalkonto i [finans1], konto nr. [...07] udgør herefter:

12

04-10-2010

Aconto erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift

103.856 kr.

13

15-10-2010

Erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift

75.818 kr.

I alt i indkomståret 2010

253.119 kr.

Herudover har klageren for indkomståret 2010 påklaget følgende poster, som er behandlet separat:

Tekst

Beløb

16, Beløb overført fra klientkonto/lån fra [virksomhed5] Ltd

200.000 kr.

17, Beløb overført fra klientkonto/lån fra [virksomhed5] Ltd./[virksomhed10]

35.000 kr.

I alt

235.000 kr.

Sagen er et resultat af en afgørelse fra SKAT af 19. februar 2013, hvor SKAT i alt for vidtgående omfang har underkendt tidligere fremsendt dokumentation fra klageren og foretaget nogle skøn og bilagsunderkendelser, som ikke er rimelige, og som vil blive imødegået.

SKAT har anført i sin skrivelse af 19. februar 2013, at man i en række år har foretaget korrektioner af klagerens indkomst, hvilket er rigtigt, men SKAT har undladt at anføre, at klageren igennem årene i betydeligt omfang har fået medhold i klager over SKATs ansættelser.

Nr. 12, aconto erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift, 103.856 kr.

Der er tale om en erstatning fra [finans2] efter en vandskade i klagerens sommerhus beliggende [adresse2].

Beløbet er sammensat således:

Tekst

Beløb

Nedtagning af puds i kælder i 70 cm højde og bortkørsel affald

45.625,00 kr.

Oppudsning af vægge på ny, opsætning af gips og skabe, vask og

armatur i badeværelse

42.000,00 kr.

Flisekøb

4.585,60 kr.

Flisekøb

11.645,72 kr.

I alt

103.856,32 kr.

Klageren kan ikke anerkende, at erstatningen er skattepligtig under nogen omstændigheder.

Nr. 13,erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift, 75.818 kr.

Der er tale om en erstatning fra [finans2] efter en vandskade i klagerens sommerhus beliggende [adresse2].

Beløbet er sammensat således:

Tekst

Beløb

Faktura fra [virksomhed12] ApS i ht. tilbud af 23/8 2010

63.572,18 kr.

Faktura fra [virksomhed13] for arbejder i forbindelse

med vandskade, særligt rep. af pumpe og rør i væg

16.979,31 kr.

I alt

80.551,49 kr.

Klageren kan ikke anerkende, at erstatningen er skattepligtig under nogen omstændigheder.

16, Klientkontomidler den 20. august

Der er tale om et lån på 200.000 kr. fra [virksomhed5] til klageren, som naturligvis ikke er skattepligtigt Dokumentation herfor i form af gældsbrev er fremsendt til Skatteankestyrelsen.

17, Beløb overført fra klientkonto/lån fra [virksomhed5] Ltd./[virksomhed10]

Der er tale om refusion af et udlæg pv. [virksomhed5] afholdt samme dag den 15-12-2010 med 35.000 kr., som er refunderet til klageren med 35.000 kr. Sådant udlæg og refusionen heraf er naturligvis ikke skattepligtigt. Dokumentation herfor er fremsendt til Skatteankestyrelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter m.v. omfattet af ligningslovens § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4.

Nr. 12, aconto erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift, 103.856 kr.

Klageren har modtaget 103.856 kr. fra [finans2], som er benævnt teksten ”Ref. [...] Aconto erstatning”.

Det fremgår af den indsendte e-mail korrespondance mellem klageren og henholdsvis [virksomhed13] og [finans2] v/Bygningstaksator [person3], at der har været en vandskade på klagerens ejendom beliggende [adresse2], [by1]. Sagen har kundenummer [...] hos forsikringsselskabet.

Det anses for godtgjort af klageren, at beløbet, som er indsat den 4. oktober 2010 vedrører erstatning for udbedring af en vandskade på klagerens ejendom beliggende [adresse2]. Erstatningen er ikke skattepligtig, og Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 103.856 kr.

Nr. 13,erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift, 75.818 kr.

Klageren har modtaget 75.818 kr. fra [finans2], som er benævnt teksten ”Ref. [...] erstatning jf. opgør”.

Det fremgår af den indsendte e-mail korrespondance mellem klageren og henholdsvis [virksomhed13] og [finans2] v/Bygningstaksator [person3], at der har været en vandskade på klagerens ejendom beliggende [adresse2], [by1].

Det anses for godtgjort af klageren, at beløbet, som er indsat den 15. oktober 2010 vedrører restbetaling af erstatning for udbedring af en vandskade på klagerens ejendom beliggende [adresse2]. Erstatningen er ikke skattepligtig, og Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 75.818 kr.

Nr. 16, beløb overført fra klientkonto/lån fra [virksomhed5] Ltd

Der er indsendt dokumentation i form af klientkontokort for [virksomhed5] Ltd UK for dep.konto [...81] for indkomståret 2010, hvoraf den 15. november 2010 fremgår 200.000 kr. med teksten ”Lån [person4]”.

Beløbet er indsat på konto [...07] den 15. november 2010 med teksten ”klientkontomidler [...]”, og der er fremlagt et gældsbrev på 200.000 kr. dateret den 15. november 2010 med klageren som debitor og [virksomhed9] Ltd. som kreditor, hvor det udelukkende er klageren, som har underskrevet gældsbrevet.

Gældsbrevet er dermed indgået mellem klageren og [virksomhed9] Ltd. og ikke [virksomhed5] Ltd, i hvilket selskab klientkontoen er debiteret de 200.000 kr.

Det er på den baggrund ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt 200.000 kr. af [virksomhed5] Ltd eller [virksomhed9] Ltd., og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Nr. 17, Beløb overført fra klientkonto/lån fra [virksomhed5] Ltd./[virksomhed9] Ltd.

Der er fremlagt kontoudskrift fra banken, hvoraf det fremgår, at der den 15. december 2010 er indsat 35.000 kr. med teksten ”klientkontomidler [...]” og samme dag hævet et tilsvarende beløb med teksten ”[...]”.

Det er ikke ved denne kontoudskrift tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har lånt 35.000 kr. af [virksomhed5] Ltd eller [virksomhed9] Ltd. og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Landsskatteretten nedsætter afgørelsen vedrørende indsætninger på totalkontoen med følgende beløb:

Tekst

Beløb

Nr. 18, aconto erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift, 103.856 kr.

103.856 kr.

Nr. 19, erstatning, hvem har afholdt oprindelig udgift, 75.818 kr.

75.818 kr.

I alt

179.674 kr.

Byggelån i [finans3]

Faktiske oplysninger

I forbindelse med erhvervelse af ejendommen [adresse2] i [by1] har klageren den 21. januar 2008 oprettet en byggelånskonto i [finans3] med konto nr. 9762 [...99].

Selv om der er tale om en byggelånskonto har klageren efter det oplyste blandt andet benyttet kontoen ved udlån vedrørende stiftelsen af selskabet [virksomhed14] ApS.

Ved udgangen af indkomståret 2008 havde byggelånskontoen en saldo på -3.057.933 kr. Der er for indkomståret 2009 indsat og hævet følgende beløb på kontoen:

Dato

Tekst

Beløb

Hævet på klient-

konto [...81]

22-01-2009

Indb. Ved check

55.000 kr.

09-03-2009

Indb. Ved check

18.400 kr.

18.400 kr.

19-05-2009

Indb. Ved check

53.000 kr.

10-07-2009

Overførsel

56.250 kr.

06-10-2009

Indb. Ved check

58.000 kr.

58.000 kr.

04-12-2009

Indb. Ved check

70.018 kr.

70.018 kr.

Indbetalt/hævet i alt

310.668 kr.

146.418 kr.

Der foreligger ikke umiddelbart dokumentation for øvrige indbetalinger, og SKAT har anset differencen mellem indsætninger og hævninger for at udgøre udeholdte indtægter med (310.668 kr. – 146.418 kr.), i alt 164.250 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 164.250 kr. vedrørende en byggekonto i [finans3].

SKAT har ikke modtaget dokumentation for indsættelserne på kontoen. Det er dermed ikke dokumenteret, at indsættelserne reelt er overførsler fra klagerens klientkonto, og at beløbene er posteret på mellemregningskontoen med [virksomhed1].

Beløbet på 164.250 kr. er derfor anset som udeholdte indtægter, der er skattepligtige. Beløbet fremkommer som summen af indbetalinger den 22. januar 2009, 19. maj 2009 og 10. juli 2009.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal nedsættes med 164.250 kr.

Indsætning den 22. januar 2009, 55.000 kr.

Der er tale om en samlet indbetaling på klagerens privatkonto med 55.000 kr., hvoraf 50.000 kr. er sket med klientkontocheck, som er debiteret klagerens indestående på klientkonto og 5.000 kr. er sket med kontant indsættelse.

Eftersom checken på 50.000 kr. er hævet på eget indestående på klientkonto, er beløbet ikke skattepligtigt.

Klageren overlader til Landsskatteretten at vurdere, hvorvidt den kontante del på 5.000 kr. er skattepligtig.

Indsætning den 19. maj 2009, 53.000 kr.

Der er tale om en samlet indbetaling på klagerens privatkonto med 53.000 kr., hvoraf 50.000 kr. er sket med klientkontocheck, som er debiteret klagerens indestående på klientkonto og 3.000 kr. er sket med kontant indsættelse.

Eftersom checken på 50.000 kr. er hævet på eget indestående på klientkonto, er det ikke skattepligtigt.

Klageren overlader til Landsskatteretten at vurdere, hvorvidt den kontante del på 3.000 kr. er skattepligtig.

Indsætning den 10. juli 2009, 56.250 kr.

Der er tale om en indbetaling i forbindelse med en udstedt kreditnota vedrørende klagerens byggeri af sommerhus på [adresse2], [by1], hvorfor indsættelsen ikke er skattepligtig.

Konkluderende vedrørende byggelånskontoen i [finans3] er, at alle poster, som SKAT har krævet beskatning af, er dokumenteret fra klagerens side, og de 164.250 kr., med mulig undtagelse af de kontante indsættelser på 5.000 kr. og 3.000 kr., i alt 8.000 kr., som overlades til Landsskatterettens bedømmelse, ikke er skattepligtige for klageren.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens § 1, § 6 og § 6 B.

Kravene til regnskaber fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5.

Indsætning den 22. januar 2009, 55.000 kr.

Kontoudskriften for byggelånskonto [...99] i [finans3] viser en indbetaling ved check på 55.000 kr. den 22. januar 2009 med rentedato den 23. januar 2009.

Kontoudskriften for klientkonto [...81] i [finans1] viser en hævning ved check nr. [...] på 50.000 kr. den 23. januar 2009 med valørdato den 22. januar 2009.

Der er ikke fuld beløbsmæssig overensstemmelse mellem hævningen og indsætningen. Det er dokumenteret ved checkkopi, at check nr. [...] er indsat på byggelånskontoen. Det er herefter tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de 50.000 kr., som er hævet på klientkontoen, er indsat på byggelånskontoen.

Beløbet anses herefter ikke for at være skattepligtigt, og Landsskatteretten nedsætter afgørelsen vedrørende denne indsætning med 50.000 kr.

Indsætning den 19. maj 2009, 53.000 kr.

Kontoudskriften for byggelånskonto [...99] i [finans3] viser en indbetaling ved check på 53.000 kr. den 20. maj 2009 med rentedato den 19. maj 2009.

Kontoudskriften for klientkonto [...81] i [finans1] viser en hævning ved check nr. [...] på 50.000 kr. den 20. maj 2009 med valørdato den 19. maj 2009.

Der er ikke fuld beløbsmæssig overensstemmelse mellem hævningen og indsætningen. Det er dokumenteret ved checkkopi, at check nr. [...] er indsat på byggelånskontoen. Det er dermed tilstrækkeligt sandsynliggjort, at de 50.000 kr., som er hævet på klientkontoen, er indsat på byggelånskontoen.

Beløbet anses herefter ikke for at være skattepligtigt, og Landsskatteretten nedsætter afgørelsen vedrørende denne indsætning med 50.000 kr.

Indsætning den 10. juli 2009, 56.250 kr.

Det er ikke dokumenteret, at der er tale om en overførsel den 10. juli 2009 vedrørende en kreditnota for byggeriet af sommerhuset på [adresse2], [by1]. Den omhandlede kreditnota og bogføringen af denne er således ikke fremlagt, idet fanebladet i det til Landsskatteretten indsendte materiale er tom.

Beløbet, som er indsat den 10. juli 2009 anses på den baggrund for at udgøre en indsætning af skattepligtig karakter, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Klientkonto, [finans1] konto nr. [...81], [person1]

Faktiske oplysninger

SKAT har på baggrund af oplysninger modtaget i Projekt Money Transfer gennemgået konto nr. [...81], klientkonto i [finans1].

Kontoen anvendes efter det oplyste ud over de reelle klientforhold i stort omfang af klageren personligt.

SKAT har anset følgende beløb fra [person1] (England) for at vedrøre skattepligtig indkomst for klageren:

Dato

Tekst

Beløb

27-07-2009

[...] MR [person5]

400.000 kr.

23-10-2009

[...] MR [person5]

1.235.000 kr.

29-10-2009

[...] MR [person5]

2.000.000 kr.

30-11-2009

Nota [...]

650.000 kr.

02-12-2009

Nota [...]

600.000 kr.

17-12-2009

Nota [...]

750.000 kr.

Modtaget i alt fra [person1] if. bankkonto i 2009

5.635.000 kr.

Beløb, som ifølge [virksomhed10] ApS’ konto

[...00] er returneret til [virksomhed5] Ltd uden

dokumentation for overførslerne:

01-03-2010

90.000 kr.

01-03-2010

90.000 kr.

22-03-2010

100.000 kr.

22-03-2010

100.000 kr.

29-03-2010

50.000 kr.

29-07-2010

360.000 kr.

13-09-2010

67.500 kr.

857.500 kr.

Beløb hævet if. [virksomhed5] Ltds klientkontokort

15-11-2010

Lån if. klientkontokort

200.000 kr.

16-12-2010

Betalt vedr. [adresse4]

150.000 kr.

16-12-2010

Betalt vedr. [adresse4]

100.000 kr.

Beløb vedr. overførsler fra [person1], som

Anses som personlig indkomst i 2010

1.307.500 kr.

Heraf er lån if. klientkontokort indsat på totalkonto

-200.000 kr.

I alt til beskatning som personlig indkomst i 2010

1.107.500 kr.

Der er efter det oplyste ikke indsendt kopi af bankens transaktionsbilag til SKAT.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet indkomsten for indkomståret 2009 med 5.635.000 kr. og for indkomståret 2010 med 1.107.500 kr. på baggrund af overførsler fra [person1] (England) til klientkonto [...81] i [finans1].

Klageren har i forbindelse med sagen indsendt kopi af 5 stk. pantebreve a 500.000 kr., som skulle dokumentere hans lån hos [virksomhed5] Ltd Pantebrevene er udstedt med panteret i ejendommen matr. Nr. [...1], [by1] ([adresse2]). Pantebrevene er ikke stemplet og de er ikke tinglyst på ejendommen.

Pantebrevene er efter det oplyste udfærdiget af klageren og dateret den 9. november 2009, og de er alene underskrevet af klageren. Pantebrevene har en løbetid på 25 år med forfald den 31. december 2034, og de er uopsigelige for kreditor.

Ejendommen [adresse2] er pr. 1. oktober 2010 vurderet til 4.050.000 kr., og ifølge pantebrevene er der pr. 9. november 2009 en samlet foranstående pantegæld på 4.500.000 kr.

SKAT har ikke modtaget dokumentation for, at klageren reelt afdrager denne gæld. SKAT har desuden kun modtaget egentlig dokumentation for pantebrevene for indkomståret 2010.

SKAT anser ikke, at klageren har dokumenteret, at beløbene fra [person1] reelt er lån fra [virksomhed5] Ltd

Der er lagt vægt på, at overførslerne sker fra [person1] og ikke [virksomhed5] Ltd, ligesom de beløbsmæssigt og tidsmæssigt ikke svarer til pantebrevenes datering.

Pantebrevene er ikke underskrevet af [person1], ligesom klageren ikke har betalt løbende afdrag og rente. Pantebrevene er desuden ikke tinglyst, og klageren har ikke selvangivet lånene eller renterne heraf, ligesom der ikke er indsendt dokumentation i form af transaktionsbilag fra banken.

SKAT har sammenholdt de modtagne bilag for indkomståret 2010 med klientkontoen for [virksomhed5] Ltd og med konto for ansvarlig lånekapital i [virksomhed10].

Klageren er via sit selskab [virksomhed1] anpartshaver i [virksomhed10], og han er ifølge oplysninger i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen direktør i [virksomhed10].

Ifølge bilag fra [finans1] er overførslerne fra England foretaget af [person1] og ikke [virksomhed5] Ltd

Følgende beløb er alle påført bemærkningen ”Beløbet vil efter Jeres instruks blive overført til [virksomhed10] ApS”:

Dato

Beløb

13-01-2010

1.000.000 kr.

21-01-2010

1.250.000 kr.

30-01-2010

1.750.000 kr.

22-02-2010

1.000.000 kr.

25-02-2010

1.500.000 kr.

15-11-2010

500.000 kr.

I alt

7.000.000 kr.

De fremsendte kopier af e-mails fra [person1] indeholder ingen instrukser.

Der er ikke vedrørende de ovennævnte beløb fremsendt dokumentation om instrukser eller lignende fra [person1]. Beløbene er overført til udlandet (hævet på klientkontoen) med 1.176.200 kr. den 12. maj 2010 og med 300.000 kr. den 10. juni 2010. Der foreligger ikke dokumentation for modtager vedrørende overførslen den 12. maj 2010.

Ifølge klientkontokort for [virksomhed5] Ltd UK er der overført følgende beløb til [virksomhed10] ApS:

Dato

Beløb

14-01-2010

1.000.000 kr.

27-01-2010

750.000 kr.

18-02-2010

1.850.000 kr.

05-03-2010

2.000.000 kr.

I alt

5.600.000 kr.

Der er ikke sket udbetalinger til [virksomhed10] svarende til de modtagne overførsler fra [person1].

Udbetalinger til [virksomhed10] er sket med checks fra klagerens klientkonto. Beløbene fremgår ligeledes af konto [...00] i [virksomhed10]. En del af beløbene, i alt 857.500 kr. er ifølge konto [...00] returneret fra [virksomhed10] til [virksomhed5] Ltd UK. De returnerede beløb fremgår ikke af klientkontoen, selv om der allerede er påbegyndt returnering den 1. marts 2010.

Klageren har meddelt, at [virksomhed5] Ltd ud over de midler, der er indsat på klagerens klientkonto har overført penge direkte til sælgerne af de ejendomme, som [virksomhed10] har købt. Disse beløb fremgår ikke af den fremsendte konto [...00], ansvarlig lånekapital [virksomhed5] Ltd

Det fremgår af den modtagne kopi af konto [...00], at [virksomhed10] allerede i september 2009 har modtaget store beløb fra [virksomhed5] Ltd og at man har tilbagebetalt større beløb til [virksomhed5] Ltd, uden at disse beløb er posteret på klientkontoen. SKAT har ikke modtaget oplysninger om, at der er sket overførsler til udlandet fra [virksomhed10], hvorfor man ikke kan fastslå, at disse beløb reelt er overført til [virksomhed5] Ltd

Ud over checks for i alt 5.600.000 kr., som ifølge klagerens oplysninger er indsat på [virksomhed10] ApS’ bankkonto, er der på klagerens klientkonto i [finans1] hævet og på [virksomhed5] Ltds klientkonto debiteret følgende beløb:

Dato

Tekst

Beløb

12-05-2010

[...] (tilbageført [virksomhed5] Ltd

til USA ifølge e-mail

1.176.200 kr.

10-06-2010

[...] tilbageført [virksomhed5] Ltd –

(overføres til [person1] ifølge bankbilag)

300.000 kr.

15-11-2010

Vedr. [...] (Lån til klageren)

200.000 kr.

26-22-2010

Check nr. [...] (lån til [person6])

50.000 kr.

16-12-2010

Betalt vedr. [adresse4] (ingen dokumentation)

150.000 kr.

16-12-2010

Betalt vedr. [adresse4] (ingen dokumentation)

150.000 kr.

Klageren har ifølge klientkontoen lånt 200.000 kr. af [virksomhed5] Ltd den 15. november 2010, som er overført til klagerens totalkonto.

Lånet på 50.000 kr. til [person6] har klageren dokumenteret ved at fremsende kopi af den udskrevne check. Der i øvrigt er indsat på en konto tilhørende [person7].

Der er endvidere sket udbetalinger hævet ved check, som er bogført som ”betalt vedr. [adresse4]”. Disse beløb fremgår ikke af konto [...00] i [virksomhed10], og beløbene er ikke dokumenteret.

[virksomhed10] har ikke i regnskabet pr. 31. december 2010 specificeret gæld til tilknyttede virksomheder, og den af klageren fremsendte kopi af konto [...00] svarer ikke til det beløb, der fremgår af regnskabet. Ejerforholdene i [virksomhed10] fremgår ligeledes ikke af regnskabet.

Der er ikke sket en nøje adskillelse mellem klagerens personlige transaktioner med [person1] og dennes/[virksomhed5] Ltds transaktioner med [virksomhed10].

Da klageren er den eneste ansatte (ulønnet direktør) i både [virksomhed1] og [virksomhed10] og ejer den omhandlede klientkonto i [finans1], finder SKAT ikke, at man kan anse de fremsendte dokumentation for behørig for, at der i indkomståret 2010 er sket korrekte posteringer af de modtagne beløb fra [person1].

[virksomhed1] har ikke i regnskabet for 2010 oplyst, at selskabet er ejer af 10 pct. af anpartskapitalen i [virksomhed10]. Revisor har endvidere i sin påtegning taget forbehold for rigtigheden af størrelsen og værdiansættelsen af mellemregninger med samarbejdspartnere i [virksomhed1].

På det foreliggende grundlag har SKAT anset klageren for skattepligtig af beløb, som ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort som overført til [virksomhed10] i indkomståret 2009 med 5.635.000 kr. og i indkomståret 2010 med i alt 1.107.500 kr., som specificeret ovenfor.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelserne skal nedsættes med 5.635.000 kr. for indkomståret 2009 og 1.107.500 kr. for indkomståret 2010.

Klageren blev i 2009 af [person1], [virksomhed5] Ltd og [finans4], som er engelske selskaber, anmodet om at stifte et dansk selskab, [virksomhed10], som skulle indkøbe ejendomme og værdipapirer i Danmark.

Kapitaliseringen hertil kom fra [virksomhed5] Ltd/[person1], UK.

[person1] overførte til dette formål i 2009 en række beløb til klagerens klientkonto [...81] i [finans1], hvorfra beløbene blev viderebetalt ind i det danske selskab [virksomhed10]. Dette er tidligere forklaret til SKAT, og betalingerne er også bogført i [virksomhed10] og fremgår af selskabets reviderede årsrapporter, som er aflagt uden forbehold, ligesom revisionsprotokollerne er det.

SKAT har i deres afgørelse opgjort følgende beløb, som [person1] (pv. [virksomhed5] Ltd) har overført til klientkontoen i 2009, og som er anset for skattepligtige for klageren:

Dato

Bogført som

Beløb

27-07-2009

På klientkonto med [person1]

400.000 kr.

23-10-2009

A/C Lån til [person4] på i alt 2.500.000 kr.

1.235.000 kr.

29-10-2009

Lån [virksomhed5] Ltd til [virksomhed10]

2.000.000 kr.

30-11-2009

Lån [virksomhed5] Ltd til [virksomhed10]

650.000 kr.

02-12-2009

Lån [virksomhed5] Ltd til [virksomhed10]

600.000 kr.

17-12-2009

Lån [virksomhed5] Ltd til [virksomhed10]

750.000 kr.

I alt

5.635.000 kr.

Ifølge udskrift af klientkontoen pr. 31. december 2009 fremgår det, at de 4 sidste beløb (fra den 29-10-2009 – 17-12-2009) er konteret på klientkontoudtog med [virksomhed5] Ltd

De 2 første beløb fra SKATs afgørelse (hhv. den 27-07-2009 og den 23-10-2009) vedrører ikke [virksomhed5] Ltd, men er derimod konteret på klientkonto med [person1], som beløbene kom fra i første omgang. Lånene er af [person1] efterfølgende i forbindelse med dokumentudstedelsen (5 stk. pantebreve a 500.000 kr.) indskudt i [virksomhed5] Ltd, som også er kreditor på pantebrevene.

En del af de ovennævnte 400.000 kr. vedrører også en indsættelse den 11. september 2009 på 125.000 kr.

Afstemning af lånet kan opgøres således:

Tekst

Beløb

Modtaget aconto 2008, 2 x 500.000 kr.

1.000.000 kr.

Modtaget aconto 23-10-2009 fra [person1]/[virksomhed5] Ltd.

1.235.000 kr.

Modtaget aconto 01-12-2009 fra [person1]

265.000 kr.

I alt

2.500.000 kr.

Til sikkerhed herfor er udstedt og underskrevet som gældsdokumenter 5 stk. pantebreve a 500.000 kr.

Der er endvidere indsendt regnskab fra det engelske moderselskab [virksomhed5] Ltd 2012 med tilhørende specifikationer og særligt specifikation over mellemværendet mellem [virksomhed5] Ltd og [virksomhed10], som pr. 31. december 2010 i begge balancer/regnskaber er opgjort til 7.209.664,86 kr.

I den forbindelse henvises til årsrapporten 2010 for [virksomhed10], hvoraf fremgår følgende:

Tekst

Beløb

Gæld til tilknyttede virksomheder

7.709.905,00 kr.

Bestående af:

Jf. konto [...00] i [virksomhed10]

7.209.664,86 kr.

Konto [...] i [virksomhed10] ApS’ bogholderi

500.240,00 kr.

I alt

7.709.906,00 kr.

For indkomståret 2010 har SKAT forhøjet klagerens indkomst med 1.107.500 kr. vedrørende indsætninger fra [person1]. Der er tale om transaktioner, som ikke er skattepligtige, men som er gjort i regi af [virksomhed10] og det engelske selskab [virksomhed5] Ltd

Klageren har indsendt løbende dokumentation for forholdene under dette punkt, og der er i den forbindelse redegjort følgende:

[person1]/[virksomhed5] Ltd. overførte den 27-07-2009 i alt 400.000 kr. til bl.a. stiftelse af selskabet [virksomhed11] ApS, jf. stiftelsesdokumenterne fra stiftelsen af selskabet, som er købt færdigstiftet hos advokat [virksomhed15] den 10-08-2009.

[virksomhed15] refunderede samtidig, den 11-09-2009, selskabskapitalen på 125.000 kr., som krediteredes kontoen den 11-09-2009, jf. klientkontokort. Af klientkontokortet fremgår endvidere, at ud af de 400.000 kr. er 265.000 kr. delafregning af lån fra [virksomhed5] Ltd til [person4] på i alt 2.500.000 kr., som er udbetalt således, idet henvises til udbetalingsafstemning og underliggende pantebreve, 5 x 500.000 kr.

Beløbet på 600.000 kr., som er overført den 2. december 2009 er en del af [virksomhed5] Ltds samlede lån til [virksomhed10]. Dette vil blive dokumenteret yderligere ved revisorerklæring fra det engelske selskabs ([virksomhed5] Ltds) revisor. Beløbet er overført til [virksomhed10] og er derfor ikke skattepligtigt for klageren.

Klageren har fremlagt udskrift af mellemregningskontoen (ansvarlig lånekapital konto) fra det engelske selskabs bogholderi. Her er de anførte beløb behørigt krediteret.

Saldoen på mellemregningskontoen/konto for ansvarlig lånekapital i det engelske selskab andrager ligeledes 7.209.664 kr., og kontiene stemmer således i begge selskaber.

Heraf kan udledes, at de beløb, som [virksomhed10] har bogført som udbetalt til [virksomhed5] Ltd er blevet tilsvarende indtægtsført.

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises til statsskattelovens §§ 4 og 6a samt skattekontrollovens §§ 1, 6, og 6B, og ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ovenfor.

De 2 første posteringer for indkomståret 2009 vedrørende [person1] er afstemt af klageren. Det fremgår ifølge klagerens afstemning, at beløbene skulle udgøre en del af 2.500.000 kr., som efter det oplyste skulle være lånt fra [person1]/[virksomhed5] Ltd.

Der er indsendt dokumentation for låneforholdet i form af 5 stk. utinglyste pantebreve, som alene er underskrevet af klageren.

Det er dokumenteret af klageren, at indbetalingen på 2.000.000 kr. den 29. oktober 2009, som ifølge kontoudskriften er registreret som udgået af kontoen igen den 10. november 2009, er indsat den 9. november 2009 på konto i [finans3] med konto nr. [...67] tilhørende [virksomhed10] og posteret på konto [...00] i [virksomhed10] den 9. november 2009.

Det er desuden dokumenteret, at indbetalingen på 650.000 kr. den 30. november 2009, som ifølge kontoudskriften er registreret som udgået af kontoen igen den 9. december 2009, er indsat den 8. december 2009 på konto i [finans3] med konto nr. [...67] tilhørende [virksomhed10] og posteret på konto [...00] i [virksomhed10] den 8. december 2009.

Det er ligeledes dokumenteret, at indbetalingen på 750.000 kr. den 17. december 2009, som ifølge kontoudskriften er registreret som udgået af kontoen igen den 27. januar 2010, er indsat den 27. januar 2010 på konto i [finans3] med konto nr. [...67] tilhørende [virksomhed10] og posteret på konto [...00] i [virksomhed10] den 26. januar 2010.

Ud fra den indsendte dokumentation anses det herefter for tilstrækkeligt godtgjort af klageren, at han har anvendt konto [...81] som transitkonto for disse beløb. Da beløbene kan afstemmes som videreført til konto [...67] tilhørende [virksomhed10] anses de ikke for skattepligtige for klageren.

Beløbet på 600.000 kr., som er indsat på kontoen den 2. december 2009, kan ikke umiddelbart afstemmes som hævet fra kontoen og overført til [virksomhed10] ApS’ konto i banken eller indsat på konto [...00] i [virksomhed10]. Det fremgår dog af regnskabet for [virksomhed10], at tilgodehavende ultimo 2010 kan afstemmes med bogføringen i [virksomhed5] Ltd, og på den baggrund anses det for tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke er tilgået klageren skattepligtige midler vedrørende dette beløb.

Beløbet på 400.000 kr. er ifølge klagerens forklaring sammensat af 265.000 kr. vedrørende delafregning af lån fra [virksomhed5] Ltd til klageren på de i alt 2.500.000 kr. Det er ikke umiddelbart dokumenteret ved klagerens posteringer, at der er tale om afregning af låneforhold mellem parterne.

Det fremgår dog af regnskabet for [virksomhed10], at tilgodehavende ultimo 2010 kan afstemmes med bogføringen i [virksomhed5] Ltd, og på den baggrund anses det for tilstrækkeligt godtgjort, at der ikke er tilgået klageren skattepligtige midler vedrørende dette beløb.

For indkomståret 2010 har klageren indsendt et afstemt klientkontokort for [virksomhed5] Ltd for at dokumentere, at bogholderiet har været ført korrekt. Posteringerne på klientkontokortet kan dog ikke alle afstemmes til bevægelserne i [virksomhed5] Ltds kontoudtog for indkomståret 2010, som er indsendt sammen med regnskabet for 2012.

Det anses på baggrund af det indsendte materiale for godtgjort, at følgende beløb er returneret til [virksomhed5] Ltd, idet der blandt andet er sammenfaldende bogføring mellem [virksomhed10], konto [...00] og kontoudtoget for indkomståret 2010:

Dato

Beløb

01-03-2010

90.000 kr.

01-03-2010

90.000 kr.

22-03-2010

100.000 kr.

22-03-2010

100.000 kr.

29-03-2010

50.000 kr.

29-07-2010

360.000 kr.

13-09-2010

67.500 kr.

I alt

857.500 kr.

Ifølge klientkontokortet for [virksomhed5] Ltd er der herudover hævet yderligere 450.000 kr., fordelt på 3 posteringer således:

15-11-2010

Lån if. klientkontokort

200.000 kr.

16-12-2010

Betalt vedr. [adresse4]

150.000 kr.

16-12-2010

Betalt vedr. [adresse4]

100.000 kr.

I alt

450.000 kr.

Der er indsendt dokumentation vedrørende disse ændringer, som indgår på saldoen på klientkontokort for [virksomhed5] Ltd UK, hvor saldoen ultimo 2010 ifølge konto [...00] ”ansvarlig lånekapital [virksomhed5] Ltd.” udgør 7.209.664,85 kr. Denne saldo udgør sammen med konto [...] ”ansv. Lånekap. [...]” på i alt 500.240 kr. den samlede ”gæld til tilknyttede virksomheder” i regnskabet for [virksomhed10].

Da disse saldi herefter kan afstemmes anses det for godtgjort af klageren, at der ikke er tilgået ham skattepligtige midler.

Sammenfattende nedsætter Landsskatteretten herefter afgørelsen vedrørende dette punkt til 0.

Klientkonto, [finans1] konto nr. [...81], øvrige indsætninger

Faktiske oplysninger

Ud over ændringerne på klientkontoen i [finans1] med konto nr. [...81] vedrørende [person1] har der været en række andre indsætninger, som ikke er dokumenteret. SKAT har på den baggrund forhøjet indkomsten med 2.898.360 kr. for indkomståret 2009 og 3.153.244 kr. for indkomståret 2010.

Klageren har efter det oplyste ikke indsendt bemærkninger til SKAT vedrørende ændringerne for indkomståret 2009.

For begge indkomstår har SKAT opgjort ændringerne på en separat liste, og har for visse ændringer tillige anført bemærkninger i sagsfremstillingen. Punkterne er ikke alle behandlet enkeltvis nedenfor, idet en række punkter ikke er påklaget eller påtalt af klageren.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet indkomsten med 2.898.360 kr. for indkomståret 2009 og 3.153.244 kr. for indkomståret 2010 på baggrund af indsætninger på konto [...81], som er anset for at være skattepligtige for klageren.

SKAT har opgjort ændringerne på en liste, hvor følgende skal fremhæves:

Ref. [...]

Klageren har som advokat for [person8] modtaget 132.942,86 kr. den 26. januar 2010. Den 27. januar 2010 er beløbet hævet kontant. Klageren har ikke fremsendt dokumentation for hævningen, men alene kopi af klientkontokort for [person8]. Der er ikke indsendt dokumentation for, at beløbet reelt er udbetalt til [person8], og der foreligger ingen oplysninger om klagerens honorar i forbindelse med sagen.

Beløbet er anset for hævet af klageren personligt og anses derfor som skattepligtig indkomst.

[virksomhed16]

Klageren har indsendt klientkontokort for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2010 vedrørende [virksomhed16].

Ifølge denne konto er der tale om indsætninger, der udgør betalinger for visa a 400 kr. pr. stk.

Indbetalingerne er afregnet 4 gange om året, hvor klageren fra klientkontoen i [finans1] har udskrevet check til [virksomhed16].

Der er den 25. august 2010 indsat 84.400 kr. på klientkontoen i [finans1]. Klageren har krediteret klientkontokortet med 4.400 kr., men har ikke noteret antallet af visa. Der er ikke redegjort for beløbet på 84.400 kr. i øvrigt.

Den 22. oktober 2010 har klageren krediteret kontoen 800 kr. som ikke ses at være indbetalt på klagerens klientkonto i [finans1].

Der er totalt afregnet et større beløb end de modtagne beløb. Differencen på 1.000 kr. er ifølge det fremsendte klientkontokort bogført på klagerens mellemregningskonto. SKAT kan ikke umiddelbart se, at beløbet er krediteret mellemregningskontoen.

SKAT har ikke modtaget nogen form for reel dokumentation for, at der er tale om betaling for Visa til Tanzania, og klageren har ikke oplyst, at han har en samarbejdsaftale med [virksomhed16]. Da klageren personligt har indbetalt den opståede difference, anser SKAT, at klageren har udført arbejde for [virksomhed16]. Klageren har ikke oplyst, at han har indtægter i forbindelse med dette samarbejde.

SKAT har endvidere konstateret, at klagerens [konto] i [finans1] indeholder en del indsætninger på 400 kr. og 800 kr., som klageren har betegnet som honorarer, men som han ikke har dokumenteret yderligere.

I mangel af behørig dokumentation anses klageren for skattepligtig af 80.000 kr., der er indsat på klientkontoen den 25. august 2010. Klageren har alene oplyst, at 4.400 kr. vedrører visa.

Personlig indkomst vedrørende arbejde for [virksomhed16] anses at udgøre 80.000 kr.

[virksomhed8] ApS

Der er den 18. februar 2010 indbetalt 250.000 kr. med check, og som dokumentation har klageren fremsendt klientkontokort for [virksomhed8] ApS. Indbetalingen er ikke yderligere dokumenteret.

Indtil den 28. juni 2010 har [virksomhed8] ApS heddet [virksomhed17] ApS, hvorfor SKAT anser, at posteringerne på klientkontokortet er sket efterfølgende og ikke samtidig med eventuelle transaktioner.

Ifølge kontoen og klagerens anmodning til [finans1] af 31. marts 2010 er der overført 206.000 kr. til [virksomhed17] ApS, mærket ”[virksomhed1]”.

Den 1. september 2010 er der udskrevet en check på 650 kr. til [virksomhed18], og ifølge fakturaer er der tale om 2 transporter af dokumenter til Tanzanias myndigheder. Fakturaerne er udskrevet til [virksomhed19] ApS, som umiddelbart er [virksomhed8] ApS uvedkommende.

[virksomhed19] ApS har ifølge det fremsendte materiale sit eget klientkontokort, som ikke indeholder de ovennævnte posteringer.

Herudover er der den 12. oktober 2010 og den 12. november 2010 udskrevet 2 checks på henholdsvis 42.500 kr. og 431,46 kr., som ifølge det på kontoen noterede er udskrevet [person9] af [virksomhed8] ApS. Beløbene er ikke dokumenteret.

Kontoen er den 12. november 2010 krediteret et rentebeløb på 172,33 kr.

Kontoen indeholder ikke oplysninger om klagerens og/eller [virksomhed1]s honorar.

Klageren benytter også sin personlige totalkonto i forbindelse med transaktioner med [virksomhed8] ApS. På totalkontoen har klageren den 26. oktober 2010 modtaget 28.400 kr., som er modtaget fra [virksomhed8] ApS og vedrører betaling af en tinglysningsafgift på 28.800 kr.

Klageren er derfor herefter for personlig skattepligtig af det modtagne beløb på 250.000 kr.

[virksomhed19] ApS

Klageren har fremsendt kopi af et klientkontokort for [virksomhed19] ApS Omb. Dette kort indeholder alene 2 posteringer vedrørende belægningssten leveret af [virksomhed20].

Den første postering vedrører en indbetaling den 14. december 2010 på 12.500 kr. Denne indbetaling har klageren dokumenteret ved kontoudskrift for [virksomhed19] ApS’ konto i [finans3], hvoraf fremgår, at der er sket en udbetaling vedrørende belægningssten.

Den anden postering er dateret den 10. december 2010 og vedrører en udbetaling på check til [virksomhed20] på 12.500 kr. Dette beløb er ikke yderligere dokumenteret. Der er ikke fremsendt klientkontokort for [virksomhed20].

Klageren er ulønnet direktør i [virksomhed19] ApS, og via ejerskabet af [virksomhed21] anpartshaver i [virksomhed19] ApS, som umiddelbart ikke har noget fællesskab med [virksomhed8] ApS.

SKAT har på grund af mangelfuld dokumentation anset klageren for skattepligtig af beløbet på 12.500 kr.

[virksomhed22] ApS

Klageren har fremsendt kopi af klientkontokort for [virksomhed22] ApS samt diverse bilag. Der fremgår 3 posteringer på klientkontokortet.

En postering den 17. juni 2010, hvor klageren har modtaget 125.000 kr. til stiftelse af et selskab. Som dokumentation for beløbet har klageren fremsendt kopi af grundkonto nr. [...92] i [finans5], hvorfra beløbet er overført den 16. juni 2010. Ifølge den medfølgende e-mail fra [person10]/[virksomhed22], tilhører denne konto [person11].

Der er endvidere fremsendt en e-mail fra [virksomhed23], [person12], der oplyser, at firmaet [virksomhed24] A/S har indbetalt 125.000 kr. til klagerens klientkonto i [finans1] den 16. juni 2010. Ved en skrivelse af 22. juni 2010 til [virksomhed25] A/S, c/o [virksomhed23]s har klageren bekræftet, at dette beløb er modtaget.

En anden postering vedrører den 10. august 2010, hvor klageren har udbetalt 80.000 kr. ved check nr. [...], som er aconto udbetalt selskabskapital. Som dokumentation herfor er vedlagt side 2 og 3 af mails fra [person12]., [virksomhed23] ApS.

Ved en postering den 30. juli 2010 har [person12] anmodet klageren om at benytte 83.000 kr. til stiftelsen af [virksomhed26] ApS og herefter overføre det resterende beløb til konto [...25].

Der foreligger endvidere en udateret e-mail fra [person12], hvor hun anmoder om, at der udskrives en check på 80.000 på klientkontoen for [virksomhed26] til brug for køb af en lastbil.

Endelig har klageren fremsendt kopi af [virksomhed22] ApS’ konto i [finans5] [...25] for indkomståret 2010. Check nr. [...] fremgår ikke af denne konto.

Den 31. januar 2011 har klageren udbetalt restbeløbet på 45.000 kr. ved check hævet på konto nr. [...99] i [finans1], som tilhører [virksomhed1] ApS og ikke på klagerens klientkonto.

Klageren har fremsendt kopi af ”afregning af anpartskapital” fremsendt til [virksomhed22] ApS den 31. januar 2011 af [virksomhed1]. Ifølge denne skrivelse er ovennævnte check vedlagt.

SKAT har anset [virksomhed22] ApS, [virksomhed26] ApS, [virksomhed23] ApS og [virksomhed25] A/S for at være selvstændige juridiske personer. Hverken [virksomhed22] ApS eller dennes anpartshaver, [person11] er anpartshaver i de nævnte selskaber. Det fremsendte klientkontokort for [virksomhed22] ApS kan ikke anses for et udtryk for de faktiske handlinger.

I mangel af behørig dokumentation for betalingerne omkring ovennævnte selskab har SKAT anset klageren for personlig skattepligtig af check nr. 7033, som er udstedt den 10. august 2010 på 10.000 kr.

[virksomhed26]

Der er fremsendt kopi af klientkontokort m.v., hvoraf det fremgår, at klageren den 8. juni 2010 har udskrevet check nr. [...] til advokat [virksomhed15]. Denne har imidlertid ved skrivelse af 7. juni 2010 kvitteret for modtagelsen og samtidig returneret en check på 80.000 kr. som værende selskabets kontantbeholdning.

Klageren har således købt selskabet ApS [virksomhed27], cvr-nr. [...1] af advokat [virksomhed15].

Ifølge bemærkningerne ovenfor vedrørende [virksomhed22] ApS har [person12] i en e-mail af 30. juni 2010 anmodet om, at klageren benytter 83.000 kr. fra [virksomhed22]s konto, ligesom hun har anmodet om udbetaling af 80.000 kr. til køb af en bil til [virksomhed26]. Disse posteringer fremgår hverken af klientkontokortet for [virksomhed26] ApS eller for [virksomhed22] ApS.

Klageren har endvidere indsendt vedtægter for [virksomhed26] ApS. Vedtægterne er besluttet på en ekstraordinær generalforsamling den 26. september 2010, og de er underskrevet af [person12].

Den 13. august 2010 er der på klientkontoen i [finans1] indsat en check på 80.000 kr. Denne er ifølge den fremsendte klientkontokort angivet at stamme fra [virksomhed28] ApS. Der er ikke reel dokumentation for, at denne check er udskrevet af [virksomhed28] ApS.

Den 6. oktober 2010 har klageren fremsendt en ”afregning af selskabsstiftelse” til [virksomhed26]. Det fremgår af denne afregning og af klientkontokortet, at klageren har fremsendt en check på 65.032,33 kr., samt at klageren har modregnet arbejdet udført på sit sommerhus [adresse2], på i alt 11.967,67 kr.

Der er ingen oplysninger om honorar eller lignende. Beløbet på 11.967,67 kr. fremgår ikke af klagerens mellemregningskonto.

[virksomhed26] har ikke haft ansatte i 2010 og selskabet har ikke ifølge det til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremsendte regnskab haft nogen omsætning.

SKAT har anset klageren for personlig skattepligtig af beløbet på 11.967 kr.

[virksomhed29] ([virksomhed30] ApS)

Som dokumentation for klagerens mellemværende med “[virksomhed30] ApS” har klageren fremsendt klientkontokort for virksomheden samt enkelte bilag.

Den 27. august 2010 er der sendt en e-mail fra [virksomhed23]/[person12], der fremsender kopi af overførsel af 83.000 kr. fra polske [virksomhed29] v/[person13].

Den 1. september 2010 meddelte [virksomhed23], at selskabet skal være ejet af [person13] og at [person14] skal være direktør.

Den 1. september 2010 er ovennævnte beløb indgået på klagerens mellemregningskonto, og han har registreret beløbet på klientkontokortet den 1. september 2010.

Den 26. august 2010 har klageren debiteret klientkontokortet med 85.000 kr. Beløbet er dokumenteret med check nr. [...] dateret den 3. september 2010 til advokat [virksomhed15]. Checken er hævet på klagerens klientkonto den 7. september 2010.

Den 3. september 2010 har klageren krediteret klientkontokortet med 80.000 kr., som ifølge et brev af 3. september fra advokat [virksomhed15] udgør selskabets kontantbeholdning. Checken er indsat på klagerens klientkonto.

Den 17. september 2010 har klageren udskrevet en check på 74.750 kr. Beløbet er debiteret klientkontokortet. Han har imidlertid fremsendt et afregningsbilag dateret den 13. september 2010 fra [virksomhed1] ApS, hvoraf fremgår, at 74.750 kr. vil blive overført til konto [...89]. Klageren har endvidere vedlagt en faktura fra [virksomhed1] ApS, hvor han har anmodet [virksomhed30] ApS om at indbetale honoraret på 3.250 kr. på konto [...99], som tilhører [virksomhed1] ApS.

Der er ikke overensstemmelse mellem posteringerne på klientkontokortet og de faktiske betalinger. Checken til advokat [virksomhed15] er dateret flere dage efter posteringen på klientkontokortet, og klageren har modregnet honoraret i afregningen med [virksomhed30] ApS.

Honoraret ses ikke afregnet med [virksomhed1] ApS. Advokat [virksomhed15] har returneret aktiekapitalen samme dato, som klageren har udskrevet checken til ham.

Det er ikke dokumenteret, at beløbet på 3.250 kr. reelt er afregnet med [virksomhed1], og SKAT har anset beløbet for skattepligtigt for klageren.

EF [virksomhed31] v/[virksomhed32]

Klageren har fremsendt klientkontokort for ovenstående, hvoraf det fremgår, at han den 25. juni 2010 har udskrevet en check på 158.996,75 kr. fra klientkontoen i [finans1], som ifølge en e-mail fra [virksomhed32] den 72. april 2010 skulle have været overført til [finans6]. Beløbet vedrører en refusionsopgørelse.

Den 5. juli 2010 er beløbet indsat med bemærkningen ”Ejd. [...]”. Ifølge klientkontokortet har klageren modtaget beløbet fra [virksomhed6] A/S.

Klageren har ikke dokumenteret eller redegjort for beløbets modtagelse, og han har ikke redegjort for sit honorar i den anledning.

I mangel af fyldestgørende dokumentation har SKAT anset beløbet på 158.996 kr. for skattepligtigt for klageren.

[virksomhed33]

Klageren har fremsendt kopi af klientkontokort, hvoraf fremgår, at [virksomhed33] har overført 10.642,37 kr. til klagerens klientkonto i [finans1] den 19. august 2010. Beløbet er overført til klagerens [konto] den 20. august 2010.

Klageren har oplyst, at han ikke kan erindre beløbets oprindelse, og at han derfor indtil videre har accepteret, at der er tale om et skattepligtigt beløb.

[person15]

Klageren har fremsendt klientkontokort for [person15]. Ifølge dette har klageren den 31. marts 2010 modtaget depositum på 60.000 kr., som er indsat på klientkontoen i [finans1]. Klageren har bekræftet i skrivelse af samme dato under j. nr. [...], at han har modtaget deponeringen.

Herefter har klageren udskrevet en check den 25. juni 2010 på 50.250 kr. og den 2. juli 2010 på 9.587,50 kr. Differencen mellem disse beløb og 60.000 kr. udgør 162,50 kr., som ifølge klagerens oplysninger vedrører kopier. Der er ikke fremsendt dokumentation for disse beløb.

Den 8. december 2010 er der indsat 45.145,25 kr. som ifølge klagerens oplysninger er indsat af [person15], mens det ifølge bankens kontoudskrift er indbetalt af [virksomhed34] ApS, som klageren ejer 100 pct. via [virksomhed1].

Samme dag har klageren udskrevet en check på 45.145,25 kr. til advokat [person16], som vedrører køb af aktiverne i [person15]s konkursbo.

Klageren har ikke dokumenteret sit engagement med [person15].

Posteringerne vedrørende køb af konkursboet af [person15]s advokat ser umiddelbart ud til at være klagerens engagement med [person15] uvedkommende.

Posteringerne vedrører alene [virksomhed34] ApS’ overtagelse af en fordring på 1.640.698,38 kr., som klageren/[...] har købt af [person15]s konkursbo for i alt 45.156,25 kr.

Klagerens/[...]s køb af cvr-nr. [...2] [virksomhed34] ApS fremgår ikke af klientkontoen, og i mangel af behørig dokumentation har SKAT anset klageren for personlig skattepligtig af 60.000 kr.

[virksomhed35] v/[person17]

Klageren har indsendt kopi af klientkontokort for [virksomhed35], hvoraf det fremgår, at klageren den 25. juni 2010 har modtaget 31.250 kr. fra [virksomhed19] ApS.

Den 20. august 2010 har klageren debiteret klientkontokortet med 31.250 kr., og samme dag har han udskrevet en check fra klientkontoen i [finans1] på beløbet.

Klageren har fremsendt kopi af [virksomhed19] ApS’ erhvervskonto i [finans3], og det fremgår heraf, at [virksomhed19] ApS har betalt ”[...]. a/c [person17] – kælderre” den 24. juni 2010, 31.250 kr. Det fremgår ikke, at beløbet er overført til klagerens konto.

Posteringen/overførslen fremgår ikke af klientkontokortet for [virksomhed19] ApS.

Der foreligger ikke oplysninger om øvrige betalinger til [person17], og klageren har ikke fremsendt dokumentation for, at det er ham, og ikke [virksomhed19] ApS, der har foretaget den faktiske betaling.

På klientkontoen i [finans1] er der den 6. juli 2010 indsat 37.500 kr. under ref. [...] a-c [person17] mangler. Dette beløb fremgår ikke af det fremsendte klientkontokort for [person17], og SKAT har anset klageren for personligt skattepligtig af 31.250 kr.

[person18]

Klageren har indsendt klientkontokort for [person18] samt kopi af e-mail korrespondance mellem [person18] og [virksomhed36] A/S dateret den 30. november 2010 og 3. december 2010.

Det fremgår af korrespondancen, at [person18] har lånt 150.000 Euro af [virksomhed36] A/S. Den 6. december 2010 får klageren som mellemmand overført et aconto beløb på 30.000 kr. fra [virksomhed37], og den 7. december 2010 har klageren hævet beløbet kontant og noteret på bankkontoen, at der er tale om ”[person18]”. Klageren har ikke dokumenteret, at beløbet reelt er udbetalt til [person18], og SKAT har anset klageren for personligt skattepligtig af beløbet.

[virksomhed38] ApS

Klageren har fremsendt kopi af klientkontokort for [virksomhed38] ApS, e-mail korrespondance med [person19] samt vedtægter og diverse stiftelsespapirer vedrørende [virksomhed38] ApS.

Klientkontokortet indeholder flere posteringer, og den 3. november 2010 er der debiteret et beløb på 10.000 kr., som ifølge klientkontokortet er honorarnota [virksomhed1]. Klageren har ikke fremsendt dokumentation for denne postering.

De i sagen værende dokumenter bærer kun klagerens navn og ikke [virksomhed1] ApS.

SKAT har på det foreliggende grundlag anset, at honoraret på 10.000 kr. udgør skattepligtig indkomst for klageren.

Sammenfattende har SKAT foretaget ændringer af klagerens indkomst vedrørende øvrige indsætninger på konto [...81] med 2.898.360 kr. for indkomståret 2009 og 3.153.244 kr. i indkomståret 2010.

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen for indkomstårene 2009 og 2010 skal nedsættes til 0.

Han har under sagens behandling frafaldet en lang række klagepunkter for at skære sagen til.

Indkomståret 2009

Overført 5.500 kr. til [person4]

Klageren har den 26-01-2009 indsat kontant 5.500 kr. på kontoen. Beløbet er godskrevet klagerens indestående på klientkonto [...81].

Klageren har fremlagt et indsættelsesbilag.

Overført [person4], 13.000 kr.

Der er den 29-01-2009 indsat 13.000 kr. på kontoen af [virksomhed1] på vegne af klageren og hævet i [virksomhed1] på mellemregningskontoen mellem [virksomhed1] og klageren. Derfor er beløbet ikke skattepligtigt.

Overført [person4], 15.000 kr.

Der er den 05-02-2009 overført et beløb på 15.000 kr. fra [virksomhed1] på vegne af klageren og hævet i [virksomhed1] på mellemregningskontoen mellem [virksomhed1] og klageren. Derfor er beløbet ikke skattepligtigt.

Indsat 298.724 kr. vedrørende [adresse5]

For indkomståret 2009 har klageren blandt andet fremsendt dokumentation for, at der er udbetalt et provenu på et pantebrev i klagerens ægtefælles sommerhus beliggende [adresse5], [by1]. Pantebrevet var på 300.000 kr. nom., og provenuet ved salget af det til [finans2] udgjorde 298.724,56 kr., svarende til forhøjelsen fra SKAT af beløbet indsat på kontoen den 2. marts 2009.

Der er således tale om, at klageren har optaget lån i form af 1 stk. pantebrev i klagerens ejendom, og derfor er provenuet ikke skattepligtigt.

Indsat 250.000 kr. efter aftale

Den 26-03-2009 er der indbetalt 250.000 kr. fra [person1] og konteret på klientkontokort [person20], som skulle modtage pengene fra sin søn i forbindelse med sommerhusbyggeri.

Beløbet er udbetalt til [person20]/[person21] ved check nr. [...] den 26-05-2009, jf. klientkontoudtog, bankkontoudtog, checkkopi, indsættelsesbilag og instruks herom fra [person1]. Det bemærkes, at [...]/[person21] har betalt gaveafgift af beløbet.

Overførsel 422.200 kr. den 19-05-2009

For indkomståret 2009 har klageren desuden fremsendt dokumentation for indsætning den 19. maj 2009 med 422.200 kr. Beløbet vedrører køb af 2 stk. pantebreve, som klageren havde udstedt i ejendommen [adresse2], [by1].

Pantebrevene blev købt af [person22] gennem [virksomhed39].

Der er indsendt kopi af de 2 pantebreve med transportallonger til [person22] samt afregninger og bekræftelse i e-mail af 18. maj 2009 på, at beløbet 422.200 kr. er overført til ”din konto i [finans1] i dag”.

Beløbet indgik i [finans1] den 19. maj 2009.

Der er således tale om, at klageren har optaget lån i form af 2 stk. pantebreve (afregnet til kurs 85) i sin ejendom, og derfor er provenuet på 422.200 kr. ikke skattepligtigt.

Klageren har fremlagt kopi af pantebrevet med afregningen og udskrift fra [finans1] på kontooverførslen på beløbet.

Beløbet er derfor ikke skattepligtigt.

Indsat 100.000 kr. den 30-06-2009

Beløbet er indsat af klagerens selskab [virksomhed1] på vegne af klageren, og beløbet er hævet på klagernes mellemregning med selskabet den 30-06-2009.

Beløbet er ikke skattepligtigt.

Indbetalt m/check 339.575 kr. den 18-09-2009

Beløbet vedrører en indbetaling for negativ moms for [virksomhed40] ApS, som klageren er direktør i, og som er et datterselskab af [virksomhed6] A/S, som klageren er direktør i.

Beløbet er indsat på klientkontoen den 18-09-2009, og blev anvendt til betaling af følgende fakturaer i moderselskabet [virksomhed6] A/S:

Dato

Tekst

Beløb

21-09-2009

Betalt til [virksomhed41] ApS pv. [virksomhed6] A/S

29.250 kr.

21-09-2009

Betalt depositum til lejer [person23], tidl. lejer [virksomhed6] pv. [virksomhed6] A/S

24.500 kr.

03-08-2009

Betalt til [virksomhed12] ApS pv. [virksomhed6] A/S

110.000 kr.

22-09-2009

Betalt til [virksomhed42] ApS pv. [virksomhed6] A/S

100.000 kr.

22-09-2009

Betalt div. byggematerialer pv. [virksomhed6] A/S

47.032 kr.

30-09-2009

Betalt til [virksomhed1] pv. [virksomhed6] A/S

28.793 kr.

I alt

339.575 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Der henvises til statsskattelovens §§ 4 og 6a samt skattekontrollovens §§ 1, 6, og 6B, og ligningslovens § 9, stk. 4, jf. ovenfor.

Indkomståret 2009

Forhøjelse 298.724 kr.

Det anses for godtgjort, at der er udbetalt et provenu på et pantebrev i klagerens ægtefælles sommerhus beliggende [adresse5], [by1] med 298.724,56 kr., svarende til forhøjelsen fra SKAT af beløbet indsat på kontoen den 2. marts 2009.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 298.724 kr. vedrørende dette punkt.

Forhøjelse 422.200 kr.

Klageren har indsendt dokumentation i form af kopi af 2 stk. pantebrev på 250.000 kr. dateret den 4. marts 2009 vedrørende ejendommen [adresse2], med klagerens om debitor og [finans7] ApS som kreditor. Pantebrevene har oprykkende panteret efter Ejerpantebrev 2.000.000,00 kr., privat pantebrev 1.000.000,00 kr. og ejerpantebrev 1.000.000,00 kr. Pantebrevene er alene underskrevet af klageren.

Der er desuden indsendt allonge til pantebrevene, hvori de transporteres pr. 11-03-2009 til [person22]. Allongerne er underskrevet af [finans7] ApS v/[person24].

Der er desuden indsendt kopi af 2 stk. pantebrevsnota dateret den 14. april 2009, hvori er solgt pantebrev på 2 x 250.000 kr. som henholdsvis 4. og 5. prioritet fra [finans7] ApS til [virksomhed43] ApS til kurs 85 svarende til 212.500 kr. pr. stk. Der er fratrukket 1.400 kr. til ”tinglysningsafgift transportallonge”, og det er anført, at restbeløbet (2 x 211.100 kr.) i alt 422.200 kr., skal indsættes på klagerens konto i [finans1] med konto nr. [...81].

Der er ligeledes indsendt meddelelse om deponering vedrørende 2 stk. pantebreve a 250.000 kr. i [finans5] vedrørende frisør fru [person22].

Dokumentationen viser, at klageren har optaget et lån på 250.000 kr. den 4. marts 2009, som er stemplet tinglyst den 17. marts 2009 med [finans7] ApS som kreditor.

[finans7] ApS har herefter den 14. april 2009 videreoverdraget pantebrevene til [virksomhed43] ApS til kurs 85, i alt 211.100 kr.

Der er herudover indsendt e-mail korrespondance mellem [virksomhed39] v/[person25], klageren og [person26], hvori [person26] den 18. maj 2009 bekræfter at have overført 422.200 kr. til klagerens konto i [finans1]..

Det anses ved den fremsendte dokumentation for tilstrækkeligt godtgjort, at indsætningen på klagerens bankkonto den 19. maj 2009 på 422.200 kr. udgør en skattefri overførsel, og Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen vedrørende dette punkt til 0.

Indsat 5.500 kr. den 26-01-2009

Klageren har dokumenteret, at han selv har indsat beløbet på kontoen, og Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen med 5.500 kr. vedrørende dette punkt.

Overført 13.000 kr. den 29-01-2009

Klageren har dokumenteret, at han via sin mellemregningskonto har overført 13.000 kr. fra [virksomhed1] ApS’ konto nr. [...49] til konto [...81].

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 13.000 kr. vedrørende dette punkt.

Overført 15.000 kr. den 05-02-2009

Klageren har dokumenteret, at der den 05-02-2009 er overført 15.000 kr. fra [virksomhed1] ApS’ konto nr. [...49]. Et tilsvarende beløb er indsat på klientkonto [...81] den 05-02-2009, og den 28-02-2009 konteret på mellemregningskontoen.

Det er herefter dokumenteret, at der er tale om en mellemregning, og Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen med 15.000 kr. vedrørende dette punkt.

Indsat 250.000 kr. den 26-03-2009

Klageren har godtgjort, at beløbet er indsat på [person20] og [person21] konto i [finans8], og dermed er beløbet ikke skattepligtigt for klageren.

Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 250.000 kr. vedrørende dette punkt.

Indsat 100.000 kr. den 30-06-2009

Klageren har dokumenteret, at beløbet er overført fra mellemregningskontoen med [virksomhed1]. Beløbet er derfor ikke skattepligtigt for klageren, og Landsskatteretten nedsætter forhøjelsen med 100.000 kr. vedrørende dette punkt.

Indbetalt 339.575 kr. med check den 18-09-2009

Klageren har dokumenteret, at beløbet vedrører tilbagebetalt moms fra [virksomhed40] ApS, som er afregnet med dette selskab. Beløbet er derfor ikke skattepligtigt for klageren, og Landsskatteretten nedsætter afgørelsen med 339.575 kr. vedrørende dette punkt.

Indkomståret 2010

Der er indsendt dokumentation for bevægelserne på klientkontoen for [virksomhed29] ([virksomhed30] ApS), og Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 83.000 kr. vedrørende dette punkt.

Der er indsendt dokumentation for refusion af for meget betalt ejendomsskat i indkomståret 2008 for EF [virksomhed31] v/[virksomhed32], og Landsskatteretten nedsætter derfor forhøjelsen med 158.996 kr. vedrørende dette punkt.

Der er indsendt klientkontokort for [person15], hvoraf blandt andet fremgår, at der er modtaget 60.000 kr. og betalt 45.145 kr. til Konkurser.dk. De 45.156,25 kr. vedrører [virksomhed1]s køb af en fordring på 1.640.698,38 kr. af [person15] under konkurs. Ifølge kontoudskriften på konto [...81] vedrører indbetalingen på 45.156,25 kr. den 9. december 2010 ”Ref. [...] [virksomhed34] ApS”. Da beløbet dermed ikke umiddelbart kan henføres til [person15]s sag, er det korrekt, at SKAT har anset indbetalingen for at være skattepligtig for klageren, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

[person18]

Det er ikke dokumenteret, at beløbet på 30.000 kr., som er hævet på kontoen den 7. december 2010 med teksten ”[person18]” vedrører en reel betaling til [person18]. Landsskatteretten kan derfor tiltræde, at beløbet er tilgået klageren, og Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen vedrørende dette punkt.

Værdi af fri sommerbolig

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ejer 100 pct. af [virksomhed3] I/S ifølge interessentskabets regnskab for 2009 og ejer dermed også ejendommen [adresse6], som er et sommerhus.

Klageren har den 5. juni 2010 underskrevet interessentskabets årsrapport for indkomståret 2009. Ifølge rapporten udgør den samlede anskaffelsessum 2.512.865 kr. pr. 1. januar 2008 og 2.576.887 kr. pr. 1. januar 2009.

Ejendommen er ifølge vurderingsoplysningerne vurderet til 4.050.000 kr. pr. 1. oktober 2007 og til 2.300.000 kr. pr. 1. oktober 2009.

Interessentskabet havde ved udgangen af 2009 en negativ egenkapital på 59.924 kr. [virksomhed1] havde pr. 31. december 2009 et tilgodehavende i interessentskabet, mens klageren personligt havde en gæld til interessentskabet på 188.569 kr. Klageren har ifølge SKAT ikke oplyst, at han havde gæld til selskabet.

SKAT har anset klageren for at have rådighed over ejendommen i både 2009 og 2010, og har beskattet ham af denne rådighed.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens indkomst vedrørende sommerbolig til rådighed med 648.000 kr. i indkomståret 2009 og 373.750 kr. i indkomståret 2010.

Som direktør i både [virksomhed1] og interessentskabet må klageren anses for at have væsentlig indflydelse på sin aflønningsform, hvorfor klageren anses for at have ejendommen til rådighed i hele indkomståret 2009. Klageren har ikke dokumenteret, at ejendommen har været udlejet.

Selv om interessentskabet er ophørt pr. 10. maj 2010 ejer det ifølge oplysningerne i vurderingssystemet fortsat ejendommen pr. 12. september 2012. Da [virksomhed1] var eneste interessent har SKAT anset, at klageren som hovedanpartshaver og direktør også i indkomståret 2010 er skattepligtig af sin fulde rådighed over ejendommen.

Klageren har oplyst, at [virksomhed1] har fraskrevet sig retten til benyttelse af ejendommen [adresse6].

Han har endvidere fremsendt en interessentskabskontrakt, hvoraf det fremgår, at der den 28. oktober 2008 er stiftet et nyt interessentskab med navnet [virksomhed44]. Ifølge kontrakten ejer dette interessentskab ejendommen [adresse6]. Det fremgår af kontrakten, at [virksomhed1] fortsat ejer 33 pct. af andelene og dermed fortsat er medejer af sommerhuset [adresse6]. Ifølge kontrakten er klageren ulønnet direktør i interessentskabet.

Interessentskabet har ikke selvangivet udlejning af sommerhuset eller salg af sommerhuset eller andele heraf. Ifølge interessentskabets regnskaber for indkomstårene 2008 og 2009 er dette ejet 100 pct. af klagerens selskab [virksomhed1].

Klageren er ud over at være hovedanpartshaver i [virksomhed1] også direktør i interessentskabet [virksomhed3]. SKAT har derfor anset klageren for omfattet af reglerne om beskatning af hovedaktionærers frie rådighed over sommerhuset.

[virksomhed1] har i indkomståret 2008 fratrukket det fulde driftsunderskud på 317.667 kr. til trods for, at det af den nye interessentskabskontrakt fremgår, at der er sket ændringer i ejerforholdet den 25. oktober, således at [virksomhed1] kun ejer 33 pct.

Ifølge regnskabet for indkomståret 2009 har [virksomhed1] fratrukket 35,76 pct. af driftsunderskuddet i [virksomhed44], cvr-nr. [...3]. [virksomhed1] har ikke umiddelbart selvangivet over-/underskud ved udlejning af en del af ejendommen.

[virksomhed1] har i regnskabet for indkomståret 2010 fratrukket resultatandel af interessentskab med 257.011 kr. Beløbet er ikke yderligere specificeret.

Panthaverne i ejendommen [adresse6] har ved udgangen af 2010 indberettet gælden og renteudgifter vedrørende interessentskabet [virksomhed3] I/S til SKAT på [virksomhed1]s cvr-nr.

Det fremgår ikke umiddelbart af regnskaberne for [virksomhed1] for indkomstårene 2008, 2009 eller 2010, at [virksomhed44] I/S er opløst, og at der er sket salg af ejendommen [adresse6].

Ifølge oplysningerne i SKATs vurderingssystem er ejendommen fortsat den 12. september 2012 ejet af [virksomhed44] I/S. Der er ikke i SKATs systemer oplyst nye ejere.

SKAT har derfor anset klageren for at have rådighed over ejendommen i både indkomståret 2009 og 2010.

Værdien af rådighedsbeskatningen er fastsat således:

Tekst

Beløb

Indkomståret 2009

16,25 pct. af ejd.værdi pr. 01-10-2008 (4.050.000 kr.)

*648.000 kr.

Indkomståret 2010

16,25 pct. af ejd.værdi pr. 01-10-2009 (2.300.000 kr.)

373.750 kr.

*Skal være 658.000 kr. (Skatteankestyrelsen).

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at forhøjelsen skal bortfalde.

Under sagens behandling i Skatteankestyrelsen har klageren accepteret, at der for indkomståret 2009 kan ske beskatning med 131.635 kr. og i indkomståret 2010 kan ske beskatning i 13 uger beregnet på grundlag af den offentlige vurdering på 2.300.000 kr. Beløbet vil derfor være mindre end i indkomståret 2009. Dette er begrundet i, at Landsskatteretten for tidligere indkomstår har behandlet denne problemstilling og har stadfæstet beskatning af klagerens rådighed over sommerhuset.

Klageren har supplerende anført, at han ikke har haft fri benyttelse af sommerhuset i [adresse6] i indkomstårene 2009 og 2010.

Ejendommen ejes i 2009 og 2010 af [adresse6] I/S og interessenter i [adresse6] I/S er ifølge interessentskabskontrakten:

Interessent

Ejerandel

[virksomhed1] ApS

33 pct.

[person27]

42 pct.

[person28] og [person29]

25 pct.

Klageren har i interessentskabsaftalen fraskrevet sig benyttelsen af ejendommen og skal derfor ikke beskattes af fri rådighed over ejendommen, ligesom han i øvrigt ikke har haft bestemmende indflydelse i interessentskabet, hvor hans selskab alene ejede 33 pct. af andelene. De øvrige medejere ejede 67 pct. af andelene.

Klageren har aldrig benyttet ejendommen og har aldrig haft inventar eller andre genstande på ejendommen, ligesom han aldrig har haft nøgle til ejendommen eller koden på den alarm, der er installeret på ejendommen. Det havde alene de øvrige interessenter, for netop at afskære klageren også effektivt og ikke bare kontraktmæssigt, fra at benytte ejendommen.

Der er fremlagt tro og love erklæring underskrevet af de to tidligere medinteressenter, idet bemærkes, at klageren ikke er nogen af parterne nærstillet overhovedet.

Interessenterne har fået godkendt egne andele af interessentskabets renteudgifter som fradrag i de omhandlede indkomstår. Dette viser, at SKAT har lagt interessentskabsaftalen til grund for godkendelsen af rentefradraget.

Når SKAT har gjort det, så skal man også lægge interessentskabsaftalens bestemmelse i pkt. 7, stk. 11, til grund. Det fremgår heraf, at:

”[virksomhed1] ApS og advokat [person4] fraskriver sig retten til at benytte ejendommen for den ejerandel, som [virksomhed1] ApS har i interessentskabet. Ejendommen kan således kun benyttes af de 3 øvrige interessenter”

Yderligere fremgår det af pkt. 8, stk. 2, at:

”Brugsretten til [virksomhed1] ApS’ 1/3 af ejendommen fordeles ligeligt mellem de øvrige interessenter”

Og af pkt. 8, stk. 5, at:

”Brugskalender udarbejdes af interessenterne (ekskl. [virksomhed1]) i fællesskab og administreres af [person27]”

Klageren har endvidere fremlagt tro og love erklæringer fra [person27], som bekræfter, at klageren fraskrev sig retten til at benytte ejendommen, og at klageren aldrig har benyttet ejendommen, endsige overnattet i ejendommen, heller ikke som gæst.

Klageren har henvist til ligningsvejledningens afsnit C.A.5.16.2.2, hvoraf blandt andet fremgår, at hvis der i forbindelse med udlejning bliver indgået en aftale, der afskærer ejeren råderet over ejendommen, skal han ikke beskattes efter formodningsreglen, jf. også SKM2010.859LSR, SKM2009.558.HR og SKM2010.525BR.

Da klageren har fraskrevet sig rådigheden over ejendommen, skal han ikke beskattes heraf.

Hertil kommer, at klagerens familie og han selv benyttede hans ægtefælles sommerhus, som ligger ca. 600 meter fra [adresse6] i [by1], og som hun har ejet siden 1998, beliggende [adresse5], [by1], og nogle perioder i klagerens sommerhus på [adresse2], [by1]. Klageren har derfor ikke overhovedet haft brug for at skulle benytte ejendommen [adresse6], og det har således formodningen imod sig, at han skulle have rådighed over ejendommen.

Klageren henviser desuden til afgørelsen fra LSR, j. nr. 12-0198776, hvor Landsskatteretten har udtalt sig om en tilsvarende situation, hvor en skatteyder havde sommerboliger på Sjælland, at

”Det har formodningen imod sig, at hovedanpartshaverne skulle anvende landejendommen privat”

Det er desuden ubestridt af SKAT, at klageren aldrig har betalt for vand, el eller varme til [adresse6].

Klageren fastholder med støtte i Landsskatterettens praksis og ovennævnte Højesterets dom, at han ikke skal beskattes af fri rådighed over ejendommen [adresse6].

Landsskatterettens afgørelse

Ifølge ligningslovens § 16 A, stk. 9, skal en hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af rådigheden over sommerboligen. Værdien ansættes efter reglerne i § 16, stk. 5.

Den skattepligtige værdi af en sommerbolig sættes til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. oktober året før rådighedsåret, for hver af ugerne 22-34 og ¼ pct. for hver af årets øvrige uger, jf. ligningslovens § 16, stk. 5, 1. pkt.

I henhold til ligningslovens § 16, stk. 5, 2. pkt., er der en formodningsregel, hvorefter en ansat direktør eller anden medarbejder, med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, der som led i et ansættelsesforhold får stillet en sommerbolig til rådighed, anses for at have sommerboligen til rådighed hele året.

Ifølge ligningslovens § 16, stk. 5, 4. pkt., nedsættes den skattepligtige værdi i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående.

Afgørelsen af, om klageren har rådighed over sommerboligen, beror på en samlet konkret vurdering.

Klageren har over for Skatteankestyrelsen i et brev dateret den 12. august 2013 tilkendegivet, at der for at få sagen skåret til, kan ske beskatning af rådigheden over ejendommen beliggende [adresse6] i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse af 8. oktober 2013 med 131.635 kr., jf. j. nr. 12-0192128.

Det fremgår af den fremlagte interessentskabskontrakt, at den vedrører et interessentskab, hvis navn er ”[adresse6] I/S” og vedrører ejendommen [adresse6].

Ifølge oplysninger fra tinglysning.dk er ejendommen [adresse6] ejet af ”I/S [virksomhed3]”. Oplysningerne fra interessentskabskontrakten vedrørende interessentskabet ”[adresse6] I/S” kan på den baggrund ikke lægges til grund i nærværende sag.

De fremlagde tro og love erklæringer, vedrører interessentskabet med navnet ”I/S [virksomhed3]” og vedrører umiddelbart den samme ejendom.

Det fremgår af erklæringerne, at [person29], [person28] og [person27] alle var medinteressenter i ”I/S [virksomhed3]”, og at såvel klageren som hans selskab havde fraskrevet sig retten til at benytte ejendommen [adresse6]. Tro og loveerklæringerne er dateret den 30. juni 2013, og er således udfyldt efter udløbet af de omhandlede indkomstår. De kan dermed ikke anses at udgøre tilstrækkelig dokumentation for klagerens fraskrivelse af brugsretten til ejendommen [adresse6].

Da ejendommen [adresse6] i indkomstårene 2009 og 2010 må anses for ejet af [virksomhed3] I/S, der var helt eller delvist ejet af [virksomhed1], og da det ikke er godtgjort, at der har været begrænsninger i selskabet og klagers rådighed over sommerhuset, stadfæstes beskatningen af fri sommerbolig i de nævnte indkomstår.

Landsskatteretten stadfæster herefter forhøjelsen vedrørende fri rådighed over ejendommen [adresse6] for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2010.

For indkomståret 2009 kan rådighedsbeskatningen herefter opgøres således:

Rådigheden udgør for ugerne 22-34 i alt 13 uger a 20.250 kr., i alt 263.250 kr., og 39 uger a 10.125 kr., i alt 394.875 kr. for de øvrige uger. Det samlede beskatningsgrundlag udgør herefter (263.250 kr. + 394.875 kr.) i alt 658.125 kr.

Den påklagede ansættelse for indkomståret 2009 forhøjes således yderligere med (658.125 kr. - 648.000 kr.) i alt 10.125 kr.

For indkomståret 2010 opgøres rådighedsbeskatningen af den lavere ejendomsværdi pr. 01-10-2009, 2.300.000 kr. således:

Rådigheden udgør for ugerne 22-34 i alt 13 uger a 11.500 kr., i alt 149.500 kr., og 39 uger a 5.750 kr., i alt 224.250 kr. for de øvrige uger. Det samlede beskatningsgrundlag udgør herefter (149.500 kr. + 224.250 kr.) i alt 373.750 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter afgørelsen vedrørende fri sommerbolig i indkomståret 2010.