Kendelse af 07-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 28-10-2017

Faktiske oplysninger

Klageren er uddannet kok og har bl.a. drevet [virksomhed1] i en længere årrække.

Frem til 2006 drev klageren virksomhed i personlig regi. I juni 2006 stiftede klageren [virksomhed2] A/S ved en skattefri virksomhedsomdannelse.

Klageren har siden været hovedaktionær i en del selskaber - direkte eller indirekte (moder/datter-selskaber), der alle er taget under konkursbehandling jf. følgende:

Selskaberne har indtil konkursdekretets afsigelse drevet virksomhed med bageridrift og dertil beslægtede virksomhed, samt forestået arrangementer ved større fester og events fra selskabernes lokaler på adressen [adresse1], [by1].

Klagerens tidligere ægtfælle har også arbejdet og været aflønnet i selskaberne indtil skilsmissen medio 2011.

[virksomhed6] ApS

Klagerens repræsentant har i klagen anført,

”at der ved selskabets standsning af drift, var tilgodehavender på ca. kr. 1.300.000.

Lønnen var afregnet 1. marts 2012.

Der var anlægsværdier i selskabet for over kr. 4.000.000 og herunder varelager i størrelsesorden kr. 400.000 inkl. emballage samt fast ordreaftaler på kr. 700.000,00 om måneden ekskl. moms.

Der var indgået aftale om levering pr. 1. april 2012 til [virksomhed17], pizzaer til [virksomhed18] for ca. kr. 10.000.000 - 18.000.000 årligt afhængig af salgsudviklingen m.v.

Vedrørende spørgsmålet om den manglende likviditet til afregning af A-skat og moms skyldtes dette særligt forskydningen i forhold til aftalen med [virksomhed18], der oprindelig var planlagt til opstart 1. januar 2012, hvilket efterfølgende blev ændret til 1. april 2012. Denne ændring skete ultimo december 2011.”

Under sagens behandling har SKAT udarbejdet en oversigt over lønoplysninger og maskinelt beregnet privatforbrug for klageren og hans tidligere ægtefælle:

Klageren har den 25. september 2012 for 2011 selvangivet/indberettet:

• B-indkomst 150.000 kr. med følgende bemærkning:

”Havde ikke opgivet B-indkomst samt oplyst renteudgifter vedrørende andet pantebrev, der har ikke været likviditet til at afregne den store renteudgift med den lave indkomst.”

Af hjemmesiden [...dk] fremgår, at klageren i dag driver virksomhederne [virksomhed19] ApS, [virksomhed20], [virksomhed21], [virksomhed16], [virksomhed22] og [virksomhed23]. Klagerens søster står som ejer af selskaberne.

Om [...] fremgår følgende af hjemmesiden:

”Den nordiske tankegang, det gode håndværk og nytænkning er grundstenene i [...] vision om at skabe unikke og gode smagsoplevelser – både til vores egen virksomhed, men også til din. Vi samarbejder med nogle af de bedste producenter i Danmark og udlandet, for at skabe de mest unikke produkter.”

Kurators skrivelse af 30. august 2012

Kurator i konkursboerne har den 30. august 2012 sendt brev til klageren, hvor kurator efter gennemgang af bankkontiene i konkursboerne har konstateret, at der i perioden 1. januar 2011 til den 14. marts 2012 er foretaget overførsler fra [virksomhed14] ApS, [virksomhed13] og [virksomhed16] ApS med betegnelsen ”[person1]”, ”[person1]” og ”[person1] udlæg”, der fremkommer således:

Der er fra de selvsamme konti, hvor klageren alene har haft hævekort foretaget hævninger i bankautomater med følgende beløb:

Kurator har videre anført, at ovenstående beløb som udgangspunkt må betragtes om ulovligt anpartshaverlån i de pågældende selskaber.

SKAT har i afgørelsen anført følgende:

”Med den uvished omkring dine indtægts-, formue- og kapitalforhold der finder sted uden din besvarelse, har SKAT taget udgangspunkt i indsætninger på dine og din tidligere ægtefælles personlige bankkonti ved indkomstforhøjelsernes fastsættelse. Samtidig har SKAT henset til oplysninger fra kurator i dine selskaber om systematiske hævninger til dig selv, dels ved kontante hævninger og dels ved overførsler.

SKAT har ikke reduceret forhøjelserne med hævninger på bankkontiene, vel vidende, at der muligvis kan være tale om udgifter relateret til indtægterne, som er anset for skattepligtige.”

SKATs forhøjelser i de enkelte år kan specificeres således:

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

Formueopgørelser

Med henvisning til SKATs kontroloplysninger kan der opstilles følgende formueopgørelser:

[person1] formueopgørelser for årene 2008 – 2011 kan yderligere specificeres således:

Forsikringserstatninger

[virksomhed24]

Den 14. maj 2008 er der indsat 745.824 kr. på klagerens tidligere ægtefælles konto nr. [...60] i [finans1]. Der er fremlagt dokumentation i form af kopi af mail fra [virksomhed24], dateret den 4. juni 2015, hvor [virksomhed24] bekræfter, at der den 8. maj 2008 ved check er udbetalt 745.824 kr. som erstatning for et indbrudstyveri sket i december 2007.

[finans3] A/S

Den 22. oktober 2010 er der indsat 150.000 kr. på klagerens tidligere ægtefælles konto nr. [...60] i [finans1]. Der er fremlagt dokumentation i form af kopi af udskrift af retsbog fra [by2] Byret, hvoraf fremgår, at [finans3] betaler til fuld og endelig afgørelse 150.000 kr. i anledning af anmeldte forekomster af skimmelsvamp, samt kopi af kontokort fra klagerens advokat.

Lån fra klagerens mor og tidligere svigermor

Af klagen fremgår, at klageren har lånt penge af sin mor og tidligere svigermor som følger:

Klagerens mor

Klagerens tidligere svigermor

* Der er fremlagt dokumentation som godtgør, at beløbet er tilbagebetalt til långiver.

** Der er fremlagt dokumentation for overførslen. Af dokumentationen fremgår desuden, at klageren sammen med ægtefællen har en større gæld til sviger moderen.

Indsætningerne fremgår af klagerens konto nr. [...07] i [finans1] på nær indsætningen på 20.000 kr. den 14. januar 2011, der fremgår af konto nr. [...36] i [finans1] tilhørende klagerens tidligere ægtefælle.

Klagerens repræsentant har som dokumentation for lånene fremlagt underskrevne erklæringer fra klagerens mor og tidligere svigermor. Begge erklæringer er dateret den 24. april 2015.

Skatteankestyrelsen har anmodet klagerens repræsentant om kopier af bankkontoudskrifter fra de to långivere som dokumentation for pengestrømmen.

Indsætninger på bankkonti – interne overførsler og tilbageførsler som følge af manglende dækning på kontoen

[person1]

Indkomståret 2008

Af indsætningerne på konto [...87] i alt 3.676.122.63 kr. er der fremlagt dokumentation for følgende indsætninger:

*Beløbet ses hævet på [person2] konto [...60] og samme dag indsat på ovenstående konto.

** [finans1] har tilbageført betalinger til Eurocard som følge af manglende dækning på kontoen.

X) SKAT har i deres opgørelse medregnet beløbet 2 gange. Beløbet fremgår 3 gange på kontoudskrift. 2 gange som hævning og 1 gang som indsætning.

Indkomståret 2009

*Beløbet ses hævet på [person2] konto [...60] og samme dag indsat på ovenstående konto.

Indkomståret 2010

*Beløbet ses hævet på [person2] konto [...60] og samme dag indsat på ovenstående konto.

Indkomståret 2011

*Beløbet ses hævet på [person2] konto [...60] og samme dag indsat på ovenstående konto.

[finans2]en konto [...41] og [...68]

Ifølge klagen fra advokatfirmaet [virksomhed25] er kontonummer [...68] en lånekonto, som blev oprettet i forbindelse med hans tidligere ægtefælles køb af ejendommen [adresse2].

Kontonummer [...41] var en alm. Indlånskonto, der blev oprettet, da det ikke var muligt at overføre afdrag på ovennævnte lån direkte fra andre banker. En ydelse skulle således først overførers til den alm. bankkonto ([...41]) og derefter videreoverføres til lånekontoen ([...68]). Se klagen side 12-13 af 63 sider.

Overførslerne fra konto [...41] til konto [...68] kan specificeres således:

Indkomståret 2008

Pengestrømmen er konstateret ved sammenholdelse af kontoudtog fra de to konti i [finans2].

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

[person2]

Indkomståret 2008

Af indsætningerne på konto [...60] i alt 1.172.360,42 kr. er der fremlagt dokumentation for følgende indsætninger:

*Beløbet ses hævet på klagerens konto [...87] og samme dag indsat på ovenstående konto.

** Beløbet ses hævet på klagerens konto [...60] og samme dag indsat på ovenstående konto.

Indkomståret 2009

Af indsætningerne på konto [...60] i alt 226.643,39 kr. er der fremlagt dokumentation for følgende indsætninger:

*Beløbet ses hævet på klagerens konto [...87] og samme dag indsat på ovenstående konto.

** Beløbet er bogført på mellemregning mellem [virksomhed13] ApS og klageren og ses indsat samme dag på ovenstående konto.

Indkomståret 2010

Af indsætningerne på konto [...60] i alt 544.490,81 kr. er der fremlagt dokumentation for følgende indsætninger:

*Beløbet ses hævet på klagerens konto [...87] og samme dag indsat på ovenstående konto.

** Der er fremlagt dokumentation i form af kopi af udskrift af retsbog fra [by2] Byret hvoraf fremgår, at [finans3] betaler til fuld og endelig afgørelse 150.000 kr. i anledning af anmeldte forekomster af skimmelsvamp, samt kopi af kontokort fra klagerens advokat.

*** De udlæg som refunderes fremgår umiddelbart af [person2] kontoudskrifter fra [finans1].

Indkomståret 2011

Af indsætningerne på konto [...60] i alt 672.397 kr. er der fremlagt dokumentation for følgende indsætninger:

*Beløbet ses hævet på klagerens konto [...87] og samme dag indsat på ovenstående konto.

** [finans1] har tilbageført leasingydelser som følge af manglende dækning på kontoen.

*** Der er overført 9.750 kr. fra [virksomhed13] med teksten ”vedr. [virksomhed26]”. Af beløbet er 7.800 kr. overført til [virksomhed26], [adresse4], [by3].

**** Der er indberettet og selvangivet A-indkomst med 49.820 kr., der med fradrag af AM-bidrag på 3.986 kr. giver 45.834 kr.

Mellemregning med selskaber

Indkomståret 2008

[virksomhed13] ApS 2008

*Beløbet ses hævet på klagernes konto [...87] og samme dag bogført på debitorkonto nr. 100 i [virksomhed13] ApS.

**Beløbet ses hævet på [person2] konto [...60] og samme dag bogført på debitorkonto nr. 100 i [virksomhed13] ApS.

Mellemregningen mellem [virksomhed13] ApS og [person1] udviser en saldo ultimo 2008 på 77.942 kr. i klagerens favør.

Ifølge bilag 27 har klageren i 2008 hævet 921.107 kr. på mellemregningen med [virksomhed13] ApS, således at nettohævningerne i [virksomhed13] ApS udgør 11.107 kr.

Indkomståret 2009

[virksomhed13] ApS

Ifølge bilag 41 har [person1] i 2009 i alt hævet 516.900 kr. i [virksomhed13] ApS. De hævede beløb ses alle indsat på [person1]´ konto [...87] i [finans1]. Den 20. april er der på konto [...87] hævet 200.000 kr. med teksten ”[virksomhed13]. Beløbet ses ligeledes jf. bilag 9 bogført på mellemregningskontoen med teksten ”lån [person1] (bilag 445). [person1] har således ”lånt” 316.900 kr. i [virksomhed13] ApS i 2009.

Indkomståret 2010

Overførsler fra [virksomhed14] ApS (bilag 54)

*Ovenstående beløb ses efterfølgende hævet på [person1]´ konto [...87] i [finans1] med teksten ”[virksomhed27] Cc”.

Indkomståret 2011

Overførsler fra [virksomhed16] A/S (bilag 65)

*Ovenstående beløb ses efterfølgende hævet på [person1]´ konto [...87] i [finans1] med teksten ”[virksomhed27] Cc”.

Overførsler fra [virksomhed13] (bilag 65)

*Ovenstående beløb ses efterfølgende hævet på [person1]´ konto [...87] i [finans1] med teksten ”[virksomhed27] Cc”, (fødevaregrossist).

Lantz-[virksomhed13] ApS

Følgende fakturaer udstedt af selskabet ses alle indgået på klagerens private bankkonto i [finans1] i indkomståret 2011:

Gennemgangen medfører, at der ses fremlagt dokumentation for følgende forhøjelser

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst i 2008 med 4.956.830 kr. i 2009 med 1.556.178 kr. i 2010 med 1.900.016 kr. og i 2011 med 2.497.163 kr. samt nedsat klagerens kapitalindkomst i 2011 med 300.000 kr.

SKAT har som begrundelse herfor bl.a. anført:

”Du har været kapitalejer i flere selskaber, der er blevet tømt for værdier, hvorefter de er taget under konkursbehandling af Sø- og Handelsrettens - Skifteretten - den 14. marts 2012.

SKAT har med henvisning til skattekontorlovens § 6 B tidligere anmodet dig om at fremsende diverse materiale, herunder redegørelse for dine indtægts-, formue- og kapitalforhold, men SKAT har ikke modtaget materialet fra dig vedrørende indsætninger og hævninger på dine og din tidligere ægtefælles bankkonti.

Ifølge det oplyste disponerede du alene over alle dine og din tidligere ægtefælles bankkonti, herunder de økonomiske forhold i ovenstående selskaber.

Du har på et møde med SKAT oplyst, at din tidligere ægtefælle alene varetog salgsarbejde og ikke havde noget med økonomien at gøre.

SKAT har på baggrund af kontospecifikationer fra banker vedrørende konti for dig og dine tidligere ægtefælle udarbejdet oversigter over indsætninger og hævninger, som efter SKATs opfattelse påberåber sig stor opmærksomhed, idet der efter SKATs opfattelse er store og hyppige transaktioner, som blandt andet har tilknytning til aktiviteter i dine selskaber. Oversigterne er tidligere fremsendt til dig og er en integreret del af nærværende indkomstændringer.

Da dine selskaber alle er taget under konkursbehandling, har SKAT ikke verificeret regnskabsmateriale for selskaberne, hvori du var kapitalejer med dominerende indflydelse. Dette beror hos kurator.

Fra kurator foreligger imidlertid oplysning om, at der er foretaget opgørelse af et krav mod dig, dækkende hævninger foretaget på de pågældende selskabers konti i perioden fra 1. januar 2011 til den 14. marts 2012, der var konkursdagen. Der er tale om hævninger foretaget dels ved overførsler til konti tilhørende dig, dels hævninger foretaget kontant ved hævekort, henholdsvis kr. 842.206 og kr. 699.200, i alt kr. 1.541.405.

Der er if. kurator tale om beløb, der ikke ved gennemgangen af bogføringen eller ved gennemgang af kontoudtogene rekvireret fra bankforbindelsen har kunnet identificeres nærmere, hvorfor disse som udgangspunkt betragtes som værende hævninger foretaget af dig privat. Kurator har ved skrivelse af den 30. august 2012 til dig rejst krav om betaling af beløbet. SKAT er ikke bekendt med, hvorvidt du har besvaret henvendelsen.

Mange af bankindsætningerne på dine og din tidligere ægtefælles bankkonti er tekstet med relationer til dine selskaber. Mange indsætninger er af overordentlig stor størrelse, hvorfor det ikke kan udelukkes, at du også har haft en aktivitet i personligt regi - som dog ikke er registreret eller selvangivet som sådan.

Uden oplysninger om dine indtægts- og formueforhold antager SKAT, at du, via din dominerende indflydelse i nævnte selskaber, også har trukket ubeskattede midler ud af selskaberne, som efterfølgende er gået konkurs. Dette bekræftes af kurator i selskaberne, jf. kurators bemærkninger.

Med den uvished omkring dine indtægts-, formue- og kapitalforhold der finder sted uden din besvarelse, har SKAT taget udgangspunkt i indsætninger på dine og din tidligere ægtefælles personlige bankkonti ved indkomstforhøjelsernes fastsættelse. Samtidig har SKAT henset til ovenstående oplysninger fra kurator i dine selskaber om systematiske hævninger til dig selv, dels ved kontante hævninger og dels ved overførsler.

Det er tillige SKATs opfattelse, at du har haft den totale rådighed over din tidligere ægtefælles bankkonti og uden dennes indblik og viden, hvorfor indsætninger på disse bankkonti også anses for at være tilgået dig.

Du skal, med udgangspunkt i tidligere fremsendte specifikation over bankbevægelser udarbejdet af SKAT, ved en eventuel påklage, fremskaffe underliggende bilag fra banker, som dokumentation for, hvad betalingen/overførslen/indsætningen vedrører, herunder originalfakturaer.

SKAT skal endvidere henlede opmærksomheden på de mange “Eurocard hævninger”, som også bedes dokumenteret med underliggende bilag i forbindelse med en eventuel indsigelse.

Endelig bemærkes, at de maskinelt beregnede privatforbrugsstørrelser er behæftet med betydelig usikkerhed og, at hævninger på bankkonti tilkendegiver en rejseaktivitet, som også vil påvirke privatforbrugsstørrelsen.

B-indkomster

Du har, ved “tast selv” over din “skattemappe” den 25. september 2012 selvangivet B-indkomst 150.000 kr., som SKAT ikke uden dokumentation kan vurdere, om B-indkomsten er en del af indsætningerne på dine bankkonti. Du bedes derfor redegør herfor ved fremsendelse af dokumentation, hvoraf fremgår beløbets sammensætning.

Renteudgifter

Du har, ved “tast selv” over din “skattemappe” den 25. september 2012 selvangivet 300.000 kr. som renteudgifter, og bemærker, at du ikke har betalt disse på “et andet pantebrev”.

Uden dokumentation for gældsforholdet er renteudgifterne ikke anerkendt som fradrag.

Resultatet er, at vi har foretaget ændring af dine indkomster med disse indsætninger for indkomstårene 2008 – 2011.”

SKATs udtalelse til klagen

”Advokatfirmaet [virksomhed25] har med brev af 21. oktober 2015 indsendt et længere indlæg med — citat: “et revideret oversigtsmateriale med bilag, der redegør for karakteren af de omtvistede indsætninger.”

SKAT skal henvise til den tidligere udtalelse i brev af 6. juni 2013 og samtidig oplyse, at SKAT i brev af 20. februar 2015 besvarede en yderligere anmodning om aktindsigt fra Advokatfirmaet.

Overordnet skal SKAT bemærke, at klager på intet tidspunkt har besvaret SKATs anmodninger fyldestgørende om materiale. Klager har været til et enkelt møde med SKAT, hvor han blev forelagt sagens mangler, herunder en gennemgang af bankkontospecifikationer indhentet af SKAT fra banker.

Ved mødet med SKAT oplyste klager, at han alene havde med selskabernes økonomi at gøre. Selskabernes økonomiansvarlige, [person10], havde indgående kendskab og fuldmagt til styring af selskabernes økonomi.

Klager tilkendegav entydigt overfor sagsbehandler, at den daværende ægtefælle -[person2] (nu [person2]) - intet havde med selskabernes økonomi at gøre. Udsagnet bekræftede [person2]’ oplysninger overfor sagsbehandler ved hendes tidligere møde med SKAT. SKAT opfordrer Skatteankestyrelsen til at tage kontakt til [person2] (nu [person2]).

SKAT finder det også af betydning, hvorvidt det er selskabernes økonomiansvarlige, [person10], der har udarbejdet det “reviderede oversigtsmateriale med bilag” til brug for sagens behandling i skatteankestyrelsen, jf. nedenstående bemærkninger.

Samtlige involverede selskaber er gået konkurs.

Årsrapporter for samtlige selskaber foreligger i meget begrænset omfang.

Bilagsmateriale har ikke været forelagt SKAT på noget tidspunkt.

Kuratorer i selskaberne har påvist ulovlige hævninger/overførsler til privatsfæren op til afsagt konkursdekret.

Kurator for nogle af selskaberne har anmeldt klager overfor Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet.

Selskabernes økonomiansvarlige, [person10], har været en del af selskabets økonomiske ledelse igennem alle årene, jf. foreliggende oplysninger. Ud fra bilagsmateriale indgået med klagen, ses han fortsat at være tilknyttet klager.

Advokatfirmaet bemærker, at [person10] har rejst klage mod SKATs sagsbehandler om overtrædelse af tavshedspligtsbestemmelser. Denne klage er besvaret af SKATs ledelse i brev af 15. april 2015. Besvarelsen giver ikke [person10] medhold i sin klage.

Advokatfirmaet bemærker også, at klager ikke har hørt mere fra Politiet med henvisning til anmeldelsen fra kurator. SKAT har ingen bemærkninger hertil med nærværende udtalelse, men kan opfordre skatteankestyrelsen til at tage kontakt dertil.

Advokatfirmaet bemærker, at der mangler bevis for klagers ejerskab til selskaberne.

SKAT skal henvise til nedenstående oplysninger om involverede selskaber. Oplysningerne kommer ved udtræk fra Erhvervsstyrelsens registre.

Overordnet bemærkes, at selskabernes ultimative ejer var klager via selskabet [virksomhed7] ApS. I selskaberne arbejdede klagers daværende ægtefælle indtil skilsmissen medio 2011.

Klager havde efter det oplyste fuldmagt/adgang via “NEMID” m.m. til at disponere over hendes bankkonti.

De konkursramte selskaber havde oparbejdet større mellemværender med SKAT som følge af manglende afregning af moms og A-skat. Med baggrund heri blev der indgivet konkursbegæringer mod selskaberne, men der blev ligeledes fra selskabernes side indgivet egne konkursbegæringer, således at samtlige konkursbegæringer blev behandlet af Skifteretten den 14. marts 2012.

Klager havde tidligere via andre selskaber drevet identiske virksomheder. Disse virksomheder var taget under konkursbehandling.

Kurator har, med baggrund i udleveret regnskabsmateriale og rekvirerede kontoudtog fra de konti, der tilhørte selskaberne, foretaget opgørelse af et krav mod klager, dækkende hævninger foretaget på de pågældende selskabers konti i perioden fra 1. januar 2011 til den 14. marts 2012, der var konkursdagen. Der er if. kurator tale om hævninger foretaget dels ved overførsler til konti tilhørende klager, del hævninger foretaget kontant ved hævekort, henholdsvis kr. 842.205,90 og kr. 699.299, i alt kr. 1.541.405,90.

Kurator bemærker videre i sit brev til politiet, at der er tale om beløb, der ikke ved gennemgangen af bogføringen eller ved gennemgang af kontoudtogene rekvireret fra bankforbindelsen har kunnet identificeres nærmere, hvorfor disse som udgangspunkt betragtes som værende hævninger foretaget af klager privat.

Kurator har overfor klager ved skrivelse af den 30. august 2012 rejst krav om betaling af beløbet.

Henvendelsen til klager er ikke besvaret og ifølge kurators oplysninger er klager insolvent og boet har derfor ikke udsigt til, at beløbet indgår.

Fra kurators brev til politiet citeres endelig:

“Med baggrund i ovennævnte gennemgang, herunder særligt det overfor [person1] opgjorte krav ved skrivelse af den 30. august 2012, samt Skats skrivelse af den 4. oktober 2012, er det min opfattelse, at [person1], som ansvarlig indehaver og som den der kunne disponere over de nu konkursramte selskabers midler, kan have handlet på en sådan måde, at dette er udtryk for en strafferetlig handling, idet [person1] ved systematisk at foretage hævninger til sig selv, dels ved kontante hævninger og dels ved overførsler, har foranlediget, at Skat på ny har måttet lide betydelige tab som følge af manglende skatteindtægter, dels har frataget selskabernes øvrige kreditorer mulighed for at opnå helt eller delvis dækning af deres tilgodehavende.”

Advokatfirmaet henviser til, at klager har trukket på sine mellemværender med selskaberne.

Som det fremgår af oplysningerne fra Erhvervsstyrelsen, er det meget sparsomt, hvad der ligger af årsberetninger fra de involverede selskaber.

Formueopgørelser og kapitalforklaringer foreligger ej heller fra klager personligt.

Det fremhævede af repræsentanten om mellemregningsforhold (tilgodehavender) i selskaberne kan således ikke dokumenteres, da der ikke forefindes årsrapporter for omhandlede indkomstår i fornødent omfang.

SKAT skal endvidere knytte følgende kommentarer til Advokatfirmaets brev af 2l.10.20l5, idet det skrevne fra Advokatfirmaet fremhæves med “REPR”, og SKATs kommentarer fremhæves med “REF”:

Sagens kerne - advokatfirmaets brev af 21.10.2015:

Oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om følgende selskaber, omtalt af repræsentanten ifm. klagen, herunder mellemregninger mellem [person1] og disse -:

• [virksomhed7] - CVR-nr. [...1]:

Stiftet 27-05-2008. Stifter/ejer: [person1]. Direktion: [person1]

Opløst v. konkurs 28-04-2014

Årsrapporter:

2008 (periode 27/5 2008— 31/12 2008)

2009 (periode 1/1 2009— 3 1/12 2009)—Mellemregning/[...]s tilgodehavende 125.000

2010 (periode 1/1 2010— 3 1/12 2010)— Mellemregning/[...]s tilgodehavende 475.000

• [virksomhed13] ApS — CVR-nr. [...2]:

Stiftet 07-04-2010. Stiftet af [virksomhed15] ApS — CVR-nr. [...3]. ([...] 23-04-2010:

[virksomhed7]—CVR-nr. [...1]— ([...] 27-05-2008: [person1]))

Konkursdekret 14-03-2012 / opløst 20-05 2014

Direktion: [person1]

Eneste årsrapport (1. regnskabsperiode): 07-04-2010 — 31-12-2010

Ingen oplysninger om mellemregning.

• [virksomhed2] A/S — CVR-nr. [...4]:

Stiftet 29-06-2006. Stiftet af [person1] ved omdannelse af personlig virksomhed (“skattefri virksomhedsomdannelse”). [...]s indskud (“ansvarlig lånekapital”) 1,8 mio. kr.

Under konkurs 20-05-2008. Opløst efter konkurs 14-08-2014.

Direktion: [person1]

Eneste årsrapport (1. regnskabsperiode): 29-06-2006-31-12-2006.

Ingen oplysning om mellemregning.

• Cafeen på [virksomhed5] ApS — CVR-nr. [...5]:

Stiftet 27-05-2008. Stiftet af [virksomhed7] ApS — CVR-nr. [...1] ([...]: [person1]’).

25-08-2009: Under tvangsopløsning

14-09-2009: Afsagt konkursdekret

23-09-2014: Konkurs afsluttet/selskabet opløst

Direktion: [person1]

Ingen årsrapporter foreligger.

• [virksomhed14] ApS —CVR-nr. [...6]:

Stiftet 07-04-2010. Under konkurs 14-03-2012 — 17-06-2014. Ophørt/opløst 18-06-2014.

Stifter: [virksomhed13] ApS

Direktion: [person1]

Eneste årsrapport (1. regnskabsperiode): 07-04-2010 — 31-12-2010

• [virksomhed15] ApS — CVR-nr. [...3]:

Stiftet 07-04-2010. Under konkurs — konkursdekret afsagt 14-03-2012

Stifter: [virksomhed12] ApS

Direktion: [person1]

Eneste årsrapport (1. regnskabsperiode): 07-04-2010—31-12-2010

• [virksomhed16] ApS — CVR-nr. [...7]:

Stiftet 07-04-2010. Under konkurs 14-03-2012 — 09-06-2014. Opløst ved konkurs 10-06-2014.

Stifter: [virksomhed14] ApS — CVR-nr. [...6]

Direktion: [person1].

Eneste årsrapport (1. regnskabsperiode): 07-04-2010 — 31-12-2010

Side 2:

REPR:

Ikke grundlag for indkomstforhøjelserne.

Til støtte herfor gøres det i første række gældende, at samtlige indsætninger på [person1]s tidligere ægtefælle ([person2] ([person2]s)) konti er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet [person1] ikke har erhvervet ret, til de indsatte beløb.

Herudover gøres det overordnet gældende, at overførsler vedrørende tilbagebetaling af udlæg, interne overførsler, privat lån m.v. ligeledes er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Det gøres i anden række overordnet gældende, at indkomståret 2008 er forældet, jf. SKFVL § 26, stk. 2, idet SKAT ikke har godtgjort, at samtlige indsætninger på [person1]s og [person2]s bankkonti i 2008 vedrørte selskaber kontrolleret af [person1].

for så vidt angår [person1]s mellemregning med selskaberne

• [virksomhed13] ApS

• [virksomhed13]

• [virksomhed14] ApS

• [virksomhed12] ApS

• [virksomhed15] ApS

• [virksomhed16] ApS

• [virksomhed5] ApS

gøres det gældende, at en eventuel gæld til selskaberne ved indkomstårens udgang udgør et aktionærlån. Det gøres videre gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at [person1] ikke var i stand til at tilbagebetale et eventuelt aktionærlån ved udgangen af de relevante indkomstår.

REF:

Advokaten bringer tvivl om mellemværendet til selskaberne (“en eventuel gæld til selskaberne”).

Sagen er afgjort på grundlag af de oplysninger, som forelå SKAT på kendelsestidspunktet.

[person1] har haft rige muligheder for at tilvejebringe materiale. Der henvises til mødereferatet.

REPR:

I forbindelse med [person1]s skilsmisse fra [person2] i 2011 kom selskaberne imidlertid i økonomiske problemer. Årsagen hertil var hovedsagligt, at [person2]s mor havde stillet en bankgaranti for selskabernes lejemål beliggende [adresse1] i [by1]. I forbindelse med skilsmissen blev denne bankgaranti opsagt, og det var herefter ikke muligt for selskaberne at fortsætte driften.

REF:

Forholdet er ikke dokumenteret. Selskabernes “skæbne” afgøres tilsyneladende inden 2011 (manglende regnskabsaflæggelse).

Til afklaringen af udsagnets troværdighed kan SKAT opfordre skatteankestyrelsen til at tage kontakt til [person2] og dennes moder.

Side 5:

REPR:

Selskaber indgav konkursbegæringer til Sø- og Handelsretten den 14. marts 2012, og kurator [person11] blev udpeget som kurator.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at kurator i konkursboet efter selskabet [virksomhed13] ApS

den 22. juni 2012 rejste et krav på kr. 349.181,56 mod [person1] og [person2]. Kravet udsprang af en mellemregningskonto, som parret havde med selskabet.

Kurator [person11], som jf. ovenfor var kurator i konkursboerne efter selskaberne [virksomhed16] m.fl., rejste ligeledes et krav mod [person1] på i alt kr. 1.541.405,90.

Af den senere modtagne aktindsigt fra SKAT fremgår videre, at SKAT samtidig var i tæt kontakt med kurator [person11]. Af korrespondancen fremgår bl.a., at SKATs sagsbehandler videregav tavshedsbelagte oplysninger omkring såvel [person1] som virksomhedens bogholder (økonomiansvarlige) [person10], til kurator.

Hverken [person1] eller [person10] blev orienteret omkring videregivelsen af oplysningerne. For god ordens skyld kan det oplyses, at [person10] efterfølgende har klaget over SKAT sagsbehandling, idet det er dennes opfattelse, at oplysningerne er videregivet i strid med SKATs tavshedspligt.

I øvrigt bemærkes, at [person1] på intet tidspunkt har været genstand for undersøgelser eller henvendelser fra politiet i forbindelse med konkurserne.

REF:

Mellemregningsforhold foreligger udokumenteret, herunder manglende regnskabsaflæggelse.

Bogføringsmateriale, herunder regnskabsbilag har ikke foreligget SKAT.

[person10] har fået svar fra SKATs indsatsdirektør om, at tavshedspligten ikke er overtrådt af sagsbehandler. Der ses ikke at være klaget over dette svar.

Side 6:

REPR:

Som det fremgår af SKATs afgørelse, er der gennemført forhøjelser for indkomstårene 2008-2011 med i alt kr. 10.910.187. De af SKAT foretagne forhøjelser er alene baseret på en gennemgang af indsætninger på en række bankkonti, som [person1] har haft fuldmagt til.

REF:

I mangel af besvarelse fra [person1] på SKATs forespørgsler har SKAT rettet henvendelse til banker.

Uden oplysninger i øvrigt har SKAT på baggrund af de derfra foreliggende bankkontospecifikationer foretaget skatteansættelserne. [person1] har ikke overfor SKAT fremlagt materiale eller oplysninger omkring “sammenblandingen” af selskabernes og [person1]s økonomi. Der henvises til ovenstående selskabsoplysninger fra Erhvervsstyrelsen.

Side 9:

REPR:

De indsætninger, der er foretaget i perioden fra den 1. januar 2008 og frem til den 28. maj 2008,

som på kontoudtoget er benævnt “udlæg”, vedrører således alle refusion af udlæg i forbindelse med [person1]s afholdelse af udgifter for selskabet [virksomhed2] A/S.

Det har desværre ikke været muligt at fremskaffe egentlige bilag, da selskabet for længst er opløst efter konkursbehandlingen.

Repræsentanten henviser til hævninger på [person1]s Eurocard og vedlægger kontoudskrift med markering.

REF:

Oplysninger om [...] — CVR-nr. [...4]:

Stiftet af [person1] — start 29-06-2006 — A/S kap. 500.000. Direktion [person1].

Selskabet er stiftet efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse. [...]-indskud 1.8 mio. dkr.

Opløst efter konkurs 14-08-2014.

Eneste årsrapport: 1. januar 2006 — 31. december 2006:

Bruttofortjeneste 15.932.614

Omkostninger, (overvejende løn)16.573.420

- 640.806

finansielle poster -- 952.714

- 1.589.292

Bilag foreligger ikke.

Årsberetninger foreligger ikke for perioden fra 1. januar 2007 og frem.

Side 10:

REPR:

“Diverse indsætninger” dækker bl.a. over en række checkindbetalinger, som det ikke har været muligt at redegøre nærmere for grundet den passerede tid.

Herudover er der foretaget en række indsætninger, som det ligeledes ikke har været muligt at spore.

Ligeledes er der foretaget 3 kontante indbetalinger, som [person1] grundet den passerede tid ikke længere kan huske, hvad specifikt vedrørte.

“Private overførsler” vedrører alle forhold af privat karakter, der er indkomstopgørelsen uvedkommende.

REF:

Der vedlægges kopi af breve af 24. april 2015 underskrevet af [person2]s mor som dokumentation for lån indbetalt med kr. 433.500 i 2008 og kr. 20.000 i 2009 —og fra [person1]s mor med kr. 308.500 i 2008 og kr. 35.000 i 2009.

SKAT opfordrer skatteankestyrelsen til at tage kontakt til [person2] og dennes moder, [person12], for at få bekræftet underskriftens ægthed for så vidt angår brevet vedrørende [person12].

Side 11:

REPR:

Som nævnt ovenfor blev selskabet [virksomhed13] ApS startet medio 2008, i forbindelse med at selskabet [virksomhed2] A/S ophørte.

Som hovedanpartshaver i selskabet havde [person1] naturligvis en mellemregningskonto, hvorpå de løbende mellemregninger mellem selskabet og ham blev bogført.

REF:

Iflg. Erhvervsstyrelsen er [virksomhed13] ApS —CVR-nr. [...2] - stiftet af [virksomhed15] ApS

(CVR-nr. [...3]) den 7. april 2010.

Konkursdekret 14. marts 2012 / opløst 20. maj 2014.

Eneste årsrapport foreligger for 1. regnskabsår for tiden 7. april—31. december 2010.

[...] pr. 23/4 2010: [virksomhed7] - CVR-nr. [...3] ([...]: [person1]).

SKAT kender ikke til en aktivitet i selskabet før 7. april 2010.

Mellemregningskonto foreligger ikke for SKAT.

Der henvises til ovenstående selskabsoplysning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed13] ApS.

REPR:

Indsætninger/hævninger:

Indsætninger/hævninger dækker over en række indsætninger, som vedrører hævninger foretaget på kontoen, som umiddelbart efter returneres, som følge af at kontoen var overtrukket.

Side 12:

REF:

SKAT har ikke verificeret, hvad der efterfølgende er sket med de “dækningsløse” hævninger.

REPR:

Der blev overført kr. 200.359,62 til [virksomhed5] ApS ved opstart.

Det har ikke været muligt at fremskaffe bogføringsbilag, men det oplyses, at beløbet blev bogført på [person1]s mellemregningskonto med selskabet, således at han havde et tilgodehavende på samme beløb.

REF:

Der henvises til ovenstående selskabsoplysning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende Cafeen på [virksomhed5] ApS. Årsrapporter, regnskabsmateriale og bilag foreligger ikke.

Side 13:

REPR:

Der er tale om indsætninger hidrørende fra selskabet [virksomhed2] A/S — ophørt medio 2008.

Det har ikke været muligt at fremskaffe bogføringsbilag.

Det bemærkes dog, at samtlige indsætninger blev registreret på [person1]s mellemregning med selskabet, ligesom det bemærkes, at [person1] havde et større tilgodehavende i selskabet, da det gik konkurs.

REF:

Repræsentanten bemærker, at det ikke har været muligt at fremskaffe bogføringsbilag.

Side 15:

REPR:

Diverse indsætninger.

Kategorien omfatter bl.a. en række indsætninger, som [person1] ikke pt. har været i stand til at identificere.

Private indsætninger.

Der er bl.a. tale om overførsler fra familiemedlemmer, såsom [person1]s mor, [person13], og fra [person2]s søster, [person14].

Herudover er der foretaget indsætninger af en række checks, der ligeledes er private.

Checken på kr. 210.000, der er indsat den 20. april 2009, vedrører [person1]s salg af vin.

Som dokumentation herfra fremlægges som bilag 43 kopi af e-mailkorrespondance mellem [person1] og [person15] fra firmaet [virksomhed31] ApS. Af korrespondancen fremgår bl.a., at [person15] købte vinen for kr. 210.000 fra [person1].

Indbetalingen på kr. 89.901 den 13. marts 2009 vedrører salg af et billede, hvilket også fremgår af posteringsteksten “køb af billede”.

REF:

Ud fra den foreliggende mailkorrespondance er der tale om salg af 24 fl. vin (kr. 8.750 pr. flaske)

(oplyses at være privat beholdning).

Iflg. kopi af mailkorrespondance — Advokatfirmaets bilag 43 — har [person1] den 12. maj 2015 skrevet til [person10], hvor [person1] angiver at have fundet mailkorrespondancen mellem [person1] og [virksomhed31] ApS v/[person15].

[person1]s argument for ikke at anse salget for “næring” foreligger ikke oplyst.

Salg af et “billede” for kr. 89.901.

Efter det oplyste har der været indbrud i parrets hus på [by4] i december 2007, hvor der er udbetalt kr. 745.823,50 i erstatning fra forsikringsselskabet i maj 2008. Forholdene er ikke nærmere dokumenteret, herunder politirapport og opgørelse over stjålne indbogenstande. Der foreligger ej heller dokumentation for køb af de respektive genstande.

Indsætningen på de ca. kr. 300.000 for salg af vin og billede betragtes af [person1] som “privat” salg.

Med baggrund i [person1]s/dennes selskabers aktiviteter finder SKAT det nærliggende at antage, at salget af vinen er udslag af næringsvirksomheden og dermed skattepligtigt.

Der foreligger ikke dokumentation for køb og salg af nævnte billede.

Side 16:

REPR:

Bemærker at [person1] havde en mellemregningskonto med [virksomhed13] ApS, hvorpå de løbende mellemregninger mellem selskabet og ham blev bogført.

Kopi af udskrift fra en mellemregningskonto vedrørende [virksomhed13] ApS for 2009.

REF:

Der henvises til ovenstående selskabsoplysning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed13] ApS. Selskabet er stiftet den 7. april 2010.

Eneste årsrapport foreligger for regnskabsperioden 7. april 2010—31. december 2010.

Regnskabsmateriale og bilag foreligger ikke.

Side 18 og 19:

REPR:

Der oplyses om mellemregninger diverse selskaber og [person1] imellem:

[virksomhed13] ApS, [virksomhed14] ApS, [virksomhed15] ApS.

Om diverse indsætninger bemærkes, at disse er af forskellig karakter, og at det ikke har været muligt at fremskaffe information herom.

REF:

Der henvises til ovenstående selskabsoplysning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende de nævnte ApS’ er.

Første og eneste regnskab foreligger for nævnte selskaber alene for perioden 7. april 2010-31. december 2010. Regnskabsmateriale og bilag foreligger ikke.

Side 22:

REPR:

Direkte indbetalinger til lånekonto.

Det har ikke været muligt at finde dokumentation herfor, men betalingerne stammer sandsynligvis fra [virksomhed13] ApS og er bogført på Fl.s mellemregning med dette selskab.

REF:

Der henvises til ovenstående selskabsoplysning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende [virksomhed13] ApS.

Den af repræsentanten hævdede mellemregning/FLs tilgodehavende i selskabet fremgår ikke af årsregnskabet for 2010.

Side 23-25:

REPR:

Der oplyses om mellemregninger diverse selskaber og [person1] imellem: [virksomhed12] ApS, [virksomhed13] ApS, [virksomhed14] ApS, [virksomhed16] ApS.

Om indkomståret 2011 bemærkes generelt, at der blev stiftet en række nye selskaber, hvori de enkelte virksomhedsdele blev udskilt. I forlængelse heraf blev der oprettet en række mellemregningskonti mellem [person1] og de enkelte selskaber.

[person1] har — citat: “helt undtagelsesvist” kunne fremskaffe enkelte bilag (2 stk.) fra bogføringen.

REF:

Der henvises til ovenstående selskabsoplysning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende de nævnte ApS ‘er.

Side 29:

REPR:

Diverse indtægter ([person2]s bankkonto):

Kategorien omfatter en række forskellige indsætninger, bl.a. indsætninger vedrørende checks, netbank overførsler og kontante indsætninger. Da [person1] ikke har ejet [person2]s konto, har han ikke konkret kendskab til samtlige transaktioner på kontoen, og det har derfor ikke været muligt at redegøre nærmere for posteringerne.

REF:

[person2] har ved møde med SKAT oplyst ikke at have haft noget med økonomien at gøre. [person1] havde adgang til [person2]s “NEMID” m.m. og styrede økonomien generelt. [person1] har ved det enkeltstående møde med SKAT bekræftet udsagnet fra [person2].

Side 32-33:

REPR:

Vedr. [virksomhed5]:

Kategorien omfatter to indsætninger på henholdsvis kr. 100.000 den 5. februar 2009 og kr. 6.065,41 den 3. juli 2009. Det er [person1]s opfattelse, at beløbene begge stammer fra [virksomhed5] ApS og udgør tilbagebetaling af det tidligere ydede lån i 2008.

Mellemregning med [virksomhed14] ApS:

Som ovenfor nævnt blev der i 2010 stiftet en række nye selskaber, hvortil de forretningsområder, som [virksomhed13] ApS tidligere havde stået for, blev overført.

Et af disse nye selskaber var [virksomhed14] ApS. Frem til den 4. juli 2011 blev overførsler m.v. til [person2] ført over [person1]s mellemregning med selskabet. Herefter blev der oprettet en særskilt mellemregningskonto for [person2].

REF:

Der henvises til ovenstående selskabsoplysning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende de nævnte ApS’ er.

Salg/køb af aktiviteter mellem selskaber kan ikke udledes af foreliggende oplysninger tilsvarende oplysninger om mellemregningsforhold.

SKAT er ikke vidende om, hvorvidt der forefindes overdragelsesdokumenter ved indgåede handler.

Side 34:

REPR:

Mellemregning med [virksomhed13] ApS.

Det har ikke været muligt at fremskaffe mellemregning mellem [person1] og selskabet for indkomståret 2010.

Det er [person1]S opfattelse, at posteringerne er medtaget på mellemregningskontoen på samme måde som for de tidligere indkomstår.

Private indsætninger.

Der er bl.a. tale om en indsætning på kr. 160.000 den 9. september 2010. Det bemærkes, at beløbet hæves igen den 16. september 2010. Der var tale om et midlertidigt lån fra en bekendt.

REF:

Der henvises til ovenstående selskabsoplysning fra Erhvervsstyrelsen vedrørende de nævnte ApS’ er.

Hvad årsagen til optagelse af det “midlertidige lån” er, foreligger ikke oplyst og dokumenteret.

Ej heller navn på kreditor.

Side 38:

REPR: Diverse indsætninger.

Kategorien dækker over en række indbetalinger af forskellig karakter. Fælles er, at [person1] ikke er klar over, hvad indsætningerne dækker over, idet han ikke har haft ejerskab over kontoen.

REF:

[person2] har ved møde med SKAT oplyst ikke at have haft noget med økonomien at gøre.

[person1] har ved det enkeltstående møde med SKAT bekræftet udsagnet fra [person2].

Afsluttende bemærkninger

SKAT kan henvise til byretsdom af 18. januar 2012 - SKM20I2.33.BR - som omhandler skønsmæssig ansættelse - tilsidesættelse af regnskabsgrundlag - indsætninger på bankkonti. Heri fastslog retten, at det - citat: “under de foreliggende omstændigheder påhvilede sagsøgeren at godtgøre, at de indsatte beløb stammede fra allerede beskattede midler eller midler, som var indkomstopgørelsen uvedkommende. Retten fandt, at bilagene og forklaringerne fra sagsøgeren og de indkaldte vidner gav “et broget billede” af transaktioner mellem sagsøger og selskabet, hvor det eneste objektive var bankoverførslerne fra selskabet til sagsøgeren.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen for 2008 nedsættes med 4.956.830 kr., for 2009 med 1.556.178 kr., for 2010 med 1.900.016 kr. og for 2011 med 2.797.163 kr.

Det er til støtte herfor bl.a. anført:

”Det gøres i første række overordnet gældende, indsætningerne på [person1]’ konti i [finans1] og [finans2] i det hele er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet der bl.a. er tale om tilbagebetaling af udlæg, indsætninger vedrørende den løbende mellemregning mellem [person1] og selskaberne, private indsætninger, interne overførsler og tilbagebetaling af lån m.v.

For så vidt angår indsætningerne på [person2]’ konto i [finans1], gøres det overordnet gældende, at samtlige indsætninger på [person2]’ konto er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet [person1] ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb.

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at [person1] har erhvervet ret til de indsatte beløb på [person2]’ konto, gøres det gældende, at indsætningerne i det hele er indkomstopgørelsen uvedkommende, idet der bl.a. er tale om tilbagebetaling af udlæg, indsætninger vedrørende den løbende mellemregning mellem [person1] og [person2] og selskaberne, private indsætninger og interne overførsler m.v.

Det gøres i anden række overordnet gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at [person1] ikke var i stand til at tilbagebetale et eventuelt aktionærlån i selskaberne ved udgangen af de for sagen relevante indkomstår. Det gøres navnlig gældende, at SKAT ikke har godtgjort, at [person1] var insolvent ved udgangen af indkomstårene.

Endelig gøres det for så vidt angår indkomståret 2008 i tredje række gældende, at indkomståret er forældet, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, idet SKAT ikke har godtgjort, at samtlige indsætninger på [person1]’ og [person2]’ bankkonti i 2008 vedrørte selskaber kontrolleret af [person1].

Vi vil i det følgende uddybe ovennævnte anbringender.

Vedrørende indsætningerne på [person1] konto i [finans1]

Det følger af statsskattelovens § 4, at en person, der er skattepligtig til Danmark, som udgangspunkt beskattes af samtlige indtægter: ”bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.”

Statsskattelovens § 4 knæsætter således foruden globalindkomstprincippet og nettoindkomstprincippet tillige princippet om realiserede økonomiske fordele, derved at en skatteyder som altovervejende udgangspunkt beskattes af samtlige de indtægter, der oppebæres, uanset arten heraf.

Princippet indebærer nærmere, at den skattepligtige skal have modtaget en økonomisk fordel, der har en objektiv omsætningsværdi.

Det er skattemyndighederne, der skal påvise, at skatteyder har modtaget en skattepligtig indtægt.

I det omfang skattemyndighederne kan dokumentere, at der er sket indsætninger på en konto tilhørende skatteyder, gælder der imidlertid efter fast praksis en formodning for, at indsætningerne har karakter af skattepligtige indtægter, jf. bl.a. SKM 2011.208.H og SKM 201l.775.H.

Det er herefter skatteyder, der i det konkrete tilfælde skal godtgøre, at indsætningerne er indkomstopgørelsen uvedkommende. Denne vurdering foretages på baggrund af de for sagen relevante faktiske oplysninger.

Som eksempel på, at skatteyder konkret har løftet bevisbyrden i tilsvarende situationer, kan bl.a. henvises til SKM 2014.254.Ø og TfS 2013, 509 Ø. I begge tilfælde var der tale om større indsætninger på skatteyders bankkonto, og i begge tilfælde lykkedes det skatteyder at godtgøre, at der ikke var erhvervet ret til de pågældende beløb.

Det bemærkes i den forbindelse ligeledes, at en forhøjelse baseret på indsætninger på bankkonti udgør en skønsmæssig ansættelse, hvor forudsætningen for det udøvede skøn knytter sig til selve indsætningen.

Nyere retspraksis har taget stilling til, hvornår skatteyder konkret kan løfte bevisbyrden for, at indsatte beløb er indkomstopgørelsen uvedkommende. Der kan indledningsvis henvises til Retten i [by5] dom af den 12. juni 2014 offentliggjort i SKM 2014.850.

Dommen vedrørte bl.a. spørgsmålet om, hvorvidt skatteyder havde godtgjort, at en række indsætninger på hans bankkonto vedrørte tilbagebetaling af lån fra venner og derfor var indkomstopgørelsen uvedkommende. Til brug for sagens oplysning havde skatteyder bl.a. indhentet en lang række erklæringer fra låntagerne, hvori de bekræftede de ydede lån og tilbagebetalingen heraf, der var foretaget kontant i forbindelse mcd deltagelse i såkaldte “Nimbus-træf”.

Landsskatteretten havde i første omgang nægtet skatteyder mundtligt retsmøde i sagen og havde stadfæstet SKATs oprindelige afgørelse, hvorved skatteyder bl.a. blev beskattet af skat og moms i forbindelse med indsætningerne.

Byretten fandt imidlertid, at skatteyder konkret havde godtgjort, at en stor del af de foretagne indsætninger vedrørte lån m.v. og dermed var indkomstopgørelsen uvedkommende.

Af begrundelsen fremgår bl.a. følgende:

“Retten finder efter en samlet vurdering af bevisførelsen, at S har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et ufuldstændigt og til dels fejlagtigt grundlag, hvorfor retten tager hans subsidiære påstand om hjemvisning til følge.

Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at det efter de afgivne vidneforklaringer fra V1, V3, V4, V5, V6, V7 V8, V9, V10, og V11, må lægges til grund, at de af dem indsatte beløb enten stammer fra andre effekter end reservedele eller fra lån ydet af S til de pågældende, der efterfølgende har indsat beløbet på hans bankkonto. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at de pågældende for de flestes vedkommende ikke er beslægtede eller nære venner til S, idet mange af dem alene kender ham fra kredsen af Nimbus interesserede. Retten finder, at deres forklaringer forekommer troværdige og sandsynlige og er afgivet i retten efter indskærpelse af vidneansvaret. Retten lægger således til grund, at en lang række af de fra de omhandlede indkomstår foretagne indsættelser, der udgør et ikke uvæsentligt beløb, ikke hidrører fra de pågældendes køb af reservedele.”

Byretten lagde således afgørende vægt på vidnerne, der forklarede i overensstemmelse med de fremlagte erklæringer i sagen. På trods af at skatteyder ikke kunne fremlægge et eneste objektivt bevis for, at beløbene vedrørte tilbagebetaling af lån, nåede byretten frem til, at bevisbyrden for, at beløbene var indkomstopgørelsen uvedkommende, konkret var løftet.

Dommen illustrerer klart og tydeligt, at skatteyder efter omstændighederne kan løfte bevisbyrden for skattefrihed alene ved erklæringer/vidneudsagn.

Til yderligere illustration af retsstillingen kan henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2014.254.Ø.

Sagen vedrørte en revisor, der havde fået forhøjet sit skatte- og afgiftstilsvar i forbindelse med en række indsætninger og efterfølgende hævninger på sin bankkonto. Revisor havde indvilliget i at hjælpe en bekendt, T, ved at modtage en række overførsler på sin bankkonto og efterfølgende hæve beløbet i kontanter og aflevere det til T. Revisor var ikke bekendt med T’s motiver, men efterfølgende blev T bl.a. dømt for groft momssvig vedrørende et ikke relateret forhold.

I sagen havde revisor bogført de modtagne indbetalinger på en særskilt konto i sit regnskab, ligesom han havde bogfort datoerne for udbetalingerne til T. Herudover havde T ligeledes bogført beløbet bortset fra en mindre difference på ca. kr. 10.000.

Det afgørende stridspunkt i sagen var, om revisor havde løftet bevisbyrden for, at han ikke havde erhvervet ret til de indsatte beløb. Østre Landsret nåede frem til, at revisor konkret havde løftet denne bevisbyrde.

Følgende fremgår af landsrettens begrundelse:

“Efter bevisførelsen for landsretten findes S at have godtgjort, at han ikke erhvervede ret i statsskattelovens § 4’s forstand til de beløb på i alt 505.007 kr., som A over 10 gange overførte til hans erhvervskonto i [finans1] i perioden 9. februar til 26. maj 2005, og som han hver gang kort tid efter hævede fra sin konto og efter sin og A´s forklaring afleverede til denne i kontanter. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at der er overført et efter omstændighederne stort, samlet beløb over en relativt kort periode i en af en studerende nystartet virksomhed, at beløbene af A blev overført fra K til S‘ erhvervskonto, og at A er idømt 2 års fængsel for moms- og skattesvig for meget betydelige beløb begået i samme periode som reel daglig leder af K. Hertil kommer, at N (‘tidligere - - -) i byretten har forklaret, at A har benyttet en lignende fremgangsmåde over for ham 2-3 gange.”

Landsretten lagde således bl.a. vægt på, at der var tale om større beløb, der blev overført og umiddelbart herefter hævet, ligesom der blev lagt vægt på T’s forklaring.

Dommen kan tages til indtægt for, at de konkrete omstændigheder vedrørende indsætningerne i sig selv kan være afgørende for, hvilke krav der kan stilles til skatteyders bevisbyrde. Det bemærkes i den forbindelse, at T også i byretten havde erklæret, at han havde modtaget pengene fra revisor.

På samme måde som i nærværende sag er der tale om, at der er indsat beløb på kontoen, som efterfølgende umiddelbart efter er hævet, hvilket således konkret taler for, at skatteyder har erhvervet ret til beløbene.

Endelig kan der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2013.509.Ø.

Dommen vedrørte ligeledes spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at beskatte skatteyder af en række indsætninger foretaget på hans bankkonto.

I sagen var der blevet indsat ca. kr. 2,2 mio. på skatteyders bankkonto som følge af en række fakturaer udstedt af en virksomhed, der angiveligt var drevet af skatteyderens søn.

Spørgsmålet var, om skatteyder havde erhvervet ret til midlerne.

Landsretten fandt, at skatteyder havde løftet bevisbyrden for, at han ikke havde erhvervet ret til de indsatte beløb. Følgende fremgår bl.a. af begrundelsen:

“I perioden fra den 22. januar 2007 til den 15. oktober 2007 udstedte A fakturaer til Bs Vognmandsforretning på i alt ca. 2,2 mio. kr. med tillæg af moms. Betalingerne indgik på en konto i [finans4] tilhørende S, der herefter har bevisbyrden for, at han ikke har drevet uregistreret personlig virksomhed. Denne bevisbyrde er ikke løftet alene ved de af S hans hustru og deres søn afgivne forklaringer.

På fakturaerne var anført S og hans hustrus adresse, hvor K også var tilmeldt. Det var imidlertid K’s telefonnummer og e-mailadresse, der var anført på fakturaerne. Vidnet C har i overensstemmelse hermed forklaret, at det efter hans opfattelse var K, der bestemte i A. Kurator er i sin redegørelse vedrørende H ApS af samme opfattelse. A ‘s sidste faktura i sagen er som anført dateret den 15. oktober 2007, hvilket er samme dag, som A ApS blev stiftet. K er sigtet for, som leder af A ApS, at have begået forsætlig momsunddragelse for ca. 4,4 mio. kr.

Under disse omstændigheder og henset til, at der - bortset fra kontoen i [finans4] - ikke er fremkommet oplysninger, der støtter en antagelse om, at S, der er uddannet maskinarbejder og i 2007 modtog efterløn/fleks ydelse, samtidig drev personlig virksomhed, tiltræder landsretten, at han har løftet den ham påhvilende bevisbyrde.”

Helt i tråd med de ovenfor omtalte domme fandt Østre Landsret efter en konkret vurdering, at skatteyder havde løftet bevisbyrden for, at indsætningerne var skattefri. Østre Landsret lagde særligt vægt på, at skatteyder var på efterløn, samt det forhold, at sønnens telefonnummer og e-mailadresse var anført på de pågældende fakturaer.

Det gøres overordnet gældende, at [person1] har godtgjort, at de omtvistede indsætninger på hans bankkonti i det hele er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Der henvises i det hele til de ovenfor i sagsfremstillingen gengivne forklaringer og fremlagte bilag.

Vedrørende indsætningerne på [person2]’ konto i [finans1].

For så vidt angår indsætningerne på [person2]’ konto bemærkes, at der for disse indsætningers vedkommende ikke gælder nogen formodning om, at beløbene udgør skattepligtig indkomst for [person1] — dette allerede fordi [person1] ikke er ejer af bankkontoen.

Det bestrides, at det forhold, at [person1] har haft fuldmagt til kontoen, kan føre til, at han skal beskattes af samtlige indsætninger. Det er et fast princip i dansk ret, at ægtefæller har særhæften og særråden i ægteskabet, jf. retsvirkningsloven, således at et aktiv ejet af den ene ægtefælle — eksempelvis en bankkonto — alene kan undergives kreditorforfølgning af denne ægtefælles kreditorer. Det er alene i forbindelse med en bodeling efter skilsmisse eller død, at der sker en egentlig ejerfordeling af parrets bodele.

Med andre ord har [person1] ikke erhvervet ret til et beløb, der indsættes på [person2]’ bankkonti, uanset om han har haft fuldmagt til kontoen. I øvrigt bemærkes, at [person2] på samme måde havde fuldmagt til [person1]’ bankkonti, hvorfor der med SKATs logik lige så godt kunne være tale om, at [person2] skulle undergives beskatning af samtlige indsætninger på [person1]’ bankkonti.

Når der ikke længere gælder en formodning for, at [person1] har erhvervet ret til de indsatte beløb, påhviler bevisbyrden for, at indsætningerne er skattepligtige, SKAT. Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden herfor, idet SKAT ikke har redegjort for, hvorfor de enkelte indsætninger på [person2]’ bankkonto udgør skattepligtig indkomst for [person1].

Tværtimod fremgår det gentagne gange af de ovenfor fremlagte bilag, at overførsler til [person2] er benævnt “[person2]” på mellemregningskontiene med de respektive selskaber. Der er således intet, der tyder på, at ægtefællerne i det indbyrdes forhold har anset [person2]’ konti for at tilhøre [person1].

Såfremt Skatteankestyrelsen mod forventning måtte finde, at [person1] har erhvervet ret til indsætningerne på [person2]’ bankkonto, gøres det gældende, at det er godtgjort, at indsætningerne i det hele er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Der henvises i det hele til de ovenfor i sagsfremstillingen gengivne forklaringer og fremlagte bilag.

Vedrørende mellemregning med selskaber

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har [person1] haft en løbende mellemregning med en række selskaber.

Det bemærkes indledningsvist, at det er helt sædvanligt at der mellem hovedanpartshaver og selskab eksisterer en løbende mellemregning.

Lån fra et selskab til en hovedanpartshaver anerkendes i skattemæssig henseende, i det omfang hovedanpartshaveren var solvent på lånetidspunktet.

Der fremgår følgende herom i den dagældende ligningsvejledning fra 2008, afsnit S.f.2.2.4.2:

“Lån, som opstår ved, at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, befragtes disse dog som maskeret udbytte.”

Selvom det ikke direkte fremgår af dagældende ligningsvejledning, skal solvensbedømmelsen foretages på tidspunktet for lånudbetalingen til hovedanpartshaveren. Når der er tale om lån opstået ved løbende hævninger, skal der foretages en solvensbedømmelse for hver hævning, jf. Tf’S1997.641.LSR, som også er citeret det pågældende sted i Ligningsvejledningen. Til støtte for dette synspunkt anførte Landsskatteretten følgende i sin utrykte kendelse af den 18. juni 2012, j.nr. 11-01469:

“Lån, som opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent.

Hvis det efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævninger i almindelighed beskattes som løn fra selskabet eller som maskeret udlodning. Dette fremgår af TfS1997.641. LSR, og Ligningsvejledningen for 2006, afsnit S.F. 2.2.4.2.

Vurdering af solvens skal foretages på tidspunktet, hvor hævningerne er foretaget, jf. byrettens dom af 31. oktober 2008, SKM2009. 523. BR.”

Det ses ligeledes tydeligt af Landsskatterettens ordvalg i TfS 1997.641.LSR, at det i udgangspunktet er SKAT, der har bevisbyrden for, at den pågældende hovedanpartshaver var insolvent på tidspunktet for låneoptagelsen. Landsskatteretten anførte følgende:

“Henset til det oplyste om klagerens økonomiske forhold, herunder at klageren på et møde med kurator havde oplyst at være insolvent, og at kurator på baggrund af’ en vurdering af klagerens forhold herefter besluttede at undlade at videreforfølge kravet mod klageren personligt, fandt retten, at det måtte anses for godtgjort, at klageren på tidspunktet for de løbende hævninger i 1993 havde været insolvent. Det bemærkedes hertil, at alene den i løbet af det omhandlede klageår, 1993, skete forøgelse af mellemregningskontoens udvisende kunne beskattes i1993.”

Solvensbetragtningerne i Ligningsvejledningen bygger ikke på en lovbestemmelse, men er udtryk for en bevisretlig formodning. Udover den tidsmæssige placering af solvensbedømmelsen synes administrativ praksis og retspraksis ikke at have taget stilling til det nærmere indhold af solvensbegrebet, andet end at hvis den, der hæver på en mellemregningskonto med et selskab, ikke er i stand til at tilbagebetale beløbet på tidspunktet for hævningen, er der ikke tale om et lån, da tilbagebetaling aldrig har været meningen.

Det er endvidere ikke solvensdiskvalificerende, at midlerne er bundne i aktiver, som skal pantsættes eller sælges, forinden indfrielsen af gælden til selskabet kan ske, jf. Landsskatterettens utrykte afgørelse af den 18. juni 2012, j.nr. 11-01469. Landsskatteretten anførte bl.a. følgende i afgørelsen:

“Der er kontinuerligt overført beløb til klagerens konto angivet som løn, som ved regnskabsårets slutning den 30. september 2008 posteres som hævet på mellemregningskontoen, således at klageren og hans ægtefælle pr. denne dato har en gæld til selskabet på 223.131 kr., svarende til 111.566 kr. hver.

Da klageren ved regnskabsårets slutning har et indestående på 58.832 kr. halvdelen af 117.664 kr.) og en bil til en værdi af 150.000 kr. kan klageren ikke anses at være insolvent på hævetidspunktet den 30. september 2008.

Der er således ikke grundlag for at beskatte klageren af yderligere løn i medfør af statsskattelovens § 4. “

Spørgsmålet om, hvorvidt SKAT har godtgjort, at den pågældende aktionær er insolvent på tidspunktet for hævningen, beror på en konkret bevisbedømmelse af de for sagen relevante faktiske omstændigheder.

Det gøres gældende, at SKAT ikke har løftet bevisbyrden for, at [person1] er insolvent ved udgangen af de for sagen relevante indkomstår. SKAT har således ikke i afgørelsen taget stilling hertil.

Vedrørende indkomståret 2008

SKAT har gennemført forhøjelsen af [person1]’ skattepligtige indkomst for 2008 under henvisning til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5.

Heri ligger en forudsætning om, at samtlige indsætninger på [person1]’ og [person2]’ bankkonti hidrører fra et eller flere selskaber kontrolleret af [person1]. I modsat fald har SKAT ikke hjemmel til at gennemføre forhøjelsen, idet der ikke er tale om en kontrolleret transaktion, jf. ligningslovens § 2 og skattekontrollovens § 3 B.

Det er således SKAT, der skal godtgøre, at samtlige indsætninger på [person1]’ og [person2]’ bankkonti i indkomståret 2008 udgør indsætninger hidrørende fra selskaber kontrolleret af [person1], hvilket SKAT ikke engang har forsøgt.

Det fremgår således klart af afgørelsen, at SKAT ikke har foretaget nogen form for selvstændig stillingtagen til de enkelte indsætninger, men blot i det hele har karakteriseret dem som indsætninger fra [person1]’ selskaber.

Det gøres på baggrund af det fremlagte bilagsmateriale overordnet gældende, at den af SKAT anlagte forudsætning for skønnet er afgørende forkert, hvorfor der ikke er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, til at forhøje indkomstopgørelsen for indkomståret 2008.

Det er herefter alene såfremt, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, at SKAT kan gennemføre en ansættelsesændring for indkomståret 2008.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, har følgende ordlyd:

§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Skatteforvaltningsloven indeholder ingen nærmere definition på, hvad der skal til, for at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er således SKAT, der skal godtgøre, at samtlige indsætninger på [person1]’ og [person2]’

bankkonti i indkomståret 2008 udgør indsætninger hidrørende fra selskaber kontrolleret af [person1], hvilket SKAT ikke engang har forsøgt.

Det fremgår således klart af afgørelsen, at SKAT ikke har foretaget nogen form for selvstændig stillingtagen til de enkelte indsætninger, men blot i det hele har karakteriseret dem som indsætninger fra [person1]’ selskaber.

Det gøres på baggrund af det fremlagte bilagsmateriale overordnet gældende, at den af SKAT anlagte forudsætning for skønnet er afgørende forkert, hvorfor der ikke er hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, til at forhøje indkomstopgørelsen for indkomståret 2008.

Det er herefter alene såfremt, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt, at SKAT kan gennemføre en ansættelsesændring for indkomståret 2008.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. I, nr. 5, har følgende ordlyd:

“§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis: Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Skatteforvaltningsloven indeholder ingen nærmere definition på, hvad der skal til, for at en skatteyder eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Reglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er en direkte videreførelse af den tidligere gældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5. Dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, blev indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003 (L 175 2002/2003), hvor man nærmere tog stilling til, hvorledes vurderingen af, om der var handlet forsætligt eller groft uagtsomt, skal foretages fra myndighedernes side. Der henvises til § 1 i lovforslaget, som vedrører den senere bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. i, nr. 5, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

“Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35. stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ, Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter, herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.”

Vurderingen af, hvornår der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt, er således identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit III.

Af SKATs juridiske vejledning 2014-1, afsnit A.A. 8.2.3.7, fremgår følgende omkring anvendelsesområdet for den nugældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5:

“Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf

Efter forarbejderne til SFL 27 stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs., at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffeansvarssag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen herfor er, at frifindelse i straffesagen kan hænge samme med en straffesags særlige karakter, at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.”

Praksis har i gentagne tilfælde taget stilling til rækkevidden af tilregnelseskravet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

I en række domme og afgørelser har domstolene og de administrative klageorganer således fundet, at der konkret ikke har været grundlag for at statuere grov uagtsomhed.

Der henvises til Østre Landsrets dom af den 11. oktober 1991 offentliggjort i TfS 1992.19.

Denne sag drejede sig om en skatteyder, der i 1978 blev ansat i et handelsfirma som regnskabschef.

Fra dette tidspunkt og til sin afsked i 1983 havde skatteyderen fået stillet en bil til rådighed af sin arbejdsgiver. Efter aftale med arbejdsgiveren skulle skatteyderen betale kr. 350 om måneden for privatkørsel i arbejdsgiverens bil. Beløbet var fastsat under hensyntagen til, at bilen også kunne anvendes af andre ansatte i firmaet.

Hverken skatteyderen eller dennes arbejdsgiver oplyste for indkomstårene 1978 og 1980-1983 til skattemyndighederne, at skatteyderen havde firmabil til rådighed. for indkomståret 1979 indberettede skatteyderens arbejdsgiver, at skatteyderen havde fri bil til rådighed. På forespørgsel fra skattevæsenet i 1984 oplyste arbejdsgiveren, at skatteyderen i hele ansættelsesperioden havde haft fri bil til rådighed mod betaling af kr. 350 månedligt.

Skatteyderens indkomst blev herefter skønsmæssigt forhøjet for indkomstårene 1978-1983 med værdien af fri bil til rådighed. Skatterådet nedsatte dog efter omstændighederne ansættelserne for indkomstårene 1978 og 1979 til det selvangivne.

Landsskatteretten stadfæstede de påklagede forhøjelser vedrørende indkomstårene 1980-1983. Retten fandt for så vidt angik forhøjelsen af ansættelsen for indkomståret 1980, at treårsfristen i skattestyrelseslovens § 15, stk. 3, var suspenderet, idet skatteyderen selv havde været årsag til, at der ikke tidligere kunne foretages en korrekt ansættelse.

Landsskatterettens kendelse blev af skatteyderen indbragt for Østre Landsret, hvor spørgsmålet alene angik, om ansættelsen for indkomståret 1980 var forældet efter skattestyrelseslovens § 15, stk. 3. Skatteyderen gjorde gældende, at betingelserne for suspension ikke var opfyldt, idet skattemyndighederne i 1980 var bekendte med, at bil blev stillet til hans rådighed, uden at myndighederne foretog nogen nærmere undersøgelse heraf. Endvidere kunne den eventuelle fejl, at han ikke havde oplyst om firmabilen, ikke tilregnes ham som svigagtig eller groft uagtsom. Han henviste i den forbindelse til, at firmaets revisor, der havde etableret ordningen med firmabil, fandt størrelsen af vederlaget for brug af bilen for passende også i skattemæssig henseende, eftersom bilen ikke stod til skatteyderens fulde rådighed. På den baggrund havde han ikke haft nogen anledning til at oplyse om forholdet.

Skatteministeriet gjorde navnlig gældende, at der efter ministeriets opfattelse ikke var tilstrækkeligt belæg for at antage, at forældelsesfristen alene suspenderes ved svig eller grov uagtsomhed, idet motiverne til landsskatteretsloven og skattestyrelsesloven ikke indicerer dette. Simpel uagtsomhed må således også kunne suspendere fristen efter skattestyrelseslovens § 15, stk. 3.

Østre Landsret fastslog, at skatteyderen alene havde handlet simpelt uagtsomt, jf. følgende uddrag fra Landsrettens præmisser:

”Det kan for sagens afgørelse ikke tillægges betydning, at skattemyndighederne for indkomståret 1979 var bekendt med, at [person16] havde bil til rådighed.

Afgørende for spørgsmålet om. hvorvidt forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3, i skattestyrelsesloven kan anses for suspenderet, må bero på, hvilken grad af tilregnelse der i forbindelse med en positiv fejl må kræves af skatteyderen.

I den i medfør af skattestyrelseslovens § 14 udstedte ligningsvejledning i år 1980, p. 910 udtales det blandt andet:

“Domstolene har derimod ikke været betænkelige ved at bortse fra fristen i tilfælde, hvor skatteyderen enten svigagtigt har udeholdt oplysninger eller meddelt urigtige oplysninger, eller ved grov uagtsomhed ved udfærdigelsen af sin selvangivelse eller ved meddelelse af supplerende oplysninger har begået en positiv fejl, jf. UfR 1964, s. 691.

Resumerende kan det fastslås, at forældelsesreglen i § 15, stk. 3, lægges til grund ved skønsmæssige ansættelsesreguleringer, hvor det ved forhøjelserne korrigerede forhold ikke skyldes svig eller grov uagtsomhed hos skatteyderen.

Herefter, og idet [person16] for så vidt angår indkomståret 1980 efter det af ham forklarede alene kan antages at have handlet simpelt uagtsomt, afsiges der dom i overensstemmelse med sagsøgerens påstand.”

På trods af at den pågældende skatteyder var ansat i en høj stilling og tillige havde fået assistance fra en revisor, nåede Østre Landsret frem til, at der konkret ikke var grundlag for at statuere grov uagtsomhed. Herudover fremgår, at landsretten lagde afgørende vægt på skatteyders forklaring. Det kan således konkluderes, at den konkrete forklaring på de opståede fejl/undladelser kan medføre, at der alene er tale om simpel uagtsomhed.

Udover ovennævnte dom kan der tillige henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. august 1994 offentliggjort i TfS1994.690.

Denne sag drejede sig om en direktør og hovedaktionær i et selskab, som drev virksomhed med salg af biler. I forbindelse med en forhandlerkonkurrence, hvor skatteyderen var blevet udvalgt blandt de bedste sælgere, vandt han en rejse af syv dages varighed for sig selv og ægtefællen til det caribiske hav til en samlet værdi af cirka kr. 52.000. Skatteyderen selvangav ikke værdien af rejsen, hvilket Landsskatteretten fastslog, alene kunne tilregnes ham som simpelt uagtsomt, jf. følgende uddrag fra Landsskatterettens afgørelse:

“Landsskatteretten bemærkede, at den af told- og skatteregionen foretagne forhøjelse af 18/11 1992, der hvilede på skøn, var foretaget 3 år efter udløbet af indkomståret 1988. Skønsmæssige forhøjelser er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i henhold til skattestyrelsesloven § 40, stk. 3, jf. dagældende § 15, stk. 5.

Retten fandt, at klagerens manglende opgivelse af såvel værdi af egen som hustruens rejse alene kunne tilregnes ham som simpel uagtsom, hvorfor forældelsesfristen ikke var suspenderet, jf. skattestyrelseslovens § 40, stk. 3, jf. dagældende § 15, stk. 5, og/br det påklagede indkomstår var adgangen til skønsmæssig forhøjelse derfor forældet. Retten henviste herved til Østre Landsret dom af 11/10 1991, som var offentliggjort i TfS 1992,19. Den påklagede ansættelse blev nedsat til det selvangivne.”

På linje med denne kendelse er ligeledes Landsskatterettens kende]se af den 7. februar 1995 offentliggjort i TfS 1995.284.

I denne sag fastslog Landsskatteretten, at en skatteyder alene havde handlet simpelt uagtsomt ved ikke at selvangive indtægter ved fremleje af værelser i sin ejendom for perioden 1985-1988. Landsskatteretten lagde vægt på, at lejeren havde været tilmeldt folkeregisteret, og at skatteyderen havde anset nettolejeindtægter for omfattet af fremlejereglerne om skattefrihed. Forhøjelserne foretaget efter udløbet af treårsfristen var derfor ikke gyldige.

Ovennævnte retspraksis illustrerer således det udgangspunkt, at der skal foretages en konkret vurdering af omstændighederne i hver enkelt sag.

Det kan konstateres, at SKAT ikke i nærværende sag har taget stilling til, hvorvidt [person1] har handlet groft uagtsomt eller forsætligt, idet SKAT fejlagtigt har lagt til grund, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, er opfyldt, hvilket på baggrund af ovenstående gennemgang må anses for en afgørende forudsætning for forhøjelsens gennemførelse.

SKATs afgørelse for 2008 er dermed behæftet med en væsentlig retlig mangel og er dermed ugyldig. Det gøres videre gældende, at den af SKAT gennemførte forhøjelse er ugyldig, under hensyntagen til at det er et ufravigeligt krav for anvendelse af reglerne omkring ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26 sammenholdt med bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at SKAT fremkommer med en nærmere kvalificeret begrundelse for, hvorfor SKAT mener, at [person1] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forhold til sin skatteansættelse for indkomståret 2008, hvilket begrundelseskrav SKAT på ingen måde har opfyldt i nærværende sag.

I forhold til begrundelseskravet kan det helt overordnet anføres, at det af forvaltningslovens § 22 følger, at når en afgørelse skal meddeles skriftligt, skal den ledsages af en begrundelse. Herefter følger det af fast praksis, jf. FOB 1989.171, at begrundelsen indholdsmæssigt skal give en forklaring på, hvorfor afgørelsen fik det pågældende indhold. SKATs begrundelse i forhold til den ekstraordinære genoptagelse er særdeles kortfattet, som det fremgår nedenfor.

Jens Garde. Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech anfører i Forvaltningsret — Sagsbehandlingen, 5. udgave, side 291, følgende:

“Hvor udførlig en begrundelse skal være for at opfylde kravet om at give en forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det pågældende indhold, afhænger dog af en konkret vurdering af bl.a. afgørelsens art og karakter, herunder hvor indgribende og kompliceret sagen er, samt i nogen grad af partens egen udførlighed i forbindelse med sagen.”

Som det fremgår af ovenstående, skal der ved vurderingen lægges vægt på, hvor indgribende afgørelsen er for den pågældende adressat. En forhøjelse af skatteansættelsen for indkomståret 2008 med ca. kr. 5.000.000 er naturligvis særdeles indgribende for [person1], hvorfor en særligt udførlig begrundelse er en forudsætning for opfyldelse af kravet om retmæssig begrundelse efter forvaltningslovens § 22.

Det gøres gældende, at den ikke eksisterende begrundelse ikke efterlever denne forudsætning.

I forlængelse heraf skal det fremhæves, at forvaltningslovens § 24 indeholder generelle regler om begrundelsens indhold, hvorefter denne skal henvise til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet, samt angive de hovedhensyn, der har været bestemmende ved en eventuel skønsudøvelse.

Af særlig betydning for nærværende sag er endvidere, at i det omfang den specielle forvaltningslovgivning indeholder mere omfattende krav til en begrundelses indhold end forvaltningslovens § 24, opretholdes særreglerne efter forvaltningslovens § 36.

Med henvisning til det skærpede krav om begrundelse samt særreglernes forrang er det væsentligt at fremhæve den praksis, som følger af SKATs egen vejledning samt af flere utrykte landsskatteretskendelser, der vil blive omtalt nedenfor.

Det har selvsagt ikke været lovgivers intention, at undtagelsesbestemmelsen i skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5, skulle kunne bringes i anvendelse uden begrundelse. Hvis det var tilfældet, ville SKAT have mulighed for at påberåbe sig denne bestemmelse i samtlige skattesager, hvilket i sagens natur ikke har været hensigten, idet bestemmelsen kun skal anvendes i undtagelsestilfælde, hvor der oplagt er begået skattesvig. Dette er imidlertid ikke tilfældet i nærværende sag.

Det følger af Landsskatterettens utrykte kendelse dateret den 6. juli 2004 (Landsskatterettens j.nr. 2-1-1898-0385), jf. bilag 106, Landsskatterettens utrykte kendelse dateret den 22. oktober 2004 (Landsskatterettens j.nr. 2-3-1919-1504), jf. bilag 107, samt Landsskatterettens utrykte kendelse dateret den 28. marts 2008 (Landsskatterettens j.nr. 2-4-1841-1341), jf. bilag 108, at hvis SKAT vil gennemføre en indkomstforhøjelse med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27 (tidligere skattestyrelseslovens § 35), er det en betingelse herfor, at såvel agterskrivelsen som afgørelsen indeholder en nærmere omtale af, at der er tale om en ekstraordinær genoptagelse samt en udførlig begrundelse for, hvorfor SKAT finder, at der er hjemmel til at fravige udgangspunktet om, at en skatteansættelse skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26 (tidligere skattestyrelseslovens § 34).

Det følger direkte af omtalte utrykte landsskatteretskendelser, at det medfører ugyldighed, såfremt SKAT ikke er fremkommet med en sådan behørig begrundelse. Der skal i den sammenhæng henvises til Landsskatterettens uddybende begrundelse i kendelsen dateret den 28. marts 2008 (Landsskatterettens j.nr. 2-4-1 841-1341), jf. bilag 108, side 13, hvoraf fremgår følgende:

“Da det ifølge bemærkningerne til lovforslag til lov nr. 410 af 2. juni 2003 er en betingelse for ligningsfristens suspension efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, at der foreligger et strafbart forhold efter skattekontrollovens afsnit III, må det anses for en væsentlig garanti for afgøre1sens rigtighed og for klagerens mulighed for at anfægte afgørelsen, at der i afgørelsen henvises til de faktiske omstændigheder. der er tillagt væsentlig betydning i skattemyndighedernes vurdering af, om klageren har handlet ansvarspådragende.

Idet skattemyndighederne hverken i sin afgørelse af 2. juli 2004 eller i det vedlagte referat har angivet de faktiske omstændigheder, der har været tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen om ligningsfristens suspension efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5, må afgørelsen om ændringen af skatteansættelserne for indkomstårene 1998 og 1999 anses at lide af en væsentlig mangel, jf. forvaltningslovens § 24, stk. 2. Afgørelsen om ændringen af skatteansættelserne for indkomstårene 1996 og 1999 er således gyldig. Ansættelserne for de pågældende indkomstår ophæves.”

Til støtte for at manglende begrundelse fører til ugyldighed, skal der endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse af den 30. juni 2012 (Landsskatterettens j.nr. 11-01114), jf. bilag 109, hvoraf fremgår følgende:

“SKATs begrundelse for suspension af den ordinære ansættelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 27 stk. 1, nr. 5 og stk. 2, fremgår ikke tydeligt af SKATs agterskrivelse af 2. oktober 2009 eller ved den efterfølgende afgørelse af 11. november 2009. Retten finder ikke, at SKAT i tilstrækkelig grad har oplyst eller begrundet, hvorfor SKAT mener, at der foreligger fortsæt eller grov uagtsomhed og herved et forhold omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Retten finder ud fra sagens forhold og oplysninger endvidere ikke tilstrækkeligt grundlagt for at statuere, at klageren eller nogen på hans vegne ved forsætlig eller grov uagtsom handling efter skatteforvaltningslovens 27, stk. 1, nr. 5 har bevirket, at skattemyndighederne først har kunnet fremsende varsel om ændring af skatteansættelsen efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist.”

Det gøres således gældende, at SKAT ikke i afgørelsen er fremkommet med en behørig begrundelse i nærværende sag, hvorfor den foreliggende afgørelse - for så vidt angår indkomståret 2008 - er ugyldig.”

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse:

”SKAT henviser i udtalelsen bl.a. til, at [person1] tilsyneladende på et møde med SKAT oplyste, at det var ham, der stod for økonomien i selskaberne. Der er således enighed mellem parterne om, at [person1] ikke oplyste, at han havde juridisk ejerskab over [person2]’ bankkonti.

Det er således uforståeligt, hvorledes SKAT har kunnet lægge til grund, at [person1] er skattepligtig af samtlige indsætninger på en bankkonto, som ikke engang tilhører ham.

Et ganske kort blik på posteringerne på bankkontoen viser da også tydeligt, at de indkøb m.v., der er foretaget, er helt naturlige og sædvanlige for en kvinde.

Det fastholdes, at SKAT ikke har godtgjort, at [person1] skal beskattes af indsætningerne på [person2]’ bankkonto.

------ o -------

Af udtalelsen fremgår videre, at det efter SKATs opfattelse skal tillægges betydning at [person10] har assisteret i forbindelse med sagens oplysning. Hertil bemærkes, at [person10] i en række af de omtvistede indkomstår har været involveret i selskabernes økonomiske drift, hvorfor han har haft et værdifuldt indblik i forhold af betydning for sagen.

De i sagen fremlagte bogføringsbilag stammer — som også anført i det supplerende indlæg af den 21. oktober 2015 — fra den løbende bogføring, der blev udarbejdet i samtlige selskaber. Kontospecifikationerne er bl.a. hentet via programmet economics, der er et elektronisk bogføringsprogram.

Det bemærkes, at kurator i selskaberne har haft adgang til samtlige bilag, idet de som nævnt henligger elektronisk.

Som det fremgår af sagsfremstillingen, har SKAT haft et nært samarbejde med kurator. At der som anført af SKAT er tale om nyt materiale, er således ene og alene en konsekvens af, at SKAT ikke har foretaget nogen selvstændige undersøgelser eller forespurgt kurator om bogføringsmaterialet.

De i sagen omhandlede selskaber har bl.a. fået udført revision hos statsautoriseret revisor [person17], der har underskrevet årsrapporterne. Det bemærkes, at revisors underskrift er offentlighedens garanti for, at bilag m.v. er reviderede.

------ o -------

SKAT har i udtalelsen henvist til, at [person1] skulle være anmeldt til politiet af kurator. Der foreligger ganske rigtigt et “udkast” til en sådan anmeldelse. [person1] er ikke klar over, om der nogensinde blev afsendt en endelig anmeldelse, men faktum er, at [person1] ikke på noget tidspunkt er blevet kontaktet af politiet.

Dette forhold kan således heller ikke tillægges nogen som helst betydning, ved vurderingen af om der er grundlag for de af SKAT gennemførte forhøjelser.

------ o -------

Det fremgår flere steder, at SKAT opfordrer Skatteankestyrelsen til at kontakte kurator, politiet og [person2] m.fl.

Hertil bemærkes, at Skatteankestyrelsen naturligvis efter officialprincippet er forpligtet til at foretage de nødvendige undersøgelser for at belyse sagen.

Det er i den forbindelse imidlertid væsentligt at være opmærksom på, at samtlige af disse forslag til undersøgelser reelt udgør sagsbehandlingsskridt, som SKAT burde have foretaget, allerede inden afgørelsen blev truffet.

Det understreger den tvivlsomme kvalitet af SKATs afgørelse, at SKAT pludselig finder det relevant at foretage en lang række yderligere undersøgelser og ligefrem opfordrer klageinstansen til at foretage disse.

Såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at SKAT har truffet afgørelsen på et mangelfuldt grundlag, er konsekvensen, at skatteyder skal have medhold i de nedlagte påstande.

------ o -------

Endelig henviser SKAT i udtalelsen til en byretsdom offentliggjort i SKM 20l2.33.BR fra Retten i [by6], til støtte for at SKAT har været berettiget til at gennemføre forhøjelserne.

Det bemærkes, at byretsdommen blev indbragt for østre Landsret af undertegnede advokat [person18], og at østre Landsret efterfølgende tilsidesatte dommen fra Retten i [by6], idet landsretten lagde til grund, at skatteyder ikke havde erhvervet ret til indsætningerne på bankkontoen.

Særligt skal det bemærkes, at der i sagen var tale om indsætninger på skatteyders konto og således ikke indsætninger på en konto, hvortil der alene var fuldmagt. Ikke desto mindre havde skatteyder i sagen konkret godtgjort, at der ikke skulle ske beskatning.

Der henvises i det hele til det anførte i det supplerende indlæg af den 21. oktober 2015, hvori østre Landsrets dom er omtalt.”

Klagerens bemærkninger til anmodning om yderligere materiale:

”Jeg har som repræsentant for [person1] i ovennævnte sag modtaget Skatteankestyrelsens skrivelse af den 3. juni 2016 med anmodning om oplysninger.

Helt overordnet bemærkes, at det er vanskeligt at fremkomme med dokumentation for transaktioner af privat karakter så mange år tilbage i tiden. Det er derfor min opfattelse, at Skatteankestyrelsen ved udøvelsen af det samlede skøn i sagen skal tage hensyn til, at der sædvanligvis vil være transaktioner af privat karakter på en bankkonto.

Det kan eksempelvis være overførsler til og fra venner og familiemedlemmer i forbindelse med høj tider, gaver, arrangementer m.v. Ligesom der kan være tale om salg af private effekter m.v. Der bør således indrømmes skatteyder en rimelig margin for transaktioner af privat karakter, som selvsagt ikke kan dokumenteres ved hjælp af bilag m.v. Særligt ikke adskillige år efter transaktionerne er forekommet.

For så vidt angår de transaktioner, som er forekommet på [person2]’ bankkonto, bemærkes over ordnet, at [person1] alene har haft fuldmagt til denne konto. Han har således på intet tidspunkt haft juridisk ejerskab til indestående på kontoen. Af samme årsag har [person1] heller ikke kendskab til karakteren af samtlige transaktioner på kontoen — det har alene [person2].

Det er således en vanskelig opgave, Skatteankestyrelsen sætter [person1] på, når styrelsen anmoder ham om at redegøre for transaktioner på [person2]’ bankkonto.

Det er min overordnede opfattelse, at eventuel manglende dokumentation vedrørende transaktioner på [person2]’ konto ikke kan komme [person1] til skade, da det ikke er hans konto. Der ses ikke at være støtte i praksis for en bevisregel, hvorefter fuldmagtshaver sidestilles med den juridiske ejer, hvorfor det fortsat er SKAT, der har bevisbyrden for, at [person1] skal beskattes af transaktioner på [person2]’ bankkonto.

Denne bevisbyrde har SKAT ikke løftet, allerede fordi SKAT ikke har anmodet om oplysninger fra [person2].

Udover bemærkningerne ovenfor af generel karakter henvises i det hele til vedlagte redegørelse fra [person1], hvori der efter bedste evne er redegjort for karakteren af transaktionerne. Redegørelsen fremlægges som bilag 111.”

Repræsentanten bemærkninger til styrelsens forslag:

Sagen omhandler som bekendt en lang række specifikke indsætninger på [person1] og [person2]' bank­ konti i perioden 2008-2011.

For overskuelighedens skyld har jeg valgt fortsat at anvende min systematik anvendt i det supplerende indlæg af den 21. oktober 2015. Jeg har således så vidt muligt indpasset Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse efter denne systematik.

Jeg vil i det følgende gennemgå de enkelte indkomstår og fremkomme med mine bemærkninger til forslaget til afgørelse. Det bemærkes for god ordens skyld, at de tidligere fremsendte bemærkninger i de supplerende indlæg fastholdes.

Indkomståret 2008

Af nedenstående tabel fremgår en samlet oversigt over de beløb, som er omtvistede, henholdsvis de beløb, som fremgår som nedsættelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Indsætninger på [person1]' konto i [finans1]

Indsætninger på [person2]' konto

Som det fremgår af ovenstående tabel, udgør de resterende omtvistede forhøjelser for indkomståret 2008 samlet set kr. 2.174.527, hvoraf et beløb på kr. 1.994.744 hidrører fra indsætninger på [person1]' bankkonto i [finans1], og kr. 179.783 hidrører fra indsætninger på [person2]' bankkonto i [finans1].

Private indsætninger, jf. bilag 25

For så vidt angår posten "Private indsætninger" hos [person1] i 2008 på i alt kr. 1.108.797 bemærkes, at denne bl.a. omfatter en indsætning vedrørende lån fra [person12] ([person2]' mor) den 22. maj 2008 på kr. 400.000. Dagen efter, den 23. maj 2008, bliver der indsat et beløb på kr. 140.000 med teksten "lån" fra [person1]' søster, [person19].

Den 29. maj 2008 bliver der indsat et beløb på kr. 137.500 på kontoen med posteringsteksten "[virksomhed32]".

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse anført følgende:

"Styrelsen bemærker, at klageren ikke har fremlagt dokumentation af pengestrømmen i form af bankkontoudskrifter fra de to långivere. "

Der er i bilag 110 fremlagt e-mailkorrespondance med [person20] fra [finans1]. Af korre­ spondancen fremgår, at [person1] den 25. september 2015 anmodede om dokumentation vedrørende en række specifikke posteringer. [person1] anmodede specifikt i e-mailen om, at "vi skal kunne se fra hvilken konto de er overført fra".

Af [person20]s svarmail af den 16. oktober 2015 fremgår en oversigt over de oplistede posteringer.

--0 -

Følgende fremgår bl.a. af e-mailen fra [person20]:

"DKK 400.000,00 22.05.2008

Konto: [...12]

[person12]

[adresse5],

[by4] "

[finans1] har således bekræftet, at pengeoverførslen på kr. 400.000 den 22. maj 2008 kom fra [person12] bankkonto. Dette er i overensstemmelse med det oplyste om, at der var tale om et lån fra familien, ligesom det er i overensstemmelse med den erklæring, som [person12] har afgivet, jf. bilag 32.

Når Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse efterspørger dokumentation for, at beløbet rent faktisk kommer fra [person12] bankkonto, så er der således allerede fremlagt dokumentation herfor i sagen.

Dertil kommer, at de øvrige posteringer på [person1]' bankkonti ligeledes understøtter hændelses­ forløbet. Eksempelvis er der den 26. maj 2008 hævet kr. 250.000 fra [person1]' konto med teksten "stiftelse af selskab". Beløbet vedrørte stiftelseskapitalen vedrørende selskaberne [virksomhed13] ApS og [virksomhed5] ApS.

Til sammenligning fremgår det netop af erklæringen fra [person12], at lånet skulle anvendes til stiftelse af selskab.

Dertil kommer, at der den 29. maj 2008 blev overført et beløb på kr. 530.000 til selskabet. Beløbet blev ført på mellemregningen, jf. bilag 9.

Disse kr. 530.000 er anerkendt af Skatteankestyrelsen som indbetalinger på mellemregningen. Der er således en klar sammenhæng mellem optagelsen af lånene og stiftelsen af selskaberne og det efterfølgende udlån til [virksomhed13].

--o--

Udover de kr. 400.000 har [person12] ligeledes overført kr. 13.500 til [person1]' konto den 25. april 2008.

Følgende fremgår bl.a. af e-mailen fra [person20]:

"DKK 13.500,00 22.05.2008

Konto: [...12]

[person12]

[adresse5],

[by4] "

Beløbet fremgår ligeledes af erklæringen fra [person12], jf. bilag 32.

--o--

For så vidt angår indsætningen på kr. 137.500 den 29. maj 2008 fremgår følgende af e-mailen fra [finans1]:

"DKK: 137.500,00 29.05.2008

Konto: [...15] tilhører [virksomhed32]

[finans5]

[adresse6]

[by7] "

Det er således dokumenteret, at beløbet blev overført fra en konto tilhørende [virksomhed32]. Som tidligere oplyst hidrørte beløbet fra provenu i forbindelse med salg af en bil tilhørende [person1]' mor, [person13].

Af [person1]' kontoudtog fremgår således også, at han den 25. juni 2008 overførte et beløb på kr. 141.570 til [person13]. Beløbet udgør som ovenfor anført provenuet i forbindelse med salget af bilen. Overførslen var en smule større en provenuet fra bilsalget på grund af et mindre mellemværende.

Sammenhængen mellem en overførsel fra [virksomhed32] og en efterfølgende postering benævnt "[person13] bil" understøtter forklaringen på objektiv vis. Det bemærkes, at forskellen på kr. 4.070 i følge [person1] udgjorde salær til [...dk], hvor bilen blev solgt.

--0 -

For så vidt angår de kr. 140.000 overført den 23. maj 2008 fremgår følgende af e-mailen fra [finans1]:

"DKK 140.000,00

Konto: [...32]

[virksomhed33] ApS

C/O [person19] [adresse7], [by8]"

[person19] er [person1]' søster, som ejede [virksomhed33], hvorfra pengene kom. Det er således do kumenteret, at beløbet kom fra [person1]' søster.

Beløbet er medtaget på erklæringen fra [person1]' mor, jf. bilag 31, da [person13] havde et tilgodehavende hos [person19].

Dertil kommer, at [person1] rent faktisk tilbagebetalte lånet til [virksomhed33] ApS. Det fremgår således af bankkontoudtogene, at der den 22. november 2008 blev hævet kr. 100.000 og kr. 40.000 den 23. december 2008 med teksten "[person13]".

Disse posteringer fremgår endvidere af bogføringen for [virksomhed33] ApS. Som bilag 112 fremlægges kopi af bogføringen, hvoraf indbetalingerne fremgår.

Det er på baggrund af ovenstående godtgjort, at yderligere kr. 691.000, der blev overført til [person1]' konto i 2008, udgjorde lån fra hans familie, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning heraf.

Mellemregning med [virksomhed13] ApS

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse lagt til grund, at et samlet beløb på kr. 910.000 er udlånt til selskabet [virksomhed13] ApS, således at et beløb svarende hertil udgør tilbagebetaling af lån.

Beløbet på kr. 910.000 udgør hævninger fra [person1] og [person2]' bankkonti, som er posteret på mellemregningskontoen.

For så vidt angår [person1]' bankkonto udgør hævningerne i alt kr. 790.000, som kan specificeres således:

29.5.2008: kr. 530.000

9.7.2008: kr. 110.000

5.12.2008 kr. 150.000

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse således alene taget hensyn til ovennævnte tre poste­ ringer på mellemregningen, jf. bilag 9.

Det gøres heroverfor overordnet gældende, at samtlige posteringer på mellemregningskontoen med selskabet skal tillægges vægt. Af [virksomhed13] ApS' årsrapport for 2008, jf. bilag 14, fremgår af side 12 en mellemregning med anpartshaver på kr. 78.584. Dette beløb modsvarer tilnærmelsesvist saldoen på mellemregningskontoen pr. 31. december 2008, jf. bilag 9, hvoraf et beløb på kr. 77.942,34 fremgår. Differencen på kr. 642 udgør afstemning i forbindelse med udarbejdelse af års­ rapporten.

Det bemærkes i den forbindelse, at årsrapporten er påtegnet af statsautoriseret revisor [person21] og [person22], ligesom årsrapporten er aflagt uden forbehold.

Det er således godtgjort, at [person1] samlet set havde et tilgodehavende på kr. 78.584 mod [virksomhed13] ApS pr. 31. december 2008.

Det gøres på denne baggrund fortsat gældende, at der skal ske nedsættelse med samtlige de indsæt­ Niger, der fremgår af mellemregningskontoen, hvilket svarer til yderligere kr. 131.106,54 på [person1]' konto i [finans1].

Selv hvis Skatteankestyrelsens logik anvendes, er der imidlertid grundlag for yderligere nedsættelser end de kr. 790.000. En række af de posteringer på mellemregningskontoen, som har forøget selskabets gæld til [person1] - altså afholdelsen af udgifter på vegne af selskabet - kan således genfindes på bankkontoudskrifterne.

Det gøres gældende, at disse hævninger - på lige fod med de kr. 790.000 - skal fratrækkes, da disse kan genfindes på både mellemregningskontoen og på kontoudtogene.

Det drejer sig eksempelvis om kr. 3.802,40 den 3. juni 2008 og kr. 12.971,25 den 24. juni 2008.

På baggrund af ovenstående gøres det overordnet gældende, at der skal ske nedsættelse med samtlige indsætninger, der kan genfindes på mellemregningen, jf. bilag 9 og 27, svarende til yderligere kr. 131.106,54 i indkomståret 2008.

Fejlposteringer

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse godkendt nedsættelse med en række posteringer, som udgør fejlindsætninger som følge af manglende dækning på [person1]' bankkonto.

Disse udgør følgende:

5.8.2008 kr. 188.533,54

5.11.2008 kr. 272.397,27

3.12.2008 kr. 210.586, 11

For så vidt angår posteringen den 5. august 2008 på kr. 188.533,54 bemærkes, at dette beløb går igen tre gange på bankkontoen. Første gang hæves beløbet den 1. august 2008. Beløbet indsættes igen den 5. august 2008, da der ikke er dækning på kontoen. Endelig hæves beløbet igen den 20. august 2008.

I SKATs opgørelse er beløbet imidlertid medtaget to gange. SKAT har således beskattet [person1] af såvel en indsætning som en hævning, i alt kr. 377.067. Skatteankestyrelsen har alene i forslaget til afgørelse nedsat med indsætningen, hvorfor [person1] fortsat bliver beskattet af hævningen.

Det gøres på denne baggrund gældende, at der skal ske yderligere nedsættelse med kr. 188.533,54 i indkomståret 2008.

Indsætninger på [person2]' konto i indkomståret 2008

Skatteankestyrelsen har ikke i forslaget til afgørelse taget selvstændig stilling til det forhold, at [person1] beskattes af indsætninger på [person2]' bankkonti.

Idet der henvises til bemærkningerne herom i det supplerende indlæg af den 21. oktober 2015 og den 3. juni 2015 fastholdes det overordnet, at SKAT ikke har godtgjort, at [person1] har erhvervet ret til beløb indsat på [person2]' bankkonti.

En gennemgang af [person2]' bankkontoudtog for de omtvistede indkomstår viser da også ganske tydeligt, at [person2] havde et endog meget stort privatforbrug. Der fremgår således talrige dankort­ transaktioner af bankkontoudtogene, eksempelvis kontoudtog af den 30. maj 2008, der fremlægges som bilag 1 13. Heraf fremgår talrige hævninger - flere af disse på beløb i størrelsesordenen fra kr. 2.000 til kr. 5.000. Det fremgår ikke direkte af kontoudtoget, hvad hævningerne vedrører, men [person1] erindrer tydeligt, at [person2] havde et meget stort forbrug af luksuriøst tøj, sko og skønhedsprodukter m.v.

I årene 2008 og fremefter brugte [person1] en meget stor del af sine vågne timer på driften af selskaberne. Han var således ikke tilstrækkeligt opmærksom på, hvilket forbrug [person2] oparbejdede. I den forbindelse bemærkes ligeledes, at [person2] havde direkte adgang til selskabernes bankkonti og i en lang række tilfælde overførte beløb direkte til sig selv uden [person1]' vidende eller accept.

I et konkret tilfælde havde [person2] oparbejdet en større gæld til [person23], som [person1] måtte hjælpe med at betale.

Der kan ligeledes henvises til kontoudtog af den 30. april 2008, der fremlægges som bilag 114. Af kontoudtoget fremgår en række hævninger i forbindelse med en rejse i Dubai. Det fremgår bl.a., at der blev hævet kr. 3.887,38 hos [virksomhed34], der er et særdeles luksuriøst dametøjsmærke, ligesom der blev hævet kr. 1.948,30 hos [virksomhed35], der bl.a. sælger designertøj og skønhedsprodukter.

Det er således evident ud fra kontoudtogene, at kontoen tilhørte [person2] både af navn og gavn. [person1] har ikke erhvervet ret til de produkter, tøj m.v., som [person2] købte for sine egne midler, ligesom han heller ikke har erhvervet ret til de beløb, som blev indsat på hendes bankkonti.

Der er således intet konkret i kontoudtogene, der støtter SKATs synspunkt om, at [person1] har erhvervet ret til beløb, der indsættes på [person2]' bankkonto.

--o--

Der henvises herudover i det hele til bemærkningerne ovenfor vedrørende [person1]. Det fastholdes, at samtlige indsætninger, der kan genfindes på mellemregningskontoen, ikke er skattepligtige, jf. bilag 80, ligesom det fastholdes, at det er godtgjort, at private indsætninger m.v. ikke er skattepligtige.

Indkomståret 2009

Af nedenstående tabel fremgår en samlet oversigt over de beløb, som er omtvistede, henholdsvis de beløb, som fremgår som nedsættelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Indsætninger på [person1]' konto i [finans1]

Indsætninger på [person2]' konto

I Nedsættelse I Resterende forhøjelse

Som det fremgår af tabellen, udgør de samlede omtvistede indsætninger i indkomståret 2009 kr. 1.147.499, hvoraf de kr. 946.847 vedrører [person1]' konto, og de kr. 194.643 vedrører indsætninger på [person2]' konto.

Private indsætninger, jf. bilag 25

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse lagt til grund, at [person1] skal beskattes af kr. 210.000, som er indsat på hans bankkonto den 20. april 2009 vedrørende salg af vin.

Det er ved e-mailkorrespondancen, jf. bilag 43, dokumenteret, at indsætningen vedrørte salget af vin. For god ordens skyld kan det oplyses, at vinen benævnt "DRC" er fra det berømte vinhus Domaine de la Romanee-Conti i Bourgogne. Til illustration fremlægges som bilag 115 kopi af artikel fra [...] vedrørende vinhuset.

Skatteankestyrelsen har ved vurderingen lagt til grund, at det ikke er dokumenteret, at der er tale om salg af privat vin. Hertil bemærkes dels, at har formodningen for sig, at der er tale om et privat vinsalg, når provenuet indsættes på [person1]' private bankkonto, og dels, at såfremt der var tale om et salg i næring, bør der under alle omstændigheder tages højde for anskaffelsessummen.

Det er således evident, at [person1] har betalt en købesum for vinen. Ifølge Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse udgør hele beløbet på kr. 210.000 ren avance, hvilket ikke kan tiltrædes.

Det fastholdes således, at der er fremlagt dokumentation for, at indsætningen udgør privat salg af vin, og såfremt der måtte være tale om salg i næring, skal der tages højde for [person1]' anskaffelsessum.

Det bemærkes, at der er støtte i praksis for at opgøre skønsmæssige omkostninger. Der kan i den forbindelse henvises til Landsskatterettens kendelse med j.nr. 14-2899736.

I kendelsen opgjorde Landsskatteretten skønsmæssigt overskuddet af en virksomhed på baggrund af bruttoavanceprocenten for den pågældende branche for det omtvistede indkomstår. Med udgangspunkt i en bruttoavanceprocent på 70 tillagde Landsskatteretten yderligere 10 % vedrørende småanskaffelser og transport m.v., hvorefter Landsskatteretten ydede et samlet fradrag på 40 % ved fastsættelsen af den skønsmæssige indkomst.

Mellemregning med [virksomhed13] ApS

Som for indkomståret 2009 har Skatteankestyrelsen i forslaget til afgørelse "regnet baglæns" og accepteret skattefrihed svarende til de beløb, som er hævet fra [person1]' bankkonto og registreret på mellemregningskontoen.

Skatteankestyrelsen har i den forbindelse anerkendt et beløb på kr. 200.000, hvilket er hævet fra [person1]' bankkonto den 20. april 2009.

Af bilag 41 fremgår de posteringer på i alt kr. 516.900, som vedrører [person1]' mellemregning med [virksomhed13] ApS i indkomståret 2009, jf. bilag 9.

Gennemses mellemregningskontoen, fremgår det bl.a., at der den 20. august 2009 er posteret et beløb på kr. 50.000 benævnt "Lån [person1]", tilsvarende er der den 21. august 2009 posteret beløb på henholdsvis kr. 2.000 og kr. 1.000 ligeledes benævnt "Lån [person1]".

Beløbene ses hævet fra [person1]' bankkonto samme dag.

Dertil kommer et beløb på kr. 2.000 hævet og posteret den 1. april 2009.

Der skal således efter Skatteankestyrelsens systematik ske yderligere nedsættelse med kr. 55.000 vedrørende mellemregningskontoen for indkomståret 2009.

Det er ubestridt, at [person1] efter den 30. oktober 2009 oparbejdede en gæld til selskabet [virksomhed13] ApS.

Skatteankestyrelsen har i forslaget til afgørelse lagt til grund, at [person1] var insolvent på tidspunktet for hævningerne, bl.a. under henvisning til at [person1] ifølge SKATs R75-oplysninger har haft en negativ formue.

Følgende fremgår af side 6 i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

Formueopgørelserne specificeres i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse yderligere således:

Det bestrides overordnet, at de af SKAT udarbejdede R75-opgørelser udgør et tilstrækkeligt bevis for [person1]' manglende solvens i de omtvistede indkomstår, hvor den samlede mellemregning udgjorde et tilgodehavende hos selskabet.

Det bemærkes i den forbindelse, at værdien af ejendommen [adresse2] var væsentlig højere end den offentlige ejendomsværdi, jf. R75-opgørelsen.

Til støtte herfor fremlægges som bilag 116 kopi af mæglervurdering fra [virksomhed36], hvorefter ejendommen var vurderet til kr. 14.000.000.

Det bemærkes, at ejendommen er medtaget i R75-oplysningerne til den offentlige ejendomsvurdering på kr. 5.900.000, og at gælden i ejendommen i 2008 udgjorde ca. kr. 8,3 mio.

Der var således en friværdi i ejendommen på ca. kr. 6 mio., som der ikke er taget hensyn til i R75- oplysningerne.

Sammenlignes friværdien med den samlede negative formueopgørelse, jf. R75-oplysningerne, udgør denne på intet tidspunkt kr. 6. mio., hvorfor det allerede derfor er dokumenteret, at [person1] og [person2] var solvente i perioden.

Dertil kommer, at værdien af [person1]' anparter i selskaberne ikke er medtaget i R75- oplysningerne. Værdien heraf kan som minimum medtages til selskabernes egenkapital pr. 31.12, jf. de fremlagte årsrapporter, jf. bilag 14-17, og udgør således i 2008 kr. 1.449.206 og i 2009 kr. 706.872 for [virksomhed13] ApS.

Der skal således ligeledes korrigeres herfor i forhold til R75-oplysningerne.

Det gøres overordnet gældende, at SKAT på denne baggrund ikke har godtgjort, at [person1] var insolvent på tidspunktet for hævningerne på mellemregningskontiene, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning heraf.

På grund af sagens omfang har det ikke været muligt at udarbejde egentlige formueopgørelser inden for den af Skatteankestyrelsen fastsatte frist. Jeg tager forbehold for at fremsende sådanne opgørelser inden for den nærmeste fremtid.

Indsætninger på [person2]' bankkonto i indkomståret 2009

Der henvises overordnet til det ovenfor anførte vedrørende indkomståret 2008.

Indkomståret 2010

Af nedenstående tabel fremgår en samlet oversigt over de beløb, som er omtvistede, henholdsvis de beløb, som fremgår som nedsættelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Indsætninger på [person1]' konto i [finans1]

Indsætninger på [person2]' konto

Som det fremgår af tabellen, udgør de samlede omtvistede indsætninger i indkomståret 2010 kr. 1.437.625, hvoraf de kr. 1.129.345 vedrører [person1]' konto, og de kr. 308.280 vedrører indsæt­ ninger på [person2]' konto.

Mellemregning med [virksomhed14], [person1]

På grund af konkursen i selskabet [virksomhed13] ApS har det alene været muligt at fremskaffe kopi af [person1]' mellemregningskonti med [virksomhed14] ApS og [virksomhed13] vedrørende indkomståret 2010, jf. bilag 55 og 56.

Det fastholdes overordnet, at der ikke er grundlag for beskatning af de indsætninger, som er medtaget på ovenstående mellemregningskonti, ligesom det fastholdes, at indsætningerne vedrørende [virksomhed13] ApS, jf. bilag 49, ikke udgør skattepligtige indsætninger.

For så vidt angår mellemregningen med [virksomhed14] ApS kan en række af de posteringer, som er krediteret mellemregningskontoen, jf. bilag 55, genfindes på [person1]' bankkontoudtog. Det drejer sig bl.a. om en hævning på kr. 2.600 den 1. oktober 2010, som kan genfindes på mellemregningskontoen, hvilket ligeledes gør sig gældende med posteringen den 25. oktober 2010 på kr. 5.000 og to posteringer henholdsvis den 19. december 2010 og den 20. december 2010.

Posteringerne understøtter det forhold, at [person1] via mellemregningen har afholdt en række udgifter på vegne af selskabet, hvilket udgør en stor del af indbetalingerne.

Selv såfremt Skatteankestyrelsen måtte finde, at [person1] ikke var solvent pr. 31. december 2010, gøres det gældende, at han skal godskrives de konkrete krediteringer på bankkontoen, jf. i det hele Skatteankestyrelsens systematik.

[person2], private indsætninger

Skatteankestyrelsen har på side 14 i forslaget til afgørelse udarbejdet en samlet opgørelse over de forhold, som giver anledning til nedsættelse. Heraf fremgår på side 15, at Skatteankestyrelsen har medtaget et beløb på kr. 160.000 vedrørende en check fra [person3].

Beløbet vedrører en indsætning på kr. 160.000 den 9. september 2010, som blev hævet igen den 16. september 2010.

Når oversigten over foreslåede nedsættelser gennemses på de sidste sider af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, fremgår beløbet på kr. 160.000 imidlertid ikke af denne oversigt.

Såfremt der er tale om en fejl, skal jeg således venligst anmode om, at denne berigtiges, således at beløbet rettelig fremgår af den afsluttede opgørelse. I modsat fald fastholder jeg, at det er godtgjort, at beløbet ikke udgør en skattepligtig indsætning som følge af den nære tidsmæssige sammenhæng mel­ lem indsætningen og hævningen.

Indkomståret 2011

Af nedenstående tabel fremgår en samlet oversigt over de beløb, som er omtvistede, henholdsvis de beløb, som fremgår som nedsættelse af Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

Indsætninger på [person1]' konto i [finans1]

Indsætninger på [person2]' konto

Som det fremgår af tabellen, udgør de samlede omtvistede indsætninger i indkomståret 2011 kr. 2.129.159,72, hvoraf de kr. 1.640.868,70 vedrører [person1]' konto, og de kr. 488.291,02 vedrører indsætninger på [person2]' konto.

Mellemregninger med selskaber

Det fastholdes overordnet, at det med de fremlagte udskrifter fra selskabernes bogholderi er doku­ menteret, at indsætningerne ikke er skattepligtige.

For så vidt angår [virksomhed16] ApS, jf. bilag 70, er saldoen i [person1]' favør, ligesom saldoen vedrørende [virksomhed13] er væsentligt lavere end de beskattede indsætninger vedrørende dette selskab.

Der henvises i øvrigt til det ovenfor anførte vedrørende solvens.

Private indsætninger

Skatteankestyrelsen har anerkendt overførslen den 6. maj 2011 på kr. 12.000 mellem [person2] og [person1]' konti.

Af bilag 67, fremgår at indsætningen på kr. 20.000 den 9. maj 2011 ligeledes var en intern overførsel. Dette er imidlertid en fejl. Som det også fremgår af bankkontoudtoget, der for en god ordens skyld fremlægges som bilag 117, så er der reelt tale om, at beløbet på kr. 20.000 først blev hævet fra konto­ en den 9. maj 2011 og dernæst indsattes igen samme dag.

Indsætningen udgør således blot en returnering af det samme beløb, som var hævet, og er derfor ikke skattepligtig.

En gennemgang af [person1]' bankkontoudtog viser, at der i en lang række øvrige tilfælde ligele­ des er hævet beløb i [virksomhed27]. En opgørelse over disse beløb fremlægges som bilag 118.

Det bemærkes i den forbindelse, at privatpersoner ikke kan handle i [virksomhed27], idet det alene er personer og virksomheder med et CVR-nummer inden for fødevarebranchen, der kan handle i [virksomhed27].

Som lagt til grund af Skatteankestyrelsen er der således en formodning for, at indløb i [virksomhed27] er sket til virksomheden, og at der er tale om et udlæg, som skal fratrækkes i den samlede beskatning.

--0 -

For så vidt angår nægtelsen af fradrag for renteudgifter på kr. 300.000 bemærkes, at dette forhold ikke er påklaget. Forholdet er ikke omtalt i hverken det supplerende indlæg af den 3. juni 2015 eller det yderligere supplerende indlæg af den 21. oktober 2015. Beløbet indgår dog fejlagtigt i den samlede påstand for indkomståret 2011, men forholdet er altså ikke påklaget.

På retsmødet blev der udleveret yderligere dokumentationsmateriale og sagen blev gennemgået efter et påstandsdokument.

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Det fremgår af www.SKAT.dk.

Retten finder, at klageren i kraft af sin stilling som direktør og eneanpartshaver i selskaberne anses for at være ansvarlig for selskabernes dispositioner. Retten finder videre, at klageren ikke ved fremlæggelse af mellemregningskonti med de enkelte selskaber, hvor han er hovedaktionær via [virksomhed37] A/S, har dokumenteret, at de på hans peronlige bankkonto indsatte beløb hidrører fra allerede beskattede eller skattefri midler, ligesom pengestrømmen ikke er dokumenteret.

Solvens

Lån, som opstår ved, at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling private af udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent. Hvis det efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævninger i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. Det fremgår af TfS 1997.641.LSR. Vurdering af solvens skal foretages på tidspunktet, hvor hævninger blev foretaget, jf. SKM.2009.523 BR

Det fremgår af SKATs kontroloplysninger, at klagerens og hans tidligere ægtefælles samlede formueopgørelse er negativ med over 4. mio. kroner i de påklagede indkomstår. Der er således ikke grundlag for at anse klageren for solvent på tidspunktet, hvor hævningerne er foretaget. Det fremførte om værdien af ejendommen ses ikke at ændre herved, idet der ikke foreligger en fuldstændig retvisende formueopgørelse for klageren og ægtefællen.

Der er således ikke fremlagt oplysninger, der giver Landsskatteretten grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af klagerens manglende solvens på tidspunktet for de foretagne overførsler fra selskaberne til klagerens personlige bankkonto i [finans1]. Retten finder derfor, at klageren har været insolvent.

De af klageren udokumenterede hævede beløb på mellemregningskontoen med selskaberne i de påklagede indkomstår må derfor anses for at være yderligere løn til klageren, som beskattes som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3.

Landsskatterettens ændringer er specificeret således:

Indkomståret 2008

Indkomståret 2009

Indkomståret 2010

Indkomståret 2011