Kendelse af 30-09-2014 - indlagt i TaxCons database den 14-11-2014

Sagens emne

Indkomståret 2009

SKAT har forhøjet indkomsten vedrørende manglende

omsætning fra [virksomhed1] med 260.137 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.


Indkomståret 2010

SKAT har forhøjet indkomsten vedrørende manglende

omsætning fra [virksomhed1] med 252.186 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.


Indkomståret 2011

SKAT har forhøjet indkomsten vedrørende manglende

omsætning fra [virksomhed1] med 174.268 kr.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.


Faktiske oplysninger

Du driver virksomheden [virksomhed2], som er beliggende [adresse1] i [by1] og er registreret som startet den 16. december 2005.

Du har for indkomstårene 2009-2011 selvangivet følgende resultat af virksomhed:

2009: + 366.655

2010: + 279.388

2011:+ 182.553

Restauranten sælger blandt andet mad ud af huset via [virksomhed1], hvor kunderne kan bestille mad via internettet. Betaling sker enten elektronisk i forbindelse med bestillingen eller kontant ved levering eller afhentning af ordren.

SKAT har aflagt restaurationen en række uanmeldte kontrolbesøg i indkomståret 2012. Du har blandt andet oplyst til SKAT, at du ved salg via [virksomhed1] registrerer salget i kasseapparatet, når kunden afhenter maden i butikken. Der kan både betales kontant og med dankort. Ved levering af mad ud af huset har du oplyst, at salget registreres inden leveringen og bon medbringes til kunden.

Du har ikke foretaget daglige kasseafstemninger, og ved et besøget af SKAT den 12. april 2012 blev der foretaget en kasseafstemning, som udviste en difference på 30 kr., som efter det oplyste udgjorde drikkepenge.

Der er ingen særskilt revisionsrulle i virksomhedens kasseapparat, og revisionsstrimlen udskrives ikke dagligt/periodisk, hvilket du blev anmodet om at gøre fremadrettet.

SKAT har gennemgået regnskabsmaterialet for virksomheden for perioden 1. januar 2009 – 31. december 2011, herunder afregningsbilag fra [virksomhed1]. På baggrund af det indsendte materiale har SKAT konkluderet, at der er udeholdt omsætning i virksomheden.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet omsætningen i din virksomhed med 260.137 kr. i indkomståret 2009, 252.186 kr. i indkomståret 2010 og 174.268 kr. i indkomståret 2011.

Du har ikke ført en kasserapport, og din revisor har foretaget bogføring kvartalsvis på grundlag af de bilag, som han har modtaget fra dig. Omsætningen er registreret ud fra z-boner.

Der er ikke dokumenteret et ført og afstemt kasseregnskab. Den bogførte kassebeholdning er i perioder urealistisk høj, og der er gentagne gange konstateret negative bogførte kassebeholdninger. Kassebeholdningen er periodevist nulstillet med en modpost på din mellemregningskonto.

Virksomhedens kassekredit er heller ikke afstemt løbende i bogføringen.

Der er i perioden 1. januar 2009 – 30. september 2011 ikke registreret nogen kassedifferencer, og der fremgår hverken kreditsalg eller kontantsalg via [virksomhed1] i bogføringen.

For perioden 1. oktober 2011 – 31. december 2011 fremgår kreditsalget via [virksomhed1] af bogføringen.

Når der dagligt sker mange ind- og udbetalinger i virksomheden indebærer kravene til regnskabsgrundlaget, at der skal ske afstemning af kassebeholdningen dagligt eller jævnligt, jf. bogføringsvejledningen af juni 1999, pkt. 5.4.

SKAT anser, at regnskabet ikke er udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, da der ikke er foretaget effektiv kasseafstemning ud fra de foreliggende oplysninger.

Det er konstateret, at der kun fremgår kreditsalg via [virksomhed1] i bogføringen for perioden 16. september 2011 – 31. december 2011.

Afregningen af kreditsalg er sket hver 14. dag, og [virksomhed1] har overført beløbet til virksomhedens kassekredit i [finans1] med kontonr. [...60].

Kassekreditten er ikke løbende afstemt. Såfremt kassekreditten havde været løbende afstemt i forbindelse med bogføringen, ville virksomheden have konstateret den manglende bogføring af omsætningen af kreditsalget. 14-dages afregningerne i virksomhedens regnskabsmateriale har alene været brugt til at bogføre omkostningerne/gebyrerne til [virksomhed1].

click to open picture in new windowSKAT har opgjort virksomhedens bruttoavance således:

SKAT har anset indkomst fra kreditsalg fra [virksomhed1] for at være skattepligtig omsætning, og har på den baggrund forhøjet virksomhedens omsætning med disse beløb.

SKATs udtalelse til klagen

SKAT fastholder afgørelsen, da der ikke er fremkommet nye oplysninger.

Indehaveren oplyste selv ved besøg den 12. april 2012, at han ikke ved, hvordan revisor behandler kreditsalget fra [virksomhed1]. Han afleverer blot 14-dages regningerne sammen med det øvrige bogføringsmateriale og oplyste ikke, at han nu eller på et tidligere tidspunkt har slået salget herfra i kasseapparatet.

I forbindelse med SKATs korrespondance og dialog med virksomhedens revisor oplyste han på intet tidspunkt, at han/virksomheden havde foretaget principskifte ved indtægtsregistreringen af kreditsalget fra [virksomhed1]. Påstanden blev først fremført ved klagen til Landsskatteretten. Advokaten har ikke underbygget påstanden med beviser, og SKAT finder ikke, at der er ført bevis for påstanden.

Virksomheden har undladt at opbevare revisionsstrimlerne fra-kasseapparatet, som det fremgår af bogføringsloven, at der er pligt til. Virksomheden kan derfor ikke fremlægge bevis for, at salget skulle være indtægtsregistreret før september 2011.

Hvis kreditsalget fra [virksomhed1] havde været slået ind på kassen som påstået, skulle salget fremgå af de daglige kasseafstemninger, som en kassedifference eller særskilt post i afstemningen, da-kassen ellers ikke ville stemme pga. at pengene ikke fysisk er kommet i kassen.

Der er ikke registreret kassedifferencer i bogføringsmaterialet, som kan sandsynliggøre, at kreditsalget fra [virksomhed1] er blevet løbende registreret i kasseapparatet før september 2011.

SKAT har ikke nærmere registreringer med bruttoavancer pr. virksomhedstype fordelt på geografiske områder. Virksomhedens bruttoavance efter forhøjelsen er dog ikke urealistisk høj.

Din opfattelse

Din repræsentant har principalt fremsat påstand om, at virksomhedens omsætning ikke skal forhøjes for indkomstårene 2009 – 2011.

Han har subsidiært fremsat påstand om, at virksomhedens omsætning kan forhøjes med et mindre beløb.

Kreditsalget via [virksomhed1] er indtægtsført i virksomhedens omsætning, hvorfor SKATs forhøjelse af virksomhedens omsætning ikke er korrekt.

Kreditsalget, som foregår via [virksomhed1], er løbende indtægtsført og registreret som varesalg i takt med, at ordrerne bestilles online på [virksomhed1]s hjemmeside.

Kreditsalget via [virksomhed1] er registreret på kasseapparat ligesom alt andet varesalg, og kreditsalget via [virksomhed1] er indeholdt i den daglige omsætning. Som følge heraf kan kreditsalget via [virksomhed1] ikke afstemmes til 14-dages afregningerne.

Klageren blev i 2011 oplyst af [virksomhed1], at kreditsalget via [virksomhed1] skal indtægtsføres særskilt hver 14. dag, således at dette kan afstemmes til 14-dages afregningerne, i stedet for at indtægtsføre kreditsalget dagligt som almindeligt varesalg.

Fra september måned 2011 er kreditsalget via [virksomhed1] indtægtsført hver 14. dag, hvilket kan afstemmes til 14-dages afregningerne fra [virksomhed1]. Det faktum, at klageren i 2011 har indtægtsført kreditsalget via [virksomhed1] hver 14. dag udgør intet bevis for, at kreditsalget via [virksomhed1] ikke tidligere er indtægtsført.

SKAT har umiddelbart ikke undersøgt, hvorvidt forhøjelsen af virksomhedens omsætning er sammenhængende med virksomhedens vareforbrug, eller om den forhøjede omsætning overhovedet er realistisk henset til virksomhedens vareforbrug. Det bestrides, at virksomhedens vareindkøb og vareforbrug har kunnet generere en omsætning svarende til virksomhedens omsætning efter SKATs forhøjelse for indkomstårene 2009 – 2011.

click to open picture in new windowVirksomhedens bruttoavance kan for de forudgående år opgøres således:

Det fremgår heraf, at virksomhedens bruttoavance fra 2006 – 2011 ligger mellem 59 pct. til 67 pct., og den gennemsnitlige bruttoavance udgør 62,66 pct.

Oversigten viser også, at virksomheden gennem alle år har haft jævne og ensartede resultater. Virksomhedens bruttoavance er endda i flere tilfælde højere end de bruttoavancer, Østre Landsret og Vestre Landsret har accepteret som rimelige for lignende virksomheder i samme branche. Landsretterne har fundet bruttoavancer fra ca. 56,5 pct. som rimelige for lignende virksomheder inden for samme branche, jf. SKM2007.951ØLR, SKM2002.92VLR og SKM2002.200ØLR.

SKAT har desuden ved et kontrolbesøg optalt varelageret på pizzabakker, mel og ost i forretningen og sammenholdt dette med varesalget, hvilket ikke gav anledning til bemærkninger fra SKAT. Der var således ikke ubalance mellem varelager og varesalg.

Virksomhedens bruttoavance efter SKATs forhøjelse af omsætningen er meget afvigende i forhold til virksomhedens bruttoavance for andre indkomstår. Derudover fremstår virksomhedens bruttoavance efter SKATs forhøjelse af omsætningen urealistisk høj for en virksomhed i denne branche.

SKAT opfordres derfor til at oplyse, hvorvidt bruttoavancen efter forhøjelse af omsætningen er højere end den gennemsnitlige bruttoavance for lignende virksomheder i lokalområdet.

På baggrund af ovenstående skal virksomhedens omsætning ikke forhøjes, idet kreditsalget via [virksomhed1] er indtægtsført i indkomstårene 2009 – 2011.

Virksomhedens supplerende bemærkninger

SKAT har bemærket, at klageren ikke har oplyst, at han nu eller på et tidligere tidspunkt slår kreditsalget fra [virksomhed1] ind på kasseapparatet. Det må lægges til grund, at en sådan manglende oplysning fra klageren ikke kan medføre, at der skulle være tale om en manglende indtægtsføring af kreditsalget.

Det kan ikke forventes, at klageren oplyser om tidligere bogføringspraksis, når klageren på spørgetidspunktet stadigt og længe, dvs. siden den 15. september 2011, havde anvendt metoden med at aflevere 14-dages afregninger til revisoren, hvorefter denne sørgede for at indtægtsføre salget, hvilket medfører, at klageren ikke har kendskab til den nærmere proces om bogføringen heraf.

SKAT burde specifikt have spurgt klageren om oplysninger vedrørende tidligere bogføringspraksis, og det kan på ingen måde lægges klageren til last, at der ikke er blevet oplyst herom. På baggrund heraf vil det stride mod enhver sund fornuft, såfremt klageren klandres for ikke at have oplyst om tidligere bogføringspraksis.

SKAT har endvidere ladet det komme klageren til skade, at dennes revisor ikke har oplyst, at klageren har foretaget principskifte med hensyn til indtægtsregistreringen. En sådan oplysning fra revisoren forudsætter, at SKAT har spurgt revisoren hertil, hvilket bestrides.

At der er sket principskifte underbygges af klagerens kontokort for 2011. Det fremgår tydeligt heraf, at der inden den 15. september 2011 ikke blev foretaget 14-dages afregning, idet de indtægtsførte beløb inden denne dato ikke oversteg 10.000 kr., dog således at der den 1. januar 2011 og 27. maj 2011 var store indbetalinger. Dette kan dog begrundes med det faktum, at der den 1. januar notorisk er mange mennesker, der bestiller mad, og at den 27. maj 2011 var datoen for karnevallet i [by1], der har over 25.000 deltagere i optoget og 100.000 tilskuere, hvilket medfører et væsentligt øget salg hos de erhvervsdrivende inden for denne branche.

SKATs afgørelse er baseret på et ufuldstændigt grundlag, idet deres afgørelse alene baserer sig på manglende kasseafstemninger, hvilket på ingen måde er tilstrækkeligt til at lave en skønsmæssig forhøjelse af omsætningen.

SKAT har således undladt at undersøge, hvorvidt klagerens privatforbrug har været væsentligt ændret i perioden, herunder om der har været et mindre eller højere privatforbrug. Klageren bor sammen med sin familie til leje i en lejlighed.

Endvidere har SKAT ikke konstateret, at der har været usædvanlige transaktioner eller mangel på transaktioner fra klagerens konti, der kan begrunde, at visse indtægter ikke skulle være indtægtsført. SKAT har heller ikke tilsidesat virksomhedens regnskabsgrundlag.

Det må undre, at SKAT ikke har kendskab til bruttoavancer inden for branchen, når der henses til, at der i klagerens første skrivelse til Landsskatteretten er anført 3 afgørelser, der udtaler sig om avancen på pizzeriaer.

SKATs forhøjelse i nærværende sag har medført en bruttoavance på 68,7 pct. i den pågældende periode samtidig med, at der ikke er fratrukket noget svind. SKAT har ellers anerkendt, at der i pizzabranchen er svind på ca. 4 pct. ved mel og 3 pct. ved andre varegrupper, hvilket er lavt sat i forhold til, at der i SKM2005.368.HR blev accepteret et svind på 5 pct. og i SKM2006.484.ØLR et svind på 7,7 pct.

Det må lægges til grund, at der også hos klageren har været et spild, og dette medfører således, at bruttoavancen korrigeret for spild kommer over 70 pct., hvilket må anses for at være urealistisk i forhold til virksomhedens bruttoavance for andre indkomstår og andre virksomheder inden for samme branche.

Det må herefter konkluderes, at SKATs skøn bygger på et ufuldstændigt og uoplyst grundlag samt at skønnet er urealistisk højt henset til, at SKAT tidligere har accepteret en bruttoavance på 56,5 pct., og at SKAT ikke har fremlagt bevis for, at en bruttoavance på over 70 pct. efter korrektion for værdispild er sædvanligt inden for den pågældende branche.

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtige skal ifølge skattekontrollovens § 1 selvangive deres indkomst til SKAT. Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009) samt senere årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Det skattemæssige årsregnskab samt de oplysninger, som indgår i grundlaget for det skattemæssige årsregnskab, skal kunne udledes af bogføringen eller af specifikationer i tilknytning hertil.

Bogføringen skal tilrettelægges således, at alle registreringer kan følges til de skattemæssige opgørelser. De skattemæssige opgørelser skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Det fremgår af mindstekravsbekendtgørelsens § 8.

Enhver registrering skal dokumenteres ved bilag. Er der udstedt eksternt bilag, skal dette så vidt muligt benyttes. Bilag skal oplyse, hvad der er nødvendigt for at identificere kontrolsporet, herunder tydeligt angive transaktionsdato og beløb. Det fremgår af bogføringslovens § 9, stk. 1.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Der er konstateret negative kassebeholdninger i virksomheden, som derfor ikke kan have foretaget effektive, daglige kasseafstemninger. Det er desuden ikke muligt at foretage afstemning af virksomhedens omsætning. Da kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, kan virksomhedens regnskabsmateriale ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at tilsidesætte regnskabet og fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Skønsmæssige ansættelser skal normalt være underbygget af privatforbrugsberegninger eller andre konkrete opgørelser. SKAT har på baggrund af oplysninger fra [virksomhed1] undersøgt, hvorvidt indtægter fra salg via [virksomhed1] indgår i den selvangivne omsætning. Det har ikke været muligt at konstatere, at dette salg indgår i omsætningen, og omsætningen kan dermed ikke opløses i de registreringer, hvoraf den er sammensat.

Klageren har ikke dokumenteret, at omsætningen via [virksomhed1] er indtægtsført, og det er derfor med rette, at SKAT har forhøjet omsætningen med den del af salget, der er foretaget via [virksomhed1]. Det kan ikke føre til et andet resultat, at virksomhedens bruttoavance udgør henholdsvis 69 pct., 73 pct. og 64 pct. efter ændringerne, idet der blandt andet kan henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM2001.439.ØLR, hvor det er lagt til grund, at gennemsnitsavancen i pizzeriaer sædvanligvis ligger på 60-70 pct.

SKATs skøn kan på den baggrund ikke anses at være foretaget på et fejlagtigt grundlag eller være åbenbart urimeligt.

Landsskatteretten stadfæster derfor afgørelsen.