Kendelse af 08-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2015

Klagepunkt

SKATs afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2009

Fradrag for tab på finansiel kontrakt

0 kr.

-99.743 kr.

0 kr.

Indkomståret 2010

Fradrag for tab på finansiel kontrakt

0 kr.

-408.315 kr.

0 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har siden 2001 drevet virksomhed med avl af malkekvæg.

Ifølge virksomhedens skatteregnskaber var de erhvervsmæssige aktiver i indkomståret 2009 på 21.330.116 kr. og i indkomståret 2010 på 21.266.380 kr. Den erhvervsmæssige gæld andragede i indkomståret 2009 24.815.402 kr. og i indkomståret 2010 23.886.389 kr.

Klageren har i indkomståret 2009 selvangivet anden kapitalindkomst i virksomhed med -294.701 kr. Det fremgår af klagerens skatteregnskab for indkomståret 2009, at beløbet er fremkommet således:

Swap

-70.825 kr.

Urealiseret gevinst/tab renteswap

-209.411 kr.

Kurstab udlandslån, realkredit, var. rente

-14.465 kr.

Anden kapitalindkomst

-294.701 kr.

For indkomståret 2010 har klageren selvangivet anden kapitalindkomst i virksomhed med -656.867 kr. Det fremgår af skatteregnskabet for indkomståret 2010, at beløbet er fremkommet således:

Swap

-373.467 kr.

Urealiseret gevinst/tab renteswap

-238.740 kr.

Kurstab udlandslån, realkredit, var. rente

-44.660 kr.

Anden kapitalindkomst

-656.867 kr.

For tidligere indkomstår 2002-2008 har klageren selvangivet følgende vedrørende anden kapitalindkomst i virksomhed (selvangivelsens felt 213):

Indkomstårene 2002-2004

0 kr.

Indkomståret 2005

10.434 kr.

Indkomståret 2006

-1.501 kr.

Indkomståret 2007

-12.038 kr.

Indkomståret 2008

-756.296 kr.

Nettotab

-759.401 kr.

Det fremgår af de foreliggende oplysninger, at klageren i indkomståret 2007 har indgået følgende renteswapaftale:

Type

Aftalenr.

Start

Slut

Hovedstol i valuta

Renteswap

[...1]

28/12-2007

29/12-2017

8.000.000 DKK

Aftalen er overtaget af [finans1] fra [finans2] (tidligere aftalenummer [...]). Aftalen er overtaget på uændrede betingelser. Startdato efter overtagelsen er den 30. december 2008.

Ifølge aftalen betaler klageren en fast rente i DKK til [finans1], og [finans1] betaler en variabel rente i DKK til klageren. Renterne beregnes på basis af hovedstolen på 8 mio. kr.

Klageren har i indkomståret 2009 indgået følgende swapaftaler:

Type

Aftalenr.

Start

Slut

Hovedstol i valuta

Renteswap

[...2]

7/7-2009

29/6-2012

725.000 EURO

Renteswap

[...3]

7/7-2009

30/6-2014

240.000 EURO

Disse to aftaler svarer til en værdi i DKK på i alt ca. 7,2 mio. kr.

Ifølge aftalerne betaler klageren en fast rente i EURO til [finans1], og [finans1] betaler en variabel rente i EURO til klageren.

Den erhvervsmæssige prioritetsgæld og bankgæld udgør ifølge regnskaberne for 2009 og 2010 følgende:

Indkomståret 2009

Prioritetsgæld

[finans3] 02A 2022 5 % (fast rente)

764.926 kr.

[finans3] variabel rente - oprindelig hovedstol 179.100 EUR

1.332.773 kr.

[finans3] variabelrente - oprindelig hovedstol 248.900 EUR

1.852.189 kr.

[finans3] tilpasning - oprindelig hovedstol 410.000 EUR

2.104.005 kr.

[finans3] tilpasning - oprindelig hovedstol 336.300 EUR

2.351.081 kr.

[finans3] tilpasning - oprindelig hovedstol 187.600 EUR

1.303.079 kr.

[finans3] variabel rente - oprindelig hovedstol 757.200 EUR

5.342.413 kr.

Regulering til kontant

37.716 kr.

Prioritetsgæld i alt

15.088.182 kr.

Bankgæld

[finans1] [...] variabel rente - lån i EUR

5.491.827 kr.

Kassekredit

1.911.822 kr.

Bankgæld i alt

7.403.649 kr.

Indkomståret 2010

Prioritetsgæld

[finans3] 02A 2022 5 % (fast rente)

719.268 kr.

[finans3] variabel rente - oprindelig hovedstol 179.100 EUR

1.335.083 kr.

[finans3] variabel rente - oprindelig hovedstol 248.900 EUR

1.855.400 kr.

[finans3] tilpasning - oprindelig hovedstol 336.300 EUR

2.355.156 kr.

[finans3] variabel rente - oprindelig hovedstol 757.200 EUR

5.175.785 kr.

[finans3] - oprindelig hovedstol 466.000 EUR

3.473.750 kr.

Regulering til kontant

195.465 kr.

Prioritetsgæld i alt

14.718.977 kr.

Bankgæld

[finans1] [...] variabel rente - lån i EUR

5.501.347 kr.

Kassekredit

2.950.363 kr.

Bankgæld i alt

8.451.710 kr.

Klagerens tidligere revisor har overfor SKAT oplyst, at renteswappen på 8 mio. kr. er indgået til

afdækning af renterisikoen for lån optaget i DKK.

Revisoren har overfor SKAT oplyst gæld i DKK pr. 31. december 2010 til ca. 9,17 mio. kr., der er opgjort således:

[finans3] 02A, 2022 5 %

719.268

[finans1] [...]

5.501.347

Kassekredit

2.950.363

I alt

9.170.978

SKAT har gennem oplysninger fra klagerens bank konstateret, at gælden til [finans1] på 5.501.347 kr. ikke er i DKK men i EURO

Klagerens tidligere revisor har endvidere overfor SKAT oplyst, at de 2 renteswap på i alt 965.000 EURO er indgået til delvis afdækning af renterisikoen på EURO-finansieringen.

SKATs afgørelse

SKAT har anset de to renteswapaftaler med hovedstol på henholdsvis 725.000 EURO og 240.000 EURO for at være erhvervsmæssige, idet gælden som renteswappen skal afdække er i EURO og overstiger hovedstolen på swapaftalerne.

For så vidt angår renteswapaftalen med hovedstol på 8.000.000 DKK har SKAT fundet, at indgåelsen af swapaftalen ikke kan anses for at have erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden.

SKAT har henvist til, at det af renteswapaftalen fremgår, at klageren modtager en variabel rente i DKK, hvilket i henhold til TSS-cirkulære 2000-32 betyder, at lånet som swapaftalen skal afdække, både skal være i DKK og variabel forrentet.

I henhold til regnskaberne for 2009 og 2010 er der 2 bagvedliggende lån i DKK.

Indkomståret 2009

[finans3] 02A, 2022 5 %

764.926 kr.

Kassekredit

1.911.822 kr.

I alt

2.676.748 kr.

Indkomståret 2010

[finans3] 02A, 2022 5 %

719.268 kr.

Kassekredit

2.950.363 kr.

I alt

3.669.631 kr.

SKAT har via banken fået oplyst, at lånet i [finans3] er fast forrentet. SKAT har ikke oplysninger om, hvorvidt lånet på kassekreditten har fast eller variabel rente.

Danske kroner kan ikke sidestilles med EURO, idet EURO i relation til kursgevinstlovens bestemmelser er en fremmed valuta. Klagerens lån i EURO kan derfor ikke medtages i vurderingen af, hvorvidt hovedstolen på renteswappen kan indeholdes i virksomhedens gæld.

Renteswappens hovedstol på 8.000.000 DKK overstiger således væsentligt gældens hovedstol i DKK, hvorved renteswappen i relation til kursgevinstlovens § 32, ikke kan anses at være erhvervsmæssig.

Nettoresultatet af renteswappen for 2009 og for 2010 er således omfattet af tabsfradragsbegrænsningsreglerne efter kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3, hvilket medfører, at tabet ikke kan fratrækkes i virksomheden men skal fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs gevinster.

SKAT har opgjort nettoresultatet således:

Indkomståret 2009

Markedsværdi 1/1 2009

669.798 kr.

Markedsværdi 31/12 2009

-797.119 kr.

Urealiseret kurstab

-127.321 kr.

Løbende ydelser

Modtaget rente fra banken

432.322 kr.

Betalt rente til banken

-404.744 kr.

Nettogevinst

+27.578 kr.

Nettotab i alt

-99.743 kr.

Indkomståret 2010

Markedsværdi 1/1 2010

797.119 kr.

Markedsværdi 31/12 2010

-950.340 kr.

Urealiseret kurstab

-153.221 kr.

Løbende ydelser

Modtaget rente fra banken

149.650 kr.

Betalt rente til banken

-404.744 kr.

Nettogevinst

-255.094 kr.

Nettotab i alt

-408.315 kr.

Kursgevinstlovens § 32 omhandler tab på finansielle kontrakter. I stk. 2 fremgår det, at et nettotab kan fradrages, hvis tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter.

Klageren har i årene 2005-2008 selvangivet resultater på finansielle kontakter, som samlet giver et nettotab på 759.401 kr. Der er således ingen nettogevinst for tidligere år at modregne i, hvorfor tabene på henholdsvis 99.743 kr. og 408.315 kr. ikke kan fratrækkes i indkomstårene 2009 og 2010.

Det samlede tab på 508.058 kr. kan fremføres til modregning i efterfølgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 3.

SKAT har henvist til Juridisk Vejledning afsnit C.B.1.8.4.2, hvorefter det fremgår, at lånets valuta skal være den samme som den valuta, der indgår i kontrakten.

Ifølge Juridisk Vejledning taler det imod at kontrakten er erhvervsmæssig, hvis den valuta det bagvedliggende lån er udstedt i ikke indgår i kontrakten. Ligesom det taler imod at kontrakten er erhvervsmæssig, hvis kontrakten beløbs- og tidsmæssigt ikke svarer til restgælden på det erhvervsmæssige lån.

Det kan konstateres, at den omhandlende renteswap er i DKK, mens der er erhvervsmæssige lån i såvel EURO som DKK. Den indgåede swapaftale på 8 millioner DKK overstiger således væsentligt restgælden på lån i DKK, hvilket også var tilfældet ved aftalens indgåelse i 2007 og 2008.

SKAT er af den opfattelse, at det at sidestille DKK med EURO på grund af fastkursaftalen falder uden for rammerne af den gældende praksis. EURO i relation til kursgevinstlovens bestemmelser anses som en fremmed valuta. Derfor er det SKATs opfattelse, at swapaftalens hovedstol i danske kroner ikke kan afdække EURO-lån, som følge af forskellige valutaer.

Efter praksis på området lægges ved vurderingen af om en swapaftale har den nødvendige erhvervsmæssige tilknytning vægt på, at der er sammenhæng mellem swapaftalens valuta og de bagvedliggende låns valuta.

SKAT har bl.a. henvist til SKM2007.573.SR, SKM2009.357.SR og SKM2011.20.SR. SKAT har endvidere henvist til en udleveret anonymiseret afgørelse af 10. maj 2012 fra skatteankenævnet, der efterfølgende blev stadfæstet i Landsskatteretten, jf. SKM2014.211.LSR.

Virksomhedsordningen

Da den omhandlede renteswap ikke anses at have den fornødne tilknytning til virksomhedens gæld, er det SKATs opfattelse, at der er tale om et ikke-erhvervsmæssigt aktiv, der ikke kan indgå i virksomhedsordningen efter virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2 samt praksis herom, jf. bl.a. SKM2010.110.SR og SKM2011.158.LSR.

Ændringen for så vidt angår den omhandlende renteswap har således indflydelse på klagerens dispositioner i virksomhedsskatteordningen, hvorved SKAT har ændret klagerens kapitalafkastgrundlag, indskudskonto samt rentekorrektion. Der er ikke uenighed mellem klagerens repræsentant og SKAT om den talmæssige opgørelse heraf, såfremt SKATs afgørelse følges.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at renteswap-aftalen med aftale nr. [...1] anses for at have erhvervsmæssig tilknytning, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1, sidste del af 2. punktum.

Der er endvidere nedlagt påstand om, at aftalen ikke er omfattet af kildeartsbegrænsningsreglerne (tabsbegrænsningsreglerne) i kursgevinstlovens § 32, stk. 2-4, således at tabene på aftalen er direkte fradragsberettigede i indkomsten.

Aftalens skattemæssige konsekvenser skal således indgå i virksomhedsordningen.

Repræsentanten har anført, at de 3 swapaftaler, som klageren har indgået, samlet har et omfang på ca. 15 mio. DKK. I de 3 swapaftaler betaler klageren en fast rente, og han modtager en variabel rente. Den modtagne rente svarer økonomisk til den variable rente på den faktiske gæld i virksomheden.

Ved swapaftalerne byttes derfor reelt en variabel rente ud med en fast rente dvs., at man økonomisk har flyttet renten på ca. 15 mio. kr. af den samlede gæld fra en økonomi basseret på en variable rente til en økonomi basseret på en fast rente.

SKAT har anset, at de 2 swapaftaler fra 2009, hvor der byttes en variabel EURO rente med en fast rente i EURO, har en erhvervsmæssig tilknytning, medens swapaftalen fra 2007 på 8 mio. kr., hvor der byttes en variabel DKK rente med en fast rente i DKK, ikke anses for at have erhvervsmæssig tilknytning.

SKAT anerkender, at der er erhvervsmæssige lån, der modsvarer kontrakten på de 8 mio. kr. Der er imidlertid kun lån i DKK på 2,7 - 3,7 mio. kr. medens swapaftalen i DKK er på 8 mio. kr.

Da de erhvervsmæssige lån i DKK er betydeligt mindre end kontrakten, har SKAT således anset kontrakten for ikke at være erhvervsmæssig.

Repræsentanten har henvist til SKM2003.309.VLR, hvor en fremtidig dansk svineproduktion blev prissikret via en svinefutures i [Holland]. I kontrakten skulle man ved udløbet af kontrakten i princippet købe en mængde svinekøb på markedet i [Holland]. Dette køb skulle ske til dagspris. Samtidigt kunne man sælge en tilsvarende mængde til den aftalte pris. Landmanden ville derfor på selve kontrakten netto modtage en betaling (eller skulle betale) forskellen mellem dagsprisen og prisen ifølge kontrakten vedrørende den aftalte mængde svinekød. Betalingen af denne forskel skulle ske i Gylden. Hvis dagsprisen steg i forhold til kontraktsprisen ville landmanden tabe på selve kontrakten, men ville til gengæld tjene et tilsvarende beløb ved det faktiske salg af svinekød i Danmark, idet man forventede, at den danske pris ville følge parallelt med prisen på børsen i [Holland].

Landsretten afgjorde, at denne kontrakt kunne anses for at være erhvervsmæssig. Man begrundede dette bl.a. med:

“... det var et muligt - om end ikke fuldstændigt velegnet - instrument til prissikring af en dansk svineproduktion.”

I forhold til den danske notering ville der på kontrakten både kunne være forskelle i markedsudviklingen for svinekød i Holland og i Danmark og evt. ændringer i valutaen. Hvis der skete ændringer i valutaen i Holland (dengang Gylden) i forhold til DKK ville disse ændringer kun i begrænset omfang påvirke resultatet af kontrakten. Dette skyldes at både købet og salget på kontrakten begge blev opgjort i samme valuta nemlig i Gylden. Det var kun vedrørende dette nettoresultat i Gylden, at valutakursændringerne mellem DKK og gylden ville få betydning for det samlede resultat af kontrakten.

Landsretten mente, at den markedsmæssige ændring i svinekødspriserne nogenlunde fulgtes ad i Holland og i Danmark og derfor kunne kontrakten anses for at have tilstrækkelig sammenhæng med forholdende i virksomheden til, at kontrakten kunne anses for at have erhvervsmæssig tilknytning.

Selvom en kontrakt derfor ikke fuldstændigt modsvares af forholdende i virksomheden herunder gælden i virksomheden, kan kontrakten alligevel anses for at have erhvervsmæssig tilknytning. Det afgørende er ikke så meget forskellen i niveauet mellem dansk notering og markedet i Holland, men derimod om de 2 niveauer følges parallelt ad i den pågældende periode.

Repræsentanten har anført, at man således ikke kan kræve nøjagtig sammenhæng mellem kontrakten og forholdende i virksomheden, men man må mere konkret se på, om kontrakten i rimeligt omfang kan anses for at flytte en økonomisk forpligtigelse eller en økonomisk ret i virksomheden fra en situation (f.eks. aftalt dansk svinenotering eller fra renten på et variabelt forrentet lån) til en anden situation (f.eks. til fremtidig dansk svinenotering eller til renten på et fast forrentet lån).

I kontrakterne i de afgørelser, som SKAT har henvist til, er der heller ikke fuldstændig sammenhæng mellem det, der betales på de erhvervsmæssige lån, og det man modtager på swapaftalen. Det afgørende er en økonomisk sammenhæng, således at betalingen på lånene følger parallelt med det, man modtager på kontrakten.

SKAT har henvist til, at EURO i relation til kursgevinstloven anses for en fremmed valuta. Hertil har repræsentanten bemærket, at det alene er i kursgevinstlovens § 23, at lån i fremmed valuta behandles forskelligt fra lån i dansk valuta. I relation til § 23 behandles i øvrigt alle lån i fremmed valuta ens, hvorimod man ved vurdering af swapaftalerne ikke behandler alle lån i fremmed valuta ens.

Der ses ikke at være nogen forbindelse mellem denne bestemmelse i § 23 og reglerne i § 32, stk. 1, om kriterierne for om en finansiel kontrakt har tilknytning til en erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen i § 23 kan derfor ikke anses for at have betydning for fortolkningen af § 32. Man kan derfor ikke i selve kursgevinstloven udlede et krav om, at en erhvervsmæssig finansiel kontrakt efter § 32, stk. 1, skal have valutamæssig sammenhæng med forholdende i virksomheden.

Man har i kursgevinstloven alene kravet om, at kontrakten skal have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Fastkursaftalen mellem DKK og EURO bevirker i øvrigt, at disse 2 valutaer følges meget nøje ad. Også renterne på lån i DKK og i EURO følges meget nøje ad.

I SKATs afgørelse henvises til, at det normalt er en betingelse for erhvervsmæssig tilknytning, at der skal være sammenhæng mellem den valuta som lånet er i, og den valuta der indgår i swapaftalen. I afgørelsen henvises kun til tidligere afgørelser vedr. swapaftaler og terminskontrakter, som indeholder bytte af valuta. De afgørelser, der henvises til, omfatter derfor et valutabytte ofte kombineret med et rentebytte. Rentebyttet er normalt til et andet lands renteniveau på korte variabelt forrentede lån.

Repræsentanten er i princippet enig i, at det ifølge praksis normalt er en betingelse for erhvervsmæssig tilknytning, at der i en aftale, hvori der indgår et valutabytte, skal være en valutamæssig sammenhæng mellem den valuta, som det faktiske erhvervsmæssige lån er optaget i og den valuta, man modtager i swapaftalen eller i terminskontrakten.

På grund af fastkursaftalen mellem DKK og EURO kan det dog diskuteres om en swapaftale med valutabytte mellem EURO og CHE ikke kan anses for at være erhvervsmæssig selvom det erhvervsmæssige lån er i DKK.

Men dette krav om en valutamæssig sammenhæng kan dog kun gælde, når der i selve swapaftalen indgår et bytte af valuta f.eks. bytte mellem DKK og CHE. Dette er ikke tilfældet her.

I selve swapaftalen indgår ikke bytte af valuta. Begge “ben” i swapaftalen, dvs. både det man modtager og det man betaler, er i DKK.

Uanset hvordan kursen på DKK og EURO bevæger sig i forhold til hinanden, vil dette ikke medføre en regulering af hovedstolene ved indfrielsen (udløbet) af swapaftalen.

På dette punkt ligner det forholdende i svinekontrakten i SKM2003.309.VLR hvor der ej heller indgik bytte af valutaer.

Der er således ikke tale om en valutaswapaftale, men alene om en renteswapaftale, dvs. en aftale, hvor man bytter renter inden for samme valuta. I aftalen byttes en variabel rente med en fast rente i en 10 årig periode (2007-2017).

En renteswapaftale, hvor der modtages en variabel rente og betales en fast rente, må anses for at have erhvervsmæssig tilknytning til virksomheden, når der i virksomheden er variabelt forrentede erhvervsmæssige lån af mindst samme omfang og med mindst samme løbetid, som der er i swapaftalen.

Dette er tilfældet her, hvor man i alle de 3 swapaftaler modtager en variabel rente, og aftalernes pålydende samtidigt har et omfang, der klart er mindre end den variabelt forrentede gæld i virksomheden. Dermed er der en klar sammenhæng på rentesiden mellem swapaftalerne og forholdende i virksomheden. I stedet for at betale den faktiske variable rente på lånene betales reelt nu en fast rente i swapaftalen.

Man har økonomisk byttet en variabel rente med en fastrente i den periode, som swapaftalerne vedrører. Det fremgår i øvrigt direkte af Juridisk Vejledning, at aftaler vedrørende bytte mellem fast rente og variabel rente er omfattet af den erhvervsmæssige tilknytning.

Repræsentanten har henvist til, at det af praksis fremgår, jf. bl.a. Juridisk Vejledning afsnit C.B.1.8.4.2., at en swapaftale ikke nødvendigvis skal afdække den samlede risiko (de samlede økonomiske forhold) på et lån.

På samme måde som en swapaftale med erhvervsmæssig tilknytning kan have:

• en kortere løbetid end selve lånet,

• et mindre pålydende end restgælden på lånene

så behøver en swapaftale, der bygger på et lån i EURO, ikke nødvendigvis også at skulle afdække risikoen (de økonomiske konsekvenser) for kursbevægelser mellem EURO i forhold til DKK.

En swapaftale som kun omfatter en del af forholdene vedrørende det faktiske lån, vil derfor også kunne anses for at være erhvervsmæssigt.

Der er i øvrigt en meget nær sammenhæng mellem udviklingen af den variable rente og den faste rente i EURO og i DKK. Dette skyldes bl.a. fastkursaftalen mellem EURO og DKK. Derfor vil en renteswapaftale i DKK næsten fuldstændigt svare til en tilsvarende renteswapaftale i EURO.

Man må klart kunne forvente at en variabel renten på DKK og på EURO udvikler sig parallelt.

Når det dertil tages i betragtning, som også anført i Juridisk Vejledning, at der ikke kræves en fuldstændig sammenhæng mellem det man modtager i swapaftale, og det man betaler på den erhvervsmæssige side i virksomheden, er det repræsentantens opfattelse, at nærværende swapaftale klart har en så stor økonomisk sammenhæng med virksomhedens rentebetaling på EURO lånene, at der ved swapaftalen reelt er sket en økonomisk omlægning af disse lån fra variabel rente til fast rente i den pågældende periode. Aftalen opfylder således de normale betingelser for at have erhvervsmæssig tilknytning.

Repræsentanten har henvist til SKM2014.211.LSR, hvori Landsskatteretten bl.a. fandt, at formålet med swappen var, at generere en løbende indtægt ved udnyttelsen af renteforskellen mellem DKK og CHE.

Repræsentanten har hertil anført, at dette altid vil være et formål med indgåelsen af kontrakter, hvor man flytter fra én økonomi til en anden økonomi. Alternativet til en swapaftale er at flytte selve lånet. Det er vurderet, at det omkostningsmæssigt m.m. er billigere, at flytte lånets økonomiske konsekvenser ved en swapaftale end ved en faktisk flytning at lånet.

Hvis det var gået som forventet dvs. en lav rente i CHE og ingen kursændring mellem DKK og CHF, ja så havde man fået en løbende indtægt på swapaftalen, som dog ville være modsvaret af en tilsvarende større rente betaling på selve lånet, end hvis lånet var ydet i CHE.

At man havde en forventning om løbende at tjene på aftalen burde så meget desto mere tale for, at det var en erhvervsmæssig transaktion dvs., at den havde tilknytning til virksomheden jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 1 sidste del af 2. punktum. At man har en forventning om at tjene på aftalen burde jo ikke disklassificere aftalen i relation til en erhvervsmæssig tilknytning.

Det fremgår bl.a. af SKM2014.211.LSR, at der lægges vægt på, at hovedstolen på kontrakten ikke overstiger den erhvervsmæssige gæld.

Hertil har repræsentanten anført, at i Landsskatterettens afgørelse af 29. juni 2001 accepterede retten en væsentlig større hovedstol på kontrakten end på det erhvervsmæssige forhold. Dette var begrundet med, at kontrakten havde en væsentlig kortere løbetid end det erhvervsmæssige forhold og hvis kontrakten nogenlunde skulle modsvares af de økonomiske forhold vedr. det erhvervsmæssige forhold, skulle kontrakten (swapaftale) geares ca. 2,5 gange. Landsskatteretten godkendte derfor kontrakten - uanset gearingen - som erhvervsmæssig.

Hvis kontrakten har kortere løbetid end det underliggende forhold, kan dette derfor tale for, at man også kan foretage en vis gearing af hovedstolen på kontrakten uden at kontrakten dermed mister sin erhvervsmæssige tilknytning — blot den stadig samlet set modsvares at økonomien i det underliggende forhold.

Selvom hovedstolen overstiger lånet, burde dette dog endvidere alene bevirke, at kontrakten ikke fuldt kan anses for erhvervsmæssig.Der ses ikke at være noget til hinder for, at den enkelte kontrakt kan deles mellem en del, der er erhvervsmæssig og en del, der er omfattet at tabsbegrænsningsreglen i kursgevinstlovens § 32, stk. 2-5.

For så vidt angår ”sikringssynspunktet”, der blev lagt vægt på i SKM2014.211.LSR, har repræsentanten anført, at dette opfyldes i nærværende sag.

Man har optaget kontrakten i dansk valuta som vel må anses for mere “sikker” end fremmed valuta. Man foretager en teknisk omlægning fra variabel rente (kort rente) til lang rente, hvilket set fra et sikringssynspunkt af mange anses for en mere sikker situation. Man får i det mindste sikkerhed for, at det er samme beløb, man skal betale hver termin uanset renteudsvingene på lånet.

Man løber ikke nogen valuta risiko i swapaftalen, idet “begge ben” i aftalen er i DKK. Swapaftalens hovestol (endog sammen med 2 efterfølgende swapaftaler) er klart under den erhvervsmæssige gæld.

Repræsentanten har under henvisning til SKM2014.211.LSR anført, denne afgørelse i høj grad bygger på de bemærkninger og ministersvar, der fremgår af lovforslagene fra 1997 (bl.a. L 194 af 13. marts 1991) og bemærkninger i tidligere lovforslag vedr. fortolkningen af “erhvervsmæssig tilknytning”.

I disse lovbemærkninger og ministersvar henvises til Landsskatterettens praksis. I denne

praksis kan meget vel have indgået Landsskatterettens afgørelse i TfS 1996.539. Denne afgørelse blev offentliggjort nogen tid forud for bemærkningerne mm. til L 194 af 13. marts 1997.

Men denne kendelse blev efterfølgende ændret ved et retsforlig, Dette forlig er vist nok ikke er offentliggjort. Forliget blev fulgt op at TS cirkulære 2000-32 af 21. marts 2000. Samtidigt ændrede man ligningsvejledningen fra 1999 til 2000.

Derfor kan disse lovbemærkninger mm. ikke længere bruges som basis for fortolkning at begrebet “erhvervsmæssig tilknytning” vedr. valutaswapaftaler.

Det nævnte cirkulære fra 2000 omhandler i øvrigt klart valutaterminskontrakter jf. overskriften på cirkulæret. Hermed må forstås kontrakter, der indeholder bytte af valuta.

Dette er dog ikke tilfældet i nærværende sag. I nærværende sag bytter man ifølge kontrakten alene renter og ikke valuta. Det er derfor direkte misvisende at henvise til praksis vedr. de terminskontrakter m.m., hvor man bytter valuta, når man i nærværende sag ikke bytter valuta.

Man skal på basis at praksis derfor alene afgøre, om der er rimelig sammenhæng mellem en kontrakt, der bytter en dansk basseret rente mellem en kort og en lang rente til den forventede renteudvikling mellem en kort og lang EURO rente på det taktiske lån. Hvis disse 2 renter bevæger sig nogenlunde parallelt, har man ved kontrakten ændret økonomien på de eksisterende erhvervsmæssige lån i EURO fra en variabel rente til en fast rente i kontraktens løbetid. Dermed er kontrakten erhvervsmæssig.

Repræsentanten har endvidere henvist til SKM2006.451.SR og SKM2007.411.SR.

Landsskatterettens afgørelse

Det følger af § 29, stk. 1, i kursgevinstloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, at skattepligtige omfattet af lovens § 12 (personer) skal medregne gevinst og tab på terminskontrakter og aftaler om køberetter og salgsretter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For skattepligtige omfattet af lovens § 12 er tab på kontrakter kildeartsbegrænset, således at tab kan fradrages i det omfang tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige nettogevinster på kontrakter, dog ikke et tidligere indkomstår end 2002, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2. Yderligere tab kan fradrages i indkomstårets og de følgende indkomstårs nettogevinster på kontrakter, jf. bestemmelsens stk. 3.

Dette gælder dog ikke tab på kontrakter, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller erhverve aktier, når den skattepligtige er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, eller når der er tale om tab på kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed.

Hvorvidt en finansiel kontrakt kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering af hver enkelt kontrakt.

Det følger af praksis, at der ved vurderingen bl.a. henses til, om den indgåede kontrakt beløbs- og tidsmæssigt svarer til de bagvedliggende erhvervsmæssige lån. Såfremt kontrakten lyder på et større beløb end restgælden på de bagvedliggende lån, eller såfremt der i øvrigt ikke er sammenhæng mellem den finansielle kontrakt og den erhvervsmæssige gæld, taler dette således imod, at kontrakten kan anses for erhvervsmæssig, jf. bl.a. SKM2012.175.LSR og SKM2014.211.LSR. Omvendt hvis kontrakten beløbs- og tidsmæssigt svarer til de bagvedliggende aftaler taler dette således for, at kontrakten er erhvervsmæssig, jf. bl.a. SKM2006.451.SR og SKM2010.841.SR.

Det følger endvidere af praksis, at lånets valuta skal være den samme som den valuta, der indgår i kontrakten. Hvis den valuta, det bagvedliggende lån er udstedt i, ikke indgår i kontrakten, taler dette således imod, at kontrakten kan anses for erhvervsmæssig, jf. bl.a. SKM2007.573.SR og SKM2014.211.LSR.

Det følger af sagen, at klageren i indkomstårene 2007 og 2009 har indgået renteswapaftaler. SKAT har godkendt fradrag for tab på renteswapaftalerne fra 2009, hvormed nærværende sag alene omhandler renteswapaftalen fra 2007.

Ifølge sagens oplysninger har klageren indgået renteswapaftalen i 2007 med henblik på at bytte en variabel rente ud til en fast rente. Den i sagen omhandlende renteswap er i DKK og hovedstolen er på 8 mio. kr. Ifølge swapaftalen betaler klageren en fast rente og modtager en variabel rente.

Klageren har ifølge sagens oplysninger danske lån med variabel rente på henholdsvis 1.911.822 kr. i indkomståret 2009 og 2.950.363 kr. i indkomståret 2010. Det er Landsskatterettens opfattelse, at klagerens gæld i EURO ikke kan indgå ved vurderingen af, om swapaftalens hovedstol overstiger restgælden på det bagvedliggende lån, da euroen i relation til kursgevinstlovens regler er en fremmed valuta, jf. bl.a. SKM2014.211.LSR. At sidestille DKK med EURO som følge af fastkursaftalen falder således uden for rammerne af gældende praksis.

Da hovedstolen på den finansielle kontrakt overstiger de bagvedliggende lån væsentligt, er det Landsskatterettens opfattelse, at kontrakten ikke kan anses for erhvervsmæssig. Det selvangivne tab vedrørende renteswapaftalen fra 2007 er således omfattet af reglerne om kildeartsbegrænsning, jf. kursgevinstlovens § 32, stk. 2 og 3.

Da den i sagen omhandlede renteswap ikke kan anses for at have den fornødne tilknytning til virksomhedens gæld, kan swapaftalen ikke indgå i virksomhedsordningen, jf. virksomhedsskattelovens § 1, stk. 2. Da der ikke er uenighed mellem klagerens repræsentant og SKAT om den talmæssige opgørelse, såfremt SKATs afgørelse følges, har Landsskatteretten ikke ændret herved.

Den påklagede afgørelse stadfæstes således.