Kendelse af 28-09-2017 - indlagt i TaxCons database den 17-11-2017

Faktiske oplysninger

Klageren drev i indkomstårene 2009-2011 enkeltmands indkomståret/indkomstårene xxx virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], med branchekode 451110 ”engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser” (indsæt oplysning om navn og aktivitet på klagerens virksomhed) . Virksomhedens aktiviteter bestod i transport- og leverandørvirksomhed. Virksomheden havde startdato den 27. februar 2008 og ophørte den 31. juli 2014.

Virksomheden har skiftet navn et par gange. Fra den 25. august 2008 til den 16. september 2008 hed virksomheden [virksomhed2] /v [person1] og fra den 19. september 2008 til den 28. august 2013 hed virksomheden [virksomhed3] v/ [person1]. Virksomheden står i dag registreret under navnet [virksomhed4] i Erhvervsstyrelsens systemer. Af både SKAT og klagerens repræsentant bliver virksomheden omtalt under navnet [virksomhed1].

Virksomheden har været registreret uden ansatte i indkomstårene 2009-2011.

Den 17. juli 2012 indkaldte SKAT klagerens regnskabsmateriale og fik i den forbindelse tilsendt virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2009-2011. SKAT indkaldte desuden bl.a. kontoudtog fra klagerens bank.

SKAT konstaterede ved gennemgang af regnskabsmaterialet, at der var fakturaer og indsætninger på klagerens bankkonti for et større beløb, end det, klageren havde medregnet som omsætning i regnskabet. Videre konstaterede SKAT, at klageren havde selvangivet renteudgifter i kapitalindkomsten med 33.266 kr. men samtidig havde fratrukket disse i regnskabet, således at der var foretaget fradrag to gange for samme post.

Klageren har desuden foretaget afskrivninger på biler, men klageren har ikke fremlagt dokumentation for anskaffelsen af bilerne eller anden dokumentation for sine afskrivninger.

Der er foretaget fradrag i regnskabet for forskellige driftsudgifter i form af udgifter til fremmed kørsel samt en række udgifter forbundet med en BMW X5. Udgifterne vedrørende bilen er udgifter til pladsleje og lagerplads samt udgift til betaling af bøde for uberettiget privat kørsel i bilen. Endvidere er der konstateret, at klageren har fradraget udgifter til leasingudgifter vedrørende bilen, forsikring, reparation m.v., vægtafgift og parkeringsbøder.

Klagerens søn blev taget af politiet i en kontrol, hvor det blev konstateret, at klagerens BMW X5 blev anvendt privat, uanset at bilen var indregistreret til udelukkende erhvervsmæssig brug. Som følge heraf blev klageren pålagt at betale registreringsafgift på 243.041 kr. samt en tillægsbøde. På et møde med SKAT har klagerens søn oplyst, at bilen blev anvendt privat, og at klageren havde betalt registreringsafgiften og bøden med penge, der stammede fra venner og familie.

Den 8. november 2012 blev der afholdt møde mellem SKAT og klagerens revisor, ligesom der den 29. november 2012 var møde mellem SKAT, klageren samt hans repræsentant, søn og nevø.

Den 28. januar 2013 udsendte SKAT et forslag til klageren om ændring af hans skatte- og momsansættelse for indkomstårene 2009-2011.

Forslaget indeholdt følgende ændringer:

I forslaget var anført, at såfremt klageren havde bemærkninger til forslaget, skulle han sende disse til SKAT senest den 20. februar 2013. Ligeledes fremgik det, at såfremt klageren ønskede et møde med SKAT, skulle han ringe og aftale et tidspunkt.

Ved e-mail af den 20. februar 2013 anmodede klagerens nye repræsentant om fristforlængelse til den 20. marts 2013 med besvarelse af SKATs forslag. Ved samme lejlighed anmodede repræsentanten om et møde i sagen samt aktindsigt i videst muligt omfang.

Følgende fremgår af SKATs svar af samme dato den 20. februar 2013:

”(...)

Jeg har modtaget din mail med anmodning om udsættelse med indsigelse til den 20 marts 2013, og anmodning om aktindsigt.

Begge anmodninger er imødekommet.

Jeg laver aktindsigten straks, og sender denne til dig.

Du skal være opmærksom på, at jeg har [person1]s regnskabsmateriale her, hvilket jeg ikke kopierer.

Hvis du skal bruge regnskabsmaterialet, kan jeg godt sende dette til dig efterfølgende. Regnskabet skal returneres hertil efterfølgende.

(...)”

Den 20. februar 2013 imødekom SKAT pr. brev klagerens anmodning om aktindsigt, med undtagelse af klagerens regnskabsmateriale.

Den 20. marts 2013 skrev repræsentanten således til SKAT:

”(...)

Jeg er nødsaget til at anmode om yderligere frist til den 9. april for gennemgang og vurdering af sagen grundet sagens størrelse og komplicerethed.

Vi skal samtidige også anmode om et møde med Skat om sagen.

(...)”

SKAT svarede den 25. marts 2013 således:

”(...)

Jeg har modtaget din anmodning om yderligere frist på [person1]s sag.

Din anmodning er mødekommet til den 9. april 2013, ganske som anmodet.

I fald du ønsker møde omkring sagen, skal dette være inden den 9. april 2013.03.25.

(...)”

Den 9. april 2013 skrev repræsentanten således til SKAT:

”(...)

Jeg er nødt til at anmode om forlængelse af fristen til den 16. april 2013 for gennemgang og vurdering af sagen grundet sagens størrelse og kompleksitet.

Vi fastholder anmodningen om møde med Skat om sagen.

(...)”

Følgende fremgår af SKAT besvarelse af den 10. april 2013:

”(...)

Jeg har modtaget din anmodning om udsættelse.

Jeres anmodning kan ikke imødekommes.

Der er givet fristforlængelse over to gange, hvorfor vi ikke kan imødekomme yderlige udsættelse med indsigelsesfristen.

(...)

Uagtet det er, som du skriver, en sag du anser for en størrelse om kompleksitet, der for dit vedkommende kræver en ekstra udsættelse, er der allerede givet udsættelse hen over de to gange.

Vi har ydermere, på din opfordring, givet lejlighed til et møde med os om sagen, hvilket altså ikke er sket.

Anmodningen kan ikke imødekommes, da vi anser der siden den 28. januar 2013, har været en rimelig frist og en rimelig tid til at komme med indsigelser.

Vi foretager en afgørelse på sagen, og sender denne til [person1], med kopi til dig, hvorefter I har klageadgang og almindelig genoptagelsesmuligheder på denne.

(...)”

Samme dag, den 10. april 2013, udsendte SKAT en afgørelse i sagen, hvorved de foreslåede ændringer blev fastholdt.

Den 13. april 2013 sendte repræsentanten en e-mail til SKAT, hvori han igen anmodede om aktindsigt i de dokumenter, som SKAT havde liggende i sagen.

Den 14. april 2013 klagede repræsentanten til skatteankenævnet over SKATs afgørelse af den 10. april 2013.

Den 15. april 2013 besvarede SKAT repræsentantens henvendelse af den 13. april 2013 således:

”Du kan få aktindsigt

Vi har modtaget din mail, af 13. april 2013.

Du har bedt om aktindsigt i de dokumenter, SKAT har om [person1], for den sag der kører om forslag til ændring af hans moms og indkomster for 2009 til 2011.

Vi har tidligere, i brev af 20. februar 2013, sendt dig følgende:

(...)

I mail af samme dato, har vi henvist til at vi har [person1]s regnskabsmateriale, hvilket vi ikke sendte med.

Du får hermed regnskabsmaterialet som anmodet. Der er herefter givet fuld aktindsigt.

Du ønsker møde om sagen. Vi foreslår at dette bliver mandag den 29. april 2013, klokken 10.00, her på [adresse1], [by1].

[person1] kan i sin skattemappe se, at der er dannet tre nye årsopgørelser for de tre indkomstår jeg har behandlet. Jeg annullerer hermed vores afgørelse truffet den 10. april 2013, hvorfor hans årsopgørelser også er annulleret. Det burde allerede nu kunne ses i skattemappen.

Vi har dermed taget udgangspunkt i vores forslag til ændring af skatteansættelsen af 28. januar 2013, og [person1]s oprindelige selvangivelser ligger altså til grund for hans skatteansættelser igen.

(...)”

Den 13. maj 2013 sendte SKAT en ny afgørelse til klageren, hvoraf følgende fremgår:

”Afgørelse: Vi har ændret din moms og skat

SKAT har i brev af 15. april 2013 haft annulleret vores afgørelse, sendt til dig den 10. april 2013.

Din advokat har den 14. april 2013 klaget over vores afgørelse, hvorfor SKAT jævnfør skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2, ikke har retskraft til at kunne annullere vores afgørelse.

Sagen verserer ved Landsskatteretten, med den klage din advokat har lavet på dine vegne.

Din skatteansættelse, se nedenfor her, afgjort i vores brev af 10. april 2013, står derfor stadig ved kraft, hvorfor du kan forvente at få nye årsopgørelser herom:

(...)”

Som følge heraf sendte klagerens repræsentant den 13. august 2013 endnu en klage til Skatteankestyrelsen over SKATs afgørelse af 13. maj 2013 for indkomstårene 2009-2011.

SKAT har over for Skatteankestyrelsen oplyst, at annulleringen den 15. april 2013 af SKATs afgørelse af 10. april 2013 skete for at give klagerens repræsentant endnu en fristudsættelse til at komme med indsigelse til SKATs forslag til afgørelse, give aktindsigt samt aftale en mødedato, som ønsket af klagerens repræsentant.

SKATs afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 med 837.983 kr. som overskud af virksomhed og 243.041 kr. som anden personlig indkomst, for indkomståret 2010 med 969.432 kr. som overskud af virksomhed og for indkomståret 2011 med 270.314 kr. som overskud af virksomhed.

Indkomståret 2009

For indkomståret 2009 er virksomhedens overskud beregnet ud fra følgende:

SKAT har som begrundelse for skatteansættelsen anført følgende:

Omsætning

Der er ved gennemgangen af klagerens regnskabsbilag fundet og konstateret fakturaer for i alt 1.608.881 kr., og 1.287.105 kr. efter momsen er fratrukket.

Klageren har i regnskabet oplyst, at omsætningen er 1.150.082 kr. Klagerens kontoudtog viser indsætninger på i alt 1.337.179 kr., hvilket udgør 1.069.743 kr. efter moms. Forskellen her kunne være periodisk.

Klageren har ikke kunnet eller ville redegøre nærmere omkring de fakturaer, der er fundet i regnskabet på i alt 1.608.881 kr. SKAT skønner, at der er tale om indkomster i virksomheden, der ikke er oplyst før, hvorfor SKAT har forhøjet overskud af virksomhed med differencen til det selvangivne på 137.023 kr.

Renteudgifter
Klageren har selvangivet renteudgifter i kapitalindkomsten med 33.266 kr. og samtidig fratrukket disse i regnskabet under konto [...00], hvorefter der er foretaget fradrag for disse to gange.

SKAT har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 33.266 kr., da renterne allerede er fratrukket retmæssigt under kapitalindkomsten.

Afskrivninger
Klageren har i regnskabet fratrukket afskrivninger med 45.000 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller på anden måde sandsynliggjort sine afskrivninger, og SKAT kan derfor ikke godkende fradrag herfor. SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 45.000 kr., da det ikke har været muligt at se, hvorledes disse skulle have en direkte og umiddelbar forbindelse til virksomhedens indkomster.

Fremmed kørsel

Klageren har i sit regnskab fratrukket 590.694 kr. til fremmed kørsel samt fratrukket indgående moms med 25 % heraf, 147.674 kr.

I det materiale SKAT har modtaget, er der fundet bilag for 231.388 kr., bilagene 35, 68, 81, 93, 105 og 138. Der mangler således bilag for 359.307 kr.

SKAT har indkaldt redegørelse for udgifterne, blandt andet fordi det ikke har været muligt at følge betalingerne til banken, som det er oplyst, at der er sket betaling via. Der er ikke reageret på SKATs anmodning, såvel som klageren ikke redegjorde yderligere under møde med SKAT den 29. november 2012.

Da klageren ikke har kunnet redegøre for den umiddelbare og direkte forbindelse mellem udgifterne til fremmed kørsel og de indtægter, klageren har haft, såvel som betalingsstrømmen ikke har kunnet følges, har SKAT forhøjet overskud af virksomhed med 590.694 kr. og nægtet klageren fradrag i den indgående afgift med 147.674 kr.

Pladsleje
I klagerens regnskab er der fratrukket udgifter til pladsleje med 32.000 kr. og momsen heraf med 25 %, 8.000 kr.

Udgiften er til klagerens BMW X5 i forbindelse med politiets konfiskering af denne, da klagerens søn blev taget i at køre privat i den, hvor den var ulovligt indregistreret til erhvervsmæssig kørsel.
Der er tale om udelukkende private udgifter, hvorfor der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37. SKAT har derfor forhøjet klagerens indkomst med 32.000 kr. og nægtet klageren fradrag i den indgående moms med 8.000 kr.

Afgift og bøde - BMW X5
Klagerens søn blev i 2009 taget af politiet i en kontrol, hvor det blev konstateret, at klagerens BMW X5 blev anvendt privat, men hvor klageren uretmæssigt havde indregistreret bilen til udelukkende erhvervsmæssig brug. Klageren og hans søn blev derfor dømt til at betale registreringsafgiften og en tillægsbøde.

Beløbene udgør 243.041 kr. i afgift, som er betalt i 2009, og en tillægsbøde på 120.000 kr., der er betalt over klagerens konto i 2010.

Der er ikke indsendt dokumentation for, hvor betalingen af afgiften på de 243.041 kr. den 25. august 2009 stammer fra, eller på anden måde sandsynliggjort, at pengene stammer fra allerede beskattede indtægter eller lån, og SKAT har derfor forhøjet klagerens personlige indkomst med 243.041 kr.

Indkomståret 2010
For indkomståret 2010 er virksomhedens overskud beregnet ud fra følgende:

SKAT har som begrundelse for skatteansættelsen anført følgende:

Omsætning/bank
Klageren har selvangivet en omsætning på 853.825 kr. og en udgående moms på 213.455 kr.

SKAT har ved gennemgang af klagerens kontoudtog kunnet konstatere, at der er indsat 1.848.841 kr.

Eftersom pengene er sat ind på klagerens konto, og eftersom klageren ikke har kunnet eller ville redegøre nærmere omkring indsætningerne, har SKAT anset indsætningerne for at være omsætning og har forhøjet klagerens indkomst med differencen til det selvangivne, 625.247 kr.

Fremmed kørsel
Klageren har i sit regnskab fratrukket 223.972 kr. til fremmed kørsel samt fratrukket indgående moms med 25 % heraf, 55.993 kr.

I det materiale, SKAT har modtaget, har de ikke kunnet finde bilagene.

Klageren har ikke kunnet redegøre for den umiddelbare og direkte forbindelse mellem udgifterne til fremmed kørsel og de indtægter, klageren har haft, såvel som det ikke har været muligt at konstatere betalingsstrømmen, hvorfor SKAT har forhøjet overskud af virksomhed med 223.972 kr. og nægtet fradrag i den indgående afgift med 55.993 kr.

Pladsleje og lagerplads
I klagerens regnskab er der fratrukket udgifter til pladsleje og lagerplads med 64.569 kr. og momsen heraf med 25 %.

Udgiften er til klagerens BMW X5 i forbindelse med politiets konfiskering af denne, efter at klagerens søn blev taget i at køre privat i den, hvor den var ulovligt indregistreret til erhvervsmæssig kørsel.

Udgiften til lagerplads har SKAT ikke kunnet finde bilag på.

Der er tale om udelukkende private udgifter, ligesom det ikke er dokumenteret, hvorfra udgiften stammer, og SKAT godkender derfor ikke fradrag. Indkomsten forhøjes med 64.569 kr., og der nægtes fradrag i den indgående moms med 16.149 kr.

Leasingudgifter, [finans1]
Klageren har i sit regnskab fratrukket 47.934 kr. i udgifter til [finans1] leasing. Der er fratrukket 25 % i
moms heraf, 11.984 kr.

Disse leasingudgifter er til den private BMW X5.

Der er tale om udelukkende private udgifter, hvorfor der nægtes fradrag efter statsskattelovens §
6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37.

Parkering
Der er fratrukket udgifter til parkering med 2.400 kr. Alle fire bilag er parkeringsbøder.

Der indrømmes ikke fradrag for udgifter til parkeringsbøder, hvorfor SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 2.400 kr. efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vægtafgift
Klageren har fratrukket udgifter til vægtafgift med 42.840 kr. Bilag 106 på 5.310 kr. er på BMW X5.

Der indrømmes ikke fradrag for udgifter til private biler, hvorfor SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 5.310 kr.

Indkomståret 2011

For indkomståret 2011 er virksomhedens overskud beregnet ud fra følgende:

SKAT har som begrundelse for skatteansættelsen anført følgende:

Omsætning/bank
Klageren har selvangivet en omsætning på 700.328 kr. og en udgående moms på 175.081 kr.

SKAT har gennemgået klagerens kontoudtog fra banken og har kunnet konstatere, at der er indsat 1.045.228 kr., uden at klageren har kunnet eller ville redegøre herfor. Uden moms udgør beløbet 836.183 kr.

Eftersom pengene er sat ind på klagerens konto, som var det betaling for en faktura, og eftersom klageren ikke har kunnet eller ville redegøre nærmere omkring indsætningerne, skønnes det, at indsætningerne er omsætning i klagerens virksomhed, og SKAT har forhøjet indkomsten med differencen til det selvangivne, 35.855 kr.

Forsikring
Klageren har fratrukket udgifter til bilforsikring med 32.358 kr. Bilagene 55, 78, 145 og 186 er fratrukket med 20.000 kr. i alt. Det har ikke været muligt at finde bilagene, og der er heller ikke redegjort for oplysningerne til bilagene, som anmodet.

Eftersom udgifterne ikke er dokumenteret, anses de for at være private, der ikke har noget med klagerens virksomhed at gøre, hvorfor der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Indkomsten forhøjes derfor med 20.000 kr.

Reparation og vedligeholdelse
Klageren har fratrukket 57.796 kr. på sin konto i sit regnskab.

Bilagene 11, 18, 23, 58 og 121 er udgifter til den private BMW X5, og bilag 66 mangler helt i regnskabet, i alt fratrukket med 33.964 kr. samt 9.538 kr. i moms.

Der er tale om udelukkende private udgifter, såvel som det ikke er dokumenteret, hvorfra udgiften stammer, hvorfor der ikke er fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra og momslovens § 37.

SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 33.964 kr. og har nægtet fradrag i den indgående moms med 9.538 kr.

Parkering
Der er fratrukket udgifter til parkering med 3.350 kr. Alle fem bilag er parkeringsbøder.

Der indrømmes ikke fradrag for udgifter til parkeringsbøder, hvorfor SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 3.350 kr.

Leasingudgifter
Klageren har i sit regnskab fratrukket 171.136 kr. i udgifter til leasing.

Bilag 26 og 27 er rykkere på tidligere regninger, der synes fratrukket med i alt 5.681 kr. og moms med 1.420 kr.

Bilagene 17, 31, 40, 53, 63, 76, 87, 111, 131, 189, 216 og 217 er udgifter til den private BMW X5, i alt 50.252 kr. og moms 12.563 kr.

Der er tale om udelukkende private udgifter, såvel som der ikke er fradrag for tidligere fratrukne udgifter, hvorfor SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 50.252 kr. og nægtet ham fradrag i den indgående moms med 12.563 kr.

Vægtafgift
Der er fratrukket udgifter til vægtafgift med 32.808 kr. Bilag 103 på 5.423 kr. er på BMW X5.

Der indrømmes ikke fradrag for udgifter til private biler, hvorfor SKAT har forhøjet klagerens indkomst med 5.423 kr.

Benzin, olie og vask
Klageren har i regnskabet fratrukket 144. 287 kr. og 36.071 kr. i moms. Bilag 154 mangler. Fratrukket med 21.470 kr. og 5.368 kr. i moms.

Eftersom klageren ikke har kunnet påvise den erhvervsmæssige forbindelse til udgiften, at bilaget ikke forefindes, og at klagerens revisor og klageren ikke har redegjort herfor, har SKAT nægtet fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og momslovens § 37.

SKAT har forhøjet indkomsten med 21.470 kr. og nægtet fradrag i den indgående moms med 5.368 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling er SKAT kommet med følgende udtalelse:

”(...)

Skatteyders repræsentant gør gældende, at afgørelsen er ugyldig, da der ikke er givet fuld aktindsigt, og at der ikke har været møde efter begæring herom.

SKAT har i mail og brev af 20. februar 2013 til [person2], der er skatteyders nye repræsentant, givet aktindsigt og udsættelse. I aktindsigten gør vi opmærksom på, se bilag 2, at vi ikke har kopieret skatteyders regnskabsbilag, hvilket kan eftersendes.

Der ligger heri, at SKAT selvfølgelig mener at vi vil sende materialet, hvis repræsentanten finder behov herfor. Der er tale om en kasse med akter i form af bilagsmaterialet fordelt i flere ringbind.

Der er i aktindsigten givet fuld aktindsigt, se bilag 1.

Repræsentantens anmodning om udsættelse og aktindsigt blev modtaget den 20. februar 2013, hvilket var sidste dag for indsigelse over vores forslag til ændring af moms og skat for skatteyder.

(...)

Vi havde på derværende tidspunkt ikke reageret på anmodningen om møde, hvilket vi forestillede os ville komme fra repræsentanten, efter han havde gennemgået materialet. Der blev i samme anmodning om aktindsigt begæret udsættelse, hvilket SKAT imødekom fuldt ud, til den 20. marts 2013.

SKAT hører intet fra repræsentanten, om indsigten til bilagsmaterialet som nævnt i bilag 2.

Den 20. marts 2013 modtager vi på ny, en anmodning om udsættelse, til den 9. april 2013, samt møde med SKAT om sagen. Vi reagerer herpå den 25. marts 2013, se bilag 3, hvor vi samtidigt giver tilsagn om møde, blot det sker inden den 9. april 2013 hvor der er anmodet om udsættelse til.

SKAT hører intet fra repræsentanten. Hverken om indsigten til bilagsmaterialet som nævnt i bilag 2, eller om repræsentantens forslag til møde inden den 9. april 2013, hvilket SKAT har ment er en rimelig frist for dette, nemlig mere end de 14 dage der i klagen anføres.

I repræsentantens mail af 9. april 2013, anmodes der på ny om udsættelse. Den 10. april 2013 afslår SKAT dette, se bilag 4.

Vi henviser til, at der har været en rimelig tid og en frist til at gennemgå sagens akter for den nye repræsentant, såvel som vi også har haft reageret på eventuelt møde, ved at foreslå dette inden den 9. april 2013, uden at høre herom fra repræsentanten.

Den 10. april 2013 udfærdiger og sender vi en afgørelse se bilag 5.

Vær opmærksom på, at SKAT fejlagtigt har haft annulleret denne afgørelse, hvilket skatteforvaltningslovens § 14, stk. 2 ikke giver os hjemmel til, da sagen allerede dagen før var påklaget af skatteyders repræsentant. Blot var SKAT ikke bekendt med denne klage, hvorfor vi den 13. maj 2013 har ”annulleret annulleringen”, således at afgørelsen fortsat står ved sin magt.

Klagers repræsentant har i øvrigt efterfølgende, se bilag 6, fået tilsendt bilagsmaterialet den 15. april 2013, således at repræsentantens anmodning om aktindsigt til Landsskatteretten, klagens side 9, er fuldt imødekommet.

SKAT fastholder at afgørelsen skal fastholdes i sit fulde.

Repræsentanten her således haft en rimelig frist, og en rimelig tid, der blot ikke har været brugt, hvorfor SKAT fastholder, at afgørelsen er gyldig.”

I forbindelse med, at sagen har været til udtalelse hos SKAT forud for retsmøde er SKAT kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

SKAT kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling med følgende bemærkninger:

Ugyldighed grundet manglende aktindsigt.

De påklagede ansættelser omfatter indkomstårene 2009 – 2011. Klageren er omfattet af SKFL § 26 stk. 1, hvorfor fristen for ændring af skatteansættelsen 2009 skal varsles senest 1/5 2013.

Forvaltningslovens §21

Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens forslag om at de foretagne skatteansættelser ikke er ugyldige, i det SKAT igennem en længere periode forinden afgørelsen, har givet aktindsigt, og givet adgang til at gennemse et omfattende bilagsmateriale (regnskabsmaterialet) samt oplyst at der var adgang til afholdelse af møde inden en given dato – af hensyn til fristen i Skatteforvaltningslovens § 26 stk. 1.

Ugyldighed grundet Skatteforvaltningslovens § 14 stk. 1 nr. 2.

SKATs afgørelse af 10/4 2013 som er påklaget til Skatteankestyrelsen den 14/4 2013 er ikke ugyldig – der kan henvises til sags.nr. 13-0714005 – da den af SKAT udsendte afgørelse af 15/4 2013 hvori den tidligere udsendte afgørelse af 10/4 2013 annulleres / tilbagekaldes er ugyldig. Derved er afgørelsen af 10/4 2013 den endelige ansættelse og som rettidigt er påklaget til Skatteankestyrelsen .

Ændringer af skatteansættelsen.

Baggrund:

Klageren har drevet selvstændig virksomhed med transport- og leverandørvirksomhed siden etableringen den 27/2 2008 og indtil ophøret den 31/7 2014.

Ved den regnskabsmæssige gennemgang af virksomhedens regnskaber for indkomstårene 2009-2011 er der konstateret en række forhold der har indikeret at regnskabsgrundlaget ikke opfylder mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder og bogføringsloven.

Desuden er der konstateret en række fratrukne udgifter som efter statsskattelovens § 6 a ikke findes at kunne henføres som erhvervsmæssige udgifter.

Nedenstående tabel er angivet med beløb uden moms.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at stadfæste, at virksomhedens indkomstansættelse forhøjes med de angivne differencer. Opmærksomheden henledes på Skatteankestyrelsens indstilling side 19, hvor de konstaterede indsætninger i indkomstårene 2010 og 2011 er byttet om – øvrige opgørelser m.m. er korrekt opgjorte.

Klageren har ikke under sagens behandling samt i forbindelse med den indsendte klage til Skatteankestyrelsen redegjort og dokumenteret årsagen til forskellen mellem den selvangivne omsætning og de faktisk konstaterede transaktioner (2010 – 2011) og de faktisk udskrevne fakturaer som er en del af det fremsendte regnskabsmateriale.

I forbindelse med en kontrol er klagerens bil BMX X5 konstateret privat anvendt, uanset at den var registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse.

Den pålagte registreringsafgift på 243.041,- kr. er betalt i indkomståret 2009.

Klageren har ikke under sagens behandling samt i forbindelse med den indsendte klage til Skatteankestyrelsen redegjort og dokumenteret at denne betaling stammer fra allerede beskattede midler.

SKAT er enig i Skatteankestyrelsens indstilling at dette beløb tillægges klagerens anden personlig indkomst.

Klageren har ikke under sagens behandling samt i forbindelse med den indsendte klage til Skatteankestyrelsen redegjort og dokumenteret udgiften samt afdækket / dokumenteret pengestrømmen.

SKAT er således enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at udgiften ikke anerkendes fradragsberettiget, grundet manglende fyldestgørende og / eller manglende dokumentation for udgiften, samt i øvrigt sammenhængende med virksomhedens indtægter.

’* Skatteankestyrelsens indstilling mangler disse punkter, som fremgår af SKATs afgørelse af 10/4 2013 – baggrunden for ændringen af disse poster er tilsvarende som beskrevet under indkomstårene 2009 og 2010.

’** Skatteankestyrelsens indstilling nævner en samlet udgift til bilforsikring på 32.358,- kr., mens der i SKATs afgørelse af 10/4 2013 alene er nægtet fradrag for 20.000,- kr. men henvisning til manglende dokumentation m.m.

Klageren har ikke under sagens behandling samt i forbindelse med den indsendte klage til Skatteankestyrelsen redegjort og dokumenteret udgiften samt afdækket / dokumenteret pengestrømmen.

Da de nævnte udgifter alle har relation til klagerens bil og denne i forbindelse med en kontrol er om registreret fra fuld erhvervsmæssig til privat anvendelse og denne registreringsafgift er indbetalt, er SKAT enig i Skatteankestyrelsens indstilling om at udgifter ikke er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6 a., idet udgifterne anses som værende private.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat principal påstand om, at SKATs skatteansættelse for indkomstårene 2009-2011 er ugyldig.

Subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2009-2011 nedsættes med henholdsvis 837.983 kr., 969.432 kr. og 270.314 kr., og at klagerens personlige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med 243.041 kr.

Mere subsidiært har repræsentanten fremsat påstand om, at klagerens overskud af virksomhed for indkomstårene 2009-2011 nedsættes med et beløb mindre end henholdsvis 837.983 kr., 969.432 kr. og 270.314 kr., og at klagerens anden personlige indkomst for indkomståret 2009 nedsættes med et beløb mindre end 243.041 kr.

Klagerens repræsentant har som begrundelse for den principale påstand anført følgende:

”(...)

at Skats afgørelse af 10. april 2013 i bilag 1 er ugyldig som følge af, at Skat har undladt at efterkomme klagerens anmodning om fremsendelse af sagens væsentlige akter, herunder det regnskabsmateriale, som Skat selv har været i besiddelse af i forbindelse med Skats gennemgang af sagen, og som klageren og klagerens repræsentant er nødsaget til at have for også at kunne sætte sig ind i sagen, og som derfor har afgørende betydning for, at klageren og klagerens repræsentant har mulighed for at imødegå Skat særdeles væsentlige forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst og momsansættelser i perioden 2009 – 2011,

atSkat således har undladt at give klageren og klagerens repræsentant mulighed for at sætte sig ind i sagen ved at Skat har undladt at fremsende sagens væsentlige regnskabsmateriale til klageren på trods af, at Skat har meddelt, at Skat imødekommer anmodningen om aktindsigt, men Skat har blot i stedet for truffet en afgørelse i sagen den 10. april 2013,

Det bemærkes, at Skat ligeledes har meddelt klageren og klagerens repræsentant, at der ville blive afholdt møde i sagen, hvilket klageren også har fastholdt gentagne gange over for Skat både den 20. februar 2013,jf. bilag 3, den 20. marts 2013, jf. bilag 5 og den 9. april 2013, jf. bilag 6,

atklageren således er berettiget til både at få fuld aktindsigt i sagen, samt at få et møde med Skat om sagen, men at Skat blot i stedet har truffet en bebyrdende afgørelse i sagen, der fastholder Skats forslag til afgørelse i sagen og uden at afholde det aftalte møde med klageren.

Skats fremgangsmåde er således i strid med forvaltningslovens § 11, hvoraf det fremgår, at "Fremsætter en part under sagens behandling begæring om aktindsigt, og denne begæring efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne. ". Skat har således ikke iagttaget og overholdt forvaltningslovens § 11 i nærværende sag, hvilket medfører, at Skats afgørelse er ugyldig,

atSkat har undladt at opfylde klagerens anmodning om aktindsigt for så vidt angår det for sagen helt afgørende regnskabsmateriale som alene Skat er i besiddelse af og som ligger til grund for Skats afgørelse i sagen, ligesom Skat har undladt at indkalde til aftalt møde med klageren om sagens materialitet, jf. også klagerens anmodning herom i bilag 3, bilag 5 og bilag 6, og som Skat imødekom den 20. februar 2013,jf. bilag 4.

atklageren således har haft en klar og berettiget forventning om, - da og retskrav til – fuld aktindsigt i sagen, og at klageren fik rimelig tid til at gennemgå sagens særdeles omfattende sagsakter, samt at klageren havde mulighed for - og retskrav til -at forelægge sagens materialitet for Skat på et møde,

atSkat derfor retsstridigt har tilsidesat enhver processuel aftale med klageren, samt tilsidesat bestemmelserne i både forvaltningsloven og skatteforvaltningslovens om aktindsigt og høringspligt, og at Skats undladelse af at give klageren rimelig tid til at sætte sig ind i sagens omfattende akter og at afholde det aftalte møde med sagsøgeren efter dennes gennemgang af sagens akter sig selv medfører, at Skats afgørelse af 10. april 2011 er ugyldig, da forvaltningslovens og skatteforvaltningslovens regler giver klageren mulighed for og adgang til at gennemgå sagens akter, samt har et retskrav på at afholde møde med Skat om sagen, og i nærværende sag havde Skat ydermere direkte meddelt en imødekommelse af aktindsigt og anmodningen om møde om sagens materialitet,

atdet fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1, 1. punktum, at "Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. ".

Det fremgår videre af forvaltningslovens § 21, stk. 1, 1. punktum, at "Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. ".

Det fremgår herom videre om forvaltningslovens § 21, stk. 1, 1. punktum af noterne til bestemmelsen i Karnov, at "Parten kan således også ved sagens begyndelse fremsæt te krav om, at sagen ikke afgøres, før den pågældende har haft lejlighed til at fremkomme med en udtalelse, eventuelt efter forinden at have haft lejlighed til at gøre sig bekendt med dokumenterne i sagen. Udtalelsen kan afgives mundtligt eller skriftligt efter partens valg, og parten kan benytte en anden (en repræsentant) til at affatte udtalelsen eller som bisidder, eventuelt som repræsentant, til at fremkomme med udtalelsen mundtligt under en forhandling. ".

Det er således et retskrav for klageren, at Skat ikke træffer afgørelse i sagen, når der i sagen - som i nærværende sag - direkte er aftalt og meddelt af Skat, at klageren får aktindsigt i sagens særdeles omfattende dokumenter og herefter lejlighed til at udtale sig om sagen på et møde forinden, at Skat træffer afgørelse i sagen eller såfremt klageren fremsætter sådan en anmodning, hvilket klageren jo netop har gjort i nærværende sag, jf. også bilag 3, bilag 5 og bilag 6.

Såfremt myndigheden (her: Skat) derfor træffer afgørelse i en sag, og uden på dette grundlag at give parten (her: klageren) lejlighed til både at få fuld aktindsigt i sagen, samt fremkomme med en udtalelse om sagen på et møde om sagen, inden afgørelsen blev truffet, bliver myndighedens (her: Skats) afgørelse ugyldig, jf. forvaltningslovens § 21 eller dennes analogi.

Dette fremgår også af Landsrettens afgørelse refereret i UfR 2003.1417 Ø.

Det er endog en særdeles skærpende og væsentlig sagsbehandlingsfejl i nærværende sag, at Skat blot træffer en afgørelse i sagen uden at klageren får den fulde aktindsigt, og uden at klageren får lejlighed til at udtale sig om sagen, når det som i nærværende sag er efter direkte aftale med Skat og meddelt af Skat at både anmodningen om aktindsigt imødekommes og at der skal afholdes møde i sagen,

atdet er således er en væsentlig sagsbehandlingsfejl fra Skat, at Skat ikke har givet aktindsigt idet helt -for sagen -væsentlige regnskabsmateriale for 2009 – 2011, som Skat selv har anvendt ved udarbejdelsen af forslag til afgørelse i sagen, jf. bilag 1, samt at klageren ikke som aftalt har haft tid og mulighed for at gennemgå sagens særdeles omfattende sagsakter forinden, at Skat har truffet afgørelse i sagen, og at det er en væsentlig sagsbehandlingsfejl fra Skat, at sagsøgeren heller ikke som aftalt og som meddelt af Skat har haft mulighed for et møde med Skat, hvor klageren kunne imødegå Skats forslag til afgørelse efter gennemgang af sagens omfattende akter,

atder således ikke afholdt aftalt og imødekommet ønske om møde, hvor klageren har haft lejlighed til at mundtligt at redegøre for klagerens synspunkter omkring sagens materielle indhold (kontradiktionsprincippet), og at det ikke kan udelukkes, at Skat havde nået frem til en anden afgørelse, hvis der havde været afholdt et møde for drøftelse af sagens materielle indhold, og hvor klageren og klagerens repræsentant havde haft lejlighed til at gennemgå det væsentlige regnskabsmateriale, der ligger til grund for Skats afgørelse. Der foreligger således både sagsbehandlingsfejl, der er væsentlig på generelt niveau og der er konkret væsentlig.

atLandsretten i SKM 2011.236 Ø anså det som en sagsbehandlingsfejl, at SKAT i forbindelse med forhøjelsen af skatteyderens skattepligtige indkomst ikke havde foretaget nogen selvstændig vurdering af hans skattemæssige forhold, men alene henvist til en kendelse fra Landsskatterettten vedrørende selskaber personligt ejet af skatteyder og dermed til en sag, hvor han ikke var part. Landsretten fandt dog ikke grundlag for at tilsidesætte afgørelsen som ugyldig, idet Landsretten foretog en konkret væsentlighedsvurdering. I den forbindelse lagde Landsretten bl.a vægt på, at forhøjelsen havde karakter af en konsekvensændring i forhold til kendelser fra Landsskatteretten vedrørende skatteyders to selskaber. Sagen SKM 2011.236 Ø viser således, at der er tale om en 2-leddet væsentlighedsvurdering, hvor der både på et generelt og konkret niveau skal være tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der medfører afgørelsens ugyldighed. I nærværende sag er sagsbehandlingsfejlen både på et generelt og konkret niveau væsentlig.

I nærværende sag er der endog tale om et groft brud på en væsentlig garantiforskrift. Til støtte herfor henvises der også til Skattestyrelsesloven med kommentarer af Poul Bostrup m.fl., 1. udgave, DJØF, s. 254, samt Landsskatterettens afgørelser refereret TfS 1996.890 Ø og TfS 2001.518 LSR.

Nedenfor er foretaget en uddybning af de enkelte regler i forvaltningslovens, som Skat ikke har overholdt i nærværende sag.

Ad. Manglende aktindsigt og manglende partshøring:

atSkat ikke har overholdt forvaltningslovens § 11, § 19, stk. 1, 1. punktum, § 21, stk. 1, 1. punktum, og

atklager sædvanligvis har mindst 14 dage til at gennemgå sagens akter og at komme med sine kommentarer og bemærkninger til sagens akter, og 14 dage må således anses som en absolut minimums rimeligt tid, som sagsøgeren skulle have til at gennemgå sagens akter efter at Skat har fremsendt regnskabsmaterialet til klageren, hvilket Skat imidlertid slet ikke har gjort, og at klageren havde et retskrav på afholdelse af et møde, og en klar forventning om, at der ville blive indkaldt til et møde om sagen,

atSkat burde have indkaldt til møde om sagen, eller undersøgt – forinden Skat traf afgørelse – om klageren fortsat ønskede mødet og om klageren havde haft lejlighed til at gennemgå sagens akter, men Skat traf blot i stedet afgørelse i sagen uden overhovedet at overholde de indgåede aftaler med klageren og uden at Skat tog nogen som helst kontakt til klageren eller dennes repræsentant,

ati nærværende sag føler klageren sig ført bag lyset ved at Skat har meddelt imødekommelse af klagerens anmodning om fuld aktindsigt og møde med Skat efter aktindsigten, men Skat traf blot i stedet en afgørelse uden, at klageren havde haft rimelig tid til at sætte sig ind isagens omfattende akter, og uden afholdelse af møde og uden at få lejlighed til at redegøre for sagen set fra klagerens side, herunder at fremlægge klagerens detaljerede synspunkter om sagens materialitet,

(...)”

På mødet mellem klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsen, fremhævede repræsentanten, at det bør være SKAT, der indkalder til møde og dermed ikke repræsentanten. Repræsentanten fremhævede samtidig, at når der er bedt om aktindsigt i videst muligt omfang, skal repræsentanten ikke henvende sig flere gange til SKAT for at få aktindsigt. SKAT ved, at der er ønsket fuld aktindsigt og skal derfor give det, når anmodning herom er imødekommet.

Efter udsendt sagsfremstilling er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til den principale påstand:

”(...)

atdet er Skat, der skal indkalde til møde i sagen, og ikke klageren, der på vegne af Skat skal indkalde til møde i sagen, og Skat har ikke indkaldt til møde i sagen førend, at Skat træffer afgørelse i sagen den 10. april 2013 bilag 1,

at Skat blot kunne have indkaldt til møde i sagen, og klageren skal ikke foretage Skats arbejde og lave mødeindkaldelser, hvorfor de udelukkende beror på Skat, at der ikke afholdes møde i sagen førend, at Skat træffer afgørelse i sagen på trods af klagerens anmodning om møde,

at Landsskatteretten/Skatteankestyrelsen selv på side 17/17 anfører, at ”manglende mødeafholdelse som udgangspunkt må anses for at være en væsentlig sagsbehandlingsfejl”, og Landskatteretten/Skatteankestyrelsen anfører ligeledes, at det havde været god forvaltningsskik at Skat fremkom med konkret mødetidspunkt inden for den fastsatte frist, hvorfor der også er tale om en væsentlig sagsbehandlingsfejl af Skat i sagen, der må medføre, at Skats afgørelse i bilag 1 er ugyldig,

at Skat også selv den 15. april 2013 annullerer Skats afgørelse af 10. april 2013,og meddeler dette til klageren, hvorfor Skats afgørelse af 10. april 2013 er endeligt og uigenkaldeligt bortfaldet, og Skat kan jo ikke igen så ”annullere” Skats annullering af 15. april 2013 af Skats afgørelse af 10. april 2013,

at Skats afgørelse i bilag 1 af 10. april 2013 derfor skal erklæres ugyldig.

(...)”

Klagerens repræsentant har som begrundelse for den subsidiære og mere subsidiære påstand anført følgende:

”(...)

atklagerens selvangivne beløb er korrekt,

atklageren er berettiget til fradrag for fremmed kørsel i de enkelte indkomstår, da dette er en fradragsberettiget udgift, jf. statsskattelovens § 6 a,

atklageren ikke er skattepligtig af højere indkomst end klageren har erhvervet og selvangivet, jf. netto-indkomstprincippet i statsskattelovens §§ 4 – 6, og at klagerens omsætning ikke er højere end, hvad der fremgår af klagerens regnskaber m.v.

(...)

atde samme anbringender anført til støtte for klagerens subsidiære påstande også anføres til støtte for klagerens mere subsidiære påstande.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Ugyldighed

Den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Dette fremgår af forvaltningslovens § 9, stk. 1.

Af samme bestemmelses stk. 2, fremgår det, at en parts ret til aktindsigt omfatter med de i §§ 12-15 b nævnte undtagelser alle dokumenter, der vedrører sagen, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Fremsætter en part under sagens behandling anmodning om aktindsigt, og denne anmodning efter loven skal imødekommes, udsættes sagens afgørelse, indtil der er givet parten adgang til at gøre sig bekendt med dokumenterne, jf. forvaltningslovens § 11, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder dog ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, eller hvis partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, jf. § forvaltningslovens 11, stk. 2.

Det er den myndighed, der i øvrigt har afgørelsen af den pågældende sag, der træffer afgørelse om og i hvilken form en anmodning om aktindsigt skal imødekommes, hvilket fremgår af forvaltningslovens § 16, stk. 1.

Kan en part ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse. Det fremgår af forvaltningslovens § 19, stk. 1.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder i medfør af stk. 2, ikke, hvis det efter oplysningernes eller vurderingernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag, udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger, den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne eller vurderingerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, ellerder ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

Videre fremgår det af forvaltningslovens § 21, stk. 1, at den, der er part i en sag, på ethvert tidspunkt af sagens behandling kan forlange, at sagens afgørelse udsættes, indtil parten har afgivet en udtalelse til sagen. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Bestemmelsen i stk. 1, gælder i medfør af stk. 2, ikke, hvis udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse, partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse, eller der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.

En afgørelse kan være ugyldig, såfremt der i forbindelse med sagsbehandlingen er begået fejl. Det er dog en forudsætning for ugyldighed, at sagsbehandlingsfejlen er væsentlig, hvilket kræver, at den tilsidesatte regel har karakter af en væsentlig garanti for afgørelsens lovlighed, og at det forhold, at der er begået en fejl i den konkrete sag, må antages at have medført, at afgørelsen materielt set er forkert.

For så vidt angår spørgsmålet om manglende aktindsigt skal det bemærkes, at forholdet alene ses at vedrøre det ikke udleverede regnskabsmateriale, idet der ses at være givet behørig aktindsigt i sagens øvrige dokumenter.

Det fremgår af SKATs e-mail til repræsentanten af den 20. februar 2013, at den begærede aktindsigt er imødekommet, og at det ønskede materiale vil blive fremsendt, hvilket skete samme dag. Der er endvidere i e-mailen gjort opmærksom på, at klagerens regnskabsmateriale beror hos SKAT og ikke sendes sammen med aktindsigten, og at dette kan sendes til repræsentanten efterfølgende, såfremt han ønsker dette.

SKAT har oplyst, at årsagen til, at regnskabsmaterialet ikke blev fremsendt samtidig med det øvrige sagsmateriale var, at regnskabsmaterialet var omfattende.

Henset til at klagerens repræsentant er gjort opmærksom på, at der beror yderligere materiale i sagen hos SKAT, og at dette vil kunne eftersendes, såfremt dette ønskes, samt til at repræsentanten på intet tidspunkt i løbet af den knap 2-måneders-periode, fra aktindsigten blev givet, og til afgørelsen blev udsendt den 10. april 2013, har tilkendegivet, at han ønskede det pågældende materiale tilsendt, ses det forhold, at regnskabsmaterialet og herved det samlede materiale ikke blev fremsendt samlet, ikke at kunne medføre, at afgørelsen på denne baggrund må anses for ugyldig. Klagerens repræsentant anses således for at have haft rimelig tid og mulighed for at gøre sig bekendt med sagens dokumenter, herunder at få eftersendt det pågældende regnskabsmateriale.

Uanset den omstændighed at manglende mødeafholdelse som udgangspunkt må anses for at være en væsentlig sagsbehandlingsfejl, anses der ikke at foreligge en sådan fejl fra SKATs side, at afgørelsen må anses for ugyldig.

Der er i den forbindelse lagt vægt på, at mødeanmodningen blev imødekommet den 20. februar 2013 og igen den 25. marts 2013, hvor det samtidig blev tilkendegivet, at mødet skulle være afholdt inden den 9. april 2013. Det var således bekendt for repræsentanten, at der var en frist for, hvornår mødet skulle være afholdt.

Uanset, at det havde været god forvaltningsskik, at SKAT selv var fremkommet med et konkret mødetidspunkt inden for den fastsatte frist, anses det ikke at være en direkte sagsbehandlingsfejl, at der ikke blev konkret indkaldt til møde. Repræsentanten var vidende om, dels at der var fastsat en frist for mødets afholdelse, dels at der var sat samme frist for at komme med indsigelse til SKATs forslag til afgørelse. Da repræsentanten uagtet dette har forholdt sig passivt i relation hertil, anses den manglende mødeafholdelse konkret ikke at være en væsentlig sagsbehandlingsfejl.

Der er i den forbindelse også henset til, at klageren på et tidligere tidspunkt har haft møde med SKAT om sagen.

Afgørelsen anses således ikke for at være ugyldig.

Skatteansættelsen

Yderligere indkomst

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. SKAT kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Erhvervsdrivende skal ifølge skattekontrollovens § 3 indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler, skatteministeren har fastsat.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4.

Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Omsætning

For indkomståret 2009 har SKAT ved en gennemgang af virksomhedens regnskabsmateriale fundet fakturaer på i alt 1.287.105 kr. ekskl. moms, mens klageren har selvangivet virksomhedens omsætning til i alt 1.150.082 kr.

For indkomstårene 2010 og 2011 har SKAT konstateret indsætninger på klagerens konto på henholdsvis 1.848.841 kr. og 1.045.228 kr., mens klageren har selvangivet virksomhedens omsætning til i alt henholdsvis 700.328 kr. og 853.825 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at differencerne på henholdsvis 137.023 kr., 625.247 kr. og 135.855 kr. til de selvangivne beløb for indkomstårene 2009-2011 stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at SKAT har anset pengene for at være overskud af virksomhed og dermed skattepligtig indkomst for klageren.

Der er lagt afgørende vægt på, at klageren ikke har redegjort for de fundne fakturaer eller de konstaterede yderligere indsætninger på klagerens konto i indkomstårene 2009-2011.

På baggrund af ovenstående stadfæstes SKATs afgørelse.

Registreringsafgift

SKAT har ved en kontrol konstateret, at klagerens bil, BMW X5, blev brugt privat, selvom bilen alene var indregistreret til erhvervsmæssig brug. Klageren har som følge heraf betalt registreringsafgift på 243.041 kr. i indkomståret 2009.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation for, hvorfra betalingen stammer eller dokumenteret, at pengene stammer fra allerede beskattede midler, og pengestrømmen kan derfor ikke følges.

Landsskatteretten tiltræder derfor SKATs afgørelse, hvorefter betalingen af registreringsafgiften må anses for sket af penge, der ikke allerede er beskattede, og klagerens indkomst for indkomståret 2009 forhøjes derfor med 243.041 kr. som anden personlig indkomst.

Fradrag

Udgifter afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der skal foreligge en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten. Det kræver, dels at udgiftsafholdelsen ligger inden for de naturlige rammer af virksomheden, dels at udgiften ikke kan karakteriseres som en privatudgift, som er indkomstopgørelsen uvedkommende.

Fremmed kørsel

Klageren har i virksomhedens regnskab fratrukket udgifter til fremmed kørsel for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 590.694 kr. og 223.972 kr.

Klageren har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at der foreligger en direkte og umiddelbar forbindelse mellem de afholdte udgifter til fremmed kørsel og indkomsterhvervelsen.

Der er lagt afgørende vægt på, at SKAT ikke har kunnet finde bilagene i det medtagne regnskabsmateriale fra klageren for indkomståret 2009, og for indkomståret 2010 mangler der bilag for en del af beløbene. Der er desuden lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for pengestrømmene, der derfor ikke kan følges.

Klageren kan ikke få fradrag for udgifter til fremmed kørsel for indkomstårene 2009 og 2010 med henholdsvis 590.694 kr. og 223.972 kr., og SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Private udgifter

SKAT har ved en kontrol konstateret, at klagerens bil, BMW X5, blev brugt privat.

Som følge heraf har SKAT anset udgifter til pladsleje på 32.000 kr. i indkomståret 2009 samt pladsleje og lagerplads på samlet 64.569 kr., leasingudgifter på 47.934 kr. og vægtafgift på 5.310 kr. i indkomståret 2010, som private udgifter, idet SKAT har oplyst, at det af udgiftsbilag fremgår, at de vedrører klagerens BMW X5.

For så vidt angår leasingudgifter på 50.252 kr., vægtafgift på 5.423 kr., reparation og vedligeholdelse på 33.964 kr. samt bilforsikring på 20.000 kr. i indkomståret 2011 er der ikke fremlagt bilag, og SKAT har derfor anset udgifterne som en privat udgift vedrørende bilen, BMW X5.

Klageren har ikke fremlagt udgiftsbilag eller andet regnskabsmateriale, som dokumenterer eller sandsynliggør, at de ovenstående udgifter er erhvervsmæssige i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Ud fra SKATs oplysninger tiltræder Landsskatteretten derfor SKATs afgørelse, hvormed udgifterne anses for private, og der kan derfor ikke ske fradrag for pladsleje på 32.000 kr. i indkomståret 2009, pladsleje og lagerplads på samlet 64.569 kr., leasingudgifter på 47.934 kr. og vægtafgift på 5.310 kr. i indkomståret 2010.

For så vidt angår indkomståret 2011 kan der ikke ske fradrag for leasingudgifter på 50.252 kr., vægtafgift på 5.423 kr., reparation- og vedligeholdelsesudgifter på 33.964 kr. samt bilforsikring på 20.000 kr. i indkomståret 2011.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

Øvrige fradrag

SKAT har konstateret, at klageren har fratrukket renteudgifter i kapitalindkomsten med 33.266 kr. samt i regnskabet og dermed har foretaget fradrag for disse udgifter to gange i indkomståret 2009. Klageren har desuden fratrukket afskrivninger med 45.000 kr. i indkomståret 2009.

For så vidt angår renteudgifterne kan der ikke ske fradrag to gange for samme post, og da klageren ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at dette ikke er tilfældet, kan der ikke ske fradrag for et beløb på 32.000 kr. i indkomståret 2009.

Klageren har desuden ikke fremlagt dokumentation for eller sandsynliggjort anskaffelsen af driftsmidler, som er opført som biler, herunder fremlagt en driftsmiddelsaldo.

Da klageren ikke har godtgjort afskrivningerne, anses de ikke for afholdt i årets løb for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og der kan derfor ikke ske fradrag på 45.000 kr. i indkomståret 2009.

Klageren har endvidere fratrukket udgifter til parkering med 2.400 kr. i indkomståret 2010 samt med 3.350 kr. i indkomståret 2011.

SKAT har oplyst, at det af alle fire bilag vedrørende indkomståret 2010 samt alle fem bilag vedrørende indkomståret 2011 fremgår, at udgifterne vedrører parkeringsbøder. Udgifterne kan dermed ikke anses for afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og der kan derfor ikke ske fradrag for parkeringsbøder for henholdsvis 2.400 kr. i 2010 og 3.350 kr. i 2011.

Herudover har klageren fratrukket udgifter til benzin m.v. med 21.470 kr. i indkomståret 2011.

Klageren har ikke fremlagt bilag for udgiftens afholdelse. Da der ikke er fremlagt dokumentation for, at udgiften er erhvervsmæssig, kan der ikke ske fradrag for udgiften.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.

SKATs afgørelse stadfæstes således i det hele.