Kendelse af 27-04-2015 - indlagt i TaxCons database den 06-06-2015

Klagepunkt

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Indkomståret 2008

Anmodning om genoptagelse

Afslag

Genoptagelse

Genoptagelse

Indkomståret 2009

Anmodning om genoptagelse

Afslag

Genoptagelse

Genoptagelse

Faktiske oplysninger

Klageren er udvandret til Sverige den 1. april 2007.

Klageren har i perioden 1. januar – 31. december 2008 været ansat hos [virksomhed1] A/S i [by1], indberettet med i alt 1.920 arbejdstimer svarende til ca. 250 arbejdsdage ved en daglig arbejdstid på 7,5 timer.

Klageren har i samme periode været ansat hos [virksomhed2], indberettet med 195 arbejdstimer, oplyst af [virksomhed2] til 24 arbejdsdage.

Klageren har i perioden 1. januar – 31. december 2009 været ansat hos [virksomhed3] i [by2], indberettet med i alt 1.900 arbejdstimer svarende til 250 arbejdsdage ved en daglig arbejdstid på 7,5 timer.

Klageren har for indkomståret 2008 foretaget fradrag for befordring for 324 arbejdsdage fra adressen i Sverige til arbejde i Danmark og for indkomståret 2009 for 280 arbejdsdage.

SKAT har ændret klagerens befordringsfradrag. Der er godkendt fradrag for 99 kørte dage i 2008 og for 174 kørte dage i 2009. De godkendte fradrag svarer til de dokumenterede passager over Øresundsbroen. Endvidere har SKAT foretaget fradrag af de første 24 km og nedsat satsen for kørsel over 100 km.

Der foreligger følgende erklæring af 14. oktober 2010 fra [virksomhed1] A/S, [adresse1], [by1], v/direktør [person1]:

”Til hvem det måtte vedrøre

Vedr.: [person2], CPR-nr.. [...]

Det skal hermed bekræftes at [person2] har været ansat hos [virksomhed1] A/S i perioden 1.12.2006 til 31.12.2008.

Arbejdet har bestået i alt forefaldende arbejde i forbindelse med overfladebehandling af stålemner.

I forbindelse med overarbejde i 2008 har [person2] i perioder været på overarbejde både på hverdage og i weekender. Overarbejdets karakter har været optagning og nedsætning af emner i procesbade. Pga. procestider på 4-5 eller 10-12 timer, har det været nødvendigt med flere gange fremmøde samme dag.”

Der foreligger følgende erklæring af 31. december 2011 fra [person3], [adresse2], [by2]:

”Det bekræftes hermed, at jeg i perioden 2007-01-12 til 2009-01-04 afhentede [person2] på [station1], hvorefter vi fulgtes til [virksomhed1], [adresse1], [by1].

...”

Der foreligger følgende erklæring af 27. september 2010 fra [virksomhed2], [adresse3], [by3], v/butikschef [person4]:

”Jeg bekræfter at [person2] har været ansat i [virksomhed2] på [adresse3]. Han har haft 24 dages arbejde og under hans ansættelses tid har han været kaldt ud til andre afdelinger for at hjælpe. Han har fået 1255 kr. i befordringsgodtgørelse grundet dette.”

Der foreligger følgende udaterede erklæring fra [virksomhed3], [adresse4], [by2], v/butikschefs Træner [person5]:

”Jeg skal hermed godkende at [person2] [...] Har haft ca. 65 dage med ekstra arbejde nogle planlagte og andre hvor han er blevet indkaldt på arbejde.”

Klageren er forespurgt om, hvorvidt han er i besiddelse af et Jojo-kort, der kan anses for en slags stamkort til et togkort.

Klageren har hertil oplyst, at han har været i besiddelse af et Jojo-kort, men at han ikke har gemt det.

Klageren har om betaling for togkort oplyst, at dette sædvanligvis er betalt kontant med drikkepenge, som hans kæreste har modtaget ved sit arbejde.

Klageren har oplyst, at han har kørt i sin mors bil, jf. aftale om brobizz. Klageren erhvervede selv bil den 18. april 2008.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har afslået at imødekomme klagerens anmodning om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26 med henblik på afgørelse af, om klageren er berettiget til yderligere fradrag for befordring bopæl-/arbejdsplads i henhold til ligningslovens § 9 C.

Med hensyn til genoptagelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er SKATs afgørelse for indkomstårene 2008 og 2009 lagt i klagerens skattemappe den 9. juni 2011 og udskrevet henholdsvis den 10. og 11. juli 2011. Når det lægges til grund, at klageren har fået fremsendt årsopgørelserne i papirudgaven, og at der ikke er fremsendt orientering om, at afgørelserne er lagt i skattemappen, anser skatteankenævnet det for godtgjort, at afgørelsen er kommet til klagerens kundskab den 15. juli 2011. Klagefristen til skatteankenævnet udløber således den 15. oktober 2011.

Klagerens revisor har i brev af 21. juli 2011 anmodet om genoptagelse, gerne ved skatteankenævnet, idet SKATs forslag til afgørelse dateret den 13. april 2011 med indsigelsesfrist til den 6. maj 2011 først er modtaget af klageren den 3. maj 2011, og klageren derfor ikke har haft mulighed for at komme med indsigelse til forslaget inden for den fastsatte frist. Nævnet anser revisors brev for en anmodning om genoptagelse af afgørelsen af 9. juni 2011.

Ved brev af 22. august 2011 oplyser SKAT, at man vil genoptage sagen, hvis der sendes en anmodning herom med nye argumenter/oplysninger. Revisor svarer på mail den 30. august 2011, at han vil bede klageren om at fremsende anmodning. SKAT hører herefter ikke noget fra klageren, hvorfor der ikke foretages yderligere.

Da der ikke sammen med anmodning om genoptagelse er fremsendt fornyet dokumentation/oplysninger til sagen, anser nævnet det ikke for sandsynligt, at anmodning om genoptagelse i brev af 21. juli 2011 ville have ført til et andet resultat end det af SKAT foretagne.

Klagefristen til skatteankenævnet anses for suspenderet i perioden fra den 21. juli 2011 til den 22. august 2011 svarende til 32 dage. Herefter vil klagefristen over den ordinære afgørelse til skatteankenævnet være forlænget til den 17. november 2011.

Den 17. januar 2012 modtager SKAT anmodning om genoptagelse fra klagerens advokat. Afslag på genoptagelse gives den 30. januar 2012.

SKATs afslag på ordinær genoptagelse er ikke begrundet, og der er ikke givet klagevejledning. Det fremgår heller ikke af sagen, at afgørelsen er truffet efter forudgående fremsendelse af forslag og høring.

Da klage over afslag på genoptagelse er modtaget rettidigt i skatteankenævnet, anses den manglende høring, begrundelse og klagevejledning ikke at have haft indflydelse på sagens videre forløb.

Da skatteankenævnet ikke har modtaget en klage over skatteansættelserne inden den 17. november 2011, behandles alene spørgsmålet om genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2009.

Fristen for anmodning om ordinær genoptagelse er den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. Fristen for genoptagelse af indkomstårene 2008 og 2009 er herefter henholdsvis den 1. maj 2012 og den 1. maj 2013. Da SKAT har modtaget anmodning henholdsvis den 21. juli 2011 og den 17. januar 2012, er anmodningerne fremsendt rettidigt.

Med hensyn til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, har klageren et retskrav på genoptagelse af ansættelsen, såfremt der fremlægges retlige eller faktiske oplysninger, der kan begrunde en ændring. Dette betyder, at hvis der fremlægges oplysninger, der ikke tidligere har dannet grundlag for ansættelsen, kan de give adgang til genoptagelse.

Det er tilstrækkeligt for adgang til genoptagelse, at klageren har fremlagt oplysninger, der sandsynliggør, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindelig blev foretaget.

Hvis det vurderes, at de nu fremlagte oplysninger sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, skal anmodning om genoptagelse imødekommes. Hvis det derimod vurderes, at de nu fremlagte oplysninger ikke sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, skal anmodningen om genoptagelse ikke imødekommes.

Skatteankenævnet har gennemgået det fremsendte materiale fra klagerens advokat, herunder bankudskrifter og erklæring fra klagerens tidligere kollega [person3], som er tilsendt SKAT i forbindelse med anmodning om genoptagelse, og skal hertil bemærke følgende:

Den fremlagte erklæring har ikke tidligere indgået i SKATs betragtning i forbindelse med afgørelsen. Det er dog nævnets opfattelse, at der ikke af den fremlagte erklæring fra [person3] kan dokumenteres, om klageren har foretaget transport fra sin sædvanlige bopæl i Sverige til opsamlingsstedet på [station1] ifølge erklæring (på møde ændret til [station2]), ligesom det ikke af erklæringen fremgår, hvor mange gange dette er sket, hvorfor der ikke efter nævnets opfattelse er fremlagt sådan faktisk oplysning, der kan begrunde en ændring i de foretagne skatteansættelser.
Det kan ikke af bankudskrifterne sandsynliggøres, at der er købt togkort i det omfang, der er oplyst i klagen. Skatteankenævnet kan af bankudskrifterne se, at hævninger i henholdsvis Danmark og Sverige passer overens med de perioder, hvor klageren efter brobizzudskrifterne ikke har krydset Øresund dagligt.
Der er ikke fremlagt dokumentation for, at togkort nr. [...] er udstedt til klageren.

Samlet set er skatteankenævnet enigt med SKAT i, at der ikke er fremlagt sådanne nye faktiske oplysninger, der vil medrøre en ændring af SKATs ansættelser for indkomstårene 2008 og 2009.

Nævnet stadfæster derfor SKATs afgørelse om afslag på ordinær genoptagelse for indkomstårene 2008 og 2009.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 genoptages efter skatteforvaltningslovens § 26 med henblik på afgørelse af, om klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009 bør nedsættes med henholdsvis 67.606 kr. og 35.272 kr.

Klageren har boet i Sverige siden den 24. marts 2007. Kort tid efter han flyttede til Sverige, flyttede han sammen med sin kæreste. Klageren og hans kæreste har tre hunde.

Klageren har arbejdet i Danmark i alle de år, hvor han har været bosiddende i Sverige.

I perioden 1. december 2006 – 31. december 2008 var klageren ansat hos [virksomhed1] A/S, jf. erklæring af 14. oktober 2010 fra selskabet. Arbejdet bestod i alt forefaldende arbejde i forbindelse med overfladebehandling af stålemner. Klageren havde i denne forbindelse overarbejde på hverdage og i weekender. Overarbejdet bestod i optagning og nedsænkning af emner i procesbade, og som følge af procestider på 4 – 5 timer eller 10 – 12 timer var det nødvendigt med fremmøde flere gange på samme dag.

Det fremgår af R75-kontrolbilag for 2008, at klageren i indkomståret 2008 havde en bidragspligtig A-indkomst på 380.842 kr. fra selskabet.

Under sin ansættelse hos selskabet kørte klageren med sin tidligere kollega [person3] fra [station1] til selskabet, der har adresse [adresse1], [by1]. Dette har [person3] bekræftet, jf. erklæring af 31. december 2011. [person3] arbejdede på daværende tidspunkt hos [virksomhed4] i [by4].

I 2008 var klageren ansat hos [virksomhed2], [by3], hvor han i perioden februar – maj havde 24 arbejdsdage, jf. erklæring af 27. september 2010 fra [virksomhed2]. Under sin ansættelse blev klageren flere gange kaldt ud til andre forretninger for at hjælpe til. Som følge heraf fik klageren udbetalt befordringsgodtgørelse på i alt 1.255 kr. i indkomståret 2008.

Det fremgår af R75-kontrolbilag for 2008, at klageren i indkomståret 2008 havde en bidragspligtig A-indkomst på 25.193 kr. fra [virksomhed2].

I perioden 5. januar 2009 – 29. februar 2010 var klageren ansat hos [virksomhed3] A/S. Butikschefen i [virksomhed3] A/S, [person5], har bekræftet, at klageren har haft ca. 65 dage med ekstraarbejde, jf. den indsendte erklæring. [person5] boede ligeledes i Sverige, hvorfor klageren enkelte gange kørte med ham til og/eller fra arbejdet i Danmark.

Det fremgår af R75-kontrolbilag for 2009, at klageren havde en bidragspligtig A-indkomst på 294.507 kr. fra [virksomhed3] i indkomståret 2009.

Ifølge R75-kontrolbilag for 2008 havde klageren en samlet lønindkomst på 406.035 kr. i indkomståret 2008.

Ifølge R75-kontrolbilag for 2009 havde klageren en samlet lønindkomst på 294.507 kr. i 2009.

Klageren har udarbejdet to regneark, hvoraf det fremgår, hvilke dage han har foretaget transport fra sin bopæl i Sverige til arbejdspladserne i Danmark.

Klageren har i de omhandlede indkomstår benyttet både tog og egen bil, ligesom han har kørt med kolleger.

Klageren kørte med tog mellem Sverige og Danmark i de perioder, hvor han ikke havde bil. Til brug for befordring med tog havde klageren et svensk togkort. Det svenske togkort bestod af et stamkort. Hertil købte man så en billet gældende for en nærmere angiven periode. Der er fremlagt kopi af ”laddningskvitto” for perioderne 1. april – 30. april 2008, 3. maj – 1. juni 2008, 1. august – 30. december 2008, 2. januar – 31. januar 2009 og 2. februar – 3. marts 2009. Disse kvitteringer vedrører klagerens togkort nr. [...]. Togbilletterne blev berigtiget kontant, herunder bl.a. med drikkepenge som klagerens kæreste havde tjent gennem sit job som tjener. Klageren købte ikke togkort for juli måned 2008, da han holdt ferie og benyttede sin bil på de resterende arbejdsdage.

Befordringen i bil er naturligt nok sket via Øresundsbroen. Som dokumentation herfor fremlægges en aftale, nummer [...], med [...] attesteret af [virksomhed5].

Der fremlægges kopier af kontoudskrifter fra [virksomhed5] vedrørende aftale [...].

Der fremlægges kopier af kontoudskrifter vedrørende klagerens konto i [finans1].

Som dokumentation for at klageren har opholdt sig i Sverige i det anførte omfang, fremlægges kopi af kontoudskrifter vedrørende klagerens konto i [finans2], hvoraf det fremgår, at klageren har foretaget hævninger og betalinger i Sverige.

Nærmere om nærværende sag anføres, at ved skrivelse af 18. august 2010 anmodede SKAT om materiale fra klageren vedrørende opgørelse af befordringsfradrag for 2008 og 2009.

Herefter var der en del korrespondance mellem klageren og SKAT, hvilket resulterede i, at SKAT ved skrivelse af 2. december 2010 foreslog at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2008 og 2009 med henholdsvis 78.014 kr. og 38.326 kr.

Herefter var der igen en del korrespondance mellem klageren og SKAT.

Ved skrivelse af 13. april 2011 foreslog SKAT at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 med 85.395 kr., idet SKAT alene godkendte befordringsfradrag med 12.347 kr. og fradrag for 198 passager af Øresund svarende til 9.900 kr. Klageren havde selvangivet befordringsfradrag med 107.642 kr. for indkomståret 2008.

Samtidig foreslog SKAT at forhøje klagerens skatteansættelse for indkomståret 2009 med 35.272 kr., idet SKAT alene godkendte befordringsfradrag med 24.977 kr. og fradrag for 348 passager af Øresund svarende til 17.400 kr. Klageren havde selvangivet befordringsfradrag med 77.649 kr. for indkomståret 2009.

I sit forslag anfører SKAT følgende begrundelse:

”Skat godkender ikke indsendte togbilletter.

Ifølge DSB dækker billetterne kun zone 1, 3 og 4.

For at komme til [adresse1], [by1] skal man i gennem zone 1, 2, 3, 4 og 33.

Du kan få fradrag for dine udgifter til togbilletter og lignende, hvis du har dokumentation for, at du har betalt udgifterne. Reglerne står i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 962 og visse ligningslovsregler m.v. af 12. oktober 2005.”

Dette forslag modtog klageren den 3. juni 2011.

På baggrund af ovennævnte forslag blev der den 9. juni 2011 udskrevet årsopgørelser for 2008 og 2009.

Ved skrivelse af 21. juli 2011 anmodede klagerens revisor om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009, hvilket resulterede i en længere korrespondance mellem revisor og SKAT, uden at der blev truffet afgørelse i sagen.

Ved skrivelse af 16. januar 2012 anmodede klagerens repræsentant om genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009.

Ved afgørelse af 30. januar 2012 gav SKAT afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009.

Denne afgørelse blev af repræsentanten på vegne af klageren påklaget til skatteankenævnet ved skrivelse af 30. april 2012.

Ved afgørelse af 25. februar 2013 stadfæstede skatteankenævnet SKATs afgørelse af 30. januar 2012 vedrørende afslag på ordinær genoptagelse for indkomstårene 2008 og 2009.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende,

at

der ikke er grundlag for at nægte genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009,

at

der ikke er grundlag for at nægte klageren fradrag for befordring i det selvangivne omfang.

Der er ikke grundlag for at nægte genoptagelse, og der henvises i denne forbindelse til skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 og 2, og Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit A.A.8.2.1.2 Ordinær frist for genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ.

Til støtte for den nedlagte påstand er det gjort gældende, at klageren har et retskrav på genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009, idet han de facto har fremlagt nye oplysninger, der kan begrunde ændringer af skatteansættelserne.

Det fremgår af skatteankenævnets afgørelse, at den afgivne erklæring fra klagerens tidligere kollega [person3] ikke kan anses for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for transport mellem klagerens bopæl og arbejdsplads. Herudover har skatteankenævnet ikke anset erklæringen for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, hvor mange gange det er sket.

Det fremgår af erklæringen, at eventuelle spørgsmål vedrørende denne kan rettes til [person3]. Ved tvivl om erklæringens omfang burde skatteankenævnet således have rettet henvendelse til [person3] for at få afklaret dette, jf. officialmaksimen.

Skatteankenævnet har herudover ikke anset de fremlagte togkort for at udgøre tilstrækkelig dokumentation for, at togkort nr. [...] var udstedt til klageren. Det skal hertil bemærkes, at Sverige ikke udsteder togkort med billedlegitimation, hvorfor det forekommer umuligt for klageren at fremlægge nærmere dokumentation for, at de fremlagte togbilletter reelt er udstedt til ham. Henset til antallet af de i sagen fremlagte kvitteringer med samme togkortnummer forekommer det særdeles usandsynligt, at det omhandlede togkort nr. [...] skulle tilhøre en anden end klageren. Togbilletterne er betalt kontant, hvorfor dokumentation for afholdte udgifter hertil ikke fremgår af de i sagen fremlagte bankudskrifter.

Det fremgår ligeledes af skatteankenævnets afgørelse, at nævnet er enigt med SKAT i, at der ikke er fremlagt sådanne faktiske oplysninger, der kan medføre en ændring af de i sagen omhandlede ansættelser.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit A.A.8.2.1.2 om Ordinær frist for genoptagelse på borgerens/virksomhedens initiativ, at det er tilstrækkeligt, at borgeren med de fremlagte oplysninger er i stand til at sandsynliggøre, at ansættelsen ville være blevet anderledes, hvis oplysningerne havde foreligget, da ansættelsen oprindeligt blev foretaget.

Det fremgår videre af Den juridiske vejledning, samme afsnit, at såfremt skattemyndighederne vurderer, at de fremlagte oplysninger blot sandsynliggør, at ansættelsen er forkert, da skal anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Det er således ikke et krav, at de fremlagte oplysninger reelt vil medføre en ændring af ansættelserne. Såfremt oplysningerne er i stand til at sandsynliggøre, at ansættelsen er forkert, er dette tilstrækkeligt til, at anmodningen om genoptagelse skal imødekommes. På baggrund heraf forekommer det problematisk, at skatteankenævnet stadfæster SKATs afgørelse ud fra en betragtning om, at de fremlagte oplysninger ikke kan medføre en ændring af klagerens skatteansættelser.

Det er sammenfattende gjort gældende, at der ikke er grundlag for at nægte genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008 og 2009, idet der er fremlagt nye oplysninger, der under alle omstændigheder er i stand til at sandsynliggøre, at skatteansættelserne for indkomstårene 2008 og 2009 skal ændres i overensstemmelse hermed. Klageren har således et retskrav på genoptagelse.

Der er ikke grundlag for at nægte fradrag for befordring.

Der henvises til den dagældende ligningslovs § 9 C, stk. 1 – 3, 1. pkt., samt Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit A.F.3.1 om Befordring mellem bopæl og arbejdsplads – privat kørsel samt afsnit A.F.3.1.1 om Normalfradraget, LL § 9 C, stk. 1 – 3.

Fra praksis kan henvises til Landsskatterettens kendelse af 6. oktober 2003, offentliggjort i SKM2004.2.LSR, hvor retten på baggrund af den fremlagte dokumentation fandt det sandsynliggjort, at der rent faktisk var foretaget befordring mellem [by5] og [by2] i det beskrevne omfang.

Landsskatteretten lagde vægt på, at klageren havde dokumenteret tilstedeværelsen på arbejdspladserne i [by2], at der forelå dokumentation for regelmæssige læge- og tandlægebesøg i [by5], at der forelå dokumentation for hævninger i pengeautomater i [by5], og at klageren fortsat havde samme bopæl og arbejdsplads og havde dokumenteret periodekort til offentlige transportmidler for en efterfølgende periode. Endvidere blev der lagt vægt på, at klageren efter det oplyste havde været under uddannelse til merkonom ved en uddannelsesinstitution i [by5] samtidig med arbejdet, og at der var fremlagt eksamensbevis herfra. Der blev også henset til klagerens forklaring om en personlig tilknytning til [by5].

Fra praksis kan der desuden henvises til Landsskatterettens kendelse af 14. juli 2009, rettens j.nr. 08-01741, hvor klageren anses for at have sandsynliggjort, at han havde haft befordring mellem hjemmet og arbejdsstedet i det påståede omfang. Der blev bl.a. lagt vægt på det oplyste om det betydelige omfang af klagerens samlede kørsel i de pågældende år, samt at klageren efter det oplyste ikke havde haft andre overnatningsmuligheder end sin sædvanlige bopæl.

Fradrag efter ligningslovens § 9 C indrømmes, når blot man kan sandsynliggøre, at man har befordret sig fra sædvanlig bopæl til arbejdsplads. Det er således uden betydning, hvorledes befordringen er sket, jf. Ligningsvejledningen 2012-1, afsnit A.F.3.1. Samme betragtning står anført i Den juridiske vejledning 2013-1, afsnit C.A.4.3.3 om Befordringsfradrag og –godtgørelse.

Der kan derfor ikke stilles krav om, at klageren skulle have ført kørebog.

Det skal lægges til grund, at klageren i de omhandlede indkomstår var bosiddende i Sverige, og at han arbejdede i Danmark.

Det skal desuden lægges til grund, at klageren havde en kæreste i Sverige, og at de sammen havde tre hunde. Det bemærkes her særligt, at det i Sverige er bestemt ved lov, at hunde skal luftes minimum hver 6. time, og at en overtrædelse heraf kan være forbundet med bødestraf og/eller fjernelse af hunden.

For så vidt angår klagerens kørsel, er størstedelen kørsel mellem hjemmet i Sverige og arbejdspladserne i Danmark i forbindelse med arbejde. Klageren har selvangivet fradrag med 50.141 kr. ([adresse5] – [adresse1]) vedrørende denne kørsel i indkomståret 2008 og med 49.392 kr. i indkomståret 2009 ([adresse5] – [adresse1]). Herudover har klageren selvangivet fradrag for passager af Øresund med bil med 10.300 kr. i indkomståret 2008 og med 16.800 kr. i indkomståret 2009. Klageren har desuden selvangivet fradrag for passager af Øresund med tog med 4.576 kr. i indkomståret 2008 og med 864 kr. i indkomståret 2009.

Herudover har klageren selvangivet fradrag for den kørsel, han har haft til lægebesøg, sygesamtaler med arbejdsgiver og samtale med kommunen i relation til klagerens arbejdsrelaterede sygdom. Dette drejer sig om kørsel fra Sverige til Danmark og retur i ti tilfælde i 2009. Klageren har selvangivet fradrag med 2.136 kr. vedrørende disse befordringer i 2009.

Som følge af lange procestider var klageren nødt til at møde flere gange på samme dag hos [virksomhed1] A/S. I stedet for at køre hjem til Sverige mellem disse processer kørte klageren hjem til sin mor på adressen [adresse6], [by6]. Klageren har selvangivet fradrag med 24.510 kr. vedrørende denne kørsel i 2008.

Dette gjorde klageren både af hensyn til sin egen økonomi, men også af hensyn til den danske statskasse, idet han fandt det meningsløst at køre til Sverige for at køre til Danmark igen efter nogle timers ophold hjemme. Klageren har således sparet sig selv og den danske stat for penge ved at opholde sig hos sin mor mellem disse processer. Denne besparelse kan opgøres til mere end 15.000 kr. i indkomståret 2008.

På de dage hvor klageren har været på arbejde på to forskellige arbejdspladser, har han selvangivet fradrag for denne trekantkørsel. Klageren har lært hjemmefra, at han skal spare op i stedet for at låne. Derfor har klageren i perioder haft to jobs, hvilket naturligvis har resulteret i, at han har arbejdet hos forskellige arbejdsgivere på samme dag og som følge heraf haft denne trekantkørsel. Dette drejer sig om 24 dage, hvor klageren ud over kørsel til [adresse1] også kørte til [adresse3] i [by3]. Klageren har foretaget fradrag med 326 kr. vedrørende denne kørsel i indkomståret 2008.

I indkomståret 2009 har klageren desuden selvangivet fradrag vedrørende kørsel som tilkaldevagt på fridage med 8.457 kr.

Når der henses til den foreliggende praksis, hvor det konkret er dokumenteret, at en skatteyder har været til stede på arbejdspladsen, jf. eksempelvis SKM2004.2LSR, skal der i nærværende sag, hvor klagerens tilstedeværelse på arbejdspladserne ligeledes er dokumenteret, tillige anerkendes fradragsret.

Det fremgår heller ikke af SKATs afgørelse, at SKAT har betvivlet, at klageren udførte arbejdet på de angivne adresser i det angivne omfang. SKAT har således alene forholdt sig til de fremlagte togbilletter.

Det må herefter lægges til grund som dokumenteret, at klageren har været til stede på arbejdspladserne i det angivne omfang.

Det må således også lægges til grund, at klageren har transporteret sig i det anførte omfang og derfor er berettiget til fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 C med 89.856 kr. i indkomståret 2008 og med 77.649 kr. i indkomståret 2009. Forskellen i det selvangivne fradrag for indkomståret 2008 og den nedlagte påstand skyldes en beklagelig regnefejl og misforståelse af reglerne om befordringsfradrag.

Som følge heraf er der ikke grundlag for at fastholde de af SKAT foretagne forhøjelser, hvorfor klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008 skal nedsættes med 67.606 kr., mens skatteansættelsen for indkomståret 2009 skal nedsættes med 35.272 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Told- og skatteforvaltningen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. – 4. pkt., og stk. 2.

Landsskatteretten bemærker, at klageren har anmodet om genoptagelse inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26 samt fremlagt dokumentation, der kan være egnet som grundlag for beregning af befordringsfradrag. Retten pålægger derfor SKAT at genoptage skatteansættelsen for de påklagede indkomstår.