Kendelse af 08-09-2015 - indlagt i TaxCons database den 25-09-2015

SKAT har fra den 1. januar 2013 anset virksomheden for indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af løn til serveringspersonale.

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Faktiske oplysninger

[forsamlingshus] er en enkeltmandsvirksomhed, som er ejet af [person1]. Virksomheden er påbegyndt den 1. juli 2010.

Virksomheden er registreret med branche ”restauration” og driver et forsamlingshus.

Virksomheden beskæftiger sig med afholdelse af fester og arrangementer i forsamlingshuset. Der er en kok lønansat i virksomheden. Det er ved et kontrolbesøg i virksomheden den 15. november 2012 oplyst, at virksomheden står for hele arrangementet – laver maden, dækker op inden festen og vurderer, hvor mange personer der skal bruges til servering. Virksomheden afholder ikke lønudgifter til serveringspersonalet, som afregnes direkte og kontant af den, der holder festen. SKAT har modtaget kopi af en aftale, hvoraf det bl.a. fremgår, ”at der er beregnet 2 til at servere, klare opvask m.m. De starter kl. 10.30 og skal afregnes direkte, når festen er slut, i alt anslået ca. 1.680 kr.”

Det er forsamlingshuset, der vurderer, hvor meget serveringspersonale, der skal bruges. Der hænger en vagtplan i virksomheden, hvor serveringspersonalet kan skrive sig på vagt. Det er virksomheden, der instruerer personalet på dagen for festen.

Af vagtplanen for november og december 2012 fremgår, at følgende serveringspersonale er på vagt:

[person2]

[person3]

[person4]

[person5]

[person6]

[person7].

Der er fremlagt udateret samarbejdsaftale mellem Bestyrelsen for [forsamlingshus] og [person1] og [person8].

SKATs afgørelse

Det fremgår af kildeskattelovens § 43, at enhver form for vederlag i penge, der ydes som betaling for personligt arbejde eller tjenesteydelse i tjenesteforhold er A-indkomst. Dette gælder, uanset vederlagets form og uanset om der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse.

Det fremgår af Vejledning til borgerne på SKATs hjemmeside – P 85 – ”er du selvstændigt erhvervsdrivende”, at følgende retningslinjer er gældende ved vurdering af, hvorvidt man er lønmodtager:

”Du er lønmodtager, når du er ansat hos den, du arbejder for. Du er ansat, når følgende betingelser er opfyldt:

du arbejder – uanset om arbejdsopgaverne er færdige. Eller du har aftalt, hvor meget du skal have udbetalt i bonus og akkord.

SKAT er af den opfattelse, at serveringspersonalet står i et tjenesteforhold til [forsamlingshus]. Det er indehaver [person1], der sørger for personale i forbindelse med fester, det er [person1], der afgør hvor meget personale, der skal bruges, og det er [person1], der reelt fører tilsyn med og giver instrukser for arbejdets udførelse. Det er altså [person1], der bestemmer, hvordan og hvornår arbejdet skal udføres.

Der er løbende aftale med serveringspersonalet om, at de kan melde sig på vagter, når de kan se på hjemmesiden, at der er en fest. Det er alene de personer, [forsamlingshus] har lavet aftale med, der kan booke sig på vagterne.

Det er forsamlingshuset, der afholder udgifter forbundet med arbejdet. Der er aftalt en fast timeløn med [forsamlingshus]. Serveringspersonalet har ikke en reel risiko for at tabe penge ved arbejdet. Det er forsamlingshuset, der er hvervgiver, idet det er virksomheden, der opslår vagterne og har bedømt, hvor meget serveringspersonale, der skal bruges. Det er ikke den, der afholder festen, som selv har serveringspersonale med, de kender.

Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit B.1.1.1, at det er uden betydning for indeholdelse af A-skat, om der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse.

At der ikke er indgået arbejdskontrakt, opsigelsesvarsel eller at der ikke indbetales feriepenge, er ikke det afgørende argument for, at serveringspersonalet ikke indgår i tjenesteforhold. Også løsarbejdere anses for at erhverve deres indtægt i tjenesteforhold, jf. Den juridiske vejledning.

SKAT er derfor af den opfattelse, at [forsamlingshus] pr. 1. januar 2013 skal indeholde A-skat og AM-bidrag af den løn, serveringspersonalet modtager i forbindelse med arbejde for forsamlingshuset.

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant, [person1], har nedlagt påstand om, at hun ikke er arbejdsgiver i forhold til serveringspersonalet.

Det er en andelsforening, der drivet huset og således – via en bestyrelse – er økonomisk ansvarlig for husets drift, vedligehold m.v. [person1] er af bestyrelsen for andelsforeningen antaget som bestyrer af huset og skal således sammen med de kunder, der lejer huset, planlægge og forestå selve festen, lave maden m.v.

Når en kunde henvender sig til virksomheden og bestiller en fest, reserveres datoen for festen i en online-kalender. Senest 14 dage før festens afholdelse holder virksomheden et møde med den, der skal holde fest. Her planlægges menuen m.v., og kunden vejledes om, hvor meget serveringspersonale, der skal bruges for, at festen kan afvikles på tilfredsstillende måde.

Serveringspersonalet melder sig, når de på hjemmesiden kan se, at der er en fest, til at tage pågældende vagt. Det noteres, hvem der kommer, således at der er styr på antallet. Det vides reelt aldrig, hvem der kommer, idet der ofte byttes indbyrdes/sendes andre, der ønsker at servere. Det hænder også, at den der holder festen, selv medbringer serveringspersonale.

På dagen for festens afholdelse kommer serveringspersonalet 1/2 time før festens starttidspunkt for at gøre salen endeligt klar til gæsterne m.v., og herefter er der ingen kontakt med den, der holder festen. Det har serveringspersonalet derimod, og det er sådan, at køkkenet laver maden, som serveres, når serveringspersonalet under festen aftaler med kunden, at de ønsker maden serveret. Det afhænger af antallet af indslag m.v. Serveringen er således bindeled mellem kunden og køkkenet. Det er ikke korrekt, at det er virksomheden, der instruerer serveringen på dagen for festen. Køkkenet sørger for at have maden klar til det tidspunkt, hvor kunden ønsker maden serveret – efter instruks fra serveringen.

Når middagen er overstået, holder køkkenpersonalet fri, og det er serveringspersonalet, der ”kører” festen til ende og lukker og slukker, når festen slutter. Det er således serveringen, der tager afsked med kunden, herunder afregner direkte for serveringstimerne.

[person1] har anført, at hun ikke har instruktionsbeføjelser, tilsyns- og kontrolbeføjelser over for serveringspersonalet. Der er intet ansættelsesforhold mellem [person1] og serveringspersonalet, som alle har serveringsjobbet som hobby med få serveringsvagter i løbet af året. Serveringspersonalet har stort set aldrig samme hvervgiver, idet hvervgiveren er forskellig fra fest til fest. Serveringspersonalet har ikke vederlaget som nettoindkomst men indberetter vederlaget som B-indkomst. [person1] har ikke indgået en arbejdskontrakt om en løbende arbejdsydelse, der fastlægger arbejdstid, opsigelsesvarsel, periodisk aflønning etc. Serveringspersonalet anses ikke for lønmodtagere med de forpligtelser, der deraf følger (feriepenge, pension m.v.), ligesom [person1] ikke er medlem af arbejdsgiverorganisationen [...]. Serveringspersonalet sørger selv for indkøb af arbejdspåklædning til bestridelse af jobbet og har dermed udgifter dertil.

[person1] er derfor af den opfattelse, at hun ikke er arbejdsgiver og ikke bestemmer, hvordan og hvornår serveringspersonalet skal udføre arbejdet. Hun afholder ikke de udgifter, der er forbundet med arbejdet (arbejdsbeklædning m.v.). Hun har ingen aftaler med serveringspersonalet om antallet af vagter, eller om de fortsat ønsker vagter. Serveringspersonalet oplyser, når der ønskes en vagt og ofte går der lang tid imellem vagterne. Serveringspersonalet tager som udgangspunkt 120 kr. i timen pr. serveringstime, men det er serveringspersonalet frit for at aftale en anden aflønning med kunden. Serveringspersonalet har en reel risiko for at tabe penge ved arbejdet, idet kunden rent faktisk kan nægte at betale for arbejdet (afregningen sker efter arbejdets udførelse).

Hvor meget serveringspersonale der skal bruges for, at menuen serveres på tilfredsstillende måde og festen i øvrigt afvikles tilfredsstillende sker nødvendigvis i henhold til [person1]s vurdering, idet det er afgørende for forretningens succes. [person1] anbefaler antallet af serveringspiger til kunden, men ofte ønsker kunden flere/færre serveringstimer afhængig af, hvor meget service man ønsker under festen, afhængig af om der er tale om buffet, menu etc. Det aftales derfor konkret med kunden hver gang.

[person1] har anført, at hun ikke fører tilsyn med og giver instrukser for serveringspigernes arbejde under festen. Det er endvidere ikke hende, der afholder udgifter forbundet med serveringsjobbet. Hun har ej heller fastsat timesatsen for serveringspersonalet.

[person1] har endelig anført, at det er branchekutyme for forsamlingshuse, at afregning af serveringspersonale sker direkte mellem kunden og serveringspersonalet.

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår bl.a. af kildeskattelovens § 43, stk. 1, at til A-indkomst henregnes enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser.

Landsskatteretten bemærker, at en lønmodtager normalt er karakteriseret ved, at vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning. Selvstændigt erhvervsdrivende er normalt kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter og med det formål at opnå et overskud.

I tvivlstilfælde foretages der en samlet vurdering på baggrund af de kriterier, der fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, herunder om indkomstmodtageren har etableret sig i egne lokaler, f.eks. forretning, værksted, kontor, klinik, tegnestue m.v., og arbejdet helt eller delvis udøves herfra, om vederlaget udbetales periodisk og om hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med udførelsen af arbejdet.

Landsskatteretten finder, at der efter en samlet vurdering ikke er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at udbetaling af vederlag til serveringspersonale sker for klagerens regning, og at serveringspersonalet står i et tjenesteforhold til klageren. Der er således ikke grundlag for at fastslå, at klageren er indeholdelsespligtig af A-skat og AM-bidrag af vederlag til serveringspersonalet.

Den påklagede afgørelse ændres derfor.