Kendelse af 09-12-2014 - indlagt i TaxCons database den 13-03-2015

SKAT har for indkomståret 2011 godkendt fradrag for børnebidrag med 12.672 kr.

Landsskatterettengodkender fradrag for børnebidrag med 84.252 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren, der bor i Denmark, har sammen med sin tidligere koreanske kæreste en mindreårig datter ved navn [person1] ([person2]). Hun er født i 2007 og bor i Korea sammen med klagerens ekskæreste. I 2008 har [person1] været i Danmark sammen med klageren, men flyttede tilbage til Korea for at bo hos sin mor.

Klageren har for indkomståret 2011 fratrukket bidrag til sin datter med 100.000 kr.

Ved agterskrivelser af 21. juni 2011 har SKAT godkendt klagerens fradrag for forfaldne og betalte børnebidrag, som klageren i 2009 og 2010 har betalt til datterens mor i Korea. Der blev efterfølgende udarbejdet årsopgørelser for indkomstårene 2009 og 2010 i overensstemmelse med agterskrivelsernes indhold. Klageren havde i begge år betalt 88.560 kr., og fik godkendt fradrag for den del af beløbet, der oversteg tillægget til normalbidraget, som i 2009 var på 1.548 kr. og 1.608 kr. i 2010.

Klageren har under et møde i Skatteankestyrelsen oplyst, at han som dokumentation for fradrag for børnebidrag for 2009 og 2010 til SKAT har fremlagt bankoverførsler, diverse regninger og en aftale indgået mellem klageren og ekskæresten om børnebidrag og størrelsen heraf.

Klageren har oplyst, at han på barnets fødselsattest er angivet som barnets far, men ikke i det koreanske fødselsregister. Da klageren ville have dette ændret, måtte han føre en retssag mod barnets mor, hvorefter han ved dom blev pålagt forsørgerpligt og fik tilkendt delt forældremyndighed over barnet.

Der er til Landsskatteretten fremlagt en dom fra [...] af 5. november 2011. Det fremgår af dommen blandt andet, at klageren og barnets mor, [person3], har fælles forældremyndighed over [person2].

Der er fremlagt en aftale af 20. december 2008 indgået mellem klageren og barnets mor om betaling af et månedligt beløb på 1.500.000 KRW i børnebidrag til barnets mor. Det fremgår af aftalen blandt andet, at beløbet skal dække udgifter til børnehaven, skolepenge, tøj, mad osv., og at klageren skal sørge for at udstyre barnets mor med et kreditkort til hævning af børnebidraget. Det fremgår videre af aftalen, at aftalen bliver ophævet i tilfælde af, at barnet beslutter sig for at bo hos klageren eller indtil barnet fylder 18 år.

Der er blandt andet fremlagt dokumentation for betaling af børnebidraget for indkomståret 2011 i form af bakkontoudtog.

Skatteankestyrelsen har anvendt Nationalbankens valutakurs på ca. 0.4772 og omregnet de 1.500.000 KRW til 7.158 kr. pr. måned. For hele indkomståret 2011 er der tale om 85.896 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har nedsat fradrag for børnebidrag fra 100.000 kr. til 12.672 kr.

I henhold til ligningslovens § 10 stk. 2 er fradragsret for bidrag til underhold af børn betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt overfor det offentlige for barnet.

I ligningsvejledningen er der henvist til LSRM1973.74 LSR, hvor der er fradrag for underholdsbidrag fastsat eller godkendt af en udenlandsk offentlig myndighed.

Når et barn er født i udlandet, bliver forældremyndigheden over barnet bestemt efter de regler, der gælder i det pågældende land. Klageren har oplyst, at der ikke foreligger noget offentligt udenlandsk dokument for, at han er forpligtet, til at forsørge sin datter.

Da der ikke foreligger et sådant offentligt dokument, hvoraf det fremgår, hvad klageren er retligt forpligtet til at betale til sin datters underhold, er SKAT af den opfattelse, at der alene kan indrømmes fradrag for et beløb svarende til grundbeløbet. Der henvises bl.a. her til SKM2004.331.VLR.

Grundbeløbet for 2011 udgør 12.672 kr. SKAT har derfor godkendt fradrag med grundbeløb for bidrag betalt til børn født udenfor ægteskab og forhøjet den skattepligtige indkomst med 87.328 kr.

Reglerne står i ligningslovens § 10 og § 11. Se også Den juridiske vejledning 2012, afsnit C.A.8.5.2.2.

Fradrag for bidrag til barn kan blive vurderet igen, såfremt der fremvises dokumentation for, at klageren er retligt forpligtet over for en udenlandsk offentlig myndighed til at betale bidrag, der er større end grundbeløbet som nævnt ovenfor.

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har fremsat følgende påstande:

Principal: Klageren er i overensstemmelse med Ligningslovens § 11, jf. § 10 berettiget til at foretage fradrag med 105.356 kr. for betaling af børnebidrag, hvorfor hans skattepligtige indkomst for indkomståret 2011 skal nedsættes med 92.684kr.

Subsidiær: Klageren er berettiget til at foretage fradrag på100.000 kr. for betaling af børnebidrag, hvorfor hans skattepligtige indkomst for 2011 skal nedsættes med 87.328 kr.

Mere subsidiær: Klageren er berettiget til at foretage fradrag på 98.356 kr. for betaling af børnebidrag, hvorfor hans skattepligtige indkomst for 2011skal nedsættes med 85.684 kr.

Endnu mere subsidiær: Klageren er berettiget til at foretage fradrag på 86.916 kr. for betaling af børnebidrag, hvorfor hans skattepligtige indkomst for 2011skal nedsættes med 74.244 kr.

Mest subsidiær: Klageren er berettiget til at foretage fradrag på 63.178 kr. for betaling af børnebidrag, hvorfor hans skattepligtige indkomst for 2011skal nedsættes med 50.506 kr.

Klageren har fremsat følgende argumenter:

I oktober 2012 har SKAT bedt klageren om at dokumentere de betalte børnebidrag i form af kontoudtog eller pengeoverførsel, hvilket han har gjort. SKAT har herefter meddelt ham, at han ikke ville få fradrag for børnebidrag for indkomståret 2011.

Det er efter klagerens opfattelse urimeligt, at SKAT ikke vil godkende fradrag for 2011 og 2012, da skattemyndigheden tidligere har godkendt fradrag for børnebidrag for 2009 og 2010. Klageren har allerede udbetalt pengene til barnets mor, og han har fremlagt dokumentation herfor. Moderen vil ikke give klageren pengene tilbage. Hvis SKATs afgørelse alene har virkning fremadrettet, vil klageren måske kunne forstå det. SKATs afgørelse for 2009 og 2010 har givet ham berettigede forventninger om, at han fortsat kan få fradrag for børnebidrag fremover. I forbindelse med datterens hjemrejse til Korea har klageren taget kontakt til SKAT på [...] med henblik på at forespørge, om han kunne få fradrag for børnebidrag til sin datter i Korea. Med SKATs forslag til afgørelse af 21. juni 2011 og efterfølgende fremsendte årsopgørelser for 2009 og 2010 har klageren fået vished om, at han har været berettiget til at få fradrag for betalte børnebidrag.

Til støtte for de nedlagte påstande gør repræsentanten det helt overordnet gældende, at klageren på baggrund af såvel Ligningslovens § 10 og 11 samt forventningsprincippet er berettiget til at foretage fradrag for de faktisk betalte børnebidrag, da Skattemyndigheden har godkendt fradrag herfor i såvel indkomståret 2009 som indkomståret 2010.

Til støtte for den primære påstand gør repræsentanten det helt overordnet gældende, at klageren har fremlagt dokumentation for betaling af 107.000 kr. i børnebidrag i indkomståret 2011. I overensstemmelse med agterskrivelserne fremsendt af SKAT for indkomstårene 2009 og 2010 skal der således godkendes fradrag for de børnebidrag, som klageren har dokumenteret at have betalt, fratrukket den ikke-fradragsberettigede del, der udgør tillægget til det normale bidrag. I 2011 udgør tillægget til normalbidraget 137 kr. pr. måned, svarende til 1.644 kr. for et helt år. Det følger endvidere direkte af Ligningslovens § 11, jf. § 10, at bidrag til børns underhold kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst.

Såfremt der ikke gives medhold i, at klageren er berettiget til fradrag i overensstemmelse med det faktisk betalte og dokumenterede beløb, gør repræsentanten det gældende, at klageren skal have adgang til at foretage fradrag for det selvangivne og dokumenterede beløb på 100.000 kr. At det selvangivne beløb er mindre end det faktisk betalte og dokumenterede beløb skyldes alene, at klageren var vidende om, at der var en mindre del af beløbet, der ikke kunne godkendes fradrag for, hvorfor han ved alene at selvangive 100.000 kr. havde en margin, inden for hvilket det ikke fradragsberettigede beløb kunne indgå. Klageren skal derfor have adgang til at fradrage det fulde selvangivne beløb på 100.000 kr., da der foreligger dokumentation for betaling heraf.

Som alternativ må Landskatteretten godkende et beløb på 100.000 kr. fratrukket tillægget til normalbidraget på 1.644 kr., hvilket medfører, at klageren skal have adgang til at foretage fradrag på 98.356 kr.

Såfremt der ikke gives medhold i, at klageren er berettiget til fradrag i overensstemmelse med skatternyndighedens tidligere anvisning om fradrag for betaling af børnebidrag, gør repræsentanten det gældende, at klageren skal have adgang til fradrag for 86.916 kr. Dette beløb svarer til størrelsen på de af SKAT tidligere godkendte fradrag på 88.560 kr., fratrukket tillægget til grundbeløbet for indkomståret 2011.

Som minimum må Landsskatteretten give medhold i, at klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes i overensstemmelse med den mest subsidiære påstand, idet disse udbetalinger er foretaget, efter der er givet meddelelse om, at klageren -som sket - var berettiget til at foretage fradrag for de bidrag, der kan dokumenteres at have været betalt, fratrukket tillægget på normalbidraget på 137 kr. pr. måned, hvorfor klageren som minimum kan foretages fradrag for 62.356 kr.

Betaling af børnebidrag

Det må understreges, at idet skattemyndigheden netop anerkender, at klageren kan få fradrag for grundbeløbet, foreligger der ikke tvivl om, at klageren har et barn, til hvem han er forpligtet til at betale bidrag. Pligten til at betale børnebidrag følger netop af den pligt en forælder har til at forsørge sit barn. Endvidere må det bemærkes, at normalbidraget udover grundbeløbet tillige består af et fast tillæg og ikke mindst, at bidraget, der skal betales til et barn, også er afhængig af den bidragspligtige forælders bruttoindtægt. Dette følger netop af § 13 i Lov om børns retsstilling, hvori ordlyden af stk. 1 er som følgende:

“Forældrene er hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Barnet skal forsørges, opdrages og uddannes under hensyn til forældrenes livsvilkår og barnets tarv.”

Som det fremgår af klagerens årsopgørelse for 2011, har denne en indkomst på over 1 million kroner, hvilket naturligvis også får indvirkning på, hvor stort et beløb klageren har mulighed for at betale i børnebidrag. Klagerens indkomst for indkomståret 2011 var højere end indkomsten i såvel 2009 og 2010, hvilket forklarer, hvorfor der i 2011 er betalt et større børnebidrag end tidligere. Sidst men ikke mindst må det i relation til betaling af børnebidrag bemærkes, at det ikke er et krav, at bidraget er fastsat af Statsforvaltningen, idet Statsforvaltningen alene træffer afgørelse om betaling af bidrag, såfremt parterne ikke kan blive enige herom.

Hvis en forælder således ikke opfylder sin forsørgelsespligt, kan Statsforvaltningen efter Lov om børns retsstilling § 13, stk. 2 pålægge den pågældende at udrede bidrag til barnets underhold. Det skal således ikke komme klageren til skade, at denne kan blive enig med barnets mor omkring størrelsen af bidraget.

Derudover kan det pålægges af Statsforvaltningen, at der skal betales ekstra bidrag i særlige situationer. Ud fra dette faktum kan det således konkluderes, at der naturligvis heller ikke er noget i vejen for, at forældrene indbyrdes aftaler, at bidragsyderen - i særlige situationer - betaler et ekstra bidrag. I nærværende sag må der lægges særlig vægt på det faktum, at der i Korea ikke er de samme sociale forhold som i Danmark, idet alt - herunder skolegang, uddannelse og alt der relaterer sig til sundhed, blandt andet lægehjælp og tandlægebesøg - er brugerbetalt.

Disse udgifter er klageren således forpligtet til at betale for sin datter, idet denne, selvom datteren ikke har bopæl hos ham, har forsørgerpligt overfor hende. Disse helt afgørende faktorer skal således inddrages i forbindelse med vurderingen af størrelsen af det børnebidrag, som klageren betaler til hende.

Forventningsprincippet

Forventningsprincippet kan i praksis lægges til grund, når der foreligger en positiv tilkendegivelse fra en offentlig myndighed om et forhold, der har betydning for de løbende skatteansættelser. Dette er tilfældet i nærværende sag, hvor skattemyndigheden ved skrivelser af den 21. juni 2011 har godkendt de af klageren betalte børnebidrag, idet det anføres af SKAT, at:

“Du kan få fradrag for børnebidrag, som er forfaldent, og som du har betalt.”

Det følger af den juridiske vejledning, at en forhåndstilkendegivelse kan blive bindende for SKAT ved en efterfølgende afgørelse. I nærværende sag har SKAT ved agterskrivelser af 21. juni 2011 anført, at der kan foretages fradrag for betalte børnebidrag. Ved dannelse af klageren årsopgørelser for indkomstårene 2009 og 2010 er der herefter truffet afgørelse i overensstemmelse med agterskrivelserne.

Som forudsætning for at en uformel forhåndstilkendegivelse kan blive bindende kræves det, at spørgeren har modtaget en klar, positiv og entydig tilkendegivelse og disponeret i overensstemmelse med denne tilkendegivelse. Forhåndstilkendegivelsen bliver dog ikke bindende, såfremt den hviler på relevante urigtige eller ændrede forudsætninger.

For at myndigheden skal blive retligt forpligtet, er det endvidere et krav, at myndigheden har saglig kompetence indenfor det område, myndigheden giver en forhåndstilkendegivelse om. SKAT har således enekompetence for spørgsmål, der vedrører skatte- og afgiftslovgivningen.

Da agterskrivelserne er adresseret til klageren, er der ikke tvivl om, at han er rette modtager af disse og således vil kunne støtte ret på tilkendegivelsen om adgang til fradrag for betalte børnebidrag. Ved fremsendelse af de pågældende agterskrivelser er der heller ikke tvivl om, at myndigheden aktivt har taget stilling til det pågældende spørgsmål. Der er således ikke tale om, at klageren alene har rettet sine forventninger mod passivitet fra skattemyndighedens side, men forventningerne er derimod rettet direkte mod myndighedens aktive stillingtagen til spørgsmålet om fradrag for børnebidrag. Det er endvidere i agterskrivelsen anført, hvordan fradraget skal udregnes, hvoraf det fremgår, at der kan foretages fradrag for det betalte børnebidrag fratrukket den ikke fradragsberettigede del, som udgør tillægget til det normale bidrag.

For at der kan støttes ret på en tilkendegivelse, skal den endvidere være entydig og specifik. Dette krav kan der heller ikke være tvivl om, at agterskrivelserne opfylder.

I de tilfælde, hvor praksis ikke har givet en skatteyder medhold i, at der ved et givent fradrag forelå berettigede forventninger om, at der kunne foretages fradrag, var det ofte begrundet med, at den pågældende myndighed, der afgav tilkendegivelsen, ikke kunne anses som kompetent til at afgive den pågældende tilkendegivelse eller at adgangen til at foretage fradraget var baseret på passivitet fra myndighedens side. I SKM 2007.46 ØLR kunne der ikke opnås fradrag, idet det alene skyldtes passivitet fra myndighedens side, at de pågældende fradrag tidligere var blevet godkendt. Der forelå således ikke -som tilfældet er i nærværende sag - en positiv, skriftlig tilkendegivelse om, at der kunne foretages fradrag. Skatteyder fik i SKM 2012.586 ØLR ikke lov til at foretage fradrag efter forventningsprincippet, hvorfor skatteyderen i 2006 og 2007 ikke kunne foretage fradrag for renter, selvom dette var sket i år 2000. Baggrunden herfor var, at da Skatteforvaltningen tidligere havde godkendt fradraget, var der hverken taget stilling til dokumentation for det pågældende lån eller til lånets realitet. Med andre ord var tilkendegivelse givet under urigtige forudsætninger, hvorfor skatteyderen således ikke kunne støtte ret på berettigede forventninger. Dette er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor skattemyndigheden selvstændigt har taget stilling til spørgsmålet om adgangen til at foretage fradrag, ligesom den påkrævede dokumentation er fremlagt i såvel 2009 og 2010 som i 2011. Skattemyndigheden kan således hverken afskære klageren adgangen til at foretage fradrag på baggrund af passivitet, manglende stillingtagen til sagens materielle indhold eller under hensyn til, at fradragene tidligere er tilladt på baggrund af urigtige forudsætninger.

Såfremt skattemyndigheden - mod forventning - ikke kan anses for kompetent myndighed for, hvornår der kan foretages ligningsmæssige fradrag, skal det her understreges, at der i dette tilfælde skal tages udgangspunkt i styrken af forventningen hos modtageren. Da klagerens årsopgørelser er ændret i overensstemmelse med SKATs agterskrivelser, kan der ikke være tvivl om, at klageren - med god grund - har haft berettigede forventninger om, at SKAT har været kompetent myndighed, hvorfor der fortsat kan støttes ret på SKATs godkendelse af de pågældende fradrag. I SKM.2002.678.VLR kunne der støttes ret på en kommunes tilkendegivelse, til trods for at det var fejlagtigt, at kommunen havde givet den pågældende dispensation, at dennevar givet på et urigtigt grundlag, idet ansøgningen ikke indeholdte alle de nødvendige oplysninger, og at kommunen slet ikke var kompetent til at give den pågældende dispensation. Afgørelsen understreger således dels, at der skal meget til, for at der ikke kan støttes ret på en positiv, skriftlig tilkendegivelse fra en offentlig myndighed, dels at det er afgørende, om den pågældende skatteyder med rette kunne forvente, om der kunne støttes ret på tilkendegivelsen. Der er således ikke i nærværende sag tilstrækkeligt grundlag for at bebrejde klageren, at han har disponeret i tillid til SKATs afgørelser for indkomstårene 2009 og 2010.

Til støtte for den mest subsidiære påstand anfører repræsentanten, at såfremt Landsskatteretten ikke vil anerkende, at klageren alene har handlet som tidligere foreskrevet af skattemyndigheden selv og derfor er berettiget til at foretage fradrag for faktisk betalte og dokumenterede børnebidrag, må der som minimum gives fradrag for de beløb der af klageren er betalt efter den 21. juni 2011, hvor skattemyndigheden fremsendte agterskrivelserne vedrørende fradrag for betaling af bidragene.

Dette følger af såvel praksis som lovgivningen, hvorfor myndigheden, der over for en borger har fremsendt en tilkendegivelse, der har været egnet til at have indflydelse på den skattepligtiges efterfølgende dispositioner, vil blive bundet af den pågældende tilkendegivelse. Betaling af et beløb på 64.000 kr. i indkomståret 2011 er således uden tvivl affødt af tilkendegivelsen fremsendt af SKAT den 21. juni 2011. Størrelsen på dette beløb, der ligger langt over det normale børnebidrag, er således afledt af det faktum, at bidragene var fradragsberettigede.

SKATs udtalelse

SKAT har kommet med følgende udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse:

”[...]

SKAT har gennemgået sagen på ny.

På baggrund af nye oplysninger og dokumentationer overfor Landsskatteretten kan vi tiltræde Landsskatterettens forslag til sagens afgørelse, herunder det anførte fradragsbeløb på 84.252,- DKK netto.

Fradragsbeløbet fremkommer som modværdien af 1.500.000 KRW per måned svarende til 85.896,- DKK årligt, reduceret med grundbeløb eller netto 84.252,- DKK.

Herved er der indrømmet fradrag efter samme principper som de tidligere godkendte år. (2009 og 2010)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af ligningslovens § 11, stk. 1, blandt andet, at bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2.

Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Det fremgår af ligningslovens § 11, stk. 2.

Det lægges til grund, at klageren og dennes ekskæreste ved dom har fået tilkendt fælles forældremyndighed over deres fælles barn, [person1], der bor sammen med sin mor, [person3], i Korea.

Der er mellem klageren og barnets mor indgået en aftale af 20. december 2008 om, at klageren månedligt skal betale 1.500.000 KRW (koreansk won) i børnebidrag til barnets mor i Korea.

På grundlag af ovenstående og under hensyn til sagens øvrige oplysninger er det Landsskatterettens vurdering, at klageren opfylder betingelserne for at få fradrag for forfaldne og betalte børnebidrag for indkomståret 2011. Da der i aftalen om børnebidrag er aftalt et månedligt beløb på 1.500.000 KRW svarende til 85.896 kr. i danske kroner årligt, og da der ikke er dokumentation for, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde betaling af et større beløb end aftalt, kan der alene godkendes fradrag for 85.896 kr. fratrukket tillægget til normalbidraget.

Den påklagede afgørelse ændres herefter således, at der godkendes fradrag for børnebidrag med i alt 84.252 kr.